EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.3.2022

COM(2022) 120 final

2022/0074(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75 final} - {SWD(2022) 76 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

I henhold til CSD-forordningens artikel 75 skal Kommissionen senest den 19. september 2019 gennemgå og udarbejde en rapport med en vurdering af gennemførelsen af forordningen og fremgangsmåden for revision heraf. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen 10 også Kommissionen til at revidere ordningen for afviklingsdisciplin 11 i henhold til CSD-forordningen i lyset af brexit og covid-19-krisen. Med henblik herpå fandt der en målrettet høring 12 sted mellem den 8. december 2020 og 2. februar 2021. Den 1. juli 2021 vedtog Kommissionen en rapport 13 . Heri konkluderede den, at CSD-forordningen overordnet set opfylder sine oprindelige mål om at forbedre effektiviteten af afviklinger i EU og CSD'ers soliditet. Da kravene først for nylig er begyndt at finde anvendelse, blev det betragtet som for tidligt at foretage væsentlige ændringer af CSD-forordningen for de fleste områder. Ikke desto mindre blev der i rapporten peget på områder, hvor der kan være behov for yderligere tiltag for at nå målene med CSD-forordningen på en mere forholdsmæssig, virkningsfuld og effektiv måde.

I lyset af behovet for at fjerne uforholdsmæssigt høje omkostninger og byrder og forenkle reglerne uden at bringe den finansielle stabilitet i fare blev revisionen af CSD-forordningen medtaget i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit) fra 2021 14 . 

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Markedsinfrastrukturer, heriblandt CSD'er, indgik også i Kommissionens meddelelse "EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed" 24 . I denne meddelelse bekrives det, hvordan EU kan styrke sin åbne strategiske autonomi på det makroøkonomiske og finansielle område, navnlig ved, men ikke kun, at videreudvikle EU's finansielle markedsinfrastrukturer og øge deres modstandsdygtighed. Et stærkt EU-afviklingssystem, som er reguleret ved CSD-forordningen, er således et vigtigt element, der bidrager til EU's åbne strategiske autonomi inden for finansiel markedsinfrastruktur.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

·Virkningsfuldhed og effektivitet: Mens mængden af afviklede handler er steget siden CSD-forordningens ikrafttræden, er mængden af transaktioner på tværs af grænserne forblevet stabil. På flere områder, f.eks. i forbindelse med pasordningen, findes der væsentlige hindringer, og de foreløbige resultater tyder på, at der bør iværksættes tiltag for at mindske den uforholdsmæssigt store regelbyrde og forbedre aktiviteten på tværs af grænserne. Der kunne også tilstræbes forbedringer inden for banktjenesteydelser, da adgangen til bankmæssige accessoriske tjenesteydelser er begrænset, hvilket igen hæmmer afvikling i fremmed valuta, og inden for de tilsynsmæssige rammer, idet begge områder har indvirkning på CSD'ers muligheder for at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne.

·Relevans: Målene i CSD-forordningen om at øge sikkerheden og effektiviteten på EU's afviklingsmarked og om at sikre lige vilkår for CSD'ers tjenesteydelser er fortsat relevant.

·Sammenhæng: CSD-forordningen er tilpasset de internationale bestræbelser på at sikre stabilitet og sikkerhed i efterhandelsinfrastrukturer. CSD-forordningen hænger sammen med andre EU-retsakter og politiske initiativer.

·Merværdi på EU-plan: CSD-forordningen dækkede et hul i lovgivningen ved at indføre en nye ramme, som havde til formål ved hjælp af en standardiseret proces på EU-plan at afhjælpe manglen på en harmoniseret tilgang til EU's afviklingsmarkeder og håndteringen af de dermed forbundne systemiske risici. 

•Høringer af interesserede parter

·en målrettet høring 26 , som fandt sted mellem den 8. december 2020 og 2. februar 2021

·en høring om en indledende konsekvensanalyse 27 , som fandt sted mellem den 8. marts 2021 og 5. april 2021

·to møder i medlemsstatsekspertgruppen (den 22. september 2020 og 15. juli 2021), hvor Den Europæiske Centralbank (ECB), ESMA og Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg også var inviteret.

a)minimere hindringerne for grænseoverskridende afvikling ved at forenkle og præcisere besværlige krav i pasordningen, forbedre samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og gøre det lettere at få adgang til bankmæssige accessoriske tjenesteydelser for at lette afvikling i fremmed valuta

b)forbedre justeringen af anvendelsen af visse krav (f.eks. vedrørende afviklingsdisciplin, bankmæssige accessoriske tjenesteydelser) for mindske den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne uden at bringe den finansielle stabilitet i fare

c)sikre, at myndighederne i EU råder over tilstrækkelige beføjelser og oplysninger til, at de kan overvåge risici, som vedrører både CSD'er i EU og i tredjelande, bl.a. ved at styrke deres tilsynssamarbejde.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

–Rapporter fra ESMA: ESMA indsendte fire rapporter i 2020 og 2021 til Kommissionen om henholdsvis internaliseret afvikling 28 , CSD'ers grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og håndteringen af ansøgninger om at levere registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser på tværs af grænserne 29 , levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser 30 og CSD'ers brug af finansiel teknologi 31 . I disse rapporter blev der også taget hensyn til besvarelser fra nationale myndigheder, CSD'er og deltagere på ESMA's spørgeundersøgelser. Kommissionen tog også hensyn til ESMA's halvårlige rapporter om udviklingstendenser, risici og sårbare elementer 32 i sektoren for finansiel infrastruktur og tjenesteydelsessektoren.

–Målrettet input fra Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) til høringen om CSD-forordningen, herunder et anonymiseret og konsolideret resultat af en spørgeundersøgelse blandt CSD'er.

•Konsekvensanalyse

·Præcisering af samspillet mellem den reviderede CSD-forordning og meddelelsen "EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed".

·Bedre redegørelse for, hvorfor pasordningen — en praksis, som anvendes med gode resultater på mange andre områder i den finansielle lovgivning — ikke synes at fungere i dette segment.

·Redegørelse for den analyse, der førte til indførelsen af obligatoriske dækningskøb som et element i ordningen for afviklingsdisciplin i 2014, og for, hvordan Kommissionens vurdering har ændret sig siden da.

·Præcisering af, hvilke politiske løsningsmodeller der er supplerende, og hvilke politiske løsningsmodeller der udelukker hinanden.

·Forenkling af CSD-forordningens procedure under pasordningen ved at fjerne muligheden for, at værtslandets tilsynsmyndighed kan afvise passet og ved at lade den erstatte med en underretning fra hjemlandets tilsynsmyndigheder til værtslandets tilsynsmyndigheder. Den foretrukne politiske løsningsmodel minimerer hindringerne for grænseoverskridende afvikling og mindsker den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne. Andre politiske løsningsmodeller bestod i at reducere omfanget af kravene i pasordningen til egenkapitalinstrumenter eller at præcisere de kompetente myndigheders rolle og beføjelser og kravene i forbindelse national lovgivning. Begge ville dog kun delvist opfylde målene.

·Styrkelse af samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder ved at oprette tilsynskollegier som skal lette CSD'ers adgang til andre markeder end de markeder, hvor de er meddelt tilladelse, og sikre finansiel stabilitet ved at give tilsynsmyndighederne flere beføjelser til at overvåge risici. Andre løsningsmodeller, som blev overvejet, bestod i at forbedre CSD-forordningens eksisterende regler for samarbejdsordninger og indføre øget tilsyn med CSD'er på EU-plan. Tilsynskollegierne skaber imidlertid den rette balance mellem at nå målene, samtidig med at de afspejler det forhold, at det tilsynsmæssige ansvar fortsat tilfalder CSD'erne i værtslandet.

·Lettelse af CSD'ers adgang til bankmæssige accessoriske tjenesteydelser ved at give CSD'er med banklicens mulighed for at tilbyde sådanne tjenesteydelser til andre CSD'er og revidere de tærskler, under hvilke CSD'er kan anvende en forretningsbank. En anden løsningsmodel, som blev overvejet, bestod i at afskaffe restriktionerne med hensyn til levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser til CSD'er, men den blev ikke taget i betragtning, da den potentielt kunne øge risiciene for den finansielle stabilitet betydeligt.

·En kombination af at præcisere forskellige elementer vedrørende afviklingsdisciplin (f.eks. omfanget heraf) og ændre tidsplanen for gennemførelsen af obligatoriske dækningskøb 33 ("totrinstilgang") er den mest virkningsfulde og effektive løsningsmodel. Gennemførelsen af obligatoriske dækningskøb vil afhænge af udviklingen i afviklingseffektiviteten i EU. For det første tyder den indsamlede dokumentation på, at bøder vil tilskynde til forbedringer af afviklingseffektiviteten, uden at stabiliteten og likviditeten på tværs af markeder og finansielle instrumenter bringes i fare. For det andet kan det efter anvendelse af bøder vurderes, hvorledes det obligatoriske dækningskøb bedst anvendes i lyset af udviklingen i afviklingseffektiviteten. Løsningsmodellen, som består i at suspendere rammen i sin helhed, blev ikke taget i betragtning, da antallet og omfanget af afviklingsfejl i EU fortsat konstant er højere end på andre større finansielle markeder.

·Indførelse af en udløbsdato for klausulen om overgangsbestemmelser for EU og tredjelandes CSD'er 34 og et underretningskrav for tredjelandes CSD'er. De modtagne oplysninger vil gøre det muligt for Kommissionen at prioritere sin vurdering af ækvivalensen af tredjelandes CSD-rammer, da indrømmelse af ækvivalens fra Kommissionen er en betingelse for ESMA's godkendelse af tredjelandes CSD'er, som ønsker at tilbyde registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning. Kombinationen af disse foranstaltninger vil derfor sikre, at myndighederne råder over tilstrækkelige beføjelser og rettidige oplysninger med henblik på overvågning af risici i overensstemmelse med udviklingen i markedsbehovene. Ikke desto mindre berører de foreslåede ændringer ikke procedurerne for ækvivalens- og anerkendelse, som allerede finder anvendelse i henhold til CSD-forordningen. CSD'er i tredjelande og potentielle ansøgende tredjelande opfordres derfor fortsat til at indsende deres ansøgninger om henholdsvis ækvivalens og anerkendelse i henhold til CSD-forordningens nuværende krav. En anden løsningsmodel, som blev overvejet, bestod i at styrke ordningen for tredjelandes CSD'er, som leverer tjenesteydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, ved f.eks. at kræve ESMA's godkendelse med henblik på levering af afviklingstjenester eller ved at øge ESMA's tilsynsbeføjelser, men dette blev på daværende tidspunkt anset for at være forhastet og uforholdsmæssigt.

·Den samlede pakke af løsningsmodeller vil have en positiv indvirkning på efterhandelsmiljøet i EU ved at muliggøre en mere forholdsmæssigt afpasset regulering af CSD'er, øge effektiviteten af værdipapirafviklingen og dermed bidrage til konkurrenceevnen på EU's finansielle markeder.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

5.2.1 Definitioner

Artikel 1, nr. 1), indfører en definition af begrebet koncern i overensstemmelse med definitionen i forordning (EU) 2019/2033.

5.2.2 Ordningen for afviklingsdisciplin

Artikel 1, nr. 2), indfører ændringer af ordningen for afviklingsdisciplin.

I litra a) fastsættes det i ændringerne af CSD-forordningens artikel 7, stk. 2, at i situationer, hvor en afviklingsfejl skyldes faktorer, som ikke kan tilskrives deltagerne i transaktionen, eller hvor en transaktion ikke involverer to handelsparter, bør en sådan afviklingsfejl ikke udløse sanktionsmekanismen. Det præciserer også, at bøder bør beregnes enten indtil afslutningen af dækningskøbsproceduren, hvis Kommissionen har vedtaget den relevante gennemførelsesretsakt, eller indtil den faktiske afviklingsdato, afhængigt af hvad der indtræffer først.

I litra b) indføres et nyt stk. 2a, i henhold til hvilket Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011, hvori det besluttes at anvende obligatoriske dækningskøb på visse finansielle instrumenter eller transaktionskategorier. Kommissionen kan træffe denne beslutning, hvis den finder, at disse foranstaltninger udgør et forholdsmæssigt middel til at afhjælpe omfanget af afviklingsfejl i Unionen, og at visse betingelser, som er fastsat i denne bestemmelse, på grundlag af antallet og mængden af afviklingsfejl er opfyldt.

I litra c) præciseres det i ændringen af CSD-forordningens artikel 7 stk. 3, hvornår dækningskøbsprocessen skal indledes, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 7, stk. 2a, og at forlængelsesperioden for finansielle instrumenter, der handles på et SMV-vækstmarked, beregnes på grundlag af kalenderdage.

I litra d) indføres et nyt stk. 3a i CSD-forordningens artikel 7 for at redegøre for, hvordan videregivelsesmekanismen vil fungere. En videregivelsesmekanisme vil forhindre en kaskade af mislykkede afviklinger, som hver kræver en separat dækningskøbsprocedure, idet den giver hver deltager i transaktionskæden mulighed for at videregive en dækningskøbsunderretning til den misligholdende deltager, således at kun ét dækningskøb er nødvendigt for at afvikle hele transaktionskæden. Denne videregivelsesmekanisme kan derefter gentages ved kontrakt mellem deltagerne og deres kunder frem til de endelige købere og sælgere.

Litra e) ændrer CSD-forordningens artikel 7, stk. 4, idet det fastsætter, at i situationer, hvor en afviklingsfejl skyldes faktorer, som ikke kan tilskrives deltagerne i transaktionen, eller hvor en transaktion ikke involverer to handelsparter, bør en sådan afviklingsfejl ikke udløse den obligatoriske dækningskøbsmekanisme.

