P9_TA(2022)0279

Mental sundhed i den digitale arbejdsverden

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022 om mental sundhed i den digitale arbejdsverden (2021/2098(INI))

(2023/C 47/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 4, 6, 9, 114, 153, 169 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 168,

—	der henviser til artikel 2, 3, 14, 15, 21, 31, 32 og 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (’chartret’),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, særlig princip 10,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til FN's strategi for mental sundhed og trivsel fra 2018,

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) manifest af 18. maj 2020 om en sund genopretning efter covid-19,

—	der henviser til WHO's verdensdag for mental sundhed i 2021 »Mental health care for all: let's make it a reality«,

—	der henviser til WHO's europæiske handlingsramme for mental sundhed 2021-2025,

—

der henviser til sundhedspolitisk undersøgelse af 8. juni 2021 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »A New Benchmark for Mental Health Systems: Tackling the Social and Economic Costs of Mental Ill Health« og undersøgelse af 4. november 2021 om mental sundhed og arbejde med titlen »Fitter Minds, Fitter Jobs: from Awareness to Change in Integrated Mental Health, Skills and Work Policies«,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (3),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (5),

—	der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6),

—	der henviser til Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (7),

—	der henviser til Rådet direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (8),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (9),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline (11),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om styrkelse af den europæiske ungdom: beskæftigelse efter pandemien og social genopretning (12),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere — nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling (13),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 om trivselsøkonomi (14), hvori der opfordres til en omfattende EU-strategi for mental sundhed,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om fremme af velfærd på arbejdspladsen,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2021 med titlen »EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring« (COM(2021)0323),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 14. oktober 2005 med titlen »Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union« (COM(2005)0484),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 14. juli 2021 med titlen »Employment and Social Developments in Europe — Towards a strong social Europe in the aftermath of the COVID-19 crisis: Reducing disparities and addressing distributional impacts«,

—	der henviser til den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel fra 2008,

—	der henviser til rapport af 17. juni 2021 fra Det Europæiske Ungdomsforum med titlen »Beyond Lockdown: the »pandemic scar« on young people«,

—	der henviser til Eurofounds rapport af 9. november 2021 med titlen »Impact of COVID-19 on young people in the EU« og af 10. maj 2021 med titlen »Living, working and COVID-19: Mental health and trust decline across EU as pandemic enters another year«,

—	der henviser til rapport af 7. december 2020 fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) med titlen »Preventing musculoskeletal disorders in a diverse workforce: risk factors for women, migrants and LGBTI workers«,

—	der henviser til rapport af 7. oktober 2011 fra EU-OSHA med titlen »Mental health promotion in the workplace — a good practice report«,

—	der henviser til rapport af 22. oktober 2021 fra EU-OSHA med titlen »Telework and health risks in the context of the COVID-19 pandemic: evidence from the field and policy implications«,

—	der henviser til udtalelse af 12. december 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Det europæiske år for mental sundhed — for bedre arbejde og højere livskvalitet« (15),

—	der henviser til udtalelse af 23. juni 2021 fra Kommissionens ekspertpanel om effektive metoder til investering i sundhed med titlen »Supporting the mental health of the health workforce and other essential workers«,

—	der henviser til fælles rapport af 13. oktober 2014 fra EU-OSHA og Eurofound med titlen »Psychosocial risks in Europe: prevalence and strategies for prevention«,

—	der henviser til Willis Towers Watsons undersøgelse fra 2021 af medarbejdernes erfaringer,

—	der henviser til andragender indgivet til Udvalget for Andragender, f.eks. nr. 0956/2018 og nr. 1186/2018,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0184/2022),

der henviser til, at retten til fysisk og mental sundhed er en grundlæggende menneskeret, og at ethvert menneske har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand; der henviser til, at WHO definerer mental sundhed som en tilstand af mental trivsel, hvor mennesker kan håndtere livets belastninger, udfolde deres potentiale, lære og arbejde godt og yde et bidrag til samfundet (16); der henviser til, at mental sundhed også er forbundet med andre grundlæggende rettigheder såsom retten til menneskelig værdighed, jf. artikel 1 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for menneskets integritet, herunder den mentale integritet, jf. artikel 3 i chartret;

der henviser til, at forskning viser, at covid-19-pandemien har formet organisatorisk og ledelsesmæssig praksis og ændret arbejdsvilkårene for mange arbejdstagere i Europa med konsekvenser for arbejdstid, trivsel og det fysiske miljø på arbejdspladsen; der henviser til, at der er blevet stillet ekstraordinære krav til sundhedspersonale og medarbejdere i kritiske funktioner; der henviser til, at disse arbejdstagere har måttet håndtere et krævende arbejdsmiljø, manglende beskyttelse og frygt for deres sikkerhed, hvilket har haft negative psykologiske konsekvenser; der henviser til, at forståelse af mentale sundhedsproblemer på arbejdspladsen ikke kun betyder, at man skal være bekendt med mentale funktionsnedsættelser i overensstemmelse med de diagnostiske kriterier fra International Classification of Diseases for Mortality and Morbidity Statistics (f.eks. depression) (17), men også at man skal søge at fremme trivsel, undgå misforståelser og stigmatisering og udarbejde og gennemføre de rette foranstaltninger og den rette behandling til at håndtere disse lidelser (18);

der henviser til, at pandemien udløste en kraftig stigning i plejeansvar kombineret med arbejde, hvilket påvirkede kvinder i uforholdsmæssig grad og øgede kønsforskellen inden for ubetalt pleje; der henviser til, at dette havde en negativ indvirkning på den mentale sundhed hos personer med omsorgsforpligtelser, eftersom mange arbejdstagere måtte klare langt mere stress ved at påtage sig det øgede omsorgsansvar i forbindelse med hjemmeundervisning og børnepasning under nedlukningen eller ved at yde uformel pleje eller udføre andre former for arbejde for omsorgskrævende pårørende;

