P9_TA(2022)0267

Fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika (2021/2178(INI))

(2023/C 32/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Parisaftalen,

—	der henviser til den fælles erklæring efter det sjette topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union (AU) den 17.-18. februar 2022 med titlen »A Joint Vision for 2030«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne aftale« (COM(2019)0640),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (JOIN(2020)0004),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi — et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling (1),

—	der henviser til AU's »Agenda 2063: The Africa We Want«,

—	der henviser til de AU-initiativer, der er iværksat for at nå 2063-dagsordenen, herunder Accelerated Industrial Development for Africa, the Programme for Infrastructure Development for Africa, Boosting Intra-African Trade and Africa Mining Vision,

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066),

—	der henviser til de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), både de indgåede og dem, der stadig forhandles om, mellem EU og 14 afrikanske lande og regioner syd for Sahara, og andre EU-frihandelsaftaler med nordafrikanske lande,

—	der henviser til beslutningen af 2. juli 2018 fra AU's forsamling af stats- og regeringschefer om det afrikanske kontinentale frihandelsområde (CFTA) (2),

—	der henviser til Kigali-beslutningen af juli 2016 fra AU's forsamling af stats- og regerinschefer om resultatet af Den Afrikanske Unions forsamlings tilbagetrækning, navnlig punkt 5 om finansiering af Unionen (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 med titlen »En ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs: vi bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau« (COM(2018)0643),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (4),

—	der henviser til G7-finansministrenes erklæring af 25. september 2020 om initiativet til suspension af gældsbetjeningen og gældssanering for sårbare lande,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 om Global Gateway (JOIN(2021)0030),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. juli 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (COM(2021)0564),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's kønshandlingsplan III: en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil« (JOIN(2020)0017),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 9. februar 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande: En ny dagsorden for Middelhavsområdet« (JOIN(2021)0002) og det ledsagende fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2021)0023),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2022 om EU's kønshandlingsplan III (5),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (6) og de tilknyttede frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og partnerlandene,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 17. november 2021 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse (COM(2021)0706),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (7),

—	der henviser til Kimberleyprocessen og sin beslutning af 16. december 2021 om gennemførelsen af Kimberleyprocessens certificeringsordning (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (9),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 22. september 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (COM(2021)0579),

—	der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (10),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (11),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2021 med henstillinger til Kommissionen om politik og lovgivning vedrørende lovlig migration (12),

—	der henviser til erklæringen fra Afrika-Europa-forummet af lokale og regionale myndigheder af 15. februar 2022,

—	der henviser til den fælles erklæring fra erhvervsorganisationerne i det syvende EU-Afrika-erhvervsforum af 14. februar 2022,

—	der henviser til slutdokumentet fra Afrika-Europa-ugens CSO-forum fra februar 2022 med titlen »No decision on us without us!« (Ingen beslutning om os uden os!),

—	der henviser til de fælles konklusioner fra Afrika-Europa-ugens ungdomsdel i februar 2022,

—

der henviser til rapporten fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) fra 2021 om økonomisk udvikling i Afrika med titlen »Reaping the potential benefits of the African Continental Free Trade Area for inclusive growth« (Udnyttelse af de potentielle fordele ved det afrikanske kontinentale frihandelsområde for inklusiv vækst),

—	der henviser til alliancen mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs,

—	der henviser til henstillingerne i den endelige rapport fra Sydafrikas præsidentielle rådgivende panel om jordreformer og landbrug af 4. maj 2019,

—

der henviser til rapporten af 13. juni 2019 fra EU-AU-Taskforcen for den Digitale Økonomi med titlen »New Africa-Europe Digital Economy Partnership: Accelerating the Achievement of the Sustainable Development Goals« (Nyt partnerskab mellem Afrika og Europa om den digitale økonomi: fremskyndelse af opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling),

—	der henviser til EU's statusrapport om Aid for Trade (bistand til handel) 2021,

—	der henviser til EU's multiinteressentdialog om bæredygtig kakao, der fokuserer på kakaosektoren i to af de vigtigste producentlande, nemlig Elfenbenskysten og Ghana,

—	der henviser til Ghanas præsident Nana Akufo-Addos tale af 12. december 2021 til Europa-Parlamentet i Strasbourg,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 2. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022)0133),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 16. december 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0169/2022),

der henviser til, at Den Europæiske Union (EU) og Afrika har et betydningsfuldt og langvarigt politisk, økonomisk og kulturelt forhold; der henviser til, at det sjette topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) i 2022 førte til en aftale om en fælles vision for 2030, en ny fælles strategi til gavn for begge parter, der styrker båndene mellem de to unioner og vil give mulighed for et tættere samarbejde om spørgsmål vedrørende gensidig konvergens inden for handel, udvikling, sikkerhed og god regeringsførelse; der henviser til, at dets mål er at fremme vores fælles prioriteter ved sammen at bevare vores interesser og fælles offentlige goder, vores borgeres sikkerhed og velstand, beskyttelse af menneskerettighederne for alle, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status på alle livets områder, respekt for de demokratiske principper og retsstatsprincippet, foranstaltninger til bevarelse af miljøet og biodiversiteten, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, bekæmpelse af uligheder, støtte til børns rettigheder og inklusion af unge og de dårligst stillede; der henviser til, at begge Unioner anerkendte betydningen af fødevaresikkerhed og ernæring; der henviser til, at dette fornyede partnerskab vil være baseret på geografi, anerkendelse af historien, menneskelige bånd, respekt for suverænitet, gensidig respekt og ansvarlighed, fælles værdier, ligestilling mellem partnere og gensidige forpligtelser; der henviser til, at EU og AU har forpligtet sig til at styrke deres strategiske partnerskab for sammen at imødegå nye udfordringer såsom klimaændringer, genopretning efter pandemien og opbygning af modstandsdygtighed over for fremtidige chok;

der henviser til, at fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for et stabilt handels- og investeringsklima; der henviser til, at den geopolitiske globale kontekst har været genstand for betydelige ændringer siden Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine den 24. februar 2022, herunder hvad angår forbindelserne mellem EU og Afrika; der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution af 2. marts 2022 fordømte Ruslands aggression mod Ukraine med et overvældende flertal, hvilket blev støttet af 28 medlemsstater i Den Afrikanske Union; der henviser til, at 16 af Den Afrikanske Unions medlemsstater undlod at stemme, og ni valgte ikke at stemme; der henviser til, at Ruslands invasion og konsekvenserne af krigen har ødelæggende virkninger for de globale værdi- og forsyningskæder, navnlig for adgangen til hvede og andre råvarer, hvilket bringer mange flere millioner mennesker i fare for fødevaremangel; der henviser til, at fødevaresikkerheden på det afrikanske kontinent er særlig hårdt ramt; der henviser til, at Nordafrika importerer 60 % af sin hvede og andre fødevareafgrøder fra Ukraine og Rusland, og at adskillige afrikanske lande står over for mangel på import af gødningsstoffer; der henviser til, at forstyrrelser af forsyningskæderne som følge af Ruslands krig mod Ukraine kan føre til fødevareoptøjer og social uro;

C.	der henviser til, at opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) senest i 2030 skal blive den centrale retningslinje og benchmarket for et vellykket samarbejde mellem EU og Afrika, herunder handels- og investeringsforbindelsernes bidrag til bekæmpelse af fattigdom;

D.	der henviser til, at migration er en del af SDG 10.7, hvis sigte er at lette velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet for mennesker;

der henviser til, at revisionen af EU's handelspolitik anerkender den strategiske betydning af at uddybe engagementet med det afrikanske kontinent og de afrikanske stater ved at foreslå flere forskellige foranstaltninger, der skal styrke de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Afrika; der henviser til, at Europa og Afrika er nabokontinenter, hvis fremgang og stabilitet hænger tæt sammen og skal understøttes af en tættere og mere retfærdig økonomisk integration;

der henviser til, at EU og medlemsstaterne er verdens største bidragydere til bistand til handel og tegner sig for 38 % af bidragene på verdensplan; der henviser til, at Afrika fortsatte med at modtage den største andel af forpligtelser under bistand til handel i 2019; der henviser til, at EU har til hensigt at øge sin bistand til handel til de mindst udviklede lande (LDC-landene) for at bidrage til at fordoble deres andel af den globale eksport, eftersom LDC-landenes andel af den globale eksport i 2020 stadig var på 1 %, mens eksporten til EU stadig var på 2 %;

G.	der henviser til, at EU bør forfølge en »Team Europa«-tilgang i sit samarbejde med Afrika, herunder øget koordinering mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater, europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, europæiske eksportkreditagenturer, handelsbanker og EU-medlemsstaterne;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater udgør Afrikas vigtigste handelspartner, og at værdien af handel i 2021 steg til 288 mia. EUR fra et lavpunkt på 225 mia. EUR i 2020 efter covid-19-pandemien; der henviser til, at handelsunderskuddet til fordel for EU faldt fra 24 mia. EUR i 2020 til 4 mia. EUR i 2021; der henviser til, at 90 % af den afrikanske eksport i henhold til eksisterende handelsaftaler og EU's unilaterale præferencer for udviklingslandene har told- og kvotefri adgang til EU's indre marked; der henviser til, at over 65 % af de varer, der i 2021 blev importeret til EU fra Afrika, var råvarer, såsom fødevarer og drikkevarer, råmaterialer og energi, og at 68 % af de varer, der i 2021 blev eksporteret fra EU til Afrika, var forarbejdede varer; der henviser til, at denne handelsstruktur afspejler de involverede økonomiers strukturelle ubalance og indbyrdes afhængighed og dermed holder det afrikanske kontinent i den lavere ende af de globale værdikæder; der henviser til, at EU og dets medlemsstater længe har været Afrikas største kilde til investeringer, officiel udviklingsbistand, humanitær bistand og sikkerhedsfinansiering;

der henviser til, at USA i 2021 eksporterede varer for ca. 26,7 mia. USD til Afrika og importerede varer for ca. 37,5 mia. USD, og at den samlede værdi var på 64,2 mia. USD; der henviser til, at USA's samhandel med Afrika syd for Sahara — til trods for Prosper Africa-initiativet, som den tidligere amerikanske administration iværksatte — er stagnerende og udgør mindre end 1 % af USA's samlede varehandel;

der henviser til, at Afrikas andel af verdenshandelen er faldet støt gennem de seneste 50 år, og at den ifølge UNCTAD udgør 2,9 % af verdenshandelen; der henviser til, at kontinentet i høj grad er afhængig af import og eksport af råvarebaserede naturressourcer; der henviser til, at den interregionale samhandel kun udgør 14,4 % af den samlede handel på kontinentet;

K.	der henviser til, at Den Afrikanske Udviklingsbank anslår de økonomiske omkostninger ved ulovlig handel med naturressourcer til 120 mia. USD om året, hvilket svarer til 5 % af Afrikas bruttonationalprodukt (BNP) (13);

der henviser til, at omfanget af den intrakontinentale handel i Afrika ligger langt under potentialet, og at en styrkelse af denne handel er afgørende for kontinentets bæredygtige økonomiske og strukturelle omstilling; der henviser til, at de private sektorer i Afrika og Europa har en fælles interesse i, at CFTA gennemføres vellykket og effektivt, navnlig for så vidt angår den økonomiske vækst og de jobmuligheder, det ventes at skabe; der henviser til, at ikrafttrædelsen af CFTA den 30. maj 2019 og lanceringen af handel under dets præferencer den 1. januar 2021 som et flagskibsprojekt i den første tiårige gennemførelsesplan (2014-2023) under AU's 2063-dagsorden har sat nyt skub i de panafrikanske handels- og investeringsmuligheder og har styrket forbindelserne mellem Europa og Afrika;

der henviser til, at CFTA vil blive verdens største frihandelsområde, når det kommer til deltagende lande, herunder 54 ud af de 55 AU-medlemsstater, hvilket vil skabe et marked med 1,2 mia. mennesker, herunder en hurtigt voksende middelklasse, og gøre det til den ottende største økonomiske blok i verden med et samlet BNP på 3 billioner USD, hvilket forventes at blive mere end fordoblet inden udgangen af 2050; der henviser til, at Afrikas BNP ifølge Verdensbanken hvert år kan stige med 1 %, den samlede beskæftigelse med 1,2 % og den interne handel i Afrika med 33 %; der henviser til, at oprettelsen af CFTA udgør en stor mulighed for EU, men at dets succes i høj grad vil afhænge af dets evne til at mobilisere investeringer og fremme samhandelen og virksomhedernes tilstedeværelse i Afrika;

