P9_TA(2022)0435

Vejen til lige rettigheder for personer med handicap

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2022 om vejen til lige rettigheder for personer med handicap (2022/2026(INI))

(2023/C 177/03)

Europa-Parlamentet.

—	der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)og artikel 2, 9, 10, 19, 48, 67, stk. 4, artikel 153, 165, 168, 174 og 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 3, 6, 14, 15, 20, 21, 23, 24, 25, 26, 34, 35, 40, 41 og 47,

—

der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1 om uddannelse og livslang læring, nr. 2 om ligestilling mellem kønnene, nr. 3 om lige muligheder, nr. 4 om aktiv beskæftigelsesstøtte, nr. 5 om sikker og fleksibel beskæftigelse, nr. 6 om lønninger, nr. 10 om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse, nr. 11 om børnepasning og støtte til børn, nr. 14 om minimumsindkomst og nr. 17 om inklusion af personer med handicap,

—

der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (1),

—

der henviser til de generelle bemærkninger til FN's handicapkonvention som den autoritative vejledning om dens gennemførelse, navnlig generel bemærkning nr. 2 af 22. maj 2014 om tilgængelighed, nr. 3 af 25. november 2016 om kvinder og piger med handicap, nr. 4 af 25. november 2016 om retten til inklusiv uddannelse, nr. 5 af 27. oktober 2017 om en selvstændig tilværelse og deltagelse i samfundslivet, nr. 6 af 26. april 2018 om ligestilling og ikkeforskelsbehandling og nr. 7 af 9. november 2018 om deltagelse af personer med handicap, herunder børn med handicap, gennem de organisationer, der repræsenterer dem, i gennemførelsen og overvågningen af konventionen,

—	der henviser til adfærdskodeksen mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for EU’s gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (2),

—

der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om EU's indledende rapport og listen over problemer, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap fremlagde den 20. april 2022 forud for indgivelsen af Den Europæiske Unions anden og tredje periodiske rapport,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention),

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig de udtrykkelige referencer til handicap i mål nr. 1 og 2 om udryddelse af fattigdom og sult, nr. 3 om sundhed, nr. 4 om uddannelse, nr. 8 om vækst og beskæftigelse, nr. 10 om reduktion af ulighed, nr. 11 om adgang til boliger og nr. 17 om dataindsamling,

—

der henviser til rapporterne fra UN Women om kvinder og piger med handicap, navnlig rapporten af 1. juli 2021 med titlen »COVID-19, gender, and disability checklist: preventing and addressing gender-based violence against women, girls, and gender non-conforming persons with disabilities during the COVID-19 pandemic« (Tjekliste for covid-19, køn og handicap: forebyggelse og håndtering af kønsbaseret vold mod kvinder, piger og ikkekønskonforme personer med handicap under covid-19-pandemien) (3),

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan tilgå dens websteder,

—	der henviser til Rådets foranstaltning om fastlæggelse af den reviderede ramme på EU-plan, jf. artikel 33, stk. 2, i konventionen om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs rapport af 20. marts 2019 med titlen »Reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet« (4),

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger EU-midler, som anvendes til at fremme rettigheder for personer med handicap og ældre og deres mulighed for at føre en selvstændig tilværelse,

—	der henviser til 2021- og 2022-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse den 11. december 2019 med titlen »Udformningen af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030« (5),

—	der henviser til kønsligestillingsindekset 2021 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (9),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (13),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (14),

—	der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 af 8. maj 2019 om renovering af bygninger (15),

—	der henviser til arbejdsdokument af 2. december 2020 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Digitalisation of justice in the European Union — A toolbox of opportunities« (Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union — En værktøjskasse fuld af muligheder) (SWD(2020)0540),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« (COM(2020)0620),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101) og navnlig de seks flagskibsinitiativer deri,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2022 om EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 (COM(2022)0234),

—	der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, navnlig artikel 15 heri, om retten for personer med handicap til uafhængighed, social integration og deltagelse i samfundslivet;

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse herom af 2. april 2009 (16),

—	der henviser til Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (17),

—	der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (18),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2019 om inklusive arbejdsmarkeder: forbedring af beskæftigelsen for personer i en sårbar situation på arbejdsmarkedet (19),

—	der henviser til arbejdsdokument af 9. december 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen: »Building an economy that works for people: an action plan for the social economy« (Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi" (SWD(2021)0373),

—	der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 (20),

—

der henviser til sin holdning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse (21),

—	der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om EU's beskyttelse af børn og unge, der flygter på grund af krigen i Ukraine (22),

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 med titlen »De sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne« (23),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed (24),

—	der henviser til sin beslutning af 14. december 2021 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold (25),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU (26),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om beskyttelse af personer med handicap gennem andragender: erfaringer (27),

—	der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti (28),

—	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention (UNCRPD) (29),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen (30),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (31),

—	der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020 (32),

—	der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2017 om fængselssystemer og -forhold (33),

—	der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (34),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »European structural and investment funds and people with disabilities in the European Union« (De europæiske struktur- og investeringsfonde og personer med handicap i Den Europæiske Union), som blev offentliggjort den 3. november 2016 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (35),

—	der henviser til undersøgelsen med titlen »Inclusive education for learners with disabilities« (Inklusiv undervisning for elever med handicap), som blev offentliggjort den 15. september 2017 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (36),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »The protection role of the Committee on Petitions in the context of the implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities« (Udvalget for Andragenders beskyttende rolle i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap), som blev offentliggjort den 9. oktober 2015 (37) af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, og ajourføringerne heraf fra 2016, 2017 og 2018,

—	der henviser til den indgående analyse med titlen »The European Accessibility Act« (Den europæiske lov om tilgængelighed), som blev offentliggjort den 15. august 2016 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (38),

—

der henviser til studiet med titlen »Transport and tourism for persons with disabilities and persons with reduced mobility« (Transport og turisme for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet), som blev offentliggjort den 8. maj 2018 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (39),

—	der henviser til undersøgelsen med titlen »The Post-2020 European disability strategy« (EU's handicapstrategi efter 2020), som blev offentliggjort den 15. juli 2020 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (40),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »The implementation of the 2015 Concluding Observations of the CRPD Committee by the EU« (EU's gennemførelse af de afsluttende bemærkninger 2015 fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap), som blev offentliggjort den 2. december 2021 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (41),

—

der henviser til det besøg, som Europa-Parlamentets ad hoc-delegation aflagde på den 15. konferencen mellem de stater, der er parter i konventionen om rettigheder for personer med handicap, den 14.-16. juni 2022 i New York på vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 10/2021 af 26. maj 2021 med titlen »Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling« (42),

—	der henviser til Europa 2020-målet for fattigdom, Portoerklæringen, Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021)0102) og dens mål for 2030 vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (43),

—

der henviser til de forordninger, som fastlægger reglerne for EU's finansieringsprogrammer under den flerårige finansielle ramme, navnlig Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Erasmusprogrammet og Fonden for Retfærdig Omstilling, som alle sammen yder finansiel EU-bistand til forbedring af situationen for personer med handicap,

—	der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/951 af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer (44),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer COM(2010)0636),

—	der henviser til arbejdsdokument af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy (2010-2020)« (Statusrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2010-2020) (SWD(2017)0029),

—	der henviser til Kommissionens pilotprojektinitiativ fra 2016-2018 i otte medlemsstater om et EU-handicapkort og undersøgelsen fra 2021 med en vurdering af gennemførelsen af pilotprojektet for EU-handicapkortet og de tilhørende ydelser,

—	der henviser til arbejdsdokument af 20. november 2020 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Evaluation of the European Disability Strategy 2010-2020« (Evaluering af Den Europæiske Unions handicapstrategi 2010-2020) (SWD(2020)0289),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 19. marts 2021 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (»direktivet om racelighed«) og Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (»direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet«) (COM(2021)0139),

—

der henviser til det politiknotat af 21. marts 2022 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlen »People with disabilities and the COVID-19 pandemic: Findings from the Living, working and COVID-19 e-survey« (Personer med handicap og covid-19-pandemien: resultater af e-undersøgelsen om liv, arbejde og covid-19,

—	der henviser til Eurofounds forskningsrapport af 19. april 2021 med titlen »Disability and labour market integration: Policy trends and support in EU Member States« (Handicap og integration på arbejdsmarkedet: politiske tendenser og støtte i EU's medlemsstater),

—	der henviser til Eurofounds politiknotat af 30. november 2018 med titlen »Social and employment situation of people with disabilities« (Den sociale situation og beskæftigelsessituationen for personer med handicap),

—	der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (45),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Andragender,

—	der henviser til skrivelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0284/2022),

A.	der henviser til, at der ifølge de tilgængelige data er ca. 87 millioner personer med en eller anden form for handicap i EU, herunder over 24 millioner personer med alvorlige handicap;

der henviser til, at der ifølge EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 bor mere end 1 mio. børn og voksne med handicap under 65 år og mere end 2 mio. voksne på 65 år og derover på institutioner; der henviser til, at der er en forbindelse mellem stigningen i antallet af personer med handicap og den aldrende europæiske befolkning, og at der bør tages hensyn hertil i EU's politikker;

der henviser til, at det i EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 angives, at 50,8 % af personer med handicap er i beskæftigelse sammenlignet med 75 % uden handicap; der henviser til, at beskæftigelse ifølge EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 blev udpeget som en af de fem vigtigste politiske prioriteter for fremtidige tiltag i evalueringen af handicapstrategien 2010-2020;

der henviser til, at personer med handicap, der bor i EU, fortsat udsættes for forskelsbehandling, herunder nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang, chikane og mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling på alle områder af deres liv, herunder socioøkonomiske ulemper, social isolation, mishandling og vold, herunder kønsbaseret vold, tvangssterilisation og -abort, manglende adgang til samfundstjenester, boliger af lav kvalitet, institutionalisering, utilstrækkelig sundhedspleje og nægtelse af muligheden for at bidrage og engagere sig aktivt i samfundet (46);

der henviser til, at kun 22 af de 27 medlemsstater har undertegnet og ratificeret den valgfrie protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap (47); der henviser til, at Parlamentet i flere beslutninger har overvåget, fremmet og opfordret til fuld gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap samt til at øge kendskabet til rettighederne deri; der henviser til, at Parlamentet ligeledes har understreget nødvendigheden af, at både de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, og EU ratificerer den valgfrie protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap, da dette er et skridt, der vil åbne mulighed for igen at undersøge individuelle eller systemiske tilfælde af forskelsbehandling;

der henviser til, at grundlaget for et tilgængeligt og handicapvenligt Europa er en Union, hvor alle medlemsstaterne anerkender en persons handicapstatus og giver personer med handicap mulighed for fuldt ud at nyde godt af deres frie bevægelighed; der henviser til, at personer med handicap i al deres mangfoldighed har ret til på lige fod med andre at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder; der henviser til, at en fuld og effektiv deltagelse af personer med handicap på alle områder af livet og i samfundet er afgørende for udøvelsen af deres grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at Kommissionen ikke har taget effektive skridt til at sikre retlig harmonisering med konventionen om rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at der hidtil ikke har været nogen revision af den eksisterende lovgivning og politik og ingen revision af retningslinjerne for konsekvensanalyser forud for et lovgivningsforslag;

der henviser til, at manglen på en fælles definition af handicap på EU-plan udgør en væsentlig hindring for en kodifikation af vurderingen af handicap og den gensidige anerkendelse af nationale afgørelser om handicapspørgsmål, navnlig med hensyn til retten til adgang til særlige faciliteter og tjenesteydelser på socialsikringsområdet;

I.	der henviser til, at der på EU-plan kun foreligger meget begrænsede pålidelige og opdelte data om personer med handicap;

J.	der henviser til, at Kommissionen har fremlagt en ambitiøs dagsorden inden for rammerne af strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030;

der er bevidst om, at den eksisterende EU-lovgivning vedrørende rettigheder for personer med handicap ifølge EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder mangler effektiv gennemførelse og håndhævelse; der henviser til, at EU-lovgivningen ikke omfatter mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling, og at der stadig er huller i overvågningen af tilfælde af forskelsbehandling;

der henviser til, at EU-institutionerne bør styrke den strukturerede proces for høring af personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, ved at sikre retten til information og tilgængeligheden af sådanne processer, både med hensyn til onlineplatformes digitale tilgængelighed, tidsrammerne for feedback og sikring af, at der søges input i de faser af lovgivningsprocessen, hvor input stadig kan gøre en forskel; der henviser til, at der stadig mangler gennemsigtighed med hensyn til, hvordan dette input behandles og afspejles i de endelige forslag; der henviser til, at medlemsstaterne og lande uden for EU, navnlig kandidatlandene, også bør gøre mere i denne henseende;

der henviser til, at personer med handicap, hvis rets- og handleevne er blevet nægtet eller begrænset, muligvis ikke vil kunne udøve deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til adgang til domstolsprøvelse, til at stemme og stille op til valg, til at beslutte, hvor de vil bo, og til at underskrive enhver form for kontrakt;

der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse er et væsentligt aspekt af retsstatsprincippet og en grundlæggende rettighed og en forudsætning for at nyde godt af andre menneskerettigheder såsom lighed for loven og overholdelse af en retfærdig rettergang; der henviser til, at artikel 13 i konvention om rettigheder for personer med handicap forpligter de stater, der er parter i konventionen, til at sikre, at personer med handicap »har effektiv adgang til retssystemet på lige fod med andre […]« ved »tilvejebringelse af procesretlig […] tilpasning« og fastsætter, at der skal fremmes passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retsvæsenet;

der henviser til, at eksistensen af et handicap ikke i sig selv berettiger til at fratage personer med handicap deres rets- og handleevne; der henviser til, at enhver form for begrænsning af deres rets- og handleevne bør være tilpasset de pågældendes situation og stå i forhold til deres behov og kun bør kunne forekomme under bestemte betingelser og med fastlagte garantier;

der henviser til, at det af rapporten »Reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet« fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fra 2019 fremgår, at omkring 800 000 EU-borgere var frataget deres ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet pga. et handicap eller mentale sundhedsproblemer, og at millioner af EU-borgere ikke kan afgive deres stemme ved valg til Europa-Parlamentet som følge af tekniske hindringer eller mangel på passende organisatoriske ordninger, der ikke opfylder de behov, der følger med et eller flere handicap;

der henviser til, at personer med handicap under fuldstændigt eller delvist værgemål nægtes stemmeret i 14 medlemsstater (48); der henviser til, at de kun kan udøve deres ret til at stille op til valg til Europa-Parlamentet i syv medlemsstater; der henviser til, at dette er i klar modstrid med artikel 39 og 40 i chartret; der henviser til, at mange adgangsbarrierer stadig forhindrer personer med handicap i at deltage i valg;

der henviser til at pandemien har haft en alvorlige konsekvenser for børn og unges psykiske velvære, især dem med handicap; der henviser til, at covid-19-pandemien også i højere grad end andre har ramt personer med handicap, der bor på institutioner, i lyset af den almindelige praksis med forbud mod besøg på sådanne institutioner; der henviser til, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne øger deres indsats for at forbedre levevilkårene for personer med handicap under fremtidige pandemier;

S.	der henviser til, at EU bør sikre rettighederne og behovene for personer med handicap bedre i sine sundhedspolitikker, f.eks. covid-19-relaterede politikker, strategier for mental sundhed og den europæiske kræfthandlingsplan;

der henviser til, at Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 afspejler en menneskerettighedsbaseret dagsorden for bæredygtig udvikling, der omfatter og er tilgængelig for personer med handicap og kræver, at alle politikker til katastrofeforebyggelse integrerer et handicapperspektiv og fremmer inklusiv risikobetonet beslutningstagning baseret på formidling af oplysninger opdelt efter handicap;

der henviser til, at teknologi med kunstig intelligens (AI) har potentiale til navnlig at forenkle dagligdagen for personer med syns- og hørehandicap samt motoriske og indlæringsmæssige handicap og give dem lettere adgang til kultur, kunst, sport, arbejde og sociale aktiviteter, så de kan leve mere selvstændigt;

der henviser til, at personer med handicap har mindst tre gange så stor risiko for at blive udsat for fysisk, seksuel og følelsesmæssig vold som personer uden handicap; der henviser til, at kvinder og piger med handicap er i øget risiko for kønsbaseret vold; der henviser til, at kvinder med handicap er op til 10 gange mere tilbøjelige til at opleve seksuel vold (49), herunder tvangssterilisation, og at EU-lovgivningen om ligestilling mellem kønnene ikke fuldt ud tager hensyn til deres rettigheder og behov;

der henviser til, at det er afgørende for vedtagelsen af strategier for en inklusiv indsats, at det erkendes, at kvinder og piger med handicap befinder sig i et krydsfelt af vold, køn og handicap; der henviser til, at mange personer med handicap også kan mangle adgang til seksualundervisning, hvilket ellers kunne hjælpe dem med at identificere og forebygge misbrug, og at de står over for øgede hindringer for adgang til domstolsprøvelse og anmeldelse af vold; der henviser til, at kvinder med handicap har større risiko for at blive ramt af fattigdom og isolation end mænd med handicap eller personer uden handicap;

der henviser til, at tilbageholdte med handicap i flere medlemsstater fortsat udsættes for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder; der henviser til, at tilbageholdte med handicap, hvis handicap ikke er anerkendt eller ikke tages tilstrækkeligt i betragtning, står over for skammelige forhold i forbindelse med tilbageholdelse; der henviser til, at medlemsstaterne alt for ofte krænker de grundlæggende rettigheder for tilbageholdte med handicap ved ikke at tage hensyn til deres behov;

der henviser til, at kulturelle skabere — såsom forfattere, udøvende kunstnere og kunstnere — med handicap har vanskeligere ved at få adgang til professionelle og ikkeprofessionelle kunstneriske og kulturelle aktiviteter samt færre muligheder for at udvikle en langsigtet karriere i de kulturelle og kreative industrier; der henviser til, at de ofte udelukkes fra politikker og finansiering inden for de kulturelle og kreative industrier som følge af manglende hensyntagen til f.eks. begrænset mobilitet eller udfordringer i form af bureaukratiske finansieringsprocedurer;

der henviser til, at Unionen er nødt til at yde ekstra støtte til børn med handicap, der er flygtet fra krig, for at imødekomme deres behov; der henviser til, at det af Parlamentets beslutning om EU's beskyttelse af børn og unge, der flygter på grund af krigen i Ukraine, der blev vedtaget i april 2022, fremgår, at der bor mere end 100 000 børn på institutioner og kostskoler i Ukraine, og at halvdelen af dem har handicap;

AA.

der henviser til, at Eurofound-undersøgelser viser, at forskellen i opnåelse af videregående uddannelse mellem personer med og uden handicap mellem 2011 og 2016 er gået fra 7 % til 9 %; der henviser til, at kun 29,4 % af personer med handicap får en videregående uddannelse sammenholdt med 43,8 % af personer uden handicap; der henviser til, at begrænsningerne vedrørende adgang til uddannelse for personer med handicap fører til lavere deltagelse i uddannelsesaktiviteter og risiko for social og økonomisk udelukkelse;

AB.

der henviser til, at EU, dets institutioner og medlemsstater er part i konvention om rettigheder for personer med handicap og er forpligtet til fuldt ud at gennemføre de grundlæggende rettigheder heri, herunder artikel 27 om arbejde og beskæftigelse; der henviser til, at de rettigheder, der er nedfældet i konvention om rettigheder for personer med handicap, langt fra er en realitet for millioner af personer med handicap i EU, ikke mindst pga. manglerne i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet;

AC.

der henviser til, at konvention om rettigheder for personer med handicap anerkender personer med handicaps ret til at arbejde på lige fod med andre, herunder muligheden for at tjene til føden ved at arbejde med noget, de selv har valgt, i et åbent, inklusivt og tilgængeligt miljø; der henviser til, at alle har ret til rettidig og skræddersyet bistand for at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder retten til at modtage støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling, som fastsat i princip 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at personer med handicap i overvældende grad udelukkes fra det åbne arbejdsmarked og nægtes retten til at have et arbejde på lige fod med andre eller møder store vanskeligheder med hensyn til at opnå lige adgang til og lige vilkår på arbejdsmarkedet; der henviser til, at Eurofound-undersøgelser har afsløret, at de vigtigste hindringer for beskæftigelsen af personer med handicap omfatter handicaprelaterede stereotyper, bureaukratiske vanskeligheder med at få adgang til de tilgængelige tjenester, manglende strategiske visioner i forvaltningen, utilstrækkelig overvågning af gennemførelsen af politikker, begrænsede uddannelsesressourcer for arbejdsgivere og mangel på specialiseret støtte;

AD.

der henviser til, at personer med handicap bør have adgang til individualiseret støtte og tilpasninger på arbejdspladsen; der henviser til, at personer med handicap har ret til indkomststøtte, der sikrer deres evne til at leve et værdigt liv, tjenester, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, og et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov; der henviser til, at de ulemper, som personer med handicap oplever, rækker langt ud over beskæftigelsesområdet; der henviser til, at den sociale og økonomiske situation for personer med handicap i EU er betydeligt værre end for personer uden handicap og er synonym med strukturelle eller uddannelsesmæssige ulemper og forskelsbehandling; der henviser til, at det at støtteforanstaltningerne fokuserer på andre områder end beskæftigelse — f.eks. bekæmpelse af fattigdom, adgang til boliger og børnepasning, tilgængelig offentlig transport og personlig bistand — også spiller en rolle med hensyn til at skabe muligheder for, at personer med handicap kan få adgang til og forblive i arbejdsstyrken;

AE.	der henviser til, at det i EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 foreslås, at der indføres et europæisk handicapkort inden udgangen af 2023 med henblik på anerkendelse i alle medlemsstater;

AF.

der henviser til, at teknologiske innovationer såsom etiske og menneskecentrerede AI-systemer har potentiale til at udvikle effektive, tilgængelige og ikkediskriminerende ansættelsesprocedurer, men at ikkeinklusive teknologiske udviklinger kan udgøre en risiko for at tilføje nye hindringer for og nye former for forskelsbehandling af personer med handicap; der henviser til, at artikel 9 i konvention om rettigheder for personer med handicap indeholder et krav om tilgængelig information og adgang til kommunikationsteknologier og -systemer på lige fod med andre; der henviser til, at 64,3 % af alle personer over 16 år med handicap har en internetforbindelse derhjemme sammenlignet med 87,9 % af alle personer uden handicap;

AG.

der henviser til, at Eurofound-undersøgelser har vist, at støtte til iværksætteri og selvstændig virksomhed i form af vejledning, uddannelse og økonomisk støtte kan give personer med handicap mulighed for at være aktive på det åbne arbejdsmarked, hvilket gør det mindre attraktivt for dem at være afhængige af handicapydelser alene; der henviser til, at en sådan støtte skal være målrettet og have tilstrækkelige ressourcer til rådighed;

AH.

der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret de eksisterende hindringer og uligheder for alle personer med handicap; der henviser til, at Eurofounds undersøgelser har vist, at under pandemien risikerede gennemsnitligt 71 % af respondenterne med handicap at få en depression, og 25 % af respondenterne med handicap angav, at de ikke kunne få adgang til psykisk sundhedspleje, hvilket var dobbelt så højt som for respondenter uden handicap; der henviser til, at Eurofounds undersøgelser har vist, at nedlukningerne og restriktionerne som følge af covid-19-pandemien især påvirkede unge med handicap mellem 18 og 29 år, eftersom 51 % af disse respondenter rapporterede, at de følte sig ensomme, hvilket er 19 % flere end unge uden handicap; der henviser til, at planer for tilbagevenden til arbejdet er af afgørende betydning for arbejdstagere, der har mentale sundhedsproblemer;

AI.

der henviser til, at institutionaliseringsniveauet er uændret ti år efter, at EU blev part i konvention om rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at mindst 1,4 mio. mennesker i hele Europa stadig er begrænset til institutioner — et tal, der er forblevet uændret siden konventionens vedtagelse; der henviser til, at det af European Network on Independent Livings undersøgelse fra 2020 om en selvstændig tilværelse fremgår, at 24 ud af 43 lande i Europarådet ikke har nogen afinstitutionaliseringsstrategi, og for de 18 lande, som har en sådan, har 88 % af respondenterne angivet, at strategien enten er utilstrækkelig eller bør forbedres;

AJ.	der henviser til, at 33 lande i Europarådet yder en eller anden form for personlig bistand, mens 97 % af respondenterne har givet udtryk for, at adgangen enten er utilstrækkelig eller bør forbedres;

AK.	der henviser til, at den nuværende lovgivningsramme ikke indeholder en forpligtelse til, at medlemsstaterne skal udpege et ligestillingsorgan, der skal beskytte ofre for forskelsbehandling på grund af handicap;

AL.

der henviser til, at Kommissionen i 2008 fremsatte et forslag om at udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling som fastsat i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, som forbyder forskelsbehandling på grundlag af handicap, alder, seksuel orientering og religion eller tro inden for beskæftigelse og erhverv, til også at gælde uden for arbejdsmarkedet; der henviser til, at ligebehandlingsprincippet med det nye direktiv også vil gælde for uddannelse, adgang til varer og tjenester samt social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje; der henviser til, at dette forslag endnu ikke er blevet vedtaget og har været blokeret i 14 år i Rådet, hvor der kræves enstemmighed for dets vedtagelse;

AM.

der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder, hvorved konventionen er bindende for dem, og der henviser til, at artikel 3, stk. 3, i TEU fastsætter EU's mål om at fremme beskyttelse af barnets rettigheder; der henviser til, at chartretgaranterer, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal beskytte barnets rettigheder, når de gennemfører EU-retten; der henviser til, at Parlamentet med et stort flertal vedtog sin beslutning om en europæisk børnegaranti, hvori det kraftigt anmodede om, at der sikres adgang til inklusiv uddannelse fra den tidlige barndom til teenagealderen for alle børn, herunder romabørn, børn med handicap, statsløse børn og migrantbørn samt børn, der lever i humanitære nødsituationer;

AN.

der henviser til, at adgang til job af høj kvalitet, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhedspleje, social beskyttelse, herunder på tværs af grænserne, en passende bolig, støtte til en selvstændig tilværelse og lige muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter og i samfundslivet er afgørende for livskvaliteten hos personer med handicap og for at mindske fattigdom og sårbarhed og støtte inklusiv og bæredygtig vækst; der henviser til, at nationale mindsteindkomstordninger bør sikre lige adgang for personer med handicap; der henviser til, at personer med handicap også bør have adgang til målrettet bistand til yderligere handicaprelaterede udgifter, som de står over for — med andre ord bør sådanne udgifter ikke dækkes af indkomst alene;

Ret til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet

minder om, at personer med handicap — som fastsat i artikel 19 i konvention om rettigheder for personer med handicap — har ret til et selvstændigt liv og til at modtage tilstrækkelige lokalsamfundsbaserede tjenester; mener, at denne ret kun kan sikres fuldt ud, hvis politikker og lovgivning, der tilbyder alternativer til institutioner, udvikles på nationalt, regionalt og lokalt plan og styres af europæiske standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at afvikle institutionel pleje af personer med handicap som anført i den generelle bemærkning nr. 5 fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap bemærkning og til at udvirke et skift fra institutionelle og andre systemer, der indebærer segregering, til et system, der giver mulighed for social deltagelse, og hvor tjenesteydelser leveres i et tilgængeligt nærmiljø og under fuld hensyntagen til den enkelte person med handicaps behov, vilje og præference, herunder pleje i lokalsamfundet, som foreslået af Kommissionen i den europæiske handicapstrategi 2010-2020; understreger, at stereotyper, ableisme og fejlagtige opfattelser, der forhindrer personer med handicap i at leve selvstændigt, skal udryddes, og at deres bidrag til samfundet skal fremmes; understreger, at adgang til arbejdsmarkedet er afgørende for at sætte personer med handicap i stand til at leve et uafhængigt liv og deltage fuldt ud i samfundslivet;

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage strategier for afinstitutionalisering og til at sikre, at deres love, politikker og programmer om afinstitutionalisering er i overensstemmelse med begrebet om et selvstændigt liv som fastsat i konventionen om rettigheder for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at anvende benchmarks med henblik på at måle fremskridt i denne henseende; opfordrer endvidere Kommissionen til at stå ved sit tilsagn i EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 om at vejlede medlemsstaterne inden 2023 med hensyn til forbedringer vedrørende et selvstændigt liv og inklusionen i samfundslivet; opfordrer medlemsstaterne til at medtage specifikke mål med en fastsat tidsramme i deres strategier for afinstitutionalisering, til at finansiere dem tilstrækkeligt og til at udvikle mekanismer til at sikre effektiv koordinering mellem de relevante myndigheder på tværs af forskellige administrative sektorer og niveauer; beklager, at der er mangel på tilgængelige og økonomisk overkommelige boliger, hvilket er en stor hindring for en selvstændig tilværelse; understreger, at den lokalsamfundsbaserede og selvstændige tilværelse skal styrkes og opnås som et alternativ til institutionelle rammer i overensstemmelse med den generelle bemærkning nr. 5 i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

mener, at lokalsamfundsbaserede støttetjenester og støtteordninger giver personer med handicap en bedre livskvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en personcentreret tilgang og passende støtte, der er nødvendig for at sikre fuld inklusion af personer med handicap;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod at udvikle fælles definitioner af nøglebegreber i forbindelse med gennemførelsen af konvention om rettigheder for personer med handicap såsom »tilgængelighed«, »deltagelse« og en »lokalsamfundsbaseret tilværelse« som et middel til at øge samhørigheden mellem medlemsstaterne og forbedre mobilitet for personer med handicap inden for EU samt til gensidigt at anerkende afinstitutionaliseringen og dens gennemførelsesmetoder;

opfordrer Kommissionen og Eurostat til at afhjælpe manglerne, herunder beskæftigelses- og lønforskellen, i tilgængeligheden, pålideligheden og sammenligneligheden af data vedrørende levevilkårene for personer med handicap i Europa;

fastholder, at de relevante EU-midler bør sigte mod at tilskynde til inklusive, tilgængelige miljøer, tjenester, praksisser og anordninger efter en universel designtilgang og med fremme afinstitutionalisering, herunder stærk støtte til personlig bistand og en selvstændig tilværelse;

glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets meddelelse om en kommende revision af effektiviteten af EU's finansielle bidrag til sikring af ligestilling for personer med handicap; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre sin overvågning af anvendelsen af EU-midler på dette politikområde, herunder overveje suspension, tilbagetrækning og inddrivelse af betalinger, hvis forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder overtrædes; understreger, at segregerede miljøer — uanset deres størrelse — ikke bør finansieres med EU-midler, og at disse midler altid bør være tilgængelige for personer med handicap; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at sikre en hensigtsmæssig opfølgning af Den Europæiske Revisionsrets konklusioner og henstillinger i dens særberetning om kønsbudgettering; understreger, at kønsbudgettering ifølge rapporten er et middel til at opnå ligestilling mellem kønnene, og at foranstaltninger til at opnå ligestilling mellem kønnene skal tage hensyn til årsagerne til forskelsbehandling, herunder handicap;

minder om, at forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 (50) fastsætter, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med EU's politikker for social inklusion; opfordrer derfor til strengere bestemmelser, der forbyder investering af EU-midler i institutionel pleje;

glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ af, hvordan Kommissionen overvåger EU-midler, som anvendes til at fremme retten til et selvstændigt liv for personer med handicap og ældre; understreger, at Den Europæiske Ombudsmand i sine konklusioner opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne og sit eget personale en klarere vejledning om behovet for at fremme afinstitutionaliseringen, og hvordan dette kan opnås i forbindelse med anvendelsen af EU-midler;

Ligestilling og ikkeforskelsbehandling: det presserende behov for et horisontalt direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling

10.

fremhæver, at EU i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap bør integrere et handicapperspektiv i alle sine politikker, programmer og strategier; bifalder henstillingerne i konventionen om rettigheder for personer med handicap og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre, at de følges korrekt; mener, at harmoniseringen af EU-retten med konventionen om rettigheder for personer med handicap er afgørende for at sikre lighed og ikkeforskelsbehandling; fremhæver den rolle, som EU's ramme om konventionen om rettigheder for personer med handicap spiller i denne proces;

11.

glæder sig over det relevante arbejde, som Den Europæiske Ombudsmand udfører som en del af EU's ramme om konventionen om rettigheder for personer med handicap, og som har til formål at beskytte, fremme og overvåge EU-institutionernes gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

12.

opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet og ratificeret den valgfrie protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap, til at gøre det;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at fremme lige rettigheder for personer med handicap uden for EU, især i forbindelse med kandidatlande; understreger i den forbindelse behovet for, at Unionen under tiltrædelsesforhandlingerne rejser spørgsmålet om reformer til forbedring af situationen for personer med handicap;

14.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre forslaget til et EU-direktiv om ligebehandling, der bygger på Parlamentets holdning, ved også at behandle intersektionel forskelsbehandling og udtrykkeligt forbyde forskelsbehandling af enhver kombination af grunde som anført i chartret; opfordrer Rådets formandskab til at anerkende dette direktivs prioritet og drøfte det på højeste niveau; understreger behovet for konkrete foranstaltninger til at fremme vedtagelsen af direktivet og til alternative lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, såfremt direktivet ikke vedtages;

15.

støtter Kommissionens vedtagelse af en ambitiøs strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og opfordrer Kommissionen til at overvåge og sikre medlemsstaternes gennemførelse af strategien; fremhæver behovet for at have en klar rolle for EU's ramme om konventionen om rettigheder for personer med handicap i forbindelse med revisionen af strategien og for systematisk og aktivt at inddrage personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan i en sådan revision; gentager, at Kommissionen skal udvikle disse foranstaltninger i samordning og dialog med personer med handicap og alle involverede organisationer begyndende med Europa-Parlamentets netværk vedrørende FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

16.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med EU's standarder og den ledsagende nationale lovgivning at indsamle opdelte og pålidelige data og statistikker, herunder at sikre, at EU-dækkende statistikker har data opdelt efter typer af handicap og omfatter antallet af personer, der bor på institutioner, med henblik på at udvikle passende og effektive politikker til at sikre et tilgængeligt, inklusivt og lige samfund for alle personer med handicap i EU, uanset hvilket område de bor i — i byer, i landdistrikter eller fjerntliggende områder;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden, især blandt børn og unge, og gennemføre klart strukturerede høringer med deltagelse og inddragelse af de direkte berørte personer og de civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer dem, for at opnå en reel forståelse af handicap på alle niveauer i samfundet;

18.

mener, at der er behov for udveksling af god praksis på europæisk plan om vellykkede projekter med inddragelse af personer med handicap på alle områder, samt offentlige oplysningskampagner om, hvordan dette kan opnås, i overensstemmelse med artikel 27 i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til den enestående situation for forfattere, udøvende kunstnere og kunstnere med handicap i forbindelse med udviklingen af alle relevante politikker, finansieringsprogrammer og aktiviteter og til at fjerne alle hindringer for at sikre lige rettigheder og lige muligheder for alle personer i de kulturelle og kreative industrier, navnlig ved at indføre foranstaltninger, der giver alle mulighed for lige adgang, deltagelse og repræsentation i alle kulturelle industrier;

20.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidig EU-lovgivning om AI omfatter den bredest mulige vifte af brugere og gør adgangen til AI-systemer let og tilgængelig for personer med handicap i overensstemmelse med den europæiske retsakt om tilgængelighed;

21.

minder medlemsstaterne om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 11.7, hvis formål er at give universel adgang til sikre, inklusive og tilgængelige grønne og offentlige rum, navnlig for børn og kvinder, personer med handicap og ældre inden 2030;

De mest udsatte personer med handicap

22.

fordømmer den omstændighed, at visse personer med handicap er i større risiko for at blive ofre for en form for forskelsbehandling og vold, f.eks. kvinder og piger, børn, ældre, personer, der oplever hjemløshed, tilbageholdte, migranter og flygtninge, racialiserede personer og personer med etnisk baggrund såsom romaer og LGBTIQ+-personer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om disse personers specifikke udfordringer, rettigheder og behov gennem målrettede foranstaltninger for at sikre adgang til domstolsprøvelse, tjenester til bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre og for at fjerne hindringer for anmeldelse af forskelsbehandling og vold;

23.

understreger, personer med handicap, navnlig kvinder med handicap, fortsat udsættes for mangeartet og intersektionel forskelsbehandling på grund af deres handicap og deres køn, race, etnicitet, alder, religion eller tro, seksuelle orientering, migrationsstatus eller socioøkonomiske baggrund; understreger, at kvinder og piger med handicap i særlig grad udsættes for kønsbaseret vold, og at den type kønsbaserede vold, som kvinder og piger med handicap udsættes for, kan omfatte fysisk, seksuel, psykisk og økonomisk vold; er bekymret over, at kvinder med handicap ofte udsættes for kønsbaseret vold fra partnere eller familiemedlemmer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der indføres tilgængelige mekanismer til anmeldelse af vold mod personer med handicap samt støttetjenester for ofre;

24.

anerkender den vigtige rolle, som omsorgspersoner spiller i livet for personer med handicap, og de hindringer, de står over for i forbindelse med udførelsen af deres arbejde; understreger, at personer med handicap, navnlig kvinder, sættes i en mere sårbar situation grundet deres juridiske, økonomiske og sociale afhængighed af deres omsorgspersoner; er bekymret over de rapporterede tilfælde, hvor omsorgspersoner har begået vold mod personer med handicap, enten i hjemmet eller på institutioner;

25.

noterer sig, at Kommissionen i EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 forpligtede sig til at lægge særlig vægt på kvinder med handicap, som har to til fem gange så stor risiko for at blive udsat for vold end andre kvinder (51); opfordrer Kommissionen til at integrere og tage hensyn til situationen for kvinder med handicap i EU's politikker og foranstaltninger;

26.

er dybt bekymret over, at kvinder og piger med handicap alt for ofte nægtes adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, navnlig til gynækologiske tjenester, at de også nægtes informeret samtykke til anvendelse af prævention, og at de endog risikerer tvangssterilisation (52); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der beskytter den fysiske integritet, valgfrihed og selvbestemmelse med hensyn til personer med handicaps seksuelle og reproduktive liv;

27.

glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet samt over visse medlemsstaters engagement og de skridt, der er taget i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger for at bekæmpe kønsbaseret vold, herunder målrettet støtte til personer med handicap; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilrettelægge specifikke uddannelseskurser og bevidstgørelsesaktiviteter om kønsbaserede voldsreaktionssystemer, som bør sikre deltagelse af kvinder med handicap og give dem oplysninger om deres rettigheder; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne skal udforske det unikke krydsfelt mellem køn og handicap mere indgående for at sikre, at kompleksiteten af kønsbaseret vold mod kvinder og piger med handicap forstås og behandles korrekt;

28.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til den ramme, der er fastsat i artikel 33, stk. 2, i konventionen om rettigheder for personer med handicap, for at sikre, at nationale ligestillingsorganer udfører deres opgaver effektivt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde den nødvendige bistand i den henseende;

29.

glæder sig over og støtter Kommissionens lovgivningsmæssige initiativ om minimumstandarder for ligestillingsorganer, som vil opfordre medlemsstaterne til at udvide ligestillingsorganernes mandat til at beskytte ofre for forskelsbehandling på grund af handicap; opfordrer Kommissionens til at fremsætte et sådant forslag hurtigst muligt;

30.

opfordrer indtrængende Rådet til at foretage EU's ratificering af Istanbulkonventionen baseret på en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres af alle medlemsstater, eftersom den er et afgørende værktøj i bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger med handicap;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forhindre isoleringen af kvinder med handicap i al deres mangfoldighed gennem tværgående og strukturelle foranstaltninger såsom uddannelse og aktiviteter til bevidstgørelse af kvinder med handicap samt deres familier og omsorgspersoner;

32.

er bekymret over situationen for tilbageholdte med handicap i medlemsstaterne, uanset deres type handicap; beklager den kendsgerning, at der i visse medlemsstater ikke tages fuldt hensyn til den sårbare situation for tilbageholdte med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der et den nødvendige infrastruktur for tilbageholdte med handicap, og at der er tilstrækkelige midler til at dække deres specifikke behov, at tilgængelighed sikres, og at der er rimelige tilpasninger; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre respekt for og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for tilbageholdte, navnlig dem, der befinder sig i sårbare situationer, såsom sindslidende og personer med handicap, herunder vedtagelse af fælles europæiske standarder og regler for tilbageholdelse i alle medlemsstater;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at garantere retten til uddannelse for alle børn med handicap ved at sikre, at de har lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet fra den tidlige barndom til ungdomsårene navnlig gennem etablering af tilpasset infrastruktur og specialiseret uddannelse til undervisere og ledsagende personale; understreger, at der bør lægges særlig vægt på tilgængeligheden af skoletjenester for børn med handicap; fremhæver, at børn med handicap fortsat er uforholdsmæssigt repræsenteret i institutionel pleje, forbliver i institutioner på lang eller permanent basis og står over for en høj grad af forskelsbehandling og forsømmelse;

34.

understreger, at personer med handicap er i større risiko for at blive ofre for hadefuld tale og hadforbrydelser; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide listen over »EU-forbrydelser« til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser;

Lighed for loven

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at fjerne de begrænsninger af rets- og handleevnen, der står i vejen for de rettigheder for personer med handicap, som er nedfældet i traktaterne, herunder at træffe foranstaltninger til at erstatte beslutningstagning med støttet beslutningstagning i hele EU på en måde, som respekterer individets selvstændighed, vilje og præferencer;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre særlige programmer, der vil gøre det muligt at skifte fra at berøve personer med psykosociale handicap deres rets- og handleevne til ordninger om støttet beslutningstagning;

37.

glæder sig over, at EU's resultattavle for retlige anliggender i 2022 for første gang har taget hensyn til de særlige behov hos personer med handicap i forbindelse med adgang til domstolsprøvelse;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at fjerne de hindringer, herunder kulturelle hindringer, som personer med handicap står over for med hensyn til adgang til domstolsprøvelse, ved at afhjælpe den manglende bevidsthed om handicap og konventionen om rettigheder for personer med handicap blandt de retlige tjenester, herunder ved at afsætte tilstrækkelige midler til uddannelse af retsvæsenets personale og yde støtte til ofre med handicap, navnlig når offeret er finansielt eller socialt afhængig af krænkeren; bemærker, at klagemekanismer, både juridiske og ikkejuridiske, bør være lettere tilgængelige for personer med handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage bevidsthed om handicap og mangeartet og intersektionel forskelsbehandling i ansættelseskriterierne for personale, navnlig personale i retsvæsenet og fængselspersonale, der beskæftiger sig med personer med handicap;

39.

understreger, at faciliteter og tjenester skal være tilgængelige for at sikre lige adgang til domstolsprøvelse og passende bistand til de personer, der oplever vanskeligheder med at udøve deres rets- og handleevne; minder om, at kommunikationsvanskeligheder kan få alvorlige konsekvenser med hensyn til adgangen for tilbageholdte med handicap til information i tilgængelige formater og aktiviteter, der er tilpasset deres handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre personer med handicap en sikker og effektiv adgang til domstolsprøvelse til en overkommelig pris og til at sikre, at der ydes bistand og tilgængelig kommunikation og information i alle faser af processen;

40.

minder om, at de gentagne overførsler og den manglende kontinuitet i plejen samt manglen på rets- og fængselspersonale, herunder sundhedspersonale med tilstrækkelig uddannelse i at hjælpe tilbageholdte med handicap, forværrer deres sårbarhed og isolation;

41.

opfordrer Kommissionen til at oprette et program for finansiering af dækningen af retssager i forbindelse med retssager, hvor medlemsstaternes regeringer er anklaget for forskelsbehandling af personer med handicap; foreslår, at denne finansiering tages fra den nuværende Europæiske Socialfond Plus (ESF+);

42.

opfordrer Kommissionen og Eurofound til at fremlægge solide data om og omfattende forskning i indvirkningen af begrænsninger i rets- og handleevnen på livet for personer med handicap, herunder personer med psykosociale handicap;

Deltagelse i det politiske og offentlige liv: »Nihil de nobis, sine nobis« (»intet om os uden os«)

43.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at reformere den europæiske valglov og al relevant national lovgivning for at sikre, at alle personer med handicap kan stemme og stille op til valg på lige fod med andre; understreger, at afgørelser om fratagelse af rets- og handleevne på grund af handicap, der træffes af oprindelsesmedlemsstaten, ikke bør medføre, at unionsborgere ikke kan stille op som kandidat i deres bopælsmedlemsstat, hvis lovgivningen i den pågældende medlemsstat opretholder denne ret for alle personer med handicap uden begrænsninger; opfordrer Kommissionen til, navnlig med henblik på det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024, at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre retten til at stemme uafhængigt og i hemmelighed og sikre, at personer med handicap har lige muligheder for at føre valgkampagne; understreger, at der i mange tilfælde ikke findes infrastrukturer, der giver personer med handicap mulighed for at udøve deres demokratiske stemmeret; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at valgstederne er tilgængelige for personer med handicap; minder igen om bestemmelserne i Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 vedrørende de politiske rettigheder for personer med handicap;

44.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage personer med handicap i al deres mangfoldighed og med alle baggrunde i EU's beslutningstagning; mener, at lederskabet for personer med handicap bør fremmes yderligere gennem større investeringer i organisationer for personer med handicap (handicaporganisationer) for at lette deres meningsfulde deltagelse og styrke deres indflydelse på beslutningstagningen;

45.

opfordrer de europæiske nationale, regionale og lokale politiske partier til at opstille en større andel af kandidater med handicap til valgene; opfordrer de udpegede valgmyndigheder i medlemsstaterne til at indsamle data om valgstedernes tilgængelighed, herunder oplysninger om, hvorvidt de er tilpasset eller ej til at imødekomme behovene hos personer med handicap, og til at rapportere dette til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet senest et år efter afholdelsen af et valg til Europa-Parlamentet;

46.

er af den faste overbevisning, at det vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre det muligt for personer med handicap reelt at deltage i det politiske og offentlige liv at nedbryde barriererne ved at fremme og anvende tilgængelighedsforanstaltninger og specifikke kommunikationsformater såsom letlæseligt sprog, blindskrift og tegnsprog; understreger behovet for at gøre digitale tjenester mere tilgængelige for personer med handicap;

47.

anerkender udviklingen af nye teknologier og deres potentiale for personer med handicap; tilskynder Kommissionen til at investere i udvikling af IKT-applikationer (informations- og kommunikationsteknologi), der gør det muligt at kommunikere og oversætte tegnsprog og blindeskrift;

48.

opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke og fremme de aspekter i programmet Et Kreativt Europa, der fremmer inklusion, med henblik på at øge den kulturelle deltagelse i hele Unionen som del af fremskridt på vejen mod et mere inklusivt samfund, navnlig med hensyn til personer med handicap, og tilskynde til deres aktive deltagelse i kreative processer samt publikumsopbygning;

Behovet for en gennemførelsesplan for handicapvenlig katastroferisikostyring på EU-plan

49.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deltagelsen af personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, i beslutningsprocessen vedrørende udformning, forvaltning, finansiering og gennemførelse af politikker og programmer om katastroferisikoreduktion; opfordrer til, at perspektiverne for personer med handicap integreres i EU's krisehåndteringsberedskab;

50.

mener, at disse programmer bør omfatte mainstreaming på tværs af forskellige sektorer og forvaltningsniveauer og fastsætte specifikke mål og tidsfrister for at opnå udviklingen af en handlingsplan for katastroferisikoreduktion, der omfatter personer med handicap, med henblik på at nå Sendairammen;

51.

understreger, at EU's politikker og programmer skal understøttes af opdelte dokumentationsgrundlag og data; fremhæver behovet for at støtte og finansiere forskning for bedre at forstå katastrofernes indvirkning på personer med handicap og deres evne til at håndtere dem;

52.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre deres krisekommunikation og til at sikre brug af formater, der giver personer med handicap adgang til relevant information; noterer sig med bekymring konklusionerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om de væsentlige mangler på dette område under covid-19-pandemien;

53.

bemærker, at personer med handicap er blandt de mest marginaliserede og udsatte befolkningsgrupper i ethvert kriseramt samfund; understreger endvidere, at personer med handicap i situationer med væbnede konflikter som følge af krig kan blive udsat for voldelige angreb, tvangsfordrivelse og vedvarende forsømmelse i den humanitære indsats over for civile, der er fanget i kampene, og ofte bliver efterladt i deres hjem eller i forladte landsbyer i dage eller uger med ringe adgang til mad eller vand; minder i denne henseende om betydningen af EU-strategien for børns rettigheder, børnegarantien, EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og alle EU's eksisterende retlige instrumenter, som støtte for medlemsstaterne til at hjælpe dem med at tage sig af de særlige behov, som flygtninge med handicap har, og beskyttelsen og plejen af dem, herunder direktivet om midlertidig beskyttelse (53);

Fri bevægelighed og gensidig anerkendelse: behovet for at udvide fordelene ved EU-handicapkortet

54.

understreger det uundværlige behov for gensidig definition, diagnosticering og anerkendelse af handicapstatus på alle områder i hele EU og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde i denne henseende for at sikre anerkendelse af handicapstatus for dem, der bevæger sig rundt i EU, og for at sikre fri bevægelighed for personer med handicap i alle medlemsstater;

55.

glæder sig over Kommissionens meddelelse i dens hensigtserklæring fra 2022 til Parlamentet om, at den vil fremsætte et lovgivningsforslag om et europæisk handicapkort i 2023, som også indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023;

56.

er af den faste overbevisning, at EU-handicapkortet bør være baseret på bindende EU-lovgivning og bør dække en række forskellige områder ud over kultur, fritid og sport; understreger, at handicapkortet som standard også bør kunne bruges i nationale, regionale og lokale offentlige servicer såsom transport, have et særligt EU-websted og en tilgængelig onlinedatabase, der er tilgængelig på alle EU-sprog, herunder specifikke kommunikationsformater såsom letlæseligt sprog, blindskrift og tegnsprog; anmoder endvidere Kommissionen om at overveje forvaltningen af gennemførelsen af EU-handicapkortet, der skal finansieres under ESF+;

57.

er af den faste overbevisning, at personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages tæt i gennemførelsen af og kommunikationen omkring EU-handicapkortet; mener, at dette først og fremmest kræver en gennemgang af de eksisterende love og politikker, skal bakkes op af en stærk bevidstgørelsesproces, skal efterfølges af specifikke konsekvensanalyser baseret på opdelte data og skal føre til konkrete gennemførelsesforanstaltninger;

Fremme af almene inklusive uddannelsesmiljøer og sikring af tilgængelig sundhedspleje af høj kvalitet

58.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette adgangen til og udøvelsen af inklusiv kvalitetsuddannelse for alle lærende med handicap, herunder for e-learning og livslang læring, i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap og medtage handicapspecifikke indikatorer fra Europa 2020-strategien i forbindelse med forfølgelsen af uddannelsesmålet; understreger betydningen af at sikre lige adgang til undervisning i klasseværelser for elever og studerende, herunder førskoleundervisning, uanset om de har et handicap eller ej; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i Erasmus+ programmet og til at udnytte de finansieringsmuligheder, det tilbyder;

59.

beklager medlemsstaternes begrænsede investeringer i strukturer til personer med handicap, der har behov for specifikke medicinske behandlinger af specialiserede fagpersoner, hvilket i nogle tilfælde, især for unge i skolealderen, tvinger dem til at opholde sig langt væk fra deres familier for at få adgang til passende strukturer i andre medlemsstater;

60.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at digitale miljøer er tilgængelige for alle; fremhæver, at undertekstning, letlæselig information, tegnsprogstolkning og tilgængelige websteder er afgørende for at kunne tilbyde uddannelse og information til personer med handicap;

61.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap, herunder psykosociale handicap, får samme udvalg, kvalitet og standarder for gratis eller prismæssigt overkommelige sundhedsydelser og programmer, som tilbydes andre personer, herunder adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og -initiativer under den europæiske kræfthandlingsplan;

62.

anbefaler på det kraftigste, at EU-midlerne støtter udviklingen i medlemsstaterne af tjenester vedrørende sygdom, der omfatter personer med handicap; foreslår Kommissionen at overveje at udvikle tilgængelighedsstandarder for screeningsudstyr;

63.

mener, at tilgængelige folkesundhedskampagner og meddelelser om forebyggelse, screening og behandling af sygdom skal omfatte personer med handicap og formidles i forskellige tilgængelige formater såsom tegnsprog, blindeskrift og letlæselige formater;

64.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre kontinuitet i pleje og støtte, som ofte stopper efter skolegangen og forårsager vanskeligheder i forbindelse med overgangen til arbejdsmarkedet, afbrydelser i støtten til beskæftigelsesmuligheder og i evnen til at leve uafhængigt;

65.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har lige muligheder på arbejdsmarkedet, adgang til inklusiv og almen uddannelse, sundhedstjenester og lige adgang til transport ved at fjerne de grundlæggende hindringerne for det sociale liv og indarbejde ensrettede udformningsprincipper i forbindelse med infrastrukturelle og digitale investeringer i hele EU;

66.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende og tværgående EU-strategi for mental sundhed som en passende opfølgning af det europæiske handlingsgrundlag for mental sundhed og for at forbedre EU-Compass for tiltag vedrørende mental sundhed og trivsel; bemærker, at denne strategi bør sigte mod at pålægge medlemsstaterne at integrere mental sundhedspleje med fysisk pleje i betragtning af den tætte sammenhæng mellem de to, herunder med særlig fokus på personer med handicap, at levere effektiv pleje på grundlag af evidens og menneskerettighederne og at udvide antallet af tilbudte tjenester for at give flere mennesker adgang til behandling; opfordrer især medlemsstaterne til inden for deres relevante EU-midler at medtage forbedring af neuropsykiatriske tjenester for børn og unge, som i særlig grad har lidt under pandemiforanstaltningerne, der har medført øgede problemer, fattigdom og psykologisk mistrivsel med dramatiske konsekvenser;

67.

opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, så det er på linje med konventionen om rettigheder for personer med handicap, og sikre reel adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet på tværs af landegrænser for personer med handicap;

Fremme af inklusiv beskæftigelse

68.

fremhæver, at udøvelsen af retten til at arbejde for personer med handicap (54) er tæt forbundet med foranstaltninger til bekæmpelse af direkte og indirekte forskelsbehandling, fattigdom og hindringer inden for sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, bolig, pleje, personlig mobilitet, bebyggede omgivelsers tilgængelighed, adskillelse og institutionalisering; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive og konkrete foranstaltninger til at fremme lighed, mangfoldighed og horisontal inklusion af personer med handicap og deres familier i alle dele af samfundet, bl.a. gennem personlig bistand, en uafhængig tilværelse, social beskyttelse, bevidstgørelse og et miljø uden hindringer; minder om, at integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet ikke blot er afgørende for den sociale inklusion og lige muligheder, men også giver betydelige muligheder for økonomisk uafhængighed for personer med handicap, og gavner økonomien som helhed;

69.

beder Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om at samarbejde med nationale arbejdstilsyn om at gennemføre den eksisterende lovgivning; anbefaler, at arbejdsinspektørerne overvåger offentlige og private arbejdsgivere for at sikre overholdelsen af ansættelsesrettigheder for personer med handicap;

70.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en helhedsorienteret livscyklustilgang, som støtter forebyggelse af forskelsbehandling og sikrer effektiv fastholdelse og inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og integrere konventionen om rettigheder for personer med handicap i alle lovgivningsmæssige, politiske og finansieringsmæssige foranstaltninger, navnlig vedrørende den sociale inklusion og inklusionen på arbejdsmarkedet af personer med handicap; opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

71.

glæder sig over den politiske drøftelse den 16. juni 2022 blandt beskæftigelses- og socialministrene om beskæftigelse af personer med handicap, hvordan man kan fjerne hindringer for at ansætte personer med handicap og foranstaltninger til at fremme deres integration på arbejdsmarkedet; ser frem til konkrete opfølgende foranstaltninger fra medlemsstaternes side;

72.

understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på beskæftigelsessituationen for personer med handicap, der tilhører etniske minoriteter, såsom migranter, flygtninge, romaer og personer af afrikansk oprindelse;

73.

understreger, at det er nødvendigt at fastlægge en menneskerettighedsbaseret tilgang som den ramme, inden for hvilken samfundet drøfter handicap, og at støtte til personer med handicap skal tilpasses i overensstemmelse hermed; fremhæver vigtigheden af en helhedsorienteret definition og anvendelse af tilgængelighed og værdien heraf som et uundværligt grundlag for, at personer med handicap kan opnå lige muligheder som anerkendt i konventionen om rettigheder for personer med handicap og i overensstemmelse med bemærkning nr. 2 hertil, under hensyntagen til forskelligartetheden af behovene for personer med handicap og fremme af universelt design som et princip i EU (55);

74.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at påbegynde revisionen af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, navnlig med hensyn til harmoniserede minimumsstandarder for rimelige tilpasninger for arbejdstagere med handicap, med henblik på fuldt ud at harmonisere det med bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap og gennemføre en deltagerbaseret proces, som har til formål at sikre direkte og fuld inddragelse af de organisationer, der repræsenterer personer med handicap;

75.

understreger betydningen af aktivt at inddrage personer med handicap, deres familier og de organisationer, der repræsenterer dem, i udviklingen og gennemførelsen af alle foranstaltninger, der påvirker dem; understreger betydningen af at integrere hensyn til handicap på arbejdspladsen og den rolle, som arbejdsmarkedsdialog og uddannelse af arbejdsgiverne spiller i den henseende; opfordrer medlemsstaterne til at træffe aktive foranstaltninger til at sikre ikkeforskelsbehandling af alle og sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre;

76.

understreger, at chikane på arbejdspladsen, herunder seksuel chikane og repressalier for at give sin mening til kende, er en hæmsko for adgangen til arbejde og beskæftigelse, jobfastholdelse og lige karriereveje, især for kvinder med handicap (56), og at der er behov for specifikke foranstaltninger i medlemsstaterne for at forhindre, bekæmpe og sanktionere chikane mod personer med handicap;

77.

mener, at indkomststøtteordninger, handicaprelateret bistand og aktiv beskæftigelsesstøtte supplerer hinanden med hensyn til at fremme en fuld og effektiv inddragelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet, eftersom lønninger ikke er nogen erstatning for dækning af yderligere udgifter vedrørende handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opdele indkomststøtte og aktiv beskæftigelsesstøtte og handicaprelateret bistand (57) for at sikre, at reglerne for støtteberettigelse er så inklusive som muligt, og til at dække yderligere handicaprelaterede udgifter, bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde og sikre lighed, værdighed og autonomi for personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lignende løsninger for omsorgspersoner for personer med handicap, så de kan tjene penge ud over deres plejerelaterede ydelser;

78.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder princippet om ligebehandling og lige løn for arbejde af samme værdi for alle arbejdstagere; insisterer endvidere på, at arbejdstagere med handicap på beskyttede værksteder i det mindste bør være sikret rettigheder og status svarende til arbejdstagerrettighederne for personer, som arbejder på det ordinære arbejdsmarked; mener, at disse værksteder bør følge en individualiseret tilgang og så vidt muligt kun anvendes som en midlertidig mulighed for personer med handicap i deres arbejdsliv; mener endvidere, at disse værksteder bør sigte mod at fremme kompetenceudvikling og støtte overgangen til det ordinære arbejdsmarked; insisterer på, at personer med handicap, der arbejder i sådanne miljøer, bør beskyttes af eksisterende retlige rammer, som omfatter social beskyttelse og arbejdsvilkår, herunder beskyttelse af mindstelønninger på lige fod med andre, i overensstemmelse med artikel 27 i konventionen om rettigheder for personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle inkluderende modeller for beskyttet og støttet beskæftigelse, der overholder rettighederne for personer med handicap, og som fungerer som et middel til effektiv inklusion og senere overgang til det ordinære arbejdsmarked; understreger, at det er vigtigt for personer med handicap at finde beskæftigelse af høj kvalitet, der matcher deres færdigheder og ambitioner, og at uddannelse, opkvalificering og omskoling af personer med handicap bør give reelle evner og færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af eksisterende beskyttede værksteder med hensyn til at give personer med handicap færdigheder til at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen til at overvåge processen;

79.

bemærker, at covid-19-krisen har ført til øget fjernarbejde, og at telearbejde kan bidrage til at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap som en form for tilpasning til handicap og et redskab til at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og mindske smerte- og træthedsrelaterede hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet; advarer imidlertid mod, at arbejdsgiverne bruger telearbejde til at undgå at træffe rimelige tilpasningsforanstaltninger eller skabe en inklusiv kultur på arbejdspladsen for arbejdstagere med handicap (58), eftersom dette kan isolere og påvirke deres mentale helbred; opfordrer til, at fremtidige politikker for telearbejde bør udvikles ud fra et perspektiv med udgangspunkt i handicaprettigheder og inddrage personer med handicap i forbindelse med deres udformning, når der forhandles nye kollektive aftaler om telearbejde, og når virksomhederne reviderer deres politikker for telearbejde for at sikre, at de er handicapvenlige; minder om, at der er behov for lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse for personer med handicap og for deres tilegnelse af digitale færdigheder og adgang til relateret digital infrastruktur, både i byområder og i landdistrikter og fjerntliggende områder, for at sætte personer i stand til at udnytte de nye beskæftigelsesmuligheder, som digitaliseringen skaber; fremhæver, at rimelige tilpasninger er en ret for arbejdstagere med handicap, og mener, at de offentlige myndigheder bør øge omfanget af bevidstgørelsesforanstaltninger og -programmer om færdigheder og evner hos personer med handicap og private og offentlige arbejdsgiveres viden om rimelige tilpasninger for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap og sikre, at de ansvarlige har redskaberne til at ansætte, støtte og fastholde arbejdstagere med handicap;

80.

bemærker, at fremme af ældres rettigheder hænger tæt sammen med opnåelsen af lige rettigheder for personer med handicap, eftersom der er større sandsynlighed for, at ældre har et handicap, og over 46 % af de ældre på 60 år og derover har et handicap; understreger på baggrund af de demografiske ændringer, navnlig en aldrende befolkning, at det er nødvendigt at tackle nye udfordringer i forbindelse med den højere forekomst af handicap forbundet med arbejdsstyrkens aldring og den højere forekomst af ansatte med kroniske sygdomme; understreger betydningen af at udvikle politikker, herunder fleksible arbejdstider, for at hjælpe arbejdstagere med handicap med at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet, og omsorgstjenester for personer med handicap, herunder standarder for uddannelse af personale og standarder for personlig bistand;

81.

opfordrer medlemsstaterne til at overvåge overholdelsen af princip 2 og 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der sikrer ligebehandling og lige muligheder med hensyn til deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling mellem mænd og kvinder, uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; opfordrer til overvågning af vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

82.

opfordrer medlemsstaterne til at yde skræddersyet støtte til personer med handicap for så vidt angår adgang til kompetenceudvikling, erhvervsuddannelse og beskæftigelse for at sikre inklusive og aktive arbejdsmarkedspolitikker; opfordrer arbejdsformidlingerne og den offentlige og private sektor til at indføre individualiserede foranstaltninger til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap og fastholdelsen af dem på arbejdsmarkedet med henblik på at overholde konventionen om rettigheder for personer med handicap og udveksle bedste praksis om ansættelse af personer med handicap gennem det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde vejledning, uddannelse og økonomisk bistand til støtte for jobskabelse, rekruttering, iværksætteri og selvstændig virksomhed for personer med handicap, bl.a. gennem ESF+; understreger den positive rolle, som socialøkonomien kan spille for beskæftigelsen af personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at tilskynde personer med handicap til at skabe socialøkonomiske enheder og til at iværksætte indkomstskabende aktiviteter;

