EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.4.2022
COM(2022) 184 final
2022/0125(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.4.2022
COM(2022) 184 final
2022/0125(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Finansforordningen 1 fastsætter principperne og de generelle finansielle regler for opstilling og gennemførelse af Unionens budget og kontrol af Unionens finanser.
Når en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion pålægges af Kommissionen, men anfægtes ved Unionens domstole, kan adressaterne enten midlertidigt indbetale bøden eller stille en bankgaranti, der dækker bødens størrelse og de gældende renter for udskudt betaling, indtil den endelige dom er afsagt. I tilfælde af midlertidig indbetaling krediterer den pågældende part beløbet på Kommissionens bankkonto. Siden 2009 er de bøder, der midlertidigt indbetales til Kommissionen, blevet deponeret i en særlig fond (BUFI), hvis midler direkte eller indirekte investeres i meget sikre statsobligationer for at bevare deres værdi for det tilfælde, at sådanne beløb skal tilbagebetales til den pågældende part som følge af EU-domstolenes annullering eller reduktion af bøden.
I sin afgørelse af 20. januar 2021 i sag C-301/19 P, Kommissionen mod Printeos, fastslog Domstolen, at Kommissionen, når den handler i henhold til forpligtelsen efter artikel 266, stk. 1, i TEUF til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol om reduktion eller annullering af en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, der midlertidigt er indbetalt af en virksomhed, er forpligtet til at betale morarenter ved forsinket tilbagebetaling af bøden fra den dato, hvor virksomheden midlertidigt har indbetalt bøden, og indtil datoen for tilbagebetalingen.
I forbindelse med sin appel i sag C-221/22 P, Kommissionen mod Deutsche Telekom, har Kommissionen anmodet Domstolen om at tage Printeos-dommen op til overvejelse med henblik på at præcisere de forpligtelser, der påhviler Kommissionen til i tilfælde af reduktion eller annullering af en midlertidigt indbetalt bøde at yde en passende kompensation til adressaten af bøden for den manglende rådighed over den indbetalte bøde i den periode, hvor den var genstand for prøvelse.
Så længe Domstolen ikke har givet de ønskede præciseringer, står Kommissionen imidlertid over for hidtil usete rentekrav, der langt overstiger renterne af de midlertidigt indbetalte beløb, og for hvilke der skal findes en passende løsning i Unionens budget. Uden at foregribe resultatet af appellen i sag C-221/22 P er det derfor presserende at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre dels et passende kompensationsniveau i tilfælde af tilbagebetaling af en midlertidigt indbetalt bøde, dels at EU-budgettet kan dække de deraf følgende finansielle behov. Dette kræver en række målrettede ændringer af artikel 48, stk. 2, artikel 99, stk. 4, artikel 107, stk. 2, og artikel 108, stk. 1, 2 og 4.
I henhold til det generelle princip om restitutio in integrum, der finder anvendelse på tilbagebetaling af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, der er pålagt af EU-institutioner og midlertidigt indbetalt, og som senere annulleres eller reduceres af Den Europæiske Unions Domstol, bør det præciseres, at et negativt afkast af sådanne foreløbigt opkrævede bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, ikke skal fratrækkes det beløb, der skal tilbagebetales.
For at kompensere for tabet af rådigheden over midler fra den dato, hvor virksomheden midlertidigt indbetalte bøden til Kommissionen, og frem til den dato, hvor tilbagebetalingen finder sted, foreslås det som en passende kompensation til virksomheden i sådanne situationer, at det tilbagebetalte beløb forrentes med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med et og et halvt procentpoint, hvilket udelukker, at der skal anvendes nogen anden rentesats på dette beløb. Denne sats svarer til den rentesats, der gælder for skyldneren, når denne vælger at udsætte betalingen af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion og stiller en finansiel garanti i stedet for at foretage en indbetaling.
Uanset den generelle regel om, at budgettet ikke må indeholde negative indtægter, bør det præciseres, at ovennævnte renter og andre skyldige afgifter vedrørende sådanne annullerede eller reducerede bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, herunder ethvert negativt afkast i forbindelse med disse beløb, bør betragtes som negative indtægter på Unionens budget for at undgå enhver uønsket indvirkning på EU-budgettets udgiftsside.
