EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.9.2022
COM(2022) 455 final
2022/0276(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne om afgørelsen truffet af deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med henblik på at udvide anvendelsesområdet for sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende udvidelsen af anvendelsesområdet for sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter ("sektoraftale om klimaændringer" eller "CCSU"), som er en integreret del af arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Sektoraftale om klimaændringer
Formålet med CCSU er at yde passende finasieringsvilkår og -betingelser for projekter inden for udvalgte sektorer, der anses for at yde et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaforandringer, herunder projekter inden for vedvarende energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner og høj energieffektivitet, tilpasning til klimaforandringer samt vandprojekter. CCSU blev vedtaget i 2012 og senest ajourført i 2014.
Deltagerne i CCSU er enige om, at CCSU's finasieringsvilkår og -betingelser bør implementeres på en måde, der er i overensstemmelse med arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditters formål ("arrangementet"). CCSU er en integreret del af arrangementet og udgør bilag IV, som er administrativt forankret i OECD og modtager støtte fra OECD's kreditsekretariat. Ikke desto mindre er hverken arrangementet eller CCSU OECD-retsakter 1 .
Den Europæiske Union er part i arrangementet og CCSU, som begge er blevet omsat til gældende fællesskabsret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 2 . Derfor er arrangementet og CCSU juridisk bindende i henhold til EU-retten.
2.2.Deltagerne i CCSU
Der er i øjeblikket 11 deltagere i arrangementet, herunder CCSU ("deltagere") Australien, Canada, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater. Deltagerne træffer afgørelser vedrørende ændringer i CCSU ved konsensus.
Den Europæiske Kommission repræsenterer Unionen i deltagernes møder, herunder når deltagerne træffer afgørelser.
2.3.Deltagernes påtænkte retsakt
Deltagerne påtænker at vedtage en afgørelse for at udvide CCSU's anvendelsesområde og for at forlænge den maksimale løbetid for CCSU-transaktioner, det vil sige den maksimale tidsperiode for tilbagebetaling af al kredit, som køberen indrømmes.
CCSU har som generel målsætning at tilbyde mere fordelagtige finansieringsvilkår og -betingelser til klimavenlige projekter i tredjelande, end dem, der er fastsat i arrangementets horisontale regler, og på den måde øge eksporten af klimavenlige teknologier. CCSU blev imidlertid senest ajourført i 2014 og i dag er det for lille en andel af eksporten, som kan drage fordel af reglerne i forhold til de klimamål, der forfølges. CCSU's anvendelsesområde fokuserer i særdeleshed på sektorerne for energiproduktion og -transmission. Den begrænsede indvirkning, som er en følge af den snævre dækning, støtter ikke effektivt deltagernes forpligtelser i henhold til Parisaftalen og EU's ambitioner, som udtrykt i den grønne pagt. Deltagerne er i denne forbindelse blevet enige om at udvide CCSU's anvendelsesområde og om det antal sektorer, der skal høre under CCSU, det vil sige:
·Lagring af elektricitet, herunder fremstilling og genanvendelse af batterier.
·Emissionsfri transport, herunder understøttende infrastruktur.
·Produktion af ren brint, transmission, distribution og oplagring af brint.
·Transmission og distribution af lavemissionselektricitet.
·Lavemissionsproduktion.
Det detaljerede forslag om udvidelsen af CCSU's anvendelsesområde og de nødvendige tekniske specifikationer for alle projekter, der er omfattet af anvendelsesområdet, findes i bilaget til den foreslåede afgørelse. Bilaget vil udgøre et nyt CCSU-tillæg 1 og erstatte de eksisterende CCSU-tillæg 1 og 2.
Den foreslåede udvidelse af CCSU-dækningen vil være et vigtigt resultat for den 27. Partskonferencen under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (COP '27), som finder sted fra den 7. til den 18. november 2022, fordi det ville gøre det muligt for eksportkreditagenturer ("ECA'er") at spille en større rolle i at støtte den grønne omstilling og bidrage til at opnå Parisaftalens mål. Det vil også fremme EU-virksomhederne inden for fremtidsorienterede sektorer med stort potentiale til at støtte EU's økonomiske vækst og beskæftigelse.
