EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.7.2022
COM(2022) 329 final
2022/0210(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber 1 er der fastsat en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Denne forordning blev ændret ved forordning (EU) nr. 538/2014 2 . Forordningen omfatter seks moduler: luftemissionsregnskaber, miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet, materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed, regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt fysiske energistrømsregnskaber.
Forordningens artikel 10 indeholder en liste over potentielle nye moduler, som eventuelt skal indføres på et senere tidspunkt efter forslag fra Kommissionen. Dette forslag indfører tre nye miljøregnskabsmoduler, som omhandlet i forordningens artikel 10: skovregnskaber, økosystemregnskaber samt regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler.
Hovedformålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for de europæiske miljøøkonomiske regnskaber for at give et bedre informationsgrundlag til den europæiske grønne pagt, en vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonom 3 .
Miljøøkonomiske regnskaber er en multifunktionel statistisk ramme, der kombinerer økonomiske og miljømæssige oplysninger. De måler miljøets bidrag til økonomien og økonomiens indvirkning på miljøet på måde, der er overensstemmende og forenelig med makroøkonomiske statistikker (nationalregnskaber).
Brugerne analyserer miljøøkonomiske regnskaber og anvender dem til modellering og prognoser og til at udarbejde politikforslag og aflægge rapport om politikkernes gennemførelse og virkning. De nye moduler vil gøre mere integrerede datasæt tilgængelige til sådanne formål.
Økosystemregnskaber integrerer hensynet til biodiversitet og naturkapital med almene økonomiske spørgsmål om ressourceallokering og bæredygtighed. Helt konkret måler skovregnskaber skovarealet og den andel heraf, der er tilgængelig for tømmerudvinding, og kortlægger forandringer mellem disse over tid. Regnskaberne over miljøsubsidier og lignende overførsler identificerer og kvantificerer nationale finanspolitiske foranstaltninger og ikke-EU-midler, som støtter den grønne pagt gennem økonomiske aktiviteter og produkter, beskytter miljøet og værner om naturressourcerne.
De tre foreslåede moduler svarer til og understøttes af internationale statistiske standarder: de centrale rammer for det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA) og det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem til økosystemregnskaber (SEEAEA) 4 . De Forenede Nationers Statistiske Kommission vedtog de centrale rammer for det integrerede miljøøkonomiske system (SEEA) som international statistisk standard ved sin 43. forsamling i februar 2012 og vedtog det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem til økosystemregnskaber (SEEAEA) som international statistisk standard ved sin 52. forsamling i marts 2021. De nye moduler er i fuld overensstemmelse med SEEA.
Adskillige medlemsstater har igennem en årrække opnået erfaring med at udarbejde og rapportere om skovregnskaber og data om miljøsubsidier og lignende overførsler. Dette er sket gennem regelmæssige frivillige dataindsamlinger foretaget af Kommissionen (Eurostat) og gennem pilotundersøgelser, som har bidraget til at teste gennemførligheden af at indføre økosystemregnskaber i EU. Denne erfaring er blevet delt med alle de øvrige medlemsstater.
For så vidt angår regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler er nogle af kravene allerede dækket gennem obligatorisk indberetning af regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter. En mere omfattende og strømlinet rapportering om miljøsubsidier og lignende overførsler vil trække på denne erfaring og vil — når den er indført — tilvejebringe de data om overførsler, der er nødvendige for regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter.
Dette forslag supplerer de ændringer, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/125 5 . Omfanget af og fristerne for indberetning af data for de nuværende moduler i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber ændres, således at dataene bedre opfylder brugernes behov.
Forslaget ajourfører ligeledes henvisningerne til 1995-udgaven af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95). De erstattes af henvisninger til 2010-udgaven af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 6 .
Dette initiativ indgår ikke i programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT).
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Ved forordning (EU) nr. 691/2011 er der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af miljøøkonomiske regnskaber i EU med henblik på oprettelse af satellitregnskaber som supplement til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010).
I forordningens betragtning 16 hedder det, at de forskellige sæt miljøøkonomiske regnskaber er under udvikling og befinder sig på forskellige udviklingsstadier, og det påpeges, at der er behov for en modulopbygget struktur, som giver tilstrækkelig fleksibilitet til f.eks. at indføre yderligere moduler.
Forordningens artikel 3 indeholder en liste over de moduler i de miljøøkonomiske regnskaber, der skal udarbejdes inden for den fælles ramme. I et særskilt bilag til forordningen er der for hvert enkelt modul beskrevet mål, dækning, områder for udarbejdelse og indberetning af data, det første referenceår, indberetningshyppighed og ‑frister samt indberetningsskemaer. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/125 blev bilagene til de eksisterende seks moduler i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber ajourført for at afkorte den tid, hvor nogle af dataene indberettes, tilføje flere områder til listen og strømline indberetningsskemaerne. 7
Forordningens artikel 10 indeholder en liste over nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, der kan indføres på grundlag af Kommissionens forslag, herunder de tre nye moduler i dette forslag. De tre moduler er også angivet som udviklingsområder i den europæiske strategi for miljøøkonomiske regnskaber for 2019-2023, som er godkendt af Udvalget for det Europæiske Statistiske System 8 .
I forordningens artikel 4 er det fastsat, at Kommissionen skal undersøge, hvorvidt det er praktisk muligt at indføre nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber gennem frivillige pilotundersøgelser i medlemsstaterne. Der er derfor gennemført flere pilotundersøgelser for de tre foreslåede moduler, hvor det er blevet afprøvet, hvorvidt det er praktisk muligt at indsamle dataene. For skovregnskaber og miljøsubsidier og lignende overførsler udarbejder og indberetter nogle af medlemsstaterne allerede nu årlige data til Kommissionen (Eurostat) på frivillig basis.