der henviser til, at forskning viser, at pandemien gav anledning til telearbejde i stor målestok, hvilket har haft positive konsekvenser såsom øget fleksibilitet og autonomi og i visse tilfælde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at disse gevinster imidlertid ikke altid opvejer de negative konsekvenser såsom at være logget på i for lang tid, at skillelinjerne mellem arbejdsliv og privatliv udviskes, og at der er en større arbejdsintensitet og teknologirelateret stress; der henviser til, at pandemien ifølge Eurofounds covid-19-undersøgelser gav mange udfordringer for arbejdstagere, der arbejdede på afstand; der henviser til, at den betydelige stigning i telearbejde kan være til gavn for arbejdstagere og virksomheder, men at retten til fysisk og mental sundhed også skal beskyttes og fremmes i den sammenhæng;

der henviser til, at psykosociale risici er de mest udbredte sundhedsrisici i forbindelse med telearbejde; der henviser til, at en større udbredelse af telearbejde er forbundet med lange arbejdsdage og arbejdsrelateret stress; der henviser til, at psykosociale risici ifølge EU-OSHA kan have en negativ psykosocial, fysisk og social indvirkning såsom arbejdsrelateret angst, udbrændthed eller depression; der henviser til, at arbejdsvilkår, som fører til psykosociale risici, kan omfatte en ekstraordinært stor arbejdsbyrde, modstridende krav, manglende præcisering af ens rolle, manglende inddragelse i beslutningstagning, som påvirker arbejdstagerne, manglende indflydelse på den måde, som arbejdet skal udføres på, dårligt forvaltet organisationsændring, jobusikkerhed, utilstrækkelig kommunikation, manglende støtte fra ledelsen eller kollegaer, psykologisk chikane og sexchikane og vold udøvet af en tredjepart; der henviser til, at medlemsstaterne ikke har de samme retligt bindende fælles standarder og principper vedrørende psykosociale risici, hvilket fører til en reel ulige retlig beskyttelse af arbejdstagerne;

der henviser til, at arbejdsgivere i stigende grad anvender digitale værktøjer såsom applikationer, software og kunstig intelligens (AI) til at lede deres arbejdstagere; der henviser til, at algoritmisk ledelse indebærer nye udfordringer for fremtidens arbejde såsom teknologibaseret kontrol og overvågning ved hjælp af værktøjer til forudsigelse og indberetning, fjernovervågning af fremskridt og resultater i realtid samt tidssporing og medføre betydelige risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, herunder navnlig deres mentale sundhed og ret til privatliv og menneskelig værdighed; der henviser til, at digitalisering og avancerede nye teknologier såsom AI og AI-baserede maskiner ændrer arbejdets karakter; der henviser til, at ca. 40 % af de internationale virksomheders personaleafdelinger nu anvender AI-applikationer, og at 70 % anser dette for at være en høj prioritet for deres organisation; der henviser til, at den nye digitale økonomi skal reguleres for at fremme fælles velstand og sikre samfundets trivsel som helhed;

G.	der henviser til, at dette nye scenario kræver, at der anlægges en ny og bredere definition af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der ikke længere kan udelade mental sundhed;

der henviser til, at covid-19-pandemien i uforholdsmæssig høj grad har påvirket den mentale trivsel for sundheds- og langtidsplejearbejdere — hvoraf de fleste er kvinder — samt sårbare befolkningsgrupper, herunder etniske minoriteter, LGBTIQ+-samfundet, ældre, enlige forældre, personer med handicap og allerede eksisterende mentale sundhedsproblemer, personer med lavere socioøkonomisk status, arbejdsløse og personer, der bor i regionerne i den yderste periferi og fjerntliggende områder med dårlige forbindelser; der henviser til, at unges mentale sundhed er blevet betydeligt forværret under pandemien, og at problemerne med den mentale sundhed er fordoblet i adskillige medlemsstater, og at der har været en alvorlig indvirkning på unges beskæftigelse og en nedgang i deres indkomst, herunder også tab af arbejdspladser; der henviser til, at ni millioner unge i Europa (i alderen 10-19 år) lever med psykiske lidelser, og at angst og depression tegner sig for mere end halvdelen af tilfældene;

der henviser til, at alt for mange personer i EU ikke har adgang til offentlige behandlingstilbud for psykiske lidelser og sundhed på arbejdspladsen; der henviser til, at den mentale trivsel har nået sit laveste niveau for alle aldersgrupper siden pandemiens begyndelse, idet forringelsen af den mentale sundhed tilskrives forstyrrelser i adgangen til mentale sundhedstjenester, en øget arbejdsbyrde og en krise på arbejdsmarkedet, som ramte de unge uforholdsmæssigt hårdt; der henviser til, at offentlige behandlingstilbud for psykiske lidelser og sundhed på arbejdspladsen er notorisk underfinansierede; der henviser til, at arbejdsrelateret stress kan være en konsekvens af adskillige faktorer, såsom tidspres, lange eller uregelmæssige arbejdstider og ringe kommunikation og samarbejde i virksomheden; der henviser til, at der findes stærke forbindelser mellem migræne eller alvorlig hovedpine og depression og angst, bl.a. ledsagende psykiatriske lidelser, der har indflydelse på arbejdsevnen og medarbejderfraværet; der henviser til, at klinisk og anvendt forskning i forebyggelse, diagnosticering og behandling af mentale sundhedstilstande også er markant underfinansieret; der henviser til, at mentale sundhedsproblemer i øjeblikket er den vigtigste årsag til global sygelighed, idet selvmord er den næststørste dødsårsag blandt unge i Europa; der henviser til, at forebyggelse, bevidstgørelse, trivselsaktiviteter og fremme af mental sundhed og en sund kultur på arbejdspladsen kan give positive resultater med hensyn til at forbedre arbejdstagernes sundhed (19);