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF om udvidelse af CCSU's anvendelsesområde er forbundet med Kommissionens parallelle forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF om at tilslutte sig de moderniserede regler i arrangementet (COM(2022) 456). En vigtig del af arrangementets modernisering er en justering af minimumspræmiesatserne for transaktioner med længere løbetidsbetingelser (såsom de der påtænkes at blive tilladt i CCSU). Dette vil adressere et centralt problem i forbindelse med CCSU's nuværende vilkår, idet deltagerne har påpeget, at høje præmier har været en vigtig årsag til den relativt begrænsede udnyttelse af den nuværende fleksibilitet, Bortset fra vindkraftsektoren har der indtil nu kun været få CCSU-transaktioner. Derfor er denne ændring essentiel.
Endelig, som resultat af udvidelsen af den maksimale løbetid i arrangementets modernisering, er det også nødvendigt at udvide CCSU's tilbagebetalingsvilkår for at sikre, at det fortsat bidrager med et meningsfuldt incitament for klimavenlige transaktioner.
Dette forslag til afgørelse dækker ikke bestemmelserne vedrørende projekter inden for tilpasning til klimaændringer i CCSU. Disse er omhandlet i et tidligere forslag (jf. Rådets dok. ST6650/22 af 28 februar 2022).
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge Unionens holdning fordi afgørelsen, der skal vedtages af deltagerne i arrangementet for at ændre CCSU, har retsvirkning i EU (jf. 2.1 ovenfor)
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Den foreslåede udvidelse af CCSU's anvendelsesområde vil tillade, at en større andel af deltagernes klimavenlige eksport kan drage fordel af de mere fordelagtige vilkår og betingelser i denne sektoraftale i forhold til arrangementets horisontale regler. Dette vil gøre CCSU til et mere effektivt middel til at støtte den grønne omstilling.
Under hensyntagen til formålet med og de forventede positive virkninger af det ændrede CCSU med hensyn til EU's klimamål og udviklingen af grøn teknologi og økonomien i EU, bør den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, støtte det udkast til forslag, som er vedlagt denne afgørelse.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 3 .
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den retsakt, som deltagerne skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Retsakten er bindende i henhold til EU-retten i medfør af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF, hvori det hedder, at "De retningslinjer, som er indeholdt i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet"), finder anvendelse i Unionen. Teksten til arrangementet er knyttet som bilag til denne forordning."
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører den fælles handelspolitik. Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 207 i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 207, stk. 4, første afsnit, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9.
5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt
Da deltagernes retsakt ændrer CCSU, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.
2022/0276 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne om afgørelsen truffet af deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med henblik på at udvide anvendelsesområdet for sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
1.Sektoraftalen om eksportkreditter til vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og vandprojekter ("sektoraftale om klimaændringer"), som er en del af arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet"), der udgør bilag IV til arrangementet, er blevet gennemført og dermed gjort juridisk bindende i Den Europæiske Union ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF 4 .
2.Deltagerne i arrangementet ("deltagerne") skal beslutte hvorvidt udvidelsen af anvendelsesområdet for sektoraftalen om klimaændringer skal inkludere eksport fra industrisektorer, der på nuværende tidspunkt ikke falder ind under dens anvendelsesområde.
3.Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, fordi den afgørelse, der skal træffes af deltagerne i arrangementet for at ændre sektoraftalen om klimaændringer, har retsvirkning i Unionen.
4.Den foreslåede ændring af sektoraftalen om klimaændringer vil tillade, at eksport, der opfylder de gældende kriterier, fra et større antal industrisektorer, kan drage fordel af de vilkår og betingelser, der er fastsat i aftalen. Dette ville gøre det muligt for eksportkreditagenturerne fra Den Europæiske Union og andre deltagere at spille en større rolle i at støtte den grønne omstilling og bidrage til at opfylde målene i Parisaftalen. Den bredere dækning af sektoraftalen om klimaændringer vil fremme EU-virksomheder i fremtidsorienterede sektorer med stort potentiale til at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i Unionen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende den afgørelse, der skal træffes af deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter ("arrangementet") med henblik på at udvide anvendelsesområdet for sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter, fastsat i arrangementets bilag 4, skal være på baggrund af denne afgørelses bilag.
