EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2022
JOIN(2022) 56 final/2 DOWNGRADED on 06.02.2023
2022/0423(NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
BEGRUNDELSE
2022/0423 (NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed,
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 giver virkning til restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2014/145/FUSP.
(2)Den [XXX] 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) [XXX] om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP. Ved afgørelse (FUSP) [XXX] genåbnedes fristen for den undtagelse, der indebærer, at en på listen opført enhed kan foretage afhændelse. Der blev også tilføjet undtagelser fra indefrysningen af aktiver og forbuddet mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for visse enheder, der nyligt er opført, for at gøre det muligt at afslutte operationer, kontrakter eller andre aftaler, der tidligere er indgået med disse enheder, og for at tillade køb, import eller transport af landbrugs- og fødevarer.
(3)For at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne om indefrysning af aktiver bør det præciseres, at udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen omfatter oplysninger om enhver tilladelse, der er givet i henhold til undtagelserne fastsat i forordning (EU) nr. 269/2014.
(4)Det bør også præciseres, at de oplysninger, som indsamles af medlemsstaterne og efterfølgende udveksles med Kommissionen, kun kan anvendes til de formål, hvortil de er modtaget eller meddelt. Det bør også præciseres, at alle oplysninger, der meddeles til eller modtages af Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 269/2014, kun må anvendes af Kommissionen til de formål, hvortil de blev meddelt eller modtaget. For at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne om indefrysning af aktiver bør grænserne for anvendelsen af de oplysninger, der meddeles til og modtages af henholdsvis medlemsstaterne og Kommissionen, desuden præciseres i forskellige bestemmelser.
(5)Disse ændringer hører ind under anvendelsesområdet for traktaten, og det er derfor nødvendigt at indføre regulering på EU-plan for at gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de finder ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne.
(6)Forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 foretages følgende ændringer:
1)Artikel 6b, stk. 2b, affattes således:
"2b Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for den enhed, der er opført på listen i bilag I under nummer 108, efter at have konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendige med henblik på med henblik på senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] at gennemføre et løbende salg og overførsel af ejendomsrettigheder, der direkte eller indirekte ejes af denne enhed, i en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret i Unionen."
2)I artikel 6b indsættes følgende afsnit:
"2c Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, der tilhører de enheder, der er opført på listen under nummer [Publikationskontoret: Indsæt venligst de numre, der betegner de nyligt vedtagne lister over bankenheder], eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for disse enheder på sådanne vilkår, som de kompetente myndigheder skønner hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendige for afslutningen inden den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] af operationer, kontrakter eller andre aftaler, herunder også korrespondentbankforbindelser, der er indgået med disse enheder inden den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden]"
3)Artikel 6e, stk. 1, affattes således:
"1 Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, der tilhører de enheder, der er opført under nummer 53, 54, 55, 79, 80, 81, 82 og 108, [Publikationskontoret: Indsæt venligst de numre, der betegner de nyligt vedtagne lister over bankenheder] i bilag I, eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for disse enheder på sådanne vilkår, som de kompetente myndigheder skønner hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendige for indkøb, import eller transport af landbrugsmæssige og fødevarerelaterede produkter, herunder hvede og gødningsstoffer."
4)Artikel 8, stk. 3, affattes således:
"3 Alle oplysninger, der meddeles til eller modtages af medlemsstaternes kompetente myndigheder i medfør af denne artikel, må kun anvendes af disse myndigheder til de formål, til hvilke de blev meddelt eller modtaget."
5)Artikel 9, stk. 6, affattes således:
"6 Alle oplysninger, der meddeles til eller modtages af medlemsstaternes kompetente myndigheder i medfør af denne artikel, må kun anvendes af disse myndigheder til de formål, til hvilke de blev meddelt eller modtaget."
6)Artikel 12, stk. 1, affattes således:
"1 Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:
a) indefrosne midler i medfør af artikel 2 og om tilladelser, der gives i medfør af de undtagelser, der er fastsat i denne forordning
b) overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retsinstanser."
7)Følgende artikel indsættes:
Artikel 16a
Alle oplysninger, der meddeles til eller modtages af Kommissionen i medfør af denne forordning, må kun anvendes af Kommissionen til de formål, til hvilke de blev meddelt eller modtaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].