Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Retfærdig og bæredygtig omstilling i forbindelse med kul- og energiintensive regioner

(2022/C 498/07)

Hovedordfører:	Sari RAUTIO (FI/EPP), bestyrelsesformand, Häme sundhedsdistrikt
Basisdokument:	Høringsanmodning fra det tjekkiske rådsformandskab af 16. juni 2022

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over missionen om en klimaneutral Europæisk Union inden 2050, som vil kræve en digital og en grøn omstilling i Europas kommuner og regioner, hvilket grundlæggende vil påvirke den måde, mennesker arbejder og lever på;

bemærker, at den offensive krig, som Rusland startede i februar 2022, har gjort den retfærdige omstilling vanskeligere og samtidig mere presserende, eftersom Europa er nødt til hurtigt at blive mindre afhængig af eksterne energiforsyninger. Udvalget understreger, at man i forbindelse med omstillingen til et lavemissionssamfund skal tage hensyn til de mest sårbare borgeres behov, ved at man skaber nye job og lige muligheder i landdistrikterne og kulafhængige regioner;

glæder sig over, at medlemsstaterne har forelagt 74 planer, som alle er baseret på de forskellige forhold i de respektive regioner. Udvalget understreger, at det ændrede verdenslandskab har ført til en energikrise, som har tvunget nogle medlemsstater til midlertidigt at finde fleksible regionale løsninger for at opfylde programmets mål;

understreger de besværlige procedurer for godkendelse af planerne og understreger, at nogle regioner har problemer med rettidig planlægning og gennemførelse af projekter, fordi størstedelen af de samlede disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet programmeret for 2021-2023, hvilket giver ringe mulighed for bæredygtig gennemførelse af projekter hen imod slutningen af programmeringsperioden: Udvalget beklager, at kun en brøkdel af programmerne er blevet vurderet og godkendt af Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at overveje at forlænge anvendelsesfristen for de midler til Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

er af den opfattelse — med udgangspunkt i denne forudsætning — at tidsrammen for gennemførelsen af fonden bør revideres for at sikre fondens succes;

understreger, at Fonden for Retfærdig Omstilling bør integreres i samhørighedspolitikken, således at synergier og afsmittende virkninger kan udnyttes fuldt ud;

påpeger, at den retfærdige omstilling skal fokusere på de regioner, hvor forandringerne og de dermed forbundne risici er størst, da medlemsstater og regioner har meget forskellige udgangspunkter. Fondens succes afhænger af de største modtagerlande, Polen og Tyskland, som tilsammen tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede fond, dvs. næsten 33 %. Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien er også store støttemodtagere. Disse fem medlemsstater tegner sig tilsammen for næsten 60 % af midlerne. En rettidig gennemførelse af disse medlemsstaters planer (territorial plan for retfærdig omstilling) vil være afgørende for programmets succes som helhed;

understreger, at det i forbindelse med FRO er afgørende, at der tages højde for den nuværende store energikrise. Denne krise udgør også en alvorlig trussel mod en retfærdig og grøn omstilling, i hvert fald på kort sigt. Energisektoren, de energiintensive industrier, fremstillingssektoren og SMV'erne kæmper navnlig med et hidtil uset prispres, som lægger yderligere pres på den grønne omstilling. Udvalget understreger, at industriens ambitioner om at blive kulstofneutral også afhænger af tilgængeligheden af grøn elektricitet til brintproduktion og af alternative energikilder til erstatning for naturgas. RU glæder sig over, at FRO kan spille en rolle med hensyn til at nå dette mål;

fremhæver, at FRO er blevet udarbejdet i mindre målestok end de traditionelle strukturfonde, men visse af dets målsætninger overlapper hinanden. Udvalget opfordrer regionerne til at udnytte synergier mellem samhørighedspolitikkens programmer;

10.

anmoder om, at der gennemføres en stærkere social komponent i FRO som et stedbaseret instrument, der involverer en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og går ind for at bevare den stedorienterede bottom-up-tilgang som det vigtigste element i fonden, da hver region repræsenterer et unikt socioøkonomisk økosystem;