Artikel 2
Fremsættes der på eller inden et møde mellem deltagerne nye forslag vedrørende indholdet i bilaget til denne afgørelse, som der endnu ikke er fastlagt en EU-holdning til, fastlægges Unionens holdning ved EU-koordinering, inden deltagerne opfordres til at vedtage en ændring af arrangementet. I sådanne tilfælde skal Unionens holdning være i overensstemmelse med eksisterende politikker og lovgivning.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.9.2022
COM(2022) 455 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne om afgørelsen truffet af deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter med henblik på at udvide anvendelsesområdet for sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter
BILAG
FORSLAG
Den Europæiske Unions holdning er at støtte de foreslåede ændringer af sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt vandprojekter, som er fastsat i dette bilag.
Dette omfatter ændringer af de eksisterende bestemmelser. De artikler, der er fastsat nedenfor, vil erstatte de nuværende bestemmelser i arrangementet, hvilket vil medføre, at den nuværende artikel 2 og 4 helt udgår og at det nuværende tillæg I og II udgår og erstattes med det ændrede tillæg I, som er anført nedenfor.
BILAG IV: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL PROJEKTER INDEN FOR VEDVARENDE ENERGI, MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER SAMT VANDPROJEKTER
Formålet med denne sektoraftale er at yde passende finasieringsvilkår og -betingelser for projekter inden for udvalgte sektorer, der bl.a. i forbindelse med internationale initiativer anses for at yde et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaforandringer, herunder projekter inden for vedvarende energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner og høj energieffektivitet, tilpasning til klimaforandringer samt vandprojekter. Deltagerne i denne sektoraftale er enige om, at sektoraftalens finansielle betingelser, der supplerer arrangementet, bør implementeres på en måde, der er i overensstemmelse med arrangementets formål.
KAPITEL I: SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE
1.ANVENDELSESOMRÅDE FOR SEKTORER INDEN FOR MODVIRKNING AF KLIMAFORANDRINGER, DER ER STØTTEBERETTIGEDE I HENHOLD TIL TILLÆG I
a.Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i en sektor, der er anført i tillæg I til denne sektoraftale.
b.Sådanne kontrakter skal vedrøre eksport af komplette projekter eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til opførelse og igangsættelse af et bestemt projekt, på betingelse af følgende:
1.Projektet skal medføre lave eller nul CO2-emissioner og/eller høj energieffektivitet.
2.Projektet skal udformes således, at det mindst opfylder præstationskriterierne i tillæg I. og
3.De fastsatte betingelser og vilkår skal kun udvides med det formål at adressere specifikke finansielle ulemper, et projekt måtte være underlagt, og skal være baseret på de individuelle finansielle behov og specifikke markedsvilkår for hvert projekt.
c.For kontrakter i de støtteberettigede sektorer, der er angivet i tillæg I, projektklasse 1, fastsætter denne sektoraftale de finansielle betingelser og vilkår, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i de støtteberettigede sektorer, som er angivet i tillæg I, projektklasse 1, til denne sektoraftale for:
1.Eksport af komplette vedvarende energianlæg eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til opførelse og ibrugtagning af sådanne anlæg.
2.Moderniseringen af eksisterende vedvarende energianlæg i tilfælde, hvor anlæggets økonomiske levetid sandsynligvis vil blive forlænget med mindst den løbetid, der skal indrømmes. Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, gælder arrangementets bestemmelser.
d.Denne sektoraftale gælder ikke for poster beliggende uden for kraftværksområdets grænser, og for hvilke køber sædvanligvis er ansvarlig, navnlig vandforsyning, der ikke er direkte forbundet til energianlægget, omkostninger i forbindelse med byggemodning, veje, boliger til byggemandskab, elforsyning og transformatorstation samt omkostninger i købers hjemland i forbindelse med officielle godkendelsesprocedurer (f.eks. godkendelse af byggegrund, byggetilladelse), med undtagelse af:
1.i tilfælde, hvor køberen af transformatorstationen er den samme som køberen af kraftværket, og kontrakten er indgået vedrørende den oprindelige transformatorstation til det pågældende kraftværk, bør vilkårene og betingelserne for den oprindelige transformatorstation dog ikke være mere fordelagtige end betingelserne for kernekraftværket, og
2.vilkårene og betingelserne for understationer, transformere og transmissionsledninger med en spænding på mindst 60 kV, beliggende uden for kraftværksområdets grænser, må ikke være mere fordelagtige end betingelserne for det vedvarende energianlæg.
