P9_TA(2022)0268

Fremtiden for EU's internationale investeringspolitik

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik (2021/2176(INI))

(2023/C 32/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 207, stk. 2,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2014 af 23. juli 2014 om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (3),

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig dens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Singapore, dens dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV), dens udtalelse 1/17 af 30. april 2019 om den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater, dens dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC) og dens dom af 26. oktober 2021 i sag C-109/20 (præjudiciel afgørelse om Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl),

—	der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om fremtidig EU-politik for internationale investeringer (4),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (5),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande (6),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 6. april 2020 om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1219/2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (COM(2020)0134),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 12. november 2020 om gennemførelsen af EU's handelsaftaler: 1. januar 2019 — 31. december 2019 (COM(2020)0705),

—	der henviser til Parisaftalen om klimaændringer, som blev vedtaget den 12. december 2015,

—

der henviser til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (8), som trådte i kraft den 1. maj 2021, og navnlig dens Afsnit II om tjenesteydelser og investeringer,

—	der henviser til FN's konvention fra 2014 om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift, som trådte i kraft den 18. oktober 2017 (Mauritiuskonventionen),

—	der henviser til de handels- og investeringsaftaler, som EU har indgået, navnlig »andengenerationsaftalerne« med lande som Canada, Singapore, Vietnam og Japan,

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, vedtaget i 2015, navnlig de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i juni 2011,

—	der henviser til FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheders generelle bemærkning nr. 24 af 10. august 2017 om statens forpligtelser i henhold til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i forbindelse med virksomhedsaktiviteter,

—	der henviser til 2019-, 2020- og 2021-rapporterne om investeringer på verdensplan fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD),

—	der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling 2015,

—	der henviser til UNCTAD's internationale investeringsaftales noter om sager om tvistbilæggelse mellem investorer og stater: fakta og tal for 2019 og 2020.

—

der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) arbejdsdokument fra 2018 om internationale investeringer med titlen »Societal benefits and costs of International Investment Agreements a critical review of aspects and available empirical evidence« (samfundsmæssige fordele og omkostninger ved internationale investeringsaftaler: en kritisk gennemgang af aspekter og tilgængelig empirisk dokumentation),

—

der henviser til OECD's arbejdsdokument fra 2014 om internationale investeringer med titlen »Investment Treaties and Shareholder Claims for Reflective Loss: Insights from Advanced Systems of Corporate Law« (investeringsaftaler og aktionærkrav for reflekterende tab: indsigt fra avancerede systemer inden for selskabsret),

—	der henviser til det mandat, som arbejdsgruppe III under FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) fik i 2017 til at arbejde på en eventuel reform af tvistbilæggelsen mellem investorer og stater,

—

der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver fra 2018 om bemyndigelse af Kommissionen til på EU's vegne og inden for rammerne af UNCITRAL at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral investeringsdomstol for bilæggelse af investeringstvister og til det efterfølgende EU-forslag herom,

—	der henviser til moderniseringen af energichartertraktaten, som blev indledt i 2017, og til EU's tekstforslag hertil,

—	der henviser til Italiens beslutning om at trække sig ud af energichartertraktaten fra og med 1. januar 2015,

—	der henviser til aftalen om ophævelse af bilaterale investeringsaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (9),

—	der henviser til erklæringen fra medlemsstaternes regeringer af 15. januar 2019 om de retlige konsekvenser af Domstolens dom i Achmea-sagen og om investeringsbeskyttelse i Den Europæiske Union,

—	der henviser til aftalen mellem USA, Mexico og Canada, som trådte i kraft den 1. juli 2020, særlig kapitel 14 om investeringer,

—	der henviser til den regionale omfattende økonomiske partnerskabsaftale under Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, som trådte i kraft den 1. januar 2022, særlig kapitel 10 om investeringer,

—

der henviser til rapporten fra FN's arbejdsgruppe om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre virksomheder, som blev forelagt FN's Generalforsamling den 27. juli 2021 med titlen »Human rights-compatible international investment agreements« (internationale investeringsaftaler, der er forenelige med menneskerettighederne),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0166/2022),

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer siden Lissabontraktatens ikrafttræden har været Den Europæiske Unions enekompetence som fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), artikel 206 og artikel 207 i TEUF; der henviser til, at EU's internationale investeringspolitiks reformvej skal fremskyndes yderligere og styrkes for at tackle de nuværende udfordringer;

der henviser til, at EU er verdens største destination og kilde til indgående og udgående internationale investeringer; der henviser til, at de bidrager til bæredygtig økonomisk vækst i EU og til jobskabelse, selv om foreliggende empiriske beviser ikke har vist en direkte årsagssammenhæng mellem internationale investeringsaftaler (IIA'er) og tiltrækningen af udenlandske direkte investeringer;

der henviser til, at de globale strømme af udenlandske direkte investeringer (FDI'er), som allerede havde været faldende siden 2015, oplevede et dramatisk fald i 2020 (-38 %) (10) som følge af covid-19-krisen; der henviser til, at stigende udgående og indadgående udenlandske direkte investeringer fortsat vil være et centralt element på vejen mod genopretning for EU og for mange andre økonomier;

