P9_TA(2022)0137

Forfølgelse af mindretal på grund af tro eller religion

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om forfølgelse af mindretal på grund af tro eller religion (2021/2055(INI))

(2022/C 465/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 18 og 26 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til artikel 2, 4, 18, 24, 26 og 27 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—	der henviser til artikel 2 og 13 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

—	der henviser til artikel 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 10, 14, 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 9 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 2 i den første protokol hertil og artikel 12 i protokol nr. 12 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—	der henviser til FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab,

—	der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—	der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings erklæring af 25. november 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings erklæring af 18. december 1992 vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter,

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 24. marts 2011 om bekæmpelse af intolerance, negativ stereotypering og stigmatisering af samt forskelsbehandling af, tilskyndelse til vold eller vold mod personer på grundlag af religion eller tro,

—	der henviser til Rabat-handlingsplanen af 5. oktober 2012 om forbud mod fortalervirksomhed for nationalt, racemæssigt eller religiøst had, der udgør tilskyndelse til diskriminering, fjendtlighed eller vold,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold, som blev vedtaget den 28. maj 2019,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 21. januar 2021 om fremme af en fredskultur og tolerance til at beskytte religiøse steder,

—	der henviser til rapporterne af 15. juli 2019 og 3. marts 2021 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål til FN's Menneskerettighedsråd, der navnlig omhandler begrebet »mindretal« og de udbredte udfald mod mindretal gennem hadefuld tale på de sociale medier,

—

der henviser til rapporten af 12. oktober 2020 fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, der omhandler betydningen af at sikre religions- og trosfrihed for alle med henblik på en vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og hvordan personer, der tilhører religiøse og trosmæssige mindretal, er i fare for at blive »ladt i stikken«,

—	der henviser til årsrapporten af 28. december 2020 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter,

—	der henviser til Marrakech-erklæringen af 27. januar 2016 om religiøse mindretals rettigheder i samfund med overvejende flertal af muslimer,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2009 om religions- og trosfrihed,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, forskelsbehandling og vold på grund af religions- og trosfrihed,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. februar 2021 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2020,

—	der henviser til EU-retningslinjerne af 24. juni 2013 vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

—	der henviser til EU's retningslinjer af 18. marts 2019 vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil,

—	der henviser til rapporterne fra EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU,

—	der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-24, der skal finansieres under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (COM(2018)0460) og til det ændrede forslag herom (COM(2020)0459),

—	der henviser til tildelingen af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed til Raif Badawi i 2015, Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar i 2016 og Ilham Tohti i 2019,

—	der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret forskelsbehandling (1), særlig punkt 6 heri om religion som en tværsektoriel faktor i forbindelse med forskelsbehandling og misbrug,

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU (2),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte »ISIS/Daesh« (3),

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab (4),

—	der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om situationen i Syrien (5),

—

der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2018 om vilkårlig massetilbageholdelse af uygurer og kasakhere i den autonome region Xinjiang Uyghur (6), af 18. april 2019 om Kina, navnlig situationen for religiøse og etniske mindretal (7), af 19. december 2019 om uygurernes situation i Kina (China Cables) (8) og af 17. december 2020 om tvangsarbejde og situationen for uygurerne i den autonome region Xinjiang Uyghur (9),

—	der henviser til sine beslutninger af 7. juli (10) og 15. december 2016 (11), 14. september (12) og 14. december 2017 (13) og 19. september 2019 (14) om Myanmar og situationen for rohingyafolket,

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om situationen for så vidt angår frihedsrettighederne i Algeriet (15) og af 26. november 2020 om den stadig forværrede menneskerettighedssituation i Algeriet, navnlig sagen om journalisten Khaled Drareni (16),

—	der henviser til sin beslutning af 19. december 2019 om krænkelser af menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, i Burkina Faso (17),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om Nigeria, navnlig de seneste terrorangreb (18),

—

der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel (19), og hvori sagen om Asia Bibi også nævnes, den 14. april 2016 om Pakistan, navnlig angrebet i Lahore (20), og den 13. december 2018 om Iran, navnlig sagen om Nasrin Sotoudeh (21),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om de udenrigspolitiske konsekvenser af covid-19-udbruddet (22),

—	der henviser til sin henstilling af 29. april 2021 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbindelserne mellem EU og Indien (23),

—	der henviser til sin henstilling af 9. juni 2021 til Rådet om den 75. og 76. samling i FN's Generalforsamling (24),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2018 (25), særlig punkt 42, 43 og 45,

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om menneskerettigheder og demokrati i verden og EU's politik på området — årsberetning 2019 (26), særlig punkt 103, 104, 106 og 107,

—	der henviser til aktiviteterne i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om religions- og trosfrihed og religiøs tolerance,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0071/2022),

