16.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 479/75


P9_TA(2022)0219

De sociale og økonomiske konsekvenser for EU af Ruslands krig i Ukraine — styrkelse af EU's evne til at handle

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne (2022/2653(RSP))

(2022/C 479/08)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf (1),

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2022,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (COM(2022)0108),

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 om identifikation af Europas genopretningsbehov (SWD(2020)0098),

—

der henviser til Den Internationale Valutafonds rapport af 22. april 2022 om regionale økonomiske udsigter med titlen »Europe: War Sets Back the European Recovery«,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine (2),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2022 om konsekvenserne af krigen mod Ukraine for kvinder (3),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (4),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer for en bedre indvirkning på Europas realøkonomi og større gennemsigtighed i beslutningstagningen og den demokratiske ansvarlighed (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at Rusland siden den 24. februar 2022 har ført en ulovlig, uprovokeret og uberettiget aggressionskrig mod Ukraine;

B.

der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine udgør en voldsom humanitær krise, der berører millioner af mennesker og uundgåeligt vil resultere i et alvorligt økonomisk chok af ukendt varighed og omfang i EU;

C.

der påpeger, at den primære konsekvens af krigen i Ukraine er tabet af menneskeliv og den humanitære krise som følge af det enorme antal mennesker, der er under belejring eller fordrevet; der henviser til, at mere end 5,7 millioner mennesker pr. 5. maj 2022 var flygtet fra Ukraine ifølge data fra FN's Højkommissær for Flygtninge, og at over 85 % af dem i øjeblikket opholder sig i et EU-land; der henviser til, at byrden i forbindelse med den humanitære krise i vid udstrækning bæres af de medlemsstater, der grænser op til Ukraine;

D.

der henviser til, at de miljømæssige konsekvenser af konflikten som følge af bombninger, olie- og gaslækager og hændelser på kemiske fabrikker eller atomkraftværker giver anledning til stor bekymring for befolkningen i både Ukraine og EU; der mener, at EU skal bidrage til at beskytte mod og afhjælpe miljøskader forårsaget af krigen og sanktionere miljøforbrydelser, da de uundgåeligt vil få langvarige konsekvenser;

E.

der henviser til, at Rusland ensidigt har besluttet at afbryde gasforsyningen til Bulgarien og Polen; der henviser til, at et stigende antal EU-medlemsstater allerede har givet udtryk for deres støtte til gennemførelsen af en fuldstændig energiembargo mod Rusland for at undgå denne afpresning;

F.

der henviser til, at sanktionerne har alvorlige følger for den russiske økonomi (ifølge IMF: et fald i BNP på 8,5 % og en inflation på 21,3 % i 2022); der påpeger, at Europa ved at købe fossile brændstoffer fra Rusland og betale op til 800 mio. EUR om dagen for disse leverancer fortsætter med at give regimet penge, der hjælper det med at finansiere krigen; der henviser til, at Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan om at forbyde import af russisk olie inden for seks måneder og af raffinerede produkter inden årets udgang;

G.

der påpeger, at den økonomiske kontekst kombineret med virkningerne af de nødvendige sanktioner vil få alvorlige konsekvenser for den sociale og økonomiske situation, herunder for EU’s arbejdsmarkeder og levevilkår; der påpeger, at krisen som følge af krigen risikerer at påvirke væksten og beskæftigelsen negativt, herunder i kraft af følgerne for de finansielle markeder, energiknaphed og yderligere energiprisstigninger, vedvarende flaskehalse i forsyningskæden og tillidsvirkninger;

H.

der henviser til, at forbrugerprisinflationen i EU har nået et niveau, der ikke er set siden 1970'erne i mange lande, og som lå på 7,5 % i april 2022, hvilket er det højeste niveau siden indførelsen af euroen og hovedsagelig skyldes stigninger i priserne på fossil energi; der henviser til, at dette har ført til øgede landbrugspriser; der henviser til, at inflationen (HICP) ifølge ECB's seneste prognose for euroområdet forventes at falde fra gennemsnitligt 5,1 % i 2022 til 2,1 % i 2023 og 1,9 % i 2024;

I.

der henviser til, at stigende inflation og særligt hurtige stigninger i fødevare- og energipriserne i hele EU påvirker de mest udsatte befolkningsgrupper, skaber yderligere ulighed og forværrer fattigdommen, herunder energifattigdommen; der henviser til, at lønningerne ikke forventes at stige så hurtigt som inflationen, og at arbejdstagerne derfor mister købekraft og kan opleve en forværring af deres levevilkår i de kommende måneder; der påpeger, at dette også vil medføre et større pres på den socialpolitiske kapacitet og på automatiske stabilisatorer såsom nationale arbejdsløshedsordninger; der henviser til, at det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), som Kommissionen har indført, har været en succes;

J.

der henviser til, at den globale vækst ifølge IMF's globale økonomiske prognose fra april 2022 forventes at falde fra skønsmæssigt 6,1 % i 2021 til 3,6 % i 2022 og 2023, hvilket er 0,8 og 0,2 procentpoint lavere for henholdsvis 2022 og 2023, end man forudså i prognosen i januar; der henviser til, at væksten i euroområdet forventes at falde fra skønsmæssigt 5,3 % i 2021 til 2,8 % i 2022 og 2,3 % i 2023;

K.

der henviser til, at den udbredte anvendelse af ordninger for fastholdelse af arbejdspladser under pandemien ifølge Kommissionens forslag til en fælles beskæftigelsesrapport 2022 bidrog til den relativt begrænsede stigning i arbejdsløsheden på kun 0,4 % i 2021 mod 6 % i 2020 (6);

L.