D.	der henviser til, at visse dele af EU's internationale investeringspolitik, nemlig ikke-direkte udenlandske investeringer (»porteføljeinvesteringer«) og ordningen for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, ifølge Domstolens retspraksis er en delt kompetence mellem EU og dets medlemsstater;

der henviser til, at omkring 1 500 bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne har ratificeret før Lissabontraktaten, stadig er gældende og indeholder den gamle model for bilæggelse af tvister mellem stater og investorer, herunder energichartertraktaten; der henviser til, at ingen af de internationale investeringsaftaler, som EU har forhandlet sig frem til siden Lissabontraktaten, endnu er trådt i kraft;

der henviser til, at den europæiske grønne pagt sigter mod at reagere på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse; der henviser til, at alle EU-politikker skal bidrage til disse mål, herunder investeringspolitikken; der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer på verdensplan for at nå målene i den europæiske grønne pagt, opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og komme på fode igen efter covid-19-pandemien; der henviser til, at indsatsen mod klimaændringer og miljøforringelse og skabelsen af mere attraktive investeringsbetingelser og støtte til virksomheder er blandt EU's seks prioriteter (11) mellem 2019 og 2024;

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer og EU's investeringspolitik også bør spille en central rolle med hensyn til at nå målene om åben strategisk autonomi, diversificere forsyningskæderne og bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og integration i globale værdikæder samt i bestræbelserne på at fremme betingelser for EU-investorer i udlandet, der afspejler den åbenhed, som udenlandske investorer nyder godt af i EU, samtidig med at der tages hensyn til udviklingsniveauet i tredjelande og behovet for at sikre differentieret behandling;

der henviser til, at udviklingslandene mangler 2,5 billioner USD i årlig finansiering for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030; der henviser til, at udenlandske direkte investeringer er et instrument til finansiering af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilsvarende mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at en sådan kapital kan støtte jobskabelse og sociale og miljømæssige forbedringer som fastsat i målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at målet om at tiltrække investeringer i forbindelse med internationale investeringsaftaler bør gå hånd i hånd med anerkendelsen af, at parterne i disse aftaler bør søge at forbedre deres niveauer af miljø- eller arbejdstagerbeskyttelse og ikke svække eller reducere dem;

I.	der henviser til, at EU-klassificeringssystemet har til formål at lette skiftet af investeringer fra ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter til investeringer i aktiviteter, der er nødvendige for at opnå miljømæssig bæredygtighed, og mere specifikt klimaneutralitet i de næste 30 år;

der henviser til, at investeringspolitik omfatter foranstaltninger såsom fjernelse af unødige hindringer for investeringer, overvågning af udenlandske investeringers indvirkning på strategisk autonomi, national sikkerhed og realøkonomien og udvikling af andre redskaber til at tilskynde til og lette direkte investeringer i sektorer og steder, hvor der er størst behov for dem; der henviser til, at de fleste internationale investeringsaftaler fokuserer på investeringsbeskyttelse, med eller uden adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater;

K.	der henviser til, at antallet af sager om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) stiger hvert år, herunder sager mod medlemsstater; der henviser til, at omkring 15 % af de sager, der vides at være blevet anlagt mod medlemsstater i 2020, var tvister mellem EU-lande;

der henviser til, at de fleste investeringsaftaler ikke præciserer, hvordan begreberne »fuld erstatning« og »rimelig markedsværdi« af en investering skal fastslås; der henviser til, at paneler i de seneste ti år overvejende har fortolket sådanne begreber ved at anvende »fremadskuende« værdiansættelsesmetoder baseret på tilbagediskontering af fremtidig indtjening til nutidsværdi, hvilket i mange tilfælde har fået paneler til at træffe afgørelse om kompensationsbeløb, der er meget højere end de samlede udgifter, der faktisk er afholdt af investorerne i værtslandene;

der henviser til, at EU er førende på globalt plan inden for reformer af investeringspolitik; der henviser til, at der er blevet gennemført en betydelig reform af investeringspolitikken på europæisk og internationalt plan siden Lissabontraktatens ikrafttræden efter krav fra og med støtte fra Europa-Parlamentet; der henviser til, at EU har iværksat og indgået internationale investeringsaftaler med tredjelande, reformeret bestemmelserne om investeringsbeskyttelse, erstattet ISDS med investeringsdomstolssystemet (ICS), har indledt multilaterale forhandlinger om en investeringsdomstol, foreslået lovgivning til regulering af udenlandske subsidier og vedtaget lovgivning om screening af indgående udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at denne udvikling udgør vigtige skridt i den rigtige retning for en moderniseret og bæredygtig investeringspolitik; der henviser til, at der stadig skal gøres meget mere for at fremme denne reformdagsorden;

der henviser til, at investorernes øgede adgang til tredjeparter for at finansiere deres retssager mod et afkast eller anden økonomisk interesse i udfaldet af en tvist (tredjepartsfinansiering) har forværret de ubalancer, der ligger til grund for kompensationspraksis i retssager, ved yderligere at reducere risikoen for investorer ved at forfølge et krav og dermed skabe incitamenter til at øge antallet af krav; påpeger, at tredjepartsfinansiering kan øge klagernes forhandlingsposition til skade for stater med begrænsede ressourcer og svagere lovgivningsmæssige rammer;

understreger, at investeringer kan og bør have en positiv indvirkning på en bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og bæredygtig udvikling og bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger derfor dens betydning for omstillingen af EU's økonomi; påpeger, at denne positive indvirkning afhænger af regeringernes evne til at regulere udenlandske investeringer; påpeger, at ind- og udgående investeringer skal opfylde realøkonomiens behov; anmoder Kommissionen om at gennemgå EU's investeringspolitik for at sikre, at den er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og verdensmålene for bæredygtig udvikling så vel som EU's værdier, herunder respekt for menneskerettighederne, samt de sociale standarder som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

