Bruxelles, den 4.3.2022

COM(2022) 79 final

2022/0057(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændringen af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen

(EØS-EFTA-staternes deltagelse i Medlemsstatsekspertgruppen om Bæredygtig Finansiering)

(EØS-relevant tekst)


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg i forbindelse med den planlagte vedtagelse af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om en ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen.

2.Baggrund for forslaget

2.1.EØS-aftalen

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen") har til formål at sikre lige rettigheder og forpligtelser på det indre marked for borgere og økonomiske aktører i EØS. Den indeholder bestemmelser om medtagelse af EU-lovgivning, der dækker de fire friheder i alle 30 EØS-stater, som omfatter EU-medlemsstaterne, Norge, Island og Liechtenstein. Derudover dækker EØS-aftalen samarbejdet på andre vigtige områder såsom forskning og udvikling, uddannelse, socialpolitik, miljø, forbrugerbeskyttelse, turisme og kultur, samlet benævnt "ledsagepolitikker og horisontale politikker". Aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994. Den Europæiske Union er sammen med medlemsstaterne part i aftalen.

2.2.Det Blandede EØS-Udvalg

Det Blandede EØS-Udvalg er ansvarlig for forvaltningen af EØS-aftalen. Det udgør et forum for udveksling af synspunkter i tilknytning til EØS-aftalens funktion. Det træffer afgørelser ved konsensus.

2.3.Den retsakt, der skal vedtages af Det Blandede EØS-Udvalg

Det Blandede EØS-Udvalg forventes at vedtage en EØS-afgørelse om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen ("den påtænkte retsakt").

Formålet med den påtænkte retsakt er at indarbejde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 2 i EØS-aftalen.

Den påtænkte retsakt får bindende virkning for parterne i henhold til EØS-aftalens artikel 103 og 104.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Kommissionen forelægger udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse til vedtagelse i Rådet som Unionens holdning. Når holdningen er indtaget, skal den snarest muligt forelægges i Det Blandede EØS-Udvalg.

Ved den vedlagte afgørelse, som er truffet af Det Blandede EØS-Udvalg, indføres EØS-EFTA-staternes ret til at deltage i arbejdet i et EU-forvaltningsorgan benævnt Medlemsstatsekspertgruppen om Bæredygtig Finansiering, der går videre end det, der kan betragtes som blot en teknisk tilpasning som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94. Unionens holdning skal derfor fastlægges af Rådet.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 3 .

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det Blandede EØS-Udvalg er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig EØS-aftalen. Den retsakt, som Det Blandede EØS-Udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning i henhold til folkeretten, jf. artikel 103 og 104 i EØS-aftalen.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen. Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 afhænger hovedsagelig af det materielle retsgrundlag for den EU-retsakt, der skal indarbejdes i EØS-aftalen.

Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører indbyrdes tilnærmelse af love og sikring af det indre markeds funktion. Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for de foreslåede afgørelser bør være artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF og artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da den retsakt, der skal vedtages af Det Blandede EØS-Udvalg ændrer bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen, bør de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2022/0057 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændringen af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen

(EØS-EFTA-staternes deltagelse i Medlemsstatsekspertgruppen om Bæredygtig Finansiering)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 4 , særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 5 ("EØS-aftalen") trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved EØS-aftalen ("Det Blandede EØS-Udvalg"), træffe afgørelse om at ændre blandt andet bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen i bilag I til EØS-aftalen.

(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 6 skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 7 skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(5)Bilag IX og protokol 37 til EØS-aftalen bør ændres.

(6)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg om den ændringen af bilag IX og protokol 37 til EØS-aftalen, baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1.
(2)    EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(3)    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.
(4)    EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(5)    EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

Bruxelles, den 4.3.2022

COM(2022) 79 final

BILAG

til

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændringen af bilag IX

(Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen


















(EØS-EFTA-staternes deltagelse i Medlemsstatsekspertgruppen om Bæredygtig Finansiering)


BILAG

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og protokol 37 (som indeholder den liste, der er omhandlet i artikel 101) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser 1 skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 2 skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)Bilag IX og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 31nb (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1851) i bilag IX til EØS-aftalen:

"31o.32019 R 2088: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1), ændret ved:

32020 R 0852: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

(a)    For så vidt angår EFTA-staterne finder undtagelserne i artikel 4, stk. 3 og 4, anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../... af [nærværende afgørelse] eller en dato, der er angivet i henhold til national ret, senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen.

(b)I artikel 20 gælder følgende for så vidt angår EFTA-staterne:

(a)I stk. 2 læses udtrykket "fra den 10. marts 2021" som "fra datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../... af [nærværende afgørelse] eller en dato, der er angivet i henhold til national ret, senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen".

(b)I stk. 3 læses udtrykket "fra den 1. januar 2022" som "fra datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../... af [nærværende afgørelse] eller en dato, der er angivet i henhold til national ret, senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen".

31p.32020 R 0852: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

(a)I artikel 13, stk. 1, litra d), erstattes ordet "EU-retten" af "EØS-aftalen".

(b)I artikel 27, stk. 2, læses udtrykket "fra den 1. januar 2022" for så vidt angår EFTA-staterne som "fra datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../... af [nærværende afgørelse] eller en dato, der er angivet i henhold til national ret, senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen"."

Artikel 2

Følgende punkt indsættes i protokol 37 til EØS-aftalen:

"43.Medlemsstatsekspertgruppen om Bæredygtig Finansiering (forordning (EU) 2020/852)."

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2019/2088 og (EU) 2020/852, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 3*.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

   Formand

   […]

   Sekretærer for

   Det Blandede EØS-Udvalg

   […]

(1)    EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1.
(2)    EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(3) *    [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]