P9_TA(2022)0264

Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/2251(INI))

(2023/C 32/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (2) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om Parlamentets ret til information om den igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (3),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (4),

—

der henviser til sine beslutninger af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf (5), og af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne (6),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2022 om retsstatsprincippet og den potentielle godkendelse af Polens nationale genopretningsplan (7),

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens (8),

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter (9),

—	der henviser til udtalelse af 20. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2022« (COM(2021)0740),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Om udkastene til budgetplaner for 2022: Samlet vurdering« (COM(2021)0900),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 24. november 2021 om analyse af økonomien i euroområdet, som ledsager dokumentet »Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet« (SWD(2021)0362),

—	der henviser til udtalelse af 1. december 2021 fra Det Europæiske Regionsudvalg om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (11),

—	der henviser til Kommissionens første årlige rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (COM(2022)0075), der blev offentliggjort den 1. marts 2022,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (COM(2022)0108),

—

der henviser til fælles analyse fra Det Europæiske Regionsudvalg og De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) om inddragelse af kommuner, byer og regioner i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og resultaterne af deres målrettede høring den 27. april 2022 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten: de lokale og regionale myndigheders perspektiv;

—	der henviser til sine beslutninger af 10. marts 2022 om retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse (12) og af 5. maj 2022 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) vedrørende Polen og Ungarn (13),

—	der henviser til resultattavlen for genopretning og resiliens og dens tematiske analyser samt præsentationerne for Parlamentet (14),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. februar 2021 om teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (C(2021)1054),

—	der henviser til sine forskningstjenesters analyser og briefinger om genopretnings- og resiliensfaciliteten (15),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetkontroludvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om International Handel og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0171/2022),

A.	der henviser til, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er den vigtigste byggesten i stimuleringspakken NextGenerationEU (NGEU);

der henviser til, at der stilles 672,5 mia. EUR til rådighed i form af tilskud og lån til finansiering af nationale foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »pandemien«); der henviser til, at Parlamentet oprindeligt slog til lyd for en højere andel af tilskud i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at genopretnings- og resiliensfacilitetens midler støtter centrale politikområder såsom den grønne omstilling, den digitale omstilling, økonomisk, social og territorial samhørighed, institutionel modstandsdygtighed og kriseberedskab samt børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder;

der henviser til, at Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har fået EU til at indføre hidtil usete økonomiske sanktioner; der henviser til, at den konflikt, som Rusland har skabt, har medført, at et stort antal ukrainske borgere har forladt Ukraine og er rejst til og har bosat sig i EU; der henviser til, at den militære invasion vil skabe økonomiske og sociale konsekvenser på hele det europæiske kontinent, navnlig i de østeuropæiske lande, bl.a. i forbindelse med det presserende behov for at mindske energiafhængigheden af importerede fossile brændstoffer;

E.	der henviser til, at EU har vanskeligt ved at få adgang til visse kritiske råstoffer, hvilket kan have mulige konsekvenser for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at pandemien har haft en ødelæggende indvirkning på den økonomiske og sociale situation for mennesker og virksomheder i Europa; der henviser til, at EU's økonomi oplevede en betydelig nedgang under pandemien; der henviser til, at EU's virksomheder og især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) blev ramt af pandemien, hvilket havde negative konsekvenser for EU's vækst og konkurrenceevne og for deres produktivitet og evne til at skabe arbejdspladser; der henviser til, at EU's indre marked er den vigtigste drivkraft for vækst i EU og bør styrkes og beskyttes mod pandemiens negative virkninger, samtidig med at man bør fremme investeringer i forskning og innovation; der henviser til, at visse lande igen oplevede, at arbejdsløsheden steg over gennemsnittet under pandemien; der henviser til, at kvinder, unge, ældre, personer med handicap og store familier er mere udsatte som følge af denne udvikling; der henviser til, at EU's sundhedssektor blev presset til det yderste under pandemien, og at dens modstandsdygtighed er blevet alvorligt testet og påvirket; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er højere end den samlede arbejdsløshed; der henviser til, at unge har større risiko for fattigdom og social udstødelse, og at deres adgang til beskæftigelse af høj kvalitet er forbundet med en betydelig risiko;

der henviser til, at den konstante udvikling af digitale færdigheder og udviklingen af færdigheder med økonomisk potentiale såsom grønne eller iværksættermæssige færdigheder er afgørende for et sundt, inkluderende og fremtidsorienteret europæisk arbejdsmarked og bør skabe adgang for alle europæere til beskæftigelse af høj kvalitet; der henviser til, at det samme gør sig gældende for erhvervsrettede uddannelser, handelsfærdigheder og livsfærdigheder; der henviser til, at EU er nødt til at overvinde enhver form for mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer for at kunne udnytte sin menneskelige kapital effektivt; der henviser til, at adgang til ordentlig digital infrastruktur og uddannelse i digitale færdigheder bør være tilgængelig for alle med henblik på at undgå at udvide kløften mellem mennesker inden for digitale færdigheder og sikre lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner for at være støtteberettigede skal indeholde reformer og investeringer, der er omfattet af anvendelsesområdet for de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som respekterer dens generelle og specifikke mål, horisontale principper og de 11 vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

I.	der henviser til, at dialog og gennemsigtighed mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne er afgørende for en optimal gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at Kommissionen, som er ansvarlig for at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, regelmæssigt skal underrette Parlamentet om status for vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og om, hvordan medlemsstaterne har gennemført målene og milepælene, herunder deres bidrag til fremskridtene med at opfylde de grønne og digitale mål; der henviser til, at Kommissionen skal tage hensyn til Parlamentets synspunkter;

K.	der henviser til, at medlemsstaterne skal etablere og opretholde robuste kontrolsystemer og foretage de nødvendige revisioner for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens livscyklus;

L.	der henviser til, at Kommissionens årlige rapporter om retsstatsprincippet tjener til at identificere udfordringer vedrørende retsstatsprincippet og hjælpe medlemsstaterne med at finde løsninger med støtte fra Kommissionen og de øvrige medlemsstater;

M.	der henviser til, at forordningen giver en medlemsstat mulighed for at fremsætte en begrundet anmodning om at ændre sin nationale genopretnings- og resiliensplan inden for gennemførelsesperioden, hvis objektive omstændigheder berettiger en sådan fremgangsmåde;

der henviser til, at demokratisk kontrol og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten kun er mulig med fuld inddragelse af Parlamentet og behandling af alle dets henstillinger i alle faser, og at Parlamentet fortsat vil overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

O.	der henviser til, at Kommissionen senest den 31. juli 2022 vil forelægge Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

Afbødning af de sociale og økonomiske indvirkninger af krisen

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er et hidtil uset instrument for solidaritet og en hjørnesten i NGEU-instrumentet, som udløber i 2026, og er det vigtigste værktøj i EU's indsats over for pandemien til at forberede økonomierne i EU på nye udfordringer;

minder om, at EU's reaktion på pandemien har været målbevidst, koordineret, omfattende, rettidig og solidaritetsbaseret, hvilket førte til omfattende brug af eksisterende instrumenter og anvendelse af yderligere finansieringsinstrumenter; minder om, at medlemsstaterne har truffet betydelige finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på pandemien og til støtte for genopretningen (5,2 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2021 og 2,8 % af BNP i 2021);

fremhæver den stabiliserende indvirkning, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har på medlemsstaterne i en tid med stor økonomisk usikkerhed, idet den inddæmmer krisen og afbøder dens negative økonomiske og sociale konsekvenser og støtter regeringerne i at opretholde investeringsniveauerne og samtidig imødegår det enorme pres på de nationale budgetter;

understreger endvidere genopretnings- og resiliensfacilitetens afgørende rolle med hensyn til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og dermed forhindre opsplitning af det indre marked og forværring af de makroøkonomiske forskelle;