mener, at EU's investeringspolitik skal opfylde investorernes og modtagerlandenes forventninger, men også EU's bredere økonomiske interesser og eksterne politiske mål; minder om sin opfordring til en integreret og sammenhængende politisk ramme, der fremmer høj kvalitet og bæredygtige investeringer; glæder sig over Kommissionens bestræbelser siden 2010 på at reformere EU's investeringspolitik i denne retning; mener, at EU's internationale investeringspolitik skal reformeres yderligere for bedre at tackle en række udfordringer og fortsætte dens transformation til en integreret og sammenhængende politisk ramme;

mener, at internationale investeringsaftaler bør fremme grønne, kønssensitive og inklusive bæredygtige investeringer, i tilstrækkelig grad beskytte investorer og bidrage til det indre markeds modstandsdygtighed, samtidig med at det politiske råderum i værtslandene bevares, og tilskynde til udveksling af bedste praksis, færdigheder og knowhow i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale virksomheder om virksomhedernes sociale ansvar;

er bekymret over, at udviklingslandene ifølge OECD stod over for et underskud på 1,7 billioner USD i 2020 som følge af covid-19-krisen, ud over den eksisterende finansieringskløft på 2,5 billioner USD; understreger, at EU's investeringspolitik bør hjælpe udviklingslandene, navnlig afrikanske lande, med at tiltrække udenlandske direkte investeringer og mindske finansieringskløften for at nå målene for bæredygtig udvikling;

mener, at EU-virksomheder har brug for passende beskyttelse af deres investeringer i udlandet; påpeger, at beskyttede investeringer, som kodificeret i EU's internationale investeringsaftaler, ikke bør omfatte spekulative investeringsformer, finansielle instrumenter eller porteføljeinvesteringer, der kan foretages i spekulationsøjemed; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de seneste internationale investeringsaftaler (12) for at udelukke offentlige gældsinstrumenter fra deres anvendelsesområde; mener, at finansielle instrumenter, der til enhver tid kan trækkes tilbage, ikke kræver beskyttelse; anmoder Kommissionen om at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre definitionen af beskyttede investeringer for at sikre, at internationale investeringsaftaler kun beskytter investeringer, der indebærer en betydelig forpligtelse af kapital eller andre ressourcer i et minimumsantal år, hvor der er en risiko og forventning om fortjeneste; er af den opfattelse, at beskyttede investeringer effektivt bør bidrage til udviklingen i værtslandet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til dette kriterium som defineret i folkeretten i forbindelse med definitionen af beskyttede investeringer i fremtidige aftaler;

Markedsadgang

glæder sig over, at de seneste investeringsaftaler har et positivt fokus på markedsadgang og liberalisering af investeringer og søger at fjerne hindringer for etablering og drift af EU-investorer på udenlandske markeder;

opfordrer Kommissionen til at søge betingelser for EU-investorer i udlandet, der afspejler den grad af åbenhed, som udenlandske investorer nyder i EU, samtidig med at der tages hensyn til udviklingsniveauet i tredjelande og behovet for at sikre differentieret behandling; understreger, at der er behov for, at internationale investeringsaftaler sikrer staternes evne til at regulere udenlandske investeringer inden for deres jurisdiktion; opfordrer Kommissionen til at overvåge og søge at fjerne hindringer for etablering og drift for EU-investorer på udenlandske markeder, herunder diskriminerende praksis; glæder sig over Kommissionens fokus på håndhævelsen af eksisterende forpligtelser og understreger, at dette også bør gælde for investeringsrelaterede forpligtelser;

opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at beskytte EU's og medlemsstaternes politiske råderum inden for energi, landbrug, fiskeri, audiovisuelle spørgsmål, telekommunikation og digitale spørgsmål samt offentlige tjenester i forbindelse med liberalisering af investeringer; understreger, at liberalisering af investeringer bør gå hånd i hånd med sikkerhedsforanstaltninger for at undgå at forværre den økonomiske ustabilitet, navnlig i udviklingslandene;

understreger betydningen af at opretholde, styrke og gennemføre de klausuler i alle investeringsaftaler, der forbyder sænkning af standarder, da de er afgørende for at undgå et »kapløb mod bunden« i lande, der sigter efter at tiltrække udenlandske investeringer; opfordrer Kommissionen til at analysere effektiviteten af sådanne klausuler yderligere, navnlig i udviklingslandene, for at sikre, at skattepolitikken og udviklingsfinansieringen tilpasses med henblik på at støtte et »kapløb mod toppen«;

Investeringsfaciliteten

10.

fremhæver, at indførelse af investeringsfremme kan bidrage til at åbne for innovative investeringsmuligheder i udviklingslande, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og til at nå målene for bæredygtig udvikling ved at bidrage til at mobilisere højere investeringsniveauer for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse, da det støtter en mere langsigtet tilstedeværelse af udenlandske investorer i værtsøkonomien og forbedrer forbindelserne mellem udenlandske investorer og lokale virksomheder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslande i at forbedre investeringsklimaet i deres jurisdiktioner, både gennem udviklingssamarbejdsværktøjer og gennem bilaterale aftaler; mener, at investeringsfremme også er et godt instrument til at forbedre EU's konkurrenceevne og økonomiske vækst;

11.