der henviser til, at tolden på 90 % af toldpositionerne inden for CFTA skal afskaffes, og at ikke-LDC-lande og LDC-lande har forpligtet sig til at liberalisere tolden på ikke-følsomme varer inden for henholdsvis fem og ti år; der henviser til, at 7 % af toldpositionerne vedrører følsomme varer, og at ikke-LDC-lande og LDC-lande vil liberalisere tolden på følsomme varer inden for henholdsvis ti år 13 år; der henviser til, at 3 % af toldpositionerne kan udelukkes fra liberalisering; der henviser til, at CFTA er et vigtigt skridt i retning af at bevæge sig væk fra den nuværende model for formel handel i Afrika, som er kendetegnet ved lange ventetider ved grænseovergange, omfattende lovgivningsmæssige krav og høje skatter;

der henviser til, at CFTA foruden at være et instrument til handelsliberalisering også har til formål at blive en katalysator for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Agenda 2063; der henviser til, at en effektiv og koordineret gennemførelse af CFTA som en kontinental ordning er afgørende for at øge den interne handel i Afrika og vil være en stor udfordring med forskellige lag og forpligtelser som følge af handelsaftaler, regionale økonomiske fællesskaber og toldunioner, der kræver omfattende foranstaltninger til udvikling af grænseoverskridende transportinfrastruktur og øget handelslettelse for bedre at muliggøre grænseoverskridende værdikæder; der henviser til, at forvaltningsreformer rettet mod handelslettelser, ikke-toldmæssige handelshindringer, overholdelse af fælles tekniske og sundhedsrelaterede produktstandarder og arbejdsret, afhjælpende foranstaltninger på handelsområdet og beskyttelsesforanstaltninger er afgørende for at opfylde AU's forhåbninger og gøre CFTA til en effektiv og forudsigelig ordning; der henviser til, at CFTA ligesom enhver anden handelsaftale vil skabe positive og negative virkninger, og at det er afgørende at have passende støtteforanstaltninger til at afbøde eventuelle negative virkninger og sikre, at CFTA kan bidrage til at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og navnlig sikre, at kvinde- og ungdomsledede virksomheder kan drage fordel af nye muligheder;

der henviser til, at EU's forskellige ordninger med afrikanske lande, når det kommer til handel og navnlig regler om oprindelse og kumulation, har ført til en fragmentering af det afrikanske kontinent og derved skabt toldrelaterede hindringer og hindret opbygningen af grænseoverskridende værdikæder inden for CFTA;

der henviser til, at afrikanske stater ikke er homogene; der henviser til, at det afrikanske kontinent er særligt sårbart over for »chok« udefra på grund af sin store afhængighed af ikke blot eksterne økonomiske ressourcer og indtægter såsom pengeoverførsler fra udlandet, udenlandske direkte investeringer, turisme eller ekstern bistand, men også import af forarbejdede varer;

der henviser til, at Afrika er et kontinent, der byder på håb og muligheder, og at det opfattes som sådan af et stigende antal afrikanske unge; der henviser til, at Afrika er verdens yngste kontinent med en gennemsnitsalder på 19,8 år, og at 60 % af befolkningen er under 25; der henviser til, at Afrikas befolkning senest i 2050 vil være fordoblet fra ca. 1,2 mia. mennesker til ca. 2,4 mia. mennesker, og at kontinentet senest samme år vil være hjemsted for 50 % af verdens befolkning under 25 år, hvilket vil udgøre en betydelig udfordring for de afrikanske landes økonomier og demokratiske regeringsførelse og vil få en indvirkning på geopolitik, global handel og migration; der henviser til, at Afrika i dag huser fire gange så mange børn som Europa, og at 70 % af befolkningen i Afrika syd for Sahara er under 30; der henviser til, at stigningen i befolkningen og det stigende antal personer i mellemklassen vil nødvendiggøre en forholdsmæssig stigning i fødevareforsyningen, og at landbrugsfødevaresektoren derfor bør åbne økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder for unge afrikanere, hvis deltagelse i sektoren også vil være afgørende for at sikre et generationsskifte og for at forny landbrugsfødevaresystemet; der henviser til, at Afrikas unge har behov for uddannelse af høj kvalitet og beskæftigelse og forretningsmuligheder, der kan sætte dem i stand til at bidrage til deres landes vækst og bæredygtige udvikling; der henviser til, at Europas befolkning er aldrende, og at mange økonomiske sektorer allerede melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft og om problemer med at skaffe lærlinge; der henviser til, at styrkelse af kvinders og unges økonomiske stilling i Afrika bidrager til såvel økonomisk vækst som fremme af deres position i samfundet;

der henviser til, at SDG'en om at stoppe sult har til formål at udrydde sult senest i 2030 og opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring; der henviser til, at fremskridtene med dette mål er aftaget i de seneste år, og at over 800 millioner mennesker på vores planet stadig går sultne i seng hver nat; der henviser til, at FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har anslået, at antallet af mennesker i Afrika, der rammes af sult, vil stige betydeligt fra 280 til 300 millioner, hvilket senest i 2030 vil bringe kontinentet på lige fod med Asien som de regioner, der har det højeste antal underernærede mennesker; der henviser til, at fødevareusikkerheden på kontinenet er blevet værre, og at 21 % af befolkningen i 2020 var underernærede; der henviser til, at det på FN's topmøde om fødevaresystemer i 2021 blev fastslået, at drivkraften bag disse uønskede tendenser er den stigende hyppighed og intensitet af konflikter, klimaændringer og ekstreme vejrforhold, økonomisk opbremsning og økonomisk nedgang og en høj grad af ulighed, som er vokset på grund af den økonomiske nedgang i 2020, der især var en følge af de verdensomspændende foranstaltninger til inddæmning af covid-19-pandemien;

der henviser til, at klimaændringer og miljøforringelse er eksistentielle trusler mod Afrika, EU og hele verden og kræver fælles reaktionsevne og omfattende investeringer i modstandsdygtighed; der henviser til, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika skal spille en vigtig rolle for at klare klimaomstillingen og fremme en fælles indsats for at opnå langsigtet bæredygtig vækst, inkluderende økonomisk udvikling og adgang til offentlige goder, navnlig ved at fremme bæredygtige forsyningskæder og diversificering af handelen ved omstillingen til en kulstoffattig økonomi; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050 og til at afkoble sin økonomiske vækst fra ressourceforbrug; der henviser til, at de afrikanske lande hidtil har udledet og stadig udleder meget få drivhusgasemissioner, uanset om dette måles gennem historiske, nuværende eller forventede emissioner og i alt eller pr. indbygger, mens produktions-, livsstils- og forbrugsvaner i EU bidrager til klimaændringerne; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne vil være katastrofale, navnlig for mange afrikanske stater, hvoraf visse vil være blandt de hårdest ramte; der henviser til, at tilpasningsomkostningerne for at undgå de endnu højere omkostninger ved yderligere katastrofehjælp i Afrika syd for Sahara anslås til 30-50 mia. USD om året i løbet af det næste årti eller 2-3 % af det regionale BNP; der henviser til, at den 27. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP27) i 2022 vil finde sted i den afrikanske stat Egypten; der henviser til, at omstillingen til en dekarboniseret verden skal være retfærdig og ligelig; der henviser til, at EU har foreslået at gøre adgang til energi til en af de vigtigste søjler i samarbejdet med Afrika under den europæiske grønne pagt;

der henviser til, at EU og AU har bebudet en investeringspakke mellem Afrika og Europa på 150 mia. EUR over en periode på seks år, dvs. i gennemsnit 25 mia. EUR om året, hvilket vil støtte de fælles ambitioner for 2030-dagsordenen og AU's 2063-dagsorden og indeholde komponenter vedrørende investeringer, sundhed og uddannelse; der henviser til, at disse investeringer ikke bør øge de afrikanske landes gældsbyrde;

der henviser til, at omkring 34 % af de afrikanske husstande lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,90 USD om dagen, og at omkring 40 % af kontinentets samlede rigdom ejes af 0,0001 % af dets befolkning; der henviser til, at der forsat er store forskelle i de afrikanske landes udvikling; der henviser til, at det i lyset af den forventede hastige befolkningstilvækst i Afrika er endnu vigtigere at sikre, at den ledsages af bæredygtig udvikling, kvalitetsuddannelse og skabelse af anstændige job;

der henviser til, at kun omkring ét ud af tre afrikanske lande har nationale programmer for anstændigt arbejde, som er blevet fastslået som det vigtigste redskab til levering af bistand fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der er skræddersyet til de enkelte landes prioriteter og resultater;

der henviser til, at Kommissionen har lanceret initiativet for bæredygtig kakao, som ledes i fællesskab af dets Generaldirektorat for Handel og Generaldirektorat for Internationale Partnerskaber, hvor man fokuserer på Ghana og Elfenbenskysten og med Cameroun som observatør, og hvis primære mål er at sikre en bæredygtig indtægt, som landbrugerne kan leve af, afskaffe børnearbejde i kakaoforsyningskæden og afskaffe skovrydning på grund af kakaoplantager;

Y.	der henviser til, at 2021-rapporten fra UNICEF/ILO om børnearbejde viser, at omfanget af børnearbejde i Afrika syd for Sahara har været stigende siden 2012, og at denne opadgående tendens vil fortsætte på grund af de vedvarende virkninger af pandemien;

der henviser til, at covid-19-pandemien og dens økonomiske konsekvenser i 2020 har bremset væksten i hele Afrika, potentielt har tvunget yderligere 30 millioner mennesker ud i fattigdom og øget forekomsten af børnearbejde; der henviser til, at genopretningspakkerne efter pandemien signalerer en ændring i den politiske konsensus; der henviser til, at de offentlige midlers kapacitet til at støtte genopretningen varierer fra region til region, hvilket medfører en overhængende risiko for, at uligheder forværres; der henviser til, at den samlede vaccinationsprocent i Afrika i marts 2022 blot var på 15 % (sammenlignet med 73 % i EU); der henviser til, at det er nødvendigt at destruere millioner af vacciner, inden de kan anvendes i fattigere lande, fordi de hurtigt nærmer sig udløbsdatoen; der henviser til, at EU og AU har forpligtet sig såvel til at støtte den fuldgyldige afrikanske suverænitet på sundhedsområdet, således at kontinentet kan reagere på fremtidige folkesundhedskriser, som til med henblik herpå at støtte en fælles dagsorden for fremstilling af vacciner, lægemidler, diagnostik, behandlinger og sundhedsprodukter i Afrika, herunder gennem investeringer i produktionskapacitet, frivillige teknologioverførsler samt styrkelse af de lovgivningsmæssige rammer for at muliggøre lige adgang til vacciner, diagnostik og behandlinger; der henviser til, at Parlamentet glæder sig over alle foranstaltninger til støtte for det afrikanske sundhedssystem og kontinentets sundhedskapacitet;

AA.

der henviser til, at en bæredygtig og inklusiv genopretning i Afrika efter covid-19 vil kræve yderligere 1 billion USD om året oven i de 2,5 billioner USD om året, der mangler i finansiering til verdensmålene for bæredygtig udvikling, der eksisterede inden krisen; der henviser til, at denne indsats udgør en vigtig investeringsmulighed; der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har intensiveret sin indsats for at hjælpe afrikanske partnere med at reagere på den sundhedsmæssige og økonomiske krise som følge af covid-19 ved at stille 5 mia. EUR til rådighed, der skal støtte de over 12 mia. EUR i transformative private og offentlige investeringer over hele Afrika i 2020;

AB.

der henviser til, at man på det sjette topmøde mellem EU og AU understregede, at det haster med at gennemføre Verdenshandelsorganisationens (WTO's) bidrag til kampen mod pandemien og til genopretningen af verdensøkonomien, og at der blev givet tilsagn om at arbejde konstruktivt for at få en aftale på plads om en omfattende WTO-reaktion på pandemien, som omfatter aspekter relateret til såvel handel som intellektuel ejendom; der henviser til, at Europa-Kommissionen og regeringerne i USA, Indien og Sydafrika er nået frem til et kompromisforslag i WTO, der skal forelægges for WTO's medlemsstater, og som vil lette en fritagelse for visse regler om intellektuel ejendomsret, navnlig visse kriterier for bestemmelser om tvangslicensering i henhold til WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), med endnu ikke indeholder bestemmelser om diagnostiske værktøjer, anordninger og behandlinger som krævet af afrikanske stater; der henviser til, at der endnu ikke er indledt en bredere drøftelse i WTO;

AC.

