P9_TA(2022)0064

Udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (2020/2268(INI))

(2022/C 347/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52,

—	der henviser til De Forenede Nationers Pagt, særlig artikel 1 og 2,

—

der henviser til resolution 2131 (XX) af 21. december 1965 fra FN's Generalforsamling med titlen »Declaration on the Inadmissibility of Intervention in the Domestic Affairs of States and the Protection of their Independence and Sovereignty« (erklæring om utilstedeligheden af indblanding i staters indre anliggender og beskyttelsen af deres uafhængighed og suverænitet),

—	der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 16 og 17, samt protokollen til denne konvention, særlig artikel 3,

—

der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (1) og til sin henstilling af 13. marts 2019 med status over den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten havde foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om cyberforsvar (3),

—

der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af henholdsvis 5. december 2018 med titlen »Handlingsplan for bekæmpelse af desinformation« (JOIN(2018)0036) og 14. juni 2019 med titlen »Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation« (JOIN(2019)0012),

—

der henviser til det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene af 23. juni 2021 om den femte rapport om gennemførelsen af den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler fra 2016 og den fælles meddelelse fra 2018 om øget modstandsdygtighed og bedre kapacitet til at imødegå hybride trusler (SWD(2021)0729),

—	der henviser til EU's handlingsplan for demokrati (COM(2020)0790),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 3. december 2020 om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering, (COM(2020)0784),

—	der henviser til pakken vedrørende forordningen om digitale tjenester,

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 med titlen »Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering« (4),

—

der henviser til adfærdskodeksen om desinformation fra 2018 og vejledningen fra 2021 om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation (COM(2021)0262) og til henstillingerne til den nye adfærdskodeks om desinformation, som blev offentliggjort af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) i oktober 2021,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 09/2021 med titlen »Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet«,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829) og til det foreslåede bilag til dette direktiv,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (5) (forordningen om FDI-screening) og til vejledningen fra marts 2020 vedrørende forordningen om FDI-screening (C(2020)1981),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. december 2020 med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti« (JOIN(2020)0018),

—	der henviser til Folkeretskommissionens artikler om statsansvar for folkeretsstridige handlinger,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823),

—	der henviser til EU's værktøjskasse for cybersikkerhed i 5G-net fra marts 2021,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (6),

—	der henviser til de studier, briefinger og dybdegående analyser, der er udarbejdet på foranledning af Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (INGE),

—	der henviser til Frances Haugen-høringen den 8. november 2021 arrangeret af dets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i samarbejde med andre udvalg,

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (7),

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16 om fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til talen om Unionens tilstand 2021 og den tilhørende hensigtserklæring,

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 10. september 2021 med titlen »Our Common Agenda«,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—

der henviser til Rådets afgørelse af 15. november 2021 om ændring af dets sanktionsordning over for Belarus med henblik på udvidelse af opførelseskriterierne til at omfatte enkeltpersoner og enheder, der organiserer eller bidrager til den instrumentalisering af mennesker, som regimet i Belarus benytter sig af,

—

der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (8), som blev vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 207,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (A9-0022/2022),

der henviser til, at udenlandsk indblanding udgør en alvorlig krænkelse af de universelle værdier og principper, som Unionen bygger på såsom menneskelig værdighed, frihed, lighed, solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

der påpeger, at udenlandsk indblanding, informationsmanipulation og desinformation udgør et misbrug af den grundlæggende ytrings- og informationsfrihed, som er fastsat i artikel 11 i chartret, og en trussel mod disse friheder samt mod de demokratiske processer i EU og dets medlemsstater, herunder afholdelse af frie og fair valg; der påpeger, at målet med udenlandsk indblanding er at fordreje eller forvanske fakta, kunstigt at oppuste ensidige argumenter, miskreditere information med henblik på at nedgradere den politiske diskurs og i sidste ende at undergrave tilliden til valgsystemet og dermed til selve den demokratiske proces;

der henviser til, at Rusland har udøvet desinformation med hidtil uset ondsindede hensigter og i et hidtil uset omfang på både traditionelle medier og sociale medieplatforme for at vildlede sine egne borgere i Rusland og det internationale samfund lige før og under dets angrebskrig mod Ukraine, som Rusland startede den 24. februar 2022, hvilket beviser, at selv information kan bruges som våben;

der understreger, at ethvert indgreb mod udenlandsk indblanding og informationsmanipulation selv skal respektere den grundlæggende ytrings- og informationsfrihed; der henviser til, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) spiller en central rolle i kontrollen med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder artikel 11 i chartret herom, med henblik på at undgå uforholdsmæssige tiltag; der henviser til, at aktørerne bag udenlandsk indblanding og informationsmanipulation misbruger disse frihedsrettigheder til deres egen fordel, og at det derfor er afgørende at intensivere den forebyggende indsats mod udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, fordi demokratiet afhænger af, at folk kan træffe informerede beslutninger;

der henviser til, at der er dokumentation for, at ondsindede og autoritære udenlandske statslige og ikkestatslige aktører, såsom Rusland, Kina og andre, anvender informationsmanipulation og andre former for indblanding til at påvirke de demokratiske processer i EU; der henviser til, at disse angreb, som er en del af en strategi for hybrid krigsførelse og udgør en krænkelse af folkeretten, vildleder og bedrager borgerne og påvirker deres stemmeadfærd, skaber øget splid i debatter, splitter, polariserer og udnytter samfundets sårbare punkter fremmer hadtale, forværrer situationen for udsatte grupper, der er mere tilbøjelige til at blive ofre for desinformation, forvrider integriteten af demokratiske valg og folkeafstemninger, sår mistillid til nationale regeringer, offentlige myndigheder og den liberale demokratiske orden og sigter på at destabilisere det europæiske demokrati, hvorfor de udgør en alvorlig trussel mod EU's sikkerhed og suverænitet;