Der benyttes eksisterende data til at udarbejde miljøregnskaberne. Der vil blive gjort bedre brug af oplysninger fra eksisterende dataindsamlinger.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De miljøøkonomiske regnskaber kombinerer økonomiske og miljømæssige oplysninger og måler miljøets bidrag til økonomien og økonomiens indvirkning på miljøet. Dette forslag omfatter oplysninger om den europæiske grønne pagt ved at integrere hensyn til miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med den økonomiske politik. De data, der udarbejdes i henhold til denne forordning, vil også bidrage til initiativer til at gøre det europæiske semester grønnere, integrere bæredygtighedsspørgsmålet i alle EU-politikker og overvåge FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
Forslaget til modulet om skovregnskaber er i overensstemmelse med klima- og skovressourcepolitikkerne. Kommissionen har som led i den europæiske grønne pagt fremlagt EU's nye skovstrategi for 2030 9 som et af sine flagskibsinitiativer. I strategien anerkendes skovenes centrale og multifunktionelle rolle og det bidrag, som skovbrug og den skovbaserede værdikæde yder med hensyn til at opnå en bæredygtig og klimaneutral økonomi senest i 2050 og bevare levende og velstående landdistrikter. Den bebudede også for 2023 et lovgivningsinitiativ om skovovervågning og strategiske planer. Modulet om skovregnskaber understøtter EU's skovstrategi for 2030 og det kommende initiativ om skovovervågning og forbinder skovpolitikken med politikker vedrørende klima, energi og bioøkonomi.
Modulet om økosystemregnskaber omfatter data, der beskriver fremskridtene inden for et af de seks prioriterede mål i miljøhandlingsprogrammet frem til 2030 10 : nemlig at beskytte, bevare og genoprette biodiversiteten og forbedre naturkapitalen. Dette modul bidrager også til at overvåge gennemførelsen af EU's naturgenopretningsplan, som indgår i EU's biodiversitetsstrategi for 2030.
Økonomiske instrumenter til forureningsbegrænsning og forvaltning af naturressourcer, som f.eks. miljøsubsidier, bliver stadig vigtigere for EU's miljøpolitiske redskaber, og der er stor interesse for at tilvejebringe flere oplysninger om deres anvendelse og virkning. Modulet om miljøsubsidier og lignende overførsler bidrager til at overvåge gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Dette omfatter grønnere nationale budgetter, oplysning om den reelle pris for miljøet, støtte til EU's energiomstillings- og klimamål for 2030 og gennemførelse af politikker for vedvarende energi, biodiversitet, affaldshåndtering og cirkulær økonomi.
Forordning (EU) nr. 549/2013 indeholder den nuværende udgave af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), og denne udgave bør de europæiske miljøøkonomiske regnskaber henvise til.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure vedtager Parlamentet og Rådet foranstaltninger til at sikre, at der udarbejdes statistikker, så EU kan udfylde sin rolle. Statistikkerne skal opfylde visse standarder for upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og statistisk fortrolighed uden at pålægge virksomheder, myndigheder og borgere en uforholdsmæssig stor byrde.
Formålet med dette forslag er at sikre international sammenlignelighed af miljøøkonomiske regnskaber ved at udvide anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 691/2011 til at omfatte de yderligere moduler, der er anført i artikel 10. Denne artikel indeholder udtrykkeligt bestemmelser om tilføjelse af nye moduler og indeholder en liste over potentielle moduler. De første tre moduler på denne liste er allerede blevet tilføjet i henhold til forordning (EU) nr. 538/2014.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt forslaget ikke hører under Unionens enekompetence
En indsats på EU-plan er berettiget. For det første skal europæiske statistikker være sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne og for at kunne udlede EU-totaler beregnet ud fra de samlede tal fra samtlige medlemsstater. For det andet er miljøspørgsmål tværnationale i omfang og beskaffenhed. Og for det tredje går visse anvendelser af miljøøkonomiske regnskaber ud over EU, f.eks. målene for bæredygtig udvikling, og EU har derfor brug for globale standarder.
Den foreslåede retsakt er relevant for hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og bør derfor omfatte hele EØS-området.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Medlemsstaterne skal udarbejde de nye miljøøkonomiske regnskaber ved hjælp af fælles specifikationer baseret på de internationale SEEA-standarder og derefter indsende dataene til Kommissionen (Eurostat) med henblik på validering og formidling.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
•Valg af retsakt
En forordning er det mest hensigtsmæssige instrument i betragtning af forslagets formål og indhold og det forhold, at forslaget ændrer en eksisterende forordning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
På baggrund af Kommissionens standarder blev Eurostats system til evaluering af eksisterende lovgivning — herunder evaluering af det europæiske statistiske program 11 — fulgt, og det udgjorde en central del af hele processen. Derudover foretages der hvert år undersøgelser for at få mere at vide om brugerne, deres behov og deres tilfredshed med Eurostats tjenester. Eurostat anvender evalueringsresultater til at forbedre processerne for udarbejdelse af statistiske oplysninger og produkter. Resultaterne indarbejdes i forskellige strategiske planer såsom Eurostats arbejdsprogram og forvaltningsplan.
•Høringer af interesserede parter
Forslaget er blevet drøftet inden for rammerne af det europæiske statistiske system og de tekniske detaljer med dataproducenter og ‑brugere gennem skriftlige høringer. Det er også blevet drøftet i taskforcer og i arbejdsgrupperne vedrørende miljøøkonomiske regnskaber og monetære miljøstatistikker og ‑regnskaber i maj 2020 og maj 2021. Derudover er de underliggende spørgsmål blevet drøftet på møder mellem direktørerne for sektor- og miljøstatistikker og ‑regnskaber i juli og oktober 2021. Samme gruppe blev også hørt skriftligt i december 2021. Alle disse høringer førte til tekniske forbedringer og forenklinger.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen (Eurostat) har hørt Udvalget for det Europæiske Statistiske System, fordi de nationale statistiske kontorer er ansvarlige for at koordinere alle nationale aktiviteter vedrørende europæiske statistikker.