Litra f) ændrer CSD-forordningens artikel 7, stk. 6, ved at indføre symmetri i betalinger mellem køber og sælger, i tilfælde hvor de økonomiske vilkår for transaktionen ved gennemførelsen af dækningskøbet afviger fra den oprindelige transaktion. Målet er at sikre, at dækningskøbet genopretter den økonomiske stilling for transaktionens parter, således at de har den samme økonomiske stilling, som hvis den oprindelige transaktion havde fundet sted.

Litra g) ændrer CSD-forordningens artikel 7, stk. 11, idet det præciserer, at undtagelsen fra kravene om afviklingsdisciplin for CCP'er kun finder anvendelse, når CCP'en selv intervenerer mellem modparterne. Det præciserer også, at hvis CCP'er lider tab som følge af anvendelsen af obligatoriske dækningskøb, kan de i deres regler indføre en mekanisme til dækning af sådanne tab.

I litra h) indføres et nyt stk. 13a i CSD-forordningens artikel 7, som tillægger Kommissionen beføjelse til at suspendere dækningskøbsmekanismen for bestemte kategorier af finansielle instrumenter, når det er nødvendigt for at undgå eller imødegå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet og mod de finansielle markeders velordnede funktion i Unionen. Dette nye stk. 13a fastsætter den procedure, som Kommissionen bør følge i forbindelse med en sådan suspension, dvs. efter henstilling fra ESMA, efter at ESMA har hørt ESCB og ESRB. Det præciserer også, at en sådan suspension er gyldig i en periode på højst seks måneder, som kan forlænges med perioder på tre måneder for en samlet periode på højst 12 måneder fra suspensionens begyndelse.

I litra i) præciseres det i ændringerne af CSD-forordningens artikel 7, stk. 14, at Kommissionens delegerede retsakt om parametrene for beregning af et afskrækkende og passende niveau for bøderne skal tage hensyn til virkningerne af negative rentesatser.

I litra j) indføres et nyt stk. 14a i CSD-forordningens artikel 7, som giver Kommissionen beføjelse til at fastlægge de situationer, hvor en afviklingsfejl bør anses for at være forårsaget af faktorer, som ikke kan tilskrives deltagerne, og hvor en transaktion ikke involverer to handelsparter, jf. de ændringer, der indføres i artikel 7, stk. 2 og 4.

Litra k) ændrer CSD-forordningens artikel 7, stk. 15, ved at indføre en ny dato, inden hvilken ESMA skal forelægge reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de aspekter af ordningen for afviklingsdisciplin, som er angivet i samme stykke. Denne ændring af datoen bør give ESMA mulighed for at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder, således at den kan tage højde for de ændringer, der foretages af CSD-forordningen efter denne revision, og foretage eventuelle nødvendige ændringer med henblik på at præcisere kravene i en sådan reguleringsmæssig teknisk standard, f.eks. de betingelser, på hvilke deltagerne kan gennemføre deres egne dækningskøb.

5.2.3 Samarbejde mellem kompetente myndigheder og relevante myndigheder, revision og evaluering samt strategier for genopretning og velordnet afvikling

Artikel 1, nr. 3), ændrer CSD-forordningens artikel 12, litra b) og c), med henblik på at præcisere, at når en CSD ikke udøver afviklingsvirksomhed inden proceduren for meddelelse af tilladelse indledes, bør de kriterier, som bestemmer hvilke relevante myndigheder der bør inddrages i nævnte procedure, tage højde for den forventede afviklingsvirksomhed.

Artikel 1, nr. 4), litra b), ændrer CSD-forordningens artikel 17, stk. 4, om kompetente myndigheders høring af relevante myndigheder vedrørende proceduren for meddelelse af tilladelse til en CSD. I artikel 1, nr. 6), litra e), indføres der tilsvarende ændringer til CSD-forordningens artikel 22, stk. 6, om kompetente myndigheders høring af relevante myndigheder vedrørende proceduren for revision og evaluering. Ændringerne i CSD-forordningens artikel 17, stk. 4, og artikel 22, stk. 6, indfører en procedure, hvorved de hørte myndigheder kan afgive en begrundet udtalelse inden for tre måneder efter den kompetente myndigheds modtagelse af oplysningerne. I tilfælde af en negativ udtalelse fra en af de relevante hørte myndigheder, behandler den kompetente myndighed en sådan negativ udtalelse i en begrundet afgørelse, som igen kan gøres til genstand for en negativ udtalelse fra de hørte myndigheder. Hvis den kompetente myndighed er uenig i denne negative udtalelse, vil den underrette nævnte myndigheder om, at den gør indsigelse herimod, og sidstnævnte myndigheder kan indbringe sagen for ESMA. Hvis sagen ikke er løst senest 30 dage efter en sådan indbringelse, skal den kompetente myndighed træffe endelig afgørelse om revisionen og evalueringen og forelægge en udførlig skriftlig redegørelse for sin afgørelse for de relevante myndigheder.

Ved artikel 1, nr. 4), litra c), indsættes et nyt stk. 7a i CSD-forordningens artikel 17 for at indføre nye krav til kompetente myndigheder om at udveksle oplysninger med andre myndigheder, navnlig relevante myndigheder.

Artikel 1, nr. 5), ændrer CSD-forordningens artikel 20, stk. 5, idet den præciserer, at de procedurer, som CSD'en skal have indført i tilfælde af inddragelse af tilladelsen, skal omfatte overførsel af udstedelseskonti og registre, der forvaltes og føres med henblik på levering af de kerneydelser, der er omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 1 og 2.

Artikel 1, nr. 6), ændrer CSD-forordningens artikel 22, stk. 1, 4 og 7, med henblik på at ændre hyppigheden af proceduren for revision og evaluering fra én gang om året til hvert andet år. Endvidere ændrer den stk. 2 og 3 i CSD-forordningens artikel 22 for nærmere at beskrive, hvordan CSD'er bør forberede sig på scenarier, som potentielt kan forhindre dem i at kunne levere deres kritiske operationer og tjenesteydelser som en going concern. Kravet om at udarbejde afviklingsplaner udgår, da det anses for at være uklart, og da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen EU-afviklingsordning, som kan danne grundlag for en afviklingsplan. I stedet kræves det i det reviderede stk. 2, at CSD'er skal udarbejde passende planer for deres genopretning eller velordnede afvikling og forelægge dem for de kompetente myndigheder. I det reviderede stk. 3 beskrives mindstekravene til indholdet af de i stk. 2 omhandlede planer samt hyppigheden af revisionen og ajourføringen af sådanne planer (mindst hvert andet år). Det beskriver også, at der i sådanne planer skal tages hensyn til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af den berørte CSD's aktiviteter og til enhver relevant afviklingsplan, der udarbejdes i overensstemmelse med BRRD. Ændringerne af stk. 3 berører ikke kravet om, at kompetente myndigheder skal underrette ESMA, når der udarbejdes og opretholdes en afviklingsplan for en CSD. Dette kan være tilfældet på grund af national lovgivning eller kravet om at overholde andre EU-retsakter såsom BRRD. 

Artikel 1, nr. 6), litra c), ændrer CSD-forordningens artikel 22, stk. 11, ved at indføre en ny dato, inden hvilken ESMA skal forelægge udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen med henblik på at fastlægge standardformularer, standardmodeller og standardprocedurer for revision og evaluering. Denne ændring af datoen bør gøre det muligt for ESMA, når det er nødvendigt, at tilpasse de reguleringsmæssige tekniske standarder til de ændringer, der foretages af CSD-forordningen, som følge af dette initiativ.

Endelig ændrer artikel 1, nr. 18), CSD-forordningens artikel 55 for at forlænge fristen, inden for hvilken de relevante myndigheder og kompetente myndigheder kan afgive en begrundet udtalelse om meddelelsen af tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, fra én måned til to måneder. Fristen på én måned er nemlig for kort til at afgive en sådan udtalelse.

5.2.4 Pasordningen og selskabslovgivningen eller anden tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet

Artikel 1, nr. 15), ændrer andet afsnit i CSD-forordningens artikel 49, stk. 1, for at tydeliggøre, at selskabslovgivningen eller den tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, og som fortsat finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende udstedelser af værdipapirer, omfatter både: i) selskabslovgivningen eller den tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor udstederen er etableret og, ii) såfremt der ikke er sammenfald, selskabslovgivningen eller den tilsvarende lovgivning, i henhold til hvilken værdipapirerne er udstedt. Dette omfatter navnlig obligationer, udstedt af en udsteder, som befinder sig i én medlemsstat, med som ved kontrakt er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat. Artikel 1, nr. 15), ændrer også tredje afsnit i CSD-forordningens artikel 49, stk. 3, for at indføre et krav til medlemsstaterne om regelmæssigt at ajourføre listen over relevante bestemmelser.

Artikel 1, nr. 7), ændrer i CSD-forordningens artikel 23, for at præcisere følgende aspekter af proceduren under pasordningen.

For det første tilpasser den krydshenvisningen i artikel 23, stk. 2 og 3, til artikel 49, stk. 1, andet afsnit, således at en CSD, som ønsker at tilbyde registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, skal tage hensyn til både lovgivningen i den medlemsstat, hvor udstederen er etableret, og, såfremt der ikke er sammenfald, den gældende selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning, i henhold til hvilken værdipapirerne er oprettet.

For det andet ændrer den CSD-forordningens artikel 23, stk. 2, for at give nye CSD'er mulighed for at indgive en pasanmodning under pasordningen samtidig med en ansøgning om meddelelse af tilladelse, således at de kan påbegynde deres grænseoverskridende virksomhed fra datoen for meddelelsen af tilladelse fra deres hjemlands kompetente myndighed, forudsat at der er gået mindst én måned fra datoen for underretningen om anmodningen under pasordningen fra hjemlandets kompetente myndighed til værtslandets kompetente myndighed.

For det tredje ændrer den CSD-forordningens artikel 23, stk. 3, litra e), for at præcisere, at en CSD, når den anmoder om et pas, altid bør forelægge en vurdering af de foranstaltninger, som den agter at træffe, for at dens brugere kan efterleve den nationale lovgivning, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

For det fjerde ændrer den CSD-forordningens artikel 23, stk. 4, for at afkorte det tidsrum, inden for hvilket en kompetent myndighed i hjemlandet skal underrette værtslandets kompetente myndighed om pasanmodningen under pasordningen.

For det femte ændrer den artikel 23, stk. 6, ved at fjerne muligheden for, at en kompetent myndighed i værtslandet kan afvise en pasanmodning under pasordningen. I henhold til den reviderede bestemmelse kan CSD'en begynde at levere tjenesteydelser én måned efter datoen for underretningen om pasanmodningen under pasordningen fra hjemlandets kompetente myndighed til værtslandets kompetente myndighed eller tidligere, hvis det er aftalt med værtslandets kompetente myndighed.

5.2.5 Tilsynskollegier

Ved artikel 1, nr. 9), indføres en artikel 24a i CSD-forordningen som del af en ny afdeling 4a i afsnit III om samarbejde mellem myndigheder gennem tilsynskollegier, som kræver, at der operettes tilsynskollegier i to tilfælde:

a)når en CSD er omfattet af proceduren under pasordningen i artikel 23, stk. 3- 7, dvs. det såkaldte "tilsynskollegium under pasordningen", eller

b)når en CSD er del af en virksomhedskoncern bestående af to eller flere CSD'er, som er meddelt tilladelse i mindst to medlemsstater, dvs. det såkaldte "tilsynskollegium på koncernplan".

Når en CSD, der er omfattet af proceduren under pasordningen i artikel 23, stk. 3-7, også er del af en virksomhedskoncern, der består af mindst én anden CSD, bør det være muligt kun at oprette ét tilsynskollegium for denne CSD, snarere end to særskilte tilsynskollegier (dvs. et særskilt tilsynskollegium under pasordningen og et særskilt tilsynskollegium på koncernplan), for at skabe synergier og undgå at pålægge de berørte myndigheder en unødvendigt stor administrativ byrde.

Det bør også være muligt at oprette blot ét tilsynskollegium, i tilfælde hvor de andre CSD'er i koncernen er omfattet af proceduren under pasordningen, for at undgå en situation, hvor der er flere tilsynskollegier under pasordningen og et særskilt tilsynskollegium på koncernplan for CSD'er, der er del af samme koncern, og som i mange tilfælde har fælles procedurer, deler ressourcer, vurderinger af de foranstaltninger, de har truffet for at sikre overholdelse af værtslandets lovgivning, hvis de leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne osv. Hvis disse andre CSD'er i koncernen også er omfattet af proceduren under pasordningen, er det ikke desto mindre kun muligt at oprette blot ét tilsynskollegium for hele koncernen efter aftale med nævnte CSD'ers kompetente myndigheder.

Endvidere fastsætter artikel 24a reglerne for udvælgelse af formanden, navnlig for tilsynskollegier på koncernplan, sammensætningen af tilsynskollegierne og deres opgaver med henblik på at sikre en sammenhængende tilsynstilgang i hele EU. ESMA har beføjelse til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de praktiske ordninger for driften af tilsynskollegierne.

Endelig indføres der ændringer i hele forordningen for at sikre, at tilsynskollegierne underrettes om vigtige beslutninger, der træffes vedrørende CSD'er (dvs. ændringer af CSD-forordningens artikel 22, stk. 7, artikel 23, stk. 4, 5 og 7, artikel 24, stk. 1 og 5, og artikel 60, stk. 1 og 2).