For hurtigst muligt at afhjælpe det uforholdsmæssigt store pres på EU-budgettets udgiftsside fremlægges dette forslag uafhængigt af den kommende revision af finansforordningen.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med de eksisterende generelle finansielle regler og har til formål at undgå et uforholdsmæssigt stort pres på Unionens budget som følge af den retspraksis, som Printeos-sagen giver anledning til.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i artikel 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Vedtagelsen af Unionens generelle finansielle regler henhører under EU's enekompetence.
• Proportionalitetsprincippet
Dette forslag har til formål at sikre en passende kompensation i tilfælde af tilbagebetaling af midlertidigt indbetalte bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner og at sikre, at Unionen kan opfylde de deraf følgende finansielle forpligtelser. Den indeholder ikke regler, der ikke er nødvendige for at nå traktatens mål.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Der er ikke gennemført nogen høring af interesserede parter i forbindelse med denne begrænsede ændring.
• Konsekvensanalyse
I overensstemmelse med Kommissionens erklæring om fremtidige revisioner af finansforordningen 2 er der ikke behov for en konsekvensanalyse. Finansforordningen indeholder de generelle regler og værktøjer for gennemførelsen af udgiftsprogrammerne. Revision af lovgivningen har derfor ingen direkte økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger, som effektivt kunne gøres til genstand for en konsekvensanalyse. Værditilvæksten i konsekvensanalyser opstår, når der træffes et politisk valg vedrørende bestemte udgiftsprogrammer, som skal overholde den reguleringsmæssige ramme, som er givet ved finansforordningen. I stedet er der foretaget en forudgående evaluering af dette forslag, navnlig for at finde frem til den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå den seneste retspraksis kan afspejles i forhold til de berørte virksomheder, men også med hensyn til den budgetmæssige behandling af de pågældende beløb.
• Målrettet regulering og forenkling
Selv om denne ændring af finansforordningen ikke falder ind under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit), bidrager den til dagsordenen for bedre regulering. Dette forslag imødekommer behovet for at revidere bestemmelserne om mora- og udligningsrenter og negative indtægter i overensstemmelse med den seneste retspraksis. Den foreslåede tilgang er i fuld overensstemmelse med rammerne for bedre regulering og forenklingsbestræbelserne.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.
5. Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Som anført i afsnit 4 har selve forslaget ingen virkninger for Unionens budget. Forslaget præciserer de budgetmæssige redskaber og procedurer til at imødegå konsekvenserne af domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, som reducerer eller annullerer bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, der oprindeligt blev pålagt af en EU-institution. Kun sådanne domme fra Den Europæiske Unions Domstol kan udløse betalingsforpligtelser over for tredjemand.
Artikel 48, stk. 2, om negative indtægter: For at sikre en hensigtsmæssig budgetmæssig behandling og undgå et uønsket finansielt pres på EU-budgettets udgiftsside bør det fastsættes, at renter og eventuel kompensation, som forfalder, hvis en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion er blevet annulleret eller reduceret, herunder ethvert negativt afkast i forbindelse med sådanne bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, skal fratrækkes EU-budgettets indtægtsside (negative indtægter). Dette vil være en begrænset og behørigt begrundet undtagelse fra den generelle regel i artikel 48, stk. 1, om, at budgettet ikke må indeholde negative indtægter.
Artikel 99, stk. 4, om morarenter: Det bør præciseres, at den sats, som finder anvendelse, såfremt en debitor i stedet for at betale bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner stiller en finansiel garanti, som er godkendt af regnskabsføreren, nemlig satsen for Den Europæiske Centralbanks vigtigste refinansieringstransaktioner forhøjet med et og et halvt procentpoint, udelukkes fra denne bestemmelse, da der ikke er tale om morarenter. Henvisningen til denne sats bør i stedet flyttes til artikel 108, stk. 1.
Artikel 107, stk. 2, om opførelse på budgettet: For at sikre tilstrækkelig likviditet til at kompensere tredjemand for tabet af rådigheden over midler bør det præciseres, at de beløb, der er modtaget i form af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner samt påløbne renter eller andre indtægter, som de har genereret, kan opføres på budgettet inden udgangen af det følgende regnskabsår.