•Konsekvensanalyse
En konsekvensanalyse blev anset for unødvendig af følgende årsager: For det første findes forordning (EU) nr. 691/2011 allerede som et politisk redskab for initiativet. Navnlig giver artikel 10 udtrykkeligt mulighed for at tilføje nye tematiske regnskaber og oplister potentielle moduler. For det andet har medlemsstaterne gennemført ca. 30 pilotundersøgelser om de nye emner med finansiel støtte fra Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med artikel 4. Og endelig er der i løbet af de seneste 5 år indhøstet erfaringer fra frivillig indsamling af data til skovregnskaber og regnskaber over miljøsubsidier. Det kan konkluderes, at der foreligger et solidt evidensgrundlag, og at der er opbygget erfaring i årenes løb.
•Målrettet regulering og forenkling
Kommissionen er fast besluttet på at forenkle eller mindske byrden, hver gang den ændrer en lovgivning. Miljøregnskaber producerer statistik af høj kvalitet ved at genbruge tilgængelige data og begrænse den administrative byrde for virksomhederne og offentligheden. Dette opnås ved at integrere eksisterende kildedata og kombinere dem i velfunderede skøn og indikatorer baseret på internationale standarder.
•Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget ændrer ikke virkningerne af forordning (EU) nr. 691/2011 for EU-budgettet, navnlig artikel 4.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 691/2011 skal medlemsstaterne udarbejde kvalitetsrapporter og fremsende dem til Kommissionen (Eurostat). Eurostat anvender bl.a. kvalitetsrapporterne til at validere kvaliteten af de indberettede data. Reglerne for kvalitetsrapporter vil også gælde for de tre nye moduler.
I henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 691/2011 forelægger Kommissionen hvert 3. år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af forordningen.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Dette forslag indeholder tre artikler og et bilag.
I artikel 1 anføres det, hvilke ændringer der skal foretages af forordning (EU) nr. 691/2011. Ændringerne er beskrevet nedenfor.
– Artikel 2 — Definitioner
I artikel 2, stk. 7-9, defineres skovregnskaber, miljøsubsidier og lignende overførsler og økosystemregnskaber.
– Artikel 3, stk. 1 — Moduler
Der tilføjes tre nye moduler til listen over moduler i europæiske miljøøkonomiske regnskaber i litra g)-i) med henvisninger til bilagene med angivelse af mål, dækning og rapporteringskrav.
– Artikel 3, stk. 4a — Delegerede beføjelser
I et nyt stykke 4a til artikel 3 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for at afgøre, for hvilke af de økosystemtjenester, der allerede er medtaget i indberetningsskemaerne i afdeling 5 i bilag IX, der skal indberettes pengeværdier. Bestemmelserne i bilag IX fastsætter økosystemtjenester i fysiske og monetære enheder. Økosystemtjenesterne i monetære enheder vil være en underinddeling af økosystemtjenesterne i fysiske enheder.
– Artikel 5, stk. 2 — Dataindsamling
Medlemsstaterne kan benytte andre innovative tilgange end dem, der allerede er anført i artikel 5, stk. 2.
– Artikel 8 — Undtagelser
Dette omfatter muligheden for at anmode om undtagelse fra indberetning af data for de tre nye moduler.
–Artikel 9 — Delegationsprocedure
Dette udvider de delegerede beføjelser ved at tilføje en henvisning til den nye artikel 3, stk. 4a.
– Artikel 10 — Rapportering og revision
Dette opdaterer de områder, der skal medtages i den rapport om gennemførelsen af denne forordning, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
–Bilag IV — Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter
Området "miljøbeskyttelsesoverførsler (modtaget/sendt)" udgår af bilag IV, fordi disse oplysninger vil blive indsamlet i henhold til det nye bilag VIII.
–Nye bilag
Der tilføjes tre nye bilag til forordningen: Bilag VII om skovregnskaber, bilag VIII om regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler og bilag IX om økosystemregnskaber.
–Henvisninger til EU-27 og ENS 2010
Alle henvisninger til "EU-28" erstattes med "EU-27", og alle henvisninger til "ENS 95" erstattes med "ENS 2010".
Artikel 2 i forslaget ophæver medlemsstaternes forpligtelse til at indberette data om miljøbeskyttelsesoverførsler (som er fastsat i det eksisterende bilag IV om regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter), så snart det mere omfattende og strømlinede datasæt om miljøsubsidier og lignende overførsler er leveret i henhold til bilag VIII. Herved undgås dobbelt indberetning.
I artikel 3 fastsættes datoen for forordningens ikrafttræden og umiddelbare anvendelse. Artikel 1, stk. 7, skal undtagelsesvis finde anvendelse fra 2025, da indsamlingen for området "miljøbeskyttelsesoverførsler (modtaget/sendt)" i bilag VIII først begynder i 2025 (se afdeling 4 i bilag VIII).
2022/0210 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 12 blev det bekræftet, at pålidelige oplysninger om de vigtigste udviklingstendenser, belastninger og faktorer, som bevirker miljøændringer, er af stor betydning for udformningen af en effektiv politik, dens gennemførelse og borgernes myndiggørelse. Der bør udvikles instrumenter med henblik på at øge befolkningens bevidsthed om de miljømæssige konsekvenser af økonomisk aktivitet. Miljøøkonomiske regnskaber er et sådant instrument.