der påpeger, at udenlandsk indblanding er et adfærdsmønster, der truer eller indvirker negativt på værdier, demokratiske procedurer, politiske processer, staters og borgeres sikkerhed og evnen til at håndtere ekstraordinære situationer; der påpeger, at denne indblanding er manipulerende og udføres og finansieres på målbevidst og koordineret vis; der henviser til, at de ansvarlige for en sådan indblanding, herunder deres stedfortrædere i og uden for deres eget område, kan være statslige eller ikkestatslige aktører, som ofte bistås i deres udenlandske indblanding af politiske kumpaner i medlemsstaterne, som opnår politiske og økonomiske fordele ved at begunstige udenlandske strategier; der henviser til, at udenlandske aktørers brug af indenlandske stedfortrædere og samarbejde med indenlandske allierede slører grænsen mellem udenlandsk og indenlandsk indblanding;

der henviser til, at taktikkerne for udenlandsk indblanding antager mange former, herunder desinformation, undertrykkelse af information, manipulation af sociale medieplatforme og disses algoritmer, vilkår og betingelser samt reklamesystemer, cyberangreb, »hack og læk«-operationer for at få adgang til vælgeroplysninger og gribe ind i valgprocessens legitimitet, trusler mod og chikane af journalister, forskere, politikere og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, hemmelige donationer og lån til politiske partier, kampagner til fordel for specifikke kandidater, organisationer og medieforetagender, falske eller stedfortrædende medier og organisationer, »elite capture« og »co-optation« (rekruttering og kooptering af personer fra samfundseliten), »beskidte« penge, falske personaer og identiteter, pres for selvcensur, misbrug af historiske, religiøse og kulturelle narrativer, pres på uddannelses- og kulturinstitutioner, overtagelse af kritisk infrastruktur, pres på udenlandske statsborgere bosat i EU, instrumentalisering af migranter samt spionage; der henviser til, at disse taktikker ofte kombineres for at opnå større effekt;

der påpeger, at informationsmanipulation og spredning af desinformation kan tjene statslige og ikkestatslige aktørers og deres stedfortræderes økonomiske interesser og skabe en økonomisk afhængighed, der kan udnyttes til politiske formål; der henviser til, at udenlandsk indblanding i en verden med ikkekinetisk (dvs. ikkemilitær) international konkurrence kan være et fremragende våben til at destabilisere og svække specifikke modparter eller øge ens egen konkurrencefordel ved at etablere indflydelseskanaler, skabe afhængighed i forsyningskæderne og udøve afpresning eller tvang; der henviser til, at desinformation forårsager direkte og indirekte økonomisk skade, som ikke er blevet systematisk vurderet;

der henviser til, at misinformation er verificerbart falske oplysninger, som ikke har til formål at forvolde skade, mens desinformation er verificerbart falske eller vildledende oplysninger, der bevidst skabes, fremlægges eller udbredes med det formål at forvolde skade eller frembringe en potentielt disruptiv indvirkning på samfundet ved at vildlede offentligheden eller direkte for at opnå økonomisk vinding;

der påpeger, at det er nødvendigt at opnå enighed i EU om fælles definitioner og en fælles metodik til at forbedre den fælles forståelse af truslerne og udvikle passende EU-standarder, der kan forbedre identifikationen af de ansvarlige og responsen; der fremhæver, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har gjort et stort stykke arbejde i den henseende; der understreger, at disse definitioner skal garantere uimodtagelighed over for indblanding udefra og respekt for menneskerettighederne; der påpeger, at samarbejde med ligesindede partnere i relevante internationale fora om fælles definitioner af udenlandsk indblanding med henblik på at fastlægge internationale normer og standarder er af allerstørste betydning; der henviser til, at EU bør gå forrest i fastsættelsen af klare internationale regler for identifikation af de ansvarlige for udenlandsk indblanding;

Behov for en koordineret strategi mod udenlandsk indblanding

K.	der henviser til, at forsøg på udenlandsk indblanding forekommer stadig hyppigere i hele verden og bliver stadig mere systemiske og sofistikerede, idet de i vidt omfang benytter sig af kunstig intelligens (AI), som gør det vanskeligere at placere ansvaret;

der understreger, at EU og dets medlemsstater har pligt til at forsvare alle borgere og infrastrukturer samt deres demokratiske systemer mod forsøg på udenlandsk indblanding; der påpeger, at EU og dets medlemsstater imidlertid synes at mangle de nødvendige midler til i højere grad at kunne forebygge, opdage, placere ansvaret for, imødegå og sanktionere disse trusler;

der henviser til, at der blandt mange politiske beslutningstagere og borgere i almindelighed hersker en generel mangel på bevidsthed om disse problemers realitet, hvorved man uden at ville det kan medvirke til at skabe yderligere blottelser; der påpeger, at problemet med desinformationskampagner ikke har stået øverst på dagsordenen for den politiske beslutningstagning i Europa; der henviser til, at høringerne og arbejdet i INGE-særudvalget har bidraget til at øge den offentlige bevidsthed om disse problemer, sætte dem ind i deres rette kontekst og udstikke rammerne for den europæiske debat om udenlandsk indblanding; der påpeger, at den langvarige udenlandske desinformationsindsats allerede har udmøntet sig i fremkomsten af desinformation hidrørende fra indenlandske kilder;

der fremhæver den afgørende betydning af, at institutionelle organer og uafhængige analytikere og faktatjekkere på gennemsigtig vis og i realtid overvåger den udenlandske indblanding, koordinerer deres indsats og udveksler oplysninger, således at der ikke blot træffes passende foranstaltninger for at skaffe information om igangværende ondsindede angreb, men også for at imødegå dem; der påpeger, at en tilsvarende vægt skal lægges på at kortlægge samfundet for at identificere de områder, der er mest udsatte og modtagelige for udenlandsk manipulation og desinformation, og tackle årsagerne til denne sårbarhed;

der understreger, at den første prioritet for EU's forsvar, dvs. at sikre, at EU-borgerne er klædt på til at kunne modstå udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, kræver en langsigtet tilgang, der omfatter hele samfundet og starter med uddannelse og bevidstgørelse om problemerne på et tidligt trin;

der påpeger, at det er nødvendigt at samarbejde og koordinere på tværs af administrative niveauer og sektorer mellem medlemsstaterne, på EU-plan og med ligesindede lande samt med civilsamfundet og den private sektor for at identificere sårbarheder, afsløre angreb og neutralisere dem; der påpeger, at der er et presserende behov for at synkronisere trusselsopfattelsen med den nationale sikkerhed;