5.2.6 Tredjelandes CSD'er og udløbet af klausulen om overgangsbestemmelser

Artikel 1, nr. 10), ændrer CSD-forordningens artikel 25, som fastsætter rammerne for tredjelandes CSD'er. I litra a) indføres et krav til CSD'er, som ønsker at levere afviklingstjenester i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, til at indgive en underretning til ESMA og dermed afhjælpe manglen på oplysninger herom på både nationalt plan og EU-plan. Litra c) giver ESMA beføjelse til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som tredjelandets CSD skal forelægge for ESMA i denne underretning, præciserer, at sådanne oplysninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, og indeholder en liste med eksempler.

Ved artikel 1, nr. 10), litra b), ændres femte afsnit i artikel 25, stk. 6, som præciserer, at ESMA skal give tredjelandets CSD, som ansøger om anerkendelse med henblik på at tilbyde registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser, skriftlig underretning med en behørig begrundelse for afgørelsen, uanset om anerkendelsen er meddelt eller nægtet, inden for seks måneder fra sidstnævnte dato mellem indgivelsen af en fuldstændig ansøgning og Kommissionens vedtagelse af en afgørelse om ækvivalens.

Artikel 1, nr. 23), ændrer CSD-forordningens artikel 69, stk. 4, ved at indføre en udløbsdato for klausulen om overgangsbestemmelser for både EU's og tredjelandes CSD'er. Nærmere bestemt ændres artikel 69, stk. 4, ved litra a), som fastsætter at udløbsdatoen for klausulen om overgangsbestemmelser for CSD'er i EU, skal være ét år fra nærværende forordnings ikrafttræden. Ved litra b) indføres et nyt stk. 4a, som fastsætter en udløbsdato for klausulen om overgangsbestemmelser for tredjelandes CSD'er, som skal være på tre år fra nærværende forordnings ikrafttræden, på grund af procedurerne for ækvivalens- og anerkendelse. Derudover skal tredjelandes CSD'er, som tilgodeses af klausulen om overgangsbestemmelser, indgive en underretning til ESMA, når de tilbyder registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, for at afhjælpe manglen på oplysninger herom på både nationalt plan og EU-plan. Litra b) giver ESMA beføjelse til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som tredjelandets CSD skal forelægge for ESMA i denne underretning, og præciserer, at sådanne oplysninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, og indeholder en liste med eksempler. På samme måde indføres der også et underretningskrav for de tredjelandes CSD'er, som tilbød afviklingstjenester før denne forordnings ikrafttræden.

5.2.7 Bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

For det første ændrer artikel 1, nr. 13), CSD-forordningens artikel 40, stk. 2, og artikel 1, nr. 17), litra a), ændrer CSD-forordningens artikel 54, stk. 2, litra b), for at indføre muligheden for, at CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, kan levere sådanne tjenesteydelser til CSD'er, som ikke er meddelt en sådan tilladelse, og som derfor ikke kan afvikle i bestemte valutaer over bestemt beløb, hvis de ikke har adgang til den relevante centralbank.

Artikel 1, nr. 17), litra b), ændrer indledningen i stk. 4 og giver dermed CSD'er mulighed for at ansøge om at til levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, ikke kun fra udpegede kreditinstitutter, men også fra andre CSD'er, som er meddelt tilladelse til at levere sådanne tjenesteydelser i henhold til artikel 54, stk. 3, uanset om disse CSD'er er del af den samme virksomhedskoncern eller ej. I denne forbindelse udgår CSD-forordningens artikel 54, stk. 4, litra c), ved artikel 1, nr. 17), litra b), hvorved forbuddet mod, at udpegede kreditinstitutter kan tilbyde CSD-kerneydelser, fjernes.

For det andet ændrer artikel 1, nr. 17), litra c), CSD-forordningens artikel 54, stk. 5, som fastsatte en specifik tærskel i CSD-forordningen, under hvilken CSD'er kan anvende et kreditinstitut til at levere banktjenesteydelser. For i tilstrækkeligt omfang at afstemme denne tærskel og med henblik på styring af finansielle risici indfører artikel 1, nr. 17), litra d), et mandat til EBA, således at den i samarbejde med ESCB og ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal vedtages af Kommissionen, og som fastsætter en passende tærskel, under hvilken kreditinstitutter kan levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, herunder relevante risikostyrings- og tilsynsstandarder, som afbøder potentielle risici som følge af en ændring af tærsklen.

Endelig ændrer artikel 1, nr. 19), CSD-forordningens artikel 59, stk. 4, for at sikre passende tilsynsmæssige krav, som sikrer overensstemmelse med anden gældende lovgivning, eller som gør visse krav mere eksplicitte for at sikre tilsynsmæssig konsekvens eller for nærmere at beskrive en række mindre spørgsmål inden for risikostyring. Med henblik herpå vil litra a):

a)ændre artikel 59, stk. 4, litra c), idet det udtrykkeligt præciseres, og der sikres overensstemmelse med de eksisterende reguleringsmæssige standarder, at der for stressscenariet vedrørende likviditet bør opretholdes kvalificerede likvide ressourcer i stedet for likvide ressourcer, og at der i stressscenariet bør tages hensyn til de to største deltagere i stedet for kun den største deltager

b)ændre artikel 59, stk. 4 litra d), idet det præciseres, at der bør opretholdes kvalificerede likvide ressourcer for de relevante valutaer og ikke for alle valutaer

c)ændre artikel 59, stk. 4, litra e), idet det præciseres, at hvis der anvendes forud indgåede finansieringsaftaler, bør disse være yderst pålidelige. Det præciseres også udtrykkeligt, at når der anvendes ordninger, som ligner bekræftede ordninger, bør de sættes i forhold til den samme standard som yderst pålidelige og kun sættes i forhold til kreditværdige kreditinstitutter

d)ændre artikel 59, stk. 4, litra i), idet det præciseres, at en CSD kan konvertere enhver sikkerhed stillet af den misligholdende kunde til kontanter i stedet for "realisere" den, og at en CSD, når der anvendes ikkebekræftede ordninger, bør kunne fastslå, at eventuelle tilknyttede potentielle risici er blevet identificeret og afbødet. Målet er at tillade ikkebekræftede ordninger, på betingelse af at der er indført en fyldestgørende ramme

e)indsætte en nyt litra k) i artikel 59, stk. 4, således at det udtrykkeligt præciseres, at CSD'er bør dække relevante risici i deres risikostyrings- og tilsynsrammer, herunder relevante nettingaftaler. Dette bør sikre, at en korrekt styring i CSD'erne af kredit- og likviditetsrisici i tilknytning til nettingaftaler. Dette krav bør præciseres yderligere i de eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5.

5.2.8 Organisatoriske krav og forbindelser

Ved litra a) i artikel 1, nr. 4), indsættes et nyt afsnit i CSD-forordningens artikel 17, stk. 2, således at en kompetent myndighed, hvis en ansøgende CSD ikke opfylder alle CSD-forordningens krav på tidspunktet for ansøgningen, men det med rimelighed kan antages, at den vil opfylde disse, når den reelt påbegynder sine aktiviteter, at meddele denne CSD tilladelse, på betingelse af at CSD'en har indført alle de nødvendige foranstaltninger til at overholde CSD-forordningen, når den reelt påbegynder sine aktiviteter.

Ved artikel 1, nr. 11), indsættes et nyt stk. 3a i CSD-forordningens artikel 27 for at præcisere betydningen af udtrykket "uafhængigt medlem af ledelsesorganet" med henblik på denne artikel.

Artikel 1, nr. 12), ændrer stk. 3 i CSD-forordningens artikel 28 for at præcisere og sikre en konsekvent fortolkning af begrebet "serviceniveau", idet der tilføjes en liste over eksempler på de emner, som det bør dække.

Artikel 1, nr. 32), ændrer CSD-forordningens artikel 36 med henblik på at tydeliggøre, at CSD'er ikke blot bør reducere de risici, der er forbundet med opbevaring og afvikling af transaktioner med værdipapirer, men at de skal bestræbe sig på at minimere dem. Termen "reducere" ændres derfor til "minimere".

Artikel 1, nr. 16), ændrer CSD-forordningens artikel 52, stk. 1, for at sikre, at en modtagende CSD ikke unødigt forsinker driften af et link, der er meddelt tilladelse. Den modtagende CSD bør derfor pålægges at gennemføre linket inden for 12 måneder.

5.2.9 ESMA's rapporter

Ved artikel 1, nr. 24), indføres der ændringer i CSD-forordningens artikel 74 for at sikre en bedre tilpasning af hyppigheden af de rapporter, som ESMA skal forelægge Kommissionen.

2022/0074 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, og

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 35 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 36 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 909/2014 37 blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 28. august 2014 og trådte i kraft den 17. september 2014. Den standardiserer kravene til afvikling af finansielle instrumenter i Unionen og regler om værdipapircentralers (CSD'er) organisation og ledelse med henblik på at fremme sikker, effektiv og gnidningsfri afvikling. Nævnte forordning indførte kortere afviklingsperioder, foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin, strenge organisatoriske krav, regler for god forretningsskik og tilsynsmæssige krav til CSD'er, skærpede tilsynsmæssige krav og tilsynsregler for CSD'er og andre institutter, som leverer banktjenesteydelser, der understøtter værdipapirafvikling, og en ordning, der giver CSD'er, som er meddelt tilladelse, mulighed for at levere deres tjenesteydelser i hele Unionen.

(1)En forenkling af kravene på visse af de områder, som er omfattet af forordning (EU) nr. 909/2014, samt en mere forholdsmæssig tilgang til disse områder er i overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit), som understreger behovet for omkostningsreduktion og forenkling, således at de politiske målsætninger i Unionen nås på den mest omkostningseffektive måde, og sigter i særdeleshed mod at reducere den lovgivningsmæssige og administrative byrde.

(2)Omkostningseffektive og robuste efterhandelsinfrastrukturer er væsentlige for en velfungerende kapitalmarkedsunion og styrker indsatsen for at understøtte investeringer, vækst og job i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter. Derfor indeholdt Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, som blev vedtaget i 2020 38 , som én af sine nøgleforanstaltninger, revisionen af forordning (EU) nr. 909/2014.

(3)I 2019 gennemførte Kommissionen en målrettet høring vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 909/2014.Kommissionen modtog også input fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Det fremgik af høringerne, at de interesserede parter bakker op om og finder målene i nævnte forordning relevant, dvs. at fremme sikker, effektiv og gnidningsløs afvikling af finansielle instrumenter, og at der ikke er behov for større ændringer. Den 1. juli 2021 vedtog Kommissionen en rapport om revision 39 i henhold til artikel 75, i forordning (EU) nr. 909/2014. Selv om ikke alle bestemmelserne i nævnte forordning fuldt ud finder anvendelse endnu, pegede rapporten på områder, hvor der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at dens mål nås på en mere forholdsmæssig, virkningsfuld og effektiv måde.

(4)Ved forordning (EU) nr. 909/2014 er der indført regler om afviklingsdisciplin for at forebygge og afhjælpe fejl i afviklingen af værdipapirtransaktioner og dermed sørge for, at afviklingen af transaktioner er sikker. Disse regler omfatter navnlig indberetningskrav, en bødeordning og obligatoriske dækningskøb. På trods af manglen på erfaring med anvendelsen af disse regler har udviklingen, har udviklingen og den nærmere beskrivelse af rammen i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 40 givet alle interesserede parter mulighed for bedre at forstå ordningen og de udfordringer, som anvendelsen heraf kan give anledning til. I denne forbindelse bør anvendelsesområdet for bøder og obligatoriske dækningskøb som fastsat i artikel 7 i forordning (EU) nr. 909/2014 præciseres, navnlig ved nærmere at beskrive, hvilke transaktionskategorier der undtages. Sådanne undtagelser bør navnlig omfatte transaktioner, der mislykkedes af årsager, som ikke kan tilskrives deltagerne, og transaktioner, der ikke involverer to handelsparter, for hvilke anvendelsen af bøder eller obligatoriske dækningskøb ikke ville være praktisk mulig eller kunne have skadelige konsekvenser for markedet, f.eks. visse transaktioner fra det primære marked, corporate actions, omlægninger, oprettelse og indløsning af andele i investeringsforeninger og justeringer. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage supplerende regler til forordning (EU) nr. 909/2014 ved hjælp af en delegeret retsakt, hvori den yderligere præciserer detaljerne ved sådanne undtagelser.

(5)Det overordnede mål med ordningen for afviklingsdisciplin er at forbedre afviklingseffektiviteten i Unionen. Markedsvolatiliteten i 2020 forstærkede imidlertid bekymringerne over de potentielle negative virkninger af regler om obligatoriske dækningskøb, både under normale og stressede markedsvilkår. Anvendelsen af disse regler bør derfor være underlagt en vurdering foretaget af Kommissionen for så vidt angår dens hensigtsmæssighed i lyset af udviklingen inden for afviklingseffektivitet i Unionen. Bøder og indberetningskrav bør dog fortsat finde anvendelse for at vurdere deres indvirkning på forbedringen af afviklingseffektiviteten i Unionen. I betragtning af de potentielle virkninger af reglerne om obligatoriske dækningskøb bør sådanne regler kun finde anvendelse, hvis visse betingelser er opfyldt, dvs. hvis anvendelsen af bøder ikke har ført til en langsigtet, løbende reduktion af afviklingsfejl i Unionen, hvis afviklingseffektiviteten i Unionen ikke er nået op på et passende niveau i betragtning af situationen på kapitalmarkederne i tredjelande, der kan sammenlignes med Unionens med hensyn til størrelse, likviditet samt handlede instrumenter og de transaktionstyper, der gennemføres på sådanne markeder, eller hvis omfanget af afviklingsfejl i Unionen har eller med sandsynlighed vil få en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen. Hvis Kommissionen finder, af én af disse betingelser er opfyldt, og at anvendelsen af obligatoriske dækningskøb er et forholdsmæssigt middel til at afhjælpe omfanget af afviklingsfejl i Unionen, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastlægger, for hvilke finansielle instrumenter eller transaktionskategorier reglerne om obligatoriske dækningskøb bør begynde at finde anvendelse. De bøder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 909/2014, bør beregnes dagligt for hver forretningsdag, en transaktion ikke afvikles, indtil afslutningen af dækningskøbsproceduren eller den faktiske afviklingsdato, afhængigt af hvad der indtræffer først.