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i højere grad end store virksomheder må kæmpe for at opnå finansiering; der henviser til, at administrative procedurer gør det særlig vanskeligt for SMV'er at få adgang til offentlige midler; der påpeger, at enhver betingelse for SMV'ers adgang til finansiel støtte derfor bør tage hensyn til den nødvendige forenkling af procedurerne;

M.

der påpeger, at Europa står over for fremvoksende vanskeligheder såsom tiltagende uligheder mellem generationerne, forringede sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige muligheder og ressourcer, territoriale forskelle og ulige adgang til grundlæggende social- og sundhedsydelser, beskæftigelse og forretningsmuligheder og til social infrastruktur; der henviser til, at 96,5 millioner mennesker i EU i 2020 var truet af fattigdom eller social udstødelse, svarende til 21,9 % af EU's befolkning; der henviser til, at fattigdommen og den sociale udstødelse er faldet i det seneste årti; der påpeger, at der er behov for en yderligere reduktion; der påpeger, at EU og medlemsstaterne er fælles om ansvaret for at mindske uligheden; der påpeger, at der bør tages fat på de grundlæggende årsager til langsigtede økonomiske og sociale ubalancer;

N.

der henviser til, at omkring 34 millioner europæere i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019 angav, at de ikke var i stand til at varme deres hjem tilstrækkeligt op i 2018, og at 6,9 % af EU's befolkning erklærede, at de ikke havde råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt;

O.

der påpeger, at robuste sociale beskyttelsessystemer er afgørende for social modstandsdygtighed i krisetider; der påpeger, at den vigtigste sociale konsekvens i Europa er en stigning i leveomkostningerne og fordyrelse af varer og tjenesteydelser, hvilket udgør en trussel mod grundlæggende rettigheder såsom adgangen til mad, en bolig, tøj og uddannelse, gunstige arbejdsvilkår og beskyttelse mod arbejdsløshed samt adgang til lægebehandling;

P.

der henviser til, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter et mål for EU om at reducere antallet af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, med mindst 15 millioner, og der i planens regi er vedtaget en række forslag med henblik på at nå dette mål inden 2030; der påpeger, at det i den nuværende situation bliver vanskeligere at nå målet i betragtning af den forventede stigning i fattigdommen og arbejdsløsheden i de kommende måneder; der påpeger, at de sociale sikringssystemer er under alvorligt pres for at afbøde de sociale konsekvenser af krisen, yde støtte til flygtningene og sikre anstændige levevilkår for alle såvel som adgang til basale ydelser af tilstrækkelig kvalitet på bl.a. sundheds-, skole- og boligområdet;

Q.

der henviser til, at Det Internationale Energiagentur har anslået, at den overskydende fortjeneste vil beløbe sig til 200 mia. EUR (7) i 2022; der henviser til, at IEA også har fastslået, at uventede fortjenester via midlertidige skattemæssige foranstaltninger kunne stilles til rådighed for staten for delvist at kompensere for højere energiregninger; der henviser til, at Kommissionen i marts 2022 foreslog retningslinjer for indførelse af midlertidige skatteforanstaltninger for uventede fortjenester (8);

R.

der påpeger, at den russiske krig i Ukraine har vist EU's beslutsomhed, enhed og styrke med hensyn til at forsvare demokratiske værdier; der påpeger, at den også har vist, at der er behov for økonomiske, sociale og institutionelle reformer af EU for at håndtere de globale konsekvenser af Ruslands militære aggression; der påpeger, at der er et absolut behov for at fastholde Unionens hidtil imponerende enhed og solidaritet bag anvendelsen af alle tilgængelige ikke-militære redskaber til at bringe den russiske aggression mod Ukraine til ophør og ved hjælp af kollektive midler at imødegå de umiddelbare virkninger inden for EU og fastholde den aktuelle lovgivningsmæssige dagsorden med det formål at forbedre Unionens sociale, økonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed på trods af Putins ønske om at splitte os og afspore disse bestræbelser;

S.

der påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at den sociale markedsøkonomi og det indre marked fungerer, herunder i krisetider, for at udnytte deres fulde potentiale til gavn for de europæiske forbrugere og bidrage til at øge produktiviteten, de europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabelsen af kvalitetsjob;

T.

der henviser til, at Kommissionen har fremlagt konkrete foranstaltninger for at gøre REPowerEU til en realitet;

U.

der finder, at EU skal blive en reel magt på verdensplan med kapacitet til selv at handle og træffe beslutninger, navnlig med hensyn til forsvar, energi, landbrug, akvakultur og industri;

V.

der henviser til, at også adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bliver stadig vanskeligere for de flygtninge, der ankommer til EU; der minder om, at EU har forpligtet sig til at fremme, beskytte og opfylde den enkeltes og enhver kvindes og piges ret til at have fuld kontrol over og til frit og ansvarligt at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive rettigheder uden at blive udsat for diskrimination, tvang og kønsbaseret vold;