understreger, at internationale aftaler om investeringsfremme bør støtte og tilskynde til investeringer, der fremmer bæredygtig udvikling og undgår incitamenter til investeringer, der skader miljøet, klimaet eller samfundet; bemærker, at skatteindtægter er afgørende for, at udviklingslandene kan levere grundlæggende offentlige tjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde på multilateralt plan for at fremme bæredygtig investeringer, som ikke forfølges gennem konkurrencebaserede skattelettelser; fremhæver, at indførelse af innovative investeringsfremmende foranstaltninger kan bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling ved at bidrage til at mobilisere højere investeringsniveauer for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse, da det støtter en mere langsigtet tilstedeværelse af udenlandske investorer i værtsøkonomien og til at udvikle bedre forbindelser mellem udenlandske investorer og lokale virksomheder;

12.

anerkender den rolle, som EU har spillet i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) forhandlinger om det fælles initiativ om investeringsfremme for udvikling; understreger, at mere end to tredjedele af WTO-medlemmerne deltager i disse forhandlinger; mener, at der er behov for forsigtighed i betragtning af det meget brede anvendelsesområde for den aftale, der forhandles om; understreger, at der er behov for at sikre, at disse forhandlinger overholder reglerne i WTO's Marrakesh-aftale, som kræver konsensus og generel gennemsigtighed;

13.

understreger betydningen af en overordnet EU-tilgang til investeringsfremme på både bilateralt og multilateralt plan med et overordnet fokus på samarbejde, herunder kapacitetsopbygning og teknisk bistand, navnlig med hensyn til støtte til digitalisering i udviklingslandene; glæder sig over Kommissionens arbejde med nye enkeltstående aftaler om investeringsfremme, som fokuserer på at støtte bæredygtige og inklusive investeringer; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne med afrikanske partnere for at undgå at skabe administrative byrder for udviklingslandene, samtidig med at den præciserer, hvilken type bæredygtige investeringer der vil blive lettet; noterer sig, at lignende bestemmelser om investeringsfremme er ved at blive forhandlet i den fremtidige investeringsprotokol for det afrikanske kontinentale frihandelsområde; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte disse forhandlinger;

14.

støtter Kommissionen i dens tilgang på WTO-plan til via en stærk firewall at sikre, at investeringsfremmende discipliner ikke kan importeres i tvister mellem investorer og stater; mener, at tvister, der opstår i forbindelse med det fælles initiativ til fremme af investeringer for udvikling, bør løses gennem mægling og samarbejde;

15.

understreger, at bestemmelser om investeringsfremme på både bilateralt plan og WTO-plan ikke kun bør fokusere på at skabe forpligtelser for offentlige myndigheder i værtslandene, men også bør præcisere hjemlandenes og deres nationale investorers forpligtelser med hensyn til deres investeringer i udlandet; understreger i den forbindelse behovet for at integrere håndhævelige bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar, menneskerettigheder og miljømæssig due diligence samt foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i rammerne for investeringsfremme; opfordrer Kommissionen til at medtage et håndhæveligt kapitel om bæredygtig udvikling i alle aftaler om investeringsfremme med tredjelande samt overvågningsmekanismer for de aktiviteter, der støttes af FDI-strømme;

16.

glæder sig over Kommissionens forslag til et instrument, der har til formål at bekæmpe forvridninger forårsaget af udenlandske subsidier, som udgør en urimelig form for investeringer, og opfordrer til, at det vedtages hurtigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i forhandlinger på WTO-plan med henblik på at bekæmpe konkurrenceforvridninger, navnlig inden for industrisubsidier;

Styrkelse af screeningen af udenlandske direkte investeringer i EU

17.

glæder sig over ikrafttrædelsen af forordningen om FDI-screening i 2019; påpeger, at denne screeningmekanisme har til formål at etablere et samarbejde og potentielt begrænse udenlandske investeringer i strategiske sektorer med henblik på at beskytte Unionen og dens medlemsstater samt analysere og screene tilfælde, hvor erhvervelsen af eller kontrollen med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi kan skabe en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i EU;

18.

understreger betydningen af en sådan mekanisme som et skridt i retning af bedre overvågning af FDI's bidrag til Europas strategiske interesser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin kommende revisionsproces at fremlægge mere detaljerede data om, hvorvidt indgående FDI-strømme støtter bæredygtige økonomiske aktiviteter og greenfieldinvesteringer, til at vurdere forskellige muligheder for at overvåge de aktiviteter, der støttes af udgående strømme, og til at vurdere muligheden for yderligere at præcisere, om andre sektorer bør betragtes som strategiske sektorer; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at styrke EU's screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer for med medlemsstaternes samtykke at give den beføjelse til at blokere for en investering, der ville udgøre en risiko for sikkerheden og den offentlige orden;

19.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har en, til at oprette en sådan national mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer for at sikre effektiviteten af det europæiske samarbejde;

Internationale investeringsaftalers forenelighed med EU's prioriteter

20.

bemærker, at et stigende antal retssager ved investeringsdomstole er rettet mod miljøforanstaltninger; beklager, at forskellige lande, herunder medlemsstater, bliver sagsøgt i forbindelse med klimapolitikker, udfasning af fossile brændstoffer eller retfærdig omstilling;

21.

understreger, at den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer vil kræve en hurtig overgang til vedvarende energi og en hurtig statslig indsats for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng mellem internationale investeringsaftaler og den europæiske grønne pagt, miljøpolitikker, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder ved at udelukke investeringer i fossile brændstoffer eller andre aktiviteter, der i væsentlig grad skader miljøet og menneskerettighederne, fra traktatbeskyttelse og ved i kapitlerne om bæredygtig udvikling at medtage bestemmelser, der bidrager til overholdelse af Parisaftalen, internationale traktater om arbejde og ligestilling mellem kønnene og bestemmelser, der har til formål at forbedre de nationale rammer for udenlandske investeringer;