Opbygning af robusthed gennem situationsbevidsthed, medie- og informationskompetencer, mediepluralisme, uafhængig journalistik og uddannelse

der betoner, at situationsbevidsthed, robuste demokratiske systemer, en stærk retsstat, et levende civilsamfund, samt tidlig varsling og trusselsvurdering er de første skridt i retning af at imødegå informationsmanipulation og indblanding; der henviser til, at på trods af alle de fremskridt, der er gjort med hensyn til at skabe bevidsthed om udenlandsk indblanding, er mange mennesker, herunder politiske beslutningstagere og embedsmænd, der arbejder inden for de områder, der potentielt kan blive udsat for angreb, stadig uvidende om de risici, der er forbundet med udenlandsk indblanding, og om, hvordan de kan håndtere dem;

der henviser til, at uafhængige, bæredygtigt og gennemsigtigt finansierede nyhedsmedier af høj kvalitet og professionel journalistik er afgørende for mediefrihed og -pluralisme og retsstatsprincippet og derfor udgør en støttepille for demokratiet og en modgift mod desinformation; der henviser til, at visse udenlandske aktører udnytter mediefriheden i Vesten til at sprede desinformation; der henviser til, at professionelle medier og traditionel journalistik, der er en kilde til kvalitetsinformation, står over for store udfordringer i den digitale tidsalder; der henviser til, at kvalitetspræget uddannelse og træning af journalister i og uden for EU er nødvendigt for at sikre værdifulde journalistiske analyser og høje redaktionelle standarder; der fremhæver, at EU skal fortsætte med at støtte journalistikken i det digitale miljø; der finder, at den videnskabeligt baserede kommunikation bør spille en vigtig rolle;

S.	der understreger, at redaktionelt uafhængige public service-medier er afgørende og uundværlige for leveringen af objektiv information af høj kvalitet til den brede offentlighed og skal beskyttes mod kontrolforsøg og styrkes som en grundlæggende søjle i bekæmpelsen af desinformation;

der henviser til, at forskellige interessenter og institutioner anvender forskellige metoder og definitioner til at analysere udenlandsk indblanding, alle med forskellige grader af forståelighed, og at disse forskelle kan hæmme sammenlignelig overvågning, analyse og vurdering af trusselsniveauet, hvilket gør det vanskeligere at træffe fælles foranstaltninger; der henviser til, at der er behov for en EU-definition og -metode for at forbedre den fælles trusselsanalyse;

der påpeger, at der er behov for at supplere den terminologi, der fokuserer på indhold, f.eks. »fake«, falske eller vildledende nyheder, misinformation og desinformation, med en terminologi, der fokuserer på adfærd, for at adressere problemet på fyldestgørende vis; der finder, at denne terminologi bør harmoniseres og anvendes stringent;

der henviser til, at undervisning i mediekundskab og digitale færdigheder og bevidstgørelse for både børn og voksne er vigtige redskaber til at gøre borgerne mere modstandsdygtige over for indblandingsforsøg i informationsrummet og forhindre manipulation og polarisering; der påpeger, at samfund med et højt niveau af mediekundskab generelt er mere modstandsdygtigt over for udenlandsk indblanding; der henviser til, at journalistiske arbejdsmetoder såsom konstruktiv journalistik kan bidrage til at styrke tilliden til journalister blandt borgerne;

der henviser til, at informationsmanipulation kan antage mange former, f.eks. udbredelse af desinformation og komplet falske nyheder, fordrejning af kendsgerninger, narrativer og meningsytringer, undertrykkelse af visse oplysninger eller holdninger, løsrivelse af oplysninger fra deres kontekst, manipulation af folks følelser, fremme af hadtale, promovering af bestemte holdninger på bekostning af andre samt chikane af folk for at bringe dem til tavshed og undertrykke dem; der påpeger, at et af formålene med informationsmanipulation er at skabe kaos for at undergrave borgernes tillid til informationsformidlingens gamle og nye »ledvogtere«; der påpeger, at der er en hårfin grænse mellem ytringsfrihed og udbredelse af hadtale og desinformation, som ikke bør overskrides;

X.	der henviser til, at Aserbajdsjan, Kina, Tyrkiet og Rusland m.fl. alle har forsøgt at få ram på journalister og modstandere i EU, som det f.eks. er sket med den aserbajdsjanske blogger og oppositionsfigur Mahammad Mirzali i Nantes og den tyrkiske journalist Erk Acarer i Berlin;

der henviser til, at der findes konkrete beviser for desinformationskampagner, som går ud på at ramme og undergrave EU's demokratiske processer ved at sætte spørgsmålstegn ved de demokratiske idealer og grundlæggende rettigheder; der påpeger, at desinformation vedrørende eksempelvis køn, LGBTIQ +, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt mindretal udgør en trussel mod menneskerettighederne, underminerer de digitale og politiske rettigheder samt sikkerheden for dem, den er rettet mod, og sår splid mellem medlemsstaterne; der henviser til, at kvindelige politiske kandidater under valgkampagner i uforholdsmæssig høj grad risikerer at blive gjort til mål for sexistiske ytringer, hvilket fører til, at kvinder mister modet til at deltage i demokratiske processer; der henviser til, at bagmændene bag disse desinformationskampagner under dække af at ville fremme »traditionelle« eller »konservative« værdier danner strategiske alliancer med lokale partnere for at få adgang til lokal information og angiveligt har modtaget millioner af euro i finansiel støtte fra udlandet;

der henviser til, at ikke blot statslige institutioner, journalister, opinionsdannere og den private sektor, men alle dele af samfundet og det enkelte individ har en vigtig rolle at spille med hensyn til at identificere og standse spredningen af desinformation og advare mennesker i deres miljø, som trues heraf; der henviser til, at civilsamfundet, den akademiske verden og journalister allerede har ydet et væsentligt bidrag til at øge offentlighedens bevidsthed og samfundets modstandsdygtighed, herunder i samarbejde med modparter i partnerlande;