A.	der henviser til, at FN's menneskerettighedstraktater sammen med international lovgivning og EU-lovgivning fastsætter standarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, som en integreret del af menneskerettighederne;

der henviser til, at retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed omfatter frihed til at vælge, hvad det vil tro eller ikke tro, friheden til at stifte, tilslutte sig, ændre eller opgive en religion eller tro uden nogen begrænsninger og friheden til enten individuelt eller inden for et samfund og enten privat eller offentligt at give udtryk for sin religion eller tro med hensyn til gudstjeneste, undervisning, praksis og overholdelse; der henviser til, at denne frihed også indebærer, at religiøse, sekulære og konfessionsløse organisationer har ret til at have anerkendt status som juridisk person; der henviser til, at religions- og trosfrihed også omfatter retten til at udtrykke kritiske eller satirisk meninger om religioner og religiøse myndigheder som et legitimt udtryk for tanke- eller kunstnerisk frihed;

C.	der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i TEU fremmer og forsvarer respekten for den menneskelige værdighed og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed som en del af de ledende principper i dets udenrigspolitik;

D.	der henviser til, at religions- og trosfriheden krænkes i en lang række af verdens lande; der henviser til, at et stort antal mennesker lever i lande, der påtvinger eller tolererer alvorlige krænkelser af tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed;

der henviser til, at forskelsbehandling og forfølgelse af mindretal på grund af tro eller religion praktiseres af forskellige aktører — hvad enten det er stater eller ikkestatslige aktører eller en kombination af begge — og kan antage forskellige former, såsom drab, tortur, fysiske angreb, massefængsling, vilkårlige anholdelser, tvangsforsvinding, henrettelse uden rettergang, tvang, tvangskonvertering, kidnapning, tidligt ægteskab og tvangsægteskab, kønsbestemt vold, voldtægt, fysisk og psykisk mishandling, påtvungen fødselskontrol og abort, tvangsarbejde og tvangsfordrivelse, menneskesmugling, trusler, udelukkelse, diskriminerende og uretfærdig behandling, chikane, ekspropriation, begrænsning af adgangen til statsborgerskab, hverv, der kræver valg, beskæftigelse, uddannelse, sundheds- og administrationstjenester, ødelæggelse af religiøse steder, kirkegårde og kulturarv samt hadefuld tale online og offline;

der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret forfølgelse og vold mod trosmindretal eller religiøse mindretal i nogle lande; der endvidere henviser til, at sundhedskrisen har givet nogle lande et påskud til at vedtage forfølgelsesforanstaltninger til formål, der ikke vedrører pandemien; der henviser til, at trosmindretal eller religiøse mindretal er blevet særligt sårbare over for covid-19-infektioner og -dødsfald på grund af ulige adgang til passende lægebehandling;

der henviser til, at kvinder, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, er særligt udsatte for øget forskelsbehandling og vold, begge dele er forbundet med intersektionelle faktorer såsom køn, religion, kaste, etnisk baggrund, magtmæssig ubalance og patriarkater og er i nogle tilfælde begrundet i holdninger vedrørende religion eller tro; der henviser til, at de står over for flere vanskeligheder med hensyn til at udøve deres ret til at forlade et religiøst eller trossamfund på grund af manglende social eller økonomisk uafhængighed, trusler om vold eller tab af forældremyndighed over deres børn;

der henviser til, at kønsbaseret vold og forskelsbehandling, der er baseret på religiøse begrundelser, fortsat består; der henviser til, at kvinder og LGBTIQ+ personer fortsat udsættes for forskelsbehandling og vold begået af både statslige og ikkestatslige aktører i religionens navn; der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder abort, forbydes af både statslige og ikke-statslige aktører;

I.	der henviser til, at enhver forfølgelse på grund af religion eller tro fortjener den største fordømmelse og hurtige reaktioner fra nationale regeringer og internationale aktører;

der henviser til, at praksis vedrørende oprindelige folks tro eller religioner er en del af et folks kulturelle identitet; der henviser til, at oprindelige folk har ret til at fremme, udvikle og opretholde deres institutionelle strukturer og særlige skikke, åndelighed, traditioner, procedurer og praksis i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

der henviser til, at religiøse mindretal i næsten alle regioner i verden synes at være i fare for at blive udpeget som »terrorgrupper« og for at få anholdt medlemmer på grundlag af anklager om »ekstremisme« eller »ulovlige aktiviteter«; der henviser til, at nogle regeringer anvender nationale sikkerhedskrav og terrorbekæmpelsesforanstaltninger til at kriminalisere medlemskab af eller aktiviteter i visse religiøse grupper eller trosgrupper; der henviser til, at sådanne tilgange i alvorlig grad undergraver udøvelsen af retten til religions- og trosfrihed;