(2)I henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 13 skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af nævnte forordning og, hvis det er relevant, tage hensyn til resultaterne af de pilotundersøgelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 691/2011, med henblik på at foreslå indførelse af nye miljøøkonomiske regnskabsmoduler såsom miljørelaterede overførsler (subsidier), skovregnskaber og regnskaber over økosystemtjenester.
(3)De nye moduler skal bidrage direkte til Unionens politiske prioriteter om grøn vækst og ressourceeffektivitet.
(4)De Forenede Nationers Statistiske Kommission vedtog de centrale rammer for det integrerede miljøøkonomiske system (SEEA) som international statistisk standard ved sin 43. forsamling i februar 2012 og vedtog det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem til økosystemregnskaber (SEEAEA) (i kapitel 1-7 beskrives regnskabssystemet og de fysiske regnskaber) som international statistisk standard ved sin 52. forsamling i marts 2021. De nye moduler, som er beskrevet i denne forordning, er i fuld overensstemmelse med SEEA.
(5)For at kunne varetage sine opgaver i henhold til traktaterne, navnlig i forbindelse med miljøet, bæredygtighed og klimaforandringerne, har Unionen behov for relevante, dækkende og pålidelige oplysninger. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 14 , i overensstemmelse med deres mål.
(6)For bedre at kunne overvåge fremskridtene hen imod en grøn, konkurrencedygtig og modstandsdygtig cirkulær økonomi og overvåge fremskridtene hen imod målene for bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng er der behov for yderligere data.
(7)Konklusionerne fra samlingen i Rådet for Økonomi og Finans om europæiske statistikker den 6. november 2020 tilskynder det europæiske statistiske system til at reagere på de nye informationskrav, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, herunder dem, der vedrører gennemgangen og udvidelsen af programmet for europæiske miljøøkonomiske regnskaber.
(8)I oktober 2019 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2019: "De europæiske miljøøkonomiske regnskaber: Nytteværdien for de politiske beslutningstagere kan forbedres" 15 . I denne rapport påpeges behovet for mere fuldstændige data om skove og økosystemer og for fuldstændig gennemførelse af skovregnskaber.
(9) Artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 691/2011 indeholder en liste over de kilder, som medlemsstaterne kan benytte til at foretage skøn til miljøøkonomiske regnskaber. For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør medlemsstaterne have mulighed for at anlægge innovative tilgange. Medlemsstaterne bør altid underrette Kommissionen og give nærmere oplysninger om kvaliteten af disse tilgange, således at Kommissionen kan vurdere datakvaliteten.
(10)Da Unionen i øjeblikket består af 27 medlemsstater, er det hensigtsmæssigt at henvise til "EU‑27".
(11)Listen over mulige fremtidige europæiske miljøøkonomiske regnskaber, der er anført i artikel 10 i forordning (EU) nr. 691/2011, skal ajourføres for at bringe dem i overensstemmelse med Unionens nuværende politiske prioriteter.
(12)Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 95) er blevet erstattet af det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 16 .
(13)ENS 2010 indeholder referencerammen for fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler for udarbejdelse af medlemsstaternes regnskaber, som opfylder Unionens statistiske krav.
(14)For at tage hensyn til den aktuelle udvikling af metoder til værdiansættelse af økosystemtjenester bør Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere forordningen ved at fastlægge, for hvilke af de økosystemtjenester, der allerede er medtaget i indberetningsskemaerne i afdeling 5 i bilag IX, der skal indberettes pengeværdier, det første referenceår samt en liste over acceptable metoder til fastsættelse af disse pengeværdier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde afholder relevante høringer, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer afvikles i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 17 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(15)Eftersom målet med denne forordning — som er at indføre nye moduler for miljøregnskaber i den nuværende retlige ramme for europæisk EEEA-statistik — ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men derimod af hensyn til konsistens og sammenlignelighed bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(16)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 691/2011 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende numre:
"7) "skovregnskaber": aktivkonti over skovressourcer, heri indbefattet træbevoksede arealer og tømmertræ på træbevoksede arealer, og økonomiske aktiviteter i forbindelse med skovbrug og skovning
8) "miljøsubsidier og lignende overførsler": løbende overførsler og kapitaloverførsler som defineret i ENS 2010, som har til formål at understøtte aktiviteter, der beskytter miljøet og værner om naturressourcerne, samt dertil knyttede produkter
9) "økosystemregnskaber": et sæt regnskaber, der er udformet med henblik på at give konsistente oplysninger om økosystemernes udstrækning og tilstand og om strømme af tjenester fra disse økosystemer til samfundet."
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 tilføjes følgende numre:
"g) et modul for skovregnskaber, jf. bilag VII
h) et modul for regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler, jf. bilag VIII
i) et modul for økosystemregnskaber, jf. bilag IX."
b)Følgende indsættes som stk. 4a:
"4a. Kommissionen (Eurostat) foretager en metode- og gennemførlighedsundersøgelse af den monetære værdiansættelse af økosystemtjenester. På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse kan Kommissionen supplere denne forordning med henblik på ved hjælp af en delegeret retsakt at fastlægge, for hvilke af de økosystemtjenester, der allerede er medtaget i indberetningsskemaerne i afdeling 5 i bilag IX, der skal indberettes pengeværdier, det første referenceår samt en liste over acceptable metoder til fastsættelse af disse pengeværdier."
3) I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende:
"d) andre relevante kilder, metoder eller innovative tilgange, for så vidt de gør det muligt at udarbejde statistikker, der er sammenlignelige og opfylder de gældende specifikke kvalitetskrav.
Medlemsstater, som beslutter at benytte de kilder, metoder eller innovative tilgange, som omhandlet i litra d), underretter Kommissionen (Eurostat) i året forud for det referenceår, hvor kilden, metoden eller den innovative tilgang vil blive indført, og giver nærmere oplysninger om kvaliteten af de indhentede data."