der henviser til, at problemer på arbejdspladsen, der påvirker den mentale sundhed, omfatter udbrændthed, boreout-syndrom, stress, chikane, vold, stigmatisering, forskelsbehandling og begrænsede muligheder for vækst eller forfremmelse — aspekter, der kan forværres yderligere online; der henviser til, at WHO sidste år afslørede, at over 300 millioner mennesker på verdensplan led af arbejdsrelaterede psykiske lidelser såsom udbrændthed, angst, depression eller posttraumatisk stress, hvilket hænger sammen med, at en ud af fire europæiske arbejdstagere føler, at arbejdet har en negativ indvirkning på deres helbred (20); der henviser til, at et negativt arbejdsmiljø kan føre til fysiske og mentale sundhedsproblemer, misbrug af stoffer eller alkohol, fravær og tabt produktivitet;

der henviser til, at omkostningerne ved dårlig mental sundhed blev anslået til at udgøre over 4 % af BNP i alle EU's medlemsstater i 2015; der henviser til, at omkostningerne ved arbejdsrelateret depression er én af de primære årsager til handicap og depression og er blevet anslået til at udgøre 620 mia. EUR om året, hvilket har medført et tab af økonomisk output på 240 mia. EUR (21); der henviser til, at de beregnede udgifter til al hovedpine i EU beløber sig til over 110 mia. EUR om året, hvoraf ca. 50 mia. EUR går til migræne; der henviser til, at de forebyggelsesrelaterede budgetter i alle EU's medlemsstater fortsat er lave og udgør 3 % af de samlede sundhedsudgifter;

der henviser til, at arbejdsgiverne i henhold til EU's bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (22) har pligt til at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle aspekter af arbejdet; der henviser til, at arbejdsgiverne fortsat har et ansvar for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med telearbejde; der henviser til, at fagforeninger og arbejdsmiljøorganer på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle med hensyn til at forsvare arbejdstagernes grundlæggende ret til en sikker arbejdsplads, herunder i forbindelse med telearbejde;

M.	der henviser til, at stabil beskæftigelse, sundhed (herunder mental sundhed), betingelser for fuld udvikling og en følelse af indflydelse og inddragelse for unge er grundlæggende forudsætninger for at komme ud af krisen, styrke samfundene og genopbygge økonomierne;

Mental sundhed og digitalt arbejde: erfaringerne fra covid-19-pandemien

beklager, at arbejdstagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes mentale sundhed under covid-19-pandemien blev påvirket af forstyrrelser i mange tjenester såsom uddannelse, sundhed, social støtte og øgede stressfaktorer såsom finansiel usikkerhed, frygt for arbejdsløshed, begrænset adgang til sundhedspleje, isolation, teknologirelateret stress, ændringer i arbejdstiden, utilstrækkelig tilrettelæggelse af arbejdet og telearbejde; opfordrer til, at mental sundhed hurtigst muligt håndteres ved hjælp af tværgående og integrerede politikker som led i en omfattende EU-strategi for mental sundhed og en europæisk plejestrategi, der suppleres med nationale handlingsplaner; minder især Kommissionen om, at beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed bør være en integreret del af EU-OSHA's beredskabsplaner for at forebygge fremtidige sundhedskriser;

understreger, at covid-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske krise har lagt et enormt pres på den mentale sundhed og trivsel for alle borgere, men først og fremmest arbejdstagere, selvstændige, unge, studerende, der overgår til arbejdsstyrken, og ældre mennesker, idet der er en stigende forekomst af arbejdsrelaterede psykosociale risici og en højere forekomst af stress, angst og depression;

understreger, at covid-19-pandemien har haft en negativ indvirkning på overgangen fra uddannelse til arbejde og derfor kan forårsage høje niveauer af stress, angst og usikkerhed for unge i begyndelsen af deres karriere, hvilket sandsynligvis også vil forværre deres beskæftigelsesudsigter og bidrage til en ond cirkel med problemer med mental sundhed og trivsel; opfordrer til større støtte til mental sundhed, herunder til offentlige arbejdsformidlinger, for at tage hånd om de arbejdsløses trivsel;

beklager, at mental sundhed ikke har fået samme prioritering som fysisk sundhed, at området er blevet frataget midler og har manglet kvalificeret personale i alle medlemsstaterne på trods af de iboende fordele ved forbedret sundhed og trivsel og de store økonomiske produktivitetsgevinster og højere niveauer af deltagelse i arbejde, der udspringer af offentlige investeringer i mental sundhed; mener, at der er behov for en hurtig indsats for at forbedre den aktuelle situation;

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at anerkende de høje niveauer af arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer i hele EU og forpligte sig til at træffe foranstaltninger til regulering og gennemførelse af en digital arbejdsverden, der bidrager til at forebygge mentale sundhedsproblemer, beskytte den mentale sundhed og en sund balance mellem arbejde og privatliv og styrke sociale beskyttelsesrettigheder på arbejdspladsen; opfordrer til at indlede en dialog og gøre en indsats med henblik herpå i samarbejde med arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, herunder fagforeninger; understreger i denne forbindelse det afgørende behov for at vedtage forebyggelsesplaner for mentale sundhedsrisici på alle arbejdspladser; opfordrer til at følge op på gennemførelsen af WHO's europæiske handlingsramme for mental sundhed 2021-2025;

beklager forskellen mellem omfanget af den EU-indsats, der reelt gøres på sundhedsområdet, og mulighederne under traktaten om Den Europæiske Union og opfordrer til, at der træffes flere EU-foranstaltninger inden for rammerne af disse kompetencer; mener, at mental sundhed er den næste sundhedskrise, og at Kommissionen bør træffe foranstaltninger og imødegå alle potentielle risici gennem bindende og ikkebindende foranstaltninger, hvor det er relevant, og udarbejde en omfattende EU-strategi for mental sundhed i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 om trivselsøkonomi;