der henviser til, at trosmindretal eller religiøse mindretal ofte mangler tilstrækkelig national repræsentation; der henviser til, at lovgivningen ofte udelukker disse mindretals behov og interesser, idet lokale regeringer anvender en række udenretslige foranstaltninger til at forfølge, delegitimere eller stigmatisere disse mindretal;

der henviser til, at angreb på kulturarven i talrige konflikter og kriser rundt om i verden har været et instrument til symbolsk vold og politisering af kulturarven; der henviser til, at de religiøse aspekter af disse konflikter har bidraget direkte til humanitære kriser, fordrivelse, migration og krænkelse af religiøse og kulturelle rettigheder og den menneskelige værdighed; der henviser til, at disse konflikter og kriser kan polarisere samfund, lande, regioner, etniske grupper og samfund og øge risikoen for voldelige konflikter; der henviser til, at ødelæggelse og plyndring af kulturarven derfor kan være et krigsvåben og et advarselstegn på fremtidige massegrusomheder; der endvidere henviser til, at denne ødelæggelse og plyndring udgør store hindringer for dialog, fred og forsoning;

der henviser til, at ødelæggelsen af kulturarven gør samfund, navnlig religiøse samfund, sårbare, da de fratages en vigtig del af deres identitet; der henviser til, at ekstremistiske grupper og andre parter i konflikter nemt kan sprede deres indflydelse i områder, hvor identiteter og social samhørighed er blevet svækket, og splittelsen i lokalsamfundene er blevet styrket;

O.	der henviser til, at gerningsmændene i tilfælde af internationale forbrydelser baseret på religion eller tro har nydt godt af straffrihed med visse mindre undtagelser, og at grusomheder derfor har været i stand til at fortsætte;

P.	der henviser til, at stater og offentlige myndigheder i overensstemmelse med FN's konvention om folkedrab fra 1948 er forpligtet til ikke blot at straffe gerningsmændene til folkedrab, men også at forebygge sådanne forbrydelser i første omgang;

bekræfter sit vedholdende engagement i at fremme og beskytte rettighederne for personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal overalt i verden, herunder deres ret til at antage, ændre, vælge, give udtryk for, udøve eller forlade deres tro eller religion, under overholdelse af principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling; fordømmer på det kraftigste al forfølgelse, vold, tilskyndelse til vold og terrorhandlinger rettet mod ethvert mindretal på grund af tro eller religion eller mangel herpå; understreger, at krænkelser af disse menneskerettigheder i nogle tilfælde kan udgøre folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden; fordømmer nægtelsen af eller bestræbelserne på at minimere sådanne krænkelser og bekræfter på ny sine tilsagn om at udrydde dem og sin støtte til ofrene;

understreger, at staterne har det primære ansvar for at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, herunder deres ret til at udøve deres religion eller tro og deres ret til ikke at tro frit, og for at beskytte dem mod krænkelser af disse rettigheder, navnlig forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

er af den opfattelse, at det — uanset deres tro, religion, tanke eller samvittighed — er afgørende at fremme og sikre inddragelse af alle borgere i deres samfund og i det politiske, socioøkonomiske og kulturelle liv samt sikre, at deres værdighed, statsborgerskab, individuelle rettigheder og frihed respekteres;

understreger, at tanke-, samvittigheds-, tros- og religionsfrihed, herunder retten til at dyrke, observere, praktisere og undervise, friheden til at tro eller ikke tro, friheden til at antage teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi er menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten; understreger, at fremme og beskyttelse af disse rettigheder har bidraget til at fremme menneskerettigheder og demokrati i en række sammenhænge, herunder i undertrykkende miljøer; anerkender, at krænkelser af disse rettigheder ofte forværrer eller giver anledning til intolerance, som ofte udgør tidlige indikatorer for potentiel vold og konflikt;

minder om, at bekæmpelse af forskelsbehandling af alle mindretal uanset deres traditioner, tro eller religion og fremme og beskyttelse af deres rettigheder i høj grad bidrager til social og politisk stabilitet, fattigdomsbekæmpelse, demokratisk regeringsførelse og konfliktforebyggelse;

understreger, at forfølgelsen af mindretal på grund af tro eller religion ofte hænger sammen med andre særlige årsager, navnlig dem, der er knyttet til national eller etnisk oprindelse, køn eller kaste; fremhæver de tilfælde, hvor trosretninger eller religiøse grupper udsættes for forfølgelse, herunder når de har en stærk tilstedeværelse på en stats territorium eller ikke befinder sig i et demografisk mindretal, men befinder sig i en sårbar situation, der gør dem lette mål for vold og undertrykkelse; fremhæver også, at konvertere, der forlader en majoritetstro, kan opleve alvorlige krænkelser af deres menneskerettigheder, herunder fængsling, tvungen skilsmisse, bortførelse, fysisk vold og mord;