22.

bemærker med bekymring asymmetrien i visse internationale investeringsaftaler, hvor udenlandske investorer kan anlægge investeringssager mod stater, hvorimod regeringer, arbejdstagere og berørte samfund ikke har mulighed for at indlede en voldgiftsprocedure over for transnationale selskaber, der ikke respekterer menneskerettighederne, folkesundheden eller arbejdsmarkeds- og miljølovgivningen; understreger, at den multilaterale investeringsret (MIC) ligeledes kun har til formål at træffe afgørelse i sager, hvor udenlandske investorer sagsøges af stater;

23.

påpeger, at den eksplicitte eller implicitte trussel om anvendelse af investeringsvoldgift selv uden sagsanlæg kan styrke investorernes position i forhandlinger med stater (den »afdæmpende virkning«); understreger i denne forbindelse, at EU's seneste interinstitutionelle aftaler fastsætter princippet om, at regeringer har ret til at regulere med henblik på legitime mål for den offentlige politik (13), herunder på en måde, der kan have en negativ indvirkning på en investerings drift eller en investors forventning om overskud; understreger dog, at denne ret ikke fritager stater fra at skulle overholde de forpligtelser, der er fastsat i internationale investeringsaftaler, eller udelukker erstatningskrav eller erstatninger efter udøvelsen af denne ret; er bekymret over, at den politiske beslutningstagning derfor kan blive forsinket, eller at beslutningerne kan udvandes;

24.

understreger, at der heraf kan blive brugt flere offentlige midler på at kompensere sektoren for fossile brændstoffer, end det ville være tilfældet uden truslen om investeringsmægling, hvilket gør det dyrere og dermed vanskeligere for staterne at træffe energiomstillingsforanstaltninger, hvilket udgør et generelt tilskud fra skatteyderne til sektoren for fossile brændstoffer;

25.

bemærker, at virksomheder i en lang række voldgiftssager mellem investorer og stater har anfægtet foranstaltninger, som staterne hævdede at have truffet for at imødegå lokale bekymringer eller uroligheder med hensyn til et projekts indvirkning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage en søgsmålskompetence for berørte tredjeparter i fremtidige internationale investeringsaftaler; mener, at domstole bør følge Den Internationale Domstols retspraksis og afvise sager, når faktiske eller retlige afgørelser kan skade lokale eller oprindelige samfund, som ikke er part i investeringssagerne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre gennemsigtighed og støtte inddragelsen af sårbare lokalsamfund, navnlig oprindelige folk, der påvirkes af udvindings- eller skovhugstaktiviteter, i forhandlingerne om og gennemførelsen af internationale investeringsaftaler, eftersom udenlandske investeringer kan have vidtrækkende konsekvenser for lokalsamfundene;

Reformeret tilgang

26.

hilser den nye model for aftaler om investeringsbeskyttelse, som Kommissionen udarbejdede i 2015, velkommen som et skridt i den rigtige retning; bemærker imidlertid, at ingen aftale, som indeholder den, endnu er trådt i kraft; minder om sin holdning om, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; understreger betydningen af at gennemføre proceduremæssige reformer af tvistbilæggelsen mellem investorer og stater; glædesig over, at ICS omfatter oprettelsen af en fast fortegnelse over voldgiftsmænd, en appelmekanisme, en adfærdskodeks for voldgiftsmænd og forbedret gennemsigtighed i voldgiftssager; bemærker, at ICS stadig udgør international voldgift, og understreger, at voldgiftsmænd på ICS-listen i modsætning til nationale domstole ville have skønsbeføjelse til ikke nødvendigvis at tage hensyn til relevante love af almen interesse, når de fortolker de materielle bestemmelser, der er nedfældet i internationale investeringsaftaler; beklager, at voldgiftsmænd stadig vil blive betalt fra sag til sag;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at støtte og fremskynde forhandlingerne om at udvide investorforpligtelserne og håndhævelsen heraf; mener, at investorforpligtelser ikke blot bør medtages i EU's internationale investeringsaftaler, men også bør gælde via særskilte bindende og håndhævelige internationale instrumenter og via solide nationale rammer for due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet; bemærker, at fremskridt på disse områder og den fortsatte styrkelse af EU's internationale investeringsaftaler bør sikre, at EU-investorer i ikke-EU-lande, navnlig i udviklingslande, på gennemsigtig vis demonstrerer deres strategier for aktivt at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene fra Parisaftalen og er underlagt ansvarlighedsmekanismer, navnlig ved at give ofre i de pågældende lande adgang til domstolsprøvelse;

28.

glæder sig over bestemmelserne i internationale investeringsaftaler om miljø-, arbejds- og virksomhedsansvarsforpligtelser for stater og investorer samt bestemmelser, der fastsætter det horisontale princip om, at standarder ikke bør sænkes for at tiltrække investeringer; beklager imidlertid, at reformen af investorernes forpligtelser ikke har holdt trit med reformen af ISDS;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte ikrafttrædelsen af instrumentet om transnationale selskaber og andre virksomheder med hensyn til menneskerettigheder (14), der i øjeblikket er under udarbejdelse af FN's Menneskerettighedsråd, og som har til formål at regulere tværnationale selskabers og virksomheders aktiviteter;