bemærker, at en EU-strategi for mental sundhed bør sigte mod at kræve, at medlemsstaterne bl.a. integrerer mental sundhedspleje med fysisk pleje i lyset af den tætte sammenhæng mellem de to, yder effektiv pleje på grundlag af dokumentation og menneskerettigheder, udvider antallet af tjenester, der tilbydes, for at give flere mennesker adgang til behandling og støtter mennesker med at hjælpe dem med at finde eller blive i beskæftigelse; insisterer på, at dårlig mental sundhed påvirker arbejdstagernes trivsel og medfører omkostninger for velfærdssystemerne med ekstra udgifter til sundhedspleje og social sikring; fremhæver arbejdsgiverens ansvar og den afgørende rolle, som både arbejdsgiveren og arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at udforme og gennemføre sådanne initiativer;

minder om, at pandemien har kastet lys over den udbredte mentale sundhedskrise i hele Europa og medlemsstaternes forskellige reaktioner herpå og har vist betydningen af at udveksle bedste praksis for at reagere på sundhedskriser og afsløre mangler i fremsynethed, herunder beredskab, indsatsværktøjer og tilstrækkelig finansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage indvirkningerne på den mentale sundhed i deres beredskabsplaner for sundhedskriser og pandemier; mener, at den nuværende mentale sundhedskrise bør betragtes som en sundhedsmæssig nødsituation;

glæder sig over de igangværende forhandlinger om en forordning om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (23) og de igangværende forhandlinger om reform af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs mandat;

10.

roser de medarbejdere i kritiske funktioner og frontlinjemedarbejdere, der ofrede deres egen trivsel for at udføre livsvigtigt arbejde under pandemien; er bekymret over den øgede arbejdsrelaterede risiko for den mentale sundhed blandt arbejdstagere i sundhedssektoren og sektoren for langtidspleje; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på medarbejdere i kritiske funktioner og frontlinjemedarbejdere i de kommende lovgivningsmæssige forslag om mental sundhed på arbejdet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres arbejdsvilkår, afhjælpe personalemangel og afsætte de nødvendige ressourcer for at sikre, at sådanne ofre ikke er nødvendige igen, og sikre, at arbejdstagerne har umiddelbar adgang til tilstrækkelige mentale sundhedsressourcer og beskyttelse og psykosociale interventioner, som bør forlænges ud over den akutte kriseperiode; understreger, at langt størstedelen af medarbejdere i kritiske funktioner og frontlinjemedarbejdere er kvinder og ofte har lavere indkomster, hvilket medfører større arbejdsrelaterede mentale sundhedsrisici;

Den digitale omstilling og mental sundhed

11.

anerkender, at beskæftigelse af høj kvalitet kan bidrage til at give enkeltpersoner et formål samt økonomisk sikkerhed og uafhængighed; understreger den positive sammenhæng mellem god mental sundhed, gode arbejdsvilkår, passende lønninger, arbejdsproduktivitet, trivsel og livskvalitet; bemærker, at arbejdstagernes følelse af formål og identitet kan udfordres i en situation med stigende digitalisering, hvilket kan føre til fysiske og mentale sundhedsproblemer; bekræfter, at forebyggelse derfor er afgørende; mener, at passende arbejdsvilkår og aktive arbejdsmarkedsprogrammer kan bidrage til at bekæmpe psykosociale risici ved at skabe muligheder for job af høj kvalitet og social beskyttelse; bemærker, at depression og psykiske lidelser kan være en hindring for at blive i beskæftigelse og få beskæftigelse, og at der er behov for yderligere støtte til jobsøgende;

12.

anerkender de beskæftigelsesmuligheder, som den digitale omstilling kan give personer med handicap på det åbne arbejdsmarked; understreger i den forbindelse, at den digitale omstilling ikke må føre til isolation og social udstødelse; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som ældre står over for, da de er i særlig risiko for digital udstødelse som følge af arbejdsvilkår i forandring og nye digitale værktøjer; understreger, at det er vigtigt, at alle arbejdstagere og især ældre har adgang til livslang læring og faglig udvikling, som er tilpasset deres individuelle behov; opfordrer medlemsstaterne til at udvide mulighederne for digital uddannelse rettet mod ældre; understreger betydningen af samspil mellem generationerne på arbejdspladsen;

13.