4) Artikel 8, stk. 2, affattes således:
"2. Med henblik på at opnå en undtagelse i henhold til stk. 1 for bilag VII, VIII og IX indgiver den pågældende medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst den nøjagtige dato, som ligger 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden]."
5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, 4 og 4a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 11. august 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 3, 4 og 4a, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."
b)Stk. 5 affattes således:
"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, 4 og 4a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
6) Artikel 10, første led, affattes således:
"— om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter, subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være miljøskadelige, samt affaldsregnskaber"
7) I bilag IV, afdeling 3, udgår ordene "miljøbeskyttelsesoverførsler (modtaget/sendt)".
8) Samtlige henvisninger til "EU‑28" og "ENS 95" erstattes af henholdsvis "EU‑27" og "ENS 2010" i hele teksten og bilagene.
9) Bilag VII, VIII og IX som anført i bilaget til nærværende forordning tilføjes til forordning (EU) nr. 691/2011.
Artikel 2
De oplysninger om "miljøbeskyttelsesoverførsler (modtaget/sendt)", som tidligere skulle indsendes i henhold til bilag IV, indsendes nu i henhold til bilag VIII. Medlemsstaterne indberetter ikke længere data om "miljøbeskyttelsesoverførsler (modtaget/sendt)" i henhold til bilag IV.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 7), anvendes fra den 1. januar 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.7.2022
COM(2022) 329 final
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber
BILAG
"BILAG VII
SKOVREGNSKABER
Afdeling 1
MÅL
I skovregnskaber registreres og præsenteres data om skovressourcer og økonomiske aktiviteter i forbindelse med skovbrug og skovning på en måde, der er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes under det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). Skovregnskaberne indeholder supplerende oplysninger og anvendelsesbegreber, der er tilpasset den særlige karakter af skove, skovbrug og skovning.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for skovregnskaberne.
Afdeling 2
DÆKNING
Skovregnskaber registrerer beholdninger og strømme af skovressourcer (træbevoksede arealer og tømmertræ) og økonomiske aktiviteter i forbindelse med skovbrug og skovning, deriblandt produktion af rundtømmer og udvinding/indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder skovregnskaber for de områder, der er beskrevet i denne afdeling.
(1)Aktivkonti over træbevoksede arealer og tømmertræ Skovbevoksede arealer defineres som summen af følgende tre punkter.
a)Skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding: Skov, hvor eventuelle miljømæssige, sociale eller økonomiske begrænsninger ikke i nævneværdig grad påvirker den faktiske eller potentielle tømmerudvinding. Disse begrænsninger kan være i form af lovfæstede regler, bestyrerens/ejerens beslutninger eller andre årsager.
b)Skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding, er al skov, der ikke anses for at være tilgængelig for tømmerudvinding som defineret i litra a). Dette er skov, hvor miljømæssige, sociale, økonomiske eller retlige begrænsninger forhindrer tømmerudvinding i større skala. Dette omfatter a) skov med retlige begrænsninger eller begrænsninger som følge af andre politiske beslutninger, der helt udelukker eller stærkt begrænser tømmerudvinding af grunde som f.eks. beskyttelse af miljøet eller biodiversiteten (fredede skovområder, nationalparker, naturreservater og andre beskyttede områder, som f.eks. områder af særlig miljømæssig, videnskabelig, historisk, kulturel eller åndelig værdi), og b) skov, hvor produktionsmængden eller trækvaliteten er for lav, eller hvor omkostningerne til hugst og transport er for høje til at berettige tømmerudvinding, bortset fra lejlighedsvis høstning af stiklinger til eget forbrug.
c)Øvrige træbevoksede arealer.
"Skov" defineres som arealer på over 0,5 hektar, som er bevokset med træer med en højde på over 5 meter og med en kronedækningsgrad på mindst 10 %, eller som er bevokset med træer, der kan nå disse tærskler. Dette omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.
"Øvrige træbevoksede arealer" defineres som arealer, der ikke er klassificeret som skov, og som dækker mere end 0,5 hektar, som er bevokset med træer med en højde på over 5 meter og med en kronedækningsgrad på 5-10 %, eller som er bevokset med træer, der kan nå disse tærskler, eller med et samlet dække af krat, buske og træer på over 10 %. Dette omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.
"Årlig nettotilvækst i tømmertræ" defineres som den gennemsnitlige årlige stigning i mængden af levende træer. Dette beregnes ud fra den levende træbeholdning (den stående vedmasse), der er tilgængelig ved årets begyndelse, minus den gennemsnitlige årlige dødelighed.
"Bortfjernelse" defineres som mængden af levende eller døde træer, der fældes og fjernes fra skove, øvrige træbevoksede arealer eller andre hugststeder. Dette omfatter usolgt rundtræ, som er opstablet langs en skovvej. Det omfatter også naturligt tab, der genvindes, bortfjernelse i løbet af året af tidligere fældede træer, bortfjernelse af træer uden stamme (f.eks. stubbe og grene) og bortfjernelse af træer, der er gået ud eller blevet beskadiget af naturlige årsager (kaldet naturligt tab), f.eks. ild, storm, insekter og sygdomme. Det omfatter ikke biomasse, som ikke stammer fra træer, eller træer, der efterlades i skoven og ikke bortfjernes i løbet af året, f.eks. stubbe, grene, trætoppe og fældningsrester (hugstaffald).
"Uopretteligt tab" defineres som fældningsrester og alle omkuldblæste træer, der ikke kan bortfjernes fra skoven, og tømmertræ, der er gået tabt i skovbrande.
