5.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/40


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring

(2022/C 301/07)

Ordfører:

Elio DI RUPO (BE/PES), ministerpræsident i Vallonien

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring

COM(2021) 662 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

glæder sig over Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring, og bifalder ligeledes, at Kommissionen i den forbindelse åbner op for en reform af de økonomiske og finanspolitiske regler, hvor der bl.a. tages hensyn til virkningerne af covid-19-krisen. Udvalget bifalder ligeledes beskeden om, at et lovgivningsforslag vil blive fremlagt i midten af 2022;

2.

mener, at der ved reformen af den europæiske økonomiske styring også skal tages hensyn til de borgerforslag, der blev drøftet under konferencen om Europas fremtid;

3.

minder om konklusionen, navnlig i barometerrapporterne 2020 og 2021 (1), om, at covid-19-krisens flerdimensionelle virkninger er asymmetriske og har territoriale dimensioner. Disse virkninger forstærker visse allerede eksisterende forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, vel vidende at de lokale og regionale myndigheder fortsat står i spidsen for håndteringen af pandemien og dens virkninger, men også for gennemførelsen af foranstaltninger til støtte for borgere og virksomheder og forberedelsen af en gradvis og bæredygtig genopretning;

4.

bemærker, at borgere i hele EU anmoder retshåndhævende myndigheder, lande, regioner, lokale og regionale myndigheder om hjælp til at håndtere ikke blot konsekvenserne af covid-19-pandemien, men også den miljømæssige og digitale omstilling, som EU ønsker samt de aktuelle konsekvenser af krigen i Ukraine;

5.

fremhæver, at nogle medlemsstater allerede før covid-19-krisen havde et betydeligt investeringsefterslæb, hvad angår f.eks. fornyelse af infrastruktur og bygningsrenovering, og at offentlige investeringer er blevet sat i bero for at finansiere håndteringen af krisen. Jo længere disse investeringer er forsinkede, desto dyrere bliver det;

6.

bemærker, at EU befinder sig på et afgørende tidspunkt, og at man er nødt til at finde muligheder for og midler til at sikre de europæiske borgeres samhørighed og velstand.

Reaktion på krisen

7.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over succesen med SURE-programmet, der finansieres af obligationer udstedt af Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der følges ordentligt op på programmet ved at fremlægge en hvidbog, der med udgangspunkt i en vurdering af SURE-programmet præsenterer de politiske muligheder for at oprette en permanent europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning;

8.

glæder sig også over succesen med de grønne obligationer, der udstedes til NextGenerationEU — der er tale om verdens største udstedelse af grønne obligationer — og som vil bidrage til finansieringen af klimainvesteringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten;

9.

gentager sin støtte til aktiveringen — for første gang i euroområdets historie — af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten. Denne aktivering har spillet en vigtig rolle i medlemsstaternes, regionernes og de lokale og regionale myndigheders reaktion på denne krise ved at gøre det muligt at udnytte de offentlige budgetter fuldt ud til at afbøde konsekvenserne, navnlig de sociale, af covid-19-pandemien;

10.

understreger, at krigen i Ukraine har demonstreret betydningen af energiuafhængighed for Den Europæiske Union, og fremhæver, at energiomstillingen skal fremskyndes. Udvalget frygter imidlertid, at klassificeringen af gas og atomenergi som bæredygtig energi i taksonomiforordningen vil skabe incitamenter, som spænder ben for en hurtig udbredelse af vedvarende energi;

11.

beklager, at den offentlige gæld er steget som følge af disse foranstaltninger, nemlig med 13 procentpoint i 2020, og at den således når op på 92 % af BNP for EU som helhed og 100 % for euroområdet (2);

12.

mener, at hvis stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul ophæves i den nuværende situation inden for rammerne af den økonomiske styring og på baggrund af energikrise, geopolitisk ustabilitet og genopretning efter covid-19-pandemien, vil den påkrævede gældsreduktion føre til en tilbagevenden til sparepolitikker og derfor medføre enorme økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger. Udvalget opfordrer derfor til, at den generelle undtagelsesklausul fortsat finder anvendelse, indtil der hurtigst muligt er indført en revideret ramme for økonomisk styring;

13.

støtter Det Europæiske Finanspolitiske Råds analyse af behovet for en reform af stabilitets- og vækstpagten for at opnå bæredygtighed i den offentlige gæld med en vigtig operationel regel — fordeling af de offentlige udgifter — med henblik på en gradvis reduktion af gældskvoten i et tempo, der passer til de nationale forhold (3).