minder om, at proaktive tilgange til digitalisering, såsom forbedring af digitale færdigheder på arbejdspladsen eller mulighed for fleksible arbejdstider, kan bidrage til at afbøde arbejdsrelateret stress; påpeger, at AI har potentiale til at forbedre arbejdsvilkårene og livskvaliteten, herunder en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bedre tilgængelighed for personer med handicap, til at forudsige udviklingen på arbejdsmarkedet og til at støtte forvaltningen af menneskelige ressourcer med henblik på at modvirke menneskelig bias; advarer imidlertid om, at AI også giver anledning til bekymringer over privatlivets fred og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såsom retten til at være offline, og kan føre til uforholdsmæssig og ulovlig overvågning af arbejdstagere, der krænker deres værdighed og privatliv, og diskriminerende behandling i rekrutteringsprocesser og andre områder på grund af partiske algoritmer, herunder på grund af køn, race og etnicitet; er endvidere bekymret over, at AI kan undergrave menneskers frihed og autonomi, f.eks. gennem forudsigelses- og flaggingværktøjer, realtidsovervågning og -sporing og automatiseret adfærdsmæssig nudging, og bidrage til arbejdstagernes mentale sundhedsproblemer såsom udbrændthed, teknologirelateret stress, psykisk overbelastning og træthed; understreger, at AI-løsninger på arbejdspladsen skal være gennemsigtige, retfærdige og undgå negative konsekvenser for arbejdstagerne og skal forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter, herunder fagforeninger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag om AI for at sikre en passende beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og trivsel, herunder deres mentale sundhed og grundlæggende rettigheder, såsom ikkeforskelsbehandling, privatlivets fred og menneskelig værdighed på et stadig mere digitaliseret arbejdsmarked; bemærker, at onlinechikane har tendens til at ramme de mest sårbare grupper, bl.a. unge arbejdstagere, kvindelige arbejdstagere og LGBTQI+-arbejdstagere, uforholdsmæssigt hårdt; understreger, at kun 60 % af medlemsstaterne har specifik lovgivning imod chikane og vold på arbejdspladsen, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå målrettede obligatoriske foranstaltninger for at afhjælpe og bekæmpe dette voksende problem på arbejdspladsen og beskytte ofrene med alle de nødvendige ressourcer;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de forebyggende og beskyttende foranstaltninger, der har til formål at udrydde vold, forskelsbehandling og chikane på arbejdsmarkedet, herunder vold og chikane udøvet af en tredjepart (dvs. kunder, klienter, besøgende eller patienter), hvis det er relevant, finder anvendelse uanset grunden eller årsagen til chikanen, og at de ikke er begrænset til sager, der er baseret på forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention (nr. 190) om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet og anbefaling (nr. 206) om vold og chikane og til at indføre de nødvendige love og politiske foranstaltninger til at forbyde, forebygge og bekæmpe vold og chikane på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at anvendelsesområdet for det foreslåede direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (24) fuldt ud dækker vold og chikane på arbejdspladsen som en strafbar handling, og at arbejdstagerne nyder passende beskyttelse med inddragelse af fagforeninger;

15.

understreger behovet for at beskytte arbejdstagerne mod udnyttelse fra arbejdsgivernes side ved hjælp af AI og algoritmisk ledelse, herunder redskaber til forudsigelse og markering, der kan forudsige medarbejdernes adfærd og identificere eller afskrække regelbrud eller svig begået af arbejdstagerne, tidstro overvågning af fremskridt og præstationer samt tidsregistreringssoftware og automatiserede adfærdspåvirkninger; opfordrer til et forbud mod overvågning af arbejdstagere;

16.

mener, at der er behov for et paradigmeskift for at forstå kompleksiteten af det moderne arbejdsmarked i relation til mental sundhed, idet de nugældende retlige instrumenter ikke er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og skal ajourføres og styrkes;

17.

understreger, at brugen af teknologi og AI på arbejdspladsen aldrig må ske på bekostning af arbejdstageres mentale sundhed og trivsel; bemærker, at indsættelsen af AI på arbejdspladsen ikke må føre til overdreven overvågning i produktivitetens navn eller føre til overvågning af arbejdstagerne;

18.

bemærker, at der er store digitale kønsforskelle inden for specialiserede færdigheder og beskæftigelse i IKT-sektoren, hvor kun 18 % af arbejdstagerne er kvinder, og 82 % er mænd (25); mener, at det er af central betydning, at teknologiske systemer er udformet på en inkluderende måde for at undgå forskelsbehandling, mentale sundhedsproblemer eller andre skadefulde virkninger som følge af et ikke-inkluderende design; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at bygge bro over den digitale kønskløft for kvinder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og til at undersøge, hvordan de kan skabe incitamenter, der kan få IKT-organisationer til at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke;

19.

glæder sig over direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, eftersom det giver fleksibilitet og letter arbejdsrelaterede spørgsmål; understreger imidlertid, at kvinder fortsat påvirkes uforholdsmæssigt meget, sådan som pandemien har vist; mener, at telearbejde giver mange muligheder, men at det også udgør udfordringer med hensyn til den sociale, faglige og digitale kløft; understreger, at kvinder fortsat tager langt størstedelen af familierelateret orlov, hvilket fortsat har negative følger for deres karriereforløb, personlige udvikling, løn og pensionsrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end direktivets krav og at øge antallet af dage til plejeorlov og til at give betaling, når uformelle omsorgspersoner tager orlov; opfordrer medlemsstaterne til virkeligt at engagere sig i beskyttelsen af arbejdstagernes tid sammen med deres familie og balancen mellem arbejde og fritid; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd gennem uoverdragelige betalte orlovsperioder mellem forældre, hvilket vil gøre det muligt for kvinder at engagere sig i fuldtidsbeskæftigelse i et større omfang; fremhæver, at kvinder har højere risiko for stress, udmattelse, udbrændthed og psykisk vold på grund af nye ordninger med telearbejde og manglende regulering med henblik på at kontrollere arbejdspraksis, der er udtryk for misbrug;

20.

bemærker skiftet til telearbejde under pandemien og den fleksibilitet, det gav mange arbejdstagere og selvstændige; anerkender imidlertid, at telearbejde også har vist sig at være en særlig udfordring for de dårligst stillede personer og husstande med enlige forsørgere; anerkender, at kombinationen af telearbejde og børnepasning, især børn med særlige behov, kan være en trussel mod familielivet og trivslen for både forældre og børn; opfordrer arbejdsgiverne til at fastsætte klare og gennemsigtige regler for telearbejdsordninger for at sikre, at arbejdstiden overholdes, og forhindre social og faglig isolation og udviskning af arbejdstiden med anden tid, der tilbringes hjemme; der henviser til, at telearbejde har vist sig at have en stærk indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdstiden ved at øge fleksibiliteten og bevirke, at arbejdstagerne konstant står til rådighed, hvilket ofte har udløst en konflikt mellem fritid og arbejdsliv; minder ikke desto mindre om, at telearbejde, hvis det reguleres og gennemføres korrekt, kan give arbejdstagerne fleksibilitet til at tilpasse deres arbejdstid og -planer for at opfylde deres egne personlige og familiemæssige behov; understreger i den forbindelse, at en fuld eller delvis overgang til telearbejde bør være resultatet af en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanter;

21.