AA.

der påpeger, at civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer mindretal, og menneskerettighedsorganisationer i hele Europa, fortsat er underfinansierede, selv om de spiller en afgørende rolle med hensyn til at øge bevidstheden og modvirke desinformation; der finder, at civilsamfundsorganisationer bør have tilstrækkeligt med midler til at kunne yde deres bidrag til at begrænse virkningen af udenlandsk indblanding;

AB.	der henviser til vigtigheden af at have let og hurtig adgang til faktuel information fra pålidelige kilder, når desinformationen begynder at brede sig;

AC.

der påpeger, at det er nødvendigt hurtigt at afsløre udenlandske indblandingstiltag og forsøg på at manipulere informationssfæren, så de kan imødegås; der påpeger, at EU's efterretningsanalyse og situationsbevidsthed er afhængig af medlemsstaternes villighed til at dele deres oplysninger; der henviser til, at Kommissionens formand har foreslået, at man overvejer at oprette et fælles EU-center for situationsbevidsthed; der henviser til, at forebyggelse og proaktive tiltag, herunder »prebunking« (at gøre folk mindre modtagelige for desinformation) og et sundt informationsøkosystem, er langt mere effektivt end efterfølgende faktatjek og »debunking« (afsløring af desinformation), som erfaringsmæssigt ikke når ud til en lige så bred kreds som den oprindelige desinformation; der henviser til, at EU og dets medlemsstater i øjeblikket savner den fornødne kapacitet til at føre sådanne tiltag ud i livet; der henviser til, at nye AI-baserede analytiske værktøjer såsom det litauiske Debunk.eu kan bidrage til at opdage angreb, udveksle viden og informere offentligheden;

AD.

der henviser til, at desinformation trives i miljøer præget af svage eller fragmenterede narrativer på nationalt plan eller EU-plan og i polariserede og følelsesladede debatter, hvor den kan udnytte svage punkter og fordomme i samfundet og hos enkeltpersoner, ligesom den kan fordreje den offentlige debat i forbindelse med valg og andre demokratiske processer og gøre det vanskeligt for borgerne at træffe informerede valg;

Udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

AE.

der henviser til, at onlineplatforme kan være lettilgængelige og billige værktøjer for dem, der beskæftiger sig med informationsmanipulation og anden form for indblanding, såsom hadtale og chikane, samt med at skade vores onlinefællesskabers sundhed og sikkerhed, lukke munden på modstandere, spionere eller sprede desinformation; der henviser til, at deres virksomhed påviseligt fremmer polariserede og ekstreme holdninger på bekostning af faktabaseret information; der påpeger, at platforme har deres egne interesser og ikke nødvendigvis er neutrale i behandlingen af information; der henviser til, at nogle onlineplatforme har stor gevinst af et system, som forstærker splittelse, ekstremisme og polarisering; der henviser til, at onlinemiljøet er blevet lige så vigtigt for vores demokrati som det fysiske miljø og derfor har brug for tilsvarende regler;

AF.

der henviser til, at platforme på en hidtil uset og kritisk facon har accelereret og forværret udbredelsen af mis- og desinformation; der henviser til, at onlineplatforme styrer informations- og reklamestrømmen online via algoritmer, som de har udviklet til formålet, og at sådanne platforme ikke er gennemsigtige, savner passende procedurer for identitetskontrol, benytter en uklar og vag terminologi og deler meget få eller slet ingen oplysninger om disse algoritmers design, anvendelse og virkninger; der henviser til, at den afhængighedsskabende komponent i onlineplatformes algoritmer har medført et alvorligt folkesundhedsproblem, som det er nødvendigt at adressere; der finder, at onlineplatforme bør stå til ansvar for de skadelige virkninger af deres tjenester, idet nogle platforme har været klar over problemerne ved deres algoritmer — navnlig deres betydning for udbredelsen af kontroversielt indhold — men undladt at gøre noget ved dem for at maksimere overskuddet, som whistleblowere har afsløret;

AG.

der henviser til, at premierministrene fra Estland, Letland, Litauen og Polen den 27. februar 2022 som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine sendte en skrivelse til de administrerende direktører for techgiganternes sociale medieplatforme (Twitter, Alphabet, YouTube og Meta), hvori de bl.a. opfordrede til suspension af konti, der deltager i og forherliger krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, øget indholdsmoderation på russisk og ukrainsk, fuldstændig og øjeblikkelig demonetarisering af alle konti, der udbreder desinformation begået af den russiske og den belarusiske regering, og hjælp til brugere, der forsøger at finde pålidelige oplysninger om krigen i Ukraine;

AH.

der henviser til, at der har været indblandings- og informationsmanipulationskampagner rettet mod alle foranstaltninger mod spredningen af covid-19, herunder vaccination, i hele EU, og at onlineplatformene har undladt at koordinere deres bestræbelser på at inddæmme dem og måske endda bidraget til deres udbredelse; der påpeger, at en sådan desinformation kan være livstruende, når den afskrækker folk fra at blive vaccineret eller promoverer pseudobehandlinger; der henviser til, at pandemien har forstærket kampen mellem de demokratiske og de autoritære systemer og foranlediget statslige og ikkestatslige aktører fra autoritære regimer såsom Kina og Rusland til at anvende en bred vifte af åbenlyse og skjulte instrumenter i deres forsøg på at destabilisere deres demokratiske modparter; der henviser til, at »Facebook Papers« har afsløret, at platformen ikke har formået at imødegå vaccinerelateret desinformation, herunder på engelsk; der henviser til, at situationen er endnu værre for vaccinerelateret desinformation på andre sprog end engelsk; der henviser til, at dette problem berører alle platforme;

AI.