[…]
KAPITEL II: BESTEMMELSER VEDRØRENDE EKSPORTKREDITTER
4.MAKSIMAL LØBETID
Den maksimale løbetid er 25 år for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i de sektorer, som er angivet i tillæg I.
[…]
KAPITEL III: PROCEDURER
5.FORUDGÅENDE UNDERRETNING
a.En deltager, der agter at yde støtte i henhold til bestemmelserne i denne sektoraftale, skal give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før forpligtelsen indgås, jf. arrangementets artikel 45.
b.Sådanne underretninger skal indeholde en omfattende beskrivelse af projektet for at påvise, hvorledes det stemmer overens med støttekriterierne, som er fastsat i artikel 1 eller 2 i denne sektoraftale.
c.For projekter, der støttes i henhold til tillæg II til denne sektoraftale, skal en sådan underretning indeholde oplysninger om de anvendte tekniske normer eller præstationsnormer samt den forventede emissionsreduktion.
d.For projekter, der støttes i henhold til tillæg II til denne sektoraftale, skal en sådan underretning indeholde resultatet af enhver uafhængig tredjepartsundersøgelse.
KAPITEL IV: OVERVÅGNING OG REVISION
6.FREMTIDIGT ARBEJDE
Deltagerne er enige om at undersøge følgende emner:
a.løbetidsjusterede risikopræmier
b.betingelser vedrørende lav emission/høj energieffektivitet for kraftværker, der anvender fossilt brændstof, herunder definition af CCS-parathed
c.energineutrale bygninger
d.projekter vedrørende brændselsceller.
e.emissionsstandarder
f.emissionsregnskab og -rapportering
g.vandtransport med lav emission.
7.OVERVÅGNING OG REVISION
a.Sekretariatet aflægger årlig rapport om gennemførelsen af denne sektoraftale. Denne rapport skal dokumentere resultaterne af enhver forhandlingsprocedure i henhold til arrangementets artikel 45. Det skal vedlægge et resumé til offentliggørelse.
b.Deltagerne tager jævnligt sektoraftalens anvendelsesområde og øvrige bestemmelser op til revision. Der skal for en sikkerheds skyld foretages en undersøgelse ultimo 2028 eller efter gennemførelsen af 50 CCSU-transaktioner, alt efter hvad der indtræder først. Denne undersøgelse vil være baseret på den erfaring, der er opnået gennem underretningsprocessen, såvel som en vurdering af markedsbetingelserne for klimarelaterede teknologier.
TILLÆG I: STØTTEBERETTIGELSESKRITERIER FOR PROJEKTER INDEN FOR MODVIRKNING AF KLIMAFORANDRINGER
|
Projektklasse og type |
Definition |
Begrundelse |
Standarder |
Specifikke vilkår |
|
PROJEKTKLASSE A: Klimabæredygtig elproduktion [Omfatter det nøjagtige indhold af den nuværende artikel 1 og det nuværende tillæg I, såvel som elproduktion fra brint.] |
||||
|
TYPE 1: Vedvarende energiprojekter og energieffektivitet i vedvarende energiprojekter |
Anvendelsesområde i den nuværende artikel 1 og det nuværende tillæg I. Vi regner ikke med at kunne nøjes med en simpel kopiér/indsæt af tillæg I i "definitionsfeltet", da den egentlige definition af støtteberettigede projekter er indeholdt i artikel 1, men rent indholdsmæssigt foreslår vi at afspejle anvendelsesområdet af den nuværende artikel 1 og det nuværende tillæg I uden nogen ændring af indholdet (f.eks. ingen standard, N/A) og de nødvendige tekstjusteringer af formel karakter. |
|||
|
TYPE 2: Elproduktion fra gasformige eller flydende brændstoffer af vedvarende oprindelse, herunder ren brint. |
Opførelse og drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer, herunder ren brint. |
Lav drivhusgasemissionselproduktion |
Vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktion af elektricitet er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge-til-grav-drivhusgasemissioner skal udregnes på baggrund af projektspecifikdata ved brug af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018 og kontrolleres af en tredjepart. Enten ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram eller ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
Projektklasse B: Udbedringsprojekter i fossile brændselsanlæg, erstatning af fossilt brændstof [Det nøjagtige indhold af tillæg II, projektklasse A, type 1, og projektklasse B. Det bemærkes, at omnummerering af projektklasse A, type 1, skal afspejles i arrangements artikel 6 c).] |
||||
|