En revideret forvaltningsramme

14.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den europæiske ramme for økonomisk styring har stor indvirkning på alle myndighedsniveauer, og især på de lokale og regionale myndigheder, som tegner sig for op mod en tredjedel af de offentlige udgifter og over halvdelen af de offentlige investeringer i EU som helhed, med store forskelle medlemsstaterne imellem (4);

15.

gentager, at stabilitets- og vækstpagten og de øvrige elementer i den nuværende europæiske ramme for økonomisk styring er behæftet med fem væsentlige mangler: uønsket procyklikalitet, høj kompleksitet, manglende effektivitet, utilstrækkelig hensyntagen til indikatorer vedrørende bæredygtig udvikling og velfærd samt manglende gennemsigtighed og demokratisk legitimitet;

16.

mener, at en revideret europæisk ramme for økonomisk styring bør sikre gennemsigtig beslutningstagning, der involverer europæiske og nationale parlamenter og, alt efter medlemsstaternes interne kompetencer, parlamentariske forsamlinger med lovgivningsbeføjelser. En sådan sammensætning giver også mulighed for at inddrage de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og den akademiske verden;

17.

mener, at der i den reviderede ramme også skal tages hensyn til den meget høje offentlige gæld, som det er nødvendigt at reducere gradvist, men som ikke kan nedbringes væsentligt fra den ene dag til den anden efter covid-19-krisen, omkostningerne forbundet med naturkatastrofer og andre ekstraordinære omstændigheder, den stærke differentiering mellem og internt i medlemsstaterne, den nye makroøkonomiske situation (meget lave obligationsrenter, pengepolitiske grænser samt stor usikkerhed omkring inflation, renter og arbejdsmarked), behovet for at undgå sparepolitikker og miljømæssige, energimæssige, teknologiske og sociale krav;

18.

gentager sin holdning om at opgive enstemmig beslutningstagning på beskatningsområdet for at sætte EU i stand til at træffe de nødvendige beslutninger med kvalificeret flertal som på andre politikområder, da det giver mulighed for fremskridt i bekæmpelsen af skattemisbrug og med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. En sådan regel respekterer fortsat de nationale, regionale eller lokale niveauers beføjelser til at opkræve skatter eller fastsætte skattesatser;

19.

gentager nødvendigheden af, at de nationale, regionale og lokale myndigheder samt borgerne klart forstår de gældende regler. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen ønsker forenklede finanspolitiske regler med anvendelse af observerbare indikatorer og minder om, at det er yderst vigtigt at indføre en cyklisk korrigeret konjunkturudlignende stabiliseringsfunktion;

20.

mener, at en forvaltningsramme for forsvarlige budgetter ikke kun skal være baseret på begrundede udgifter, men også på sunde og afbalancerede indtægter. Udvalget minder om, at skatteunddragelse og skattesvig i EU fratager de offentlige budgetter flere hundrede mia. EUR om året, og at bekæmpelsen af skattesvig er et af de centrale spørgsmål, som mange europæere ønsker mere europæisk intervention i;

21.

mener, at den økonomiske styring bør hvile på en balance mellem budgetmæssige indikatorer og indikatorer for social samhørighed samt tilvejebringelse af infrastruktur og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse til alle borgere som f.eks. folkesundhed og trivsel. Udvalget mener derfor, at en reformeret økonomisk styring i overensstemmelse med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som omfatter mere forskellige indikatorer, herunder arbejdsløshedsprocenten, også skal tage hensyn til andre miljømæssige og sociale mål. Disse bekymringer må ikke komme i anden række, når det gælder indikatorerne for budgetdisciplin;

22.

foreslår endnu en gang, at PMU udvides til at omfatte supplerende indikatorer vedrørende regionale forskelle og mener også, at den kunne tage hensyn til de fremskridt, der opnås i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, som ikke kun omfatter miljøbeskyttelse, men også sociale, økonomiske og forvaltningsmæssige kriterier, og som støttes af 193 lande rundt om i verden;

23.

minder om, at korrigerende foranstaltninger inden for rammerne af medlemsstaternes procedurer for makroøkonomiske ubalancer har forskellige virkninger regionerne imellem og er særligt negative for regioner med mindre diversificerede økonomier såsom regionerne i den yderste periferi, der har strukturelle og særlige begrænsninger som omhandlet i artikel 349 i TEUF. Disse regioner er meget følsomme over for udefra kommende chok, og restriktive økonomiske politikker har større konsekvenser i form af en nedgang i investeringer og beskæftigelse.

Rationel fremme af offentlige investeringer

24.