Artikel 108, stk. 1, 2 og 4, om inddrivelse af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, som er pålagt af EU-institutioner:
Som forklaret ovenfor bør henvisningen i stk. 1 til artikel 99, stk. 4, i tilfælde af en finansiel garanti erstattes af den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med et og et halvt procentpoint som fastsat på nuværende tidspunkt i artikel 99, stk. 4, litra a).
I artikel 108, stk. 2, bør en henvisning til forsvarlig økonomisk forvaltning erstatte henvisningen til målet om et positivt afkast. Under hensyntagen til muligheden for et negativt investeringsafkast bør Kommissionen ikke sigte mod et positivt forventet afkast, hvis dette er ensbetydende med en urimeligt høj investeringsrisiko. I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør det derfor præciseres, at Kommissionen, når den investerer i finansielle aktiver, bør prioritere målet om midlernes sikkerhed og likviditet.
I henhold til det generelle princip om restitutio in integrum, der finder anvendelse på tilbagebetaling af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, der er midlertidigt indbetalt, og som senere annulleres eller reduceres af Den Europæiske Unions Domstol, bør det præciseres, at et negativt afkast af foreløbigt opkrævede bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner ikke skal fratrækkes det beløb, der skal tilbagebetales. Artikel 108, stk. 4, andet afsnit, bør derfor udgå. For at kompensere for tabet af rådigheden over midler bør det tilbagebetalte beløb forrentes med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med et og et halvt procentpoint, hvilket svarer den rentesats, som en debitor skal betale i tilfælde af udsat betaling af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion, der er dækket af en finansiel garanti.
2022/0125 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 1,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten 3 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure 4 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I sin dom af 20. januar 2021 i sag C-301/19 P 5 , Kommissionen mod Printeos, fastslog Domstolen, at Kommissionen som følge af forpligtelsen efter artikel 266, stk. 1, i TEUF til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol om reduktion eller annullering af bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, der midlertidigt er betalt af en virksomhed, var forpligtet til at betale morarenter ved forsinket tilbagebetaling af bøden fra den dato, hvor virksomheden midlertidigt indbetalte bøden til Kommissionen, og indtil datoen for tilbagebetalingen.
(2)Denne seneste retspraksis har ført til hidtil usete rentekrav, der langt overstiger renterne af de midlertidigt betalte beløb, og for hvilke der skal findes en passende løsning i Unionens budget. For at sikre et passende kompensationsniveau i tilfælde af tilbagebetaling af en midlertidigt indbetalt bøde, og at EU-budgettet kan dække de deraf følgende finansielle behov, er det presserende at foretage en række målrettede ændringer af finansforordningen.
(3)Det er navnlig nødvendigt at medtage en undtagelse fra den generelle regel i artikel 48, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 6 , som fastsætter, at budgettet ikke må indeholde negative indtægter. Denne undtagelse skal gøre det muligt fra indtægterne på Unionens almindelige budget at fratrække renter eller andre skyldige afgifter vedrørende annullerede eller reducerede bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, herunder ethvert negativt afkast i forbindelse med disse beløb.
(4)For at overholde det generelle princip om genoprettelse af den tidligere tilstand (restitutio in integrum), der finder anvendelse på bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner pålagt af EU-institutioner, som senere annulleres eller reduceres af Domstolen, er det nødvendigt at fastsætte, at et negativt afkast af foreløbigt opkrævede bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner pålagt af EU-institutioner ikke fratrækkes det beløb, der skal tilbagebetales. Den relevante bestemmelse i artikel 108, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 bør derfor udgå.