der henviser til, at det i pressemeddelelsen til rapporten fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelsers workshop om biodiversitet og pandemier anføres, at »risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere de menneskelige aktiviteter, der står bag tabet af biodiversitet, gennem bedre bevarelse af fredede områder og gennem foranstaltninger, der mindsker ikkebæredygtig udnyttelse af regioner med stor biodiversitet«;

AD.

der henviser til, at Den Internationale Valutafond har konstateret, at omkring 60 % af lavindkomstlandene som følge af covid-19-krisen er i høj risiko for at havne i eller allerede er havnet i en gældskrise sammenlignet med under 30 % i 2015; der henviser til, at regeringerne i højt forgældede lande i både Europa og Afrika har svært ved at mobilisere stærkt tiltrængte investeringer i forudsætningerne for økonomisk udvikling, såsom en kvalificeret arbejdsstyrke og moderne infrastruktur;

AE.

der henviser til, at CFTA-sekretariatet har oprettet en CFTA-tilpasningsfond på 1 mia. USD, der finansieres af den afrikanske eksport-importbank Afreximbank, og som har til formål at støtte lande, der på kort sigt vil opleve tab af indtægter som følge af en nedsættelse eller afskaffelse af deres toldsatser; der henviser til, at CFTA-sekretariatet anslår, at der reelt er behov for ca. 7 mia. USD;

AF.

der henviser til, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer; der henviser til, at AU-landene, selv om Afrika råder over det største areal med agerjord i verden, er nettoimportører af fødevarer, og deres landbrugere producerer under deres potentiale, som delvist er et resultat af virkningerne af visse europæiske nationale politikker og praksisser på de priser, som afrikanske landbrugere kan tage for deres produkter på lokale markeder, foruden den told, som gør afrikansk eksport af forarbejdede fødevarer ikkekonkurrencedygtig; der henviser til, at den fælles landbrugsstøtte til eksport af mælkepulver fra EU til Vestafrika er steget, og at tredoblingen af eksporten, siden EU ophævede sine mælkekvoter i 2015, har haft alvorlige konsekvenser for mange lokale kvægbrugere og landbrugere, hvis mælkepriser ikke kan konkurrere med de meget lave priser på mælkepulver; der henviser til, at overholdelsen af rimelige betingelser for handelen med landbrugsprodukter mellem EU og Afrika bør udgøre grundlaget for EU's og Afrikas eksport og import af fødevarer og andre landbrugsprodukter sammen med behovet for at sikre, at landbrugseksporten ikke er i strid med målet om at etablere en mere modstandsdygtig fødevaresektor i Afrika; der henviser til, at der for at fremme bæredygtigt landbrug på begge kontinenter bør være plads til bæredygtige modeller til landbrugsreformer i Afrika og Europa, der giver landbrugerne værdighed, styrker den nationale og regionale modstandsdygtighed og kan mobilisere begge kontinenters potentiale til at sikre rigelig ernæring og blive selvforsynende på fødevareområdet samt bidrage til fødevaresikkerheden i andre regioner i verden; der henviser til, at familiebrug leverer op til 70 % af fødevareforsyningen på kontinentet, som rent faktisk forbruges af afrikanere og ikke dyrkes med henblik på eksport; der henviser til, at ulighed mellem kønnene ifølge FN's udviklingsprograms 2016-rapport om menneskelig udvikling koster Afrika syd for Sahara 6 % af regionens BNP, hvilket bringer kontinentets bestræbelser på at opnå inklusiv menneskelig udvikling og økonomisk vækst i fare; der henviser til, at en udligning af kvinders adgang til rå- og hjælpestoffer i landbruget kan øge den vegetabilske produktion med op til 19 %, øge landbrugets og det samlede BNP og løfte hundredtusindvis af mennesker ud af fattigdom (14);

AG.

der henviser til, at der i 2020 var en stigning på næsten 40 % sammenlignet med året før i antallet af mennesker, der var påvirket af fødevareusikkerhed; der henviser til, at krigen i Ukraine er bevis på den indbyrdes sammenhæng mellem fødevaresikkerhed og verdensmarkedet samt visse afrikanske landes afhængighed af fødevareimport fra et begrænset antal eksportlande eller -regioner; der henviser til, at overafhængighed kan gøre lande sårbare over for eksterne chok; der henviser til, at initiativet Food & Agriculture Resilience Mission (missionen for modstandsdygtighed inden for fødevarer og landbrug) blev præsenteret på G7-topmødet den 24. marts 2022 med konkrete foranstaltninger, der skal sikre fødevaresikkerheden på verdensplan og navnlig i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af afbrydelser af fødevareproduktionen som følge af krigen i Ukraine; der henviser til, at husstandsundersøgelser, som Den Internationale Valutafond gennemførte, viste, at mere udbredt adgang til tidlige varslingssystemer og til oplysninger om fødevarepriser og vejr, selv i form af simple tekst- eller talebeskeder, der informerer landbrugerne om, hvornår de skal så, vande eller gøde, hvilket vil sikre et klimaintelligent landbrug, rummer potentiale til at mindske risikoen for fødevareusikkerhed med 30 procentpoint;

AH.

der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder i lav- og mellemindkomstlande over hele Afrika i forbindelse med den intra-afrikanske samhandel lider under betydelige transaktionsomkostninger og forsinkelser som følge af begrænsede grænseoverskridende forbindelser mellem banker, problemer med adgang til udenlandsk valuta, høje serviceomkostninger til mellemmænd og nødvendigheden af at vurdere salgs- og købsvalutaerne over for den amerikanske dollar; der henviser til, at teknologisk udvikling og samarbejde mellem centralbanker såsom inden for det panafrikanske betalings- og afregningssystem kan være en vej ud af dette problem;

AI.

der henviser til, at der foregår forhandlinger inden for CFTA om den planlagte liberalisering af tjenesteydelser startende med fem prioriterede sektorer, som AU har identificeret, nemlig transport, turisme, kommunikation samt finansielle tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet; der henviser til, at tjenesteydelser udgør 54 % af Afrikas BNP og 75 % af de udenlandske direkte investeringer;

AJ.

der henviser til, at AU's strategi for digital omstilling for Afrika (2020-2030) forudser et sikret digitalt indre marked for Afrika senest i 2030, hvor bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital sikres, og hvor enkeltpersoner og virksomheder problemfrit har adgang til og kan gennemføre onlineaktiviteter i overensstemmelse med CFTA; der henviser til, at den digitale økonomi i Afrika giver mulighed for øget jobskabelse, navnlig for SMV'er, som tegner sig for ca. 80 % af alle job på hele kontinentet og udgør rygraden i den afrikanske økonomi; der henviser til, at digitaliseringen af handel og fremme af papirløse handelssystemer rummer et betydeligt potentiale til at støtte mindre handlende, herunder virksomheder ledet af kvinder og unge iværksættere; der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer i internetinfrastruktur for at lette den afrikanske befolknings deltagelse i den digitale verden, idet kun 33 % havde adgang til internettet i 2021; der henviser til, at vores afrikanske partnere også aktivt søger EU's bistand til at forbedre Afrikas digitale infrastruktur og sikre ordentlig konnektivitet og internetadgang over hele kontinentet; der henviser til, at Afrika sakker langt agterud i forhold til USA, Kina og i mindre udstrækning Europa med hensyn til udviklingen af digitale teknologier; der henviser til, at Afrika ifølge UNCTAD tegner sig for mindre end 1 % af den globale eksport af tjenester, der kan leveres digitalt;

bekræfter, at handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Afrika er en del af vores fælles bestræbelser på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling senest i 2030 og målene i Parisaftalen; understreger, at Afrika er en vigtig geografisk prioritet i EU's nye handelsstrategi, og understreger betydningen af en mere robust dialog mellem EU og Afrika; fremhæver i den forbindelse, at EU bør intensivere sine bestræbelser på at gøre partnerskabet til mere end et traditionelt »donor-modtager«-forhold; understreger, at moderniseringen af handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og AU kan medføre enorme fordele med hensyn til at stimulere økonomisk vækst, regional integration, fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse, kan bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien og til den grønne og digitale omstilling af økonomierne i landene i både EU og AU samt blandt vores globale handelspartnere og skal overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; understreger, at den geografiske nærhed og de langvarige historiske og kulturelle bånd bliver stadig stærkere gennem det stigende handelssamkvem; understreger, at civilsamfundsorganisationers deltagelse er en hjørnesten i EU-AU-strategien til gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

opfordrer Kommissionen til at udbygge og strukturere sit samarbejde med vores afrikanske partnere bedre og derfor til at iværksætte en regelmæssig politisk dialog på højt niveau, herunder med en parlamentarisk dimension, der også inddrager Europa-Parlamentet; opfordrer til, at denne dialog suppleres af en udveksling mellem regionale grupperinger og individuelle stater og af en parallel dialog med civilsamfundets interessenter i Afrika og EU som afgørende elementer for at fremme EU's ligelige partnerskab med Afrika;

understreger betydningen af at skabe et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og solidt infrastruktur- og industrigrundlag i Afrika som fastsat i AU's 2063-dagsorden, der sigter mod at udvikle modstandsdygtige værdikæder og værdiskabende råvareforarbejdning i Afrika som en vigtig vej hen imod skabelse af kvalitetsjob; opfordrer Kommissionen og europæiske virksomheder og investorer, herunder EIB, til at anvende moderne, bæredygtige og så vidt muligt klimaneutrale produktionsteknologier i afrikanske industrialiseringsprojekter; insisterer på, at arbejdsmarkedets parter inddrages i alle faser af bestræbelserne på at fremme industrialiseringen; understreger i den forbindelse behovet for at støtte Afrika i at skræddersy sine egne uafhængige makroøkonomiske, finanspolitiske, monetære og handelsmæssige politikker og opfordrer Kommissionen til at sætte Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (OACPS) i stand til at beskytte deres nyoprettede industrier, herunder gennem teknisk og finansiel støtte, og til at sikre retten til at lovgive i overensstemmelse hermed; understreger, at bestræbelserne på at beskytte miljøet bør sættes i centrum for samarbejdspolitikker og -programmer til støtte for industrialisering og skabelse af anstændige arbejdspladser i Afrika, som skal etableres og gennemføres af alle ansvarlige interessenter fra de to kontinenter;

opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige investeringer for at bevæge sig i retningen af en kulstoffri økonomi i overensstemmelse med dens tilsagn i Glasgow-klimapagten og samtidig sikre ansvarlig og bæredygtig tilvejebringelse og forvaltning af naturressourcer og råstoffer samt bæredygtig affaldshåndtering i overensstemmelse med målene i den grønne pagt;

understreger den grundlæggende rolle, som velfungerende statslige institutioner, myndigheder og infrastrukturer spiller, og mener, at fraværet af disse kan være en væsentlig hindring for samhandelen; understreger i den forbindelse, at alle afrikanske lande skal forbedre retssikkerheden, da det er afgørende for udviklingen af enhver form for handel; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med sine afrikanske modparter for at sikre et erhvervsklima, der fremmer investeringer;

understreger behovet for at tilpasse de økonomiske og handelsmæssige forslag i den nye dagsorden for Middelhavet, som Kommissionen vedtog den 9. februar 2021, til den nuværende nødsituation; opfordrer til en gnidningsløs gennemførelse af de handelsrelaterede projekter i den økonomiske plan og investeringsplanen så hurtigt som muligt;

understreger, at EU har brug for et helt nyt grundlag for sit økonomiske partnerskab med Afrika, på lige fod og baseret på gensidig respekt og forståelse, herunder af de udfordringer, som afrikanske partnere står over for i forbindelse med handels- og investeringsforbindelser, idet der tages hensyn til den skiftende dynamik og tages fat på historiske ubalancer og mangler; mener, at dette er en enestående mulighed for at puste nyt liv i handelsforbindelserne mellem de to kontinenter, og at topmødet har skabt en vej for EU og AU til at indgå i et fornyet, gensidigt fordelagtigt og bæredygtigt partnerskab baseret på solidaritet og samarbejde og til at omforme de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med henblik på at styrke Afrika, herunder ved at sikre retfærdige og etiske handelsforbindelser, der fremmer den afrikanske kontinentale integration; understreger, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika bør fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og ligestilling mellem kønnene, og opfordrer Kommissionen til at fremme disse elementer inden for rammerne af handelsforbindelserne mellem EU og Afrika;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe de afrikanske landes rolle med »påfyld og færdiggør« til ophør ved at støtte et system med flere interessenter, der giver AU-nationer mulighed for at fremstille deres egne vacciner, en evne, som de allerede har vist ved fremstillingen af HIV-vacciner, hvilket vil skabe mulighed for udviklingen af videnskabeligt potentiale og mindske afhængigheden af blot en håndfuld koncerner på verdensplan;

understreger, at EU's reaktion på den globale vaccinationsindsats for at afbøde covid-19-pandemien førte til en afbrydelse af forbindelserne mellem EU og Afrika; understreger, at resultaterne af det sjette topmøde mellem EU og AU skal være et nyt udgangspunkt for at fremme forbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske partnere bilateralt og på en struktureret måde og til at fortsætte det regionale og multilaterale engagement for at fremme forbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet om en drøftelse af TRIPS-fritagelseskompromiset, som EU, USA, Indien og Sydafrika har forhandlet sig frem til; opfordrer Kommissionen til fortsat at være fleksibel og pragmatisk i forbindelse med drøftelserne i WTO for at nå frem til et kompromis om en målrettet og midlertidig TRIPS-aftale med andre WTO-medlemmer med henblik på at nå frem til en konklusion og meningsfulde resultater vedrørende handels- og sundhedsrelaterede aspekter inden den 12. ministerkonference;