(6)For at undgå flere dækningskøb for en transaktion vedrørende det samme finansielle instrument i en kæde af modparter, hvilket kan udløse unødvendige dobbeltomkostninger og påvirke det finansielle instruments likviditet, bør deltagerne i sådanne transaktioner have adgang til en "videregivelsesmekanisme". Hver deltager, der er involveret i transaktionskæden, bør have mulighed for at videregive en dækningskøbsunderretning til den deltager, der forsømmer sine forpligtelser over for disse, indtil den når frem til den oprindelige misligholdende deltager.

(7)Obligatoriske dækningskøb og procedurer for kontant kompensation tillader, at sælgeren kan betale forskellen mellem købsprisen og den oprindelige handelspris til køberen, såfremt prisen for dækningskøbet eller referenceprisen for den kontante kompensation er højere end den oprindelige handelspris. Denne asymmetri i betalingen af forskellen kan give anledning til en uretfærdig foranstaltning, som ville være til urimelig fordel for køberen, i tilfælde af at købsprisen eller referenceprisen er lavere end den oprindelige handelspris. Betalingen af forskellen mellem købsprisen og den oprindelige handelspris bør derfor finde anvendelse begge veje for at sikre, at handelsparterne igen omfattes af de samme økonomiske vilkår, som hvis den oprindelige transaktion var blevet gennemført.

(8)Ordningen for afviklingsdisciplin, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 909/2014, bør ikke finde anvendelse på en misligholdende deltager, som er en central modpart ("CCP") som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 41 . For transaktioner, som er indgået af en CCP, hvor den ikke intervenerer mellem modparter, f.eks. tilladt anvendelse af sikkerhedsstillelse til investeringsformål, bør CCP'en imidlertid som enhver anden deltager være omfattet af ordningen for afviklingsdisciplin.

(9)Hvis obligatoriske dækningskøb finder anvendelse, bør Kommissionen have mulighed for midlertidigt at suspendere anvendelsen heraf i visse ekstraordinære situationer. En sådan suspension bør være mulig for bestemte kategorier af finansielle instrumenter, når det er nødvendigt for at undgå eller imødegå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet og mod de finansielle markeders velordnede funktion i Unionen. En sådan suspension bør stå i et rimeligt forhold til disse mål.

(10)Den delegerede retsakt bør tage hensyn til negative rentesatser ved beregningen af bøder for at undgå utilsigtede virkninger for den ikkemisligholdende deltager ved at fjerne eventuelle negative incitamenter til misligholdelse, som kan opstå i et miljø med lave eller negative rentesatser.

(11)ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at revidere de eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder, således at der tages hensyn til de ændringer, der er foretaget i forordning (EU) nr. 909/2014, og at Kommissionen kan foretage eventuelle nødvendige ændringer med henblik på at præcisere kravene i en sådan reguleringsmæssig teknisk standard, f.eks. de betingelser, på hvilke deltagerne kan gennemføre deres egne dækningskøb.

(12)Når en værdipapircentral (CSD) ikke udøver afviklingsvirksomhed inden proceduren for meddelelse af tilladelse indledes, bør de kriterier, som bestemmer, hvilke relevante myndigheder der bør inddrages i nævnte procedure, tage højde for den forventede afviklingsvirksomhed for at sikre, at der tages hensyn til holdningerne hos alle elevante myndigheder, som potentielt er interesserede i den pågældende CSD's aktiviteter.

(13)Mens nationale tilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal samarbejde med og inddrage relevante myndigheder, er nationale tilsynsmyndigheder ikke forpligtet til at underrette nævnte relevante myndigheder, om og hvordan der er taget hensyn til deres holdninger i forbindelse med resultatet af proceduren for meddelelse af tilladelse, og om der er identificeret yderligere problemer i løbet af de årlige revisioner og evalueringer. De relevante myndigheder bør derfor kunne afgive begrundede udtalelser om meddelelsen af tilladelse til CSD'er samt om proceduren for revision og evaluering. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til sådanne udtalelser eller i en begrundet afgørelse redegøre for, hvorfor sådanne udtalelser ikke blev fulgt.

(14)Regelmæssige revisioner og evalueringer af CSD'er, som foretages af kompetente myndigheder, er nødvendige for at sikre, at CSD'er fortsat indfører passende foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer for at evaluere de risici, som CSD'en udsættes for eller kan blive udsat for, eller som kan udgøre en trussel mod velfungerende værdipapirmarkeder. Erfaringen har imidlertid vist, at en årlig revision og evaluering er uforholdsmæssigt byrdefuld for både CSD'er og kompetente myndigheder, og at de har en begrænset merværdi. Der bør derfor fastsættes en hyppighed, der er afstemt på mere passende vis, for at lette denne byrde og undgå overlapning af oplysninger fra den ene revision til den anden. De kompetente myndigheders tilsynskapaciteter og målet om at beskytte den finansielle stabilitet bør dog ikke undermineres.

(15)En CSD bør være forberedt på at stå over for scenarier, som potentielt kan forhindre denne i at kunne levere sine kritiske operationer og tjenesteydelser som en going concern og vurdere effektiviteten af en lang række muligheder for genopretning eller velordnet afvikling. Med forordning (EU) nr. 909/2014 blev der indført krav i denne henseende, som navnlig fastsætter, at en kompetente myndighed skal pålægge CSD'en at indgive en passende genopretningsplan og skal sikre, at der for hver CSD udarbejdes og opretholdes en afviklingsplan. På nuværende tidspunkt findes der dog ikke nogen harmoniseret afviklingsordning, som kan danne grundlag for en afviklingsplan. Mens CSD'er, som er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 42 , findes der ingen specifikke bestemmelser for CSD'er, som ikke er meddelt tilladelse til at levere sådanne tjenesteydelser, og de betragtes derfor ikke som kreditinstitutter i henhold til direktiv 2014/59/EU, som er forpligtede til at indføre genopretnings- og afviklingsplaner. Der bør derfor indføres præciseringer, som skal sikre en bedre tilpasning af de krav, som finder anvendelse på CSD'er, idet der tages hensyn til manglen på et EU-regelsæt for genopretning og afvikling for alle CSD'er.

(16)Hvis en ny CSD ansøger om at blive meddelt tilladelse og det ikke kan vurderes, om bestemte krav er opfyldt, fordi CSD'en endnu ikke er operationel, bør den kompetente myndighed kunne meddele tilladelsen, på betingelse af at nævnte krav er opfyldt, når CSD'en reelt indleder sine aktiviteter.

(17)Proceduren i artikel 23 i forordning (EU) nr. 909/2014, som vedrører CSD'ers levering af registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, som ikke er den, i henhold til hvilken de er meddelt tilladelse, har vist sig at være besværlig, og nogle af dens krav er uklare. Dette har resulteret i en uforholdsmæssigt dyr og langvarig procedure for CSD'er. Proceduren bør derfor forenkles for bedre at fjerne hindringerne for grænseoverskridende afvikling, således at CSD'er, som er meddelt tilladelse, fuldt ud kan drage fordel af den frie adgang til levering af tjenesteydelser i Unionen.

(18)I forordning (EU) nr. 909/2014 stilles der krav om samarbejde mellem myndigheder, der er har interesse i operationerne i CSD'er, som tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er udstedt i henhold til lovgivningen i mere end én medlemsstat. Ikke desto mindre er de tilsynsmæssige rammer fortsat fragmenterede og kan føre til forskelle i fordelingen og arten af tilsynsbeføjelser, afhængigt af den pågældende CSD. Dette skaber igen hindringer for grænseoverskridende levering af CSD-tjenesteydelser i Unionen, fastholder den tilbageværende ineffektivitet på Unionens afviklingsmarked og har negative virkninger for stabiliteten på Unionens finansielle markeder. På trods af muligheden for at oprette tilsynskollegier i overensstemmelse med ovennævnte forordnings artikel 24, stk. 4, er denne mulighed er knap nok blevet anvendt. For at sikre en virkningsfuld og effektiv koordinering af de kompetente myndigheders tilsyn bør kravet om oprettelse af obligatoriske tilsynskollegier gælde i to tilfælde. For det første for CSD'er, som tilbyder registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, som er udstedt i henhold til lovgivningen i mere end én medlemsstat ("tilsynskollegier under pasordningen"), og for det andet for CSD'er, som tilhører den samme koncern ("tilsynskollegier på koncernplan"). For at reducere den administrative byrde for de myndigheder, der deltager i tilsynskollegier, hvor en CSD, der leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne også er del af en koncern af CSD'er, bør formanden for tilsynskollegiet kunne beslutte, at der kun oprettes ét tilsynskollegium for den pågældende CSD. Hvis de andre CSD'er i koncernen også leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, bør formanden for tilsynskollegiet kun kunne træffe denne beslutning, hvis de kompetente myndigheder for disse andre CSD'er giver samtykke hertil. I så tilfælde vil der kun være ét tilsynskollegium for alle CSD'er i koncernen, som skal varetage de opgaver, som tildeles tilsynskollegier under pasordningen og på koncernplan. Sådanne tilsynskollegier bør sikre, at der udveksles oplysninger, som vedrører de pågældende CSD'er.

(19)Af flere årsager råder ESMA og de kompetente myndigheder på nuværende tidspunkt over begrænsede oplysninger om de tjenesteydelser, som CSD'er etableret i et tredjeland tilbyder i henhold til en medlemsstats lovgivning. For det første skyldes det første på grund af den udskudte anvendelse, som ikke har nogen slutdato, af bestemmelser om anerkendelse for tredjelandes CSD'er, som allerede tilbød centrale forvaltningsydelser og registreringsydelser i Unionen, inden anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 909/2014 i henhold til nævnte forordnings artikel 69, stk. 4. For det andet skyldes det det forhold, at et tredjelands CSD, når den kun tilbyder denne afviklingstjeneste, ikke er omfattet af bestemmelserne om anerkendelse. Endelig skyldes det, at CSD'er, som er etableret i et tredjeland, i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 ikke er forpligtet til at underrette EU-myndighederne om deres aktiviteter i tilknytning til finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning. På grund af denne mangel på oplysninger ville hverken udstedere eller offentlige myndigheder på nationalt plan og EU-plan være i stand til at vurdere disse CSD'ers aktiviteter i Unionen, hvis det var nødvendigt. Derfor bør CSD'er, som er etableret i et tredjeland, pålægges at underrette EU-myndighederne om deres aktiviteter tilknytning til finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

(20)I henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD'er have et ledelsesorgan, hvoraf mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, af medlemmerne er uafhængige. Dette uafhængighedsbegreb kan imidlertid fortolkes forskelligt og bør derfor præciseres i overensstemmelse med definitionen af "uafhængige medlemmer" i artikel 2, nr. 28), i forordning (EU) nr. 648/2012.

(21)For at sikre en ensartet fortolkning af de nøglebegreber, som brugerudvalg bør rådgive ledelsesorganet om, bør det præciseres yderligere, hvilke elementer der indgår i "serviceniveauet".

(22)Da CSD'er spiller en central rolle for transaktioners sikkerhed, bør de ikke blot reducere de risici, der er forbundet med opbevaring og afvikling af transaktioner med værdipapirer, men de bør bestræbe sig på at minimere disse risici.

(23)Under visse omstændigheder kan der stilles sikkerhed i henhold til to forskellige medlemsstaters selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning. Dette er navnlig tilfældet for gældsinstrumenter, hvor udstederen er etableret i en medlemsstat, og hvor værdipapirerne kan udstedes i henhold til en anden medlemsstat gældende lovgivning. I så tilfælde bør både national selskabslovgivning eller lignende lovgivning fortsat finde anvendelse.

(24)For at sikre, at udstedere, som lader deres værdipapirer registrere i en CSD, der er etableret i en anden medlemsstat, kan overholde de relevante bestemmelser i sådanne medlemsstaters selskabslovgivning eller lignende lovgivning, bør medlemsstaterne regelmæssigt ajourføre den liste over sådanne vigtige relevante bestemmelser, som offentliggøres af ESMA.

(25)For at undgå afviklingsrisici som følge af afregningsfirmaets insolvens bør en CSD, når det er praktisk muligt, afvikle kontantdelen af værdipapirtransaktionen via konti åbnet hos en centralbank. Hvis denne mulighed ikke er praktisk mulig og tilgængelig, herunder hvis en CSD ikke opfylder betingelserne for at få adgang til en anden centralbank end hjemlandets centralbank, bør nævnte CSD kunne afvikle kontantdelen af transaktioner i fremmed valuta via konti åbnet hos institutter, der er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser, på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014. Afviklingsmarkedets effektivitet kan bedre styrkes med en forbedring af CSD'ernes muligheder for at foretage afvikling i udenlandsk valuta ved anvendelse af konti åbnet hos institutter, der er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser, inden for passende risikogrænser med henblik på at udvide kapitalmarkederne og fremme afvikling på tværs af grænserne. Med henblik herpå bør CSD'er, som er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, og for hvilke de relevante risici allerede overvåges, kunne tilbyde sådanne tjenesteydelser til andre CSD'er, som ikke er indehavere af en sådan licens, uanset om sidstnævnte indgår i samme virksomhedskoncern.