Det Europæiske Regionsudvalg mener stadig, at den europæiske ramme for økonomisk styring delvist er årsagen til det store fald i offentlige investeringer, som har fundet sted efter krisen i euroområdet, idet der i rammen ikke i tilstrækkelig grad sondres mellem løbende udgifter og langsigtede investeringsudgifter. Mellem 2009 og 2018 faldt de offentlige investeringer i EU samlet med 20 % målt som procentdel af BNP. Investeringer foretaget af lokale og regionale myndigheder faldt med næsten 25 % og med 40 % eller mere i flere af de medlemsstater, der var hårdest ramt af krisen (5). Udvalget mener, at det er vigtigt at undgå, at et sådant scenario gentager sig efter covid-19-krisen. Investeringer på lokalt og regionalt plan kan bidrage væsentligt til den økonomiske genopretning;

25.

minder om, at Det Europæiske Finanspolitiske Råd har konstateret, at lande med et højt niveau af offentlige investeringer har været tilbøjelige til at reducere niveauet betydeligt gennem proceduren for makroøkonomiske ubalancer (PMU) (6), og at Kommissionen selv har bemærket, at den finanspolitiske ramme ikke har forhindret faldet i investeringerne (7);

26.

understreger, at udvalget allerede i sin udtalelse om fortolkningsmeddelelsen fra 2015 om dette emne (8) fandt, at den eksisterende fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten var for restriktiv og begrænset. Kun to medlemsstater har i øvrigt anmodet om en sådan fleksibilitet, og selv i disse tilfælde havde den kun en minimal indvirkning;

27.

understreger, at EU samtidig står over for enorme finansieringsbehov for at tackle de store aktuelle udfordringer: 650 mia. EUR om året til Kommissionen, blot til den grønne og den digitale omstilling (9), og næsten 200 mia. EUR om året til social infrastruktur (10);

28.

mener, at hvis man ved hjælp af underskud modvirker finansiering af offentlige investeringer, herunder investeringer fra lokale og regionale myndigheder, såsom den nuværende finanspolitiske ramme, i den nuværende situation med ekstraordinære investeringsbehov risikerer, at der underinvesteres, hvilket vil skade de kommende generationer og EU's mål, især målene for bekæmpelse af klimaændringer;

29.

glæder sig over, at Kommissionen endelig klart anerkender behovet for, at forvaltningsrammen fremmer investeringer, navnlig grønne og digitale, og øger modstandsdygtigheden;

30.

anmoder i lighed med adskillige tidligere tilfælde om, at man ikke medregner medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter til medfinansiering af struktur- og investeringsfondene i de offentlige eller assimilerede strukturelle udgifter som fastlagt i stabilitets- og vækstpagten — en »gylden regel vedrørende samfinansiering«, hvis de er i tråd med de respektive EU-medfinansieringsgrænser. Udvalget understreger, at offentlige investeringer i bl.a. den bæredygtige grønne, digitale og sociale omstilling og opretholdelse af den europæiske konkurrenceevne er vigtige for de kommende generationer. De bør derfor behandles på hensigtsmæssig vis;

31.

understreger, at en sådan gylden regel for medfinansiering — mekanisk gennem den type projekt, der støttes af struktur- og investeringsfondene — især vil støtte bestræbelserne på at tackle de aktuelle store udfordringer og gennemføre europæiske prioriteter. Disse omfatter økonomisk, social og territorial samhørighed, opbygning af modstandsdygtighed, gennemførelse af sociale, miljømæssige og digitale politikker osv. Det vil derfor øge den overordnede sammenhæng i EU's politikker at behandle dem gunstigt i den finanspolitiske ramme;

32.

opfordrer Kommissionen til — efter at have omformuleret sine forslag for at tage hensyn til de økonomiske og finanspolitiske skader som følge af covid-19-pandemien — at fremlægge en hvidbog om et eftersyn af den økonomiske styring med udgangspunkt i den potentielle indførelse af en gylden regel i tråd med de respektive EU-medfinansieringsgrænser. Kommissionen bør i sin vurdering også overveje andre instrumenter såsom en udgiftsregel, som på grundlag af den økonomiske væksttendens og gældsniveauet fastsætter en grænse for den årlige vækst i de samlede offentlige udgifter og kan bidrage til at sikre borgernes tillid ved at fremme åbenhed, mindske administrative byrder og sikre balance mellem opretholdelse af budgetdisciplin og bevaring af en tilstrækkelig kapacitet til offentlige investeringer;

33.

minder om, at sådanne investeringer pr. definition er investeringer af generel europæisk interesse og har vist sig at have løftestangseffekt i form af bæredygtig vækst og styrkelse af den territoriale samhørighed;

34.

anbefaler desuden, at der indføres en »grøn gylden regel for social samhørighed«, der udelukker bogføring af offentlige investeringer i projekter, der har til formål at fremme overgangen til et bæredygtigt samfund med hensyn til miljø, økonomi og social samhørighed som defineret i målene for bæredygtig udvikling og den grønne pagt, eftersom disse investeringer anerkendes som vigtige, ikke kun i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen, men også for at sikre de fremtidige generationers velstand og livskvalitet;

35.