Overordnede betragtninger

1.

stiller sig solidarisk med det ukrainske folk og anerkender, at aktiv krig ved EU's umiddelbare grænser har alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for Europa; er fuldt ud klar over, at demokrati og frihed ikke kan udtrykkes i nogen økonomisk term eller i social tryghed; gentager på det kraftigste sin fordømmelse af Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede militære aggression mod og invasion af Ukraine og af Belarus' medvirken hertil;

2.

fremhæver, at den russiske militære aggression mod Ukraine og EU's begrundede sanktioner mod Rusland og Belarus påvirker EU's økonomiske genopretning efter pandemien og udgør en alvorlig trussel mod dets genopretnings- og resiliensstrategi samt mod det indre markeds integritet;

3.

understreger, at den nuværende krig mod Ukraine har forværret en allerede stærk energipriskrise i hele Europa, som har en direkte negativ indvirkning på alle EU-borgeres købekraft og på SMV'er; minder om, at dagens høje gas- og elpriser påvirker de fleste medlemsstater, om end i forskellig grad og på forskellige tidspunkter, og at den nuværende prisstigning kræver en hurtig indgriben for at kunne identificere, undgå og forebygge de socioøkonomiske konsekvenser gennem koordinerede økonomiske og socialpolitiske modtræk;

4.

understreger vigtigheden af at sikre energisuverænitet og uafhængighed af russiske leverancer og mere strategisk autonomi og energisikkerhed ved at opgradere og sikre store investeringer i EU's energiinfrastruktur, herunder i sammenkoblinger og grænseoverskridende infrastruktur til produktion af vedvarende energi og energieffektivitet;

5.

er overbevist om nødvendigheden af yderligere at styrke Unionens solidaritetskapacitet i krisetider; opfordrer Kommissionen og Rådet til at stå klar, hvis de negative virkninger af krisen ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpes gennem eksisterende programmer, og til at reagere målrettet, samlet og hurtigt og i solidaritet med dem, der er ramt af denne nye alvorlige krise, med henblik på at hjælpe husholdninger og virksomheder, navnlig SMV'er; understreger, at en målrettet, koordineret og solidarisk europæisk reaktion er afgørende for at begrænse krisens omfang ved at identificere, forebygge og afbøde dens økonomiske og sociale konsekvenser og dermed fastholde de europæiske borgeres støtte såvel til de foranstaltninger, der træffes mod Rusland, som til de andre tiltag, der er nødvendige for at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig; opfordrer EU-institutionerne til at tildele Ukraine status som EU-kandidatland i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union og på grundlag af landets fortjenester;

6.

fremhæver sin uindskrænkede støtte til Ukraine og det ukrainske folk; fremhæver betydningen af, at Det Europæiske Råd godkender de fem pakker af sanktioner mod Rusland, og opfordrer til, at de gennemføres hurtigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage den sjette pakke af sanktioner, herunder et forbud mod import af russisk olie, som foreslået af Kommissionen; gentager sin opfordring til en øjeblikkelig og fuldstændig embargo mod import fra Rusland af olie, kul, nukleart brændsel og gas og til, at Nordstream 1 og 2 helt opgives; opfordrer til en hurtig vedtagelse af foranstaltninger til begrænsning af sanktionernes skadevirkninger for at sikre, at arbejdstagere og husholdninger ikke kommer til at betale prisen for disse politiske beslutninger;

7.

støtter de globale bestræbelser på at hjælpe Ukraine, navnlig gennem G7, og opfordrer til gældslettelse for Ukraine; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stå i spidsen for arbejdet med oprettelse af en solidaritetsfond for Ukraine og strategien for genopbygning af Ukraine efter krigen; minder om, at Parlamentet igennem længere tid har ytret ønske om at blive inddraget fuldt ud i oprettelsen af og tilsynet med EU's trustfonde og den hermed forbundne operationelle beslutningstagning;

8.

opfordrer Rådet til at udvide listen over personer, der er direkte omfattet af EU's sanktioner, herunder russiske oligarker, og til i den forbindelse at tage hensyn til den liste på 6 000 personer, som Navalnyys fond har fremlagt; opfordrer til en udvidelse af listen over EU-sanktionerede medieenheder med tilknytning til Rusland, der opererer i EU, navnlig det såkaldte GRU-affilierede »nyhedsbureau« InfoRos;

9.

bemærker, at tidligere politikere såsom Esko Aho, Francois Fillon og Wolfgang Schüssel for nylig er trådt tilbage fra deres stillinger i russiske virksomheder, og kræver på det stærkeste, at andre, såsom Karin Kneissl og Gerhard Schröder, gør det samme; opfordrer endvidere Rådet til at udvide listen over personer, der er omfattet af EU's sanktioner, til de europæiske medlemmer af bestyrelserne i større russiske virksomheder og til politikere, der fortsat modtager russiske penge;

Koordineret håndtering af den økonomiske og sociale krise

10.

er overbevist om, at en effektiv reaktion på kort sigt er at bidrage til at mindske de høje energipriser for husholdninger og virksomheder og opretholde købekraften, kvalitetsbeskæftigelse og offentlige tjenester, samtidig med at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og den retfærdige, digitale og grønne omstilling fortsættes, samt at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder styrkes; opfordrer til en styrkelse af det indre energimarked med henblik på at fjerne de områder, hvor EU er afhængigt, uden at skabe nye;

11.

understreger endnu en gang vigtigheden af diversificering af energiressourcer, -teknologier og -forsyningsruter, samtidig med at man undgår lock in-effekter, sideløbende med udarbejdelse af en storstilet plan for offentlige og private investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtige langsigtede offentlige investeringer i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer og energiforsyningsproblemet; opfordrer derfor Kommissionen til at øge koordineringen af planlægningen og finansieringen af energieffektivitet og vedvarende energi, navnlig grøn brint; opfordrer til en hurtig udfasning af subsidier til fossile brændstoffer;

12.

gentager, at Kommissionen skønner, at der er behov for årlige offentlige ekstrainvesteringer på et trecifret milliardbeløb (9) med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling, den grønne, retfærdige omstilling og den økonomiske og sociale genopretning; understreger derfor, at et øget investeringsniveau skal stabiliseres og konvergeres i opadgående retning i EU i mange år frem;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre offentlige investeringer og finansiel støtte, herunder offentlig finansiel støtte til virksomheder, der ydes inden for rammerne af fleksibiliseringen af statsstøttereglerne, betinget af relevante krav knyttet til offentlige politiske mål, navnlig sociale, miljømæssige og finansielle krav, som støttemodtagerne bør opfylde, så længe de modtager offentlig støtte, samtidig med at der sikres fair og åben konkurrence baseret på lige grundvilkår mellem vores virksomheder og respekt for de grundlæggende principper, som vores indre marked er baseret på;

14.

påpeger, at det for at kunne holde fattigdomsraterne nede er afgørende at afbøde virkningerne af stigninger i energipriserne for sårbare husstande; opfordrer medlemsstaterne til at være effektive og målrettede, når det kommer til deres øgede sociale udgifter, herunder indkomststøtte, til at afbøde virkningerne af de stigende energipriser, navnlig for lavindkomsthusstande, og ved finansieringen af offentlige politikker til højnelse af energieffektiviteten og udbredelsen af vedvarende energi; understreger, at lønstigninger bør tage højde for den langsigtede inflation og produktivitetsvækst for at opretholde husstandenes købekraft;

15.

tilslutter sig Rådets opfordring til Kommissionen om at forelægge forslag, der effektivt afhjælper problemet med uforholdsmæssigt høje elpriser, samtidig med at det indre markeds integritet bevares; minder om de nuværende muligheder på kort sigt, som Kommissionen har fremlagt (direkte støtte til forbrugerne gennem vouchers, afgiftsnedsættelser eller gennem en »aggregeringsmodel/enkelt køber«, statsstøtte, beskatning, prislofter, reguleringsforanstaltninger såsom differencekontrakter) med henblik på at mindske konsekvenserne af de usædvanligt høje priser for borgere og virksomheder, samtidig med at den afsmittende virkning på elmarkederne imødegås; er bekymret over potentielt markedsmisbrug; opfordrer Kommissionen til at vurdere gasprisernes indvirkning på elmarkedets funktion, navnlig på gasprisens afgørende rolle for den endelige pris;

16.

er dybt bekymret over konsekvenserne af den russiske krig mod Ukraine for EU's fødevaresikkerhed; understreger det presserende behov for at styrke EU's tilgang til fødevaresikkerhed og om nødvendigt øge den bæredygtige produktionskapacitet med henblik på at mindske EU's fødevaresystems generelle afhængighed og opbygge øget modstandsdygtighed i fødevareforsyningskæden; påpeger den store indvirkning på landbrugsfødevaresektoren som følge af den kraftige stigning i produktionsomkostningerne, som beskrevet i Parlamentets beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine; advarer om, at de eksportrestriktioner, som mange lande har bebudet, kan føre til prisstigninger, destabilisere markederne, bidrage til sult og give næring til spekulativ praksis;

Integration af personer, der midlertidigt er fordrevet fra Ukraine

17.

understreger, at krigen i Ukraine og den efterfølgende stigning i leveomkostninger og risiko for arbejdsløshed yderligere kan forværre situationen for familier, flygtninge, kvinder, børn truet af fattigdom og social inklusion eller med behov for adgang til kyndig pleje, hvis der ikke gennemføres passende supplerende beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere deres indsats på gennemførelsen af den europæiske børnegaranti ved at sikre adgang til gratis kvalitetstjenester for børn, der flygter fra Ukraine, på lige fod med EU-jævnaldrende i værtslandene og til hurtigst muligt at øge finansieringen af den europæiske børnegaranti med et passende budget;

18.