11.

bemærker, at grundlaget og målene for Fonden for Retfærdig Omstilling er fornuftige, og at fonden spiller en vigtig rolle for regionerne, men også for industrier under omstilling. Det er derfor nødvendigt at gøre mekanismen så fleksibel som muligt for så vidt angår de støtteberettigede foranstaltninger for at opnå økonomisk diversificering af områderne. Udvalget minder om, at den vedtagne forordning støtter større virksomheder og virksomheder, som indgår i emissionshandelssystemet, som potentielle støttemodtagere i FRO-forordningen som et differentieret aspekt i forhold til strukturfondene. Udvalget understreger, at den fremtidige fond for retfærdig omstilling bør integreres fuldt ud i forordningen om fælles bestemmelser under overholdelse af partnerskabsprincippet, og at dens budget bør være et supplement til den nuværende samhørighedsfinansiering;

12.

understreger, at som følge af de forskellige regionale omstillingsprocesser mod kulstofneutralitet bør sådanne ændringer af fonden omfatte en metode til regional tildeling af ressourcer i overensstemmelse med et stort anvendelsesområde og med kriterier for geografisk fordeling af dens midler, der er mere i overensstemmelse med EU's territoriale mangfoldighed;

13.

opfordrer til en klar forpligtelse til at oprette en FRO 2.0, der omfatter en bredere vifte af regioner, som står over for den udfordring, som den grønne omstilling af industrien og fremstillingsindustrien medfører, og til en bred drøftelse af instrumentets anvendelsesområde og størrelse i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme;

14.

understreger, at kombinationen af EU-budgetmidler fra FFR med indtægter fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (fra 2021 til 2023) har skabt betydelige vanskeligheder for regionerne med hensyn til både planlægning og gennemførelse af projekter, fordi størstedelen af de samlede disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet programmeret for 2021-2023, hvilket kun giver ringe mulighed for bæredygtig gennemførelse af projekter hen imod slutningen af programlægningsperioden;

15.

understreger betydningen af aktivt at inddrage alle regioner i hele EU i opfyldelsen af klimamålene for 2030 og 2050 uden at lade nogen i stikken. Udvalget opfordrer den private sektor til at ajourføre sine planer, således at der tages hensyn til energibehov og langsigtet bæredygtig udvikling;

16.

mener, at spørgsmålet om en sikker energiforsyning i betragtning af den nuværende energikrise og den usikre geopolitiske situation i verden i stigende grad rejses sideløbende med energiproduktionens klimavenlige karakter. Dette er særlig relevant for energiintensive industrisektorer, men er i sidste ende også afgørende for husholdningernes energiforbrug;

17.

foreslår, at EU navnlig hjælper de regioner, der er mest afhængige af fossile energikilder, for at forhindre, at regionerne bevæger sig længere væk, når det drejer sig om fremtidige investeringer. Udvalget understreger, at de tilgængelige EU-midler til regionerne skal målrettes for bedst muligt at nå deres mål;

18.

mener, at man bør være ekstra opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for øer og regioner i den yderste periferi, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer, navnlig regioner, der er isolerede og meget afhængige af fossile brændstoffer;

19.

minder i den forbindelse om de særlige vilkår for regionerne i den yderste periferi, der som følge af deres ringe størrelse, yderlige beliggenhed og isolation i høj grad er afhængige af fossile brændstoffer og forhindret i at kunne koble sig på det kontinentale netværk. Disse regioner var imidlertid ikke omfattet af FRO;

20.

anerkender, at FRO alene ikke vil løse klimakrisen, men at den kan spille en vigtig rolle i den. Udvalget understreger, at fonden bør anvendes til at investere i EU's forskellige regioner så effektivt som muligt og i det rette omfang for at sikre dens fulde effektivitet. RU påpeger, at det er vanskeligt for lokale og regionale myndigheders beslutningstagere og eksperter, f.eks. dem, der forbereder planlægningen af FRO's programmer, at udvikle forbindelser med større investeringer, der ledes af centralregeringen, eller at skabe samarbejde;