(26)Inden for en passende fastsat risikogrænse bør CSD'er, som ikke er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, kunne tilbyde et tilstrækkeligt omfang af afvikling i fremmed valuta via konti åbnet hos kreditinstitutter eller via deres egen konto. Den tærskel, under hvilken en CSD kan udpege et kreditinstitut til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra en separat juridisk enhed, uden at den er forpligtet til at opfylde betingelserne i afsnit IV i forordning (EU) nr. 909/2014, bør justeres på en måde, der fremmer afviklingseffektiviteten og anvendelse af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, samtidig med at den sikrer finansielle stabilitet. Som et organ med specialiseret ekspertise inden for bank- og kreditrisikospørgsmål bør EBA have ansvar for udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal fastsætte de passende tærskler og om nødvendigt eventuelle risikoreducerende krav. EBA bør også arbejde tæt sammen med medlemmerne af ESCB og ESMA. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår de detaljerede elementer i fastlæggelsen af levering bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, de ledsagende detaljerede oplysninger om risikostyring og kapitalkrav for CSD'er og de tilsynsmæssige krav vedrørende kredit- og likviditetsrisici for CSD'er og udpegede kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

(27)CSD'er, herunder dem, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, og udpegede kreditinstitutter bør lade relevante risici omfatte af deres risikostyrings- og tilsynsrammer, heriblandt relevante nettingaftaler. De værktøjer, som skal dække disse risici, bør omfatte opretholdelse af tilstrækkelige kvalificerede likvide ressourcer i alle relevante valutaer og sikring af, at stressscenarierne er tilstrækkeligt stærke. CSD'er bør også sikre, at dertil svarende likviditetsrisici styres og omfattes af yderst pålidelige finansieringsaftaler med kreditværdige institutter, uanset om disse ordninger er bekræftede eller har en tilsvarende pålidelighed. EBA bør forelægge udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at revidere de eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder, således at der tages hensyn til ændringerne af tilsynsmæssige krav, og at Kommissionen kan foretage eventuelle nødvendige ændringer med henblik på at præcisere kravene i sådanne reguleringsmæssig tekniske standarder, f.eks. de krav, som vedrører styringen af potentielle likviditetsmangler.

(28)En periode på kun én måned for relevante myndigheder og kompetente myndigheder til at afgive en begrundet udtalelse om tilladelsen til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser har vist sig at være for kort til, at disse myndigheder kan foretage en underbygget analyse. Derfor bør der fastsættes en længere periode på to måneder.

(29)For at give CSD'er, der er etableret i Unionen eller i tredjelande, tilstrækkelig tid til at ansøge om tilladelse og anerkendelse af deres aktiviteter blev datoen for anvendelse af kravene om tilladelse og bestemmelserne om anerkendelse i forordning (EU) nr. 909/2014 oprindeligt udskudt, indtil der blev truffet en afgørelse om tilladelse og anerkendelse i henhold til nævnte forordning. Der er gået tilstrækkeligt lang tid siden nævnte forordnings ikrafttræden. Disse krav bør derfor nu begynde at finde anvendelse for på den ene side at sikre lige vilkår for alle CSD'er, som tilbyder tjenesteydelser i tilknytning til finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, og på den anden side, at myndighederne på nationalt plan og EU-plan råder over de nødvendige oplysninger til at sikre investorbeskyttelse og overvåge den finansielle stabilitet.

(30)I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 er ESMA på nuværende tidspunkt forpligtet til i samarbejde med nationale kompetente myndigheder og EBA at udarbejde årlige rapporter om 12 emner og forelægge disse rapporter for Kommissionen. Dette krav er uforholdsmæssigt i betragtning karakteren af visse emner, for hvilke en årlig ajourføring er unødvendig. Frekvensen og antallet af disse rapporter bør derfor afstemmes for at reducere byrden for ESMA og de kompetente myndigheder, samtidig med at det sikres, at Kommissionen modtager de oplysninger, som er nødvendige, for at den kan revidere forordning (EU) nr. 909/2014

(31)Forordning (EU) nr. 909/2014 bør derfor ændres.

(32)Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for nærmere at beskrive den virkning, som misligholdelser kan have i forbindelse med negative rentesatser, for de berørte modparter i relation til beregningen af bøder eller deres negative incitamenter til misligholdelse, de årsager, som forårsager afviklingsfejl, der ikke anses for at kunne tilskrives deltagerne i transaktionen, og de transaktioner, som ikke anses for at involvere to handelsparter, tilsynskollegiernes funktion, de oplysninger, som tredjelandes CSD'er skal indgive, og det maksimumbeløb, under hvilket CSD'er kan anvende et hvilket som helst kreditinstitut til at afvikle kontantbetalingerne.

(33)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til anvendelsen og suspensionen af kravene om obligatorisk dækningskøb, hvis disse finder anvendelse, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Denne beføjelse bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 43 .

(34)Målene for denne forordning, nemlig at øge CSD'ers levering af grænseoverskridende afvikling, reducere den administrative byrde og overensstemmelsesomkostningerne og sikre, at myndighederne råder over tilstrækkelige oplysninger til at overvåge risici, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres rækkevidde og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)Anvendelsen af det reviderede anvendelsesområde for reglerne om bøder, de nye krav vedrørende oprettelse af tilsynskollegier, indgivelsen af en underretning fra tredjelandes CSD'er om de kerneydelser, de leverer i tilknytning til finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, den reviderede tærskel, under hvilken kreditinstitutter kan tilbyde at afvikle kontantbetalingerne for en del af CSD'ens værdipapirafviklingssystem, og de reviderede tilsynsmæssige krav, som finder anvendelsen på kreditinstitutter eller CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i henhold til artikel 59 i forordning (EU) nr. 909/2014, bør udskydes for at give tilstrækkelig tid til at vedtage de nødvendige delegerede retsakter, som yderligere præciserer sådanne krav —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 909/2014

I forordning (EU) nr. 909/2014 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 indsættes følgende nr. 25a):

"25a) "koncern": koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU".

2) I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

"Sanktionsmekanismen omhandlet i første afsnit skal omfatte bøder for deltagere, der forårsager afviklingsfejl ("misligholdende deltagere"), undtagen når disse afviklingsfejl skyldes faktorer, som ikke kan tilskrives deltagerne i transaktionen, eller for operationer, som ikke involverer to handelsparter. Bøderne beregnes dagligt for hver forretningsdag, en transaktion ikke afvikles efter den planlagte afviklingsdato, indtil afslutningen af den i stk. 3-8 omhandlede dækningskøbsprocedure, som skal anvendes i henhold til stk. 2a, eller indtil den faktiske afviklingsdato, afhængigt af hvad der indtræffer først. Bøderne må ikke udformes som en indtægtskilde for CSD'er."

b)Som stk. 2a indsættes:

"2a. Uden at det berører sanktionsmekanismen omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og retten til bilateralt at annullere transaktionen, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte, på hvilket af de finansielle instrumenter i artikel 5, stk. 1, eller på hvilke af disse finansielle instrumenters transaktionskategorier, de foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3-8, skal anvendes, hvis Kommissionen finder, at nævnte foranstaltninger udgør et forholdsmæssigt middel til at afhjælpe omfanget af afviklingsfejl i Unionen, og at følgende betingelser er opfyldt på grundlag af antallet og omfanget af afviklingsfejl:

a) anvendelsen af sanktionsmekanismen i form af bøder i stk. 2 har ikke resulteret i en langsigtet og vedvarende reduktion af afviklingsfejl i Unionen

b) afviklingseffektiviteten i Unionen har ikke har nået et passende niveau i betragtning af situationen på tredjelandes kapitalmarkeder, som er sammenlignelige med hensyn til størrelse, likviditet samt de instrumenter, der handles, og de transaktionstyper, der gennemføres på sådanne markeder

c) omfanget af afviklingsfejl i Unionen har eller vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen.

Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2."

c)Stk. 3 affattes således:

"3. Hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 2a, og hvis den misligholdende deltager ikke har leveret de finansielle instrumenter, der er omfattet af den pågældende gennemførelsesretsakt, til den modtagende deltager inden for en periode efter den planlagte afviklingsdato ("forlængelsesperioden"), som svarer til fire forretningsdage, igangsættes der en dækningskøbsprocedure, hvorved de pågældende instrumenter stilles til rådighed for afvikling og leveres til den modtagende deltager inden for en rimelig tidsfrist.

Når transaktionen vedrører et finansielt instrument, der handles på et SMV-vækstmarked, er forlængelsesperioden 15 kalenderdage, medmindre SMV-vækstmarkedet beslutter at anvende en kortere periode."

d)Som stk. 3a indsættes:

"3a. Hvis en modtagende deltager (den "mellemliggende modtagende deltager") ikke modtager de finansielle instrumenter senest på datoen i stk. 3, hvilket fører til en misligholdt videre levering af disse finansielle instrumenter til en anden modtagende deltager (den "endelige modtagende deltager"), anses den mellemliggende modtagende deltager for at opfylde forpligtelsen til at gennemføre et dækningskøb over for den misligholdende deltager, hvis den endelige modtagende deltager gennemfører dækningskøbet for disse finansielle instrumenter. På samme måde kan den mellemliggende modtagende deltager videregive sine forpligtelser over for den endelige modtagende til den misligholdende deltager i henhold til stk. 6, 7, og 8."

e)Stk. 4 affattes således:

"4. Uden at det berører stk. 3a anvendes følgende undtagelser på kravet i stk. 3:

a) Baseret på aktivtype og de berørte finansielle instrumenters likviditet kan forlængelsesperioden øges fra fire forretningsdage op til højst syv forretningsdage, såfremt en kortere forlængelsesperiode ville påvirke de berørte finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion.

b) For så vidt angår operationer, der er sammensat af flere transaktioner, herunder tilbagekøb af værdipapirer eller aftaler om udlån, finder den i stk. 3 omhandlede dækningskøbsprocedure ikke anvendelse, såfremt tidsfristen for de pågældende operationer er tilstrækkeligt kort og gør dækningskøbsproceduren virkningsløs.

c) For afviklingsfejl, der opstår af årsager, som ikke kan tilskrives deltagerne, finder dækningskøbsproceduren i stk. 3 ikke anvendelse.

d) For transaktioner, der ikke involverer to handelsparter, finder dækningskøbsproceduren i stk. 3 ikke anvendelse."

f)Stk. 6 affattes således:

"6. Såfremt prisen på de finansielle instrumenter, som blev aftalt på handelstidspunktet, er forskellig fra den pris, der betales for gennemførelsen af dækningskøbet, betaler den deltager, som drager fordel af en sådan prisforskel, den tilsvarende forskel til den anden deltager senest på den anden forretningsdag, efter at de finansielle instrumenter er blevet leveret i tilslutning til dækningskøbet, uden at dette berører de i stk. 2 omhandlede sanktionsmekanismer."

g)Stk. 11 affattes således:

"11. Stk. 2-9 finder ikke anvendelse på misligholdende deltagere, som er CCP'er, med undtagelse af transaktioner, som er indgået af en CCP, hvor den ikke intervenerer mellem modparter.

Hvis en CCP lider tab som følge af anvendelsen artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, kan CCP'en i sine regler indføre en mekanisme til dækning af sådanne tab."

h)Som stk. 13a indsættes:

"13a. ESMA kan henstille til Kommissionen, at den på forholdsmæssig vis suspenderer dækningskøbsmekanismen i stk. 3-8 for bestemte kategorier af finansielle instrumenter, når det er nødvendigt for at undgå eller imødegå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet eller mod de finansielle markeders velordnede funktion i Unionen. En sådan henstilling skal ledsages af en fuldt ud begrundet vurdering af dens nødvendighed og offentliggøres ikke.

Inden ESMA fremsætter henstillingen, skal den høre ESRB og ESCB.

På baggrund af den begrundelse og dokumentation, som ESMA har fremlagt, skal Kommissionen hurtigst muligt efter modtagelse af henstillingen enten suspendere dækningskøbsmekanismen i stk. 3 for de specifikke kategorier af finansielle instrumenter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt eller afvise henstillingen om suspension. Hvis Kommissionen afviser anmodningen om suspension, giver den ESMA en skriftlig begrundelse herfor. Disse oplysninger offentliggøres ikke.

Gennemførelsesretsakten vedtages efter proceduren i artikel 68, stk. 3.

Suspensionen af dækningskøbsmekanismen meddeles ESMA og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens websted.

Suspensionen af dækningskøbsmekanismen er gyldig i en indledende periode på højst seks måneder fra datoen for anvendelsen af nævnte suspension.

Hvis begrundelsen for suspensionen fortsætter med at gælde, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt forlænge suspensionen omhandlet i tredje afsnit med yderligere perioder på højst tre måneder ad gangen, idet den samlede suspensionsperiode ikke må overstige 12 måneder. En forlængelse af suspensionen offentliggøres i overensstemmelse med femte afsnit.