10.

gentager betydningen af fred for en positiv social, miljømæssig og økonomisk udvikling; noterer sig den manglende støtte blandt mange afrikanske regeringer til FN's Generalforsamlings resolution, der fordømmer aggressionen mod Ukraine, og at afrikansk støtte til EU's holdninger ikke kan tages for givet; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at undersøge de mange forskellige årsager til skepsis og til at øge de diplomatiske bestræbelser på at opbygge fælles holdninger mod militære aggressioner på begge kontinenter;

11.

støtter CFTA's målsætninger og ambitionerne som udtrykt i præamblen hertil; støtter også 2063-dagsordenen om at skabe et kontinentalt marked med fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser med henblik på at uddybe den økonomiske integration af det afrikanske kontinent; mener, at CFTA er et ambitiøst initiativ til økonomisk integration, som giver afrikanske lande en stor mulighed for at fremme inklusiv vækst, muliggøre bæredygtig udvikling, mindske fattigdom og forbedre levestandarden, skabe et stort antal anstændige job, øge de afrikanske landes konkurrenceevne, fremme grøn teknologi og energi, øge holdbarheden af de offentlige finanser, bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse og opnå strukturelle forandringer i de deltagende stater; opfordrer EU til aktivt at støtte CFTA; understreger, at indikatorerne til måling af økonomisk succes i Afrika og EU bør forbedres og diversificeres ud over BNP-væksten, og henstiller til, at der også henvises til indikatorer såsom ginikoefficienten, indikatoren for bæredygtig økonomisk velfærd, indekset for menneskelig udvikling, Theilindekset til måling af eksportdiversificering, indikatorer vedrørende kønsdiskrimination og navnlig statusrapporterne om verdensmålene for bæredygtig udvikling;

12.

minder om, at EU mellem 2014 og 2020 afsatte mere end 74 mio. EUR i finansiering til oprettelsen af CFTA gennem sit panafrikanske program, og at midlerne er blevet anvendt til kapacitetsopbygning i forbindelse med forhandling, ratificering og gennemførelse af CFTA-aftalen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres finansielle og tekniske støtte til gennemførelsen af CFTA; bemærker, at hvis CFTA skal opfylde sine løfter og gå videre end blot handelsliberalisering og løfte folk ud af fattigdom, har de afrikanske lande brug for et politisk råderum til at vedtage politikker, der forbedrer sammenhængen mellem handelsforanstaltninger, diversificeringsmål, der imødekommer befolkningens behov, bæredygtighed og inklusiv vækst;

13.

opfordrer Kommissionerne i både AU og EU til at fremme udviklingen af regionale værdikæder og bedre regionale infrastrukturer i Afrika; understreger behovet for konsekvente investeringer og offentligt tilsyn i udviklingen af generel og grænseoverskridende bæredygtig infrastruktur; påpeger behovet for at investere betydeligt i transportinfrastruktur, konnektivitet og digitalisering for at lette den regionale handel og dermed diversificeringen og modstandsdygtigheden af lokale, regionale og kontinentale værdikæder; bemærker, at fjernelse af hindringer for handel i Afrika kan fremme væksten i regionale værdikæder, hvilket kan lette adgangen til de internationale markeder for afrikanske virksomheder, navnlig SMV'er; understreger, at Global Gateway bør bidrage til udviklingen af infrastruktur for at øge den interne handel i Afrika, og opfordrer AU-partnerne til at reagere på Team Europes forslag til fælles infrastrukturprojekter; opfordrer både EU's og de afrikanske partnere til at gennemføre de i fællesskab udpegede prioriterede projekter uden yderligere forsinkelse og til at skabe projektrelaterede muligheder for overskud for lokale virksomheder og jobmuligheder for lokalbefolkningen, samtidig med at de nøje overholder høje miljø- og arbejdsstandarder og Parisaftalen; understreger behovet for yderligere udvikling af infrastrukturen for landdistrikterne og påpeger, at det anslås, at 40 % af de basisfødevarer, der transporteres i Afrika syd for Sahara, ikke ender på markedet på grund af dårlig infrastruktur og mangel på køle- og opbevaringsfaciliteter; opfordrer Kommissionen og AU til at kortlægge de regionale værdikæder mellem EU og Afrika ud over de bilaterale handelsstrømme og til at foretage en SWOT-analyse, navnlig med henblik på at afdække muligheder for flytning af produktion til nærområdet og samarbejdsområder såsom cirkulær økonomi og grønnere forsyningskæder; understreger betydningen af yderligere at udvikle infrastrukturerne og forbindelserne mellem Afrika syd for Sahara og Nordafrika og mellem Vest- og Østafrika;

14.

understreger betydningen af at inddrage ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet i handelsforbindelserne mellem EU og Afrika som en vigtig komponent for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst; understreger, at handels- og investeringsforbindelser gør det muligt at fremme ligestilling mellem kønnene, bidrage til økonomisk og social styrkelse af kvinder og til mere lige samt robuste økonomier og samfund; mener, at partnerskabet mellem EU og Afrika navnlig bør støtte kvindelige og unge iværksættere i landdistrikter og byområder, herunder gennem små producentorganisationer, og at det i den henseende er afgørende at støtte lige adgang til økonomiske og produktive ressourcer såsom finansielle tjenesteydelser såvel som til markeder og beskytte jordrettighederne; glæder sig over Kommissionens arbejde med dataindsamling og -analyse for bedre at forstå indvirkningen af handelspolitik på kvinder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske partnere for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse i handelsforbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at inddrage kønsaspektet i handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Afrika; anmoder Kommissionen om at medtage selvstændige kapitler vedrørende kønsaspektet i ØPA'er; understreger den afgørende rolle, som kvinder i landdistrikterne spiller i økonomien i landdistrikterne og i landbrugsøkonomien på hele det afrikanske kontinent, navnlig med hensyn til fødevaresikkerhed; minder om, at næsten halvdelen af landbrugsarbejdet i Afrika udføres af kvinder; opfordrer til fremme af udvekslinger mellem afrikanske og europæiske kvindelige iværksættere ved hjælp af platforme, der muliggør netværkssamarbejde, erfaringsudveksling og gennemførelse af fælles projekter; tilskynder til fremme af arverettigheder for kvinder og piger og opfordrer EU til at støtte partnerlande, navnlig for så vidt angår deres anerkendelse af kvinders fulde ret til jordrettigheder;

15.

understreger behovet for at etablere en konstruktiv offentlig-privat dialog og for at give kulturerne mulighed for at udvikle sig med henblik på udvikling af et intelligent netværk af økosystemer og en eventuel hybridisering af den offentlige og private sfære; understreger, at EU på denne baggrund fortsat skal samarbejde med afrikanske lande om at lette og fremme private investeringer på kontinentet, da de offentlige investeringer ikke er tilstrækkelige i sig selv; opfordrer til en yderligere styrkelse af offentlige og private trepartspartnerskaber for at udvikle nye handelsforbindelser inden for sektorer af fælles interesse såsom energi, industri og transport;

16.

understreger den centrale rolle, som EU's eksterne investeringsplan, og navnlig Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling som dens første søjle, spiller i udformningen af EU's handels- og investeringspolitik over for Afrika parallelt med ØPA'erne; minder om, at Parlamentet lægger vægt på at forbedre investeringsklimaet i partnerlandene; understreger, at EU's tilsagn om at fremme den private sektors investeringer med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling skal svare til at indføre obligatoriske forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, sociale rettigheder og miljømæssig due diligence baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som bør gælde for hele værdikæden og omfatte bestemmelser om adgang til retlig prøvelse;

17.

opfordrer Kommissionerne i både AU og EU til at skabe og fremme de betingelser, der er nødvendige for, at afrikanske lande kan ændre karakteren af deres integration i verdensøkonomien fra kilder til primære råvarer til eksportører af halvfabrikata og færdigvarer, samtidig med at der opretholdes et politisk råderum til beskyttelse af nyoprettede industrier; henstiller til øget samarbejde med universiteter og andre forskningsfaciliteter i Afrika med henblik på at etablere en platform for udveksling af teknologi og viden; fremhæver i den forbindelse den mulighed, som udvikling og investering i nye markeder udgør for begge kontinenter, navnlig i fremstillingssektoren; understreger endvidere betydningen af at styrke forbindelserne mellem europæiske og afrikanske aktører i den henseende med henblik på at bidrage til at skabe værdi og øge standarderne og dermed forbedre konkurrenceevnen;

18.

understreger, at bestræbelser rettet mod at diversificere forsyningskæderne skaber muligheder for begge kontinenter, og mener, at EU og AU bør samarbejde om at skabe de forudsætninger og betingelser, der er nødvendige for at støtte diversificeringen af investeringer og produktion hos virksomheder i EU og i Afrika;

19.

gentager, at EU og AU har en fælles interesse i et stabilt og regelbaseret multilateralt handelssystem, som bidrager til at fremme økonomisk vækst i EU og på det afrikanske kontinent; understreger, at reformen og moderniseringen af WTO og WTO's regelsæt er et vigtigt område for samarbejdet mellem EU og AU, og opfordrer partnerne til at samarbejde om at skabe en retfærdig handelsmæssig og finansiel global arkitektur gennem revitaliseringen af WTO, herunder afslutningen af Doha-runden for bedre at tage hensyn til interesserne for landene i det globale syd, som aftalt af WTO-medlemmerne;

20.

påpeger, at det WTO-ledede Aid for Trade-initiativ har til formål at hjælpe de mindst udviklede lande, navnlig med at opbygge den udbudskapacitet og handelsrelaterede infrastruktur, de behøver for at gennemføre og nyde godt af WTO-aftalerne og udvide deres handel mere bredt; mener i den henseende, at dette initiativ er en nøglekomponent i handelsforbindelserne med Afrika, navnlig i kølvandet på covid-19-krisen;

21.

påpeger, at Aid for Trade-dagsordenen spiller en rolle i forbindelse med mobilisering af ressourcer til at håndtere handelsrelaterede begrænsninger, til at finansiere infrastrukturelle behov og til at hjælpe med at opbygge afrikanske landes kapacitet til at etablere en passende lovramme;

22.

understreger betydningen af at styrke samarbejdet mellem WTO, UNCTAD, ILO, FN's miljøprogram, FAO og andre FN-organer for at holde den multilaterale vision i live ved at fremme en fælles dagsorden for fælles velstand og i overensstemmelse med udviklingsvenlig politikkohærens;

23.

understreger, at ansvarlig og gennemsigtig global styring bør omfatte større deltagelse af parlamentariske organer, da direkte valgte parlamentarikere kan fungere som en afgørende forbindelse mellem borgerne og det multilaterale system; påpeger betydningen af det arbejde, der ydes af Den Parlamentariske Konference om WTO, der blev arrangeret i fællesskab af Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union, og opfordrer til, at der gøres større bestræbelser på at øge inddragelsen af parlamentarikere fra Afrika, og navnlig Det Panafrikanske Parlament; understreger behovet for at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlingerne og inddrages i WTO's beslutnings- og revisionsprocesser; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som både Europa-Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament samt de nationale parlamenter i alle WTO-medlemsstater spiller i den besluttende fase af internationale handels- og investeringsforhandlinger;

24.