(5)For at kompensere for tabet af rådigheden over midler fra den dato, hvor virksomheden midlertidigt indbetalte bøden til Kommissionen, og frem til den dato, hvor tilbagebetalingen finder sted, bør det tilbagebetalte beløb som en passende kompensation til virksomheden i sådanne situationer forrentes med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med et og et halvt procentpoint, hvilket udelukker, at der skal anvendes nogen anden rentesats på dette beløb. Denne sats svarer desuden til den rentesats, der gælder for skyldneren, når denne vælger at udsætte betalingen af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion og stiller en finansiel garanti i stedet for at foretage en indbetaling. Ved ændring af artikel 99, stk. 4, og artikel 108, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 bør det endvidere præciseres, at den rentesats, der gælder for debitor, når denne vælger at udsætte betalingen af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion og stiller en finansiel garanti i stedet for at foretage en indbetaling, ikke udgør morarenter ved forsinket betaling.
(6)For at sikre tilstrækkelig likviditet til at kompensere den pågældende tredjemand for tabet af rådigheden over midler i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 108, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, er det nødvendigt, at de beløb, der er modtaget i form af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner samt påløbne renter eller andre indtægter, som de har genereret, kan opføres på budgettet inden udgangen af det følgende regnskabsår.
(7)Under hensyntagen til muligheden for et negativt investeringsafkast bør Kommissionen ikke sigte mod et positivt forventet afkast, hvis dette er ensbetydende med, at den påtager sig en uforholdsmæssigt høj investeringsrisiko. Kommissionen bør kunne investere i finansielle aktiver, samtidig med at målet om sikkerhed og likviditet for de beløb, der midlertidigt betales som bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, prioriteres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
(8)På grund af det presserende behov for at imødegå den budgetmæssige virkning af den seneste retspraksis bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(9)Forordning (EU, Euratom) 2018/1046 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU, Euratom) 2018/1046 foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 48 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1 affattes således:
"1. Budgettet må ikke omfatte negative indtægter."
(b)Som stk. 1a indsættes:
"1a. Uanset stk. 1 fratrækkes følgende budgettets indtægter:
a) negativ forrentning af indlån i alt
b) hvis størrelsen af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1, annulleres eller reduceres af Den Europæiske Unions Domstol, renter eller andre skyldige afgifter til de berørte parter, herunder ethvert negativt afkast i forbindelse med disse beløb."
(2)Artikel 99, stk. 4, første afsnit, affattes således:
"I tilfælde af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet eller dækket af en finansiel garanti, som kan accepteres af Kommissionens regnskabsfører, inden udløbet af den frist, der er fastsat i afgørelsen fra den EU-institution, der pålægger en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion blev vedtaget, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med tre og et halvt procentpoint."
(3)I artikel 107, stk. 2, indsættes som andet afsnit:
"Med henblik på anvendelsen af artikel 48, stk. 1a, litra b), kan de nødvendige beløb, der er omhandlet i stk. 1, opføres på budgettet inden udgangen af det følgende regnskabsår."
(4)I artikel 108 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1 og 2 affattes således:
"1. Når en afgørelse om pålæggelse af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion, som en EU-institution har truffet i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, indbetaler debitor, indtil alle retsmidler er udtømt, enten midlertidigt de pågældende beløb på den bankkonto, som Kommissionens regnskabsfører har anvist, eller stiller en finansiel garanti, som kan accepteres af Kommissionens regnskabsfører. Garantien skal være uafhængig af forpligtelsen til at betale en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion og skal kunne tvangsfuldbyrdes efter anfordring. Den skal dække fordringens hovedstol og renter, som debitor skal betale i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, litra b), efter den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion blev vedtaget, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med et og et halvt procentpoint fra den frist, der er fastsat i afgørelsen fra den EU-institution, der pålægger en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion.
2. Kommissionen kan investere de foreløbigt opkrævede beløb i finansielle aktiver, idet den prioriterer målet om sikkerhed og likviditet for midlerne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning."
(b)I stk. 4 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
"4. Når alle retsmidler er udtømt, og hvis bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er annulleret, eller beløbet er reduceret, træffes en af følgende foranstaltninger:
a) de foreløbigt opkrævede beløb eller, i tilfælde af en reduktion, den relevante del heraf tilbagebetales til den pågældende tredjemand
b) når der er stillet en finansiel garanti, frigøres denne tilsvarende.
Det beløb eller den relevante del heraf, der er omhandlet i første afsnit, litra a), forrentes med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion blev vedtaget, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med et og et halvt procentpoint."
ii) Andet afsnit udgår.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand