EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.2.2022
COM(2022) 62 final
2022/0042(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører afgørelsen om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv (COP4.2), i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for affald, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser (herefter "kviksølvforurenet affald") som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Minamatakonventionen om kviksølv
Minamatakonventionen om kviksølv (i det følgende benævnt "konventionen") er det vigtigste internationale regelsæt til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord. Konventionen omfatter hele kviksølvcyklussen, lige fra udvindingen af kviksølv i miner og til håndteringen af kviksølv i affaldsbehandlingen. Konventionen trådte i kraft den 16. august 2017. Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne er parter i konventionen 1 .
I konventionens artikel 11, stk. 2, er det fastsat, at "kviksølvaffald" i forbindelse med denne konvention er stoffer eller genstande, a) der består af, b) indeholder eller c) er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser i en mængde, der overstiger de tærskler, der fastsættes af partskonferencen, og som bortskaffes eller er beregnet på at blive bortskaffet eller kræves bortskaffet i overensstemmelse med national lovgivning eller konventionen. I henhold til denne bestemmelse omfatter definitionen af "kviksølvaffald" ikke mineaffald (overjord, stenaffald og restprodukter (tailings)), medmindre mineaffaldet hidrører fra primær kviksølvudvinding og indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser i en mængde, som ligger under de tærskelværdier, der fastsættes af partskonferencen.
I konventionens artikel 11, stk. 3, præciseres det, at affald, der kan betragtes som kviksølvaffald i henhold til aftalens artikel 11, stk. 2, skal håndteres på en miljøforsvarlig måde.
Partskonferencen vedtog på sit tredje møde (den 25.-29. november 2019) afgørelse MC-3/5 2 , hvori følgende fastsættes:
På den ene side er alt affald, der består af eller indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser, "kviksølvaffald" som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, uanset dets indhold af kviksølv eller kviksølvforbindelser. Med hensyn til overjord og stenaffald fra anden minedrift end primær kviksølvudvinding er der ikke behov for at fastsætte tærskler, hvilket indebærer, at de falder ind under anvendelsesområdet for konventionens artikel 11.
På den anden side skal den gruppe af tekniske eksperter, som blev nedsat på partskonferencens andet møde (den 19.-23. november 2018), fortsætte drøftelserne om tærskler i perioden frem til det fjerde møde, eftersom det ikke er lykkedes parterne at nå til enighed om affald, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser ("kviksølvforurenet affald"), herunder restprodukter (tailings) fra anden minedrift end primær kviksølvudvinding ("restprodukter fra minedrift").
2.2.Partskonferencen
Partskonferencen under konventionen (i det følgende benævnt "partskonferencen") påtager sig de opgaver, den tildeles ved konventionen, og skal med henblik herpå bl.a. overveje og træffe alle yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at opfylde konventionens mål, herunder vedtagelsen af de relevante retningslinjer.
I henhold til konventionens artikel 28 og afgørelse MC-1/1 om forretningsordenen, som blev vedtaget på det første møde i partskonferencen (den 24.-29. september 2017), har hver part én stemme. I sin egenskab af regional organisation for økonomisk integration udøver Unionen dog sin stemmeret på områder, der henhører under Unionens kompetence, med et antal stemmer svarende til antallet af Unionens medlemsstater, der er parter i konventionen. Unionen anvender ikke sin stemmeret, hvis nogen af dens medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.
2.3.Partskonferencens påtænkte retsakt
Ovennævnte ekspertarbejde mellem konferencerne har resulteret i en særlig rapport udarbejdet af konventionens sekretariat, som omfatter et udkast til afgørelse fra partskonferencen om tærsklerne for kviksølvaffald til drøftelse og eventuel vedtagelse på COP4.2 (den påtænkte retsakt) 3 .
I den påtænkte retsakt fastsættes der tærskler for kviksølvforurenet affald, som er omfattet af konventionens artikel 11. Den påtænkte retsakt vil således yderligere fastsætte anvendelsesområdet for konventionens bestemmelser om affald, særlig artikel 11, stk. 3, vedrørende forpligtelsen til at behandle relevant kviksølvaffald på en miljøforsvarlig måde.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Den holdning, der foreslås indtaget på Unionens vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen, er at støtte vedtagelsen af en påtænkt retsakt, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Mens den påtænkte retsakt skal supplere afgørelse MC-3/5 ved at omhandle en anden kategori af kviksølvaffald, navnlig kviksølvforurenet affald, er denne foreslåede holdning fuldt ud i overensstemmelse med EU's holdning, der blev vedtaget med henblik på COP.3, og som var medvirkende til udarbejdelsen af denne afgørelse og allerede omfattede spørgsmålet om tærsklen for sådant affald 4 .