der henviser til, at en lang række leverandører, der er registreret i EU, sælger falske likes, følgere, kommentarer og delinger til enhver, der ønsker at puste sin onlinesynlighed kunstigt op; der henviser til, at det er umuligt at identificere legitime anvendelser af sådanne tjenesteydelser, hvorimod de skadelige anvendelser omfatter manipulation af valghandlinger og andre demokratiske processer, promovering af svindelnumre, negative anmeldelser af konkurrenters produkter, bedrag af annoncører og skabelse af en falsk offentlighed, som anvendes til at styre debatten, til personangreb og til kunstigt at oppuste visse synspunkter, som ellers ikke ville få opmærksomhed; der påpeger, at udenlandske regimer såsom Rusland og Kina anvender disse onlineværktøjer i massivt omfang til at påvirke den offentlige debat i europæiske lande; der fremhæver, at desinformation kan destabilisere det europæiske demokrati;

AJ.

der henviser til, at sociale platforme, digitale enheder og applikationer indsamler og lagrer enorme mængder af meget detaljerede personlige og ofte følsomme data om hver enkelt bruger; der henviser til, at sådanne data kan anvendes til at forudsige adfærdsmønstre, forstærke kognitiv bias og orientere beslutningstagning; der henviser til, at sådanne data udnyttes til kommercielle formål; der henviser til, at der hyppigt forekommer datalækager, som kompromitterer sikkerheden for deres ofre, og at data kan sælges på det sorte marked; der henviser til, at sådanne databaser kan være guldminer for ondsindede aktører, der ønsker at få ram på bestemte grupper eller individer;

AK.	der henviser til, at platforme generelt er designet på en sådan måde, at det er kontraintuitivt, omstændeligt og tidskrævende at fravælge deling af data i sammenligning med at acceptere deling;

AL.

der påpeger, at onlineplatforme er integreret i størstedelen af vores tilværelse, og at udbredelsen af information på platforme kan have en enorm indvirkning på vores tænke- og handlemåde, f.eks. når det drejer sig om stemmepræferencer, økonomiske og sociale valg og valg af informationskilder, og at disse afgørende valg af samfundsmæssig betydning i dag reelt er styret af private virksomheders kommercielle interesser;

AM.

der henviser til, at mekanismerne for algoritmekuratering og andre funktioner ved sociale medieplatforme er designet til at maksimere engagementet; der henviser til, at disse funktioner i henhold til flere rapporter fremmer polarisering, radikalisering og diskriminerede indhold og fastholder brugerne i ligesindede kredse; der påpeger, at dette fører til en gradvis radikalisering af platformsbrugerne samt en konditionering og forurening af de kollektive diskussionsprocesser frem for at beskytte de demokratiske processer og det enkelte individ; der henviser til, at den manglende samordning mellem platformenes tiltag har ført til uoverensstemmelser mellem deres foranstaltninger og givet desinformationen mulighed for at brede sig fra platform til platform; der henviser til, at forretningsmodellen med at tjene penge på spredning af polariserende information og den måde, algoritmer er designet på, gør platformene til et let bytte for udenlandske fjendtlige aktørers manipulation; der påpeger, at sociale medieplatforme kunne designes på en anden måde, der ville fremme en sundere offentlig onlinesfære;

AN.

der henviser til, at det med fremkomsten af billige og brugervenlige teknologier bliver stadig lettere at fremstille »deepfake« lyd- og videomateriale, og at udbredelsen af sådant materiale er et eksponentielt stigende problem; der imidlertid konstaterer, at 90 % af forskningen i øjeblikket går til udviklingen af deepfake-materiale og kun 10 % til afsløringen af samme;

AO.

der bemærker, at selvreguleringsordninger såsom adfærdskodeksen om desinformation fra 2018 har ført til forbedringer; der imidlertid konstaterer, at princippet om at basere sig på platformenes velvilje ikke fungerer og kun har givet få meningsfulde data om deres samlede indvirkning; der henviser til, at platformene desuden har truffet individuelle foranstaltninger, der varierer i omfang og virkning, hvilket har skabt »bagdøre«, hvorigennem indhold kan fortsætte med at spredes andre steder, selv om det er blevet fjernet; der understreger, at der skal være et klart sæt regler og sanktioner, hvis adfærdskodeksen skal have tilstrækkelig indvirkning på onlinemiljøet;

AP.

der henviser til, at handlingsplanen for europæisk demokrati har til formål at styrke adfærdskodeksen fra 2018 og sammen med forordningen om digitale tjenester udgør et skridt væk fra selvreguleringstilgangen og har til formål at indføre flere garantier og beskyttelsesmekanismer for brugerne, øge autonomien og overvinde passiviteten med hensyn til de udbudte tjenester, indføre foranstaltninger til at kræve større gennemsigtighed og ansvarlighed fra virksomhedernes side og pålægge platformene flere forpligtelser;

AQ.	der konstaterer, at de nuværende foranstaltninger mod desinformationskampagner på onlineplatforme ikke er effektive eller afskrækkende og tillader platformene at fortsætte med at formidle diskriminerende og skadeligt indhold;

AR.	der henviser til, at platformene bruger betydeligt færre ressourcer på indholdsstyring på mindre udbredte sprog, og sågar på meget store ikkeengelske sprog, sammenlignet med engelsksproget indhold;

AS.	der henviser til, at platformenes klage- og appelprocedurer generelt er utilstrækkelige;

AT.	der henviser til, at flere store aktører i de seneste måneder har bøjet sig for censurregler, f.eks. ved valget til det russiske parlament i september 2021, hvor Google og Apple fjernede smart voting-apps fra deres butikker i Rusland;

AU.

der henviser til, at den manglende gennemsigtighed med hensyn til platformes algoritmiske valg gør det umuligt at efterprøve deres påstande om, hvad de gør, og effektiviteten af deres indsats for at modvirke informationsmanipulation og indblanding; der påpeger, at der er et misforhold mellem den virkning, som deres indsats hævdes at have i deres årlige selvevalueringer, og den faktiske effektivitet, som fremgår af de nyligt offentliggjorte »Facebook-papers«;

AV.