mener, at adgang til uindskrænket sundhedspleje for alle, navnlig kvinder og børn, der er ofre for krigsforbrydelser, og som er flygtninge i EU, skal garanteres i alle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe midlertidigt fordrevne kvinder fra Ukraine ved at garantere universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje af god kvalitet og uden forskelsbehandling, tvang eller overgreb, og til at afklare spørgsmålet om retslige klagemuligheder og forebygge krænkelse af disse personers menneskerettigheder; glæder sig over Kommissionens meddelelse om 1,5 mio. EUR til et særligt projekt til støtte for De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) med henblik på at bistå kvinder og piger i Ukraine ved at levere seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på situationen for uledsagede mindreårige børn, børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, og børn i institutionel pleje fra Ukraine for at sikre, at deres umiddelbare behov opfyldes, at de identificeres og spores på passende vis, og at data udveksles mellem medlemsstaterne med henblik på at genforene dem med deres familier eller senere reintegrere dem i det ukrainske samfund, samtidig med at de sikres beskyttelse mod misbrug og menneskehandel, navnlig for så vidt angår unge kvinder og piger;

20.

fremhæver, at covid-19-krisen har vist, at migrantarbejdstagere yder et afgørende bidrag til at støtte de europæiske økonomier; advarer imidlertid om, at migrantarbejdstagere meget ofte oplever dårlige arbejds- og levevilkår, manglende social beskyttelse, nægtes foreningsfrihed og arbejdstagerrettigheder, forskelsbehandles og oplever fremmedhad, og er bekymret over de indberettede tilfælde af udbytning af ukrainske arbejdstageres arbejdskraft; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere disse sager og sikre, at ukrainske arbejdstagere er beskyttet og at deres integration sker under behørig iagttagelse af loven, lighed og ikkeforskelsbehandling; mener, at fagforeninger og civilsamfundsorganisationer i hele EU også skal støttes i deres indsats for at beskytte flygtninges grundlæggende arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder og i at organisere dem fagligt, optage dem i fagforeninger og styrke deres rettighedsmæssige stilling;

21.

opfordrer Kommissionen til også at yde finansiel bistand til medlemsstater, der overholder reglerne for modtagelse og den sociale og beskæftigelsesmæssige integration af flygtninge, herunder med hensyn til plejetjenester, boliger, fødevarer, materiel bistand, uddannelsesprogrammer og offentlige arbejdsformidlinger; understreger behovet for at tilbyde specialiseret beskyttelse og pleje til personer med handicap, der kommer fra Ukraine; opfordrer medlemsstaterne til at støtte nationale myndigheder, modtagelses-, uddannelses- og beskæftigelsescentre, NGO'er og velgørende organisationer i anvendelsen af EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler;

22.

påpeger, at Europas psykiatriske sundhedssystemer bør finansieres bedre, og det kan være en udfordring for den brede befolkning at få adgang til pleje, og at denne bør forbedres; påpeger, at det er en endnu større udfordring for flygtninge og andre migranter; mener, at det vil være afgørende, at der sker en betydelig forøgelse af finansieringen til de psykiatriske behandlingssystemer for at hjælpe flygtninge med at håndtere traumer, i kombination med ikke-kliniske tilgange i partnerskab med skoler, lokalsamfundsbaserede organisationer m.fl.;

En ny pakke om modstandsdygtighed for Europa

En pakke om social modstandsdygtighed for borgerne

23.

understreger, at det forventes, at den økonomiske og sociale situation i EU vil blive yderligere forværret i de kommende måneder og vil blive skærpet på grund af en kombination af endnu højere energipriser og således højere omkostninger til opvarmning og en højere inflation for andre varer og tjenester; gentager, at der fortsat bør holdes øje med sundhedsrelaterede risici; mener, at det vil være vigtigt for EU at foregribe dette og indføre en politisk ramme og konkrete initiativer for medlemsstaterne, der bør være målrettet til at støtte til de mest sårbare befolkningsgrupper inden sommeren 2022; tilslutter sig Rådets opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om med henblik på næste vintersæson hurtigst muligt at etablere de nødvendige solidaritets- og kompensationsmekanismer og til at samarbejde om fælles foranstaltninger;

24.

opfordrer til, at der etableres en midlertidig europæisk pakke om social modstandsdygtighed, der koordinerer en række foranstaltninger og midler til at styrke sociale velfærdssystemer og sociale beskyttelsessystemer i EU, herunder videreførelse og refinansiering af SURE, så længe de socioøkonomiske konsekvenser af krigen fortsat har en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet, og en social beredskabsfacilitet med øget offentlig støtte til eksisterende instrumenter, der er rettet mod de fattigste i vores samfund; opfordrer desuden til en hurtig vedtagelse af Den Sociale Klimafond; opfordrer til en styrkelse af investeringerne i sociale klimaforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at overveje en midlertidig suspension af nationale huslejeindekseringsordninger, hvor det er relevant;

25.

opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge en opfølgning af det sociale topmøde i Porto med deltagelse af EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter for at drøfte vanskelighederne i forbindelse med den ekstraordinære situation, vi står over for, med stigende inflation og dens sociale konsekvenser, navnlig hvad angår levevilkår, en retfærdig omfordeling af velstanden mellem forskellige grupper i samfundet og anstændige lønninger, og opfordrer den til at arbejde på at ajourføre handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre, at planens mål opfyldes ved om nødvendigt at vedtage yderligere forslag og/eller finansielle midler;

26.