er dybt bekymret over det høje niveau af tvang, diskrimination, chikane, chikane, vold og undertrykkelse af personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, som et globalt fænomen, der forstærkes i visse regioner; bemærker, at den berører mange religiøse samfund, såsom buddhisme, kristendom, hinduisme, islam og judaisme blandt andre religioner, samt grupper af mennesker, der er ateister, humanister eller agnostikere, eller som ikke identificerer sig med nogen tro eller religion;

beklager dybt, at ikke-religiøse, sekulære og humanistiske organisationer i stigende grad oplever forfølgelse, herunder en hidtil uset bølge af provokationer, had og drab, i en række lande verden over; fordømmer, at utallige enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer er under angreb for på fredelig vis at have sat spørgsmålstegn ved, kritiseret eller satiriseret over religiøse overbevisninger; understreger, at denne vedvarende krænkelse af tanke- og ytringsfriheden finder sted på tværs af geografiske og kulturelle grænser, herunder inden for EU's medlemsstater;

understreger, at gerningsmændene bag forfølgelsen omfatter autoritære regimer, regeringer, der er tilbøjelige til at give dominerende etniske eller religiøse befolkningsgrupper forrang frem for mindretal, terrororganisationer, politiske og religiøse ekstremistiske partier eller grupper, og undertiden også familiemedlemmer, venner og naboer til ofre, f.eks. når ofrene ændrer eller opgiver deres religiøse tilhørsforhold;

10.

glæder sig over den positive rolle, som visse trossamfund og trosbaserede ikkestatslige organisationer spiller i forbindelse med humanitære aktiviteter i konfliktområder, i kampen mod miljøforringelse, med hensyn til at opfordre til fred og forsoning og med hensyn til at bidrage til udvikling;

11.

anerkender, at kirker, trosbaserede organisationer og andre tros- og religionsinstitutioner og sammenslutninger spiller en væsentlig rolle i udviklingslandenes sociale struktur;

12.

understreger, at visse trosbaserede organisationer spiller en strategisk vigtig rolle med hensyn til at øve indflydelse på og påvirke medlemmerne af deres samfund med henblik på at nå frem til et standpunkt, hvor de forstår og bakker op om vigtige spørgsmål såsom hiv, seksuel og reproduktiv sundhedspleje og styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status;

13.

bemærker, at kirker og andre tros- og religionsinstitutioner samt trosbaserede organisationer ofte er de eneste leverandører af sundhedsydelser og andre sociale tjenester i fjerntliggende områder i visse udviklingslande og i konfliktramte områder;

14.

er af den opfattelse, at humanitære aktører bør uddannes i, hvad der opleves som særligt sensitivt af religiøse og trosmæssige mindretalsgrupper i de miljøer, hvortil personer er blevet fordrevet, med henblik på at kunne yde mere inklusiv bistand og beskyttelse til en række flygtningegrupper;

Håndtering af centrale udfordringer i forbindelse med forfølgelse af religiøse mindretal

15.

understreger den altafgørende betydning af at holde gerningsmændene til menneskerettighedskrænkelser mod personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, ansvarlige; understreger, at det er af afgørende betydning at foretage omfattende undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser, at sikre, at ofrene og deres familier har effektiv adgang til domstolsprøvelse og retsmidler, og at give dem passende erstatning; opfordrer EU og medlemsstaterne til hurtigst muligt at samarbejde med relevante FN-mekanismer og -komitéer til at intensivere deres undersøgelser af vedvarende menneskerettighedskrænkelser mod trosmindretal eller religiøse mindretal rundt om i verden; bekræfter i denne forbindelse sin støtte til Den Internationale Straffedomstol og understreger betydningen af dens rolle med hensyn til at retsforfølge de alvorligste forbrydelser; bemærker, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol omfatter både forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab mod grupper på grundlag af tro eller religion og etablerer en grundlæggende international retlig ramme til bekæmpelse af straffrihed; opfordrer EU og dens medlemsstater til at øge deres finansielle støtte til Den Internationale Straffedomstol og opfordrer FN's medlemsstater til at forpligte sig til at bekæmpe straffrihed i denne forbindelse gennem ratificering af Romstatutten; understreger behovet for at arbejde hen imod forebyggelse af voldshandlinger baseret på tro eller religion, navnlig internationale forbrydelser såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser; understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater indfører mekanismer, der sætter dem i stand til at overvåge tidlige advarselssignaler og risikofaktorer for internationale forbrydelser, jf. FN's analyseramme for grusomheder, analysere dem og give omfattende svar, herunder i overensstemmelse med pligten til at forebygge og straffe folkedrab;

16.