der henviser til, at den uigennemsigtige karakter af målrettet reklame fører til, at massive mængder af onlinereklamer fra velrenommerede brands, undertiden endda fra offentlige institutioner, dukker op på websteder, der opildner til terrorisme og hoster hadtale og desinformation, og dermed finansierer væksten af sådanne websteder uden annoncørernes viden eller samtykke;

AW.

der henviser til, at markedet for onlinereklamer kontrolleres af et lille antal store adtech-virksomheder, som deler markedet mellem sig, hvoriblandt Google og Facebook er de største aktører; der henviser til, at denne høje koncentration af markedet på nogle få virksomheder hænger sammen med en stærk magtubalance; der henviser til, at brugen af clickbaitteknikker og disse få aktørers magt til at bestemme, hvilket indhold der kan tjenes penge på, og hvilket der ikke kan, selv om de algoritmer, de anvender, ikke kan skelne mellem desinformation og normalt nyhedsindhold, udgør en trussel mod mediediversiteten; der påpeger, at markedet for målrettet reklame er dybt uigennemsigtigt; der påpeger, at adtech-virksomheder tvinger brands til at betale prisen for deres sløsede kontrol med, hvor reklamer placeres;

Kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

AX.	der henviser til, at håndtering af trusler mod kritiske infrastrukturer, især når de er en del af en synkroniseret og ondsindet hybrid strategi, kræver en koordineret, fælles indsats på tværs af sektorer, på forskellige niveauer — EU, nationalt, regionalt og lokalt — og på forskellige tidspunkter;

AY.

der henviser til, at Kommissionen har foreslået et nyt direktiv for at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester i EU, som omfatter et forslag til en liste over nye typer af kritisk infrastruktur; der henviser til, at listen over tjenestetyper vil blive opstillet i bilaget til direktivet;

AZ.

der henviser til, at den stigende globalisering af arbejdsdelingen og produktionskæderne har skabt produktions- og kvalifikationsmæssige lakuner i nøglesektorer i hele Unionen; der henviser til, at dette har resulteret i EU's store afhængighed af import af mange essentielle produkter og primære aktiver, som kan have indbyggede sårbarheder, fra udlandet; der finder, at robuste forsyningskæder bør være blandt prioriteterne for EU's beslutningstagere;

BA.

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer — investeringer foretaget af tredjelande og udenlandske virksomheder — i strategiske sektorer i EU, men også i naboskabsområder såsom Vestbalkan, navnlig Kinas erhvervelse af kritiske strukturer, har været en voksende kilde til bekymring i de seneste år på grund af den voksende betydning, der tillægges sammenhængen mellem handel og sikkerhed; der påpeger, at disse investeringer indebærer en risiko for økonomisk afhængighed og tab af viden i centrale produktions- og industrisektorer;

BB.	der påpeger, at EU's åbne strategiske autonomi kræver kontrol med Europas strategiske infrastruktur; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har udtrykt stigende bekymring over sikkerheden ved og kontrollen med teknologier og infrastruktur i Europa;

Udenlandsk indblanding under valghandlinger

BC.

der påpeger, at ondsindede aktører, som søger at gribe ind i valghandlinger, udnytter åbenheden og pluralismen i vores samfund som en strategisk blottelse til at angribe de demokratiske processer og modstandsdygtigheden i EU og medlemsstaterne; der påpeger, at det netop er i forbindelse med valghandlinger, at udenlandsk indblanding bliver ekstra farlig, fordi borgerne sædvanemæssigt er mere engagerede og involverede i konventionel politisk deltagelse;

BD.

der påpeger, at den særlige karakter af udenlandsk indblanding i valghandlinger og anvendelsen og den potentielle virkning af nye teknologier i den forbindelse udgør særligt alvorlige trusler mod demokratiet; der påpeger, at udenlandsk indblanding i valghandlinger ikke er begrænset til de sociale mediers »informationskrigsførelse« til fordel for konkrete kandidater, men går så vidt som til hacking af og angreb på databaser for at få adgang til information om registrerede vælgere og derved gribe direkte ind i valghandlingens normale afvikling, fairness og legitimitet; der påpeger, at udenlandsk indblanding har til formål at skabe tvivl, usikkerhed og mistillid og ikke blot ændre valgresultatet, men delegitimere hele valghandlingen;

Skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske aktører og donorer

BE.	der henviser til, at der er solid dokumentation for, at udenlandske aktører aktivt har blandet sig i EU's og EU's medlemsstaters demokratiske funktion, navnlig under valgkampe og folkeafstemninger, gennem skjulte finansieringsoperationer;

BF.

der henviser til, at Rusland, Kina og andre autoritære regimer f.eks. har kanaliseret over 300 mio. USD ind i 33 lande for at gribe ind i demokratiske processer, ligesom også Iran og Venezuela samt aktører fra Mellemøsten og USA's yderste højrefløj har været involveret i skjult finansiering; der henviser til, at denne tendens tydeligvis er i vækst; der henviser til, at der i halvdelen af disse tilfælde er tale om russiske aktioner i Europa; der henviser til, at korruption og hvidvask af penge er en af kilderne til politisk finansiering fra autoritære tredjelande;

BG.	der henviser til, at medieværktøjer udviklet af udenlandske donorer på en ikkegennemsigtig måde er blevet meget effektive midler til at samle et stort følge og skabe engagement;

BH.

der henviser til, at disse operationer finansierer ekstremistiske, populistiske og antieuropæiske partier samt visse andre partier og enkeltpersoner eller bevægelser, der søger at forstærke den samfundsmæssige fragmentering og undergrave de offentlige myndigheders legitimitet på EU- og nationalt plan; der henviser til, at dette har hjulpet disse partier og bevægelser til at få større rækkevidde;

BI.

der henviser til, at Rusland udsøger sig kontakter til parter, personligheder og bevægelser med henblik på at anvende aktører inden for EU-institutionerne til at legitimere russiske holdninger og stedfortræderregeringer, til at udøve lobbyvirksomhed for at få sanktioner lempet og til at mildne følgerne af international isolation; der henviser til, at partier såsom Østrigs Freiheitliche Partei Österreichs, Frankrigs Rassemblement National og Italiens Lega Nord har indgået samarbejdsaftaler med den russiske præsident Vladimir Putins parti Forenet Rusland og nu i medierne beskyldes for at være villige til at acceptere politisk finansiering fra Rusland; der henviser til, at andre partier i Europa såsom Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland, Fidesz og Jobbik i Ungarn og Brexit Party i Det Forenede Kongerige angiveligt også har tætte forbindelser med Kreml, og at AfD og Jobbik desuden har fungeret som såkaldte »valgobservatører« ved Kreml-kontrollerede valg, f.eks. i Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine, for at overvåge og legitimere russisk sponsorerede valg; der henviser til, at der er fundet tegn på tætte og regelmæssige kontakter mellem russiske embedsmænd og repræsentanter for en gruppe catalanske separatister i Spanien samt mellem russiske embedsmænd og den største private donor til »Brexit Vote Leave«-kampagnen, hvilket kræver en tilbundsgående undersøgelse og er en del af Ruslands bredere strategi for at udnytte alle muligheder for at manipulere diskursen med henblik på at fremme destabilisering;

BJ.	der henviser til, at Sammenslutningen af Stater Mod Korruption (Greco) under Europarådet sammen med Venedigkommissionen allerede har udarbejdet vidtrækkende anbefalinger for at begrænse råderummet for eventuel indblanding fra udenlandske aktørers side gennem politisk finansiering;

BK.

der henviser til, at valglove, navnlig bestemmelserne om finansiering af politiske aktiviteter, ikke er tilstrækkeligt godt koordineret på EU-plan og derfor giver mulighed for uigennemsigtige finansieringsmetoder fra udenlandske aktørers side; der påpeger, at den juridiske definition af politiske donationer er for snæver og giver mulighed for udenlandske bidrag i naturalier i Den Europæiske Union;

BL.

der henviser til, at politiske onlinereklamer i nogle medlemsstater ikke er omfattet af de regler for politiske reklamer, der gælder offline; der henviser til, at politiske onlinereklamer er meget uigennemsigtige, hvilket gør det umuligt for lovgiverne at håndhæve beløbsgrænser og forhindre ulovlige finansieringskilder med potentielt katastrofale konsekvenser for vores valgsystemers integritet;

BM.	der henviser til, at den manglende gennemsigtighed i finansieringen skaber grobund for korruption, hvilket ofte ledsager udenlandsk finansiering og udenlandske investeringer;

BN.	der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (9) er ved at blive revideret med henblik på at opnå større gennemsigtighed i finansieringen af politiske aktiviteter;

BO.	der henviser til, at de politiske fondes rolle er vokset i de senere år, og at de i de fleste tilfælde spiller en positiv rolle for det politiske liv og styrkelsen af demokratiet, men i nogle tilfælde er en mere uigennemskuelig kanal for ondsindede former for finansiering og indirekte indblanding;

BP.	der henviser til, at moderne teknologier og digitale aktiver såsom kryptovaluta anvendes til at skjule ulovlige finansielle overførsler til politiske aktører og partier;

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

BQ.

der henviser til, at antallet af cyberangreb og cyberbaserede hændelser med fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører som bagmænd er vokset i de seneste år; der henviser til, at en række cyberangreb såsom de globale »spear phishing«-mailkampagner rettet mod strategiske vaccinelagre og cyberangrebene på Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, det norske Storting og talrige andre er sporet tilbage til statsfinansierede hackergrupper, de fleste med tilknytning til den russiske og den kinesiske regering;

BR.	der påpeger, at Den Europæiske Union er fast besluttet på, at gældende international ret, navnlig FN-pagten, skal finde anvendelse i cyberspace; der henviser til, at ondsindede udenlandske aktører udnytter manglen på en stærk international retlig ramme på cyberområdet;

BS.

der henviser til, at medlemsstaterne har øget deres samarbejde på cyberforsvarsområdet inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), bl.a. ved at oprette cyberberedskabshold; der henviser til, at programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) har inkluderet efterretningsvirksomhed, kommunikationssikring og cyberforsvar i sine arbejdsprogrammer; der henviser til, at den nuværende kapacitet til at imødegå cybertrusler er begrænset på grund af manglen på menneskelige og finansielle ressourcer, f.eks. i kritiske strukturer såsom hospitaler; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at investere 1,6 mia. EUR under programmet for et digitalt Europa (10) i reaktionskapacitet og indførelse af cybersikkerhedsværktøjer til offentlige forvaltninger, virksomheder og enkeltpersoner samt udvikling af det offentligt-private samarbejde;

BT.

der påpeger, at hullerne i og fragmenteringen af EU's kapaciteter og strategier på cyberområdet er et stadig større problem, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget (11); der henviser til, at EU's cyberdiplomatiske værktøjskasse, der blev indført i maj 2019, har vist merværdien af en samlet diplomatisk EU-respons på ondsindede cyberaktiviteter; der henviser til, at Rådet den 30. juli 2020 for første gang besluttede at indføre restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner, enheder og organer, der var ansvarlige for eller involveret i forskellige cyberangreb;

BU.

der henviser til, at udenlandske statslige aktører i massivt omfang og på ulovlig vis har brugt overvågningsprogrammer såsom Pegasus mod journalister, menneskerettighedsaktivister, akademikere, regeringsembedsmænd og politikere, herunder europæiske statschefer; der påpeger, at også medlemsstater har gjort brug af overvågningsspyware;

Beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

BV.

der påpeger, at den decentrale og multinationale karakter af EU-institutionerne, herunder deres missioner og operationer, i stadig stigende grad gør dem til et mål for ondsindede udenlandske aktører, der ønsker at skabe splittelse i EU; der påpeger, at EU-institutionerne til trods for, at de er klare mål, generelt savner en sikkerhedskultur; der påpeger, at Parlamentet som den demokratisk valgte EU-institution står over for særlige udfordringer; der henviser til, at EU-institutionerne på baggrund af en række sager fremstår som sårbare over for udenlandsk infiltration; der påpeger, at sikkerheden for EU's personale bør garanteres;