Gennemførelsesretsakten vedtages efter proceduren i artikel 68, stk. 3. ESMA afgiver i tilstrækkelig tid inden udløbet af suspensionsperioden i sjette afsnit eller af forlængelsesperioden i syvende afsnit en udtalelse til Kommissionen om, hvorvidt begrundelsen for suspensionen fortsat gælder."

i)Stk. 14 affattes således:

"14. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage supplerende regler til denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67, som specificerer parametre til beregning af et afskrækkende og passende niveau for bøderne i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, på grundlag af aktivtype, de finansielle instrumenters likviditet, den pågældende transaktionstype og den indvirkning, som lave eller negative rentesatser kan have på modparternes incitamenter og på fejl. Parametrene, som anvendes til beregning af bøder, skal sikre en høj grad af afviklingsdisciplin og de berørte finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion."

j)Som stk. 14a indsættes:

"14a. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 for at vedtage supplerende regler til denne forordning, som præciserer årsagerne til afviklingsfejl, der skal anses for ikke at kunne tilskrives deltagerne i transaktionen, og de transaktioner, der ikke skal anses for at involvere to handelsparter i henhold til nærværende artikels stk. 2 og 4, litra c) og d)."

k)Stk. 15, andet afsnit, affattes således:

"ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].

3) Artikel 12, stk. 1, litra b) og c), affattes således:

"b) de centralbanker i Unionen, der udsteder de mest relevante valutaer, og hvor afvikling finder sted eller vil finde sted

c) hvis det er relevant, den centralbank i Unionen, over hvis regnskaber kontantdelen af det værdipapirafviklingssystem, som CSD'en driver, afvikles eller vil blive afviklet."

4) I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis en ansøgende CSD ikke opfylder alle kravene i denne forordning, men hvis det med rimelighed kan antages, at den vil opfylde disse, når den reelt påbegynder sine aktiviteter, kan den kompetente myndighed, uanset første afsnit, meddele denne CSD tilladelse, på betingelse af at CSD'en har indført alle de nødvendige foranstaltninger til at overholde kravene i denne forordning, når den reelt påbegynder sine aktiviteter."

b)Stk. 4 affattes således:

"4. Når ansøgningen betragtes som fuldstændig, videregiver den kompetente myndighed alle oplysningerne i ansøgningen til de relevante myndigheder og hører disse myndigheder om de nærmere detaljer ved det værdipapirafviklingssystem, som den ansøgende CSD driver.

Den enkelte relevante myndighed kan inden for tre måneder efter at have modtaget oplysningerne fra den relevante myndighed afgive en begrundet udtalelse. Hvis en relevant myndighed ikke afgiver udtalelse inden for dette tidsrum, anses den for at have afgivet en positiv udtalelse.

Hvis mindst en af de relevante myndigheder afgiver en negativ begrundet udtalelse, forelægger den kompetente myndighed, der ønsker at meddele tilladelse, inden for 30 dage en begrundet afgørelse vedrørende den negative udtalelse for de relevante myndigheder.

Hvis en af de relevante myndigheder senest 30 kalenderdage, efter at den kompetente myndighed har udstedt den begrundede afgørelse i tredje afsnit, afgiver en anden negativ udtalelse og den kompetente myndighed er uenig heri, underretter den de pågældende relevante myndigheder herom. Enhver af de myndigheder, der har afgivet en negativ udtalelse, kan henvise sagen til ESMA med henblik på bistand i henhold til artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis spørgsmålet ikke er afgjort 30 kalenderdage efter henvisningen til ESMA, træffer den kompetente myndighed, der ønsker at meddele tilladelse, den endelige afgørelse og giver de relevante myndigheder en nærmere skriftlig redegørelse for sin afgørelse.

Hvis den kompetente myndighed ønsker at afvise tilladelsen, henvises sagen ikke til ESMA.

Negative udtalelser skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor de krav, der er fastsat i denne forordning eller i anden EU-ret, ikke er opfyldt."

c)Som stk. 7a indsættes:

"7a. Den kompetente myndighed underretter straks de myndigheder, der er blevet hørt i henhold til stk. 4-7, om resultaterne af proceduren for meddelelse af tilladelse, herunder eventuelle afhjælpende foranstaltninger."

5) Artikel 20, stk. 5, affattes således:

"5. En CSD etablerer, gennemfører og opretholder passende procedurer, der sikrer rettidig og korrekt afvikling og overførsel af kundernes og deltagernes aktiver til en anden CSD i tilfælde af inddragelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse. Sådanne procedurer skal omfatte overførsel af udstedelseskonti og registre med tilknytning til leveringen af de kerneydelser, der er omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 1 og 2."

6) I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1-4 affattes således:

"1. Den kompetente myndighed foretager mindst hvert andet år en revision af de foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer, som en CSD har indført til gennemførelse af denne forordning, samt evaluerer de risici, som CSD'en er eller kan blive udsat for, eller som den skaber med henblik på at sikre velfungerende værdipapirmarkeder eller stabilitet på de finansielle markeder.

2. CSD'en skal udpege scenarier, som potentielt kan forhindre den i at kunne levere sine kritiske operationer og tjenesteydelser som en going concern og vurdere effektiviteten af en lang række muligheder for genopretning eller velordnet afvikling. Disse scenarier skal tage højde for de forskellige uafhængige og dermed forbundne risici, som CSD'en er udsat for. Med udgangspunkt i nævnte analyse skal CSD'en udarbejde passende planer for sin genopretning eller velordnede afvikling og forelægge dem for de kompetente myndigheder.

3. Planerne omhandlet i stk. 2 skal mindst indeholde følgende elementer:

a) et uddybende resumé af de vigtigste strategier for genopretning og velordnet afvikling

b) en beskrivelse af CSD'ens kritiske operationer og tjenesteydelser

c) passende procedurer, der sikrer rettidig og velordnet afvikling og overførsel af kunders og deltageres aktiver til en anden CSD, i tilfælde hvor det bliver permanent umuligt for CSD'en at genoprette sine kritiske operationer og tjenesteydelser

d) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nøglestrategierne.

CSD'en skal have kapacitet til at identificere og give tilknyttede enheder de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre planerne på rettidig vis i forbindelse med stressscenarier.

CSD'en reviderer og ajourfører planerne regelmæssigt og mindst hvert andet år. I sådanne planer skal der tages hensyn til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af den berørte CSD's aktiviteter og til enhver relevant afviklingsplan, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2014/59/EU.

Hvis der udarbejdes og opretholdes en afviklingsplan for en CSD med henblik på at sikre dens kerneopgaver, underretter den kompetente myndighed ESMA herom.

4. Den kompetente myndighed fastsætter hyppigheden og omfanget af den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af den berørte CSD's aktiviteter. Der foretages revision og evaluering mindst hvert andet år."

b)Stk. 6 og 7 affattes således:

"6. Når den kompetente myndighed foretager den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, videregiver denne på et tidligt tidspunkt nødvendige oplysninger til de relevante myndigheder og, hvor dette er relevant, til myndigheden i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU og hører dem navnlig om den måde, som de værdipapirafviklingssystemer, CSD'en driver, fungerer på.

De hørte myndigheder kan inden for tre måneder efter at have modtaget oplysningerne fra den kompetente myndighed afgive en begrundet udtalelse.

Hvis en myndighed ikke afgiver udtalelse inden for denne frist, anses den for at have afgivet en positiv udtalelse.

Hvis mindst én af de relevante myndigheder afgiver en negativ begrundet udtalelse, forelægger den kompetente myndighed inden for 30 dage en begrundet afgørelse vedrørende den negative udtalelse for de relevante myndigheder.

Hvis en af de relevante myndigheder senest 30 kalenderdage, efter at den begrundede afgørelse i dette stykkes fjerde afsnit er blevet udstedt, afgiver en anden negativ udtalelse og den kompetente myndighed er uenig heri, underretter den kompetente myndighed den pågældende relevante myndighed herom. Enhver af de myndigheder, der har afgivet en negativ udtalelse, kan henvise sagen til ESMA med henblik på bistand i henhold til artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis spørgsmålet ikke er afgjort 30 kalenderdage efter henvisningen til ESMA, træffer den kompetente myndighed den endelige afgørelse om revision og evaluering og giver de relevante myndigheder en nærmere skriftlig redegørelse for sin afgørelse.

Negative udtalelser skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor de krav, der er fastsat i denne forordning eller i anden EU-ret, ikke er opfyldt.

7. Den kompetente myndighed underretter regelmæssigt og mindst hvert andet år de relevante myndigheder og, hvor dette er relevant, tilsynskollegierne i denne forordnings artikel 24a og myndigheden i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU om resultaterne af revisionen og evalueringen i nærværende artikels stk. 1, herunder afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner."

c)Stk. 11, andet afsnit, affattes således:

"ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden]."

7) Artikel 23, stk. 2-7, affattes således:

"2. En CSD, som er meddelt tilladelse, eller en CSD, som har ansøgt om at blive meddelt tilladelse i henhold til artikel 17, og som har til hensigt at levere kerneydelserne omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 1 og 2, i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning som omhandlet i artikel 49, stk. 1, andet afsnit, eller at oprette en filial i en anden medlemsstat, er omfattet af proceduren i stk. 3-7. CSD'en kan først levere sådanne tjenesteydelser, efter at den er blevet meddelt tilladelse i henhold til artikel 17, men ikke tidligere end den relevante gældende dato i henhold til stk. 6.

3. Enhver CSD, der for første gang ønsker at levere tjenesteydelserne omhandlet i denne artikels i stk. 2 i tilknytning til finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning som omhandlet i artikel 49, stk. 1, andet afsnit, eller at ændre udvalget af de pågældende udbudte tjenesteydelser, skal videregive følgende oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet:

a) værtslandet

b) en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilke former for tjenesteydelser CSD'en har til hensigt at levere

c) hvilken eller hvilke valutaer CSD'en agter at behandle

d) når der er en filial, filialens organisatoriske struktur og navnene på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse

e) en vurdering af de foranstaltninger, CSD'en har til hensigt at træffe, således at dens brugere kan overholde den nationale lovgivning som omhandlet i artikel 49, stk. 1.

4. Den kompetente myndighed i hjemlandet fremsender senest én måned efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 3 de pågældende oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, medmindre den under hensyn til leveringen af de påtænkte tjenesteydelser har grund til at betvivle, at de administrative strukturer eller den finansielle situation i den CSD, der ønsker at levere tjenesteydelser i værtslandet, er egnede eller tilstrækkelige. Hvis CSD'en allerede leverer tjenesteydelser til andre værtslande, underretter den kompetente myndighed i hjemlandet også tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a.

Den kompetente myndighed i værtslandet informerer straks de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat om eventuelle oplysninger, der modtages i henhold til første afsnit.

5. Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med stk. 4 beslutter ikke at videresende alle oplysningerne i stk. 3 til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for den berørte CSD senest tre måneder efter at have modtaget samtlige oplysninger og underrette den kompetente myndighed i værtslandet og tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a om sin beslutning.

6. CSD'en kan tidligst påbegynde levering af de i stk. 2 omhandlede tjenesteydelser i værtslandet på følgende datoer:

a) én måned fra datoen for fremsendelse af meddelelsen omhandlet i stk. 4

b) så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i værtslandet om godkendelse af levering af tjenesteydelser i værtslandet.

Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter straks CSD'en om datoen for fremsendelse af meddelelsen omhandlet i stk. 4.

7. Hvis der sker ændringer i oplysningerne i de dokumenter, der er videregivet i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, giver CSD'en, mindst en måned inden de foretages, den kompetente myndighed i hjemlandet skriftlig meddelelse herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter hurtigst muligt den kompetente myndighed i værtslandet og tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a om sådanne ændringer.

8) I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

"Efter anmodning fra et medlem af tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a kan den kompetente myndighed i hjemlandet opfordre invitere personale fra værtslandets kompetente myndigheder og ESMA til at deltage i kontrolbesøg.

Den kompetente myndighed i hjemlandet kan fremsende alle oplysninger, som den modtager fra CCP'er under eller i forbindelse med kontrolbesøg på stedet, til ESMA."

b)Stk. 4 udgår.

c)Stk. 5 affattes således:

"5. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en CSD, der leverer tjenesteydelser på dens område i henhold til artikel 23, har tilsidesat de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i denne forordning, underretter den hjemlandets kompetente myndighed, ESMA og tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a om disse konstateringer.

Hvis CSD'en på trods af de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, fortsat tilsidesætter de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i denne forordning, træffer værtslandets kompetente myndighed, efter at den har underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, alle passende forholdsregler, som er nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes på værtslandets område. ESMA og tilsynskollegiet under pasordningen omhandlet i artikel 24a underrettes hurtigst muligt om sådanne forholdsregler.

Den kompetente myndighed i hjemlandet og i værtslandet kan indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

d)Stk. 7 og 8 udgår.

9) I afsnit III indsættes følgende som afdeling 4a:

"Afdeling 4a

Samarbejde mellem myndigheder gennem tilsynskollegier

Artikel 24a

Tilsynskollegier for CSD'er, som leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat, og for CSD'er, som er del af en koncern med to eller flere CSD'er

1. Der skal oprettes tilsynskollegier, som udfører opgaverne i stk. 6, i følgende tilfælde:

a) når en CSD er omfattet af proceduren i artikel 23, stk. 3- 7 ("tilsynskollegium under pasordningen")

b) når en CSD er del af en koncern bestående af to eller flere CSD'er, som er meddelt tilladelse i mindst to medlemsstater ("tilsynskollegium på koncernplan").

I det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, litra a), er det CSD'ens kompetente myndighed i hjemlandet, der opretter, styrer og leder tilsynskollegiet under pasordningen. Nævnte tilsynskollegium oprettes senest 1 måned efter datoen i artikel 23, stk. 6. Når en CSD indgiver efterfølgende underretninger i henhold til artikel 23, stk. 3, inviterer den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de relevante værtslande til at deltage i tilsynskollegiet under pasordningen inden for 1 måned fra datoen i artikel 23, stk. 6.