bemærker med bekymring, at de fleste tros- og religionsbaserede hadforbrydelser stadig ikke altid anmeldes og retsforfølges på verdensplan; opfordrer Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande om vedtagelse af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af hadforbrydelser og om vedtagelse af lovgivning, der er i fuld overensstemmelse med internationale standarder for ytrings-, tros- og religionsfrihed; opfordrer også regeringer til at etablere omfattende dataindsamlingssystemer om hadforbrydelser og andre diskriminerende handlinger mod tro eller religiøse samfund;

17.

opfordrer Rådet og EU's medlemsstater til at anvende sanktioner over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for eller involveret i alvorlige eller systematiske krænkelser eller overtrædelser af retten til religions- og trosfrihed, som fastsat i den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner;

18.

er forfærdet over den forværrede forfølgelse af trosmindretal eller religiøse mindretal under covid-19-pandemien; fordømmer det forhold, at personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, er blevet gjort til syndebuk, beskyldt for spredning af covid-19-virusset og er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med eller nægtet adgang til offentlig sundhedspleje, fødevarer eller humanitær bistand på grundlag af religiøse eller trosrelaterede kriterier;

19.

understreger, at leveringen af humanitær bistand skal være fri for enhver form for forskelsbehandling, og fordømmer på det kraftigste enhver forskelsbehandling på grund af religiøst tilhørsforhold i forbindelse med distributionen af humanitær bistand;

20.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende oprindelige folks rettigheder, overbevisninger og værdier og at forpligte sig til at bekæmpe den specifikke forskelsbehandling, som oprindelige folk udsættes for på grundlag af deres tro, på en omfattende måde gennem EU's optræden udadtil;

21.

er bekymret over anvendelsen af blasfemi og religiøse love, der har forrang for nationale love i nogle lande; beklager, at kvinder og piger, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, i særlig grad og i voksende omfang er blevet gjort til mål for angreb med det formål at forvolde skade på deres samfund som helhed; understreger, at de er særligt udsat for voldelige angreb, kidnapninger, voldtægt, seksuel og kønsbaseret vold, tvangskonvertering, tvangssterilisation og abort, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og tidlige ægteskaber og husarrest; fordømmer på det kraftigste alle disse menneskerettighedskrænkelser mod dem og understreger, at nedlukningsforanstaltningerne under covid-19-pandemien har gjort deres menneskerettighedssituation endnu mere usikker og yderligere begrænset deres adgang til oplysninger;

22.

fordømmer alle handlinger eller opfordringer til vold, forfølgelse, tvang og forskelsbehandling af enkeltpersoner på grund af køn eller seksuel orientering, herunder fra religiøse lederes side eller på grundlag af religiøse eller trosmæssige motiver; understreger, at forsvaret af »tradition« eller »offentlig sædelighed« under ingen omstændigheder kan være i modstrid med internationale menneskerettighedsbestemmelser, som staterne skal overholde; fremhæver navnlig forskelsbehandling inden for beskæftigelse, uddannelse, adgang til domstolsprøvelse og effektive retsmidler, boliger og sundhedspleje; udtrykker dyb bekymring over misbrug og instrumentalisering af tro eller religion til at indføre diskriminerende politikker, love, herunder straffelovgivning, eller restriktioner, der er i modstrid med og underminerer LGBTIQ-personers, kvinders og pigers rettigheder og begrænser adgangen til grundlæggende tjenester såsom uddannelse og sundhed, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, kriminaliserer abort i alle tilfælde, kriminaliserer utroskab eller fremmer religiøs praksis, der krænker menneskerettighederne; opfordrer til ophævelse af de relevante politikker, love eller restriktioner, der ofte omsættes til national lovgivning som sekulære restriktioner;

23.

fordømmer de religiøse kulter, hvis aktiviteter er rettet mod diasporasamfundene fra udviklingslande, som anvender kneb til at drage økonomisk fordel af disse migrantsamfunds sårbarhed i Europa, og som fremmer et forvredet verdensbillede, hvori homofobi, transfobi og kvindehad ofte indgår;

24.

fordømmer menneskerettighedskrænkelser, seksuelle overgreb, sekterisme og finansielle uregelmæssigheder, der begås af religiøse missioner og ledere i flere udviklingslande;

25.

fordømmer brugen af lovgivning om sikkerhed, oprør, forstyrrelse af den offentlige orden, opfordring til vold og bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme som et instrument til at forfølge eller kriminalisere personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, til at forbyde eller begrænse udøvelsen eller ytringen af deres tro eller religion, lukke religiøse steder, og at forhindre medlemsskab eller registrering af religiøse og trossammenslutninger; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge gennemførelsen af en sådan lovgivning og til konsekvent at rejse dette spørgsmål i bilaterale dialoger med de berørte regeringer; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at afvise enhver anmodning fra udenlandske myndigheder om retligt samarbejde og politisamarbejde i individuelle retssager, hvis de er baseret på en sådan lovgivning;