2)Økonomiske regnskaber til indberetning af økonomiske aktiviteter i forbindelse med skovbrug og skovning Skovbrug og skovning defineres som alle lokale faglige enheder, der udfører aktiviteter, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe A02.
Følgende områder indberettes i henhold til definitionerne i ENS:
–produktion
–heraf: produktion til eget brug
–forbrug i produktionen
–bruttoværditilvækst
–forbrug af fast realkapital
–Andre produktionsskatter
–Andre produktionssubsidier
–aflønning af ansatte
–Bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver
–forandringer i beholdninger
–kapitaloverførsler.
Medlemsstaterne indberetter antal beskæftigede inden for skovbrug og skovning i tusind årsarbejdsenheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber 1 .
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
1)Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
2)Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.
3)Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
4)Det første referenceår er 2023.
5)Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.
6)Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n‑2, n‑1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2022.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
For hvert af de i afdeling 3 anførte områder indberettes følgende oplysninger:
1) Træbevoksede arealer, opdelt efter:
–skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding
–skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding
–øvrige træbevoksede arealer.
Hver af disse kategorier opdeles yderligere efter:
–primoareal ved referenceårets begyndelse
–skovrejsning og andre forøgelser
–skovrydning og andre reduktioner
–statistisk omklassificering
–ultimoareal ved referenceårets udgang.
Dataene indberettes i tusind hektar.
2)Mængden af tømmertræ opdelt efter:
–skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding
–skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding
–øvrige træbevoksede arealer.
Skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding, opdeles yderligere efter:
–primobeholdning ved referenceårets begyndelse
–nettotilvækst
–bortfjernelse
–uopretteligt tab
–statistisk omklassificering
–saldopost
–ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:
–primobeholdning ved referenceårets begyndelse
–bortfjernelse
–andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdninger)
–ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Dataene indberettes med bark, i tusind m3.
3)Værdien af tømmertræ opdelt efter:
–skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding
–skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding
–øvrige træbevoksede arealer.
Skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding, opdeles yderligere efter:
–primobeholdning ved referenceårets begyndelse
–nettotilvækst
–bortfjernelse
–uopretteligt tab
–omvurdering
–statistisk omklassificering
–saldopost
–ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:
–primobeholdning ved referenceårets begyndelse
–bortfjernelse
–andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdninger)
–ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Dataene angives i mio. i national valuta.
4)For økonomiske regnskaber indberettes den i afdeling 3 omhandlede produktion efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation version 2.1:
–levende skovtræplanter (produkt 02.10.11) og frø af skovtræer (produkt 02.10.12),
–skovtræer, defineret som summen af nettotilvækst i tømmertræ i dyrkede skove (produkt 02.10.30) og salg af tømmertræ fra uopdyrkede skove
–ubearbejdet træ (produkt 02.20.1), der omfatter følgende poster, som indberettes i to særskilte rækker:
a)brænde (produkt 02.20.14 og 02.20.15),
b)kævler, dvs. summen af kævler af nåletræ (produkt 02.20.11), kævler af andet træ end nåletræ, undtagen af tropiske træsorter (produkt 02.20.12) og kævler af tropiske træsorter (produkt 02.20.13),
–vildtvoksende forstmateriale undtagen træer (produkt 02.30),
–Tjenesteydelser, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, defineres som skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der leveres af en lokal faglig enhed inden for skovbrug,
–andre produkter fra tilknyttede biaktiviteter i den lokale faglige enhed, såsom svampe og trøfler (01.13.8), andre bær, frugter af slægten Vaccinium i.a.n. (01.25.19), naturgummi (01.29.10), andre former for træ, afgrenet eller groft tildannet, herunder kløvede pæle eller hegnspæle (16.10.39), trækul (20.14.72), tjenesteydelser i forbindelse med naturreservater, herunder beskyttelse af truede dyrearter (91.04.12), og andre produkter, der produceres af en lokal faglig enhed.
Forbrug i produktionen inden for skovbrug og skovning, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation version 2.1:
a)summen af levende skovtræplanter (produkt 02.10.11), frø af skovtræer (produkt 02.10.12) og skovtræer (produkt 02.10.3), der anvendes til tømmerudvinding,
b)summen af energi og smøremidler, herunder elektricitet (produkt 35.11.10), motorbenzin (produkt 19.20.21), naturgas i flydende eller gasformig tilstand (produkt 06.20.10), smøreolier og tunge præparater i.a.n. (produkt 19.20.29) og andre lignende produkter,
c)summen af tjenesteydelser, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, herunder skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der leveres af en lokal faglig enhed inden for skovbrug og skovning,
d)andre varer og tjenester, der ikke indgår i nogen af ovennævnte variabler for forbrug i produktionen.
Forandringer i beholdninger inden for skovbrug og skovning, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling:
–forandringer i produkter under fremstilling (avlede/dyrkede aktiver)
–andre forandringer i beholdninger.
Alle områder angives i mio. i national valuta.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG VIII
REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER
Afdeling 1
MÅL
I regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler indsamles og præsenteres data om løbende overførsler og kapitaloverførsler, der har til formål at støtte aktiviteter, der beskytter miljøet og naturressourcerne, herunder produktion og anvendelse af miljøprodukter, på en måde, der er forenelig med begreberne og definitionerne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010).
I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere vedrørende regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler. Disse data anvendes også til beregning af nationale miljøbeskyttelsesudgifter, jf. bilag IV.
Afdeling 2
DÆKNING
I regnskaberne over miljøsubsidier og lignende overførsler registreres uretmæssige betalinger fra offentlig forvaltning og service til andre institutionelle sektorer (inden for den indenlandske økonomi og til udlandet) og fra ikkeresidenter (resten af verden) med henblik på at beskytte miljøet eller begrænse brugen og udvindingen af naturressourcer.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler for følgende områder:
–subsidier (ENS-kode D.3)
–andre løbende overførsler (ENS-kode D.6 og D.7)
–kapitaloverførsler (ENS-kode D.9).
