|
27.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 493/130 |
P9_TA(2022)0244
Opfordringen til et konvent om revision af traktaterne
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om opfordringen til et konvent om revision af traktaterne (2022/2705(RSP))
(2022/C 493/13)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til rapporten af 9. maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid (konferencen), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 4. maj 2022 om opfølgning af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid (1), |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur (2) og af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at den nuværende udgave af traktaterne trådte i kraft den 1. december 2009, og at Den Europæiske Union siden da har stået over for adskillige kriser og hidtil usete udfordringer; |
|
B. |
der henviser til, at konferencen den 9. maj 2022 afsluttede sit arbejde og fremlagde sine konklusioner, som indeholder 49 forslag og 326 foranstaltninger; |
|
C. |
der henviser til, at der ud over lovgivningsforslag er behov for at indlede en proces med institutionelle reformer for at gennemføre anbefalingerne og leve op til forventningerne fra denne borgerdeltagelsesproces; |
|
D. |
der henviser til, at nye politikker og i nogle tilfælde traktatændringer er nødvendige, ikke som et middel i sig selv, men i alle EU-borgeres interesse, da de har til formål at omforme EU på en måde, der vil øge dets handleevne og dets demokratiske legitimitet og ansvarlighed; |
|
1. |
glæder sig over konferencens konklusioner af 9. maj 2022; |
|
2. |
påpeger, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i tråd med konferencens oprettelsestekst har forpligtet sig til at følge effektivt op på konferencens konklusioner, hver især inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med traktaterne; |
|
3. |
bemærker, at flere af konferencens forslag kræver ændringer af traktaterne, og at Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender skal udarbejde forslag til traktatændringer i overensstemmelse hermed; |
|
4. |
påpeger, at der navnlig i forlængelse af de seneste kriser er et presserende behov for at ændre traktaterne for at sikre, at Unionen har kompetence til at træffe mere effektive foranstaltninger under fremtidige kriser; |
|
5. |
forelægger af disse grunde Rådet følgende forslag til ændring af traktaterne efter den almindelige revisionsprocedure i artikel 48 i TEU, bl.a.:
|
|
6. |
foreslår mere specifikt, at følgende artikler i traktaten ændres således:
|
|
7. |
opfordrer Rådet til at forelægge disse forslag direkte for Det Europæiske Råd til behandling med henblik på at indkalde et konvent bestående af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Parlamentet og Kommissionen; |
|
8. |
mener, at repræsentanter for arbejdsmarkedsparterne i EU, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, civilsamfundet i EU og kandidatlandene bør indbydes til konventet som observatører; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0141.