glæder sig over, at det, på trods af at de økonomiske virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke fuldt ud kan adskilles fra andre udviklinger, med rimelighed kan konkluderes, at genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil videre har haft positive virkninger på BNP, og at den effektive gennemførelse heraf vil være afgørende for EU's økonomiske vækst; fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten spillede en rolle med hensyn til at beskytte medlemsstaternes finanspolitiske område mod pandemiens store økonomiske chok; anerkender, at genopretnings- og resiliensfaciliteten, på trods af at den største indvirkning på BNP-væksten forventes at indtræffe de kommende år, allerede har bidraget til at beskytte EU's økonomier og borgere mod pandemiens mest akutte konsekvenser og bidrager positivt til EU's genopretning og modstandsdygtighed, herunder økonomisk og social samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er; understreger, at der er betydelige forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed, hvilket påvirker den ulige genopretningsdynamik; påpeger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er katalysator for den grønne og den digitale omstilling og spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke den bæredygtige omstilling og menneskers velfærd med henblik på en modstandsdygtig, retfærdig, inklusiv, konkurrencedygtig og fremtidssikret økonomi i forbindelse med gennemførelsen af ambitiøse reformer og investeringer;

bemærker den betydelige virkning af NGEU-instrumentet som anslået af Kommissionen, ECB og IMF, navnlig med en stigning i BNP-væksten på op til 1,5 procentpoint højere end uden NGEU-investeringer, når den gennemføres effektivt;

bemærker endvidere, at Kommissionen estimerer, at tilskud inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil finansiere 24 % af de samlede genopretningsstøtteforanstaltninger i 2022; fremhæver de positive makroøkonomiske afsmittende virkninger og potentialet i målrettede reformer og investeringer; påpeger, at genopretnings- og resiliensfacilitetens tilskud fortsat vil yde betydelig finanspolitisk støtte til medlemsstaterne og dermed sætte dem i stand til at gennemføre strukturreformer og investeringer med langvarige virkninger på genopretningen og modstandsdygtigheden i deres økonomier og samfund; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed bedst muligt;

påpeger, at en vellykket og gennemsigtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at gøre EU's økonomier og samfund mere bæredygtige, inklusive og modstandsdygtige, mere konkurrencedygtige på lang sigt, mere strategisk uafhængige og bedre forberedte på nuværende og kommende udfordringer; understreger, at en vellykket gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner vil fremme økonomisk og social konvergens og territorial samhørighed og mindske sociale uligheder;

mener, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører de vedtagne reformer og investeringer på grundig og rettidig vis, hvis genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kunne opfylde sine overordnede mål og støtte EU i at komme ud af krisen og maksimere den langsigtede indvirkning på EU's økonomi og samfund; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er en præstationsbaseret mekanisme, som udelukkende udbetaler midler, når de hermed forbundne milepæle og mål relateret til foranstaltninger er blevet opfyldt; minder om, at deltagelsen af de lokale, regionale og nationale myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at udvikle disse politikker, er afgørende for genopretnings- og resiliensfacilitetens succes, jf. artikel 28 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

10.

advarer om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kun vil afbøde de sociale og økonomiske virkninger af krisen, hvis midlerne absorberes og anvendes effektivt, så de når ud til realøkonomien og borgerne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende beslutninger om organisationsstruktur og menneskelige ressourcer, der skal sikre, at genopretnings- og resiliensfacilitetens midler anvendes på rettidig vis;

11.

understreger, at pandemien har understreget behovet for at øge Unionens strategiske autonomi i de vigtigste forsyningskæder og kritiske infrastrukturer og tjenester; bemærker, at genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling bør bidrage til at øge EU's strategiske autonomi og uafhængighed, navnlig til at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten ifølge Kommissionen forventes at give gennemførelsen af EU's industristrategi et væsentligt skub fremad og dermed videreudvikle EU's industrier;

12.

fremhæver, at reform- og investeringspakkerne, især vækstfremmende pakker inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, også bør generere EU-merværdi; bemærker, at virkningerne på BNP i hele EU ifølge Kommissionen er ca. en tredjedel større, når der udtrykkeligt tages højde for de afsmittende virkninger af de enkelte landes foranstaltninger; fremhæver, at reform- og investeringspakkerne inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten også bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og prioriteterne i den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden og til fremme og integration af ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle;

13.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der har været en unødvendig overlapning af investeringerne i nabomedlemsstaters nationale genopretnings- og resiliensplaner, og til at bistå medlemsstaterne med at undgå unødvendig overlapning;

14.

fordømmer, at kvinder (16), børn (17), unge, ældre og sårbare grupper er blevet hårdest ramt af covid-19-krisen; minder om, at det er nødvendigt at sikre inklusion, så EU ikke lader nogen i stikken, og at det bekæmper kønsspecifikke socioøkonomiske indvirkninger på sin vej mod genopretning, og minder også om, at en række kønsspecifikke konsekvenser af krisen ikke er omhandlet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; glæder sig over forbedringen af tilgængeligheden og kvaliteten af plejefaciliteter, men beklager, at de fortsat er for begrænsede;

15.

gentager betydningen af de seks søjler med hensyn til at give medlemsstaterne en struktur, så de kan fremsætte forslag til og gennemføre reformer og investeringer, der vedrører den grønne omstilling og den digitale omstilling, økonomien, produktiviteten og konkurrenceevnen, den sociale og territoriale samhørighed, den sundhedsrelaterede og institutionelle modstandsdygtighed og foranstaltninger for børn og unge; fremhæver, at alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medtage foranstaltninger, der behandler alle søjler, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; beklager, at ikke alle medlemsstater valgte at respektere forordningens søjlestruktur, hvilket ville have muliggjort en lettere overvågning;

Genopretnings- og resiliensfacilitetens finansieringsaspekter

16.

bemærker, at medlemsstaterne i de 26 nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet indsendt indtil nu, har anmodet om i alt 331,7 mia. EUR i tilskud ud af de 338 mia. EUR, der er til rådighed; bemærker endvidere, at det ikke er alle medlemsstater, der i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner har anmodet om det fulde tilskudsbeløb, som de har til rådighed, jf. artikel 11 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

17.

er dog bekymret over, at blot syv medlemsstater har anmodet om lån svarende til i alt 166 mia. EUR ud af de 385,8 mia. EUR, der er stillet til rådighed i form af lån, hvilket efterlader et betragteligt beløb, som vil være tilgængeligt, hvis medlemsstaterne anmoder om lån senere; er bekymret over, at den begrænsede interesse for lånekomponenten kan føre til mistede muligheder og forhindre genopretnings- og resiliensfaciliteten i at nå sit fulde potentiale; understreger, at såfremt medlemsstater, hvis nationale genopretnings- og resiliensplan allerede er blevet godkendt, ønsker at anmode om lån, vil det kræve en ændring af den respektive nationale genopretnings- og resiliensplan, hvor relevant med yderligere reformer og investeringer, milepæle og mål, uden at de foranstaltninger, der allerede er blevet gennemført, bliver rullet tilbage; tilskynder medlemsstaterne til at udnytte genopretnings- og resiliensfacilitetens fulde potentiale, herunder lån, til at imødegå virkningerne af pandemien og de kommende udfordringer;

18.

pålægger Kommissionen opgaven med at analysere årsagerne til, at medlemsstaterne ikke har anmodet om lån svarende til det fulde omfang af deres tildeling, hvilket kan hindre genopretnings- og resiliensfaciliteten i at nå sit fulde potentiale; minder om, at en medlemsstat kan anmode om lånestøtte samtidig med indgivelsen af en genopretnings- og resiliensplan eller på et andet tidspunkt indtil den 31. august 2023, i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er gældende;

19.