30.

glæder sig over, at EU's internationale investeringsaftaler, der indeholder klausuler om investeringsbeskyttelse, siden 2016 har medtaget en mere præcis formulering af visse beskyttelsesstandarder samt retten til at regulere; understreger, at EU's internationale investeringsaftaler ikke bør give mulighed for at anvende brede beskyttelsesstandarder til at anfægte legitime offentlige politikker; mener, at beskyttelsesstandarder specifikt bør fokusere på at skabe lige vilkår for udenlandske og indenlandske investorer, forhindre og tilbyde klageadgang i tilfælde, hvor EU-investorer i lande uden for EU diskrimineres, nægtes adgang til domstolsprøvelse eller helt mister muligheden for at udnytte deres investeringer til gavn for værtsstaten, herunder i krigstider, og gensidigt for ikke-EU-investorer i EU; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at undgå at medtage tvetydig terminologi i materielle bestemmelser og fortsætte med at revidere beskyttelsesstandarderne på grundlag af tilgængelig dokumentation;

31.

understreger, at nogle af EU's internationale investeringsaftaler, der er blevet forhandlet efter 2009, stadig indeholder udløbsklausuler, der forhindrer let opsigelse; noterer sig de nylige forhandlinger, hvor parterne blev enige om en femårig udløbsklausul med mulighed for at nå til enighed om en forlængelse på yderligere fem år, hvis der ikke findes nogen erstatning; opfordrer medlemsstaterne og de øvrige kontraherende parter til at neutralisere udløbsklausuler i de nuværende aftaler og til i betydelig grad at afkorte udløbsklausuler i nye investeringsaftaler;

32.

understreger, at enkeltpersoner i henhold til både den folkeretlige sædvaneret og den internationale menneskerettighedslovgivning er forpligtet til at anlægge sag ved nationale domstole, inden de indleder internationale retssager mod staten for ulovlige handlinger; beklager, at international investeringsret derimod normalt ikke kræver udtømning af nationale retsmidler; mener, at internationale investeringsaftaler bør kræve, at anvendelsen af nationale retssystemer udtømmes, før udenlandske investorer kan indbringe sagen for en voldgiftsret, som det er tilfældet i international menneskerettighedslovgivning; understreger, at udenlandske investorer i tilfælde af grov nægtelse af retfærdighed ved nationale domstole bør kunne søge international tvistbilæggelse direkte;

Ratificering af internationale investeringsaftaler

33.

påpeger, at forsinkelser i medlemsstaternes ratificering af EU's internationale investeringsaftaler forsinker erstatningen af bilaterale investeringsaftaler med mere gennemsigtige og moderne bestemmelser, der beskytter alle EU-investorer i tredjelande ligeligt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere de indgåede EU-investeringsaftaler; opfordrer EU til at samarbejde med partnerlandene om løbende at revidere og forbedre sine internationale investeringsaftaler, når de træder i kraft, i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet i denne rapport; forventer, at medlemsstaterne sikrer, at de internationale investeringsaftaler er i overensstemmelse med EU's værdier og mål;

Kompensation

34.

påpeger, at metoder med tilbagediskontering af fremtidig indtjening til nutidsværdi, som normalt anvendes til beregning af kompensation i internationale investeringsaftaler, ikke er en pålidelig værdiansættelsesmetode for investeringsprojekter, der befinder sig i en tidlig fase, eller projekter med usikre fremtidige indkomststrømme; understreger, at voldgiftspanelers anvendelse af sådanne metoder udgør en betydelig afvigelse fra veletablerede erstatningsprincipper og -praksisser i nationale og internationale retssystemer uden for internationale investeringsaftaler, der giver betydeligt mere begrænsede skønsbeføjelser til at træffe afgørelser; understreger, at den betydelige erstatning, som investeringsdomstole har tilkendt, har pålagt de indklagede stater en betydelig og stigende økonomisk byrde; påpeger, at den anvendelse af værdiansættelsesmetoder, der generelt anvendes af adjudicatorer, er yderst kontroversiel på grund af deres meget vide skønsmargen og afhængighed af meget komplekse og i sagens natur spekulative antagelser; opfordrer Kommissionen til at analysere sagen i dybden og sørge for korrigerende og gennemsigtighedsorienterede regler og garantier i forbindelse med bestemmelserne om kompensation i EU's internationale investeringsaftaler og anvendelse af strengere klausuler, der forhindrer anvendelsen af erstatning med karakter af bod; opfordrer til, at kompensationen begrænses til de irreversible omkostninger, således at de erstatningsberettigede beløb afspejler de udgifter, som investorerne rent faktisk har afholdt; understreger, at afbalancerede metoder bør afgøre størrelsen på kompensationer inden for et sådant loft på passende vis, således at der tages hensyn til kontekstuelle elementer såsom virksomheders manglende overholdelse af deres retlige eller kontraktlige forpligtelser eller tilsagn;

35.

bemærker, at investorernes øgede brug af tredjeparter til at finansiere deres retssager mod et afkast i tilfælde af en erstatning (tredjepartsfinansiering) skaber incitamenter til at øge antallet af krav; noterer sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gøre tredjepartsfinansiering af tvister mellem investorer og stater mere gennemsigtig; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort i forbindelse med EU's seneste internationale investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere bestemmelser, der regulerer tredjepartsfinansiering af tvister mellem investorer og stater i forbindelse med internationale forhandlinger, med henblik på strengt at begrænse denne praksis, som tilskynder til tildeling af urimeligt store erstatninger;