fremhæver, at Kommissionen vil forelægge en henstilling fra Rådet om rammer for minimumsindkomstordninger med henblik på at sikre retten til et anstændigt liv, udrydde fattigdom og håndtere spørgsmålene om tilstrækkelighed og dækning, herunder en klausul om forbud mod forringelser, da dette må anses for presserende vigtigt; minder om, at Kommissionen har anbefalet mindsteindkomstordninger i de landespecifikke henstillinger og har erklæret, at ikke alle medlemsstater har fastlagt deres over fattigdomsgrænsen; opfordrer desuden til, at der vedtages tilskudsordninger, der kan sikre kvalifikationer til alle økonomisk trængte mennesker, der ønsker at deltage i erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, ved at dække uddannelsesudgifter og essentielle behov;

27.

minder om, at unge er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-krisen med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og mental trivsel; er bekymret over, at de økonomiske konsekvenser af den nuværende krise som følge af den russiske aggression i Ukraine risikerer at gøre mange flere unge arbejdsløse i Europa med langvarige socioøkonomiske konsekvenser til følge;

28.

minder om, at retten til en passende levestandard, herunder bolig, er medtaget i verdenserklæringen om menneskerettigheder; advarer om, at boligmarkedet i Europa vil blive sat under endnu større pres, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod at sikre adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger for alle gennem nationale planer for boliger til overkommelige priser, der indgår i de nationale reformprogrammer; glæder sig i denne forbindelse over den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed;

29.

advarer om konsekvenserne af den igangværende krig for globale fødevareforsyningskæder og fødevarepriser og konsekvenserne for købekraften; fremhæver i lyset af stigningen i fødevarepriserne den vedtagne øgede minimumstildeling til foranstaltninger til social inklusion i den nye ESF+ samt de 3 % herudover til foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, og opfordrer medlemsstaterne til at tildele mere end de minimumsbeløb, der kræves i overensstemmelse med ESF+;

Økonomisk hjælpepakke for virksomheder

30.

gentager sine opfordringer til en samordnet EU-indsats til håndtering af de økonomiske og sociale konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine og af de pålagte sanktioner; foreslår, at der oprettes en økonomisk hjælpepakke for virksomheder, herunder med økonomiske, budgetmæssige og lovgivningsmæssige elementer, til SMV'er og offentlige investeringer, uden at det går ud over EU's klimamål for 2030 og 2050; mener, at en sådan pakke som minimum bør omfatte:

a)

at Kommissionen fremlægger en analyse, der identificerer de sektorer, der er mest berørt af den kumulative virkning af højere energi- og råvarepriser og virkningerne af krigen i overensstemmelse med målene for bedre regulering

b)

øget støtte til virksomheder i sådanne sektorer ved at sikre en fleksibel anvendelse af statsstøttereglerne og samtidig sikre fair konkurrence med forbehold af relevante bindende bæredygtighedskrav, der er integreret i virksomhedernes forretningsmodeller, såsom forbud mod kollektive afskedigelser, øget energieffektivitet, yderligere brug af vedvarende energi og mål for nedbringelse af anvendelsen af nye råmaterialer

c)

vedtagelse af en diversificeringsstrategi for at sikre en pålidelig forsyning med råvarer og kritiske råstoffer såsom sjældne jordartsmetaller, samt sikring af bæredygtige forsyningskæder i overensstemmelse med Parisaftalen

d)

sikring af energiuafhængighed fra russiske forsyninger og mere strategisk autonomi ved at opgradere og sikre store investeringer i EU's energiinfrastruktur, herunder i sammenkoblinger og grænseoverskridende infrastruktur, produktion af vedvarende energi og energieffektivitet

e)

forhøjelse af EU-garantien i InvestEU-programmet for at booste investeringer til støtte for europæiske SMV'er, herunder med henblik på kapitalstøtte, og at der oprettes et særligt vindue for virksomheder, der er berørt af konsekvenserne af krigen, og for projekter vedrørende energiuafhængighed, der støtter energi- og klimamålene i dette program, og som finansieres med nye midler;

31.

understreger Rådets nylige konklusioner, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til fortsat at gøre bedst mulig brug af statsstøtteværktøjskassen, herunder de nye midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte; understreger i denne forbindelse den fuldstændige mangel på bæredygtighed og sociale betingelser i den ramme for statsstøtte, som Kommissionen har forelagt; insisterer på, at EU-institutionerne og medlemsstaterne sikrer, at offentlig finansiel støtte til virksomheder, der har til formål at bekæmpe de økonomiske virkninger af pandemien og krigen, gøres betinget af, at finansieringen anvendes til fordel for ansatte, og at modtagervirksomhederne afstår fra at udbetale bonusser til deres ledelse, fra skatteunddragelse samt fra at udbetale udbytte eller tilbyde aktietilbagekøbsprogrammer, så længe de modtager en sådan støtte;

32.

glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens kommende vedtagelse af et nødinstrument for det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med en sådan rammelovgivning at indføre stresstest af virksomheders modstandsdygtighed i lighed med stresstestene for finansielle institutioner, som kan kortlægge, vurdere og give mulige svar på deres risici i forsyningskæden, herunder eksterne virkninger samt sociale, miljømæssige og politiske risici;

33.

minder om betydningen af et velfungerende indre marked som rygraden i EU's økonomi; understreger, at den russiske invasion af Ukraine har fremhævet en række udfordringer for EU's modstandsdygtighed med hensyn til udbud og efterspørgsel, hvilket påvirker dets industrier og fragmenterer det indre marked; anmoder Kommissionen om at fremsætte nye forslag for at tilskynde private aktører til at investere i EU og navnlig til at styrke det indre marked for tjenesteydelser, gøre fremskridt med kapitalmarkedsunionen og bankunionen og gøre brug af nye former for offentlig-private partnerskaber, hvor staten påtager sig begrænsede finansieringsrisici for at tiltrække flere private investeringsaktiviteter såsom covid-19-støtteordningerne for SMV'er;

Styrkelse af EU's handleevne

34.

fremhæver, at europæiske borgere fandt, at EU i sin reaktion på coronakrisen beskyttede dem og åbnede perspektiver, navnlig gennem oprettelsen af SURE-programmet og NextGenerationEU (NGEU); understreger, at hverken NGEU-fonden, dens genopretnings- og resilienskomponent eller fleksibiliteten under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er tilstrækkelige til fuldt ud at dække de finansielle behov, der er opstået som følge af krigen i Ukraine; minder om, at disse instrumenter ikke var udformet eller udmålt med henblik på at imødegå de nye vanskeligheder opstået som følge af den russiske aggression og invasion og samtidig opretholde investeringer i EU's programmer og politikker, herunder vigtige prioriteter såsom den retfærdige, grønne og digitale omstilling;

35.

opfordrer Kommissionen til at gøre optimal brug af de eksisterende finansieringsmuligheder, fleksibilitet og andre bestemmelser i FFR-forordningen og finansforordningen; er imidlertid overbevist om, at der er behov for yderligere fleksibilitet i EU-budgettet, herunder mulighed for fuld udnyttelse af frigørelsesbeløb, for at kunne reagere på uforudsete og presserende behov; opfordrer Kommissionen til at foretage en dybdegående undersøgelse af, hvordan den nuværende FFR fungerer, og til dernæst at fremlægge et lovforslag om en omfattende revision af FFR så snart som muligt og senest i første kvartal af 2023; forventer, at en sådan revision vil tage højde for de langsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine og for de trufne nødforanstaltninger;

36.

minder om, at det er rede til at mobilisere alle tilgængelige EU-budgetinstrumenter med henblik på at yde den mest robuste finansielle støtte mulig til flygtninge fra krigen i Ukraine, og advarer om, at en sådan mobilisering ikke bør være til skade for eksisterende programmer og foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at indkredse yderligere ikke-tildelte ressourcer, navnlig fra tidligere programmeringsrunder, som kan afsættes til støtte til Ukraine og håndtering af krigens følger;

37.

glæder sig over Kommissionens udkast til en plan i det nye program REPowerEU om at gøre Europa uafhængigt af russiske fossile brændstoffer længe før 2030, begyndende med gas, i lyset af Ruslands invasion af Ukraine; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan dette program kan anvendes sammen med de nationale genopretnings- og resiliensplaner til at fremme investeringer i energiomstillingen, herunder til finansiering af multinationale projekter inden for energisikkerhed;

38.

opfordrer til en hurtig gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig på energiområdet, både på nationalt og europæisk plan; er af den faste overbevisning, at dette bør øge EU's strategiske autonomi;

39.

minder om, at der stadig er over 200 mia. EUR i lån til rådighed, der ikke er blevet brugt; opfordrer derfor medlemsstaterne til i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten at anvende lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der ikke er anmodet om, til at dække de aktuelle negative økonomiske og sociale omkostninger som følge af krigen;

40.

noterer sig IMF's konklusioner om, at finanspolitikken er bedre egnet til at håndtere nye chok end pengepolitikken, og at det bør gøres muligt for automatiske finanspolitiske stabilisatorer at fungere frit, samtidig med at der bør afsættes yderligere udgifter til bl.a. humanitær bistand til flygtninge og til overførsler til lavindkomsthusstande samt til målrettet støtte til sårbare, men levedygtige virksomheder;

41.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om de finanspolitiske retningslinjer for 2023 (10) og dens opfordring til at opretholde en støttende finanspolitik og samtidig være klar til at kunne reagere på den økonomiske udvikling; forventer, at Kommissionen fremlægger en række finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på økonomiske slag og den markant stigende fattigdom; forventer desuden i denne henseende, at den generelle undtagelsesklausul forbliver aktiveret, så længe der er grundlag herfor; mener, at en tilbagevenden til de finanspolitiske regler under de nuværende omstændigheder kan få utilsigtede konsekvenser for EU's økonomi og for medlemsstaternes evne til at modstå den nuværende krise;

42.

benytter lejligheden til, her midt i de igangværende globale geopolitiske fortrædeligheder såsom coronapandemien og den russiske invasion af Ukraine, at genoverveje EU's økonomiske styring med henblik på at øge Unionens modstandskraft over for slag og kriser samt styrke dens sociale og energimæssige dimension; opfordrer Kommissionen til at modernisere den omfattende økonomisk-politiske reaktion på den nuværende krise for effektivt at tackle økonomiske og sociale uligheder på baggrund af enorme investeringsbehov;

43.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en revision af EU's finanspolitiske regler; bemærker, at revisionen af rammerne for økonomisk styring skal tage hensyn til konsekvenserne af pandemien, krigen og konsekvenserne for energiomstillingen;

44.

opfordrer til, at der oprettes en ny, målrettet EU-fond (en fond for strategisk autonomi for Europa) til finansiering af grænseoverskridende energiinfrastruktur, for således at undgå fastlåsningsvirkninger på fossile brændstoffer, og produktion af vedvarende energi og energieffektivitet, der styrker bestræbelserne i retning af den europæiske grønne pagt, såvel som cybersikkerhed, industriel konkurrenceevne, den cirkulære økonomi, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling, og dermed sikrer Europas autonomi og beskytter velfungerende offentlige tjenesteydelser i de kommende årtier; fastholder, at enhver sådan ny fond bør oprettes efter den almindelige lovgivningsprocedure og fungere under fuldt tilsyn af Europa-Parlamentet og direkte forvaltning af Kommissionen; understreger, at det samlede beløb bør fastsættes på grundlag af en klar vurdering af omkostninger og investeringsmangler; anmoder om, at det hele baseres på erfaringerne fra NGEU;

45.

understreger, at der sideløbende hermed er behov for yderligere nye egne indtægter for som minimum at dække NGEU's tilbagebetalingsomkostninger (hovedstol og renter) og sikre en bæredygtig finansiering af EU-budgettet på lang sigt for at undgå, at nye EU-prioriteter finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; er fast besluttet på nøje at overvåge gennemførelsen af den aftalte og retligt bindende køreplan for egne indtægter fra december 2020; opfordrer indtrængende Rådet til at fremskynde forhandlingerne om den første kurv af EU's egne indtægter, som omfatter indtægter fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen, emissionshandelssystemet og en andel af overskuddet for de største og mest rentable multinationale selskaber med henblik på at nå frem til en aftale inden afslutningen af budgetproceduren for 2023; gentager sit krav om uden yderligere forsinkelse at indføre den anden kurv af nye egne indtægter, herunder en afgift på finansielle transaktioner, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag inden december 2023; fremhæver behovet for at træffe yderligere foranstaltninger, hvis de foreslåede nye egne indtægter ikke bliver vedtaget eller ikke vil generere det forventede indtægtsniveau for EU-budgettet; påpeger betydningen af den regelmæssige dialog om egne indtægter mellem de tre institutioner i denne henseende;

46.

fremhæver, som understreget af Det Europæiske Råd, at midlertidig beskatning af eller lovgivningsmæssige indgreb over for uventede fortjenester kunne være en kilde til national offentlig finansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne udformningen af ordningerne for beskatning af uventet fortjeneste eller andre lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at anvende dem til at afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af krigen i Ukraine;

47.

fremhæver det presserende behov for en hurtig gennemførelse af OECD's søjle II-aftale om effektiv minimumsbeskatning i tilgift til gennemførelsen af søjle 1, idet der sættes fokus på en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene med hensyn til de største multinationale selskaber, herunder dem i den digitale sektor (11);

48.

gentager, at det haster med at bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning gennem yderligere reformer, herunder i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger; opfordrer Rådet til at nå til enighed om Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (12) og til, at direktivet fastsætter regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål (13) efter Parlamentets udtalelse;

49.

glæder sig over den gennemførlighedsundersøgelse, som Kommissionen har anmodet om vedrørende et EU-register over aktiver som følge af en specifik anmodning fra Parlamentet; bemærker, at en sådan ordning kunne give myndighederne rettidig adgang til oplysninger om ejerskab af aktiver og varer af høj værdi i hele EU og derved effektivt dæmme op for forsøg på at omgå målrettede finansielle sanktioner samt bekæmpe hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skattesvig; mener desuden, at Kommissionen bør anmode jurisdiktioner uden for EU om at offentliggøre oplysninger om ejerskab af aktiver for personer og enheder, der er omfattet af sanktioner i deres jurisdiktion;

50.

gentager sin opfordring til at lukke eksisterende smuthuller, der gør det muligt at skjule fordelagtige ejerskabsstrukturer, inden for rammerne af forhandlingerne om lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og til at sikre, at alle aktiver i EU, der ejes af russiske oligarker på EU-listen, konfiskeres i overensstemmelse med EU's retlige rammer; anerkender det arbejde, der udføres af Kommissionens Freeze og Seize-taskforce i denne forbindelse;

o

o o

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0121.

(2)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0099.

(3)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0206.

(4)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(5)  EUT C 99 af 1.3.2022, s. 191.

(6)  Kommissionens forslag af 24. november 2021 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2021)0743).

(7)  https://www.iea.org/reports/a-10-point-plan-to-reduce-the-european-unions-reliance-on-russian-natural-gas

(8)  Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (COM(2022)0108),

(9)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 om identifikation af Europas genopretningsbehov (SWD(2020)0098), s. 16.

(10)  Kommissionens meddelelse af 2. marts 2022 om finanspolitiske retningslinjer for 2023 (COM(2022)0085).

(11)  Se svaret fra kommissær Gentiloni den 15. februar 2022 som svar på skriftlig forespørgsel E-005563/2021 om medlemsstaternes og EU's skatteindtægter efter OECD-aftalen.

(12)  Kommissionens forslag af 14. juli 2021 til Rådets direktiv om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (COM(2021)0563.

(13)  Kommissionens forslag af 22. december 2021 til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål (COM(2021)0565).