bemærker med bekymring, at telearbejde endnu ikke er tilgængeligt for alle arbejdstagere; understreger den indvirkning, som overgangen til telearbejde har på dem, der trues af digital udstødelse; understreger vigtigheden af at bekæmpe den digitale kløft i Europa og nødvendigheden af at efteruddanne yngre og ældre personer for at sikre et tilstrækkeligt niveau af digitale færdigheder for alle arbejdstagere; opfordrer til mere målrettede investeringer i fremme af digitale færdigheder, især hos grupper, som er mere afskåret fra det digitale samfund, som f.eks. personer med lav socioøkonomisk status, lav uddannelsesmæssig baggrund, ældre samt personer, der lever i landdistrikter og fjerntliggende områder; opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at fastsætte minimumskrav for telearbejde i hele EU uden at underminere telearbejderes arbejdsvilkår; understreger, at en sådan lovgivningsmæssig ramme bør præcisere arbejdsvilkårene, sikre, at dette arbejde udføres på frivillig basis, og at telearbejdernes rettigheder, balance mellem arbejdsliv og privatliv, arbejdsbyrde og præstationsstandarder svarer til sammenlignelige arbejdstageres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre foranstaltninger vedrørende tilgængelighed og inkluderende teknologi for personer med handicap; bemærker, at denne ramme bør udvikles i samråd med medlemsstaterne og de europæiske arbejdsmarkedsparter og bør fuldt ud overholde nationale arbejdsmarkedsmodeller og tage hensyn til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om telearbejde og om digitalisering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette særlig opmærksomhed mod personer med mentale eller fysiske handicap; understreger, at arbejdsvilkårene for telearbejdere er de samme som for arbejdstagerne på stedet, og at der skal træffes specifikke foranstaltninger for at følge op på og støtte fjernarbejdernes trivsel;

22.

mener, at retten til at være offline er afgørende for at sikre arbejdstagernes og de selvstændige medarbejderes mentale trivsel, ikke mindst for kvindelige arbejdstagere og arbejdstagere i atypiske former for arbejde, og bør suppleres af en forebyggende og kollektiv tilgang til arbejdsrelaterede psykosociale risici; opfordrer Kommissionen til i samråd med arbejdsmarkedets parter at foreslå et direktiv om minimumsstandarder og -betingelser for at sikre, at alle arbejdstagere er i stand til effektivt at udøve deres ret til at være offline og til at regulere brugen af eksisterende og nye digitale værktøjer til arbejdsformål i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline, under hensyntagen til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om telearbejde og om digitalisering; opfordrer endvidere medlemsstaterne til bedre at koordinere udvekslingen af bedste praksis, da nogle af dem indfører nogle meget innovative politikker og projekter;

23.

bemærker, at Rådets direktiv 89/654/EØF og 90/270/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og for arbejde ved skærmterminaler, hvis de revideres og ajourføres, kan bidrage til at beskytte alle arbejdstagere, herunder platformsarbejdere og selvstændige, sideløbende med de forskellige projekter, der er udviklet af EU-agenturer og medlemsstater;

24.

understreger, at tilvejebringelse af tilgængelighed og rimelige tilpasninger finder anvendelse på arbejdsrelaterede digitale miljøer, og at arbejdsgiverne som sådanne bør træffe foranstaltninger til at tilpasse og sikre retfærdige og lige arbejdsvilkår for personer med handicap, herunder personer med mentale sundhedsproblemer, herunder overholdelse af relevante standarder for digital tilgængelighed, der er afledt af direktiv (EU) 2019/882;

25.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at modernisere lovgivningsrammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved at revidere Rådets direktiv 89/654/EØF og 90/270/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdspladsen og arbejde med skærmterminaler;

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

26.

er bekymret over den manglende forbindelse mellem den nuværende politik for mental sundhed og holdninger på arbejdspladsen, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til det forhold, at beskyttelsen af arbejdstagerne er et vigtigt element for EU's lederskab i resten af årtiet; understreger, at ansatte på grund af stigmatisering og forskelsbehandling ofte føler sig ude af stand til at drøfte sundhedsspørgsmål; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsgiverne opfylder deres forpligtelser til at give støtte og klare oplysninger til alle arbejdstagere og at sikre, at de berørte arbejdstagere reintegreres på passeende vis på arbejdspladsen; opfordrer til, at arbejdspladserne letter adgangen til tjenester til støtte for mental sundhed og eksterne tjenester og til forebyggelse, tidlig anerkendelse og behandling af medarbejdere, der kan have mentale sundhedsforstyrrelser, og til at støtte deres reintegration og bidrage til at forebygge tilbagefald samt til at indføre planer for forebyggelse af mental sundhed i virksomheden, herunder om forebyggelse af selvmord; opfordrer desuden til, at der vedtages klare og effektive forebyggelsesstrategier samt støttestrategier for arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter et langt fravær;

27.

minder om, at chikane og forskelsbehandling af flere forskellige årsager eksisterer og er en hyppig kilde til stress og afkobling fra arbejdspladsen; minder om, at navnlig forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, socialt køn og seksuel orientering, race, uddannelsesmæssig eller socioøkonomisk status og tilhørsforhold til sårbare grupper er udbredt og bør håndteres af arbejdsgivere; understreger betydningen af at medtage en politik til bekæmpelse af chikane i sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på det digitale arbejdsmarked og af at yde støtte til virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), for at hjælpe dem med at indføre politikker til bekæmpelse af chikane og mobning; opfordrer til en EU-dækkende oplysningskampagne for at skabe bevidsthed om mental sundhed for at imødegå stigmatisering, misopfattelser og social udstødelse, der ofte er forbundet med dårlig mental sundhed;

28.