Kopiér/indsæt det nuværende indhold af tillæg II, projektklasse A, type 1, og projektklasse B. Forklaringer: Vi anbefaler at opdele projektklasse A i to for at have en klar sondring mellem CCUS-projekter som sådan (det kan have mange former for anvendelse, ikke kun i energisektoren, men også i fremstilling, som vi flyttede til det nye projektklasse D) og projekter, der har fokus på elfremstilling fra fossile brændstoffer (som vi anbefaler at samle i denne nye projektklasse B). EU markerede tidligere et behov for at ajourføre de nuværende standarder i denne sektion, men for nu er vi enige om at vende tilbage til dette på et senere tidspunkt i drøftelserne. |
||||
|
Projektklasse C: Energieffektivitet [Nøjagtigt indhold i tillæg II, projektklasse C.] |
||||
|
Kopiér/indsæt nuværende indhold af tillæg II, projektklasse C. |
||||
|
PROJEKTKLASSE D: CO2-opsamling, anvendelse og lagring [Anvendelsesområde af nuværende tillæg II, projektklasse A, type 2. Her foreslår vi ajourførte standarder for at afspejle, at CCUS er en central teknologi til at reducere drivhusgasemissioner i mange industrielle anvendelser, og disse standarder bør ikke have fokus på selve opsamlingssatsen, men på effektiviteten af opsamlingssatsen, hvilket betyder, at CCUS-projekter bør være berettigede til at modtage incitamenter, selv hvis opsamlingssatsen er lav. Rationalet for de nye foreslåede standarder er, at CO2 kan underminere værdierne af CCUS som mulighed for modvirkning. Derfor bør de gældende regler være et incitament for overvågning.] |
||||
|
TYPE 1: CCUS-projekter (CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring) som sådan |
Opførelse og drift af anlæg, der leverer CO2-opsamling, -anvendelse og/eller -lagring, herunder aktiviteter der er direkte forbundet til transport og infrastruktur, der er væsentlig for driften, såsom køretøjer og skibe. |
Kopiér/indsæt nuværende indhold af tillæg II, projektklasse A, type 2 |
CO2, der transporteres fra det anlæg, hvor det opsamles, til injektionspunktet, medfører ikke CO2-lækager på over 0,5 % af den transporterede CO2-masse. Der findes passende lækagedetektionssystemer og en overvågningsplan, når der foregår transport og/eller lagring af CO2, med regelmæssige rapporter, der kontrolleres af de nationale myndigheder eller en uafhængig tredjepart. Geologisk lagring af CO2 er i overensstemmelse med ISO 27914:2017. |
Kopiér/indsæt nuværende indhold af tillæg II, projektklasse A, type 2 |
|
PROJEKTKLASSE E: Oplagring af elektricitet |
||||
|
TYPE 1: Faciliteter til oplagring af elektricitet |
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer elektricitet og leverer den tilbage i form af elektricitet. Dette omfatter pumpekraftoplagret vandkraft. |
Oplagring af elektricitet tillader en udvidet anvendelse af vedvarende energi og en bedre forvaltning af efterspørgslen på nettet. |
Hvis aktiviteten omfatter kemisk energilagring, opfylder lagringsmediet (f.eks. brint eller ammoniak) standarderne i CCSU for ren fremstilling af det pågældende produkt. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 2: Produktion og genanvendelse af batterier |
Fremstilling af genopladelige batterier, samt batteripakker og akkumulatorer til transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Dette omfatter fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer i batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter). Genanvendelse af udtjente batterier. |
Batterier er en vigtig drivkraft for eloplagring, såvel som lavemissionstransport. |
Ingen standard Ikke relevant. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
PROJEKTKLASSE F: Transmission og distribution af lavemissionselektricitet. |
||||
|
TYPE 1: Transmission og distribution af lavemissionselektricitet. |
Opførelse, udvidelse og drift af anlæg, der transporterer lavemissionselektricitet. Dette omfatter direkte forbindelser til lavemissionskilder og hele netværk, hvor den gennemsnitlige faktor for systemets net opfylder standarderne over en løbende periode på fem år. |
Dette støtter en udvidet anvendelse af lavemissionsenergikilder. |
Lavemissionselektricitetskilder defineres som vedvarende kilder eller hvor drivhusgasemissioner fra den producerede elektricitet er under en tærskelværdi på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis. [Som nævnt tidligere og i vores dokument til TEP, er vi åbne over for at drøfte yderligere kriterier for støtteberettigelse.] |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
PROJEKTKLASSE G: Produktion af ren brint, transmission, distribution og oplagring af brint |
||||
|
TYPE 1: Produktion af ren brint |
Opførelse og drift af anlæg, der producerer brint er en miljømæssigt bæredygtig måde og/eller udstyr for produktionen af brint. |
Bæredygtig produktion og anvendelse af brint er en mulighed for at reducere drivhusgasemissioner i mange sektorer, især inden for energi, fremstilling og transport. |
Fremstillingen er i overensstemmelse med vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 kg CO2e per kg produceret H2. [Standarder skal revideres regelmæssigt. Dette kan markeres som del af en generel revisionsklausul] |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 2: Brinttransportnet |
Opførelse og drift af net, der er dedikeret til brinttransport eller andre kulstoffattige gasser (f.eks. fra en vedvarende kilde eller som opfylder standarden for produktion af ren brint). Omlægning af naturgasnet til 100 % brint og eftermontering af naturgasnet, der tillader integrationen af brint og andre kulstoffattige gasser (hvilket betyder at blandingen af brint og andre kulstoffattige gasser i systemet øges). |
Bæredygtig produktion og anvendelse af brint er en mulighed for at reducere drivhusgasemissioner i mange sektorer, især inden for energi, fremstilling og transport. |
Aktiviteten omfatter lækagedetektion og reparation af eksisterende gasrørledninger og andre netelementer for at reducere metanlækage. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 3: Lagring af brint |
Opførelse af brintlagringsfaciliteter, omdannelse af eksisterende underjordiske gaslagerfaciliteter til lagerfaciliteter dedikeret til brintlagring og drift af brintlagringsfaciliteter. |
Bæredygtig produktion og anvendelse af brint er en mulighed for at reducere drivhusgasemissioner i mange sektorer, især inden for energi, fremstilling og transport. |
I tilfælde af projekter, der er forbundet til drift af faciliteter, bør den brint, der er lagret i faciliteten leve op til produktionsstandarderne for ren brint fra dette tillæg. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
PROJEKTKLASSE H: Lavemissionsfremstilling |
||||
|
TYPE 1:
|
Lavemissionsfremstilling af vandfri ammoniak |
For at fremme produktionen af ren ammoniak og dens anvendelser, der har potentiale til at reducere drivhusgasemissioner på flere områder. |
Ammoniak produceres af ren brint, som produceres efter de standarder, der er defineret i dette tillæg eller genvundet fra spildevand. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 2:
|
Lavemissionsfremstilling inkluderer hele produktionsanlæg og dele heraf, forsyningsudstyr og direkte forbundet infrastruktur og tjenester. |
For at tilskynde producenter til at anvende mere bæredygtige praksisser i vanskeligt dekarboniserbar sektorer. |
EU foreslår, at de følgende aktiviteter bliver støtteberettigede på baggrund af referenceværdi af de førende produktionsanlæg, der udleder mindst 1 : Cement a) Grå cementklinker, hvor de specifikke drivhusgasemissioner er lavere end 0,722 tCO2e pr. ton grå cementklinker. b) Cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, hvor de specifikke drivhusgasemissioner fra klinker og cement eller alternative bindemidler er lavere end 0,469 tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel. Jern og stål a) Jern og stål, hvor drivhusgasemissionerne reduceret med den mængde emissioner, der er afsat til produktion af spildgasser ikke overstiger følgende værdier, der anvendes på de forskellige trin i fremstillingsprocessen: a.varmt metal = 1,331 tCO2e/t produkt b.sintret malm = 0,163 tCO2e/t produkt c.koks (undtagen brunkulskoks) = 0,144 tCO2e/t produkt d.støbejern = 0,299 tCO2e/t produkt e.højlegeret stål fra lysbueovn = 0,266 tCO2e/t produkt f.kulstofstål fra lysbueovn = 0,209 tCO2e/t produkt. b) Stål i lysbueovne, der producerer kulstofstål fra lysbueovn eller højlegeret stål fra lysbueovn og hvor det tilførte stålskrot i forhold til produktoutputtet ikke er lavere end 70 % for produktionen af højlegeret stål og 90 % for produktionen af kulstofstål. Aluminium a) Primæraluminium, hvor den økonomiske aktivitet opfylder følgende kriterier: a.Drivhusgasemissionerne overstiger ikke 1,484 tCO2e pr. ton fremstillet aluminium. b.Den gennemsnitlige kulstofintensitet for de indirekte drivhusgasemissioner overstiger ikke 100 g CO2e/kWh c. Elforbruget i fremstillingsprocessen overstiger ikke 15,5 MWh/t Al. b) Sekundær aluminium. [Standarder skal revideres regelmæssigt. Dette kan markeres som del af en generel revisionsklausul] |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
PROJEKTKLASSE I Emissionsfri -og lavemissionstransport |
||||
|
TYPE 1: Emissionsfri transport og understøttende infrastruktur. |
Køretøjer uden direkte emissioner, herunder køretøjer til veje, jernbaner og vandtransport og tilknyttet infrastruktur 2 , der er nødvendig for driften af sådanne køretøjer. |
Omstillingen til fartøjer med nul og med lav direkte udstødningsemission er vigtig for at opnå modvirkning af klimaændringer. |
Direkte CO2-emissioner fra udstødning fra bevægelige aktiver er nul. Det er kun i tilfælde af godstransport, at køretøjer, tog, vogne og fartøjer ikke er beregnet til transport af fossilt brændstof og infrastrukturen ikke er beregnet til transport eller lagring af fossilt brændstof. |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 2: vandtransport med lav emission. |
Vandtransport med lav emission. |
Omstillingen til fartøjer med nul og med lav direkte udstødningsemission er vigtig for at opnå modvirkning af klimaændringer. |
Transport af passagerer ad indre vandveje: Hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer udleder mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift. Transport af gods af indre landveje Fartøjer har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) per tonkilometer, udregnet (eller anslået i tilfælde af nye fartøjer) ved brug af Energy Efficiency Operational Indicator (EEOI), der er udviklet af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner for tungt erhvervskøretøj eller andre anerkendte standarder. Fartøjer til sø- og kysttransport af gods og passager, såvel som fartøjer til havneoperationer, hjælpeaktiviteter og specialoperationer: Hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer får mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne. Alternativt har fartøjerne en IMO-fastsat EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende, hvis fartøjerne er i stand til at fungere på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder. Muliggøre modalskift fra vej til vand Hvis fartøjer udelukkende anvendes til kyst- og nærskibsfart, og som er beregnet til at muliggøre modalskift af gods, der i øjeblikket transporteres ad landvejen til havet, er det tilstrækkeligt, at fartøjer har direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) beregnet ved hjælp af IMO EEDI, som er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er defineret for tunge køretøjer baseret på en internationalt eller anden anerkendt standard. [Vi foreslår at gennemgå denne projekttype i 2025. Dette kan markeres som del af en generel revisionsklausul] |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 3: Ombygning og opgradering til vandtransport |
Ombygning og opgradering af fartøjer, der skal reducere emissioner. |
Omstillingen til fartøjer med nul og med lav direkte udstødningsemission er vigtig for at opnå modvirkning af klimaændringer. |
Fartøjernes brændstofforbrug reduceres med mindst 10 % udtrykt i liter brændstof pr. tonkilometer, hvilket tydeligt fremgår af en sammenlignende beregning. Ombyggede fartøjer er ikke dedikeret til transport af fossile brændstoffer. [Vi foreslår at gennemgå denne projekttype i 2025. Dette kan markeres som del af en generel revisionsklausul] |
25 år. [Vil blive drøftet] |
|
TYPE 4: Lavemissions-lufthavnsinfrastruktur |
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af lavemissionslufthavnsinfrastruktur, hvilket betyder beregnet til drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning til levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer eller udførelse af lufthavnens egne operationer uden direkte emissioner. |
Omstillingen til fartøjer med nul og med lav direkte udstødningsemission er vigtig for at opnå modvirkning af klimaændringer. |
Ingen standard Ikke relevant. |
25 år. [Vil blive drøftet] |