påpeger, at en alternativ løsning kunne være at fritage de lokale og regionale myndigheder fra stabilitets- og vækstpagtens regler. De offentlige investeringer i denne sektor udgjorde 49,2 % af de samlede offentlige investeringer i EU i 2019 (11), mens bruttogælden i den lokale offentlige sektor i EU kun udgør 6,0 % af Den Europæiske Unions bruttonationalprodukt (12). Denne sektor kan derfor ikke tillægges skylden for den store offentlige gæld. Desuden påtager de lokale myndigheder sig kun gæld med det formål at gennemføre investeringer og ikke til makroøkonomisk stabilisering med løbende udgifter. Internt er de lokale myndigheder desuden underlagt de regionale eller nationale myndigheders budgetkontrol. Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at undersøge muligheden for at fritage lokale myndigheder fra at skulle anvende stabilitets- og vækstpagtens regler;

36.

mener, at der overordnet set bør tages højde for princippet om »ikke at skade samhørigheden«, som omfattet af Kommissionens meddelelse om den 8. samhørighedsrapport, for at sikre komplementariteten og synergierne mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker, og således undgå både at hindre konvergensen og at øge de regionale forskelle;

37.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2022 at forelægge et lovgivningsforslag om omarbejdning af rammen for økonomisk styring, navnlig baseret på indførelsen af sådanne gyldne regler i kombination med udgiftsreglen, der kan sikre balance mellem opretholdelse af budgetdisciplin og bevaring af en tilstrækkelig kapacitet til offentlige investeringer;

38.

foreslår imidlertid for at sikre, at de udgifter, som regeringerne har identificeret som henhørende under den ene eller den anden gyldne regel, overholdes, at anvendelsen af dem underlægges en skarp overvågning på to niveauer: af det uafhængige nationale finanspolitiske råd og af Det Europæiske Finanspolitiske Råd, som hvert år forelægger Rådet og Europa-Parlamentet offentlige rapporter.

En grundig gennemgang af det europæiske semester

39.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at den økonomiske styring, som omsættes i praksis gennem det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker, lider under manglende effektivitet, når det gælder gennemførelsen af reformer;

40.

understreger også, at omfanget af reformer inden for rammerne af det europæiske semester aldrig er blevet defineret i de europæiske lovtekster, ikke mindst med hensyn til deres relevans og merværdi på europæisk plan. Udvalget mener, at denne manglende definition begrænser det mulige samspil mellem reformer på nationalt niveau og fællesskabspolitikker (lovgivning og økonomiske programmer) og skaber problemer med hensyn til nærhedsprincippet;

41.

anser det for nødvendigt, at det europæiske semester på lige fod med og i synergi med dets økonomiske og budgetmæssige målsætninger danner ramme for gennemførelsen af de krav vedrørende miljø og social samhørighed, der er fastsat i FN's mål for bæredygtig udvikling, som EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at opfylde senest i 2030;

42.

er overbevist om, at udvalgets forslag om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester (13) vil kunne råde bod på semestrets manglende effektivitet takket være en større hensyntagen til de lokale og regionale forhold. Gennemførelsen af denne kodeks er nødvendig, ikke mindst fordi de nationale planer i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten delvist er baseret på de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester;

43.

mener, at en sådan dobbelt omlægning af semestret, både hvad angår mål og arbejdsproces, kan styrke den demokratiske legitimitet for såvel semestret som det europæiske system for økonomisk styring som helhed, som stadig er alt for svag.

Bruxelles, den 27. april 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Det Europæiske Regionsudvalg, EU's årlige regionale og lokale barometer i 2020, 12. oktober 2020, og EU's årlige regionale og lokale barometer i 2021, 12. oktober 2021.

(2)  Kommissionen, European Economic Forecast for Autumn 2021, Institutional Paper 160, november 2021.

(3)  Se udvalgets årsberetning for 2021: https://bit.ly/3HqqvIQ.

(4)  Tal for 2018. Kilde: Eurostat, datakode: TEC00023 og TEC00022.

(5)  Eurostat, datakode: TEC00022.

(6)  Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Assessment of EU fiscal rules with a focus on the six and two-pack legislation, s. 76.

(7)  Kommissionen, Economic governance review (COM(2020) 55 final af 5. februar 2020).

(8)  RU's udtalelse om Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten, (COR-2015-01185) (EUT C 313 af 22.9.2015, s. 22), ordfører: Olga Zrihen (BE/PES), vedtaget den 9. juli 2015.

(9)  Kommissionen, EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring (COM(2021) 662 final af 19. oktober 2020).

(10)  Kommissionen, Commission Staff Working Document: Identifying Europe’s recovery needs (SWD(2020) 98 final af 27. maj 2020).

(11)  Kilde: Nationalregnskaber Eurostat.

(12)  Kilde: Nationalregnskaber Eurostat.

(13)  RU's udtalelse om Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder (COR-2016-05386) (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24), ordfører: Rob Jonkman (NL/ECR), vedtaget den 11. maj 2017.