21.

bemærker, at energiproduktion og kundeforsyning (industri og forbrugere) ofte er i hænderne på store, selv multinationale, virksomheder, hvilket hæmmer samarbejdet fra de regionale og lokale myndigheders synspunkt;

22.

påpeger, at den grønne omstilling i energisektoren er gradvis og først vil vise større resultater i 2030'erne på trods af den nuværende intense produktudvikling og eksperimenter med nye teknologier;

23.

påpeger endvidere, at den potentielt langvarige russiske angrebskrig i Ukraine har øget betydningen af energiforsyningssikkerheden i hele Europa. Der skal tages hensyn til betydningen af en sikker energiforsyning i alle energipolitiske løsninger i de kommende år for at nå det langsigtede mål om ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi, som er nedfældet i EU's grønne pagt og bør hilses velkommen;

24.

understreger, at FRO's mål også bidrager til at opfylde målene i den efterfølgende udarbejdede REPowerEU-plan. REPowerEU-målene bør også tages i betragtning ved gennemførelsen af FRO i medlemsstaterne og regionerne;

25.

mener, at Unionens eksisterende finansielle instrumenter og praksis med henblik på at opnå den bedst mulige retfærdige omstilling bør udvikles yderligere og tilpasses forskellige situationer, således at der kan findes synergier mellem de forskellige programmer;

26.

påpeger, at samhørighedspolitikkens programmer løbende evalueres og opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at disse programmer også bidrager til at opnå en retfærdig omstilling;

27.

insisterer på, at der er behov for klare retningslinjer for de mulige synergier med ESF+ og andre ESI-fonde, og anmoder Kommissionen om at yde yderligere ekspertbistand til de berørte regioner med henblik på at nå målene for Fonden for Retfærdig Omstilling;

28.

blandt samhørighedspolitikkens værktøjer er EFRU og ESF velegnede til at mindske regionale forskelle, og synergier bør anvendes til at opnå de bedste resultater ved hjælp af FRO-midlerne;

29.

bemærker, at EU's samhørighedspolitik sigter mod at opnå en bedre økonomisk, social og territorial balance i Europa. Samhørighedspolitikken skal danne grundlag for langsigtet territorial udvikling, bidrage til at håndtere pludselige kriser og støtte den økonomiske genopretning. Udvalget understreger, at en indsats på lokalt og regionalt plan er særlig vigtig, når det drejer sig om at opbygge modstandsdygtighed over for kriser. RU fremhæver, at en indsats på lokalt og regionalt plan er særlig vigtig, når det drejer sig om at opbygge modstandsdygtighed over for kriser og understreger, at de langsigtede mål ikke bør tilsidesættes i en krisesituation;

30.

påpeger, at planlægningen af FRO-programmet bør intensiveres for at mobilisere finansiering rettidigt. Finansieringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev stillet til rådighed inden for et år. Kommissionen og medlemsstaterne har arbejdet på FRO i næsten tre år. Hvis FRO-programmet ikke er kommet i gang i 2022, er der risiko for at miste den årlige bevilling på 25 % af de disponible midler;

31.

understreger, at Kommissionen rettidigt bør fremsætte de nødvendige forslag til kontinuitet i FRO-programplanlægningen i overensstemmelse med de langsigtede klimamål. Udvalget opfordrer indtrængende medlovgiveren til på behørig vis at inddrage regionerne i det fremtidige FRO-program og opfordrer til flere deltagelsesbaserede elementer i gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling for at undgå centralt forvaltede beslutninger uden at tage hensyn til regionernes reelle behov;

32.

konkluderer, at det er afgørende, at målene for bæredygtig udvikling indarbejdes i gennemførelsen af alle instrumenter. På regionalt plan vil det først lykkes at finde de mest hensigtsmæssige og effektive midler, når regioner og byer reelt inddrages i alle planlægnings- og gennemførelsesfaser.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg