P9_TA(2022)0310

Ny EU-skovstrategi for 2030 — bæredygtig skovforvaltning i Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2022 om en ny EU-skovstrategi for 2030 — bæredygtig skovforvaltning i Europa (2022/2016(INI))

(2023/C 125/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 med titlen »Ny EU-skovstrategi for 2030« (COM(2021)0572),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om den europæiske skovstrategi — vejen frem (1),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (2),

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4,

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

—	der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne aftale (COM(2019)0640) og de efterfølgende politisk retningslinjer fra Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Kommissionen,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (5) (direktivet om vedvarende energi),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (6),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/268 af 28. oktober 2020 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår de skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne skal anvende i perioden 2021-2025 (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« (COM(2020)0102),

—	der henviser Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen »En langsigtet vision for EU’s landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« (COM(2021)0345),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen »En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår« (COM(2020)0662),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2018 med titlen »En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng« (COM(2018)0673),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022)0133),

—	der henviser til initiativet »Et nyt europæisk Bauhaus«,

—

der henviser til udkast til Kommissionens forordning om foreneligheden med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (8),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 5. november 2021 om den nye EU-skovstrategi for 2030,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 8. december 2021 om Kommissionens meddelelse Ny EU-skovstrategi for 2030 (9),

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. april 2022 om Kommissionens meddelelse EU's skovstrategi for 2030,

—	der henviser til de ansvarsområder, som påhviler medlemsstaterne i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 21/2021 med titlen »EU-støtte til biodiversitet og klimatiltag i EU's skove: positive men begrænsede resultater«,

—	der henviser til Kommissionens publikation fra 2018 med titlen »Vejledning om kaskadeanvendelse af biomasse med eksempler på god praksis vedrørende træbiomasse«,

—	der henviser til 2020-rapporten fra Kommissionens Fælles Forskningscenter med titlen »Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment« (kortlægning og vurdering af økosystemer og deres ydelser og en vurdering af EU-økosystemet),

—	der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapport fra 2020 om »State of Nature in the EU — Results from reporting under the nature directives 2013-2018« (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),

—	der henviser til Forest Europes rapport af 2020 med titlen State of Europe's Forests 2020 (de europæiske skoves tilstand 2020),

—	der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

—	der henviser til Kunming-erklæringen »Ecological Civilization: Building a Shared Future for All Life on Earth« (Den økologiske civilisation — skabelse af en fælles fremtid for alt liv på Jorden),

—	der henviser til rapporten fra arbejdsgruppe II under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen »Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability«,

—	der henviser til IPCC's særrapport om klimaændringer, ørkendannelse og jordforringelse, bæredygtig jordforvaltning, fødevaresikkerhed og udstrømning af drivhusgasser i økosystemerne,

—	der henviser til EU-Domstolens dom af 17. april 2018 i sag C-441/17, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (10),

—

der henviser til en række projekter og praksis vedrørende koordinering af oplysninger om skove i Europa (ENFIN (det europæiske netværk af nationale fortegnelser), FutMon-projektet, the European Atlas of Forest Tree Species og MAES-programmet (Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services)),

—	der henviser til IPBES' og IPCC's fælles workshoprapport af 10. juni 2021 om biodiversitet og klimaforandringer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0225/2022),

der henviser til, at EU har fastsat som bindende mål at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest pr. 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050 (11); der henviser til, at EU har forpligtet sig til at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 15 om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet, såvel som til Parisaftalen og til tilsagn afgivet på FN's klimakonference i 2021 (COP26); der henviser til, at skove og skovbaserede industrier og tjenesteydelser såvel som ejere og arbejdstagere vil spille en vigtig og uerstattelig rolle i at indfri målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål, og til at skovøkosystemer og deres kulstofpuljer er afgørende for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, eftersom de absorberer og lagrer omkring 10 % af Europas drivhusgasemissioner (12) og er vigtige rammer om biodiversiteten;

der henviser til, at artikel 4 i TEUF indeholder bestemmelser om delt kompetence og ansvar med hensyn til skove, navnlig inden for rammerne af EU's miljøpolitik, men ikke henviser til en fælles EU-skovpolitik, hvorfor skovpolitik fortsat hører under medlemsstaternes ressort; der henviser til, at det på grund af den store diversitet i EU's skove, hvad angår biogeografi, struktur, størrelse, biodiversitet, ejerforhold og eksisterende politikker, hvor miljøpolitik, klimapolitik og andre relevante politikker berører skove, er nødvendigt på korrekt vis at anvende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i udviklingen og implementeringen af den nye EU-skovstrategi (strategien) og den relevante EU-ret; der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse de nærmere forhold vedrørende skovforvaltning på nationalt og regionalt plan ved hjælp af en bottom-up-tilgang; der henviser til, at der er behov for yderligere koordinering på EU-plan for bedre at nå målene i den europæiske grønne pagt og for at kunne beregne potentielle emissionsreduktioner og grænser for skovanvendelsen mere præcist i betragtning af skovenes vigtige rolle med hensyn til at nå de europæiske klimamål;

der henviser til, at princippet om den europæiske grønne pagt som en tværgående tilgang til håndtering af klima- og miljøudfordringerne og til at sikre, at naturen og biodiversiteten på behørig vis beskyttes på en måde, der skaber bæredygtig vækst og beskæftigelse i en ressourceeffektiv, kulstofneutral og fuldstændig kredsløbsbaseret og konkurrencedygtig økonomi, bør være retningsgivende for implementeringen af strategien, hvad angår afvejning af modstående hensyn, skabelse af synergi og skabelse af den rette balance mellem de mange forskellige skovfunktioner, herunder de socioøkonomiske, miljømæssige og klimamæssige funktioner; der henviser til, at et »økosystem« er et fysisk miljø, der består af levende og ikke-levende komponenter, som interagerer med hinanden; der henviser til, at økosystemerne som følge af disse interaktioner skaber en strøm af fordele for mennesker og økonomien kaldet »økosystemtjenester«; der henviser til, at klimaforandringer og tab af biodiversitet og dertil hørende økosystemtjenester udgør en systemisk trussel mod samfundet; der henviser til, at skove leverer en bred vifte af økosystemtjenester såsom frembringelse af træ, ikke-træprodukter og fødevarer, kulstofbinding, ly for biodiversitet, ren luft og vand, fordele for det lokale klima, beskyttelse mod naturfarer som laviner, oversvømmelser og klippeskred og endvidere har rekreativ, kulturel og historisk værdi; der henviser til, at formålet med bæredygtig skovforvaltning er at sikre, at der på afbalanceret vis findes forskellige økosystemtjenester, og at støtte tilpasning til og afbødning af klimaforandringer;

der henviser til, at træbaserede produkter bidrager til at modvirke klimaforandringerne ved at lagre kulstof og erstatte produkter med et stort CO2-aftryk, herunder bygge- og emballagematerialer, tekstiler, kemikalier og brændstoffer; der henviser til, at træbaserede produkter er vedvarende og i vid udstrækning genanvendelige og som sådan har enormt potentiale til at støtte en cirkulær bioøkonomi; der henviser til, at dette gør skovsektoren og de skovbaserede industrier til nøgleaktører i en grøn økonomi;

der henviser til, at direktivet om vedvarende energi og forordningen om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (13) er taget op til revision som led i »Fit for 55«-pakken og målet om at bringe klimapolitikken i overensstemmelse med Parisaftalen; der henviser til, at Kommissionen har foreslået en forordning om skovrydningsfrie produkter; der henviser til, at disse initiativer, i overensstemmelse med det europæiske koncept om multifunktionelle skove, skal være forenelige med de politiske mål på højt niveau i den europæiske grønne pagt, den bioøkonomiske handlingsplan, strategien for den cirkulære økonomi, EU-skovstrategien, EU's biodiversitetsstrategi og den langsigtede vision for landdistrikter;

der henviser til, at ejerskab af skovarealer i Europa er forskelligartet med hensyn til størrelse og ejerstruktur, således at der består en mangfoldighed af forvaltningsmodeller; der henviser til, at ca. 60 % af EU's skove ejes af 16 millioner private skovejere (14), hvoraf en betydelig andel er mindre landbrugere (15), mens de øvrige 40 % af EU's skove er offentligt ejet; der henviser til, at et lille antal skovejere ejer en betydelig del af det samlede skovareal, og at nogle af disse ejere driver de primære træforarbejdningsvirksomheder i EU; der henviser til, at nøglen til at indfri strategiens mål, herunder tilvejebringelse af klimatjenester og andre økosystemydelser, vil være at inddrage, støtte og give incitamenter til disse ejere, før man griber til straffemetoder, via en omfattende politisk og juridisk ramme, der giver retslig sikkerhed og er baseret på anerkendelse af deres ejendomsrettigheder, deres erfaring som forvaltere og specifikke udfordringer; der henviser til, at det i den henseende er vigtigt med klare og gennemsigtige rammer og at undgå at pålægge samtlige involverede tunge administrative byrder;

der henviser til, at EU er hjemsted for ca. 5 % af verdens samlede skovareal, og til at skove udgør 43 % af EU's landareal, hvilket er lidt mere end arealet udlagt til landbrug, og at de indeholder 80 % af EU's biodiversitet på land (16); der henviser til, at Europa har oplevet en skarp nedgang i biodiversitet ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport »The European environment — state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe« (17); der henviser til, at næsten 23 % af skovene i Europa er beliggende i Natura 2000-områder, og at andelen i nogle medlemsstater er over 50 %; der henviser til, at næsten halvdelen af naturtyperne i Natura 2000-områder er skove;

der henviser til, at de senest data, der er indsamlet under artikel 17 i habitatdirektivet, angiver, at kun 49 % af skovhabitater har en god status (18), at status for 29,6 % er ukendt, og at den for 21,1 % er dårlig og har brug for genopretning; der henviser til, at et fokus udelukkende på ofte utilstrækkelige aggregerede data kan være utilstrækkeligt til at indkredse og tage hånd om essentielle oplysninger om de mest presserende problemer, og det derfor er nødvendigt at se på mere specifikke indikatorer for tendenser inden for tilstand og pres og bidrage til at udbedre manglen på data fremover; der henviser til, at disse indikatorer ikke understøtter en samlet negativ vurdering af tilstanden i EU's skove, men viser både positive og negative tendenser (19), der kræver nuancerede svar i hvert enkelt tilfælde; der henviser til, at skove bliver mere og mere sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringer, navnlig den stigende forekomst af skovbrande; der henviser til, at kvantificering af virkningerne af sådanne forstyrrelser på skoves modstandsdygtighed og produktivitet i stor skala stadig er en stor udfordring;

I.	der henviser til, at en større forståelse af mulige klimadrevne naturlige forstyrrelser af europæiske skove yderligere bør understøtte vejledning i skovforvaltning og tjene som informationsgrundlag for tilpasningspolitikker, der har til formål at tage hånd om disse sårbarheder;

der henviser til, at indsamling og vedligeholdelse af gennemsigtige og pålidelige, kvalitetssikrede data, udveksling af viden og bedste praksis samt tilstrækkeligt finansieret og velkoordineret forskning er af central betydning for at imødegå udfordringerne og skabe muligheder og for at opfylde skovenes mange funktioner, herunder de forskellige fordele ved produkter fra skovbaserede industrier, i et stadig mere komplekst miljø; der henviser til, at de foreliggende data om skove på EU-plan er ufuldstændige og af svingende kvalitet, hvilket hæmmer EU's og medlemsstaternes koordinering af skovforvaltnings og -bevarelsesindsatsen; der henviser til, at der navnlig er behov for en bedre overvågning af skovøkosystemernes tilstand samt af skovforanstaltningernes indvirkning på biodiversitet og klima;

der henviser til, at på internationalt plan er FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO det vigtigste forum for udvikling af internationalt vedtagne definitioner om skove og skovbrug; der henviser til, at FAO indsamler og tilvejebringer data om skove og skovbrug; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bidrager til FAO's arbejde;

der henviser til, at udførelsen af de forskellige skovøkosystemtjenester via skovsektoren og de skovbaserede industrier er en vigtig komponent i indkomst og beskæftigelse, navnlig i landdistrikterne, men også i byområderne via brugen af disse tjenester i efterfølgende led; der henviser til, at der ved gennemførelsen af strategien bør tages behørigt hensyn til udviklingen i indkomst og beskæftigelse, men også til attraktionsværdien ved beskæftigelse i sektoren, arbejdssundheds- og sikkerhedsstandarder, vedvarende udvikling af partnerskaber om færdigheden med inddragelse af interessenter og passende uddannelsesmuligheder for ledere og arbejdstagere; der henviser til, at beskæftigelsen i det europæiske skovbrug faldt med en tredjedel mellem 2000 og 2015 — primært som følge af øget mekanisering i skov- og papirindustrien (20); der henviser til, at forbedret udformning af skovbrugsmaskinel kan øge sikkerheden for arbejdstagerne og mindske indvirkningen på jord og vand; der henviser til, at træfældningsbranchen og træforarbejdningsindustrien er blandt de farligste erhvervssektorer og tegner sig for et stort antal arbejdsulykker, erhvervssygdomme og førtidspensioner;

der henviser til, at arealet og biomassen i de europæiske skove er stigende (21) i modsætning til den foruroligende skovrydningstendens på verdensplan; der henviser til, at EU kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af global skovrydning, hvilket understreges i Kommissionens forslag til en forordning om skovrydningsfrie produkter; der henviser til, at en europæisk skovstrategi, der ud over at regulere importen viser bedste praksis for økonomisk levedygtig og bæredygtig skovforvaltning, kan bidrage til at forbedre skovforvaltningen på globalt plan;

N.	der henviser til, at der i øjeblikket findes globale frivillige certificeringsordninger for bæredygtig skovforvaltning; der henviser til, at certificeringsordninger er et vigtigt redskab til at opfylde kravene til due diligence (22) i EU's tømmerforordning (23);

O.	der henviser til, at processen mod bæredygtig skovforvaltning i Europa bør sikre, at der opnås den rette balance mellem de tre søjler for bæredygtighed: miljøbeskyttelse, social udvikling og økonomisk udvikling;

der henviser til, at kriterier og indikatorer til definition af bæredygtig skovforvaltning, der almindeligvis anvendes i EU, er baseret på et tværeuropæisk samarbejde inden for Forest Europe-processen, som alle medlemsstater og Kommissionen har undertegnet; der henviser til, at Forest Europe som led i sit igangværende arbejdsprogram har iværksat en revurdering af definitionen af bæredygtig skovforvaltning; der henviser til, at Forest Europe indsamler og tilvejebringer oplysninger om status og tendenser inden for skovene og skovbruget på grundlag af kriterierne for bæredygtig skovforvaltning; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at indikatorer og tærskler er evidensbaserede, og at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne i den henseende; der henviser til, at nye gennemsigtige indikatorer og grænseværdier kan tydeliggøre sektorens bæredygtighed i betragtning af dens betydning for så vidt angår økologiske, økonomiske og sociale værdier; der henviser til, at rammen for bæredygtig skovforvaltning skal defineres klart, navnlig hvad angår kriterier, indikatorer og tærskler for økosystemers sundhed, biodiversitet og klimaforandringer, så den bliver et mere detaljeret og nyttigt screeningredskab til fastsættelse og sammenligning af forskellige forvaltningstilgange, deres indvirkning og den samlede status for og bevaring af europæiske skove; der henviser til, at bæredygtig skovforvaltning bør gå hånd i hånd med fremme af skovenes multifunktionelle rolle for at sikre, at den er helt i overensstemmelse med skovenes mangfoldighed og de særlige forhold i hver enkelt region;

der henviser til, at skovlandbrug, hvilket defineres som dyrkningssystemer, hvor træer dyrkes i kombination med landbrug på samme jordstykke, er en samling af arealforvaltningssystemer, som kan højne den overordnede produktivitet, generere mere biomasse, bevarer og genoprette jorden, bekæmpe ørkendannelse samt levere en række værdifulde økosystemtjenester; der henviser til, at der findes to hovedtyper af skovlandbrug i EU: skovområde i kombination med husdyrbrug (dyrene græsser, eller der produceres dyrefoder under træerne) og skovområde i kombination med agerbrug (afgrøderne dyrkes under træerne med en rækkeafstand, der giver mulighed for traktortransport); der henviser til, at størstedelen af de eksisterende skovlandbrugssystemer i EU er skovlandbrugssystemer, og at opskalering af skovlandbrug kan medføre mange fordele i lyset af miljøbelastningen;

der henviser til, at formålet med EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er at definere, kortlægge, overvåge og intensivt beskytte alle EU's resterende primærskove og gamle skove; der henviser til, at beskyttelse af skove, herunder alle resterende primærskove og gamle skove i EU, er afgørende for at bevare biodiversiteten og afbøde klimaforandringerne; der henviser til, at en rapport fra Det Fælles Forskningscenter fra 2021 (24) viser, at der kun er 4,9 mio. hektar af Europas primærskove og gamle skove tilbage, hvilket kun udgør 3 % af Unionens samlede skovareal og 1,2 % af Unionens landmasse; der henviser til, at primærskove og gamle skove spiller en central rolle i forbindelse med bevarelse af biodiversitet; der henviser til, at de ofte er meget biologisk mangfoldige sammenlignet med andre skove i den samme økologiske region, er rige på arter og rummer særlig flora og fauna; der henviser til, at primærskove og gamle skove også tilvejebringer en bred vifte af andre kritiske økosystemtjenester; der henviser til, at en operationel definition af primærskove og gamle skove er nødvendig for udformning, gennemførelse og overvågning af politikker;

der henviser til, at Integrate Network er en platform af repræsentanter for forskellige europæiske lande, som er etableret af en række medlemsstater og støttes af Den Stående Skovbrugskomité under Kommissionen, og som yder videnskabelig rådgivning og til dato har fungeret som en vigtig drivkraft bag identificeringen af midler til at integrere naturbevaring i den bæredygtige skovforvaltning; der henviser til, at platformens arbejde har spillet en vigtig rolle i udveksling af erfaringer og bedste praksis;

T.	der henviser til, at Alterfor -projektet, som finansieres under Horisont 2020, undersøgte potentialet for at optimere de nuværende skovforvaltningsmetoder og fremlagde alternative modeller med angivelse af muligheder og udfordringer for hvert enkelt alternativ;

der henviser til, at Sincere-projektet, som finansieres under Horisont 2020, udformede nyskabende politikker og nye forretningsmodeller ved at forbinde viden og ekspertise fra praksis, videnskab og politikker i og uden for EU med det formål at undersøge nye fremgangsmåder til at forbedre skovenes økosystemtjenester på en måde, der er til fordel for skovejerne og opfylder overordnede samfundsmæssige behov;

der henviser til, at krigen i Ukraine vil have store følger for importen af træ, især af birketræ, hvoraf Rusland producerer 80 % på verdensplan, og for den europæiske træforarbejdningsbranche samt for eksporten af forarbejdede produkter; der henviser til, at de legitime sanktioner mod Rusland efter landets invasion af Ukraine rejser spørgsmålet om EU's afhængighed af import af træ fra Rusland; der henviser til, at importen fra Rusland kun tegner sig for ca. 2 % af det samlede forbrug, idet EU dækker ca. 80 % af sin efterspørgsel på træ på hjemmemarkedet; der henviser til, at Finland og Sverige er EU's største importører af uforarbejdet rundtømmer og vil blive påvirket af handelsforbud (25);

W.	der henviser til, at ulovlig skovhugst, herunder skovhugst i beskyttede områder såsom Natura 2000-områder, er et vedvarende og uløst problem i en række medlemsstater;

der henviser til, at skove er af central betydning for menneskers fysiske og mentale sundhed samt trivsel, er drivkraften bag omstillingen til en fossilfri økonomi og spiller en vigtig rolle i tilværelsen i lokalsamfundene, navnlig i landdistrikter, hvor de yder et vigtigt bidrag til det lokale eksistensgrundlag;

glæder sig over den nye EU-skovstrategi og dens ambition om at øge de multifunktionelle skoves afbalancerede bidrag til målene i den grønne pagt og dennes EU 2030-biodiversitetsstrategi, navnlig målene om at skabe grøn vækst og grønne job, og om at opnå en kulstofneutral, miljømæssig bæredygtig og fuldstændig cirkulær økonomi og klimaneutralitet inden for planetens grænser og klimaneutralitet senest pr. 2050; fremhæver betydningen af en solid, videnskabeligt baseret strategi, der tager hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtighed på en integreret og afbalanceret måde, eftersom skovene ud over at bidrage til klima- og biodiversitetsmålene, herunder gennem beskyttelse af jord og vand, giver økonomiske og sociale fordele og en bred vifte af tjenesteydelser, lige fra livsgrundlag til rekreation;

beklager, at den nye EU-skovstrategi ikke blev behørigt udformet i fællesskab med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interessenter, og at lovgivningsparternes holdninger ikke blev taget tilstrækkeligt i betragtning; understreger betydningen af at styrke samarbejdet om gennemførelsen af EU's nye skovstrategi for 2030;

anerkender, at vedligeholdelse, beskyttelse, styrkelse, genopretning og bæredygtig anvendelse af sunde og modstandsdygtige skove i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning og for at øge kvaliteten og mangfoldigheden af skovøkosystemer er grundlæggende mål for EU's skovstrategi og for alle aktører inden for skovbrug og den skovbaserede værdikæde, ved at anvende træ som en alsidig, vedvarende råvare til at maksimere selvforsyningen i EU; bemærker endvidere, at disse mål er i overensstemmelse med samfundets forventninger og krav og med de centrale prioriteter for borgerne i EU; fremhæver, at naturnært skovbrug og bæredygtig skovforvaltning har potentiale til at skabe lignende eller bedre økonomiske fordele, samtidig med at økosystemernes integritet og modstandsdygtighed bevares og fremmes, og skovenes potentiale som kulstofdræn og biodiversitetsly forhøjes, og til at genoprette biodiversiteten;

anerkender den afgørende rolle, som skovene, deres biodiversitet og deres unikke økosystemer spiller med hensyn til at bidrage til miljøets sundhed, foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer, tilvejebringelse af ren luft, vand og jordbundens stabilitet og frugtbarhed, samtidig med at mange arter sikres forskellige levesteder og mikrohabitater, hvorved der ydes støtte til mangfoldig biodiversitet; fremhæver skovenes afgørende rolle for menneskers sundhed og trivsel, herunder skovområder i byområder og delvist bebygget opland, som er tilgængelige for personer, der ellers har sværest ved at få adgang til naturomgivelser, samt til undervisnings- og turistformål; fremhæver behovet for at fremme tilgangen »One Health«, der anerkender den iboende sammenhæng mellem menneskers sundhed, dyrs sundhed og en sund natur; understreger, at forsvarlig forvaltning af Natura 2000-områder er afgørende for at bevare og fremme Europas biodiversitet og økosystemer og de tjenester, de tilvejebringer;

understreger skovøkosystemernes afgørende rolle for så vidt angår afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og med hensyn til at bidrage til EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; anerkender, at klimaforandringer ændrer skovenes vækstkapacitet i visse områder, øger forekomsten og alvoren af tørke, oversvømmelser og brande og fremmer spredningen af nye skadegørere og sygdomme, som påvirker skovene; bemærker, at intakte økosystemer har en større evne til at tackle miljømæssige stressfaktorer, herunder klimaforandringer, end nedbrudte økosystemer, da de har de iboende egenskaber, som sætter dem i stand til at maksimere deres tilpasningsevne; understreger, at klimaforandringerne i de kommende år vil påvirke de europæiske skove endnu mere negativt, og at det især er tilfældet i områder med monospecifikke og samtidsdyrkede skovbestande; understreger i den forbindelse behovet for at styrke deres modstandsdygtighed, navnlig ved at øge skovenes strukturelle, funktionelle og sammensætningsmæssige mangfoldighed; insisterer på, at strukturelt rige, blandede skove med et bredt økologisk omfang er mere modstandsdygtige og har en større tilpasningsevne i denne sammenhæng; påpeger, at stabil blandet skov under visse forhold naturligt kan indeholde et begrænset antal arter; understreger, at skovområder med deres respektive kulstofpuljer af levende træer og dødt ved er en afgørende faktor i forbindelse med at begrænse den globale opvarmning, bidrage til EU's mål om klimaneutralitet og øge biodiversiteten; mener, at fremme af biologisk mangfoldige skove er den mest effektive sikring mod klimaforandringer og tab af biodiversitet;

fremhæver skovenes stadigt voksende dækning og volumen (26) i EU til trods for en afmatning i de seneste år, hvilket står i kontrast til den globale tendens til skovrydning (27); anerkender indsatsen fra alle aktører i hele den skovbaserede værdikæde, der har bidraget til denne udvikling; er bekymret for det øgede pres på EU's skove og deres habitater, der er blevet forværret af indvirkningerne af klimaforandringerne, og understreger det presserende behov for at øge skovenes og økosystemernes robusthed, herunder gennem foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer, og for at mindske belastningen, hvor det er muligt, samtidig med at de enkelte skoves særtræk tages i betragtning; bemærker med bekymring, at de europæiske skoves sårbarhed over for invasive skadegørere og patogener synes at være blevet større, og at udbrud er en trussel mod kulstofbinding (28), biodiversitet og trækvalitet;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres lovgivning giver skovene den bedst mulige beskyttelse mod forurening og skader; henviser især til beskyttelse mod forurening, f.eks. blyholdigt militær materiel eller pesticider, mod ekstremt jordkomprimering ved forkert anvendelse af maskineri og beskyttelse mod bidskader forårsaget af vildt eller skade som følge af for stor bestand af vilde hovdyr;

fremhæver de specifikke og forskelligartede kendetegn ved skovsektorerne i medlemsstaterne og understreger, at EU's skove er kendetegnet ved forskelligartede naturforhold såsom biogeografi, størrelse, struktur og biodiversitet samt i ejerforhold, forvaltningsformer, udfordringer og muligheder, og at de er blevet dannet gennem århundreders menneskelig intervention og forvaltning og som sådan udgør en form for kulturarv; understreger, at primærskove og gamle skove har udviklet sig med ringe eller ingen menneskelig intervention eller forvaltning; understreger, at der for at sikre, at strategien kan gennemføres i alle typer skove og under alle forhold, i visse tilfælde er behov for tilpassede tilgange for så vidt angår skovforvaltning og tilsikring af økosystemtjenester;

anerkender, at skovforvaltning er lokalitetsspecifik, og at forskellige skovforhold og skovtyper kan kræve forskellige forvaltningstilgange baseret på forskellige økologiske behov og skovkarakteristika og under hensyntagen til rettighederne og interesserne for arbejdstagere i skovbrugssektoren, ejere og andre berørte aktører;

10.

fremhæver det hidtidige bidrag fra skovejere og aktører i hele den skovbaserede værdikæde til bestræbelserne på at opnå en bæredygtig og klimaneutral økonomi inden 2050 og værdien af den generationsmæssige og historiske viden og ekspertise inden for skovbrug og bæredygtig skovforvaltning;

11.

anerkender kompleksiteten i at vurdere skovenes tilstand samt den typisk variable tilgængelighed, varietet og kvalitet af data, og understreger derfor behovet for en kontinuerlig politik og videnskabelig dialog på alle niveauer, begyndende med høringer af medlemsstaterne og især af skovfogeder og -ejere, for at forbedre indsamling og, hvor hensigtsmæssigt, harmonisering af data om skovestilstand; understreger behovet for også at tage hensyn til finansielle midler og menneskelige ressourcer, navnlig for at kunne indkredse ressourceeffektive skovanvendelser og grænser for skovbrugets anvendelse på et tidligt tidspunkt;

12.

understreger, at strategien og dens gennemførelse, selv om den fokuserer på skovene i EU, skal være i overensstemmelse med det arbejde, der udføres på europæisk plan af Forest Europe og internationale organisationer såsom FAO, og skal tage hensyn til ekspertgruppernes synspunkter og det arbejde, der udføres på medlemsstatsniveau; understreger, at strategien og gennemførelsen heraf bør undgå dobbeltarbejde og at øge den administrative byrde; mener endvidere, at strategien i betragtning af EU's stærke engagement i at beskytte biodiversitet og kulstofdræn og fremme bæredygtig tilvejebringelse, produktion og anvendelse af ressourcer på globalt plan, som understreget i Kommissionens forslag til en forordning om skovrydningsfri produkter, bør gennemføres på en sådan måde, at den fungerer som en model for bedste praksis, der anerkender de mange forskellige udgangssituationer, samtidig med at den fremmer lignende tilgange i andre regioner;

13.

understreger, at implementering af strategien skal være formålstjenlig på regionalt og lokalt plan for at opfylde de forskellige målsætninger, herunder ved at tage hensyn til den socioøkonomiske indvirkning, den kan generere, herunder ved at tilpasse implementeringen til de lokale forhold og erfaringer og den traditionelle viden og anvendelsesmuligheder, idet den foreliggende videnskabelige indsigt tages i betragtning, og ved at give de berørte parter de nødvendige færdigheder; bemærker, at den skal være baseret på fuld anerkendelse af ejendomsrettigheder, en økonomisk, miljømæssigt og socialt levedygtig skovbrugssektor og princippet om, at forureneren betaler, som centrale elementer i leveringen af de forskellige skovtjenester og i forbedringen af modstandsdygtigheden;

14.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende konsekvensanalyse af strategien med henblik på at kortlægge konsekvenserne for markedsvilkårene, landdistrikterne og de forskellige finansieringsbehov, herunder for forskning og innovation, kompetenceudvikling, infrastruktur, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne samt forbedring af biodiversiteten;

Fremme af en afbalanceret multifunktionalitet

15.

anerkender skovenes og hele den skovbaserede værdikædes centrale rolle med hensyn til at beskytte klimaet og biodiversiteten og modvirke klimaforandringer med henblik på at bidrage til opnåelsen af en bæredygtig og klimaneutral økonomi pr. 2050; understreger, at skovenes multifunktionelle rolle omfatter flere økosystemtjenester og socioøkonomiske funktioner såsom bevarelse og forbedring af biodiversitet og jordbund, modvirkning af klimaforandringer, binding og lagring af kulstof fra atmosfæren, forebyggelse af jordforringelse, levering af vedvarende og naturbaserede råstoffer og medicinske, spiselige og kulinariske produkter samt ikke-udvindingsøkonomiske aktiviteter, herunder bæredygtig økoturisme, som alt sammen fører til beskæftigelse og økonomisk vækst i landdistrikter og byområder, modvirker affolkning af landdistrikterne, bidrager til levering af rent vand og ren luft, beskytter mod naturkatastrofer og tilbyder rekreative, sundhedsmæssige, æstetiske og kulturelle fordele; understreger, at implementering af strategien skal sikre en afbalanceret tilvejebringelse af alle tjenester og bevare og forbedre konkurrenceevne og innovation; understreger, at vellykket tilvejebringelse af tjenesterne kræver bæredygtig aktiv forvaltning;

16.

mener, at det centrale princip forbundet med at afbalancere flere skovfunktioner og fastsætte mål og foranstaltninger med henblik på at opnå alle økosystemtjenester bør være at søge at maksimere synergier og minimere nødvendigheden af afvejning af modstående hensyn på basis af evidensbaserede oplysninger;

17.

understreger, at skove bidrager til afbødning af klimaforandringer via kulstofbinding, kulstoflagring og bæredygtig erstatning med træ og træprodukter for fossile brændstoffer, fossilbaserede produkter, materialer, energikilder og andre produkter med højt miljø- og CO2-aftryk; understreger, at træ er den eneste betydelige naturlige vedvarende ressource, der har potentiale til at erstatte visse meget energiintensive materialer såsom cement og plast, og at der vil være større efterspørgsel på træ i fremtiden; bemærker, at strategien har særligt fokus på lagring i byggesektoren, og mener, at implementeringen af strategien klart bør støtte en bredere anvendelse af forskellige træbaserede erstatningsvarer baseret på videnskabeligt baserede og robuste livscyklusvurderinger i tråd med EU's miljømål, bioøkonomiens mål og industristrategien med henblik på at frigøre de skovbaserede produkters fulde potentiale til at styrke den cirkulære økonomi, kampen mod klimaforandringer og for at opnå en økonomi, hvor fossile brændstoffer er fortid; understreger den rolle, som forskning i erstatning af fossilbaserede materialer og fossile brændstoffer spiller; understreger behovet for at reducere EU's forbrug generelt og glæder sig over indførelsen af en metode til at kvantificere klimafordelene ved træbyggeri;

18.

understreger, at den store vigtighed af en sund og frugtbar skovbund ikke bør overses, da den er nødvendig for at opretholde liv, øge skovproduktiviteten (29), lagre kulstof og beskytte det vitale underjordiske svampesystem, der gør det muligt for træerne at dele ressourcer, f.eks. næringsstoffer og vand, eller forsvarssignaler, hvilket øger resistensen over for skadedyr og sygdomme eller endda over for tørke og ekstreme vejrforhold (30) (31) (32), hvis intensitet og hyppighed sandsynligvis vil vokse på grund af klimaforandringerne;

19.

fremhæver, at for at træbaserede produkter kan bidrage optimalt til at modvirke klimaforandringer og fremme en cirkulær økonomi, skal de anvendes på den mest effektive og bæredygtige måde; mener, at tømmerfjernelse skal begrænses ved bæredygtighedsgrænser, og at principperne i kaskadevejledningen (33) er et fornuftigt udgangspunkt for effektiv anvendelse, men at der ikke må bruges en statisk tilgang, hvorfor der skal ske regelmæssig justering for at afspejle innovative anvendelsesmuligheder, f.eks. inden for byggeri, tekstiler, biokemikalier, medicinske anvendelser og batterimaterialer; understreger, at træbaserede ressourcer skal anvendes så effektivt som muligt med økonomiske og operationelle beslutninger, der tager hensyn til særlige nationale forhold, og understreger, at et velfungerende, ufordrejet marked kan tilskynde til en effektiv og bæredygtig anvendelse af træbaserede ressourcer kombineret med passende foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af miljøet;

20.

understreger vigtigheden af en pålidelig og bæredygtig udbud af træ, træbaserede produkter og skovbaseret biomasse for at nå EU's mål om bæredygtighed, herunder 2050-målet om kulstofneutralitet og kulstofneutralitetsmålet for 2050 og målet om grøn vækst og beskæftigelse i den grønne aftale; bemærker, at efterspørgslen fortsat forventes at stige (34), og at der bør tilskyndes til brug af lokalt, bæredygtigt produceret træ for at imødekomme denne efterspørgsel; mener, at en stor andel af EU's skovbrugssektor er med til at fremskaffe yderst bæredygtigt udvundne råstoffer; opfordrer Kommissionen til at overveje lækageeffekter og forskydningseffekter ved fossile brændstoffer og ikke-vedvarende materialer såvel som virkningerne på skovsektorens og den skovbaserede industris konkurrenceevne, og til at overvåge eventuelle virkninger på tilgængeligheden af træ i kølvandet på implementeringen af foranstaltningerne i strategien;

21.

henviser til, at den stigende efterspørgsel på træ i råvareform, navnlig til brug som energikilde, udgør en større udfordring, også i forbindelse med politiske kriser som f.eks. krigen i Ukraine, og fordrer vedvarende opsyn med indenlandske skovressourcer for at vurdere potentiel knaphed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere afhængigheden af import af træ fra Rusland i lyset af de legitime sanktioner efter den russiske invasion af Ukraine og til at udvikle strategier til at afbøde afbrydelser, hvor det er nødvendigt, idet man på EU-plan samtidig undgår at omlægge landbrugsarealer velegnet til fødevareproduktion; fremhæver den afgørende betydning af EU's forsyningssikkerhed og egen råstofproduktion i det bredere perspektiv af målene i den grønne pagt; fremhæver, at forsømmelse af skove under visse omstændigheder kan føre til tab af beskæftigelse i landdistrikterne og til øget afhængighed af import af skovbaserede produkter fra dele af verden, hvor skovforvaltningen er mindre bæredygtig;

22.

minder om, at 2,1 millioner personer arbejder i den skovbaserede sektor, mens den udvidede skovbaserede værdikæde understøtter 4 millioner arbejdspladser i den grønne økonomi, og det uden at iberegne detailaktiviteter og aktiviteter ikke direkte tilknyttet arbejde med træ, f.eks. skovrelaterede fritidsaktiviteter, videnskabeligt arbejde i skove; bemærker, at beskæftigelsen i skovsektoren faldt med 33 % mellem 2000 og 2015, hovedsagelig på grund af mekanisering, men at træudvindingen steg i samme tidsrum; fremhæver den vigtige rolle, som skovene spiller for skabelsen af grønne jobs og for væksten i landdistrikter og bjergområder; bemærker, at skovprodukter, som ikke er træ, såsom forskellige naturbaserede fødevarer, medicin og løsninger til basismaterialer, spiller en vigtig rolle som indtægtskilde med en anslået værdi på omkring 4 mia. EUR i 2015 (35) og har dybe rødder i regionale traditioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere de økonomiske indvirkninger ved en naturnær-tilgang, herunder direkte og indirekte beskæftigelse;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og vurdere virkningen af en ændring af balancen i skovfunktionerne i forhold til den samlede beskæftigelsessituation og rentabilitet i den stedlige tømmersektor, især i landdistrikter og bjergområder såvel som i efterfølgende led i træforarbejdningsindustrien, og fremhæver nødvendigheden af at bevare eller forbedre tiltrækningskraften ved beskæftigelse i sektoren såvel som sikkerheden på arbejdspladsen, når der overvejes ændringer i forvaltningspraksis;

24.

påpeger, at der er en række sidegevinster ved ny- og genplantning af skov, herunder vandfiltrering, øget adgang til vand, afbødning af tørke, kontrol af oversvømmelser, undgåelse af sedimentering, skabelse af habitater for vilde dyr, forøgelse af jordfauna, øget jordfrugtbarhed og luftfiltrering; glæder sig over køreplanen for genplantning og skovrejsning med henblik på plantning af mindst 3 milliarder yderligere træer i EU inden 2030; understreger, at sådanne initiativer bør gennemføres i overensstemmelse med klare økologiske principper og være fuldt forenelige med biodiversitetsmålet om at prioritere genopretning af skovøkosystemer; minder om, at plantning af træer er afhængig af støtte fra lokale interessenter og af regional planlægning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på plantning af hensigtsmæssige træsorter i områder med nedbrudte arealer og områder, der er berørt af ørkendannelse, og gentager, at det er vigtigt at beskytte primærskove og gamle skove; påpeger, at en forøgelse af skovarealet kan yde et reelt bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne og til den naturlige genoprettelse af nedbrudte skovsystemer, hvilket på mellemlang og lang sigt fører til økonomisk og social udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til i sine additionalitetsprincipper at medtage de træer, der er plantet under den nye fælles landbrugspolitiks økoordninger og miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser såvel som under de nationale genopretnings- og resiliensplaner, da både den nye fælles landbrugspolitik og genopretnings- og resiliensfaciliteten vil være gennemført efter vedtagelsen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030; understreger, at da jord er en begrænset ressource, bør det prioriteres at plante træer i eksisterende skove, på perifære arealer og i byområder, snarere end at omlægge produktive landbrugsarealer, navnlig i lyset af de forandrede geopolitiske omstændigheder, og snarere end omlægning af græsningsarealer og naturlige græsarealer, da det ikke medfører væsentlige ændringer i jordens organiske kulstof (36); noterer sig mulighederne for udvikling af skov i byarealer på dette område; minder imidlertid om, at ny- og genplantning af skov også kan indebære afvejning af modstående biodiversitetsmæssige hensyn, f.eks. for biodiverse græsarealer;

Beskyttelse, genopretning, gen- og nyplantning af skov og bæredygtig forvaltning

25.

understreger skovenes mangesidige rolle og betydningen af sunde, økologisk modstandsdygtige skovøkosystemer, der frembringer en bred vifte af tjenester for samfundet såsom bevarelse af biodiversitet og tilvejebringelse af fornyelige råstoffer, hvad der bidrager til at skabe arbejdspladser og sætte skub i den økonomiske vækst i landdistrikterne; understreger, at politikker, der øger beskyttelsen og genoprettelsen af biodiversiteten, vil bidrage til at håndtere klimaforandringerne; opfordrer til bæredygtig skovforvaltning i gennemførelsen af klimamålene, da dette er afgørende for at reducere skovrydning og skovforringelse, og insisterer på, at bevarelse af biodiversitet og beskyttelse og bevarelse af levesteder bør være omfattet af bæredygtig skovforvaltning;

26.

fremhæver betydningen af, at EU fremmer bevarelse, beskyttelse og genopretning af skovøkosystemer under hensyntagen til EU's kommende naturgenopretningslov og forbedrer deres modstandsdygtighed, samtidig med at udviklingen af en økonomisk levedygtig og dynamisk skovsektor og lokalsamfund støttes; opfordrer til en langsigtet vision for beskyttelse og genopretning af Europas skove;

27.

bemærker Kommissionens meddelelse om udvikling af yderligere indikatorer og grænseværdier for bæredygtig skovforvaltning, som det fortsat skal være frivilligt for medlemsstaterne at implementere på nationalt og regionalt plan eller ej; mener, at disse indikatorer og tærskler bør forbedre forståelsen af, om en skov forvaltes bæredygtigt på skovbestandsniveau eller i det mindste på landskabsniveau, og at fastslå, hvilke genopretningsbestræbelser der har været vellykkede; opfordrer Kommissionen til at udarbejde evidensbaserede indikatorer og tærskler som supplement til rammen for bæredygtig skovforvaltning, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af klare kriterier vedrørende økosystemernes sundhed, biodiversitet og klimaforandringer, der har til formål at gøre dem til et effektivt redskab til at forbedre bæredygtigheden af EU's skove og sikre, at skovforvaltning bidrager til EU's klima- og biodiversitetsmål; mener, at disse supplerende indikatorer og tærskler er et afgørende redskab til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og til skovsektorens afbødning af og tilpasning til klimaforandringer; fremhæver, at der blev opnået enighed om en definition af bæredygtig skovforvaltning som led i den paneuropæiske Forest Europe-proces, og at den er blevet indarbejdet i national lovgivning og frivillige systemer, såsom skovcertificering, i medlemsstaterne; understreger derfor nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem Kommissionens og både Forest Europe's og FAO's arbejde og af at undgå dobbeltarbejde eller uforholdsmæssig forøgelse af den administrative byrde samt samarbejde med nationale og regionale kompetente myndigheder, offentlige og private skovforvaltere og skovejere og andre relevante interessenter for at sikre, at indikatorer og værdiintervaller er egnede til anvendelse på lokalt og regionalt plan under specifikke biogeografiske forhold; påpeger, at Forest Europe har påbegyndt arbejdet med at revidere definitionen af bæredygtig skovforvaltning og dens redskaber; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på behørigt at gennemføre både nationale strategier og national lovgivning vedrørende bæredygtig skovforvaltning og tilpasse dem til deres nationale, regionale og lokale forhold; opfordrer medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at omsætte og gennemføre EU-lovgivningen og bindende mål for skove og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af fugle- og habitatdirektiverne, herunder Natura 2000;

28.

fremhæver, at presset på skove på grund af skadegørere og sygdom, naturkatastrofer, ændrede vandbalancer, forhøjede gennemsnitstemperaturer og andre indgribende forhold intensiveres af klimaforandringerne, og at det haster med at styrke skovenes tilpasning og genopretningsevne gennem bæredygtig, aktiv forvaltning; bemærker de økonomiske konsekvenser af disse forstyrrelser for skovbrugssektoren som helhed; bemærker, at en større udbredelse af bæredygtige innovative teknologier og forvaltningspraksisser inden for genopretning, skovrejsning og genplantning af skov kan bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og øge biodiversiteten; opfordrer Kommission til at indsamle og formidle viden i medlemsstaterne om, hvordan skove kan tilpasses til de aktuelle og forventede klimaforandringer i overensstemmelse med EU's nye tilpasningsstrategi og biodiversitetsstrategi; bemærker, at bæredygtig skovforvaltning som et dynamisk koncept består af et bredt udvalg af handlinger og tilpasningspraksisser, hvoraf mange kan spille en afgørende rolle i skovenes potentiale til at afbøde klimaforandringer, og skaber foranstaltninger til indførelse af bedre tilpassede europæiske arter og forbedrede oprindelsessteder, styrkelse af skovenes bidrag til vandkredsløbet, træfældning for at standse skadegørere, patogener og invasive arter, forebyggelse af skovbrand og vedligeholdelse af beskyttende funktioner, der samtidig underbygger skovenes multifunktionelle roller; fremhæver, at vækst i større, modstandsdygtige og forskelligartede skovområder også kræver adgang til genetiske ressourcer; understreger betydningen af at støtte nationale genpuljer af frøplanter med henblik på at sikre et tilstrækkeligt antal hjemmehørende træarter til lokale og regionale initiativer til genplantning af skov og skovrejsning; påpeger den vigtige rolle, som naturlig regenerering spiller for skovenes fremtid, da den kan fremme uforstyrret rodudvikling, bedre trælevedygtighed og -stabilitet og lavere beplantningsomkostninger, men bemærker samtidig, at naturlig regenerering ikke altid er muligt på grund af specifikke skovforhold; bemærker, at de forskelligartede skove og klimabetingelser i EU fordrer differentierede bæredygtige skovforvaltningspraksisser, der bør videreudvikles på nationalt, regionalt og lokalt plan med udgangspunkt i et robust fælles grundlag;

29.

bemærker med stor bekymring, at omfattende og mere intense naturbrande er en stigende udfordring i hele Unionen, og navnlig at brandsæsonen 2021 i EU var uden fortilfælde, da ca. 0,5 mio. ha blev ødelagt ved brand, navnlig i de regioner i Europa, der står over for de højeste gennemsnitlige temperaturstigninger, såsom Middelhavet; understreger, at »megabrande« vokser i intensitet og hyppighed på verdensplan; minder om, at et mangfoldigt landskab med mangfoldige skove udgør en større barriere mod store og ukontrollerbare skovbrande; understreger, at genopretning af forskellige skove vil være til gavn for brandforebyggelse og inddæmning; understreger behovet for flere ressourcer til og udvikling af videnskabeligt baseret brandforvaltning og kapacitetsopbygningsstøtte gennem rådgivningstjenester for at tackle virkningerne af klimaforandringer i skovene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at fremme og gøre brug af det integrerede brandhåndteringskoncept og bemærker, at dette kan fordre bedre reguleringskapacitet i medlemsstaterne, styrkelse af offentlige tjenester og målrettet støtte og øget samarbejde om katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats; fremhæver betydningen af at videreudvikle og gøre fuld brug af EU-civilbeskyttelsesmekanismen i forbindelse med skovbrande og andre naturkatastrofer; opfordrer Kommission til at indsamle og formidle viden i medlemsstaterne om, hvordan skove kan tilpasses til de aktuelle og forventede klimaforandringer i overensstemmelse med EU's nye tilpasningsstrategi; opfordrer Kommissionen til at udarbejde risikovurderinger og -kort for skovbrande på grundlag af forbedrede Copernicus-produkter, kunstig intelligens og andre telemålingsdata for at støtte forebyggende foranstaltninger;

30.

understreger, at forskellige beskyttelsesniveauer er en del af værktøjskassen til bæredygtig skovforvaltning; understreger, at selv skovbeskyttelse i mange tilfælde stadig kræver visse former for indgriben, f.eks. for at imødegå naturkatastrofer eller imødekomme tilpasningsbehov; bemærker, at skove med mange aldersniveauer og mange arter og kontinuerligt dække er mere modstandsdygtige over for klimapåvirkninger såsom brand, tørke og usædvanlige vejrforhold, herunder som led i bæredygtig skovforvaltning, og som sådan er en vigtig investering i fremtiden; fastholder, at monokulturer, som er mindre modstandsdygtige over for skadegørere og sygdomme samt tørke, vind, storme og brande, ikke bør støttes med EU-midler;

31.

anerkender, at ikke alle forvaltningspraksisser bidrager til kulstofbinding i skove, men understreger, at praksisser og udøverne heraf kan tilpasses og moderniseres med henblik på at finde den rette afvejning af modstående hensyn, optimere deres tilgang til at opnå flere målsætninger og skabe synergier med klimaafbødnings- og tilpasningsmål og med mange andre skovfunktioner; påpeger i den forbindelse, at afvejninger af modstående hensyn og synergi skal tages i betragtning i forholdet mellem efterspørgslen på træ og forventningerne til, at skovene kan fungere som kulstofdræn og som levesteder for flora og fauna; opfordrer Kommissionen og generaldirektorater med skovrelaterede kompetencer til at arbejde strategisk på at sikre sammenhæng i alt forstarbejde og at styrke den bæredygtige forvaltning af skove under nøje iagttagelse af nærhedsprincippet; fremhæver, at visse forvaltningspraksisser, navnlig frivillige braklægningsordninger, kan bidrage til at genoprette skove og have en positiv indvirkning på kulstofbinding, biodiversitet og økologisk tilstand; bemærker, at skovene kan have meget forskellige niveauer af biodiversitet og kulstofbinding og -lagring afhængigt af forvaltningen, det anvendte maskineri, intensiteten og hyppigheden af fældning, jordbundens tilstand, parasit- og sygdomsintensitet, skovbestandenes alder osv.; påpeger, at nogle skove nu frigiver mere kulstof, end de absorberer; bemærker, at skove ikke udelukkende bør betragtes som kulstofdræn og som en løsning på manglen på emissionsreduktioner fra andre sektorer;

32.

glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes fortsatte samarbejde om frivillige »naturnære« retningslinjer for skove i arbejdsgruppen om skov og natur; mener, at retningslinjerne for dette koncept for at sikre merværdi fuldt ud bør overholde nærhedsprincippet og bør omfatte en bred vifte af resultatorienterede, videnskabeligt dokumenterede bæredygtige værktøjer og skovforvaltningspraksisser, navnlig under hensyntagen til behovene på lokalt og regionalt plan, for at give skovejere og skovforvaltere redskaberne og relevante finansielle incitamenter til at forbedre forbindelserne og samarbejdet med henblik på bedre at integrere beskyttelse af biodiversitet i forbedrede forvaltningspraksisser, der samtidig sigter mod at levere andre økosystemtjenester og -produkter, som det er blevet demonstreret af Integrate-netværket; understreger, at EU's skove udviser yderst forskellige kendetegn, og at der derfor er et stort behov for forskellige politiske og forvaltningsmæssige tilgange med udgangspunkt i et robust, fælles grundlag;

33.

fremhæver betydningen af primærskove og gamle skove, som er rige på biodiversitet og udgør en bred vifte af mikrohabitater, der er afgørende for at opretholde et højt biodiversitetsniveau, og deres centrale rolle i beskyttelse af biodiversitet, kulstofbinding og -lagring samt frembringelse af ferskvand; gentager opfordringen til, at alle resterende primærskove og gamle skove sættes under streng beskyttelse i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030; fastholder, at der også skal ydes beskyttelse til de stødpudezoner, der støder op til primærskove og gamle skove, for at understøtte udviklingen af særegne egenskaber ved gamle skove; understreger, at det vil forbedre konnektiviteten af levesteder af høj økologisk værdi at udvide den passende beskyttelse til at omfatte stødpudezoner, hvilket vil bidrage væsentligt til at bevare og afbøde de negative virkninger af fragmentering; anerkender, at næsten alle primærskove er gået tabt, og udtrykker bekymring over ulovlig skovhugst i nogle EU-medlemsstater; noterer sig de forskellige definitioner af primærskove og gamle skove, der er fastlagt på internationalt plan, og fremhæver, at inden der finder nogen yderligere udpegelser sted, skal medlemsstaterne, skovejere, skovforvaltere og andre interessenter nå til enighed om et sæt definitioner af, hvad der udgør primærskove og gamle skove med udgangspunkt i de eksisterende definitioner; beklager, at retningslinjerne for definitionen af urskove og primærskove ikke blev vedtaget af Kommissionen i 2021 som anført i strategien for EU's biodiversitet for 2030, men glæder sig over det igangværende arbejde i arbejdsgruppen om skov og natur med disse definitioner; understreger behovet for at overveje en række forskelligartede egenskaber og sikre fleksibilitet for at tage højde for specifikke forhold i biogeografiske regioner, for forskellige skovtyper og for behørigt at skelne mellem gamle skove og ældre skovbestande, der forvaltes med lang omdrift; understreger, at sådanne definitioner skal vedtages hurtigst muligt, være baseret på økologiske principper og tage hensyn til mangfoldigheden af europæiske skove, ejere, forvaltningstraditioner, naturtyper og skiftende klimazoner samt undgå uforholdsmæssige forvaltningskrav for tilstødende skove og skovområder og give mulighed for forvaltningsforanstaltninger i forbindelse med spørgsmål som katastrofeforebyggelse; påpeger den rolle, som finansielle incitamenter spiller for frivillig udvikling af visse urskove på braklægningsstøttede arealer i fremtiden; fremhæver, at fordelingen af primærskove og gamle skove i EU er ujævn, idet 90 % af dem er beliggende i blot fire medlemsstater (37);

34.

glæder sig over, at Kommissionen i sin vejledning om nye beskyttede områder anerkender nødvendigheden af visse igangværende aktiviteter, f.eks. forvaltning af hovdyr via jagt, for at beskytte en bred vifte af skovtyper;

35.

minder om de betydelige mangler ved kortlægningen af primærskove og gamle skove og fremhæver det presserende behov for at færdiggøre rammerne for at sikre omfattende og harmoniseret kortlægning baseret på klare operationelle kriterier og definitioner; opfordrer Kommissionen til at anerkende det arbejde, der hidtil er gjort i nogle medlemsstater med at indkredse, kortlægge og vurdere disse skove, og til at tilskynde til udveksling af bedste praksis og videndeling; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at harmonisere eksisterende data, om at udfylde hullerne med hensyn til placeringen af primærskove og gamle skove og om at oprette en database over alle de potentielle områder, som opfylder kriterierne for klassifikation som gammel skov eller primærskov; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en gennemsigtig og lettilgængelig database over alle mulige områder, som opfylder kriterierne for at blive klassificeret som gammel skov eller primærskov;

36.

noterer sig Kommissionens arbejde med at udvikle retningslinjer for biodiversitetsvenlig ny- og genplantning af skov; understreger, at der bør lægges særlig vægt på de medlemsstater, hvis skovdække er lavt og, hvor det er relevant og ikke skadeligt for biodiversitetsmålene, på marginale og andre arealer, der ikke er egnede til fødevareproduktion, tæt på byområder og bynære områder eller i bjergområder, og på at støtte udviklingen af modstandsdygtige, blandede og sunde skove; understreger, at definitionerne af og retningslinjer for biodiversitetsfremmende skovrejsning skal være videnskabeligt baseret, tage hensyn til mangfoldigheden af europæiske skove, ejere, forvaltningstraditioner og naturtyper samt vores skiftende klimazoner og skal fastsættes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter; insisterer endvidere på, at der ikke bør drænes vådområder eller tørvemoser til skovrejsning, og at der i tilfælde af historisk drænede arealer ikke bør tillades yderligere eller supplerende dræning; påpeger endvidere, at der skal udvises særlig omhu for at undgå erosion i skove i bjergområder;

Muliggøre skove og skovforvalteres opfyldelse af flere mål

37.

bemærker, at den fælles landbrugspolitik og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er de primære kilder til støtte af skovbrugsforanstaltninger, der står for 90 % af den samlede finansiering af EU's skovbrug; fremhæver, at Kommissionen i dens evaluering af skovbrugsforanstaltninger fra 2017 konkluderede, at virkningen af støtten til udvikling af landdistrikterne til skove generelt var positiv og ville kunne bidrage markant til at frembringe økonomiske, miljømæssige og sociale fordele (38); bemærker endvidere, at medlemsstaterne mellem 2014 og 2020 kun brugte 49 % af de tilgængelige midler, og at Kommissionen har konstateret administrativ byrder, at præmierne ikke er tilstrækkeligt attraktive og at der er mangel på rådgivningstjenester, og angiver dette som årsagerne til den lave anvendelse, og at der bør tages højde herfor, når de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik tilpasses; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne administrative byrder for at gøre brugen af ELFUL mere effektiv; glæder sig over Kommissionens mål om at øge udnyttelsen af de tilgængelige fonde og understreger behovet for at sikre, at finansiering og subsidier ikke støtter operationer, der undergraver afbalanceret udførelse af de forskellige økosystemtjenester; fremhæver behovet for at medtage foranstaltninger, der er konkrete og tilstrækkeligt attraktive til at sikre anvendelse af interventioner og foranstaltninger til fremme af bæredygtig skovforvaltning og skovenes multifunktionelle rolle i EU i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, for at sikre, at der ydes støtte til initiativer vedrørende skovøkosystemer, navnlig med henblik på at reducere tabet af biodiversitet i skovene, fremme plantning af passende hjemmehørende træarter, hvor de er egnet til det specifikke miljø, forbedre skovforvaltningen og sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de relevante politiske mål; beklager, at Kommissionen ikke sporer skovbrugsudgifter under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikter; understreger, at støtte til frivillige naturbevaringsforanstaltninger er i overensstemmelse med ejendomsretten og nærhedsprincippet;

38.

opfordrer Kommissionen til at finde nye måder til at gøre kombinationen af forskellige fonde mere attraktiv og lettere at gennemføre, afspejle og udnytte skovenes og skovenes økosystemtjenesters multifunktionelle karakter og til bedre at fremme andre EU-finansieringskilder såsom LIFE-programmet, Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Investeringsbanks finansieringsfacilitet for naturkapital; opfordrer Kommissionen til at vurdere sammenhængen mellem de forskellige finansieringsinstrumenter under Unionens budget og EU-genopretningsinstrumentet, herunder de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, med de forpligtelser og mål, der er fastsat i EU's skovstrategi og EU's biodiversitetsstrategi; opfordrer Kommissionen til også at anse forpligtelserne vedrørende beskyttelse og streng beskyttelse af skove i henhold til EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den nye EU-skovstrategi for 2030 for at være berettiget til støtte til skovmiljø- og klimatjenester og skovbevaring; opfordrer Kommissionen til at forlænge disse forpligtelser med perioder på mere end syv år, navnlig i forbindelse med strengt beskyttede skovområder;

39.

påpeger, at skovbrugssektoren primært og i højere grad end landbrugssektoren fungerer som en markedsbaseret sektor uden en klar afhængighed af subsidier, men bemærker samtidig, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik primært skal være målrettet fødevareproduktion og sikring af fødevaresikkerheden i Unionen; understreger, at et større fokus på andre økosystemydelser ikke bør føre til uforholdsmæssig stor afhængighed, og støtter Kommissionen og medlemsstaterne i yderligere at tilstræbe udvikling af markedsbaseret betaling for ordninger med økosystemydelser, f.eks. kulstofbindende dyrkning, fremme af biodiversitet, jordbeskyttelse, vandforvaltning, dataindsamling og tilsyn; understreger betydningen af at anvende additionalitetsprincippet og af at udforme programmer på en måde, der fuldt ud anerkender frontløberes og andre deltageres arbejde, samtidig med at en bred vifte af skovejere motiveres; understreger endvidere, at programmernes specifikke krav skal tage højde for den brede vifte af skove og deres forskelligartede udfordringer og muligheder; bemærker, at tilgængeligheden af pålidelige data om økosystemtjenester er essentielt for enhver betalingsordning; glæder sig over Kommissionens meddelelse om kulstofbindende dyrkning (39), der har sigte på at skabe incitamenter for en forretningsmodel for offentlige og private kilder ved at tilgodese forvaltningspraksisser, der fokuserer på at øge kulstofbindingen i levende biomasse og jordbund i tråd med økologiske principper; understreger behovet for initiativer vedrørende kulstofbindende dyrkning baseret på en solid videnskabelig metodologi, herunder muligheden for ikke-interventionsbaserede tilgange i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien; understreger i lyset af dette initiativ, at aktiv bæredygtig skovforvaltning kan bidrage til at højne både kulstoflagring og skovvækst; understreger, at kulstoffjernelse via skovbrug bør fokusere på incitamenter for skovejere og -forvaltere til at investere i aktiv, bæredygtig skovforvaltning og -beskyttelse, hvor der er behov, så regenerering og øget vækst fremmes; glæder sig over Kommissionens plan om at foreslå en bindende EU-lovramme for certificering af kulstoffjernelse senest i 2022 med henblik på at kvantificere, rapportere og certificere indsatsen for korrekt kulstoffjernelse og undgå risikoen for misvisende fremstilling og grønvaskning;

40.

anerkender den betydelige rolle af eksisterende markedsdrevne certificeringsordninger og deres vigtige bidrag til den yderligere udbredelse af bæredygtig skovforvaltning; bemærker, at de fleste af disse ordninger har vist sig at være troværdige og virkningsfulde redskaber til fremme af bæredygtig skovforvaltningspraksis i hele Europa; glæder sig over EU-institutionernes fortsatte kontrol som en hjælp til løbende forbedringer; glæder sig over Kommissionens meddelelse om udvikling af certificeringsordninger, der er »naturnære«; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse initiativer forbedrer skovøkosystemerne, beskytter biodiversiteten og sikrer merværdi gennem naturvenlige skovforvaltningspraksisser; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med og lære af eksisterende og dokumenterede certificeringsordninger og til at støtte bestræbelserne på at forbedre de eksisterende ordninger, herunder med hensyn til gennemsigtighed for forbrugerne og under hensyntagen til forbrugernes efterspørgsel; mener, at den frivillige »naturnære« certificering for at skabe merværdi skal være baseret på en klar obligatorisk ramme og give skovejere en tilstrækkelig prispræmie for levering af økosystemtjenester, f.eks. ved at indføre et EU-kvalitetsmærke med lokalt tilpassede retningslinjer for naturnært skovbrug med henblik på at fremme den mest biodiversitetsvenlige forvaltningspraksis; opfordrer Kommissionen til, efter afslutning af arbejdet med definitionen af »naturnær«, at vurdere både merværdien og skovejernes omkostninger ved en sådan certificeringsordning; bemærker, at frivillig certificering blot er et af flere skridt, der er nødvendige for udviklingen af mere bæredygtig skovforvaltning i EU;

41.

bifalder Kommissionens afgørelse af 4. juni 2021 om udstedelse af licenser til brug af Natura 2000-logoet (40); bemærker, at Natura 2000-mærkningsordningen bør fremme de strengeste EU-miljøstandarder for beskyttelse af de mest sårbare habitatstyper og arter på landjorden; minder om, at Natura 2000 dækker ca. 18 % af EU's landområde; fremhæver, at medlemsstaterne bør sikre, at der ikke forekommer aktiviteter, der skader eller forstyrrer arter på levesteder, der er udpeget som Natura 2000-områder; opfordrer til ambitiøse mål inden for rammerne af EU's skovstrategi for at bevare og genoprette de udpegede områders økologiske værdi under hensyntagen til de sociale og kulturelle krav og områdets regionale og lokale karakteristika; bemærker, at bevaringsindsatsen i Natura 2000-områder bør være i fuld overensstemmelse med habitatdirektivet og fugledirektivet og EU's biodiversitetsstrategi for 2030; bemærker, at Natura 2000-områder tilvejebringer værdifulde økosystemtjenester til offentligheden; fremhæver, at Natura 2000-logoet på varer eller tjenesteydelser bør betyde, at disse varer og tjenesteydelser bidrager til bevaringsmålsætningerne for det Natura 2000-område, som de stammer fra;

42.

glæder sig over den strategiske arbejdsplan for EU-miljømærket 2020-2024, som Kommissionen har offentliggjort; minder om, at EU-miljømærket er et frivilligt miljømærke; bemærker, at miljømærkeordningen fremmer EU's cirkulære økonomi og bidrager til bæredygtige forbrugs- og produktionsmetoder; opfordrer til strenge standarder og overvågning samt fremme af øget anvendelse af miljømærket i EU's skovsektor; understreger betydningen af at udvide anvendelsesområdet for miljømærket for træprodukter, så disse produkters grad af bæredygtighed medtages; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde producenter til at øge brugen af Natura 2000-mærket for andre skovprodukter end træ;

43.

fremhæver, at yderligere forskning og udvikling og innovation er påkrævet for at opfylde biodiversitetsmålene og frigøre skovenes fulde potentiale til at bidrage til klima- og kredsløbsøkonomimålene, og at der bør skabes incitament hertil inden for bæredygtige forvaltningsmetoder, navnlig tilpasning til klimaforandringer og biobaserede alternativer til fossilbaserede produkter og andre produkter med et stort kulstofaftryk; tilskynder til fortsat støtte til bæredygtig innovation i forbindelse med træ såsom træbaserede tekstiler, der har et stort potentiale som erstatning for syntetiske tekstilfibre og bomuld, og andre træbaserede materialer, der har fået en positiv miljø- og klimalivscyklusvurdering; understreger, at sådanne biobaserede alternativer skal tilbyde forbrugerne produkter til overkommelige priser for at kunne være konkurrencedygtige; bemærker, at udviklingsforløb i sektoren kan vare ti år eller derover, og understreger, at forudsigelige og stabile lovgivningsmæssige rammer er en forudsætning for at tiltrække investeringer; fremhæver, at mange innovationer i sektoren har høj merværdi og skaber attraktive arbejdspladser i landdistrikter såvel som i skovindustriens værdikæde og tilknyttede biobaserede brancher, og fremhæver små og mellemstore virksomheders rolle i den henseende;

44.

mener, at relevante EU-rammeprogrammer, herunder Horisont Europa, LIFE-programmet, det europæiske innovationspartnerskab inden for landbruget (EIP-AGRI), LEADER-programmet og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skal afpasses bedre til hinanden for at forbedre koordineret frembringelse af miljømæssige, sociale, samfundsmæssige og økonomiske skovtjenester; glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme EU-samarbejde ved at foreslå et forsknings- og innovationspartnerskab om skovbrug og opfordrer Kommissionen til at udvikle omfattende programmer med fokus på skove, der indbefatter forskellige funktioner og dele af skovsektorens værdikæde, inklusive levende laboratorier til at teste og demonstrere løsninger på vigtige udfordringer, hvilket skal bygge på eksisterende og dokumenterede platforme, f.eks. Integrate-netværket, den Forest-baserede skovteknologiplatform, Det Europæiske Skovinstitut og med inddragelse af paneuropæiske og internationale partnere;

45.

minder om, at 60 % af EU's skove er privatejede, og at en stor andel af skovejerne er mindre landbrugere; understreger, at gennemførelsen af strategien for at nå de heri indeholdte mål skal fokusere på at gøre det muligt for alle typer skovejere og skovforvaltere, og navnlig små landbrugere, at opfylde skovenes mange funktioner; anerkender, at skovejere og skovforvaltere har brug for en stor grad af fleksibilitet i deres skovforvaltningspraksis, der arbejder videre på et solidt fælles grundlag, således at de kan tilvejebringe alle de krævede økosystemtjenester, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at støtteprogrammer, frivillige betalingsordninger for økosystemtjenester og forskningsfinansiering er attraktive, forståelige og lettilgængelige for små landbrugere;

46.

understreger, at tilgængeligheden af rådgivningstjenester er en vigtig katalysator for udbredelsen af bæredygtige skovforvaltningsmetoder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilgængeligheden af rådgivningstjenester med et særligt fokus på mindre landbrugere;

47.

bemærker, at omkring 40 % af EU's skove er offentligt ejet af kommuner, regionale forvaltninger eller staten, men idet offentligt ejerskab af skove i nogle medlemsstater er betydeligt højere, og således er på gennemsnitligt 90 % i Sydøsteuropa; understreger, at offentlige skove kan spille en central rolle i bevarelsen af skovøkosystemer, sikre beskyttelse af biodiversiteten, modvirke klimaforandringer, udbygge udviklingen i landdistrikter og i fremskaffelsen af træ og andre varer og tjenesteydelser, og at statslige skovbrugsorganer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at give private skovejere den hårdt tiltrængte ekspertise inden for naturnært skovbrug og tilpasning til virkningerne af klimaforandringerne; opfordrer til øgede menneskelige og finansielle ressourcer til statslige skovbrugsorganer, hvor det er nødvendigt; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel på bæredygtig skovforvaltning i de offentligt ejede skove til gavn for offentligheden, navnlig med hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter;

48.

glæder sig over Kommissionens meddelelse »En langsigtet vision for EU’s landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« og anerkendelsen af skovenes og den bæredygtige skovforvaltnings rolle med hensyn til at sikre anstændigt arbejde og eksistensgrundlag i landdistrikterne; understreger vigtigheden af skovsektoren og de træbaserede brancher som skaber af arbejdspladser i landdistrikter såvel som i byområder gennem nedstrømsanvendelser; påpeger betydningen af at sætte skub i de økonomiske skovaktiviteter, der ikke er træbaserede, for at diversificere lokaløkonomier og arbejdspladser og vende tendensen til affolkning i landdistrikter og fjerntliggende områder; bemærker med stor bekymring det stadige fald i beskæftigelsen i skovbrugssektoren, som ifølge Eurostat faldt med 7 % mellem 2000 og 2019 (41), og det høje antal ulykker i sektoren (42); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge virkningen af strategiens foranstaltninger, hvad angår beskæftigelse og arbejdssikkerhed, i lyset af skiftende forvaltningsmetoder, i betragtning af at de diskuterede muligheder ofte går hånd i hånd med en større (fysisk) arbejdsindsats, som også indebærer en større risiko for arbejdstagere, og som kræver kyndig erhvervsuddannelse samt muligheder for opkvalificering og omskoling; fremhæver betydningen af at gøre denne form for beskæftigelse attraktiv samt mulighederne for en mere bæredygtig skovforvaltning med henblik herpå; understreger i den forbindelse behovet for foranstaltninger til at øge arbejdssikkerheden og uddanne arbejdstagerne på passende vis og til at støtte moderniseringen af skovbrugsudstyr og -redskaber; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere deres rådgivningstjenester i den henseende og styrke dem, hvor det er nødvendigt, og til at prioritere fortsat erhvervsuddannelse af høj kvalitet inden for økobyggeri og tømmerrelaterede erhverv; opfordrer Kommissionen til i samråd med fabrikanter af skovbrugsmaskineri at tage initiativer til en mere miljøvenlig udformning af skovbrugsmaskiner med henblik på at forene et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne og en så ringe påvirkning af skovenes jordbund og vandmiljø som muligt;

49.

understreger vigtigheden af at tiltrække unge og kvindelige iværksættere i sektoren, navnlig i forbindelse med digital og grøn omstilling af skovbaserede aktiviteter; påpeger imidlertid, at dårlige arbejdsvilkår i skovbrugssektoren i nogle dele af Europa i øjeblikket ikke gør den til et attraktivt karrierevalg; understreger behovet for investeringer i sektoren og i hele værdikæden og for et gunstigt miljø i landdistrikterne, herunder digital infrastruktur, transport- og lokalinfrastruktur; glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme oprettelsen af et færdighedspartnerskab under pagten for færdigheder og gøre brug af Den Europæiske Socialfond Plus til samarbejde med henblik på at øge antallet af muligheder for opkvalificering og omskoling inden for skovbrug, skabe attraktive jobs og skabe muligheder og ordentlige arbejdsforhold for arbejdstagere i den træbaserede bioøkonomi, således at en karriere i branchen gøres mere attraktiv;

Overvågning, rapportering og dataindsamling

50.

understreger vigtigheden af nøjagtige, integrerede, kvalitative, rettidige, sammenlignelige og opdaterede data om Europas skove og noterer sig initiativet til et lovforslag til en ramme for skovtilsyn, -rapportering og -dataindsamling, under nøje iagttagelse af nærhedsprincippet; minder om betydningen af verificerede data, navnlig data indsamlet på lokalt plan, da mange skovkarakteristika kun kan verificeres på stedet; understreger, at bred tilgængelighed, høj kvalitet, gennemsigtighed, fuldstændighed og harmonisering af data og rapportering er afgørende for at opfylde strategiens mål, og mener, at rammen, for at der kan skabes reel merværdi, skal bygge på eksisterende mekanismer og processer såsom de nationale skovtaksationer, skovinformationssystemet for Europa, ENFIN-netværket, Forest Europe og FAO, gennem en bottom-up-tilgang for bedst muligt at udnytte den ekspertise og erfaring, der findes i medlemsstaterne, og at rammen skal udvikles i overensstemmelse med internationalt aftalte forpligtelser og medlemsstaternes dertil knyttede kompetencer, samtidig med at dobbeltarbejde, uforholdsmæssigt store administrative byrder og uforholdsmæssigt store omkostninger undgås; understreger, at rammen bør omfatte mekanismer til at undgå fejl såsom dobbelttælling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende finansiering og menneskelige ressourcer til operationel støtte til rammen;

51.

mener, at nye innovative fremgangsmåder såsom telemålingsteknologier, så det kan sikres, at der foreligger pålidelige, gennemsigtige og kvalitetssikre data, skal kontrolleres for, hvilke hensyn de tager, og kombineres med data, der anskaffes via jordbaseret overvågning, og som skal fortolkes i tæt samarbejde med videnskabsfolk såvel som uafhængige og lokalspecialiserede eksperter, herunder kompetente myndigheder og skovfogeder; mener, at disse tilgange også kan spille en medvirkende rolle i at skabe balance mellem skovens mange funktioner og at udforme og dele nye fremgangsmåder og praksisser, og endvidere bør indbefatte de finansielle midler, der kræves for at få adgang til data og bidrage til erhvervelsen heraf; er overbevist om, at synergien og komplementariteten mellem satellitbilleder og positions- og lokaliseringsdata kan blive vigtige drivkræfter for skovbrugsforvaltere og statslige organer; understreger vigtigheden af Copernicus, der giver mulighed for fjernovervågning og sundhedsvurdering af skovtaksationer samt påvisning af problemer som f.eks. ulovlig skovhugst og skovrydning; glæder sig også over, at der, som led i skovinformationssystemet for Europa og takket være forbedrede Copernicus-produkter, vil ske en styrkelse af den eksisterende overvågning af klimavirkninger og andre naturlige eller menneskeskabte forrykkelser i skovene; fremhæver den afgørende rolle, som analyser af sådanne data spiller med hensyn til at støtte bæredygtig skovforvaltning og beskyttelse af skove, herunder med hensyn til at forebygge ulovlig skovhugst og foregribe og afbøde virkningerne af naturlige forstyrrelser såsom storme, naturbrande og skadegørere;

52.

mener, at der bør bruges Copernicus-data som dokumentation i retshåndhævelse og politikudformning gennem certificering af data og afledte informationsprodukter, og opfordrer til, at certificeringen af Copernicus-data realiseres i forbindelse med det kommende lovforslag til en ramme for skovtilsyn, -rapportering og -dataindsamling; understreger, at sådanne certificerede data kan spille en central rolle i at overvåge flere forskellige fænomener (skovarealdækningen, ulovlig skovhugst, skovsundhed, karakterisering af træer, vækstmønstre, indvirkningen af skovbrande) samt i forbindelse med overensstemmelsestilsyn;

53.

noterer sig idéen om at indføre strategiske planer for skove i henhold til rammerne for skovtilsyn, -rapportering og -dataindsamling; bemærker endvidere, at flere medlemsstater allerede har indført nationale strategier for skove, som Kommissionen ikke kan vurdere på en ensartet måde, og at disse bør fastlægges eller videreudvikles på en måde, der støtter målene i EU's skovstrategi; understreger, at dette forslag bør undgå en overdreven stigning i den administrative byrde og omkostningerne; fremhæver, at det nøjagtige formål med og behovet for sådanne planer bør præciseres, og understreger forpligtelsen til at respektere medlemsstaternes kompetence på skovbrugsområdet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at lovforslaget fuldt ud respekterer de eksisterende nationale strategier på medlemsstatsniveau og, hvor det er relevant, på lokalt plan, idet det understreges, at strategisk planlægning på EU-plan bør være i overensstemmelse med og undgå at modarbejde eller overlappe de eksisterende nationale strategier; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan dette redskab kan anvendes til at støtte navnlig de medlemsstater, der endnu ikke har indført nationale strategier;

Forvaltning og gennemførelse

54.

mener, at hjørnestenene i strategiens gennemførelse på grund af skovenes multifunktionelle bidrag til forskellige EU-mål og de forskellige involverede administrative niveauer og interessentgrupper skal være et tæt samarbejde og udveksling af bedste praksis med nationale og regionale eksperter, interessenter, navnlig private og offentlige skovejere og skovforvaltere, videnskabsfolk, certificeringsordninger og civilsamfundet, herunder en passende repræsentation af Europas oprindelige folk og under overholdelse af nærhedsprincippet; understreger, at forvaltning skal tage højde for EU's og medlemsstaternes deltagelse i Forest Europe og på internationalt plan, inklusive med FAO, og at gennemførelsen af strategien bør søge at skabe synergier med bidraget til internationale forpligtelser og samarbejde, herunder om den løbende udvikling af terminologi og definitioner; minder om betydningen af grænseoverskridende samarbejde for at sikre den langsigtede overlevelse af Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder; opfordrer indtrængende interessenter inden for miljø og skovbrug til at formidle sig til et bredere udsnit af befolkningen gennem forskellige læringsværktøjer og -programmer;

55.

fremhæver vigtigheden af Den Stående Skovbrugskomité som et forum, der stiller omfattende ekspertise inden for skovbrug til rådighed for debat om aktiviteter under strategien og andre EU-politikker, der påvirker skovsektoren; mener, at Kommissionen for at opnå politikkohærens bør øge dialogen mellem Den Stående Skovbrugskomité og andre ekspertgrupper såsom arbejdsgruppen om skove og natur, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at inddrage interessenter på behørig vis i udvikling og gennemførelse af EU's skovpolitikker, koordinationsgruppen vedrørende biodiversitet og naturens undergruppe om skove og natur og ekspertgruppen om skovbaserede industrier;