Bilaterale investeringsaftaler

36.

henleder opmærksomheden på de tusindvis af eksisterende bilaterale investeringsaftaler i medlemsstaterne, som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer, indeholder forældede bestemmelser, der er i strid med EU's mål og værdier, herunder alt for brede beskyttelsesstandarder, svage krav til gennemsigtighed og ISDS og ikke er i overensstemmelse med EU's forslag om en multilateral investeringsdomstol; opfordrer derfor medlemsstaterne til at ophæve eller modernisere deres bilaterale investeringsaftaler for at bringe dem i overensstemmelse med en reformeret model for EU's internationale investeringsaftaler og i overensstemmelse med denne betænkning;

37.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler er fuldt ud forenelige med EU-retten og stemmer overens med EU's mål og værdier; støtter Kommissionen i en streng anvendelse af betingelserne for bemyndigelse af medlemsstaterne til forhandling, undertegnelse og indgåelse af nye aftaler i overensstemmelse med en moderniseret EU-investeringspolitik og EU-Domstolens domme; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at ændre deres bilaterale investeringsaftaler i overensstemmelse med artikel 351 i TEUF; anmoder Kommissionen om at overvåge overholdelsen af disse forpligtelser og regelmæssigt underrette Parlamentet om de fremskridt, der gøres; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer, når det er nødvendigt for at sikre, at medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler er i overensstemmelse med EU-retten;

38.

støtter Kommissionen i udarbejdelsen af fortolkende retningslinjer, som medlemsstaterne skal følge i overensstemmelse med de materielle og proceduremæssige reformer, der er omhandlet i denne betænkning, med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af en moderniseret EU-investeringspolitik og sikre fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende denne ajourførte model som grundlag for godkendelsen af medlemsstaters nye bilaterale investeringsaftaler;

Energichartertraktaten (ECT)

39.

påpeger, at ECT er den investeringsaftale i verden i dag, der har givet anledning til flest retstvister; støtter bestræbelserne på at modernisere ECT og EU's holdning om at udelukke beskyttelse af de fleste investeringer i fossile brændstoffer; mener imidlertid, at EU's holdning bør være ikke at yde beskyttelse til investeringer i økonomiske aktiviteter, der anses for at være »betydeligt skadelige« i henhold til EU-retten, og at tidsrammen for udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer bør afkortes betydeligt for ikke at undergrave opfyldelsen af EU's klimamål; kræver, at der sættes en stopper for tvistbilæggelsen mellem investorer og stater i ECT; understreger, at en ændring af ECT kræver enstemmighed blandt alle kontraherende parter, der stemmer på den årlige konference; er bekymret over, at Parlamentet ikke har samme grad af adgang til forhandlingsteksterne i forhandlingerne om modernisering af ECT, som det har haft under forhandlingerne om andre traktater;

40.

er bekymret over, at mange kontraherende parter tilsyneladende ikke deler EU's ambitioner inden for modvirkning af klimaændringer, bæredygtig udvikling og energiomstilling, selv om de også alle har undertegnet Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ECT tilpasses til Parisaftalen og målene i den europæiske grønne pagt, samtidig med at EU bevarer sin evne til at udvikle offentlige politiske foranstaltninger i overensstemmelse med sit tilsagn om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050;

41.

noterer sig, at Italien har meddelt sin beslutning om at trække sig ud af ECT fra og med 1. januar 2015; bemærker, at lande, der har ratificeret eller tiltrådt ECT, kan bringe deres medlemskab til ophør 12 måneder efter meddelelsen om udtrædelsen; beklager, at investeringer, der er foretaget før udtrædelsesdatoen, stadig er beskyttet i 20 år, men glæder sig over, at alle nye investeringer straks ophører med at være beskyttet;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at en revideret ECT beskytter staternes ret til at regulere, er i overensstemmelse med EU-retten og EU's investeringspolitik, at den straks forbyder investorer i fossile brændstoffer at sagsøge kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og at investeringsbeskyttelse kun ydes til reelle investorer og ikke til rent finansielle eller spekulative investorer; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin juridiske undersøgelse med en analyse af de potentielle virkninger af at trække sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at påbegynde forberedelsen af en koordineret udtræden af ECT og en aftale, der udelukker anvendelsen af udløbsklausuler mellem villige kontraherende parter med henblik på en formel forelæggelse for Rådet og Parlamentet, i tilfælde af at ovennævnte forhandlingsmål ikke er nået inden juni 2022;

43.

glæder sig over Domstolens præcisering i Komstroy-dommen af, at ISDS-bestemmelserne i ECT ikke finder anvendelse i tilfælde af tvister mellem EU-lande; bemærker, at der i øjeblikket er mindst 73 igangværende EU-interne sager, herunder mere end 40 EU-interne investeringsvoldgiftssager, der er baseret på ECT; bemærker med stor bekymring, at Achmea-dommen ikke har afskrækket voldgiftsretter fra fortsat at behandle investeringstvister mellem EU-lande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit yderste for at gøre disse domme gældende i de eksisterende EU-interne voldgiftssager; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at nå til enighed om en indbyrdes aftale om ikke at anvende ECT på EU-interne tvister; støtter anmodningen fra flere medlemsstater om en ny afgørelse fra Domstolen og mener, at den bør give en endelig afklaring af spørgsmålet for at forhindre, at en eventuel fremtidig EU-intern voldgift bliver tilladt i henhold til ECT;