I det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, litra b), hvor moderselskabet er en CSD, der er meddelt tilladelse i Unionen, er det den kompetente myndighed i hjemlandet for denne CSD, der opretter, styrer og leder tilsynskollegiet på koncernplan. Hvis moderselskabet er en CSD, der ikke er meddelt tilladelse i Unionen, er det den kompetente myndighed i hjemlandet for CSD'en med den største samlede balancesum, der opretter, styrer og leder tilsynskollegiet på koncernplan.

Uanset tredje afsnit kan de kompetente myndigheder, hvis anvendelse at kriterierne i nævnte afsnit ville være uhensigtsmæssig, efter fælles aftale undlade at anvende nævnte kriterier og udpege en anden CSD's kompetente myndighed til at styre og lede tilsynskollegiet, idet der tages hensyn til de pågældende CSD'er og den relative betydning af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater. I sådanne tilfælde har moder-CSD'en eller CSD'en med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer afgørelse.

De kompetente myndigheder underretter hurtigst muligt Kommissionen og ESMA om enhver aftale, der er indgået i henhold til fjerde afsnit.

2. Tilsynskollegiet i stk. 1 består af:

a) ESMA

b) den kompetente myndighed i CSD'ens hjemland

c) de relevante myndigheder i artikel 12

d) hvis der er tale om et tilsynskollegium under pasordningen, den kompetente myndighed i hjemlandet

e) hvis der er tale om et tilsynskollegium på koncernplan, den kompetente myndighed og de relevante myndigheder for hver CSD i koncernen

f) EBA, hvis en CSD er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 3.

3. Hvis en CSD, som er omfattet af proceduren i artikel 23, stk. 3-7, også er del af en koncern, der består af to eller flere CSD'er, og dens kompetente myndighed også leder kollegiet på koncernplan, kan nævnte kompetente myndighed beslutte, at der for den pågældende CSD kun skal oprettes ét tilsynskollegium med henblik på denne artikels stk. 1, litra a) og b). Hvis nogen af de andre CSD'er i gruppen også er omfattet af proceduren i artikel 23, stk. 3-7, kan den myndighed, der leder tilsynskollegiet, kun træffe denne afgørelse efter aftale med disse CSD'ers kompetente myndigheder.

Når et tilsynskollegium, der er oprettet i henhold til første afsnit:

a)samles for at udføre de opgaver, der er nævnt i denne artikels stk. 6, litra a)-d), skal myndighederne i denne artikels stk. 2, litra a)-f), med tilknytning til hver CSD i koncernen deltage i tilsynskollegiets møde

b)samles for at udføre de opgaver, der er nævnt i denne artikels stk. 6, litra e), er det kun myndighederne i denne artikels stk. 2, litra a), b), c) og e), og, hvis det er relevant, litra f), der skal deltage i tilsynskollegiets møde.

4. Den myndighed, der leder tilsynskollegiet, underretter ESMA om tilsynskollegiets sammensætning senest 30 kalenderdage efter kollegiets oprettelse og om eventuelle ændringer af dets sammensætning senest 30 kalenderdage efter den pågældende ændring. ESMA offentliggør hurtigst muligt listen over medlemmerne af det pågældende tilsynskollegium på sit websted og ajourfører denne liste.

5. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der ikke er medlem af kollegiet, kan anmode tilsynskollegiet om alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af dens tilsynsopgaver.

6. Tilsynskollegiet skal, uden at det berører kompetente myndigheders ansvar under denne forordning, sikre:

a)udveksling af oplysninger, herunder anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 13, 14 og 15, og oplysninger om proceduren for revision og evaluering i henhold til artikel 22

b)mere effektivt tilsyn ved at undgå unødvendige overlappende tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om oplysninger

c)enighed om frivillig tildeling af opgaver blandt kollegiets medlemmer

d)hvis der er tale om et tilsynskollegium under pasordningen, samarbejde mellem hjem- og værtslandet i henhold til artikel 24 og om de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra e), og om eventuelle problemer i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser i andre medlemsstater

e)hvis der er tale om et tilsynskollegium på koncernplan, udveksling af oplysninger om delte ressourcer og ordninger vedrørende outsourcing, der er indført i en koncern af CSD'er i henhold til artikel 19, om væsentlige ændringer af koncernens struktur og ejerskab og om ændringer i organisationen, den øverste ledelse, procedurer eller ordninger, hvor sådanne ændringer har en væsentlig indvirkning på ledelsen eller risikostyringen for de CSD'er, der indgår i koncernen.

Den myndighed, der leder tilsynskollegiet, indkalder til møde i kollegiet mindst én gang om året.

For at gøre det lettere at udføre de opgaver, der er tildelt kollegierne i henhold til dette stykkes første afsnit, kan de medlemmer af tilsynskollegiet, der er nævnt i stk. 2, tilføje punkter til dagsordenen for et møde.

7. Tilsynskollegiet oprettes og drives på grundlag af en skriftlig aftale mellem alle dets medlemmer.

I denne aftale fastsættes de praktiske ordninger for tilsynskollegiets drift, herunder de nærmere bestemmelser for kommunikation mellem kollegiets medlemmer, og eventuelt de opgaver, der kan tildeles CSD'ens kompetente myndighed eller et andet medlem af tilsynskollegiet.

8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for nærmere at præcisere de praktiske ordninger omhandlet i stk. 7.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage supplerende regler til nærværende forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

10) I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)Som stk. 2a indsættes:

"2a. En CSD i et tredjeland, som har til hensigt at levere den kerneydelse, der er nævnt i bilagets afsnit A, punkt 3, i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, jf. artikel 49, stk. 1, andet afsnit, skal indgive en underretning til ESMA."

b)Stk. 6, femte afsnit, affattes således:

"Senest seks måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning, eller efter at Kommissionen har truffet en afgørelse om ækvivalens i henhold til stk. 9, afhængigt af hvad der indtræffer sidst, meddeler ESMA skriftligt den ansøgende CSD, hvorvidt anerkendelsen er meddelt eller nægtet, og giver en behørig begrundelse for afgørelsen."

c)Følgende tilføjes som stk. 13:

"13. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som tredjelandets CSD skal forelægge for ESMA i den underretning, der er nævnt i stk. 2a. Sådanne oplysninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, herunder, hvis det er relevant og tilgængeligt, oplysninger om:

a)antallet af EU-deltagere, til hvem CSD'en i tredjelandet leverer tjenesteydelserne i stk. 2a

b)antallet og omfanget af transaktioner med finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning i løbet af det foregående år

c)antallet og omfanget af transaktioner, der er afviklet af EU-deltagere i løbet af det foregående år.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage supplerende regler til nærværende forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

11) I artikel 27 indsættes følgende som stk. 3a:

"3a. Med henblik på stk. 2 og 3 forstås ved "uafhængigt medlem af ledelsesorganet" et medlem af ledelsesorganet, der ikke har nogen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd, der skaber en interessekonflikt i forhold til CSD'en eller dens kontrollerende kapitalejere, dens ledelse eller dens deltagere, og som ikke har haft et sådant bånd i løbet af de fem år, der går forud for medlemskabet af ledelsesorganet."

12) Artikel 28, stk. 3, affattes således:

"3. Brugerudvalgene giver anbefaling til ledelsesorganet om væsentlige ordninger, der påvirker deres medlemmer, som f.eks. kriterierne for accept af udstedere eller deltagere i deres respektive værdipapirafviklingssystemer samt på serviceniveau, hvilket omfatter valg af en clearing- og afviklingsordning, CSD'ens operationelle struktur, omfanget af afviklede eller registrerede produkter og anvendelsen af teknologi og procedurer for CSD'ens aktiviteter."

13) Artikel 36 affattes således:

"Artikel 36

Almindelige bestemmelser

CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, passende regler og procedurer, herunder solide regnskabsmetoder og kontroller, som skal medvirke til at sikre værdipapiremissioners integritet samt minimere og styre de risici, der er forbundet med opbevaring og afvikling af transaktioner med værdipapirer."

14) Artikel 40, stk. 2, affattes således:

"2. Hvis det ikke er praktisk muligt at afvikle kontantbetalingerne over centralbankkonti som foreskrevet i stk. 1, kan CSD'er tilbyde at afvikle dem for alle eller en del af deres værdipapirafviklingssystemer over konti oprettet hos et kreditinstitut, gennem en CSD, der er meddelt tilladelse til at levere de tjenesteydelser, der er nævnt i bilagets afdeling C, hvad enten det er inden for den samme virksomhedskoncern, der i sidste end kontrolleres af det samme moderselskab, eller ej eller over dens egne konti. Hvis CSD'er tilbyder at afvikle kontantbetalinger over konti oprettet hos et kreditinstitut, over dens egne konti eller over en andens CSD's konti, gennemfører den afviklingen i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IV."

15) Artikel 49, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således:

"Uden at dette berører udstederes ret som omhandlet i første afsnit, finder selskabslovgivning eller anden tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, fortsat anvendelse. Selskabslovgivningen eller anden tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, omfatter:

a)selskabslovgivningen eller den tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor udstederen er etableret, og

b)den gældende selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning, i henhold til hvilken værdipapirerne er oprettet.

Medlemsstaterne opstiller en liste over centrale relevante bestemmelser i deres lovgivning, jf. andet afsnit. De kompetente myndigheder meddeler ESMA denne liste senest den 18. december 2014. ESMA offentliggør denne liste senest den 18. januar 2015. Medlemsstaterne ajourfører denne liste regelmæssigt og mindst hvert andet år. De meddeler ESMA den ajourførte liste med regelmæssige mellemrum. ESMA offentliggør den ajourførte liste."

16) Artikel 52, stk. 1, affattes således:

"1. Når CSD'er indgiver anmodning om adgang til en anden CSD i henhold til artikel 50 og 51, behandler den modtagende CSD en sådan anmodning omgående og afgiver svar til den anmodende CSD i løbet af tre måneder. Hvis den modtagende CSD accepterer anmodningen, gennemføres linket inden for en rimelig frist, dog højst 12 måneder."

17) I artikel 54 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2, litra b), affattes således:

"b) at udpege et eller flere kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse, til dette formål i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU eller en CSD, som er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i henhold til denne artikels stk. 3".

b)Stk. 4, første afsnit, ændres således:

i) Indledningen affattes således:

"Hvis en CSD ønsker at udpege et kreditinstitut eller at anvende en CSD, som er meddelt tilladelse i henhold til stk. 3, til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra en separat juridisk enhed, som kan være del af den samme koncern, som den tidligere CSD tilhører, uanset om den i sidste ende kontrolleres af det samme moderselskab, gives tilladelsen omhandlet i stk. 2 kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:".

ii) Litra c) udgår.

c)Stk. 5 affattes således:

"5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på de i stk. 2, litra b), omhandlede kreditinstitutter, som tilbyder at afvikle kontantbetalinger for dele af CSD'ens værdipapirafviklingssystem, hvis den samlede værdi af denne kontantafvikling over konti oprettet hos de pågældende kreditinstitutter ikke overstiger et maksimumbeløb, der er beregnet over en etårig periode. Denne tærskel bestemmes i overensstemmelse med stk. 9.

Den kompetente myndighed kontrollerer mindst én gang om året, at den i første afsnit fastsatte tærskel overholdes og indberetter sine resultater til ESMA, ESCB og EBA. Såfremt den kompetente myndighed finder, at tærsklen er overskredet, pålægger den den berørte CSD at søge om tilladelse i henhold til stk. 4. Den berørte CSD har en frist på seks måneder til at indgive sin ansøgning om tilladelse."

d)Følgende tilføjes som stk. 9:

"9. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at bestemme maksimumbeløbet i stk. 5, idet der tages hensyn til behovet for balance i kredit- og likviditetsrisiciene for CSD'er, som følger af afviklingen af kontantbetalinger over konti, der er oprettet hos kreditinstitutter, og behovet for at tillade CSD'er at afvikle i udenlandsk valuta over konti, der er oprettet hos sådanne kreditinstitutter. Når EBA udarbejder disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, indfører den om nødvendigt ligeledes bestemmelser om eventuelle ledsagende passende krav vedrørende risikostyring og krav vedrørende afbødning af tilsynsmæssige risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage supplerende regler til nærværende forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

18) Artikel 55, stk. 5, første afsnit, affattes således:

"De myndigheder, der er nævnt i stk. 4, litra a)-e), afgiver en begrundet udtalelse om tilladelsen senest 2 måneder efter modtagelsen af oplysningerne i nævnte stykke. Hvis en myndighed ikke afgiver udtalelse inden for denne frist, anses den for at have afgivet en positiv udtalelse."