Alle data angives i mio. i national valuta.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
1)Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
2)Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret.
3)Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
4)Det første referenceår er 2023.
5)Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.
6)Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n‑2, n‑1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2022.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
1) For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene opdelt efter:
–betaling fra institutionel sektor som følger:
–offentlig forvaltning og service
–udlandet.
–modtagende institutionel sektor som følger:
–offentlig forvaltning og service
–selskaber
–husholdninger
–nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
–udlandet.
2)For hver af ovennævnte indberetningskategorier indberettes dataene opdelt efter kategorier i klassifikationen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger (CEPA) og klassifikationen af ressourceforvaltningsforanstaltninger (CReMA) grupperet som følger:
–CEPA 1
–CEPA 2
–CEPA 3
–CEPA 4
–CEPA 5
–CEPA 6
–summen af CEPA 7, CEPA 8 og CEPA 9
–CReMA 10
–CReMA 11
–CReMA 13
–CReMA 13A
–CReMA 13B
–CReMA 13C
–CReMA 14
–summen af CReMA 12, CReMA15 og CReMA16.
3)Overførsler, som selskaber modtager fra offentlig forvaltning og service, grupperet efter summen af alle CEPA-kategorier (CEPA 1-9) og alle CReMA-kategorier (CReMA 10-16) opdeles yderligere i henhold til nomenklaturen for økonomiske aktiviteter (NACE) rev. 2 som følger:
–NACE A — Landbrug, skovbrug og fiskeri
–NACE B — Råstofudvinding
–NACE C — Fremstillingsvirksomhed
–NACE D — El-, gas- og fjernvarmeforsyning
–NACE E — Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
–NACE F — Bygge- og anlægsvirksomhed
–NACE G — Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler
–NACE H — Transport og godshåndtering
–NACE I-U — andre hovedafdelinger i NACE.
4)De i punkt 2 og 3 omhandlede CEPA-kategorier er angivet i bilag IV. CReMA-kategorierne er angivet i bilag V.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG IX
ØKOSYSTEMREGNSKABER
Afdeling 1
MÅL
Økosystemregnskaber indeholder data om udstrækningen og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, de leverer til samfundet og til økonomien. Dataene er i overensstemmelse med det miljøøkonomiske regnskabssystem til økosystemregnskaber (SEEAEA) og forenelige med de data, der indberettes under det europæiske nationalregnskabssystem (ENS).
Økosystemregnskaberne anvender om muligt eksisterende oplysninger, bl.a. fra jordobservation, miljørapportering og andre datakilder.
Afdeling 2
DÆKNING
Økosystemregnskaber registrerer økosystemernes udstrækning, økosystemernes tilstand og strømmene af økosystemtjenester.
Økosystemernes udstrækning er størrelsen på økosystemernes areal. Regnskaber over økosystemernes udstrækning dækker terrestriske (inkl. ferskvand) og marine økosystemer inden for det nationale territorium.
Økosystemernes tilstand er kvaliteten af et økosystem opgjort efter abiotiske, biotiske og landskabsmæssige karakteristika og opdelt efter økosystemtyper.
Økosystemtjenester er de fordele, som økosystemerne tilfører økonomiske og andre menneskelige aktiviteter. Disse indbefatter i) tilførsel, ii) regulering og vedligeholdelse og iii) kulturtjenester. I regnskaberne over økosystemtjenester registreres den faktiske levering og anvendelse af økosystemtjenester, som leveres af økosystemerne inden for det nationale territorium.
Tematiske regnskaber er regnskaber, der opstiller data efter specifikke politiktemaer såsom biodiversitet, klimaforandringer, havområder og byområder.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder økosystemregnskaber for følgende områder:
1)Regnskaber over økosystemernes udstrækning, der registrerer areal og forandringer i areal for hver økosystemtype inden for det nationale territorium. Medlemsstaterne indberetter regnskaber over økosystemernes udstrækning i tusind hektar.
2)En konverteringsmatrix, der registrerer konverteringer mellem økosystemtyper mellem to tidspunkter i hektar som en del af regnskaberne over økosystemernes udstrækning.
3)Regnskaber over økosystemernes tilstand, der registrerer følgende områder af økosystemer:
a)for bebyggelser og andre ikke-naturlige arealer:
–grønne områder i storbyer og tilstødende byer og forstæder indberettes i % af det samlede areal, beregnet for hele byernes og tilstødende byers og forstæders areal, herunder alle økosystemtyper i det pågældende område
–partikelkoncentration med en diameter på op til 2,5 μm i byer indberettes i μg/m³ som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
b)for dyrkede arealer:
–jordens indhold af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
c)for græsmarker:
–jordens indhold af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
d)for dyrkede arealer og græsmarker tilsammen:
–det fælles indeks for agerlandsfugle indberettes som et nationalt aggregeret indeks for indberetningsperioden.
e)for skove og skovområder:
–døde træer indberettes i m3/ha som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden;
–trætæthed indberettes i %, som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
f)for kystnære strande, klitter og vådområder:
–andelen af ikke-naturligt uigennemtrængeligt areal i kystområder, der omfatter økosystemtypen kystnære strande, klitter og vådområder, indberettes i % som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
Byer og forstæder er lokale administrative enheder, som kategoriseres efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i forordning (EU) 2017/2391.