44.

påpeger, at det ganske vist vil være vanskeligt at håndhæve eventuelle kendelser i EU-interne sager ved EU-domstole, men at sager i henhold til reglerne for Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister stadig kan håndhæves ved domstole i tredjelande; bemærker, at disse domstole kan kræve, at statslige (15) aktiver, der tilhører EU eller EU-medlemsstater, beslaglægges;

45.

understreger, at der bør tages hensyn til respekten for EU's retsinstansers, og navnlig EU-Domstolens, afgørelser i forbindelse med udvælgelsen af voldgiftsmænd til fremtidige ICS-lister;

Multilaterale bestræbelser på at reformere investeringsbeskyttelsen (MIC)

46.

glæder sig over, at UNCITRAL's arbejdsgruppe III har været involveret i drøftelser om en mulig multilateral reform af ISDS siden 2017; bemærker, at 60 stater ved konsensus var enige om, at UNCITRAL i sit arbejde skal se på mulighederne for strukturreformer; opfordrer Kommissionen til fortsat at engagere sig konstruktivt i UNCITRAL's drøftelser samt til at tilskynde til forhandlinger om emner som reguleringsmæssig fastfrysning, udtømning af retsmidler, tredjeparters rettigheder og erstatning, som har fået begrænset opmærksomhed, og til at tage hensyn til dem i EU's fremtidige internationale investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til at styrke sit arbejde inden for UNCITRAL for at beskytte statens ret til at regulere og sikre fuld gennemsigtighed;

47.

støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III, hvor EU og dets medlemsstater arbejder på at etablere en stående mekanisme til bilæggelse af investeringstvister: den multilaterale investeringsdomstol (MIC); glæder sig over den globale førerposition, som EU indtager i disse forhandlinger; understreger imidlertid, at dette forslag ikke omfatter modernisering af væsentlige beskyttelsesstandarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det lovkompleks, som dommere fra MIC anvender, afvejer fortolkningen af materielle bestemmelser og rettigheder, der er nedfældet i internationale investeringsaftaler, med relevante nationale love af almen interesse, som er blevet vedtaget på demokratisk vis; anmoder Kommissionen om at sikre, at dommere ikke aflønnes fra sag til sag; opfordrer Kommissionen til at fremme reformen og moderniseringen af disse standarder i passende internationale fora;

48.

opfordrer Kommissionen til i forhandlingerne om MIC at medtage indførelsen af regler, der på en gennemsigtig måde fastsætter den kompensation, som staterne skal betale, og til at slå til lyd for strenge værdiansættelsesmetoder, der kun tillader kompensation for irreversible omkostninger i de igangværende UNCITRAL-reformforhandlinger;

49.

kritiserer på det kraftigste den betydelige forsinkelse i ratificeringen og gennemførelsen af Mauritiuskonventionen; opfordrer medlemsstaterne til straks at vedtage forslaget til Rådets afgørelse om dens indgåelse på EU's vegne; fremhæver Domstolens seneste afgørelser om enekompetence og delte kompetencer i forbindelse med ratificering af internationale traktater, som kan give vejledning om, hvordan man kan ophæve blokeringen af ratificeringen af denne konvention;

En EU-investeringspolitik, der rækker ud over adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater

50.

er bekymret over, at der på globalt plan i 2017, 2019 og 2020 blev ophævet flere investeringsaftaler end der blev indgået nye internationale investeringsaftaler; understreger, at de senest indgåede megaregionale internationale investeringsaftaler anvender en stadig mere forsigtig tilgang til adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater;

51.

opfordrer til EU-støtte med henblik på at styrke de nationale retssystemer og retsstatsprincippet i partnerlande ved hjælp af teknisk bistand på EU-plan, hvilket vil sikre et gunstigt miljø for udenlandske investeringer og samtidig afhjælpe systemiske mangler, der har en negativ indvirkning på den bæredygtige udvikling i disse lande;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for udenlandske investeringer for at tilskynde til og beskytte bæredygtige investeringer i alle deres dimensioner, uden nødvendigvis at forlade sig på adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater samt til at ajourføre sin investeringsbeskyttelsesmodel, der blev vedtaget i 2015, i overensstemmelse med anmodningerne i denne beslutning med henblik på at udstikke retningen for forhandlingerne om nye eller ajourførte EU-aftaler;

o o

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40.

(2) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 121.

(3) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(4) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34.

(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 1.

(6) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 17.

(7) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

(8) EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.

(9) EUT L 169 af 29.5.2020, s. 1.

(10) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, »FDI in Figures«, april 2021.

(11) En europæisk grøn pagt, et Europa klar til den digitale tidsalder, en økonomi, der tjener alle, et stærkere Europa i verden, fremme af vores europæiske levevis, nyt skub i europæisk demokrati.

(12) Som f.eks. den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (bilag 8b, punkt 4, der definerer offentlig gæld som et gældsinstrument for ethvert regeringsniveau i en part), CPTPP og den bilateral investeringsaftale fra 2009 mellem BLEU (Den Belgisk-Luxembourgske Økonomiske Union) og Colombia.

(13) Herunder folkesundhed, sociale tjenester, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljø eller offentlig moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse eller fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

(14) Juridisk bindende instrument til regulering, international menneskerettighedslovgivning, transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter https://www.ohchr.org/en/hr-bodies/hrc/wg-trans-corp/igwg-on-tnc.

(15) Konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, også kendt som »New York-voldgiftskonventionen«.