19) I artikel 59 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i) Litra c), d) og e) affattes således:

"c) det skal opretholde tilstrækkelige likvide midler i alle relevante valutaer for at sikre en rettidig levering af afregningstjenester under en lang række potentielle stressscenarier, herunder den likviditetsrisiko, der opstår, hvis mindst to deltagere, herunder dennes moderselskaber og datterselskaber, mod hvem det har den største eksponering, misligholder sin forpligtelse

d) det skal reducere de tilsvarende likviditetsrisici med kvalificerede likvide ressourcer i hver relevant valuta som f.eks. kontanter hos den udstedende centralbank og andre kreditværdige finansieringsinstitutter, ved aftale bekræftede kreditlinjer eller andre lignende ordninger samt højlikvid sikkerhedsstillelse og let tilgængelige investeringer, der let kan konverteres til kontanter med forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, selv under ekstreme, men plausible markedsforhold. Det skal indkredse, måle og overvåge sin likviditetsrisiko, der opstår i forbindelse med de forskellige finansieringsinstitutter, som det anvender til forvaltning af sine likviditetsrisici

e) hvis der anvendes forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, ved aftale bekræftede kreditlinjer eller andre lignende ordninger, skal det udelukkende vælge kreditværdige finansieringsinstitutter som likviditetsudbydere; det skal fastsætte og anvende passende koncentrationsgrænser for hver af de pågældende likviditetsudbydere, herunder for deres moder- og datterselskaber".

ii) Litra i) affattes således:

"i)    det skal have forud indgåede og særdeles pålidelige aftaler for at sikre, at det er muligt i tide at realisere den sikkerhed, som den misligholdende kunde har stillet, til kontanter, og hvis der anvende ikkebekræftede aftaler, fastslå, at eventuelle tilknyttede potentielle risici er blevet identificeret og afbødet"".

iii) Følgende tilføjes som litra k):

"k) det skal overvåge og styre eventuelle risici på passende vis, herunder relevante nettingaftaler i tilknytning til kontantdelen af deres anvendte afviklingsmodel."

b) Stk. 5, andet afsnit, affattes således:

"EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden]."

20) I artikel 60 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

"Den i første afsnit omhandlede kompetente myndighed skal regelmæssigt og mindst en gang om året vurdere, om det udpegede kreditinstitut eller den CSD, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, overholder artikel 59, og underretter den kompetente myndighed for CSD'en, der derpå underretter myndighederne omhandlet i artikel 55, stk. 4, og, hvis det er relevant, tilsynskollegierne omhandlet i artikel 24a om resultaterne, herunder eventuelle afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner, af dens tilsyn i henhold til dette stykke."

(b)Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Den kompetente myndighed for CSD'en underretter regelmæssigt og mindst én gang om året de relevante myndigheder omhandlet i artikel 55, stk. 4, og, hvis det er relevant, tilsynskollegierne omhandlet i artikel 24a om resultaterne af sin undersøgelse og vurdering i medfør af dette stykke, herunder om afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner."

21) I artikel 67 foretages følgende ændringer:

a)Som stk. 2a indsættes:

"2a. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 14a, artikel 24a, stk. 8, artikel 25, stk. 13, og artikel 54, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden]."

b)Stk. 3 affattes således:

"3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 14, artikel 24, stk. 7, artikel 7, stk. 14a, artikel 24a, stk. 8, artikel 25, stk. 13, og artikel 54, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."

c)Stk. 5 affattes således:

"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 14, artikel 24, stk. 7, artikel 7, stk. 14a, artikel 24a, stk. 8, artikel 25, stk. 13, og artikel 54, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

22) I artikel 68 tilføjes følgende som stk. 3:

"3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med samme forordnings artikel 5."

23) I artikel 69 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 4 affattes således:

"4. De nationale regler om meddelelse af tilladelse CSD'er finder fortsat anvendelse indtil følgende dato, afhængigt af hvad der indtræffer først:

a) datoen, hvor der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om tilladelse til CSD'er og til deres aktiviteter, herunder CSD-links, eller

b) den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden]."

b)Som stk. 4a, 4b og 4c indsættes følgende:

"4a. De nationale regler om anerkendelse af tredjelandes CSD'er finder fortsat anvendelse indtil følgende dato, afhængigt af hvad der indtræffer først:

a) datoen, hvor der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om anerkendelse af de respektive tredjelandes CSD'er og af deres aktiviteter, eller

b) den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 3 år efter denne forordnings ikrafttræden].

Et tredjelands CSD, som leverer kerneydelserne i bilagets afsnit A, punkt 1 og 2, i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, jf. artikel 49, stk. 1, andet afsnit, efter de gældende nationale regler om anerkendelse af tredjelandes CSD'er, skal indgive en underretning til ESMA senest to år fra den …[Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som tredjelandets CSD skal forelægge ESMA i den underretning, der er nævnt i andet afsnit. Sådanne oplysninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, herunder, hvis det er relevant og tilgængeligt, oplysninger om:

a)antallet af deltagere, til hvem tredjelandets CSD leverer tjenesteydelserne i andet afsnit

b)de kategorier af finansielle instrumenter, i tilknytning til hvilke tredjelandets CSD leverer sådanne tjenesteydelser, og

c)den samlede mængde og værdi af sådanne finansielle instrumenter.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den … [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage supplerende regler til nærværende forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4b. Et tredjelands CSD, som har leveret kerneydelsen i bilagets afsnit A, punkt 3, i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, jf. artikel 49, stk. 1, andet afsnit, inden den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], skal indgive en underretningen i artikel 25, stk. 2a, senest to år fra den ...[Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].

4c. Når en CSD har indgivet en fuldstændig ansøgning om anerkendelse i overensstemmelse med artikel 25, stk. 4, 5 og 6, inden den ...[Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], men ESMA ikke har truffet en afgørelse i overensstemmelse med 25, stk. 6, inden denne dato, finder de nationale regler om anerkendelse af CSD'er fortsat anvendelse, indtil ESMA's har truffet afgørelse."

c)Følgende tilføjes som stk. 6:

"6. Hjemlandets kompetente myndigheder opretter og styrer tilsynskollegier i henhold til artikel 24a for alle CSD'er, som leverer deres tjenesteydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, jf. artikel 23, stk. 2, inden den ...[Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], eller for CSD'er, som tilhører en koncern, der består af andre CSD'er, inden den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 måneder efter denne forordnings ikrafttræden]."

24) I artikel 74 foretages følgende ændringer:

a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Indledningen affattes således:

"I samarbejde med EBA og de kompetente myndigheder og de relevante myndigheder udarbejder ESMA rapporter, som forelægges for Kommissionen, og som indeholder vurderinger af udviklingstendenser, potentielle risici og sårbare elementer og om nødvendigt anbefalinger angående forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger på markederne for de tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning. Sådanne rapporter skal indeholde en vurdering af følgende:".

ii) Litra a) affattes således:

"a) afviklingseffektiviteten for indenlandske og grænseoverskridende aktiviteter for hver medlemsstat baseret på antallet og omfanget af afviklingsfejl og på udviklingen inden for disse, herunder en analyse af indvirkningen af bøder på afviklingsfejl på tværs af instrumenter, varigheden af og hovedårsagerne til afviklingsfejl, kategorierne af finansielle instrumenter og markeder, hvor de højeste afviklingsfejlrater observeres, og en international sammenligning af afviklingsfejlrater, heriblandt en vurdering af antallet af afviklingsfejl som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og, hvis det er relevant, antallet og omfanget af dækningskøb som omhandlet i artikel 7, stk. 3 og 4, samt alle andre relevante kriterier".

iii) Følgende tilføjes som litra l):

"l) behandlingen af underretninger, der indgives i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2a".

b)Som stk. 1a indsættes:

"1a. Rapporterne i stk. 1 skal indgives til Kommissionen som følger:

a)mindst hvert andet år fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden] for den rapport, der er nævnt i stk. 1, litra a),

b)hvert andet år for de rapporter, der er nævnt i stk. 1, litra b) og c)

c)én gang om året indtil den .... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] og hvert tredje år fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] for de rapporter, der er nævnt i stik. 1, litra d) og f)

d)efter anmodning fra Kommissionen for de rapporter, der er nævnt i stk. 1, litra e), h), j) og k)

e)én gang om året indtil den .... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] og hvert andet år fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] for de rapporter, der er nævnt i stk. 1, litra i) og l)."

c)Stk. 2 affattes således:

"2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal sendes til Kommissionen senest den 30. april i det relevante år som fastlagt i overensstemmelse med den hyppighed, der er fastsat i stk. 1a."

25) Artikel 75 affattes således:

"Artikel 75

Revision

Senest den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter denne forordnings ikrafttræden] reviderer og udarbejder Kommissionen en generel rapport om denne forordning. Denne rapport skal navnlig vurdere spørgsmålene i artikel 74, stk. 1, litra a)-l), fastslå, om der er væsentlige hindringer for konkurrencen i forhold til de tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning, og som behandles i utilstrækkelig grad, og bestemme det potentielle behov for yderligere foranstaltninger til at:

a) forbedre afviklingseffektiviteten

b) begrænse virkningerne for skatteyderne af CSD'ers manglende overholdelse

c) minimere hindringerne for grænseoverskridende afvikling

d) sikre passende beføjelser og oplysninger med henblik på myndigheders overvågning af risici.

Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag."

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 2), litra a), nr. 9), nr. 10), litra a), nr. 17), litra c), litra 19), litra a), og nr. 23), litra b), andet afsnit, finder dog anvendelse fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

☒ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 44  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.3.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

☒ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 45   

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☒ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–☒    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–☒    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–☒    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–☒    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–☒    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☒    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

(1)    Artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1) (CSD-forordningen).

(2)    Disse omfatter kontantkontoføring, modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem, ydelse af kontantlån, garantier for betalingstjenester. Andre accessoriske tjenesteydelser omfatter forvaltning af sikkerhedsstillelse, aktionærregisterføring, hjælp til corporate actions.

(3)    Data, som er genereret gennem Securities Trading, Clearing and Settlement Statistics Database, Den Europæiske Centralbank, https://sdw.ecb.europa.eu/browse.do?node=9691131 .

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). MiFID I var gældende indtil den 2. januar 2018. For indeværende er det delvist omarbejdet ved MiFID II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349) og delvist erstattet af MiFIR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84)).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(6)     https://www.ecb.europa.eu/paym/target/t2s/html/index.en.html  

(7)     https://www.fsb.org/wp-content/uploads/pr_101020.pdf  

(8)     https://www.bis.org/cpmi/publ/d101.htm  

(9)    Jf. Kommissionens meddelelse om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan (COM(2020) 590 final), foranstaltning nr. 13.

(10)    Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2020 om den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen (2020/2036 (INI)), jf. afsnit 21.

(11)     Ordningen for afviklingsdisciplin har til formål at tilskynde markedsdeltagerne til at undgå afviklingsfejl. Dens to hovedelementer er foranstaltningerne til forebyggelse af afviklingsfejl (CSD-forordningens artikel 6) og foranstaltningerne til håndtering af afviklingsfejl (CSD-forordningens artikel 7). Sidstnævnte består af tre hovedsøjler: rapporteringskrav, bøder og obligatoriske dækningskøb.

(12)    Kommissionens målrettede høring om revisionen af forordningen om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Unionen og om værdipapircentraler https://ec.europa.eu/info/consultations/finance-2020-csdr-review_en .

(13)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om Rådet i henhold til artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (COM(2021) 348 final).

(14)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Kommissionens arbejdsprogram 2021 En Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden", bilag I (COM(2020) 690).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(19)    Kommissionens meddelelse om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan (COM(2020) 590 final).

(20)     https://ec.europa.eu/info/publications/200924-digital-finance-proposals_en  

(21)     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi (COM(2020) 594 final).

(22)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/MEX_21_6293  

(23)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (COM(2020) 595 final).

(24)    Meddelelse fra Kommissionen, "EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed" (COM(2021) 32).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(26)    Et overblik over Kommissionens høringsdokument, individuelle bidrag og et sammendrag af det modtagne input,"Targeted consultation on the review of the Regulation on improving securities settlement in the European Union and on central securities depositories", findes her: https://ec.europa.eu/info/consultations/finance-2020-csdr-review_en .

(27)    Den indledende konsekvensanalyse og de modtagne bemærkninger findes her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12649-Central-securities-depositories-review-of-EU-rules_en .

(28)    ESMA's rapport til Europa-Kommissionen, "CSDR Internalised Settlement" af 5. november 2020, ESMA70-156-3729.

(29)    ESMA's rapport til Europa-Kommissionen, "Cross-border services and handling of applications under Article 23 of CSDR" af 5. november 2020, ESMA70-156-3569.

(30)    ESMA's rapport til Europa-Kommissionen, "Provision of banking-type ancillary services under CSDR" af 8. juli 2021, ESMA70-156-4582.

(31)    ESMA's rapport til Europa-Kommissionen, "Use of FinTech by CSDs" af 2. august 2021, ESMA70-156-4576.

(32)    "ESMA Report on trends, risks and vulnerabilities", Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA-50-165-1287, nr.. 2, 2020.

(33)    Hvis en transaktion ikke kan afvikles inden udgangen af en fastsat frist, indledes en obligatorisk dækningskøbsprocedure af køberen af værdipapirerne, som er tvunget til at tilbagekøbe dem fra andet sted. Den misligholdende part skal dække enhver prisforskel mellem den oprindelige og den nye transaktion og alle omkostninger ved dækningskøbet.

(34)    I henhold til CSD-forordningens artikel 69, stk. 4, finder de nationale regler om meddelelse af tilladelse og anerkendelse, som fandt anvendelse inden CSD-forordningen trådte i kraft, fortsat anvendelse, indtil de nationale kompetente myndigheder og ESMA har meddelt tilladelse til eller anerkendt CSD'er i henholdsvis EU eller tredjelande i henhold til CSD-forordningen.

(35)    EUT C […] af […], s. […].

(36)    EUT C […] af […], s. […].

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(38)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (COM(2020) 590 final).

(39)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om Rådet i henhold til artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (COM(2021) 348 final).

(40)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 af 25. maj 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende afviklingsdisciplin (EUT L 230 af 13.9.2018, s. 1).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(44)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(45)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(46)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(47)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(48)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(49)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(50)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(51)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(52)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(53)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(54)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(55)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(56)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. KA:

(57)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(58)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(59)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(60)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.