4)Regnskaber over økosystemtjenester, der registrerer levering og anvendelse af økosystemtjenester i tilgangs- og anvendelsestabellerne. I tilgangstabellen registreres de leverede økosystemtjenester fra økosystemer til samfundet. I anvendelsestabellen registreres brugen af økosystemtjenester opdelt efter type anvendelse som defineret i afdeling 5.
Tilgangs- og anvendelsestabellerne indberettes i følgende fysiske enheder:
Tilførsel
–Afgrødetilførsel defineret som økosystemets bidrag til plantevæksten tilnærmet mængden af høstede afgrøder til forskellige anvendelser. Dette omfatter fødevare- og fiberproduktion, foder og energi samt afgræsset biomasse, jf. bilag III, tabel A, afdeling 1.1 og 1.2.
–Bestøvning, defineret som vilde bestøveres bidrag til produktionen af ovennævnte afgrøder. Bidragene indberettes i ton bestøverafhængige afgrøder, der kan tilskrives vilde bestøvere, efter afgrødetype for de vigtigste typer bestøverafhængige afgrøder, hvilket omfatter frugttræer, bær, tomater, oliefrø og "andet".
–Trætilførsel, defineret som økosystemets bidrag til træers og anden træbiomasses vækst, indberettes som nettotilvækst som defineret i bilag VII med bark i tusind m³.
b)Regulering og vedligeholdelse
–Luftfiltrering defineres som økosystemernes bidrag til filtrering af luftbårne forurenende stoffer gennem deposition, optagelse, binding og lagring af forurenende stoffer fra økosystemkomponenter (navnlig træer). Dette afbøder de forurenende stoffers skadevirkninger. Bidragene indberettes i ton adsorberet partikelmasse.
–Global klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til at nedbringe koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren gennem eliminering (nettobinding) af kulstof fra atmosfæren og retention (lagring) af kulstof i økosystemerne. Bidragene indberettes i ton nettokulstofbinding og ton organisk kulstof, der er lagret i terrestriske økosystemer, både over og under jordoverfladen i de øverste 0,3 meter jordlag (herunder i tørvemoser).
–Lokal klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til regulering af de omgivende atmosfæriske forhold i byområder gennem vegetation, der forbedrer menneskers levevilkår og understøtter den økonomiske produktion. Dette udtrykkes og indberettes som temperaturreduktionen i byer som følge af virkningen af byvegetation i grader Celsius på dage, hvor temperaturen overstiger 25 grader Celsius.
c)Kulturtjenester
–Naturbaserede turismerelaterede tjenester defineres som økosystemets bidrag, navnlig gennem økosystemernes biofysiske karakteristika og egenskaber, som giver mennesker mulighed for at udnytte og nyde godt af miljøet gennem direkte, stedlig, fysisk og oplevelsesbaseret interaktion med miljøet. Disse bidrag indberettes i antal overnatninger på hoteller, herberger, campingpladser m.v., som kan tilskrives opsøgning af økosystemerne.
5)Til økosystemregnskaberne anvendes følgende tabel over økosystemtyper:
|
Kategori |
Økosystemtype |
|
1 |
Bebyggelser og andre ikke-naturlige arealer |
|
2 |
Dyrkede arealer |
|
3 |
Græsmarker (græsningsarealer, delvis naturlige og naturlige græsarealer) |
|
4 |
Skove og skovområder |
|
5 |
Heder og buske |
|
6 |
Sparsomt bevoksede økosystemer |
|
7 |
Vådområder inde i landet |
|
8 |
Floder og kanaler |
|
9 |
Søer og reservoirer |
|
10 |
Havindløb og overgangsvande |
|
11 |
Kystnære strande, klitter og vådområder |
|
12 |
Marine økosystemer (kystnære farvande, sokkel og åbent hav) |
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
1)Statistikkerne udarbejdes og indberettes:
–hvert 3. år for regnskaber over økosystemernes udstrækning og tilstand. Dataene skal dække et repræsentativt gennemsnit for referenceåret og konverteringsmatrixen til forandringen i de 3 år imellem 2 referenceår
–hvert år for regnskaber over økosystemtjenester.
2)Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret.
3)Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
4)Det første referenceår er 2024. For konverteringsmatrixen er det første referenceår 2027.
5)I den første dataindberetning medtager medlemsstaterne data fra 2024 for så vidt angår regnskaberne over udstrækning og tilstand og for tilgangs- og anvendelsestabeller for økosystemtjenester i fysiske enheder. For konverteringsmatrixen skal dataene vise forandringerne mellem 2024 og 2027.
6)Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data om økosystemtjenester for årene n‑1 og n, og data til regnskaberne over udstrækning og tilstand for år n‑3 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data fra 2024 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2024.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
1)Regnskaber over økosystemernes udstrækning: For alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper indberettes data i den første overførsel for det første referenceår. For alle efterfølgende dataoverførsler indberettes dataene som følger:
–udstrækning i det foregående referenceår
–forøgelser
–mindskninger
–udstrækning i det aktuelle referenceår.
Konverteringsmatrixen indberetter konverteringer mellem alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper mellem det foregående og det aktuelle referenceår.
2)Regnskaber over økosystemtjenester: For de i afdeling 3 omhandlede økosystemtjenester indberettes dataene i tilgangs- og anvendelsestabeller som følger:
Tilgangstabel til registrering af den årlige levering af de i afdeling 3 omhandlede tjenester for alle økosystemtyper, jf. afdeling 3, undtagen kategori 10 og 12
Anvendelsestabel til registrering af brugen af økosystemtjenester efter følgende opdeling:
–forbrug i produktionen opdelt efter branche
–offentlige myndigheders endelige forbrug
–husholdningers endelige forbrug
–bruttoinvesteringer
–eksport.
3)En medlemsstat er ikke forpligtet til at indberette data, hvis dens samlede areal ikke overstiger 0,1 % af EU's samlede areal.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist."