|
20.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 236/110 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Case M.10594 – SECURITAS / STANLEY SECURITY)
(EØS-relevant tekst)
(2022/C 236/11)
1.
Den 10. juni 2022 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Securitas AB (»Securitas«, Sverige) |
|
— |
Elektronisk sikkerhedsvirksomhed under Stanley Black Decker, Inc. (»Stanley Security«, USA). |
Securitas erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Stanley Security.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
Samme fusion blev allerede anmeldt til Kommissionen den 18. marts 2022, men anmeldelsen blev efterfølgende trukket tilbage den 11. april 2022.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
Securitas: sikkerhedstjenesteudbyder, der udbyder tjenester i over 40 lande. Virksomheden er aktiv inden for levering af en bred vifte af sikkerhedstjenester, herunder bemandet bevogtning, luftfartssikkerhed, elektronisk bevogtning, alarmovervågning og -reaktion, virksomhedsrisikostyring, brandvæsen og andre tjenester såsom parkering og uddannelse inden for sundhed og sikkerhed |
|
— |
Stanley Security: sikkerhedstjenesteudbyder, der tilhører Stanley Group og primært er aktiv i USA og EØS, og som udbyder sikkerhedssystemer til elektronisk bevogtning og dertil knyttede elektroniske sikkerhedstjenester til alarmovervågning og -reaktion på verdensplan samt pakke- og teknologiløsninger, der er skræddersyet til sundhedssektoren i Nordamerika. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.10594 – SECURITAS / STANLEY SECURITY
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).