mener, at de eksisterende foranstaltninger til fremme af forbedringer af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er utilstrækkelige, navnlig hvad angår vurdering og styring af psykosociale risici; opfordrer Kommissionen til at etablere mekanismer til forebyggelse af angst, depression og udbrændthed og til reintegration på arbejdspladsen af dem, som er ramt af psykosociale problemer; minder om, at en individuel og organisatorisk tilgang til arbejdet (26) er afgørende i denne henseende; bemærker imidlertid, at disse helbredstilstande kan afhænge af en række faktorer; opfordrer Kommissionen til i samråd med arbejdsmarkedets parter at revidere sin henstilling af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme (27) med tilføjelser såsom arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser, arbejdsrelaterede mentallidelser, navnlig depression, udbrændthed, angst og stress, alle asbestrelaterede sygdomme og hudkræft samt reumatisk og kronisk betændelse; opfordrer Kommissionen til efter dens høring af arbejdsmarkedets parter at omdanne denne henstilling til et direktiv, der skaber en minimumsliste over erhvervssygdomme og fastsætter minimumskrav for anerkendelse heraf og passende erstatning til de berørte personer;

29.

erkender, at nationale arbejdstilsyn som en del af bestræbelserne for at håndtere psykosociale risici kan spille en vigtig rolle ved at håndhæve forebyggende og/eller afhjælpende indgreb i en arbejdssammenhæng; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at arbejde på en fælles strategi for de nationale arbejdstilsyns håndtering af psykosociale risici, herunder udformning af en fælles ramme for evaluering og styring af psykosociale risici og imødekommelse af arbejdstilsynets forskellige uddannelsesbehov;

30.

påpeger, at mens det i den nye EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 korrekt bemærkes, at der er behov for ændringer i arbejdsmiljøet for at tackle risici for psykosocial trivsel, fokuseres der kun på individuelle indgreb, hvilket er en begrænset del af arbejdet med at mindske psykosociale risici; understreger det presserende behov for et fælles grundlag for at beskytte alle arbejdstageres mentale sundhed i hele EU, da de ikke er ensartet beskyttet i alle medlemsstater — ikke engang i henhold til den nuværende EU-lovgivning; opfordrer Kommissionen til i den henseende at foreslå et lovgivningsinitiativ i samråd med arbejdsmarkedets parter om håndtering af psykosociale risici og trivsel på arbejdspladsen med henblik på effektivt at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen, herunder online, uddanne ledelse og arbejdstagere, periodisk vurdere status og forbedre arbejdsmiljøet; mener, at politikker til forebyggelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen også bør inddrage arbejdsmarkedets parter i klarlæggelsen og forebyggelsen af psykosociale risici; bemærker, at anonyme medarbejderundersøgelser, såsom spørgeskemaer og andre dataindsamlinger, kan give nyttige oplysninger om, i hvilket omfang og årsagerne til, at medarbejderne er stressede, hvilket gør det lettere for ledelsen at identificere problemer og foretage justeringer, hvor det er nødvendigt;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for den nyeste videnskabelige dokumentation og forskning i mental sundhed, især med hensyn til potentialet af innovative tilgange til behandling af mentale sundhedsproblemer; tilskynder Kommissionen til nøje at følge med i og overvåge bedste praksis, som allerede er indført med gode resultater på dette område, og til at fremme udvekslingen af sådan bedste praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til især at sikre, at de har effektive udvalg for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at sikre hyppigere og korrekte risikovurderinger, og til at styrke beføjelserne for udvalg for sundhed og sikkerhed ved at give dem retten til selv at anvende ekstern ekspertise, herunder uafhængige, eksternt foretagne vurderinger af eksponeringen for arbejdsrelaterede psykosociale risici;

32.

mener, at det er afgørende, at ledere får den psykosociale uddannelse, der er nødvendig for at tilpasse sig arbejdsorganiseringspraksis og fremme en dyb forståelse af negativ mental sundhed og arbejdspladsen; anser det for lige så vigtigt, at arbejdstagerne også får den relevante uddannelse i forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici; opfordrer arbejdsgivere til at fremme positive tilgange, politikker og praksisser for god mental sundhed og trivsel på arbejdspladsen; fremhæver i denne forbindelse, at virksomheder kan overveje at udpege og uddanne en referencemedarbejder for mental sundhed eller indsætte et særligt afsnit på den interne kommunikationsplatform for deres arbejdsplads med oplysninger, der kan pege på medarbejdere i retning af mentale sundhedstjenester; mener, at arbejdsmarkedets parter kan spille en central rolle i udformningen og gennemførelsen af en sådan uddannelse, og fremhæver det særlige behov for at give arbejdstilsynene uddannelse for at sikre, at de kan beskytte arbejdstagerne på passende vis;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og udbrede kendskabet til påvirkningen af arbejdstageres mentale sundhed for stærkt fremherskende og invaliderende neurologiske lidelser som f.eks. migræne; noterer sig betydningen af at udbrede kendskabet på arbejdspladsen til vigtigheden af at klarlægge og forebygge migræne ved at undgå deres udløsende faktorer;

34.

efterlyser, at arbejdstilsyn i EU fokuserer på det psykosociale arbejdsmiljø ved deres tilsyn; opfordrer Kommissionens Udvalg af Arbejdstilsynschefer til at fremsætte en ny kampagne om psykosociale risici baseret på resultaterne fra kampagnen i 2012 og den seneste udvikling;

Et moderne arbejdsmarked for arbejdstageres trivsel

35.

understreger, at arbejdstagere på grund af manglen på tilstrækkelig støtte og forebyggende politikker inden for mental sundhed på arbejdspladsen ofte er afhængige af private tjenester, som er økonomisk vanskelige at overkomme, fra ikkestatslige organisationer (NGO'er) og nationale hospitalsfaciliteter, som kan have lange ventelister og selv mangler støtte og ressourcer; opfordrer til, at arbejdspladserne sikrer, at arbejdstagerne har tilgængelig, professionel og upartisk støtte og afhjælpende foranstaltninger til mental sundhed under behørig hensyntagen til arbejdstagernes privatliv og fortrolighed, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentlig sundhedspleje omfatter let adgang til fjernrådgivning;