56.

anerkender, at gennemførelsen af strategien kan føre til væsentlige systemiske ændringer for skovsektoren, gennem et skifte fra primært træbaserede indtægtsveje i retning af mere komplekse ditto, som i stigende grad bygger på tilvejebringelsen af andre økosystemtjenester, og fremhæver behovet for at overvåge og forstå strategiens konsekvenser; bemærker, at den omfattende og sommetider modsigende overlapning mellem politikker og lovgivning, og i nogle tilfælde modstridende målsætninger, påvirker skovene og skovsektoren og vil kunne føre til lovgivningsmæssig fragmentering; understreger vigtigheden af at bevare sammenhængskraften; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til løbende at vurdere de kumulative virkninger af de forskellige initiativer under strategien kombineret med anden relevant EU-lovgivning og andre relevante EU-politikker for at sikre sammenhæng i ethvert skovrelateret arbejde og forbedre den bæredygtige forvaltning af skovene under fuld overholdelse af nærhedsprincippet; fremhæver, at indvirkningen af beskyttelsesordningen for primærskove og gamle skove på lokalsamfundene som led i disse vurderinger skal evalueres grundigt i samarbejde med lokale aktører, idet 90 % af dem er beliggende i blot fire medlemsstater (43); opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport herom som led i sin gennemførelsesrapport;

57.

udtrykker alvorlig bekymring over forlydender om ulovlig skovhugst og ændringer i arealanvendelsen i visse medlemsstater, herunder i statsskove og beskyttede områder, og over de dermed forbundne igangværende traktatbrudsprocedurer (44); understreger, at ulovlig skovhugst kan have virkninger, der er vanskelige eller umulige at udbedre, kan bidrage til tab af biodiversitet, fremskyndelse af klimaforandringer og tab af naturressourcer i skove, som lokalsamfund boende i skovområder er afhængige af, og kan føre til krænkelser af menneskerettighederne; udtrykker dyb beklagelse og kraftig fordømmelse af mord og voldsovergreb på forstpersonale, journalister og aktivister som følge af ulovlig skovhugst, og forventer, at medlemsstaterne stiller gerningsmændene til ansvar og bringer forfølgelsen af skovteknikere til ophør; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud og effektivt at gennemføre relevant national lovgivning og EU-lovgivning, navnlig ved at definere ulovlig skovhugst, skærpe overvågning, øge udgifter til håndhævelse hvor nødvendigt, bekæmpe korruption og forbedre skov- og arealforvaltningen; understreger betydningen af at øge medlemsstaternes kompetente myndigheders rolle i bekæmpelsen af ulovlig skovhugst på grundlag af erfaringerne fra gennemførelsen og håndhævelsen af EU's tømmerforordning; bemærker, at skovhugst i strid med naturbeskyttelsesforanstaltninger, herunder Natura 2000-forvaltningsplaner og fugle- og habitatdirektiverne, også kan udgøre ulovlig skovhugst; understreger, at ulovlig skovhugst har store økonomiske, sociale og miljømæssigt negative konsekvenser og medfører indtægtstab for lokalsamfundene; bemærker forbindelsen mellem ulovlig skovhugst og ringe levevilkår; beklager, at Kommissionen har været så lang tid om at forfølge traktatbrudssager, hvilket har skabt betydelig risiko for, at den ulovlige skovhugst fortsætter, så det er for sent at vende udviklingen og udbedre den enorme skade, som den medfører; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til at standse ulovlig skovhugst og til at skærpe kontrollen med ulovlig handel med træ gennem nøje overvågning og håndhævelse af eksisterende bestemmelser og anvendelse af geospatiale teknologier og telemålingsteknologier;

58.

opfordrer Kommissionen til at fremme EU's standarder og ambitioner vedrørende beskyttelsen af skove på internationalt plan;

59.

opfordrer Kommissionen til at genstarte forhandlingerne om en international retligt bindende skovkonvention, som vil bidrage til forvaltning, bevaring og bæredygtig udvikling af skovene og til at sikre de mange forskellige og supplerende funktioner og anvendelser, som skove har, herunder foranstaltninger rettet mod genplantning af skov, skovrejsning og skovbevaring under hensyntagen til de sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov hos nuværende og kommende generationer, og i erkendelse af den afgørende rolle, som alle typer skov spiller med hensyn til at bevare økologiske processer og økologisk balance, og støtte oprindelige folks, deres lokalsamfunds og andre samfund og skovbeboeres identitet, kultur og rettigheder;

60.

opfordrer Unionen til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og sikre sammenhæng mellem sine udviklings-, handels-, landbrugs-, energi- og klimapolitikker; anerkender skovbrugsindustriens positive økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige bidrag og opfordrer til yderligere investeringer i forskning, innovation og teknologiske fremskridt;

61.

opfordrer Kommissionen til at fremme spejlklausuler på internationale bioøkonomi-markeder og gøre brug af paneuropæiske og internationale partnerskaber og handelsaftaler med udlandet til at fremme EU's klimaambitioner og bæredygtigheden af skovanvendelse uden for EU;

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 37.

(2) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 17.

(3) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(4) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1.

(5) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.

(6) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(7) EUT L 60 af 22.2.2021, s. 21.

(8) EUT L 189 af 10.5.2022, s. 1.

(9) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 169.

(10) Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2018. Europa-Kommissionen mod Republikken Polen, C-441/17, ECLI:EU:C:2018:255 (Traktatbrud — miljø — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — artikel 6, stk. 1 og 3 — artikel 12, stk. 1 — direktiv 2009/147/EF — beskyttelse af vilde fugle — artikel 4 og 5 — Natura 2000-lokaliteten »Puszcza Białowieska« — ændring af skovforvaltningsplan — udvidelse af skovhugsten — planer eller projekter, der ikke er direkte nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som kan påvirke lokaliteten væsentligt — vurdering af virkningerne på lokaliteten — skade på lokalitetens integritet — effektiv gennemførelse af bevaringsforanstaltninger — virkninger på de beskyttede arters yngle- og rasteområder).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(12) Rapport nr. 5/2016 fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), »European Forest Ecosystems: State and Trends«.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(14) Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 om en ny EU-skovstrategi for 2030 (COM(2021)0572).

(15) I Europa som helhed er størstedelen af de private bedrifter på 10 ha eller derunder, se Forest Europe, State of Europe's Forests 2020, 2020; i Tyskland er 50 % af privatejet skov på under 20 ha, https://www.bmel.de/SharedDocs/Downloads/DE/Broschueren/bundeswaldinventur3.pdf;jsessionid=972A5297B9463D98948E787D1AA78F19.live921?__blob=publicationFile&v=3; i Frankrig ejer to tredjedele af de private ejere mindre end 1 ha, https://franceboisforet.fr/wp-content/uploads/2021/04/Brochure_chiffresClesForetPrivee_2021_PageApage_BD.pdf; i Finland ejer ca. 45 % af ejerne mindre end 10 ha, https://www.luke.fi/en/statistics/ownership-of-forest-land; i Letland ejer 50 % af ejerne mindre end 5 ha, https://www.zm.gov.lv/public/ck/files/MAF_parskats_Silava_privat_meza_apsaimn_monitorings.pdf

(16) Videnskab for miljøpolitik, European Forests for biodiversity, climate change mitigation and adaptation, Future Brief 25, Science Communication Unit, UWE Bristol, 2021, https://ec.europa.eu/ science-environment-policy

(17) Det Europæiske Miljøagentur, »The European environment — state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe«, 11. maj 2020, s. 83, https://www.eea.europa.eu/soer-2020/

(18) Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 om en ny EU-skovstrategi for 2030 (COM(2021)0572).

(19) Det Fælles Forskningscenter, Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment, 2020; vedr. tendenser og tilstande, se endv. Forest Europe, State of Europe’s Forests 2020, 2020.

(20) Forest Europe-rapport af 2020, State of Europe’s Forests 2020.

(21) Det Fælles Forskningscenters rapport Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment, 2020; vedr. tendenser og tilstande, se endv. Forest Europe, State of Europe’s Forests 2020, 2020.

(22) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, Study on certification and verification schemes in the forest sector and for wood-based products, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/afa5e0df-fb19-11eb-b520-01aa75ed71a1

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

(24) Det Fælles Forskningscenter, Mapping and assessment of primary and old-growth forests in Europe, 2021.

(25) https://www.wur.nl/en/research-results/research-institutes/environmental-research/show-wenr/does-the-eu-depend-on-russia-for-its-wood.htm

(26) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR21_21/SR_Forestry_da.pdf

(27) Forest Europe, State of Europe’s Forests 2020, 2020.

(28) Science for Environment Policy, European Forests for biodiversity, climate change mitigation and adaptation, Future Brief 25, Science Communication Unit, UWE Bristol, 2021, https://ec.europa.eu/ science-environment-policy

(29) Kommissionens meddelelse af 17. november 2021, »EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima« (COM(2021)0699).

(30) Pickles, B. J. og Simard, S. W., Mycorrhizal Networks and Forest Resilience to Drought, Mycorrhizal Mediation of Soil — Fertility, Structure, and Carbon Storage, Elsevier, Amsterdam, 2017, s. 319-339.

(31) Gorzelak, M. A. et al., Inter-plant communication through mycorrhizal networks mediates complex adaptive behaviour in plant communities, AoB Plants, 2015.

(32) Usman, M. et al., Mycorrhizal Symbiosis for Better Adaptation of Trees to Abiotic Stress Caused by Climate Change in Temperate and Boreal Forests, Frontiers in Forests and Global Change, 2021.

(33) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, Vejledning om kaskadeanvendelse af biomasse med udvalgte eksempler på god praksis vedrørende træbiomasse, Publikationskontoret, 2019.

(34) Hetemäki, L., Palahí, M. og Nasi, R., Seeing the wood in the forests. Knowledge to Action 1, European Forest Institute, 2020; se endv. WWF Living Forests Report, kap. 5, https://wwf.panda.org/discover/our_focus/forests_practice/forest_publications_news_and_reports/living_forests_report/

(35) I Forest Europe-området; se Forest Europe, State of Europe’s Forests 2020, 2020.

(36) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. juli 2021, The 3 Billion Tree Planting Pledge for 2030 (SWD(2021)0651).

(37) Det Fælles Forskningscenter, Mapping and assessment of primary and old-growth forests in Europe, 2021.

(38) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Forests,_forestry_and_logging#Employment_and_apparent_labour_productivity_in_forestry_and_logging

(39) Kommissionens meddelelse af 15. december 2021 om bæredygtige kulstofkredsløb (COM(2021)0800).

(40) EUT C 229 af 15.6.2021, s. 6.

(41) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Forests,_forestry_and_logging#Employment_and_apparent_labour_productivity_in_forestry_and_logging

(42) Forest Europe, State of Europe’s Forests 2020, 2020.

(43) Det Fælles Forskningscenter, Mapping and assessment of primary and old-growth forests in Europe, 2021.

(44) Fem igangværende traktatbrudsprocedurer mod fire medlemsstater (sagerne 2016/2072, 2018/2208, 2018/4076, 2020/2033 og 2021/4029).