26.

fordømmer på det kraftigste enhver praksis med tvangstilbageholdelse i statsdrevne genopdragelseslejre, tvangsarbejde eller udnyttelse af personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, hvor målene omfatter at tvinge dem til at opgive deres religion og tilpasse sig den dominerende kultur, primærsproget eller den dominerende tankegang; fordømmer også den omfattende brug af digitale overvågningsteknologier til at overvåge, kontrollere og undertrykke personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal;

27.

beklager begrænsningerne i adgangen til juridisk dokumentation og registrering for organisationer og enkeltpersoner, der tilhører religiøse og trosmæssige mindretal, og minder om, at juridisk identitet er en ret, der skal garanteres for alle mennesker på lige fod;

28.

beklager, at myndigheder i mere end 70 lande i verden håndhæver straffelovgivningen eller søger at indføre ny lovgivning, der fastsætter straffe for blasfemi, kætteri, apostasi, forhånelse eller fornærmelse af religioner og konvertering, herunder dødsstraf; bemærker, at allerede eksisterende love anvendes uforholdsmæssigt mod personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, og skaber et klima af vold, forskelsbehandling og religiøs intolerance, som kan omfatte pøbelvold mod mindretalssamfund og ødelæggelse af religiøse steder,; opfordrer EU til at intensivere sin politiske dialog med alle berørte lande med henblik på at ophæve disse love; understreger, at EU's optræden udadtil til støtte for fremme af religions- og trosfrihed vil drage fordel af EU's og medlemsstaternes fælles indsats for at afskaffe blasfemilove i hele verden; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel ved at tage fat på sin interne situation i denne henseende;

29.

understreger behovet for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, advokater, ikke-statslige organisationer og civilsamfundsaktivister, der støtter og forsvarer dem, der forfølges på grund af tro eller religion; fordømmer anvendelsen af angivelser for blasfemi, apostasi eller andre beskyldninger baseret på religion for at slå ned på disse mennesker og organisationer i forbindelse med deres legitime aktiviteter, herunder på internettet og de sociale medier;

30.

understreger, at stater, der har obligatorisk militærtjeneste, bør give mulighed for militærnægtelse af samvittighedsgrunde, herunder på grund af religion eller tro, og sørge for en alternativ national tjeneste;

31.

mener, at manglende viden om og anerkendelse af mangfoldigheden af religioner og trosretninger for enkeltpersoner og lokalsamfund kan give næring til fordomme og stereotyper, hvilket bidrager til øgede spændinger, misforståelser, diskriminerende holdninger og manglende respekt mellem enkeltpersoner; minder om, at offentlig uddannelse, der omfatter undervisning i en bestemt religion eller tro, ikke er i overensstemmelse med retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed som anført af FN's Menneskerettighedskomité, medmindre der fastsættes ikke-diskriminerende undtagelser eller alternativer, der imødekommer de berørte personers og deres værgers ønsker;

32.

understreger betydningen af strategiske tilgange og uddannelsesinitiativer, der omfatter uddannelse og interkulturel, dialog mellem trosretninger og tværreligiøs dialog, herunder af religiøse ledere og civilsamfundsorganisationer, med henblik på at bekæmpe forfølgelse af og intolerance over for og hadefuld tale over for mindretal på grund af tro eller religion; fremhæver, at interkulturel dialoger og dialog mellem trosretninger og tværreligiøs dialog kan fungere som katalysator for udvikling af en følelse af tillid, respekt og forståelse og for opbygning af gensidig respekt og forsoning med henblik på at lære at leve sammen fredeligt og konstruktivt i en multikulturel sammenhæng;

33.

bemærker, at unge i udviklingslandene er særligt sårbare over for ekstremistiske ideologier, og at uddannelse af høj kvalitet er et af de vigtigste midler til bekæmpelse af radikalisering; bemærker, at ekstremistiske bevægelser ofte udnytter statens svage tilstedeværelse i landdistrikterne;

34.

beklager, at sociale medieplatforme og netværk i stigende grad udnyttes som rum for intimidering og tilskyndelse til had og vold; fremhæver, at trosmindretal eller religiøse mindretal fortsat udsættes for hadefuld tale online og offline fra enkeltpersoner og organiserede grupper på tværs af det politiske og religiøse spektrum, og opfordrer regeringerne til at tage hånd om og imødegå dette;

Styrkelse af EU's udenrigspolitik vedrørende menneskerettigheder og optræden udadtil for at beskytte religions- og trosfrihed for personer, der tilhører minoritetsgrupper

35.

bemærker, at stillingen som EU's særlig udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU har været ledig i mere end et år; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af effektiviteten og merværdien af den særlige udsendings holdning, at forsyne den særlige udsending med tilstrækkelige ressourcer og på passende vis at støtte funktionens institutionelle mandat, kapacitet og opgaver; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre gennemsigtighed i den særlige udsendings udnævnelse, mandat, aktiviteter og rapporteringsforpligtelser; understreger, at den særlige udsendings opgaver bør fokusere på at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og retten til utro, apostasi og til ateistiske synspunkter, også under hensyntagen til situationen for ikke-troende, der er i fare; anbefaler, at den særlige udsending arbejder tæt sammen og supplerer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM);

36.

opfordrer Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-medlemsstaterne til at behandle forfølgelse baseret på tro eller religion som en af prioriteterne i EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet i overensstemmelse med EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024; understreger, at der er behov for en tilgang i flere lag og med flere aktører for at beskytte og fremme religions- og trosfrihed, der omfatter menneskerettigheder, dialog, mægling og konfliktløsning og forebyggelse i samarbejde med flere statslige og ikkestatslige aktører såsom trosbaserede organisationer, religiøse ledere, ikketroende grupper, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer til øget samarbejde med FN-initiativer på dette område; gentager sin opfordring til en regelmæssig og offentlig revision af EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed, der muliggør en vurdering af deres gennemførelse og af forslag til ajourføring heraf; gør opmærksom på, at Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM) ifølge EU's retningslinjer skal sørge for en evaluering af deres gennemførelsen efter en periode på tre år, og at en sådan evaluering endnu ikke er blevet fremlagt eller offentliggjort; mener, at en sådan evaluering bør fremhæve bedste praksis, identificere områder, der kan forbedres, og fremsætte konkrete anbefalinger om gennemførelsen af retningslinjerne i overensstemmelse med en nærmere fastsat tidsplan og milepæle; opfordrer til, at evalueringen medtages i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden; opfordrer endvidere til, at Parlamentet regelmæssigt underrettes om statusrapporter om gennemførelsen af retningslinjerne;

37.

opfordrer EU og dens medlemsstater til at styrke de retlige og institutionelle beskyttelsesmekanismer for at sikre menneskerettighederne for medlemmer af trosmindretal og religiøse mindretal og for alle, der befinder sig i en sårbar situation, herunder kvinder og piger, personer fra forskellige etniske grupper eller kaster, ældre og handicappede, migranter, flygtninge og internt fordrevne samt LGBTIQ-personer, således at de beskyttes fuldt ud på grundlag af deres grundlæggende rettigheder og ikke udsættes for forskelsbehandling på grund af deres tro eller religion;

38.

understreger, at instrumentalisering af religion og tro er en vigtig drivkraft for konflikter på verdensplan; fremhæver, at forfølgelse og forskelsbehandling på grund af religion og tro tvinger mange enkeltpersoner og samfund til at migrere eller blive internt fordrevne; opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at bistå alle fordrevne personer, herunder dem, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, som ønsker frivilligt at vende tilbage til deres hjemlande, når de materielle og sikkerhedsmæssige forhold tillader det, og de omstændigheder, der førte til deres udrejse, ikke længere er til stede, navnlig ved at bidrage til deres levebrød og genopbygning af deres bolig og grundlæggende infrastruktur, såsom skoler og hospitaler;

39.

opfordrer EU og dets partnere til at overveje at kortlægge religionens rolle i specifikke konflikter, identificere og engagere sig i eksisterende positive tiltag fra religiøse lederes side i fredsopbygning, konfliktanalyse og -forebyggelse samt lytte til og vurdere den mangfoldighed af stemmer, der repræsenterer både religiøse flertals- og mindretalsgrupper;

40.

påpeger, at vold mod religiøse mindretal under konflikter også kan gøre dem sårbare over for yderligere angreb i flygtningesituationer på grund af fejlfortolkninger af de humanitære principper om neutralitet og universalitet og udbredte antagelser om, at religion enten er uvæsentlig eller sår splid;

41.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til at medtage mål, der specifikt vedrører forfølgelse af mindretal på grund af tro eller religion i alle relevante situationer, som led i landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati for 2021-2024; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til konsekvent at rejse generelle spørgsmål og specifikke sager vedrørende forfølgelse af eller diskrimination mod trosmindretal eller religiøse mindretal under menneskerettighedsdialoger med partnerlande og i FN's menneskerettighedsfora, samtidig med at de følger en resultatorienteret tilgang og medtager et kønsperspektiv; gentager sin opfordring til, at Parlamentets medlemmer gives adgang til indholdet af disse landestrategier; bemærker, at ateisme og ikke-religiøse grupper vokser hurtigt og bør behandles ens inden for EU's politikramme;

42.

påpeger, at de vigtigste kilder til forskelsbehandling af mindretal i nogle lande er ikkestatslige aktører; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke udelukkende at fokusere på statslig forskelsbehandling og til at samarbejde med partnerlande om at tackle årsagerne til samfundsmæssig diskrimination af mindretal, navnlig hvad angår hadefuld tale;

43.

opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes repræsentationer til at støtte menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der er aktive i forhold til trosmindretal eller religiøse mindretal, og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og sørge for midlertidig indkvartering i EU's medlemsstater, når disse personer er i fare;

44.

opfordrer Kommissionen til at støtte civilsamfundsorganisationer og sociale kampagner, der fremmer forståelse for og bevidsthed omkring trossamfund og religiøse grupper, der ikke tilhører flertallet, navnlig humanister og ateister i lande, hvor de er udsat for særligt alvorlige former for forskelsbehandling;

45.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til nøje at undersøge menneskerettighedssituationen for trosmindretal eller religiøse mindretal i tredjelande og disse landes gennemførelse af tilknyttede forpligtelser i henhold til bilaterale aftaler med EU; opfordrer Kommissionen til navnlig at undersøge tredjelandes berettigelse under den generelle præferenceordning i denne henseende; går ind for et system, der gradvist giver præferencer til et tredjeland baseret på dets overholdelse af dets menneskerettighedsforpligtelser, herunder med hensyn til religions- og trosfrihed;

46.

understreger, at EU bør tage hensyn til de konkrete udfordringer, som religiøse, etniske og sproglige mindretal ofte står over for i forbindelse med adgang til humanitær bistand, fordi de er marginaliserede, udsættes for aktiv forskelsbehandling eller har en svag socioøkonomisk stilling; opfordrer Kommissionen til at vurdere mindretals reelle adgang til humanitær bistand og at sikre, at mindretal ikke overses i dens humanitære politik;

47.

beklager ødelæggelsen og beskadigelsen af religiøse steder, som udgør en integreret del af kulturarven, og opfordrer til, at de beskyttes og restaureres; anbefaler, at EU medtager beskyttelse af kulturarv som et element i sin udenrigspolitik og optræden udadtil med det formål at bevare freden, fremme forsoning og forebygge konflikter; anbefaler, at EU anvender samarbejde om kulturarv som led i tillidsskabende foranstaltninger i fredsprocesser;

48.

opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til spørgsmål vedrørende beskyttelse af personer, der tilhører trosmindretal eller religiøse mindretal, under det tematiske program for menneskerettigheder under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa; opfordrer EU til at sikre respekt for principperne om pluralisme, neutralitet og retfærdighed og til fuldstændig at afstå fra at styrke politikker eller lovgivning, der favoriserer et trossamfund eller en religiøs gruppe frem for andre, når der tildeles midler til dette formål;

49.

anbefaler, at EU's multilaterale engagement styrkes med henblik på at fremme og integrere respekten for trosmindretal eller religiøse mindretal i menneskerettighedspolitikker på verdensplan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke samarbejdet med FN, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at intensivere åbne og konstruktive dialoger med Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer og Den Islamiske Samarbejdsorganisation og andre regionale organisationer til at indgå alliancer med tredjelande eller grupper af ligesindede stater med henblik på at give internationale svar på menneskerettighedsspørgsmål, som trosmindretal eller religiøse mindretal står over for, navnlig dem, der er mest sårbare eller udsatte for angreb i konfliktområder; anbefaler, at EU fortsat er den ledende sponsor for resolutioner om tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed i FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd; opfordrer til fælles initiativer mellem EU og FN med henblik på at bekæmpe forfølgelse og forskelsbehandling af trosmindretal eller religiøse mindretal og ikketroende; opfordrer EU til at intensivere samarbejdet med FN's Menneskerettighedsråd, navnlig gennem FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og den særlige rapportør om religions- og trosfrihed; anbefaler også, at særlige udsendinge for religions- eller trosfrihed i alle EU's medlemsstater udveksler deres bedste praksis og arbejder tæt sammen;

50.

fremhæver betydningen af den 22. august som international mindedag for ofre for vold på grundlag af religion eller tro; opfordrer Rådet, Kommissionen og EU's medlemsstater til at være særligt opmærksomme på denne dag i deres planlægning og aktivt samarbejde med trosmindretal eller religiøse mindretal for at vise vilje til at fremme og beskytte deres frihedsrettigheder og arbejde for at forebygge fremtidige voldshandlinger og intolerance over for dem;

o o

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.

(1) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69.

(2) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 30.

(3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 77.

(4) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 69.

(5) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 119.

(6) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 25.

(7) EUT C 158 af 30.4.2021, s. 2.

(8) EUT C 255 af 29.6.2021, s. 60.

(9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 114.

(10) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 134.

(11) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 112.

(12) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 109.