Kviksølvaffald er reguleret på EU-plan, navnlig ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 5 , ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald 6 , ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF 7 og ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald 8 .
EU's affaldslovgivning er baseret på hovedforpligtelsen i artikel 13 og 17 i direktiv 2008/98/EF, ifølge hvilken medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldshåndtering foretages, uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades. Forpligtelsen om at håndtere kviksølvaffald på en miljøforsvarlig måde, jf. konventionens artikel 11, stk. 3, gennemføres ved disse bestemmelser.
Selv om EU spillede en afgørende rolle for udviklingen af konventionen, herunder dens bestemmelser om kviksølvaffald, og selv om EU-eksperter bidrog væsentligt til de ovennævnte ekspertdrøftelser mellem konferencerne, går den gældende EU-ret vedrørende affald videre end konventionens artikel 11, da alt kviksølvaffald, der henvises til i denne bestemmelse, reguleres på EU-plan og gøres til genstand for forpligtelsen om håndtering på en miljøforsvarlig måde, uanset dets indhold af kviksølv eller kviksølvforbindelser.
Det er nødvendigt at fastlægge Unionens holdning, da parterne i konventionen skal gennemføre den påtænkte retsakt efter vedtagelsen.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtages der afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 9 .
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Partskonferencen er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig Minamatakonventionen om kviksølv.
Den påtænkte retsakt, som partskonferencen skal vedtage, udgør en retsakt, der har retsvirkninger, eftersom parterne i konventionen skal træffe foranstaltninger til at sikre, at den gennemføres og overholdes.
Den påtænkte retsakt hverken supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for konventionen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører miljøet.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 192, stk. 1, i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 192, stk. 1, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
2022/0042 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Minamatakonventionen om kviksølv 10 ("konventionen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 11 og trådte i kraft den 16. august 2017.
(2)I henhold til afgørelse MC-1/1 om forretningsordenen, som blev vedtaget på det første møde i partskonferencen under konventionen ("partskonferencen"), skal parterne bestræbe sig på at nå til enighed ved konsensus om alle væsentlige spørgsmål.
(3)Partskonferencen under konventionen vedtog på sit tredje møde den 25.-29. november 2019 afgørelse MC-3/5 12 om fastsættelse af tærskler for affald, der består af eller indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, og pålægger gruppen af tekniske eksperter, der blev nedsat af partskonferencen på det andet møde den 19.-23. november 2018, at fastsætte tærskler for affald, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser ("kviksølvforurenet affald"), herunder for restprodukter (tailings) fra anden minedrift end primær kviksølvudvinding.
(4)Partskonferencen under konventionen forventes ved anden del af det fjerde møde den 21.-25. marts 2022 at vedtage en afgørelse ("forslaget til afgørelse") om tærskler for kviksølvforurenet affald som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, hvilket vil resultere i en fastsættelse af anvendelsesområdet for konventionens artikel 11 vedrørende sådant affald. Kviksølvforurenet affald, der er omfattet af konventionens artikel 11, stk. 2, bør håndteres på en miljøforsvarlig måde i henhold til konventionens artikel 11, stk. 3.
(5)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i partskonferencen, bør fastlægges, da den foreslåede afgørelse, såfremt den vedtages, vil have retsvirkninger, eftersom parterne i konventionen vil skulle træffe foranstaltninger for at gennemføre den på nationalt og/eller regionalt niveau.
(6)Unionen har ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af konventionens bestemmelser vedrørende affald og til det ekspertarbejde i perioden mellem konferencerne, som blev iværksat ved afgørelse MC-3/5, og som har ført til forslaget til afgørelse; i henhold til gældende EU-ret kræves det allerede, at alt kviksølvaffald, der henvises til i konventionens artikel 11, stk. 2, herunder kviksølvforurenet affald, håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare eller miljøet skades, og uanset dets indhold af kviksølv.
(7)Unionen bør kun støtte vedtagelsen i partskonferencen af en afgørelse, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under konventionen, er at støtte vedtagelsen af en afgørelse om tærskler for kviksølvforurenet affald, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4).