36.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer om mental sundhed på arbejdspladsen og i undervisningsplaner og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af EU-midler til oprettelsen af digitale platforme og applikationer vedrørende mental sundhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af at oprette en fælles EU-hjælpelinje til rådgivning inden for mental sundhed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at afsætte et passende budget til de relevante EU-programmer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udpege 2023 til EU's år for god mental sundhed med henblik på at gennemføre ovennævnte uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer inden for mental sundhed;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lokale og andre relevante offentlige myndigheder har tilstrækkeligt med personale og offentlige midler til at yde støtte og tjenester inden for mental sundhed til alle, der har brug for dem;

38.

erkender, at manglen på statistikker over forekomsten af mentale sundhedsproblemer på arbejdspladsen, især for SMV'er og ejerne heraf og selvstændige erhvervsdrivende, undergraver behovet for en hurtig indgriben; opfordrer medlemsstaterne, Eurostat, offentlige institutioner, eksperter, arbejdsmarkedets parter og forskersamfundet til at samarbejde og indsamle ajourførte data om arbejdsrelaterede risici for dårlig mental sundhed og de negative virkninger heraf, opdelt efter køn og andre relevante aspekter, samt data om effektiviteten af de forskellige interventionstyper med henblik på at fremme bedre mental sundhed på arbejdspladsen på en harmoniseret måde;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at vurdere muligheden for at etablere formidlingstjenester på lokalt eller regionalt niveau for psykosociale risici, som bør yde rådgivning og teknisk støtte til selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere/ledere og arbejdstagere i mikrovirksomheder og SMV'er vedrørende forebyggelse af psykosociale risici og psykosociale konflikter på arbejdspladsen og formidle oplysninger om psykosociale risici og forebyggelse heraf; er bekymret over, at iværksættere og SMV'er har behov for særlig støtte til at håndtere virkningerne af hverdagens pres og stressfaktorer og fremme bevidstheden om mental sundhed på arbejdspladsen, og opfordrer til, at der gøres en indsats på EU-plan for at bistå dem med risikovurdering, forebyggelses- og oplysningskampagner og gennemførelse af god praksis; fremhæver EU-OSHA's rolle med at give mikrovirksomheder og SMV'er de rigtige værktøjer og standarder for praksisser til vurdering af risici for deres arbejdskraft og til gennemførelse af hensigtsmæssige forebyggelsestiltag; mener, at EU-OSHA bør styrkes i den henseende for at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele EU og videreudvikle initiativer til forbedring af forebyggelsen på arbejdspladser i alle erhvervssektorer;

40.

påpeger, at unges mentale sundhed er blevet betydeligt værre under pandemien, og at unge kvinder og unge i marginaliserede situationer er blevet hårdere ramt; beklager, at unge ikke er målgruppen for investeringer i forskning i mental sundhed til trods for de forventede langsigtede fordele ved at gribe ind tidligt; påpeger, at 64 % af de unge mellem 18 og 34 år var i risiko for depression i 2021 på grund af manglende beskæftigelse, og økonomiske og uddannelsesmæssige udsigter samt ensomhed og social isolation; understreger, at et af de bedste redskaber til at håndtere mentale sundhedsproblemer (28) blandt unge er give dem meningsfulde muligheder for uddannelse af god kvalitet og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved de afbrydelser i adgangen til arbejdsmarkedet, som har bragt unge i større risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer, og træffe foranstaltninger til at støtte unge i at få og beholde passende arbejde;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Parlamentet og under overholdelse af nærhedsprincippet at foreslå en fælles retlig ramme for at sikre en rimelig løn for praktikophold og lærlingeuddannelser for at undgå udnyttende praksisser; opfordrer Kommissionen til at udvikle en henstilling for at sikre, at praktikophold, lærlingepladser og jobophold regnes som erhvervserfaring og dermed giver adgang til sociale ydelser;

o o

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(3) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(4) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(5) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(7) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1.

(8) EFT L 156 af 21.6.1990, s. 14.

(9) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(10) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 102.

(11) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 161.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0045.

(13) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 53.

(14) EUT C 400 af 26.11.2019, s. 9.

(15) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 36.

(16) WHO's faktablad, »Mental Health: strengthening our response«, 17. juni 2022.

(17) International Classification of Diseases for Mortality and Morbidity Statistics, »Problems associated with employment or unemployment«.

(18) Liste over psykiske lidelser, jf. WHO's faktablad om mentale funktionsnedsættelser, 8. juni 2022.

(19) Før pandemien blev det anslået, at 25 % af EU-borgerne ville opleve et mentalt sundhedsproblem i deres liv. Kilde: European Network for Workplace Health Promotion, »A guide for employers to promote mental health in the workplace«, marts 2011.

(20) Eurofound, den sjette undersøgelse om europæiske arbejdsvilkår, 2017.

(21) Udtalelse fra Kommissionens ekspertpanel om effektive metoder til investering i sundhed med titlen »Supporting the mental health of the health workforce and other essential workers«, 23. juni 2021.

(22) EU-OSHA's resumé af Rådets direktiv 89/391/EØF, senest ajourført den 3. maj 2021.

(23) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.

(24) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 8. marts 2022 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022)0105).

(25) Europa-Kommissionen, Women in Digital-resultattavlen 2020.

(26) EU-OSHA, Distancearbejde og sundhedsrisici i forbindelse med covid-19-pandemien: dokumentation fra praksis og politiske konsekvenser, af 22. oktober 2021.

(27) EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.

(28) OECD, Supporting young people's mental health through the COVID-19 crisis , af 12. maj 2021, og Det Europæiske Ungdomsforum, Beyond Lockdown: the »pandemic scar« on young people af 17. juni 2021.