minder om, at en medlemsstat i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og på grundlag af objektive omstændigheder kan rette en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om at ændre eller erstatte den godkendte plan; minder om, at Kommissionen, hvis den finder, at den begrundelse, som medlemsstaten gør gældende, berettiger en ændring af den nationale genopretnings- og resiliensplan, vurderer den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19 og fremsætter et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med forordningens artikel 20; minder om, at en sådan anmodning om ændring indebærer en vurderings- og godkendelsesprocedure magen til den første vurderings- og godkendelsesprocedure og opfordrer medlemsstaterne til nøje at tage højde for risikoen for at forsinke gennemførelsen af de samlede nationale genopretnings- og resiliensplaner; bemærker, at der hidtil ikke er nogen medlemsstater, som har anmodet om en ændring eller erstatning af den godkendte plan; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at den potentielle stigning i de nationale genopretnings- og resiliensplaners omkostninger som følge af den betydelige inflation kan medføre, at medlemsstaterne anmoder om at ajourføre de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

20.

bemærker, at udviklingen i medlemsstaternes BNP i øjeblikket forventes at afvige væsentligt fra Kommissionens efterårsprognose 2020 og derfor fører til uventede ændringer i de tilskudsbeløb, der er til rådighed for medlemsstaterne i genopretnings- og resiliensfacilitetens andet finansieringsvindue på 30 %; påpeger, at væsentlige ændringer i den tildelte tilskudsmængde kan kræve ændringer af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

21.

fremhæver, at støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal respektere additionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; ser frem til mere detaljerede og disaggregerede data, som vil gøre det muligt at få en bedre forståelse af genopretnings- og resiliensfacilitetens yderligere indvirkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille detaljerede, gennemsigtige og rettidige oplysninger til rådighed for Kommissionen med henblik på at sikre effektiv rapportering af genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning; gentager betydningen af resultattavlen for genopretning og resiliens, når det gælder om at give borgerne grundlæggende oplysninger om de overordnede fremskridt med at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne: opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden og datavisualiseringen i resultattavlen og til mere detaljeret rapportering med fokus på resultat- og effektindikatorer frem for output og til at sikre en kvalitativ analyse af de foreslåede reformer og investeringer;

22.

bemærker, at der ved midten af juni 2022 blot er blevet underskrevet tolv operationelle ordninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at underskrive operationelle ordninger så hurtigt som muligt og anmoder Kommissionen om at meddele Parlamentet disse ordninger; opfordrer derudover indtrængende alle medlemsstaterne til at offentliggøre deres operationelle ordninger og finansierings- og låneaftaler på en rettidig måde for at sikre en bedre gennemsigtighed og styrke ansvarligheden;

23.

observerer, at 21 medlemsstater har modtaget forfinansiering på op til 13 % af deres samlede allokering, at én medlemsstat ikke har anmodet om forfinansiering, og at syv medlemsstater indtil videre har anmodet om de første betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens én medlemsstat har anmodet om den anden betaling;

24.

gentager, at forsinkelser i gennemførelsen af faciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke bør forsinke genopretningsprocessen efter pandemien eller mindske Unionens modstandsdygtighed;

25.

minder om, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten giver mulighed for i de nationale genopretnings- og resiliensplaner at inkludere foranstaltninger, der blev indledt fra den 1. februar 2020 og fremefter, og at visse medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed;

26.

glæder sig over den tidlige dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne hvad angår udarbejdelsen af betalingsanmodninger og Kommissionens hurtige vurdering af betalingsanmodninger; opfordrer den til på en rettidig måde at fortsætte den grundige vurdering af, hvorvidt milepæle og mål er blevet opfyldt, med hjælp fra relevante eksperter, hvis det er nødvendigt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre hurtige udbetalinger og til nøje at overvåge gennemførelsen af reformer og investeringer;

27.

minder om nødvendigheden af hurtigt at indføre en kurv af nye egne indtægter til fuld dækning af tilbagebetalingen af NGEU-instrumentet og navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten senest i 2058 i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale, der blev indgået i december 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen; noterer sig udstedelsen af »europæiske grønne obligationer« til finansiering af andelen af klimarelevante udgifter i genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at Kommissionens første udbud af grønne obligationer i vid udstrækning blev overtegnet;

Genopretnings- og resiliensfacilitetens rolle med hensyn til at afbøde konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine

28.

fremhæver behovet for at øge bidraget fra EU's finansieringsinstrumenter, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at tackle de aktuelle udfordringer, bl.a. dem, der er forårsaget af den uprovokerede og uberettigede russiske militære aggression mod og invasion af Ukraine;

29.

er bekymret over, at denne aggression mod Ukraine og de berettigede sanktioner, som EU har pålagt Rusland og Belarus, i alvorlig grad vil påvirke Unionens strategi for økonomisk og social genopretning og modstandsdygtighed; bemærker, at deres indvirkning på medlemsstaterne er uensartet; er bekymret over de ulige virkninger på EU's økonomi, de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser og den endnu større social ulighed, navnlig som følge af stigende energi- og fødevarepriser; understreger, at inflation også potentielt kan føre til en negativ ændring i det forventede resultat af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de anslåede omkostninger ved medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner; forventer, at EU's beslutsomhed, enhed og hurtighed i forbindelse med denne nye krise fortsætter;

30.

understreger endnu en gang sin opfordring til yderligere sanktioner, herunder en fuldstændig og øjeblikkelig embargo på forskellige former for russisk energiimport og opgivelse af den dertil knyttede infrastruktur i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 7. april 2022, og til en plan for fortsat at sikre EU's energiforsyningssikkerhed, hvilket bl.a. vil kræve en rekalibrering af den europæiske energipolitik under hensyntagen til de forskellige grader af energiafhængighed af import af russiske fossile brændstoffer i medlemsstaterne;

31.

er bekymret over, at den nuværende situation i Ukraine har en stor indvirkning på energipriserne, og understreger behovet for at styrke energiuafhængigheden og -sikkerheden, diversificere energikilderne, herunder gennem EU's energikilder, og fremskynde energiomstillingen; fremhæver den rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller i udrulningen af REPowerEU, og understreger, at de lån, der er til rådighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, i vid udstrækning kan anvendes til at supplere REPowerEU-initiativet og til at fremme investeringer i energiomstillingen, bl.a. udvikling af ren energi; forventer derfor, at genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager væsentligt til EU's energisuverænitet gennem energieffektivitet, diversificering og investeringer i en retfærdig grøn omstilling;

32.

glæder sig i denne forbindelse over de forskellige foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der har til formål at forbedre energiomstillingen og energisikkerheden og foranstaltninger, der øger den strategiske autonomi, mindsker medlemsstaternes afhængighed af importeret fossil energi og fremskynder diversificeringen af energikilder, energieffektivitet og udvikling af ren energi; fremhæver, at grænseoverskridende projekter, forbedring af sammenkoblingen af europæiske energinet og fuld synkronisering af elnettene i hele EU bør fremmes for at øge synergierne og samarbejdet mellem EU-landene og afspejle fælles bekymringer og fælles prioriteter;

33.

noterer sig Kommissionens forslag om at ændre forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i forbindelse med REPowerEU-initiativet og giver tilsagn om at vedtage sin holdning til forslaget hurtigst muligt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til officielt at underrette Kommissionen, hvis de ikke har til hensigt at anvende det fulde beløb af deres maksimale tildeling af lån inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig i den forbindelse over forslaget om at tilskynde til optimal anvendelse af lån, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder ved at foreslå en omfordeling af lånene til andre medlemsstater, der står over for yderligere udfordringer som følge af den russiske invasion af Ukraine, og ved at give medlemsstaterne mulighed for at anmode om lån på over 6,8 % af deres bruttonationalindkomst (BNI), navnlig med henblik på at afbøde de økonomiske, sociale og energimæssige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine for EU og bivirkningerne af EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus;