understreger, at de fornyede forbindelser mellem EU og Afrika bør stå i centrum for begge kontinenters fælles interesser og bør bygge på et stærkt partnerskab; konkluderer, at et partnerskab mellem ligeværdige partnere baseret på fuldt samarbejde mellem AU og EU er et passende svar på globale konkurrenter; er overbevist om, at hvis EU's geopolitiske konkurrence kun drives af afgrænsning fra andre verdensmagter, er en fortsættelse af den traditionelle indflydelsespolitik til hinder for et gensidigt fordelagtigt samarbejde; påpeger, at fair konkurrenceinteresser ikke er fremmed for markedsøkonomier, og at de afrikanske partnere forbeholder sig retten til at drage nytte af en efterspørgselssituation, der er til deres fordel;

25.

er overbevist om, at EU's interesser såsom adgang til råmaterialer, udformning af økonomiske forbindelser for at fremme EU's økonomi og migrationsstyring, dvs. ved at håndtere de grundlæggende årsager, bedst kan opnås gennem et nyt partnerskab af ligestillede; er overbevist om, at et nyt partnerskab mellem ligestillede kan sætte EU i stand til effektivt at styrke sin strategiske autonomi;

26.

påpeger, at Unionen bør fremme et konstruktivt engagement i alle aspekter af migration, tvangsfordrivelse og mobilitet ved at arbejde for at sikre, at migration finder sted på en sikker og velreguleret måde; mener, at det er vigtigt at udarbejde en langsigtet fælles strategi om at forbinde handel, udvikling og migrationspolitikker, således som det er blevet fastslået i adskillige af Det Europæiske Råds konklusioner, navnlig i de konklusioner, der blev vedtaget den 16. december 2021, eftersom en sådan strategi vil kunne spille en nøglerolle med henblik på at bekæmpe menneskesmugling og ulovlige migrationsruter fra afrikanske lande til EU;

27.

understreger, at en forbedring af kvaliteten af den interkontinentale handel vil kræve regularisering af mobiliteten og migrationen på det afrikanske kontinent; insisterer på, at selv om handelspolitikken under visse omstændigheder kan minimere tvungen migration gennem jobskabelse, bør hverken EU's handelspolitik eller udviklingsbistand udnyttes til at sikre ikke-EU-landes samarbejde om migration, hvilket kan undergrave EU's principper og værdier og det primære mål om fattigdomsbekæmpelse; minder i den forbindelse om, at tvungen migration kun kan løses ved at skabe lovlige migrationsveje, øge den internationale beskyttelse og håndtere den bredere udviklingsmæssige, politiske, klimamæssige og humanitære krise, der fører til tvangsfordrivelse;

28.

bemærker covid-19-pandemiens indvirkning på forsyningskæderne; understreger vigtigheden af at opbygge mere modstandsdygtige forsyningskæder i tiden efter pandemien i både EU og AU ved at styrke strategisk uafhængighed, ved at identificere afhængigheder og ved at håndtere sårbarheder og forsyningsforstyrrelser bedre, ved at diversificere produktionen og ved at foretage flere investeringer i banebrydende virksomheder, der har integreret sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige mål i deres forretningsmodeller; minder om Parlamentets engagement i den europæiske grønne pagt og handelsinitiativer, der har til formål at opfylde dets mål, herunder, men ikke begrænset til, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, lovgivningsforslaget om obligatorisk due diligence og forslaget om skovrydningsfri produkter; insisterer på, at Kommissionen nøje overvåger indvirkningen af disse initiativer på handel mellem EU og Afrika og forelægger ledsageforanstaltninger til at imødegå kortsigtede afbrydelser; er overbevist om, at disse lovgivningsinitiativer på længere sigt vil medføre mere modstandsdygtige og bæredygtige globale værdikæder til gavn for såvel borgere som virksomheder i EU og Afrika;

29.

beklager den store indvirkning af Den Russiske Føderations uprovokerede og ubegrundede invasion af Ukraine på de øgede priser på energi, brændstoffer, råmaterialer og landbrugsprodukter, der fører til en alvorlig stigning i produktionsomkostningerne, der bringer produktionskontinuiteten i fare og kan føre til forstyrrelser af forsyningskæderne; opfordrer til, at der gøres en styrket indsats på internationalt plan, så det sikres, at fødevaresikkerhed står i centrum for den politiske beslutningstagning, med henblik på at undgå knaphed og sikre ernæringssikkerhed i de mest sårbare lande, navnlig på det afrikanske kontinent, til, at fødevaresikkerhed håndteres ved hjælp af handelsforanstaltninger, og til, at hindringer i den internationale handel med fødevarer og råmaterialer forebygges;

30.

er af den opfattelse, at EU kan bidrage til i væsentlig grad at mindske Afrikas nuværende afhængighed af import af fødevarer, såsæd, gødning og pesticider i kraft af økonomisk og teknisk bistand, politisk dialog, udveksling af viden og nye teknologier samt ved at fremme innovation i Afrika;

31.

opfordrer til en omfattende europæisk-afrikansk investeringsoffensiv, der tilskynder til en betydelig vækst i de private investeringer i afrikanske lande og muliggør omfattende offentlige investeringer i infrastruktur og i bekæmpelse af klimaændringer; glæder sig i den forbindelse over forpligtelsen på det sjette topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union om at mobilisere 150 mia. EUR som led i Global Gateway; opfordrer til, at dette investeringsinitiativ bliver udvidet betydeligt sammen med EU-medlemsstaterne;

32.

opfordrer til, at investeringsoffensiven primært fokuserer på projekter om udvikling og udbredelse af vedvarende energi, sikre vandforsyninger, klimatilpasningsforanstaltninger og opbygning af offentlig infrastruktur; forventer, at alle investeringsprojekter inddrager afrikanske partnervirksomheder og er meget opmærksomme på at skabe lokal beskæftigelse og styrke de afrikanske værdikæder; opfordrer Kommissionen til at udpege passende investeringsprojekter i koordination med lokale, regionale og statslige partnere i Afrika og sikre, at de bliver gennemført;

33.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at hjælpe de afrikanske lande med at implementere en ambitiøs og retfærdig klimaindsats; understreger, at EU-finansiering under det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang, der gør lokalsamfund og oprindelige folk til afgørende elementer for den klima-, miljø- og udviklingsrelaterede indsats med udgangspunkt i høringer af lokal- og civilsamfundet;

34.

bemærker, at den tidligere mekanisme med blandet finansiering ikke har haft succes med at stimulere tilstrækkelige private investeringer; opfordrer derfor til, at investeringsinitiativet omfatter lokale SMV'er, der kommer med et særligt bidrag til diversificering af økonomien og til jobskabelsen;

35.

understreger, at EU bør uddybe sine økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Afrika gennem investeringer, der skaber anstændige job og fremmer menneske-, arbejds- og miljørettigheder; understreger ulighederne i adgang til finansiering i de afrikanske regioner og lande, hvilket skyldes forskellige faktorer; understreger, at der bør lægges vægt på investeringer i ny infrastruktur såsom digital og grøn infrastruktur og produktion af vedvarende energi; glæder sig over rammeaftalen om projektsamarbejde, der blev undertegnet i oktober 2021 mellem EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD); glæder sig over det aftalememorandum, der blev undertegnet i 2021 mellem EBRD og Den Afrikanske Udviklingsbank om fremme af bæredygtig udvikling af den private sektor i Afrika; opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i det afrikanske kontinent gennem innovative finansielle instrumenter, der skal øge kapitalstrømmene og mindske risiciene; tilskynder EU og de afrikanske lande til at undersøge muligheden for at forhandle aftaler om fremme af bæredygtige investeringer — som bebudet i revisionen af EU's handelspolitik (15) — der øger regeringernes evne til at regulere i offentlighedens interesse og skaber en balance mellem investorers og lokalsamfunds rettigheder og forpligtelser på den ene side og miljøhensyn på den anden side; minder om den store betydning af konsekvente offentlige investeringer i offentlige tjenesteydelser, i forskningsressourcer og i fremme af økonomiske sektorer, hvor lande eller regioner har potentiale til at opnå en konkurrencemæssig fordel; henstiller til at styrke investeringsmulighederne i Afrika, navnlig ved at stille mere risikovillig kapital og flere garantier til rådighed med henblik på at fremme investeringer; glæder sig over Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der gør det muligt for udviklingsfinansieringsinstitutionerne at løbe større risici i deres investeringsprogrammer; minder om, at Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fremhævede behovet for at mobilisere flere nationale ressourcer til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling;

36.

opfordrer afrikanske lande til på et tidspunkt — idet Unica rapporterer, at mange af de investeringsaftaler, der blev indgået i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, for nylig er udløbet eller er ved at udløbe — at revidere og reformere deres investerings- og dobbeltbeskatningsaftaler i overensstemmelse med deres udviklingsbehov; mener, at CFTA og de igangværende bestræbelser på regional integration giver en god mulighed for at genskabe balancen i den internationale investeringsordning, således at den bliver ansvarlig, retfærdig og befordrende for bæredygtig udvikling;

37.

påpeger, at aftalen mellem EU og OACSS, som blev paraferet i april 2021, mangler mekanismer til håndhævelse af forpligtelserne til due diligence med hensyn til miljøstandarder, menneskerettigheder, og princippet om frit, forudgående og informeret samtykke, som er endnu mere afgørende i betragtning af det tilsagn om at fremme internationale investeringsaftaler, som aftalen omfatter; understreger, at EU bør tage hensyn til de forskellige udviklingsniveauer og sikre, at dets handelsaftaler stemmer overens med partnernes prioriterede mål for regional økonomisk integration;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EIB som EU's udlånsgren til at udarbejde en effektiv og lettilgængelig mikrokreditordning og i den forbindelse styrke sin kapacitet til at støtte udviklingen af den private sektor i Afrika; opfordrer i den henseende EIB til at afsætte flere midler til afrikanske mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennem det blandede budget for EFSD+; understreger i den sammenhæng det store potentiale, som mikrofinansiering rummer for at styrke SMV'er og lokale landbrugere yderligere; henstiller til, at der oprettes mikrokreditordninger, der vil give adgang til kredit uden behov for sikkerhedsstillelse eller andre finansielle garantier; understreger betydningen af en sådan ordning for styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status, hvis adgang til finansiering skal forbedres betydeligt; opfordrer i den henseende til, at der træffes passende ledsageforanstaltninger, f.eks. teknisk og juridisk bistand samt rådgivning, og til, at der indgås alliancer med lokale partnere på stedet for reelt at gøre sådanne mikrokreditter tilgængelige; mener, at støtte til den sociale økonomi og andelsforetagender såvel som mikrokreditordninger vil bidrage til den meget nødvendige formalisering af den uformelle økonomi gennem klare strategier på grundlag af ILO's anbefaling nr. 204;

39.

opfordrer EU til at øge sin støtte til afrikanske lande og AU med henblik på at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og virksomheders skatteunddragelse og opfordrer til, at der iværksættes initiativer, der skal sikre, at selskaber ikke bidrager til sådanne kapitaludstrømninger fra afrikanske lande; minder om, at Afrika hvert år mister ca. 88,6 mia. USD i form af ulovlig kapitalflugt, svarende til 3,7 % af kontinentets BNP; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at sikre, at der bliver betalt skat, når der skabes overskud og reel økonomisk værdi, med det formål at stoppe den fortsatte udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud; opfordrer til øget samarbejde mellem AU og EU og deres medlemsstater om international fremme af foranstaltninger til håndtering af spørgsmål om gennemsigtighed på selskabsskatteområdet, herunder forbedret samarbejde med hensyn til EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering (16); opfordrer Kommissionen til også at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og skatteunddragelse i sine ordninger for bistand til handel og ved at medtage de respektive kapitler i forhandlingerne om modernisering af ØPA'er;

40.

understreger, at LDC-lande har en interesse i og er stærke tilhængere af regelbaserede multilaterale handelssystemer, og deres integration i det internationale handelssystem bør også forbedres; er klar over, at særlig og differentieret behandling er et grundlæggende princip for WTO; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udviklingslandene fuldt ud kan udøve deres rettigheder i henhold til WTO's bestemmelser om særlig og differentieret behandling, navnlig for at sikre deres fødevaresikkerhed; er af den opfattelse, at overdreven afhængighed af et enkelt land eller geografisk område for et givet produkt kan gøre landene sårbare over for eksterne chok, hvilket kan have en enorm skadelig indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslandene; mener derfor, at Kommissionen bør støtte vores afrikanske partnere i at diversificere deres handelsstrømme med det sigte at øge deres modstandsdygtighed; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats med EU's afrikanske partnere på WTO-plan for at finde frem til multilaterale løsninger på store splittelser i globale landbrugspolitiske spørgsmål som drøftet i WTO's Landbrugskomité;

41.