83.

mener, at arbejdsmarkedsstøtteforanstaltninger skal tage hensyn til handicap og omfatte skræddersyede politiske tiltag for at støtte inklusionen af personer med handicap i beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at støtte jobmatchning, erhvervsfaglig profilering, sideløbende beskæftigelse og erhvervsuddannelse, støtte ved indføring, oplæring på arbejdspladsen, karriereudvikling og mentorordninger samt inklusiv og tilgængelig erhvervsuddannelse for at støtte den nødvendige integration og fastholdelse af personer med handicap på arbejdspladsen; understreger, at foranstaltninger til at forbedre inklusion og beskæftigelse af personer med handicap ikke vil være reelt effektive uden også at tackle handicaprelaterede stereotyper og stigmatisering på arbejdspladsen og i samfundet som helhed; understreger i den forbindelse betydningen af bevidstgørelse og uddannelse af undervisere, arbejdsgivere og arbejdstagere samt den brede offentlighed med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap, ændre indstilling og sikre et ægte inkluderende samfund;

84.

understreger, at den lave erhvervsfrekvens for personer med handicap udgør en hindring for socioøkonomisk integration, hvilket skal forbedres gennem europæiske og nationale programmer, der sigter mod aktivering og uddannelse af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet; understreger, at det er afgørende at støtte og fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet af personer med handicap, men at det også er nødvendigt at indføre tilstrækkelige og inklusive sociale beskyttelsesmekanismer for at sikre, at der er støtte til rådighed for alle personer med handicap;

85.

gentager opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at vurdere væsentlige tendenser for det fremtidige arbejde ud fra et handicapperspektiv med henblik på at identificere og iværksætte særlige tiltag for at gøre arbejdsmarkedet mere inkluderende og reducere den digitale kløft; understreger vigtigheden af at gøre bedre brug af innovative teknologier for at skabe lige vilkår og fjerne hindringer for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, især på det digitale arbejdsmarked, og for at hjælpe personer med handicap med at få adgang til digitale redskaber og software, som er uundværlige for, at de kan føre en selvstændig tilværelse; understreger behovet for at beskytte personer med handicap mod forskelsbehandling grundet i kunstig intelligens i beslutninger i forbindelse med ansættelser, udvælgelser, forfremmelser og opsigelser; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre rækkevidden af uddannelseskurser inden for digitale færdigheder for grupper af personer, der risikerer udstødelse, bl.a. personer med handicap og ældre, så de kan integreres bedre i det sociale liv og på arbejdsmarkedet, og sikre bedre adgang til e-tjenester og forvaltning;

86.

støtter kraftigt forskning, sociale investeringer og målrettede initiativer på EU-plan for programmer og tjenester, der har vist sig at være effektive med hensyn til at støtte langsigtet integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet, med særligt fokus på personer inden for autismespektret; foreslår, at medlemsstaterne bør bestille en undersøgelse af modeller og programmer, hvor et evidensgrundlag endnu ikke eksisterer, og yde støtte til innovation inden for levering af tjenesteydelser, f.eks. kunstig intelligens i forbindelse med kompenserende teknologier (59);

87.

opfordrer medlemsstaterne, navnlig de nationale koordinatorer i deres flerårige nationale strategier under den europæiske børnegaranti, til at være særligt opmærksomme på behovene hos børn med handicap og sikre effektiv og gratis adgang til kvalitetstjenester, navnlig inklusiv uddannelse; opfordrer dem til at sikre effektiv adgang til sund ernæring og passende boliger for alle flygtningebørn med handicap på lige fod med børn i værtslandene i overensstemmelse med Rådets henstilling (EU) 2021/1004 for at sikre, at nationale integrerede foranstaltninger tager hensyn til intersektionelle ulemper; opfordrer derfor medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til hurtigst muligt at øge finansieringen af den europæiske børnegaranti med et særskilt budget på mindst 20 mia. EUR; tilskynder i denne forbindelse alle medlemsstater til at afsætte mere end de mindst 5 % af midlerne fra EFS+ under delt forvaltning til støtteaktiviteter under den europæiske børnegaranti; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at gennemføre den forbedrede ungdomsgaranti for at sikre tilbud af høj kvalitet, herunder rimelige lønninger, adgang til social beskyttelse og arbejdsmiljøer, der er tilpasset behovene hos personer med handicap;

88.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, der indfører en plejeorlov på fem arbejdsdage om året; insisterer på, at særlige ordninger vedrørende plejeorlov, fædreorlov, forældreorlov og fleksibel arbejdstid bør overvejes for forældre i særlig ugunstigt stillede situationer, såsom forældre med handicap eller forældre til børn med handicap eller langtidssygdom, uden at der er følger fra arbejdsgiverens side;

89.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre bedre arbejds- og levevilkår, bl.a. gennem tilstrækkelige mindstelønninger og løngennemsigtighedstiltag, for at reducere lønforskellen for personer med handicap og opnå inklusiv og bæredygtig vækst på arbejdsmarkedet; understreger vigtigheden af en hurtig vedtagelse af direktivet om mindstelønninger og løngennemsigtighed, hvilket skal gælde fuldt ud for personer med handicap;

90.

opfordrer Kommissionen til at udvikle og fremme en europæisk retlig ramme for inklusive virksomheder med henblik på at skabe varig beskæftigelse for personer med handicap.

o o

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11.

(3) https://reliefweb.int/report/world/covid-19-gender-and-disability-checklist-preventing-and-addressing-gender-based

(4) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/qe-02-19-153-da-n.pdf

(5) EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

(6) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14.

(7) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34.

(8) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(9) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.

(10) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.

(11) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.

(12) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(13) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(14) EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(15) EUT L 127 af 16.5.2019, s. 34.

(16) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

(17) EFT L 167 af 12.6.1998, s. 25.

(18) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14.

(19) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14646-2019-INIT/da/pdf

(20) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0265.

(21) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0129.

(22) EUT C 434 af 15.11.2022, s. 50.

(23) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219.

(24) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 43.

(25) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 2.

(26) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 88.

(27) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 129.

(28) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 94.

(29) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 48.

(30) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 6.

(31) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(32) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8.

(33) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 94.

(34) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.

(35) Undersøgelse — »European structural and investment funds and people with disabilities in the European Union«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 3. november 2016.

(36) Undersøgelse — »Inclusive education for learners with disabilities«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. september 2017.

(37) Undersøgelse — »The protection role of the Committee on petitions in the context of the implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 9. oktober 2015.

(38) Indgående analyse — »The European Accessibility Act«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. august 2016.

(39) Undersøgelse — »Transport and tourism for persons with disabilities and persons with reduced mobility«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B — Struktur- og Samhørighedspolitik, 8. maj 2018,

(40) Undersøgelse — »The Post-2020 European disability strategy«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. juli 2020.

(41) Undersøgelse — »The implementation of the 2015 Concluding Observations of the CRPD Committee by the EU«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 2. december 2021.

(42) https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=58678

(43) EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(44) EUT L 167 af 4.7.2018, s. 28.

(45) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14.

(46) Fælles briefing til FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende EU's revision af gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap, tilgængelig på: https://equineteurope.org/wp-content/uploads/2022/02/02-14-Joint-Briefing-CRPD-Equality-and-intersectional-issues-faced-by-persons-with-disabilities-in-the-European-Union.pdf

(47) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=1138

(48) Det Europæiske Handicapforums rapport om menneskerettigheder fra 2022.

(49) De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) og Women Enabled International, »Women and Young Persons with Disabilities: Guidelines for Providing Rights-Based, Gender-Responsive Services to Address Gender-Based Violence and Sexual and Reproductive Health and Rights« (Kvinder og unge med handicap: retningslinjer for at tilbyde rettighedsbaserede kønsorienterede tjenester i forbindelse med kønsbaseret vold og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder), 2018, https://www.unfpa.org/sites/default/files/pub-pdf/UNFPA-WEI_Guidelines_Disability_GBV_SRHR_FINAL_19-11-18_0.pdf

(50) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(51) Strategi for rettigheder for personer med handicap i 2021-2030 (COM(2021)0101) s. 16.

(52) https://www.edf-feph.org/content/uploads/2022/09/Final-Forced-Sterilisarion-Report-2022-European-Union-copia_compressed.pdf

(53) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(54) Artikel 27 i konventionen om rettigheder for personer med handicap.

(55) I henhold til artikel 2 i konventionen om rettigheder for personer med handicap defineres »universelt design« som »udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. »Universelt design« udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.«

(56) »Europe 2020 data & People with disabilities — tables (EU SILC 2017)«, udarbejdet af Stefanos Grammenos, Centre for European Social and Economic Policy, den 27. december 2019.

(57) FN's særlige rapportør om rettigheder for personer med handicap, »Report of the Special Rapporteur on the rights of persons with disabilities«, forelagt på FN's Generalforsamlings 70. samling den 7. august 2015.

(58) Schur, L.A., Ameri, M. and Kruse, D., »Telework After COVID: A »Silver Lining« for Workers with Disabilities?«, Journal of Occupational Rehabilitation, Vol. 30, No 4, 2020, s. 521–536.

(59) European Platform for Rehabilitation, »Artificial intelligence and service provision for people with disabilities — An analytical paper«, 2022.