34.

anerkender behovet for foranstaltninger til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, navnlig med indkvartering, social omsorg og børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og boliger, med henblik på at afhjælpe deres socioøkonomiske situation; understreger derfor, at der skal sikres et øget investeringsniveau i den henseende;

Nationale genopretnings- og resiliensplaner

35.

glæder sig over, at 24 nationale genopretnings- og resiliensplaner er blevet godkendt, og observerer, at én medlemsstat ved midten af juni 2022 endnu ikke havde fremlagt sin nationale genopretnings- og resiliensplan; bemærker endvidere, at en national genopretnings- og resiliensplan afventer Kommissionens vurdering; opfordrer indtrængende landet, hvis nationale genopretnings- og resiliensplan afventer vurdering, til at indlede konstruktive drøftelser med Kommissionen, så planen bliver klar til godkendelse uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at anvende forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten for at sikre overensstemmelse med de 11 vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen, når den vurderer de resterende planer;

36.

bemærker, at Kommissionen i sine vurderinger konkluderede, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner tager højde for alle seks søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten og på tilfredsstillende vis opfylder alle de i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsatte vurderingskriterier samt repræsenterer en afbalanceret pakke af reformer og investeringer; mener, at medlemsstaterne i højere grad kunne have tilpasset deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til de seks søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten og til kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37.

minder Kommissionen om, at overholdelse af retsstatsprincippet og artikel 2 i TEUF er en forudsætning for at få adgang til fonden, og at konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet finder fuld anvendelse på genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen og Rådet til ikke at godkende Ungarns udkast til nationale genopretnings- og resiliensplan, så længe der fortsat er bekymringer for overholdelsen af retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed og forebyggelsen, afsløringen og bekæmpelsen af svig, interessekonflikter og korruption; insisterer på, at milepælene og målene vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, oprettelse af et passende kontrolsystem, retsvæsenets uafhængighed og forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af svig, interessekonflikter og korruption er forudsætninger, som skal være opfyldt, inden der indgives en første betalingsanmodning, og minder om, at der ikke kan foretages nogen udbetaling af midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, før disse milepæle og mål er opfyldt; minder medlemsstaterne om, at den manglende fuldstændige overholdelse af bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og de efterfølgende forsinkelser i godkendelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i alvorlig grad forringer de lokale og regionale myndigheders evne til effektivt at tackle pandemiens indvirkning på deres lokalsamfund, virksomheder og borgere og på lang sigt kan føre til en forværring af den lokale og regionale økonomiske situation; beklager, at finansieringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på grund af den polske regerings og den ungarske regerings handlinger endnu ikke er nået ud til Polens og Ungarns borgere og regioner;

38.

minder om, at ingen foranstaltninger bør finansieres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvis de er i modstrid med EU's værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU; opfordrer indtrængende Kommissionen til meget nøje at overvåge risiciene for EU's finansielle interesser i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og alle overtrædelser eller potentielle overtrædelser af retsstatsprincippet og til straks at træffe foranstaltninger, hvis EU's finansielle interesser kunne lide skade; opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet at være særlig streng over for medlemsstaterne med hensyn til at overholde bestemmelserne om beskyttelse af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 22 i nævnte forordning;

39.

minder desuden om, at overholdelsen af retsstatsprincippet og en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler skal evalueres løbende i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid, og at Kommissionen skal afholde sig fra at udbetale midler og, hvis det er relevant, inddrive midler, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt;

40.

bemærker, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner ifølge Kommissionens vurdering forventes at nå det i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsatte grønne mål på mindst 37 %, og at den samlede klimaudgift for alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør knap 220 mia. EUR; påpeger imidlertid, at eksterne revisioner af udgifterne når frem til lavere tal hvad angår grønne udgifter; understreger i den sammenhæng, at de milepæle og mål, der er fastsat i forbindelse med klimarelaterede foranstaltninger, burde have været defineret på en måde, der sikrer, at de gennemførte foranstaltninger er lige så klimavenlige som angivet; understreger, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet; noterer sig de eksisterende betænkeligheder med hensyn til, om alle relevante foranstaltninger på effektiv vis bidrager til at opfylde målene;

41.

minder om, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal være i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringerne heraf i henhold til forordning (EU) 2018/1999 (18); opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan de investeringer, der er øremærket til den grønne omstilling i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, bidrager til opfyldelsen af de nye klima- og energimål for 2030 i de respektive reviderede nationale energi- og klimaplaner;

42.

minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten bør bidrage til at integrere biodiversitetsindsatsen i Unionens politikker; bemærker, at adskillige nationale genopretnings- og resiliensplaner bidrager til biodiversitet, men insisterer på, at medlemsstaterne kunne have gjort større anvendelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for at forbedre biodiversiteten;

43.

advarer mod risikoen for »grønvask« i forbindelse med gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig for så vidt angår visse foranstaltninger, hvor det er angivet, at de bidrager til kravene om grønne udgifter, bl.a. foranstaltninger vedrørende energieffektiv bygningsrenovering;

44.

bemærker, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes at nå det digitale mål på mindst 20 % i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at visse medlemsstater endda har tildelt over halvdelen af deres midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til foranstaltninger rettet mod det digitale mål, samt at den samlede digitale udgift i alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør knap 29 % eller 130 mia. EUR; glæder sig over det kraftige fokus i de nationale genopretnings- og resiliensplaner på digitalisering af offentlige tjenester, herunder sundhedssektoren, og digitale færdigheder, digitalisering af erhvervslivet, konnektivitet, digital forskning og udvikling og avancerede teknologier; bemærker, at to tredjedele af medlemsstaterne har medtaget en selvevaluering af sikkerheden af investeringer i digitale kapaciteter og konnektivitet i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

45.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at investeringer i digitale teknologier i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bør overholde principperne om interoperabilitet, energieffektivitet og persondatabeskyttelse, muliggøre deltagelse af SMV'er og nystartede virksomheder og fremme anvendelsen af open source-løsninger; understreger, at offentlige udbud af digitale indkøb skal udformes omhyggeligt, navnlig for at sikre SMV'er adgang til relevante offentlige investeringer;

46.

bemærker, at flere nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder forslag om investering i 5G-konnektivitet; minder om, at medlemsstaterne bør sikre sammenhæng og komplementaritet i udbredelsen af 5G-konnektivitet, mobilt bredbånd og infrastruktur i alle områder, således at ingen lades i stikken;

47.

understreger betydningen af, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner afsætter næsten 50 % af de samlede udgifter eller 203 mia. EUR til foranstaltninger til gavn for et velfungerende indre marked, forbedring af erhvervsmiljøet og fremme af private investeringer; gentager den private sektors betydning for en vellykket gennemførelse af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme private investeringer i forbindelse med de projekter, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ved at fjerne alle unødvendige hindringer, der vil forhindre SMV'er i at få adgang til den relevante finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fremlægge detaljerede analyser af den private sektors adgang til finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de nationale genopretnings- og resiliensplaner efter en gennemsigtig tidsplan for at give den private sektor mulighed for at planlægge sine aktiviteter og projekter efter de relevante foranstaltninger;

48.

bemærker, at Kommissionen anslår, at de sociale udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør ca. 20 % af de tilskud og lån, der er anmodet om; observerer, at denne udgift fokuserer på beskæftigelsesincitamenter for specifikke dårligt stillede grupper, reformer af lovgivning om jobbeskyttelse og regulering af ansættelseskontrakter; minder om, at pandemien har haft mange sociale konsekvenser og har lagt en ujævn og uforholdsmæssigt stor byrde på lavindkomstgrupper og sårbare grupper og samtidig har øget behovet for offentlige tjenester; beklager, at sociale investeringsforanstaltninger har været ret begrænset til social infrastruktur, og at blot nogle af de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder foranstaltninger for udviklingen af ordentlige plejetjenester og midlertidige støtteforanstaltninger;

49.

støtter Kommissionens mål om at opbygge et mere modstandsdygtigt og inkluderende arbejdsmarked via genopretnings- og resiliensfaciliteten og bemærker samtidig, at relevante foranstaltninger bør fremme beskæftigelse af høj kvalitet;

50.

påpeger, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner indtil videre tager sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer op, herunder foranstaltninger til forbedring af deltagelsen på arbejdsmarkedet, fremme af opkvalificering og omskoling, modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner og -tjenester samt af socialsikringsordninger og sundhedssystemer; beklager, at nogle medlemsstater halter bagefter med hensyn til styrkelsen af den sociale dimension i deres planer;

51.

understreger betydningen af reformer og investeringer i sundhedsmæssig, økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed med henblik på at øge kapaciteten for kriseberedskab og kriserespons, hvilket udgør over 17 % af de samlede allokeringer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner svarende til 76 mia. EUR; fremhæver, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen skal gennemføre 789 foranstaltninger, der er knyttet til 1 900 delmål og mål, under denne søjle i genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at covid-19 har vist, hvor vigtigt det er at forbedre de offentlige institutioners modstandsdygtighed over for chok;

52.

bemærker, at de godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner fastsætter udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger på 37 mia. EUR, hvilket svarer til 8 % af de samlede udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; observerer, at det største bidrag er øremærket til renovering og udvidelse af sygehusinfrastruktur efterfulgt af styrkelse af primær pleje og forebyggelse, digital omstilling inden for sundhedstjenester og langtidspleje; forventer, at disse sundhedsrelaterede foranstaltninger bidrager til at øge offentlige sundhedssystemers kapacitet og modstandsdygtighed og deres beredskab til fremtidige kriser; er bekymret over, at mange medlemsstater ikke har medtaget tilstrækkelige foranstaltninger til at gøre tjenester inden for mental sundhed tilgængelige og prismæssigt overkommelige, og understreger, at mental sundhed bør udgøre en integrerende del af EU's socioøkonomiske genopretning efter pandemien og prioriteres højt på området sundhed på arbejdspladsen; er bekymret over, at nogle medlemsstater ikke har medtaget tilstrækkelige foranstaltninger til at tackle langvarige udfordringer inden for deres offentlige sundhedssystemer;

53.

observerer, at moderniseringen af den offentlige administration har en fremtrædende plads i mange nationale genopretnings- og resiliensplaner med en forventet investering på ca. 1,8 mia. EUR i forbedring af den offentlige administration; understreger, at disse planer også kunne bidrage til at øge de offentlige administrationers kapacitet med hensyn til at forvalte EU-midlerne effektivt på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger, at fordelene ved reformerne er større end de omkostninger, der er forbundet med dem, hvilket bør føre til konkrete positive effekter for borgerne;

54.

bemærker, at godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner fastsætter udgifter, som er målrettede mod børn og unge, herunder førskoleundervisning og børnepasning, ungdomsarbejdsløshed og færdigheder, og som beløber sig til 49 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 11,5 % af de samlede udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; bemærker, at beløbet udgør et første skridt hen imod at sikre, at der gennemføres koordinerede foranstaltninger, der er målrettede mod næste generation, i alle 27 medlemsstater; er bekymret over, at mange nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionerne i den europæiske børnegaranti, og at de kun delvist afspejler ambitionerne i den styrkede ungdomsgaranti; beklager, at to medlemsstater har valgt ikke at medtage foranstaltninger, der er specifikt målrettede mod børn og unge, men foretrak at fremlægge foranstaltninger, der fremmer kompetencer og digitale færdigheder for alle borgere;

55.

bemærker, at næsten alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder investeringer i digital uddannelse, der udgør ca. 30 % af de samlede udgifter til uddannelse; glæder sig over, at der er fokus på at modernisere undervisningsinfrastruktur og -udstyr i medlemsstaterne;

56.

bemærker, at medlemsstaterne indtil nu har fremlagt i alt 228 foranstaltninger med fokus på at støtte børn og unge; gør opmærksom på, at 74 % af foranstaltningerne fokuserer på generel, erhvervsrettet og videregående uddannelseskapacitet samt på tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur; gør endvidere opmærksom på, at 14 % af foranstaltningerne omhandler førskoleundervisning og børnepasning, skolefrafald og børnefattigdom; bemærker, at 12 % af foranstaltningerne fokuserer på at tackle ungdomsarbejdsløshed via jobskabelse, ansættelse, incitamenter til jobmobilitet og støtte til selvstændig virksomhed; understreger, at Parlamentet har opfordret medlemsstaterne til at afsætte mindst 2 % af alle nationale genopretnings- og resiliensplaners budget til kultur og 10 % til uddannelse; noterer sig,, at der kun er 16 medlemsstater, der har medtaget kultur i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; mener, at medlemsstaterne kunne have gjort mere brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte disse sektorer;

57.

opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge gennemførelsen af de seks søjler og sikre, at der stilles detaljerede data til rådighed i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten; anmoder Kommissionen om at fremme flere regionale metoder til overvågning af gennemførelsen via resultattavlen og glæder sig over overvågningsinitiativerne på EU-plan og nationalt plan, der forbedrer overvågningen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker med glæde, at adskillige medlemsstater stiller data til rådighed på regionalt plan, og opfordrer de andre medlemsstater til at stille data til rådighed på regionalt plan;

58.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke bør anvendes til at erstatte tilbagevendende nationale budgetudgifter, medmindre det er behørigt begrundet; bemærker, at Kommissionen alene har godkendt, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner dækker de indledende omkostninger ved etablering og lancering af reformer; minder om, at medlemsstaterne skal gennemføre genopretnings- og resiliensfacilieten på en måde, som ikke undergraver deres eget ansvar for forvaltningen af de offentlige finanser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge nærmere oplysninger om vurderingen af overholdelsen af dette horisontale princip og enhver dertil hørende begrundelse;

59.

påpeger, at Kommissionen evaluerede princippet om ikke at gøre væsentlig skade for hver foranstaltning i overensstemmelse med dens tekniske vejledning; understreger, at anvendelsen af kriterierne for ikke at gøre væsentlig skade, som udarbejdet i Kommissionens vejledning, skal forhindre miljøskadelige foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at offentliggøre de fremlagte vurderinger af, hvorvidt der ikke gøres væsentlig skade, og understreger, at Kommissionen omhyggeligt bør undersøge og overvåge den fulde overholdelse af dette princip i gennemførelsesfasen; bemærker, at nogle medlemsstater skal forbedre visse foranstaltninger, for at de overholder dette princip; bemærker, at overholdelsen af princippet endvidere i starten førte til uoverensstemmelser mellem Kommissionens krav og Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds krav for så vidt angår lande, der tilførte midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til deres InvestEU-finansieringsrammer, hvilket kan have ført til forsinkelser i gennemførelsesprocessen;

60.

observerer, at størstedelen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder et særligt afsnit, hvori der redegøres for, hvordan planen håndterer kønsrelaterede bekymringer og udfordringer; bemærker, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder foranstaltninger, der fokuserer på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og reduktionen af kønsbestemte lønforskelle, men udtrykker skuffelse over, at disse foranstaltninger kommer til kort, idet der ikke er nogen specifik forklaring af, hvordan planen adresserer kønsrelaterede bekymringer og udfordringer; understreger betydningen af offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet for at lette byrden fra ubetalt plejearbejde, som på nuværende tidspunkt i høj grad bæres af kvinder med negative konsekvenser for BNP; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse med henblik på at klarlægge, i hvilket omfang genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager til at skabe arbejdspladser i sektorer, hvor et køn overvejende er repræsenteret, og hvorvidt ledsageforanstaltningerne bidrager tilstrækkeligt til at øge tilstedeværelsen af det mindst repræsenterede køn i disse sektorer;

61.

bemærker, at 20 medlemsstater har medtaget grænseoverskridende projekter i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvor der især er fokus på infrastruktur som f.eks. jernbane- og elektricitetsforbindelser, brint, kvanteteknologi, 5G-konnektivitet, cloud-muligheder og innovationsknudepunkter; er skuffet over, at nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke indeholder et stort antal grænseoverskridende projekter med henblik på at øge de afsmittende virkninger og bidrage til at skabe EU-merværdi; bemærker, at 20 medlemsstater har medtaget grænseoverskridende projekter, f.eks. vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, især med fokus på infrastruktur; opfordrer medlemsstaterne til at præcisere relevante interessenters rolle i forbindelse med udrulning og gennemførelse af flerlandeprojekter, hvis det er relevant; mener, at der burde have været medtaget yderligere grænseoverskridende foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at øge de afsmittende virkninger og fremme EU-merværdien;

62.

bemærker navnlig betydningen af grænseoverskridende projekter vedrørende energitransmission mellem medlemsstaterne; mener, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner i den nuværende situation i højere grad ville have nydt godt af yderligere grænseoverskridende projekter, navnlig på energiområdet; understreger, at disse investeringer er afgørende for at opnå energisuverænitet og den grønne omstilling; understreger, at den nuværende situation viser, hvor afgørende en diversificering af EU's energikilder og et velfungerende indre marked for elektricitet mellem medlemsstaterne er; opfordrer til forbedring af sammenkoblingen af europæiske energinet og til fuld synkronisering af elnettene i hele EU; understreger endvidere betydningen af at øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten med henblik på at begrænse den forventede vækst i efterspørgslen efter elektricitet;

63.

observerer, at ingen medlemsstat har foreslået at overføre strukturmidler til sin nationale genopretnings- og resiliensplan, at blot to medlemsstater planlægger at tilføre midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til deres InvestEU-finansieringsramme, og at blot fire medlemsstater agter at integrere omkostningerne til teknisk støtte i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; beklager, at potentialet i bestemmelsen om at overføre midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til InvestEU's nationale afdelinger ikke er blevet udnyttet fuldt ud; minder om, at synergier mellem forskellige EU-midler er afgørende for reel genopretning og konsolideret resiliens i Unionen, og minder medlemsstaterne om, at brugen af denne bestemmelse bidrager til at fremme synergier;

64.

minder om, at genopretnings- og resiliensplanerne i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten også skal være i tråd med de oplysninger, som medlemsstaterne har medtaget i deres partnerskabsaftaler og operationelle programmer under EU's fonde; gentager, at denne bestemmelse ikke alene er vigtig for at undgå dobbeltfinansiering eller overlapning mellem målsætningerne, men også for at sikre en koordineret tilgang og maksimere fordelene ved EU-finansiering; anmoder Kommissionen om at levere en analyse af, hvordan denne koordinering sikres; noterer sig, at vedtagelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i nogle tilfælde har ført til forsinkelser i vedtagelsen af partnerskabsaftaler, og er bekymret over følgerne af disse forsinkelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undgå yderligere forsinkelser i udarbejdelsen og vedtagelsen af partnerskabsaftaler og opfordrer til, at der gøres noget ved disse forsinkelser med det samme;

65.

understreger, at synergier og sammenhæng mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre af Unionens finansieringsprogrammer er en forudsætning for at sikre den rette genopretning og en konsolideret resiliens i Unionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme synergier mellem de nationale genopretnings- og resiliensplaner og andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig partnerskabsaftaler; stiller spørgsmål ved, hvordan Kommissionen har tilskyndet medlemsstaterne til at fremme synergier med andre medlemsstaters nationale genopretnings- og resiliensplaner;

66.

minder medlemsstaterne om, at nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er beskrevet i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 (19), som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer, der er beskrevet i andre relevante dokumenter, som Kommissionen har vedtaget officielt indenfor rammerne af det europæiske semester; bemærker, at Kommissionen vurderer, at alle nationale genopretnings- og resiliensplaner tager højde for mindst én væsentlig del af de udfordringer, der er udpeget i det relevante europæiske semesters anbefalinger, men at der ikke tages højde for alle udfordringer;

67.

anerkender den positive indvirkning af nødvendige skattereformer i medlemsstaterne, der er medtaget i nogle af de nationale planer, og beklager samtidig, at ingen af de medlemsstater, der er berørte af landespecifikke henstillinger vedrørende aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge, har taget fat på disse udfordringer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

68.

opfordrer Kommissionen til på passende vis at evaluere opfyldelsen af alle delmål og mål, herunder dem der vedrører landespecifikke henstillinger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, i facilitetens udbetalingsfase og til at reducere betalinger forholdsmæssigt, på grundlag af betydningen af delmålene og målene, efter om de aftalte delmål og mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, herunder at de tidligere opnåede delmål og mål ikke er trukket tilbage; opfordrer endvidere Kommissionen til om nødvendigt at gøre brug af bestemmelserne i forordningen, der giver den mulighed for at inddrive tilskud eller anmode om tidlig tilbagebetaling af lån i tilfælde af misligholdelse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til finansieringsaftalen;

69.

bemærker, at alle medlemsstaterne ifølge Kommissionens vurdering fik en A-rating for næsten alle kriterierne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at alle medlemsstater i henhold til Kommissionens vurdering fik en B-rating for de kriterier, der evaluerer, om de anslåede samlede omkostninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner er rimelige; opfordrer Kommissionen til at sikre, at omkostningerne er plausible, og at der foretages en korrekt omkostningsanalyse for at bekæmpe svig og korruption; tilskynder Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, om delmål og mål er opfyldt på tilfredsstillende vis, inden den godkender betalingsanmodninger, og også til at sikre, at tidligere opnåede delmål og mål ikke er blevet omgjort;

Gennemsigtigheds-, overvågnings- og kontrolmekanismer

70.

understreger vigtigheden af gennemsigtighed og forsvarlig proceduremæssig forvaltning hele vejen gennem udbudsprocesser og -praksisser; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at sikre lighed og retfærdighed og navnlig adgang for alle, herunder mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, i udbudsprocessen;

71.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lancere offentlige udbud om gennemførelsen af foranstaltninger på en rettidig måde for at sikre, at de gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen for delmål og mål;

72.

understreger, at gennemsigtighed er afgørende for et stærkt system til overvågning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som vil muliggøre et meningsfuldt offentligt engagement; gentager sin beklagelse over, at Rådet afviste oprettelsen, som Parlamentet og Kommissionen støttede, af en onlineplatform, hvor de endelige støttemodtagere ville blive offentliggjort; observerer, at instrumenternes natur gør, at kontrollen fokuserer på opnåelse af resultater og output i stedet for på verificering af omkostningerne; bemærker, at denne tilgang kan forenkle gennemførelsen og bidrage til, at det ønskede resultat opnås; advarer mod, at det uden den rette overvågning kan blive vanskeligere at opdage misbrug af EU-midler; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke desto mindre at træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af tidlig opdagelse af misbrug af EU-midler; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge eventuelle forekomster af dobbeltfinansiering og til i bekræftende fald straks at begynde at inddrive midlerne;

73.

opfordrer Kommissionen til at underrette budgetmyndigheden om anvendelsen af de IT-systemer, som Kommissionen har oprettet med henblik på, at medlemsstaterne kan indberette de relevante oplysninger om gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

74.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indsamle og registrere data om endelige modtagere og støttemodtagere af EU-midler i et elektronisk standardiseret og interoperabelt format, og at de anvender det fælles dataminings- og risikoevalueringsværktøj, som Kommissionen stiller til rådighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at insistere på anvendelsen af det integrerede og interoperable overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj (ARACHNE) for alle RRF-udgifter, og til at sikre, at ARACHNE er interoperabelt med al relevant software og alle relevante datasæt for at holde den administrative byrde så lille som muligt; gentager endvidere, at det er vigtigt at digitalisere al indberetning, overvågning og revision;

75.

minder om, at medlemsstaterne bør indsamle og sikre adgangen til data om den eller de reelle ejere bag modtagere af midler og programmets støttemodtagere, og gentager vigtigheden af at sikre gennemsigtighed med hensyn til de endelige modtagere, uden at indberetningen pålægges en ekstra byrde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at offentliggøre periodiske, ajourførte data om de endelige støttemodtagere og om overførte midler af hensyn til offentlighedens tillid og gennemsigtigheden; opfordrer Kommissionen til at oprette et integreret, interoperabelt system, der er nemt at benytte, og der indeholder oplysninger om alle EU-medfinansierede projekter, støttemodtagere og reelle ejere, og som er i stand til at samle alle beløb, der modtages af den samme støttemodtager eller reelle ejer;

76.

minder Kommissionen om, at den kan få hjælp fra eksperter i forbindelse med evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og betalingsanmodninger, og opfordrer den til fuldt ud at gøre brug af denne mulighed, hvis det er relevant, navnlig hvis den mangler intern kapacitet til at foretage en grundig undersøgelse af planerne eller opnåelsen af delmål og mål; rejser tvivl om, hvorvidt Rådet har tilstrækkelig kapacitet til at analysere de nationale genopretnings- og resiliensplaner og betalingsanmodninger og opfordrer til, at det sikres, at de bliver vurderet på passende vis;

77.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at evalueringen af de delmål og mål, som medlemsstaterne har opfyldt som led i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, bliver baseret på en omfattende og gennemsigtig vurdering af delmål og mål i alle deres dimensioner, navnlig deres kvalitet;

78.

minder om, at medlemsstaterne er pålagt at oprette solide kontrol- og revisionssystemer med henblik på at garantere beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og at forebygge og bekæmpe svig, korruption og interessekonflikter og sikre gennemsigtighed, og at Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at disse systemer er indført og fuldt fungerende, inden de første betalinger godkendes; minder om, at betalinger skal udbetales, når milepæle og mål er nået;

79.

noterer sig, at Kommissionen i vid udstrækning overlader det til medlemsstaterne at foretage en grundig revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre effektiv overvågning, revision og håndhævelse af fuld opfyldelse af disse krav og til at overvåge den løbende overholdelse af alle sådanne foranstaltninger i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens livscyklus; opfordrer Kommissionen til at sikre en stærk mekanisme til regelmæssig revision af medlemsstaternes kontrolsystemer;

80.

gentager den vigtige rolle, som Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde og andre relevante EU-organer og -agenturer spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser under gennemførelsen af NGEU, og opfordrer disse institutioner og organer til fuldt ud at udnytte deres beføjelser i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og anden relevant lovgivning til at forebygge, opdage, korrigere og efterforske svig, korruption og interessekonflikter med henblik på at foretage en grundig kontrol af alle udgifter til genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at disse EU-organer og -agenturer bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med disse institutioner og organer og til at sikre, at der er tilstrækkelig kontrolkapacitet til rådighed, og at medlemsstaterne giver dem fuld adgang til alle relevante oplysninger, så de kan udøve deres beføjelser;

81.

fremhæver NextGenerationEU — retshåndhævelsesforum samt Operation Sentinel, som på en koordineret måde skal hjælpe med at forebygge og imødegå trusler mod NextGenerationEU-midlerne og mere generelt trusler mod Unionens økonomiske velfærd samt kortlægge sårbarheder i nationale fordelingssystemer;

82.

gentager vigtigheden af, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne foretager et løbende, herunder efterfølgende, tilsyn med genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter, gennemførelses- og forvaltningsdata, så der sikres fuld gennemsigtighed sammen med medlemsstaterne for at analysere resultaterne af genopretnings- og resiliensfaciliteten og håndtere enhver svaghed i denne henseende;

83.

minder om, at inden for rammerne af proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF, er genopretnings- og resiliensfaciliteten underlagt rapportering i henhold til den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, der er omhandlet i finansforordningens artikel 247, og navnlig særskilt i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

Forvaltning, gennemsigtighed og synlighed i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

84.

bekræfter på ny Europa-Parlamentets rolle med at kontrollere gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig via fem plenarmøder, som blev afholdt i 2021, to vedtagne beslutninger, fire dialoger om genopretnings- og resiliensfaciliteten med Kommissionen i 2021, 20 møder med den dedikerede arbejdsgruppe vedrørende kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten, parlamentariske forespørgsler/spørgsmål og den regelmæssige strøm af oplysninger samt ad hoc-anmodninger om oplysninger fra Kommissionen; minder om, at Kommissionen i artikel 25 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten anmodes om at overføre relevante dokumenter og oplysninger samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet; noterer sig den langsomme start på den korrekte dokumentprocedure og de vanskeligheder, Parlamentet stødte på med hensyn til adgang til oplysninger, som Kommissionen modtog og som medlemsstaterne fremsendte; glæder sig over, at der siden er blevet indført bedre kommunikationsprocedurer, og opfordrer til, at denne informationsstrøm opretholdes;

85.

opfordrer Kommissionen til at bruge en åben, gennemsigtig og konstruktiv tilgang under dialogerne om genopretning og resiliens og til at overholde bestemmelsen i artikel 26, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til regelmæssige interaktioner med Europa-Parlamentet; minder om, at det interinstitutionelle samarbejde, der er etableret gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør blive en minimumsstandard i alle finansieringsprogrammer;

86.

opfordrer de nationale parlamenter og relevante interessenter til i overensstemmelse med de nationale retlige rammer at følge Parlamentets eksempel og kontrollere gennemførelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner på en åben, gennemsigtig og demokratisk måde;

87.

beklager, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden og andre relevante interessenter i alle medlemsstater ikke blev tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med den nationale retlige ramme, og opfordrer til, at de i videst muligt omfang på grundlag af klare og gennemsigtige principper inddrages i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i henhold til den nationale lovgivning;

88.

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter går forrest med den lokale gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og minder Kommission og medlemsstaterne om, at relevant inddragelse af og koordinering med lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af planerne er afgørende for en vellykket genopretning i Unionen og vigtigt for effektiviteten af og et bredt ejerskab til de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan etableres en dialog med repræsentanter på EU-plan for de relevante interessenter i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

89.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre klarhed over ansvarsfordelingen og tilstrækkelige forvaltningssystemer for midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hensyntagen til borgernes specifikke behov på regionalt og lokalt plan og under overholdelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling; minder om, at alle relevante love i overensstemmelse med de nationale retlige rammer skal overholdes ved gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaners foranstaltninger;

90.

forventer, at den evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen udarbejder, vil indeholde omfattende data og analyser vedrørende de nationale genopretnings- og resiliensplaners bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder om de nationale genopretnings- og resiliensplaners kønsspecifikke konsekvenser og deres effektive bidrag til ligestilling mellem kønnene samt deres støtte til SMV'erne og den strategiske autonomi;

91.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er sandsynligt, at de lovgivningsbestemte udgiftsmål på 37 % for de grønne udgifter og 20 % for de digitale udgifter bliver nået som planlagt i genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesfase, og til, hvor relevant at opfordre medlemsstaterne til at tage de skridt, der anses som nødvendige for at nå disse mål, hvis de forventer, at målene muligvis ikke bliver nået, evt. med støtte fra Kommissionen;

92.

forventer, at den evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen udarbejder, i relevant omfang vil indeholde oplysninger om flaskehalse, som forhindrer en passende gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

93.

glæder sig over lanceringen af resultattavlen for genopretning og resiliens i december 2021, som vil gøre det muligt for alle borgere at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at medlemsstaterne i overensstemmelse med den delegerede retsakt om fælles indikatorer skal aflægge rapport om flere indikatorer, herunder om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de støttede SMV'er; opfordrer Kommissionen til at forbedre og øge resultattavlens muligheder for at sikre en høj grad af synlighed og ansvarlighed for genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig over, at resultattavlen indeholder kønsopdelte data for indikatorer, der udtrykkes i antal ansatte;

94.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at håndhæve bestemmelsen om, at medlemsstater skal fremlægge de nødvendige data til at indberette om fremskridt med hensyn til de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og derved gøre det muligt for alle borgere at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager dog, at medlemsstaterne har været tilbageholdende med at fremlægge mere granulære data, som kan indgå i resultattavlen for genopretning og resiliens; bemærker, at mere granulære data ville have gjort det muligt for borgere på en bedre måde at drage deres regeringer til ansvar;

95.

fremhæver, at et af formålene med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er at bidrage til at opfylde EU's sociale målsætninger, og understreger betydningen af at have metoder til at vise fremskridtene med gennemførelsen, og hvorledes dette bidrager til den europæiske søjle for sociale rettigheder; er bekymret for, at den delegerede retsakt om sociale udgifter og resultattavlen for genopretning ikke vil være tilstrækkelig til at spore og rapportere om de sociale og kønsspecifikke dimensioner og virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen til bedre at afspejle sporingen af gennemførelsen af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem supplerende sociale og kønsspecifikke indikatorer, der indgår i den tematiske analyse af resultattavlen;

96.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge supplerende indikatorer, der indgår i den tematiske analyse af resultattavlen, med henblik på at spore medlemsstaternes resultater med hensyn til biodiversitet, samhørighed og konkurrenceevne;

97.

minder om, at Kommissionen i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal gennemføre oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende faciliteten; tilskynder Kommissionen til via sine repræsentationskontorer i medlemsstaterne og i samarbejde med Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne at lancere arrangementer i medlemsstaterne, der fremmer resultattavlen og præsenterer de forskellige analyser, som Kommissionen har foretaget, herunder om de seks søjler; tilskynder Kommissionen til at udgive detaljerede analyser af genopretnings- og resiliensfacilitetens positive effekter ved at sætte fokus på bedste praksis i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og anbefalinger til overvindelse af forhindringer for gennemførelsen og forbedring af den effektive anvendelse af midlerne;

98.

påpeger, at nationale offentlige administrationer står over for en betydelig udfordring med at udnytte alle midlerne i genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for en så begrænset tidsramme; opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at støtte medlemsstater med at udnytte disse midler, så midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på en vellykket måde udbetales i hele EU;

99.

er fortsat besluttet på og agter i fuld udstrækning at gøre brug af rækken af muligheder i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten til at vurdere og fremme genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder via arrangementer og aktiviteter på både lokalt, regionalt og nationalt plan;

100.

glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands initiativ til at udarbejde principper for god praksis for gennemsigtighed i forvaltningen i brugen af midler til genopretning;

101.

bemærker, at medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner beretter om deres kommunikationsstrategier; beklager dog, at sådanne kommunikationskampagner skønnes at være meget forskellige uden en tydelig standard, hvilket vil begrænse den overordnede synlighed af genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-finansiering; glæder sig over, at de fleste medlemsstater har fulgt Kommissionens anbefalinger ved at udforme specifikke websteder, der indeholder oplysninger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, men beklager, at der er store forskelle i detaljerne af de informationer, der offentliggøres om dem;

102.

opfordrer til yderligere harmonisering af de oplysninger, som er tilgængelige for borgere om national gennemførelse og om nationale kommunikationsstrategier relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed og derved styrke ejerskabet for gennemførelsen; opfordrer Kommissionen til at anbefale en harmoniseret tilgang og standard for visning af oplysninger om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på nationalt og regionalt plan og anmoder medlemsstaterne om at overholde en sådan standard eller forklare afvigelser;

Indhøstede erfaringer i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil videre

103.

gentager vigtigheden af en vellykkede gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten fra medlemsstaternes side med henblik på at sikre en langvarig indvirkning på EU's økonomi og samfund; fremhæver, at revisionen af EU's ramme for økonomisk styring vil være en god lejlighed til at tage ved lære af genopretnings- og resiliensfacilitetens succeser såvel som mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge og fremlægge forskellige scenarier for, hvordan erfaringerne fra udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten kan inspirere til revisionen af EU's ramme for makroøkonomisk styring, navnlig med hensyn til at opnå mere gennemsigtighed, demokrati, inddragelse, koordinering og tilsyn;

104.

understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist betydningen af en stærk inddragelse af Europa-Parlamentet sammen med Rådet ved fastlæggelsen af EU's fælles prioriteter, reaktionen på de nye udfordringer og udformningen af de underliggende politiske retningslinjer og forvaltningsmekanismer samt i kontrollen med gennemførelsen med henblik på et stærkt europæisk ejerskab; bekræfter på ny, at Parlamentet bør være på lige fod med Rådet, hvad angår kontrollen af gennemførelsen af faciliteten, og opfordrer Kommissionen til at sikre ligebehandling af begge institutioner i fremtidige EU-initiativer; fremhæver betydningen af delegerede retsakter for at styrke processens demokratiske ansvarlighed og legitimitet;

105.

bemærker med tilfredshed, at EU's støtte til reformer og investeringer i form af pakker sammen med incitamenter spillede en afgørende rolle med hensyn til at styrke det nationale ejerskab af genopretnings- og resiliensfaciliteten og det europæiske semester baseret på fælles EU-prioriteter; fremhæver endvidere, at meningsfulde sociale og territoriale dialoger med en høj grad af inddragelse af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer inden for de nationale retlige rammer er afgørende for nationalt ejerskab, vellykket gennemførelse og demokratisk ansvarlighed, og at disse bør styrkes og anvendes mere omhyggeligt og kan inspirere til fremtidige initiativer og mekanismer i EU og dets medlemsstater;

106.

anerkender på grundlag af det gode eksempel fra genopretnings- og resiliensfaciliteten som en del af NextGenerationEU den store merværdi af en fælles, moderne og effektiv EU-indsats, der hurtigt kan mobiliseres for at håndtere kriser og nye udfordringer;

107.

opfordrer Kommissionen til at tage fuldt ud hensyn til Europa-Parlamentets holdninger i den kommende evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen skal fremlægge for Europa-Parlamentet og Rådet den 31. juli 2022; opfordrer Kommissionen til også at tage hensyn til alle relevante interessenters input ved udarbejdelsen af denne rapport;

o o

108.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(3) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 184.

(4) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 90.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0121.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0240.

(8) EUT L 429 af 1.12.2021, s. 83.

(9) EUT L 429 af 1.12.2021, s. 79.

(10) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 45.

(11) EUT C 97 af 28.2.2022, s. 21.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0074.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0204.

(14) https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

(15) https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/research/advanced-search?textualSearch=RRF&startDate=01/07/2019&endDate=&firstCameToPage=false

(16) Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, COVID-19 and its economic impact on women and women's poverty — Insights from 5 European Countries, maj 2021. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2021/693183/IPOL_STU.

(17) Eurochild, Growing up in lockdown: Europe's children in the age of COVID-19, 17. november 2020. https://www.eurochild.org/resource/growing-up-in-lockdown-europes-children-in-the-age-of-covid-19/

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).