understreger behovet for multilaterale handelsregler, der støtter op om væsentlige og bæredygtige koncepter for landbruget på grundlag af omfattende landbrugsreformer i forskellige afrikanske lande, der bør gennemføres for at sikre fødevaresikkerhed på hele kontinentet; understreger i den forbindelse betydningen af at beskytte og fremme lokalsamfundenes ret til adgang til og kontrol med naturressourcer såsom jord og vand; beklager det forhold, at land grabbing er udbredt i Afrika; er foruroliget over omfanget af udenlandske investorers jordopkøb i Afrika, som er koncentreret i de lande, der har de svageste forvaltningsstrukturer, og som kan udgøre en trussel mod fødevaresuveræniteten og adgangen til jord og vand; fremhæver vigtigheden af at iværksætte en inkluderende proces med sigte på at sikre civilsamfundsorganisationers og lokalsamfunds effektive deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af politikker og foranstaltninger vedrørende land grabbing; opfordrer til, at de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser overholdes i alle projekter, der fremmer beskyttelsen af jordrettigheder, herunder i forbindelse med handel, og til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at projekter ikke bringer — især kvindelige — smålandbrugeres jordrettigheder i fare; retter endvidere en indtrængende opfordring til EU og Afrika om at anerkende oprindelige folks ret til sædvanebaseret ejerskab over og kontrol med deres jord og naturressourcer som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention 169 og om at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke;

42.

understreger, at handelspartnerskabet mellem EU og Afrika skal sikre afrikanske landes ret til fødevaresuverænitet, sikre overholdelse af principperne om bæredygtighed, og at det aldrig bør bidrage til at underminere fødevaresikkerheden og fødevarekvaliteten eller medvirke til skovrydning og ødelæggelse af miljøet; understreger, at dette vil kræve større forpligtelser på begge kontinenter og fremme af sikre, modstandsdygtige og bæredygtige landbrugsfødevaresystemer med henblik på at øge bestræbelserne på at nå verdensmålet »stop sult« senest i 2030 og støtte en fælles indsats for at modvirke klimaændringer; påpeger, at der er behov for at omstrukturere værdikæderne, så en større del af forarbejdningen og værdiskabelsen i forbindelse med produktionen finder sted i oprindelseslandene; gentager, at det er vigtigt at respektere produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse; opfordrer Kommissionen til at sikre investeringsinstrumenter såsom Global Gateway og Global Europe, til at bidrage til udviklingen af en bæredygtig landbrugssektor i Afrika i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og til at støtte gennemførelsen af CFTA for landbrugshandel internt i Afrika; opfordrer Kommissionen til at fremme uddannelse og træning for at styrke og fremme bæredygtige landbrugspraksisser, såsom akroøkologi, i Afrika og for at styrke eksisterende initiativer i Afrika; minder om, at agroøkologiens evne til at forene de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af bæredygtighed er blevet anerkendt i skelsættende rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser samt International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development, som ledes af Verdensbanken og FAO; opfordrer EU og Afrika til at spille en ledende rolle i indgåelsen af en ambitiøs global aftale på den 15. partskonference under biodiversitetskonventionen; bemærker i den henseende, at bæredygtigt landbrug og mere bæredygtig ernæring i Europa kan udgøre et betydeligt bidrag til at sikre fødevaresikkerheden i afrikanske lande;

43.

understreger visse afrikanske landes asymmetriske afhængighed af landbrugsimport med henblik på fødevaresikkerhed; udtrykker sin dybe bekymring over konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for forsyningen af visse landbrugsfødevarer, navnlig korn, i betragtning af mange staters betydelige afhængighed af denne import samt forstyrrelser i den globale forsyningskæde og prisstigninger, der fører til global fødevareusikkerhed, navnlig på det afrikanske kontinent; glæder sig over Kommissionens beslutning om at vurdere indvirkningen af krigen mellem Rusland og Ukraine på importen af korn og fødevaresikkerheden og opfordrer Kommissionen til at reagere hurtigt på eventuelle humanitære kriser; understreger endvidere de forstyrrelser, som den væbnede konflikt indebærer for den afrikanske eksport af visse produkter såsom citrusfrugter, kaffe og te til Rusland; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske lande om at sikre adgang til landbrugsprodukter og til at bruge den eksisterende handelsværktøjskasse til at håndtere og fremme adgang til landbrugsprodukter for vores afrikanske partnere samt til at støtte dem i at styrke deres egen landbrugsproduktion for at øge deres modstandsdygtighed over for fødevareknaphed;

44.

minder om, at EU's eksport af landbrugsfødevarer til Afrika i 2020 havde en værdi af 17,6 mia. EUR, medens importen fra Afrika udgjorde 16,5 mia. EUR, og at afrikanske lande derfor er vigtige destinationer for EU's eksport, ligesom EU fortsat er det største eksportmarked for landbrugs- og fødevarer fra Afrika; henleder opmærksomheden på behovet for, at import fra Afrika og navnlig landbrugsfødevarer opfylder EU's sundheds-, sikkerheds- og kvalitetsmæssige standarder, herunder dem, der vedrører brugen af hormoner, antibiotika og genetisk modificerede organismer; fremhæver, at der bør tilbydes teknisk støtte og uddannelse for at sikre, at afrikanske producenter har mulighed for og knowhow til at opfylde EU's standarder; er overbevist om, at EU som en større global spiller i forbindelse med landbrugs- og fødevaresektoren bør samarbejde med afrikanske lande om videreudvikling af benchmarks og internationale standarder for bæredygtige fødevaresystemer, baseret på respekt for menneskerettighederne og arbejdstagerrettigheder, fair konkurrence, forsigtighedsprincippet, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd i overensstemmelse med WTO's regler; påpeger, at EU er fast besluttet på at støtte og fremme den globale omstilling til bæredygtige landbrugsfødevaresystemer med alle sine partnere på linje med målene i fra jord til bord-strategien og verdensmålene for bæredygtig udvikling; påpeger, at EU og Afrika har et fælles mål om at ændre den måde, som vi producerer, distribuerer og forbruger vores fødevarer på; påpeger derfor, at samarbejdet mellem EU og dets afrikanske partnere skal fokusere på det centrale spørgsmål om fødevareforsyning gennem skræddersyede programmer for samarbejde mellem EU og afrikanske landbrugere og små og mellemstore virksomheder, målrettede investeringer i bæredygtig landbrugsudvikling, moderne transportnet og passende lagringsinfrastruktur, der kan give de afrikanske landbrugere mulighed for at gøre landbruget modstandsdygtigt over for klimarelaterede udfordringer;

45.

slår til lyd for en stærkere politikkohærens på EU-plan i forbindelse med handel med landbrugsfødevarer i betragtning af de globale konsekvenser af den fælles landbrugspolitik og handelen med landbrugsprodukter for fremskridtene hen imod opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer i den forbindelse EU til at tage højde for konklusionerne fra Taskforcen for Landdistrikter i Afrika om behovet for investeringer i afrikanske fødevarekæder med fokus på varer med merværdi; opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde aktivt sammen med de afrikanske partnere om at skabe synergier mellem EU-Afrika-strategien og den europæiske grønne pagt, navnlig den eksterne dimension af jord til bord-strategien;

46.

understreger betydningen af forskning og innovation med hensyn til at tilskynde landbrugerne til at indføre bæredygtige landbrugspraksisser og produktive landbrugsøkosystemer og fødevaresystemer i tørre områder; opfordrer i den forbindelse til, at der i højere grad lægges vægt på bidraget fra den afrikanske traditionelle viden i forbindelse med den retfærdige omstilling, navnlig med hensyn til landbrugspraksis, fiskeri og skovbeskyttelse, hvorved den afrikanske befolkning og de afrikanske lokalsamfund styrkes;

47.

beklager den manglende anerkendelse af den strategiske betydning af græsningsarealer, som dækker omkring 43 % af den afrikanske jordoverflade og derfor udgør vigtige kulstofdræn; understreger, at det er vigtigt at støtte de små landbrugsbedrifter og pastoralisme og andre traditionelle/lokale fødevaresystemer for at styrke deres modstandsdygtighed og fremme deres bidrag til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af ressourcerne og bevarelse af biodiversiteten; bemærker, at f.eks. græsningsrettigheder og fællesgræsgange er traditionelle arealanvendelsesrettigheder, som er baseret på sædvaneret og ikke sikrede ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen til sammen med lokalsamfund og lokale interessenter at udvikle en strategi for optimering af deres potentiale gennem bæredygtig græsningsforvaltning som f.eks. den, der anvendes af kvægnomader; opfordrer til, at der tages hånd om de sociale spændinger mellem fastboende landbrugsbefolkninger og pastorale nomadesamfund, navnlig i regioner med overlappende etnisk-religiøse konflikter;

48.

henstiller til, at denne utilfredsstillende tendens med et stigende antal mennesker, der lider under fødevareusikkerhed i Afrika, vendes ved at integrere humanitære politikker, udviklings- og fredsopbygningspolitikker i konfliktramte områder, ved at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer på tværs af fødevaresystemerne, ved at styrke modstandsdygtigheden hos de mest sårbare over for økonomisk uro, ved at gribe ind i fødevareforsyningskæderne for at sænke omkostningerne ved næringsrige fødevarer og øge fødevareprodukternes næringsværdi, ved at bekæmpe fattigdom og strukturelle uligheder, ved at sikre, at interventionerne er til gavn for de fattige og er inklusive, og ved at styrke fødevaremiljøet og ændre forbrugeradfærden for at fremme kostmønstre med positive virkninger for menneskers sundhed og miljøet; understreger behovet for bæredygtige og innovative politikker, der sætter afrikanske stater i stand til at »springe over« ældre og mere forurenende teknologier og landbrugsmetoder med henblik på at opnå en økologisk og social omstilling til bæredygtige landbrugsfødevarepraksisser; fremhæver den centrale rolle, som landbrugs- og fødevaresektoren spiller i den afrikanske økonomi og med hensyn til at skabe anstændige og bæredygtige jobmuligheder i landdistrikterne på mange små bedrifter eller familielandbrug i Afrika gennem foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden, en bæredygtig modernisering af landbrugspraksis og forbedret produktkvalitet og -diversificering, opfordrer Kommissionen til at støtte lokale landbrugsvirksomheder og til at styrke små og familieejede bedrifters evne til at konkurrere med store erhvervsbedrifter; er bekymret over den stadig større udbredelse af stærkt industrialiserede bedrifter baseret på monokulturer, hvilket bidrager til at forværre de sociale uligheder og jorderosion og det vedvarende tab af biodiversitet; fremhæver landbrugernes betydning for styrkelsen af cirkulære økonomier i de forskellige afrikanske regioner; glæder sig over forslaget fra Taskforcen for Landdistrikter i Afrika om oprettelse af et venskabsbyprogram mellem Europa og Afrika, som skal forbinde landbrugsorganer fra EU-medlemsstater og partnerlande i Afrika, hvorigennem engagerede og sammenlignelige partnere vil være i stand til at udveksle bedste praksis og viden;

49.

understreger, at brugen af pesticider i intensivt landbrug i Afrika kan være sundhedsskadeligt for arbejdstagere, som har meget ringe adgang til uddannelse i plantebeskyttelse og sundhedspleje, og at den derudover kan forårsage miljøskader; opfordrer til, at der sikres uddannelse i metoder til bæredygtig plantebeskyttelse og alternativer til pesticider, og til at begrænse eksponeringen for farlige stoffer mest muligt; fordømmer den dobbeltmoral, som EU gør sig skyldig i med hensyn til pesticider ved at tillade eksport af farlige stoffer, som er forbudte i EU, til afrikanske lande og andre ikke-EU-lande; anmoder derfor om, at de nuværende EU-regler ændres for at fjerne denne juridiske inkonsekvens i overensstemmelse med Rotterdamkonventionen fra 1998 og den europæiske grønne pagt.

50.

understreger behovet for at hjælpe de afrikanske lande med at mindske brugen af pesticider, der er forbudte i EU, ved at udvikle alternative systemer til skadedyrsbekæmpelse; påpeger den inkonsekvens, der ligger i, at EU tillader eksport af pesticider, der ikke er tilladt i dets eget indre marked, til afrikanske og andre ikke-EU-lande; opfordrer til, at denne inkonsekvens hurtigt bringes ud af verden, da den er i klar modstrid med ånden i den europæiske grønne pagt;

51.

påpeger, at fordelingen af merværdien i landbrugsværdikæderne i sammenligning med andre regioner i verden især er ugunstig for afrikanske husmænd, som det kan konstateres i forbindelse med virkningerne af markedskoncentration på landbrugere og lande, der producerer kakao; glæder sig over Ghanas og Elfenbenskystens initiativ til at sikre en forbedring af kakaoavlernes levevilkår; hilser oprettelsen af EU's bæredygtige kakaoinitiativ velkommen og opfordrer Kommissionen til at tilskynde den private sektor til at forpligte sig til at betale kakaoavlerne fair priser, der sætter dem i stand til at producere bæredygtigt og uden brug af børnearbejde; minder om, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika og de fælles initiativer, bl.a. med hensyn til kakao, skal baseres på gennemsigtig og pålidelig kontrol og ansvarlighed; opfordrer til, at der sikres en tilgang med flere interessenter ved brug af særlige mekanismer, som inddrager civilsamfundet i udviklingen af strategier og sektorpolitikker; er enig i de synspunkter, som Cocoa Coalition har givet udtryk for, om at EU’s due diligence-lovgivning under udarbejdelse, herunder lovgivningen om skovrydning, bør sigte mod at skabe indkomster, som kakaoproducenterne kan leve af, som et væsentlig skridt i retning af at opnå en bæredygtig kakaosektor;

52.

udtrykker bekymring over, at EU's handelspolitik i forhold til Afrika er meget fragmenteret; gentager, at de forskellige ØPA'er bør bidrage til udviklingen af integrationen internt i Afrika, til en fair og bæredygtig handelsmodel og til at bekæmpe fattigdom; bemærker, at synspunkterne med hensyn til evalueringen af ØPA'ernes succes er forskellige, eftersom visse i EU og Afrika hævder, at de ØPA'er, der er indgået eller forhandlet om i det seneste årti, ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene til et nyt partnerskab og primært har til formål at håndhæve EU's interesser, idet det bemærkes, at EU's eksport til ØPA-landene har været skadelig for den lokale produktion, navnlig i landbrugssektoren, og beklager, at vigtige ØPA-mål såsom diversificering af værdikæder og fremme af regional integration i Afrika ikke er blevet nået, og bemærker, at da størstedelen af eksporten stadig består af landbrugsprodukter og råvarer, er dette en af årsagerne til den hyppige kritik eller endog afvisning af ØPA'erne i mange afrikanske stater, mens andre i EU og AU hævder, at ØPA'er bidrager til og fremmer bæredygtig udvikling i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, mindsker fattigdom, fremmer interne handelsstrømme i Afrika, forbedrer den regionale integration, bidrager til handelslettelser og fjernelse af unødvendige handelshindringer, øger virksomhedernes markedsadgang til EU's og Afrikas markeder, navnlig for SMV'er, fremmer offentlige og private investeringer i Afrika, fremmer god og bæredygtig landbrugspraksis og handelsforbindelserne mellem EU og Afrika under hensyntagen til resultaterne af topmødet mellem EU og AU, samtidig med at de også mener, at ØPA'erne for fuldt ud at kunne spille denne rolle og fremme integrationen af EU's og Afrikas værdikæder vil skulle gennemføres og moderniseres, så de medtager bestemmelser, der støtter grænseoverskridende værdikæder, herunder yderligere områder såsom handel med tjenesteydelser, investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrence, som vil kunne berolige virksomheder og investorer om erhvervsklimaet i disse lande;

53.

mener, at ØPA'er bør styrke de afrikanske landes evne til bedre at udnytte deres handlemuligheder inden for fødevaresikkerhed, sundhedspleje og fattigdomsbekæmpelse;

54.

minder om, at EU's anmodning om at forbyde eksportafgifter på råstoffer har været en langvarig hindring i forhandlingsprocessen om ØPA'er; understreger, at for de økonomier, der næsten udelukkende baserer deres indtægter på udnyttelse af naturressourcer, kan et forbud mod sådanne afgifter fastlåse deres afhængighed af bistand og samtidig hæmme deres økonomiske diversificering; understreger de afrikanske landes ret til at regulere råstoffer i deres offentlige interesse og opfordrer EU til at afstå fra at vedtage en handelspolitik, der som hovedregel forbyder afrikanske lande at opkræve eksportafgifter på råstoffer, for så vidt som den er forenelig med WTO;

55.

gentager sin anmodning om en tilbundsgående undersøgelse af ØPA'ernes indvirkning på de lokale økonomier, den regionale integration, den økonomiske diversificering og verdensmålene for bæredygtig udvikling, inden der forhandles om nye ØPA'er; opfordrer til, at ØPA'er moderniseres ved at tilføje stærke, bindende og retskraftige kapitler om handel og bæredygtig udvikling, som er i overensstemmelse med Parisaftalen; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at samarbejde med vores afrikanske partnere om at fremme retfærdig og bæredygtig handel, navnlig gennem kapitler om handel og bæredygtig udvikling i ØPA'er, og til at samarbejde med vores partnere i den kommende revision vedrørende handel og bæredygtig udvikling; understreger desuden betydningen af at medtage målet om at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i Unionens handelsaftaler i betragtning af deres udbredelse i landbrugssektoren; opfordrer alle interessenter, herunder de europæiske og afrikanske civilsamfund og lokalsamfund, lokale myndigheder og nationale parlamenter, til at deltage i en systematisk, gennemsigtig og evidensbaseret overvågning af gennemførelsen af handelsaftalerne mellem EU og Afrika og opfordrer til, at principperne om sammenhæng i politikkerne for udvikling og bæredygtig udvikling overholdes; opfordrer til, at der foretages en tilbundsgående analyse af virkningerne af eksisterende ØPA'er og handelsaftaler for afrikanske lande for at fastslå, i hvilket omfang de er forenelige med bestræbelserne på at støtte CFTA-processen og den kontinentale integration i Afrika, og behovet for, at de er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer til, at der afhængigt af resultaterne foretages en tilpasning af ØPA-bestemmelserne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af ØPA'erne, og hvor det er relevant, at behandle, mindske og undgå enhver mulig virkning, der vil kunne hæmme målene for udviklingen af markedet internt i Afrika, i tæt samarbejde med vores afrikanske partnere; fremhæver, at ØPA'er skal støtte videreudviklingen af CFTA; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ØPA'er danner grundlag for en styrkelse af de økonomiske relationer mellem parterne på en måde, der er til gavn for begge parter, under hensyntagen til deres respektive udviklingsniveauer; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på SMV'erne og til at yde teknisk bistand til afrikanske SMV'er, der eksporterer til EU; bemærker, at det for at gøre ØPA'erne mere attraktive er nødvendigt at medtage yderligere elementer i aftalerne, bl.a. med hensyn til kapacitetsopbygning, tilskyndelse af kvinder til at deltage i økonomien, herunder i landbruget, og investering i muligheder for unge i de afrikanske lande;

56.

minder om, at gennemførelsen af bæredygtighedskapitlerne skal ledsages af kapacitetsopbygning gennem EU's udviklingsbistand og andre investeringer for at bistå partnerlandene med at opfylde deres forpligtelser (17), og at civilsamfundets aktører bør inddrages yderligere i overvågningen (18);

57.

glæder sig over reformen af forordningen om den generelle toldpræferenceordning (GSP) (19) og dens rolle med hensyn til at øge handelsmulighederne, lette diversificeringen af eksporten for udviklingslandene, fremme bæredygtig udvikling og sikre respekt for menneskerettighederne, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og ligestilling mellem kønnene; noterer sig, at adskillige afrikanske lande inden for den nærmeste fremtid ikke længere vil have status som LDC-lande, og fremhæver behovet for at støtte en smidig overgang for dem; mener, at disse lande vil nyde godt af GSP+-status og tilskynder dem til at overveje at ansøge herom og opfordrer samtidig Kommissionen til proaktivt at kontakte disse potentielle ansøgere for at tilbyde dem støtte i arbejdet med at opfylde kriterierne og til at sikre en gnidningsløs overgang fra LDC- til GSP+-partnerland; opfordrer Kommissionen til at sikre, at GSP supplerer andre handelspolitiske initiativer på det afrikanske kontinent; opfordrer de lande i regionen, der nyder godt af GSP og »alt undtagen våben«-ordningerne, til at arbejde på at styrke den effektive gennemførelse af deres internationale forpligtelser;

58.

opfordrer til øgede investeringer i forskning og udvikling i forbindelse med grønne varer og teknologier; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at gennemførelsen af EU's fremtidige regler for virksomheders bæredygtighed og forbud mod skovrydning tilskynder til langsigtede indkøbsforhold og forbedret indkøbspraksis, der sikrer levebrødet for arbejdstagere og små landbrugere og respekten for miljøet, og meningsfuld inddragelse af interessenter, herunder rettighedshavere i alle faser af due diligence-processen; minder om, at Afrika er hjemsted for en enestående biodiversitet; udtrykker sin dybe bekymring over overudnyttelsen af naturressourcer og den reducerede biodiversitets indvirkning på robusthedsniveauerne; er især bekymret over, at den hastighed, hvormed skovene forsvinder, er stigende i Afrika, navnlig i Congo-bækkenet, som i 2020 kun blev overgået af Brasilien med hensyn til tab af primærskov, og i Cameroun, ligesom smuglingen af sjældne vilde dyr og planter giver anledning til bekymring; påpeger, at ødelæggelse af regnskove i Afrika fører til uoprettelig tab af biodiversitet og kulstofdræn samt tab af oprindelige folks hjem og levevis; minder om, at skove bidrager væsentligt til opfyldelsen af klimamålene, beskyttelsen af biodiversitet og forebyggelsen af ørkenspredning og ekstrem jorderosion; fremhæver vands rolle som en vigtig byggesten for social og økonomisk modstandsdygtighed, navnlig i forbindelse med fødevare- og ernæringssikkerhed, og det forhold, at vand er i fare for at blive en knap ressource; mener derfor, at vandforsyningen bør tillægges større betydning; understreger, at ørkendannelse og græshoppesværme har forværret den allerede vanskelige fødevaresikkerhedssituation i Afrika, og at covid-19-pandemien og de deraf følgende økonomiske og logistiske problemer har sat fokus på de lokale og regionale markeders potentiale til at afhjælpe sårbarheder og mangler i det globale fødevaresystem; mener, at et handelspartnerskab skal være baseret på modeller og teknologier, der passer godt til de afrikanske landes landbrugsmodeller, økonomier og afgrøder, og på samarbejde, navnlig gennem uddannelse og udveksling af viden, der giver landbrugerne ejerskab, uafhængighed og initiativret;

59.

understreger byernes betydning for fremme af fair handel; roser Kommissionen for at have indført prisen EU-byer for fair og etisk handel; roser næstformand og kommissær med ansvar for handel Valdis Dombrovskis for hans tilsagn om at fortsætte dette vigtige initiativ; opfordrer Kommissionen til at søge samarbejde med AU-Kommissionen for at styrke det direkte samarbejde mellem byer på begge kontinenter med henblik på at fremme retfærdige og etiske handelsforbindelser og øge synligheden af de mange forskellige initiativer fra byrådene;

60.

mener, at der nu mere end nogensinde efter covid-19-pandemien på globalt plan og især hvad angår Afrika bør tages nye metoder i brug til at udvikle økonomiske, forretningsmæssige og handelsmæssige forbindelser hen imod fair og etisk handel baseret på solidaritets- og samarbejdsprincipper;

61.

glæder sig over den erklæring, der blev vedtaget på mødet mellem lederne af de lokale og regionale myndigheder i AU's og EU's medlemsstater den 15. februar 2022 i Bruxelles, hvori det bl.a. blev understreget, at 65 % af de 169 mål, der ligger til grund for verdensmålene for bæredygtig udvikling, ikke vil blive nået uden inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

62.

glæder sig over aftalen i CFTA-ministerrådet om fælles oprindelsesregler for 87,7 % af varer eller 3 800 toldpositioner, der er omfattet af CFTA; opfordrer Kommissionen til at harmonisere oprindelsesreglerne og udarbejde et forslag om ensartede oprindelsesregler for handel med alle afrikanske lande baseret på de nyligt vedtagne regler inden for rammerne af CFTA med henblik på at erstatte det kludetæppe af oprindelsesregler, der findes i EU's forskellige handelsaftaler og ordninger med afrikanske regioner og lande; er overbevist om, at dette også vil være til gavn for EU-virksomheder og -toldmyndigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge yderligere muligheder og foranstaltninger for at styrke forbindelserne og synergierne mellem EU's forskellige handelsaftaler med afrikanske lande og CFTA; glæder sig over CFTA's mål om at forbedre den regionale differentiering og udbygningen og sammenkoblingen af infrastruktursystemerne; opfordrer EU til at samarbejde med CFTA-sekretariatet for at fremme kapacitetsopbygning og teknisk støtte til gennemførelsen af CFTA;

63.

glæder sig over det forhold, at EIB i november 2021 åbnede sin første central i Afrika i Kenyas hovedstad Nairobi;

64.

glæder sig over Rådets og Kommissionens initiativ til at organisere den første Afrika-Europa-uge, der blev afholdt i februar 2022 i Bruxelles; glæder sig over det frugtbare arbejde, der udføres af de mange tusinde repræsentanter for ungdomsorganisationer, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, fra den kulturelle sektor og erhvervslivet; understreger, at et bedre EU-engagement med unge afrikanere og den afrikanske diaspora i EU strukturelt kan forbedre forholdet mellem EU og Afrika på lang sigt; beklager i den sammenhæng, at Europa-Parlamentet ikke var mere involveret, og at begivenhederne fandt sted under Parlamentets plenaruge i Strasbourg, og understreger betydningen af at fremme et større samarbejde mellem alle interessenter, herunder erhvervsorganisationer, forud for kommende initiativer; opfordrer Kommissionen til at organisere Afrika-Europa-ugen på årsbasis og til at inddrage unge, navnlig kvinder og piger, i de drøftelser, der afholdes under Afrika-Europa-ugen;

65.

opfordrer Kommissionen til, at der under fremtidige EU-Afrika-erhvervstopmøder lægges vægt på det potentiale, som lokale økonomiske og bæredygtige produktionsalternativer, som f.eks. økologiske og fair trade-produkter, mindre landbrugskooperativer og interessenter i socialøkonomien, kan have med hensyn til at opbygge et mere bæredygtigt og loyalt handelspartnerskab mellem Afrika og EU;

66.

understreger nødvendigheden af at øge inddragelsen af interessenter, navnlig erhvervssammenslutninger af SMV'er fra hele det afrikanske kontinent og de stadig vigtigere civilsamfundsorganisationer fra både EU og AU i de debatter, der etablerer den nye dimension af handel, investeringer og økonomisk samarbejde, som sigter mod fair og etiske relationer;

67.

bemærker, at transportnet er afgørende katalysatorer for handel og velstående økonomier; understreger behovet for, at afrikanske landdistrikter og byområder bliver bedre forbundet for at opnå tættere indbyrdes forbindelser blandt de afrikanske lande og på det afrikanske kontinent; understreger, at Team Europe-forslag til realiseringen af infrastrukturprojekter skal bygge på de behov, som Den Afrikanske Union har afdækket i programmet for udvikling af infrastruktur i Afrika; opfordrer i den forbindelse til, at lokale og regionale aktører inddrages i beslutningsprocessen vedrørende karakteren og omfanget af infrastrukturprojekter; minder om, at det anslås, at 53 % af vejene i Afrika er ikkeasfalterede og isoleret fra handelsknudepunkter, og at mindre end halvdelen af befolkningen i landdistrikterne har adgang til funktionelle veje året rundt, hvilket illustrerer behovet for, at der ikke kun investeres i flagskibsprojekter; opfordrer også til investeringer i kølekædelogistik og moderne lagerfaciliteter og generelt forbedret logistik mellem produktions- og forbrugssteder, der sætter landbrugerne i stand til at levere deres landbrugsprodukter over visse afstande, også i betragtning af den hurtige urbanisering af Afrika, og dermed bidrage til at bringe fødevareusikkerheden til ophør; bemærker, at et velfungerende transportnet og investeringer i infrastrukturprojekter kan bidrage til udviklingen af afrikanske økonomier; opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i afrikanske infrastrukturprojekter gennem sine handels- og investeringsinstrumenter for Afrika;

68.

tilskynder til bred debat med henblik på at genoverveje modeller og planer for udvikling af infrastruktur og afdækning af alternative mobilitetsmodeller og moderne mobilitetsløsninger i det 21 århundrede for alle i regionerne og på tværs af kontinentet på grundlag af de erfaringer, der er gjort i EU og andre industrialiserede lande, for at undgå at begå de fejl, der er blevet begået der;

69.

understreger, at uddannelse og erhvervsuddannelse, der giver borgerne de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, er nøglefaktorer for udvikling; mener i den sammenhæng, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsuddannelsesprogrammer fra begge kontinenter; er i den forbindelse af den opfattelse, at initiativer inden for erhvervsrettet uddannelse og iværksætteri i Afrika, der er drevet af den private sektor, bør støttes og koordineres bedre, da pandemien har understreget betydningen af såvel digitale færdigheder som digitale læringsmetoder;

70.

deler den langsigtede vision om at skabe en omfattende handels-, samarbejds- og udviklingsaftale mellem EU og Afrika, der bygger på CFTA; understreger, at der forud for en handels- og samarbejdsaftale mellem kontinenter skal være en meningsfuld udvikling af et robust og modstandsdygtigt internt marked i Afrika; understreger i den forbindelse den rolle, som EU's handelspolitiske engagement med Afrika spiller i udviklingen af det interne afrikanske marked; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre Parlamentet om den langsigtede målsætning om en handels- og samarbejdsaftale mellem kontinenter, navnlig gennem de forskellige politiske instrumenter vedrørende Afrika;

71.

opfordrer til ansvarlig og hurtig gennemførelse af de tilsagn om handel og investeringer, der blev aftalt på topmødet mellem EU og AU i 2022, og opfordrer Kommissionen til strukturelt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og investeringer i de relevante udvalg;

72.

glæder sig over EU's Afrika-EU-initiativ for grøn energi og EU's fortsatte støtte til det afrikanske indre marked for elektricitet; understreger, at adgang til energi til en overkommelig pris for alle skal sikres som et fælles gode og en grundlæggende rettighed, og at adgang til energi og den fremtidige energiefterspørgsel er centrale spørgsmål, som EU og Afrika bør behandle i fællesskab; bemærker behovet for at udnytte det nye potentiale for vedvarende energi og lavemissionsenergi i Afrika og investere i sektorer med højere merværdi såsom grøn stål og grøn brint, navnlig ved at forbedre det teknologiske samarbejde og øge eksporten af ren energi; påpeger, at der er behov for teknisk bistand i forbindelse med lovgivning om energimarkeder, som bør ydes gennem samarbejde mellem EU og Afrika, samt udvikling af fælles standarder; påpeger, at bæredygtigt energisamarbejde bør være et af hovedelementerne i Global Gateway med hensyn til Afrika; glæder sig over tilsagnet under Global Gateway om at mobilisere 2,4 mia. EUR i tilskud til Afrika syd for Sahara og 1,08 mia. EUR til Nordafrika til støtte for vedvarende energi, energieffektivitet, retfærdig omstilling og grønnere lokale værdikæder; opfordrer til, at der anlægges en kønsintelligent investeringstilgang i energisektoren, som vil styrke kvinders stilling som energiledere, arbejdstagere og forbrugere;

73.

insisterer på betydningen af at opbygge partnerskaber for at forbedre bæredygtigheden af råstofværdikæder ved hjælp af handlingsplanen for kritiske råstoffer og ved at gøre brug af alle EU's udenrigspolitiske instrumenter;

74.

opfordrer til, at der tages hensyn til sammenhængen mellem folkesundhed og biodiversitet i overensstemmelse med »One Health«-tilgangen, og påskønner meddelelsen om NaturAfrika-initiativet, der har til formål at beskytte vilde dyr og planter og økosystemer i Afrika, og revisionen af handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter; bemærker, at den akademiske litteratur har placeret visse globale hotspots for nye zoonotiske sygdomme i Afrika; henstiller til, at der udvikles og indarbejdes sundhedskonsekvensanalyser vedrørende pandemier og nye sygdomsrisici i større udviklings- og arealanvendelsesprojekter, der fremmes af det fornyede partnerskab mellem EU og AU, med henblik på at reformere den finansielle støtte til arealanvendelse, således at fordele og risici for biodiversiteten og sundheden anerkendes og udtrykkeligt målrettes; opfordrer Kommissionen til i tilknytning til det fremtidige direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (20) at undersøge muligheden for at udsende en vejledning til EU-virksomheder og -investorer, der er aktive i Afrika; opfordrer EU og AU til at presse på for et nyt mellemstatsligt »sundheds- og handelspartnerskab«, der sigter mod at reducere risikoen for zoonotiske sygdomme i den internationale handel med vilde dyr og planter; understreger, at NaturAfrika-initiativet bør udvikles i samråd med alle interessenter og med særlig vægt på lokalsamfunds, oprindelige folks og kvinders rettigheder; understreger, at det bør støtte de afrikanske regeringer og lokalbefolkninger i at håndtere de vigtigste årsager til tab af biodiversitet og miljøforringelse på en holistisk og systematisk måde, herunder ved at tilbyde støtte til velforvaltede netværk af beskyttede områder; opfordrer til, at der i forbindelse med moderniseringen af ØPA'er medtages ambitiøse biodiversitetsrelaterede bestemmelser, der er inspireret af FN's One Health-tilgang; mener, at EU bør bidrage til realiseringen af Great Green Wall-projektet i Sahelregionen, som vil bidrage væsentligt til at sætte en stopper for yderligere ørkendannelse og derved beskytte landbrugets indkomstgrundlag;

75.

understreger, at menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene skal være omdrejningspunktet for det styrkede samarbejde mellem EU og AU med særligt fokus på virkningen af nye og innovative teknologier om menneskerettighederne og integreringen af kvinder i økonomien; fremhæver det potentiale, som digital handel kan have med hensyn til at fremme og forbedre handelsfaciliteringen i Afrika, og opfordrer Kommissionen til at styrke den digitale kapacitet for at fremme gennemførelsen af ØPA'er og gennemførelsen af CFTA; opfordrer Kommissionen til at overveje EU's og AU's digitale dagsorden i samarbejdet med sine globale strategiske partnere;

76.

bemærker, at vidensdeling og kompetenceudvikling i Afrika kan bidrage til udviklingen af en bæredygtig handelsforbindelse; understreger det potentiale, som digital infrastruktur har med hensyn til at stimulere den afrikanske økonomi og fremme innovation på kontinentet; opfordrer til et styrket samarbejde om EU's og AU's digitale dagsordener baseret på principperne om demokratisk regeringsførelse, multilaterale regler til støtte for e-handel, effektive reguleringsmekanismer på tværs af det digitale område og globale til lokale forvaltningsmekanismer for data og digitale infrastrukturer, der sætter menneskecentreret udvikling i centrum; noterer sig oprettelsen af EU-AU-Taskforcen for den Digitale Økonomi; fremhæver, at EU's og AU's digitale forbindelser bør fremme Afrikas bestræbelser vedrørende digital omstilling og respektere regeringernes ret til at opretholde dataejerskab og regulere deres digitale økonomi i overensstemmelse med deres udviklingsbehov og med henblik på at opnå en mere afbalanceret digital verden; opfordrer EU til at støtte den digitale opskalering af afrikanske lande med hjælp fra UNCTAD-platforme, der er oprettet for at høste fordelene ved bæredygtig udvikling i forbindelse med digitale omstillinger; understreger, at den digitale omstilling skal være i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse;

77.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Afrikanske Union, regeringerne og parlamenterne i Den Afrikanske Unions medlemsstater og generalsekretæren for CFTA.

(1) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80.

(2) (Forsamling/AU/Dec.692 (XXXI)).

(3) Kigali-beslutningen (Forsamling/AU/Dec.605 (XXVII)).

(4) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0073.

(6) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(7) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 11.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0516.

(9) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(10) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11.

(11) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0472.

(13) FAO's artikel af 11. februar 2019 med titlen »FAO calls for urgent action to curb corruption, illicit exploitation of forests«, som blev tilgået den 1. juni 2022. Findes på: https://www.fao.org/africa/news/detail-news/en/c/1180700/

(14) Artikel fra FN's udviklingsprogram i Etiopien af 13. oktober 2016 med titlen »Gender gap costs sub-Saharan Africa $US95 billion a year: UND«, tilgået den 3. juni 2022. Findes på:

https://www.undp.org/ethiopia/press-releases/gender-gap-costs-sub-saharan-africa-us95-billion-year-new-undp-report.html

(15) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

(17) Det tyske institut for udviklingspolitiks debatoplæg fra januar 2016 med titlen »Can Rules of Origin in South Saharan Africa be Harmonized? A Political Economy Exploration«.

(18) Det tyske institut for udviklingspolitiks debatoplæg fra januar 2016 med titlen »Can Rules of Origin in South Saharan Africa be Harmonized? A Political Economy Exploration«.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(20) Kommissionens forslag af 23. februar 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2022)0071).