BW.	der påpeger, at det er bydende nødvendigt at indføre stærke og sammenhængende krisestyringsprocedurer; der påpeger, at der bør tilbydes efteruddannelse, som kan forbedre personalets beredskab;

BX.

der henviser til, at der for nylig har været rettet cyberangreb mod flere EU-institutioner, hvilket understreger behovet for et stærkt interinstitutionelt samarbejde om detektering, overvågning og informationsudveksling under cyberangreb og/eller med henblik på at forebygge dem, herunder i forbindelse med missioner og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); der påpeger, at EU og dets medlemsstater med regelmæssige mellemrum bør afholde fælles øvelser for at identificere svage punkter og træffe de nødvendige foranstaltninger;

Indblanding fra globale aktørers side via »elite capture«, nationale diasporaer, universiteter og kulturelle begivenheder

BY.

der henviser til, at en række politikere, herunder tidligere europæiske toppolitikere og -embedsmænd, til gengæld for at stille deres viden til rådighed ansættes eller koopteres af statskontrollerede nationale eller private virksomheder fra udenlandske autoritære regimer på bekostning af EU-borgernes og medlemsstaternes interesser;

BZ.

der henviser til, at nogle lande er særligt aktive inden for »elite capture«, hvilket gælder for Rusland og Kina, men også Saudi-Arabien og andre Golflande, hvor f.eks. den forhenværende tyske forbundskansler Gerhard Schröder og Finlands tidligere statsminister Paavo Lipponen begge er indtrådt i Gazprom for at fremskynde godkendelsesprocessen for Nord Stream 1 og 2, mens den forhenværende østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, er udnævnt til bestyrelsemedlem i Rosneft, den tidligere franske premierminister François Fillon er blevet medlem af bestyrelsen i Zaroubejneft, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin har arbejdet aktivt for at fremme kinesiske interesser i Frankrig, den tidligere tjekkiske kommissær, Štefan Füle, har arbejdet for CEFC China Energy, den tidligere finske statsminister, Esko Aho, er nu medlem af bestyrelsen for Kremls Sberbank, den tidligere franske minister med ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet, Jean-Marie Le Guen, er medlem af bestyrelsen for Huawei France, den tidligere belgiske premierminister, Yves Leterme, er sideordnet formand for den kinesiske investeringsfond ToJoy, og mange andre toppolitikere og -embedsmænd beklæder lignende poster;

CA.

der henviser til, at økonomiske lobbystrategier kan kombineres med udenlandsk indblanding; der henviser til, at det ifølge OECD's rapport »Lobbying in the 21st Century« (12) kun er USA, Australien og Canada, der har regler, som dækker udenlandsk indflydelse; der påpeger, at der er en alvorlig mangel på juridisk bindende regler og på håndhævelse af EU's lobbyregister, hvilket gør det praktisk talt umuligt at spore lobbyvirksomhed, der hidrører fra tredjelande; der påpeger, at det i øjeblikket ikke er muligt at overvåge lobbyvirksomhed i EU's medlemsstater, som øver indflydelse på lovgivning og udenrigspolitik gennem Det Europæiske Råd; der henviser til, at reglerne om lobbyvirksomhed i EU primært fokuserer på personkontakter og ikke tager højde for hele det økosystem af forskellige former for lobbyvirksomhed, der findes i Bruxelles; der henviser til, at lande som Kina og Rusland, men også Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har investeret kraftigt i lobbyarbejde i Bruxelles;

CB.	der henviser til, at forsøg på at instrumentalisere sårbare grupper, herunder nationale mindretal og diasporasamfund, der bor inden for EU's område, udgør et vigtigt element i strategierne for udenlandsk indblanding;

CC.

der påpeger, at forskellige statslige aktører såsom den russiske, kinesiske og i mindre grad den tyrkiske regering har forsøgt at øge deres indflydelse ved at etablere og anvende kulturelle, uddannelsesmæssige (f.eks. gennem tilskud og stipendier) og religiøse institutter i forskellige medlemsstater som led i en strategisk indsats for at destabilisere det europæiske demokrati og udvide kontrollen med Øst- og Centraleuropa; der henviser til, at Rusland tidligere har brugt en angiveligt vanskelig situation for russiske mindretal i tredjelande som påskud for en direkte intervention i samme;

CD.

der henviser til, at der er tegn på russisk indblanding og online-informationsmanipulation i mange liberale demokratier rundt om i verden, herunder bl.a. brexit-afstemningen i Det Forenede Kongerige og præsidentvalgene i henholdsvis Frankrig og USA, og praktisk støtte til ekstremistiske, populistiske og anti-europæiske partier samt visse andre partier og enkeltpersoner i hele Europa, bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig; der påpeger, at der er behov for øget støtte til forskning og uddannelse for at kunne forstå den konkrete indflydelse, som udenlandsk indblanding har haft på specifikke begivenheder såsom brexit og valget af præsident Trump i 2016;

CE.

der henviser til, at de russiske statskontrollerede Sputnik- og RT-netværk, der er baseret i Vesten, kombineret med vestlige medier, som helt eller delvist ejes af russiske og kinesiske retlige og individuelle enheder, aktivt deltager i desinformationsaktiviteter rettet mod liberale demokratier; der påpeger, at Rusland tyr til historisk revisionisme i et forsøg på at omskrive historien om sovjetstyrets forbrydelser og fremme længslen efter sovjettiden i den modtagelige befolkning i Central- og Østeuropa; der påpeger, at de nationale radio- og tv-selskaber i Central- og Østeuropa har vanskeligt at konkurrere med det russisksproget tv-indhold, der finansieres af den russiske regering; der påpeger, at der er en risiko for ubalance i samarbejdet mellem kinesiske og udenlandske medier i betragtning af, at kinesiske medier er det kinesiske kommunistpartis stemme både hjemme og i udlandet;

CF.

der henviser til, at der er åbnet mere end 500 Konfucius-centre rundt om i verden, herunder omkring 200 i Europa, og at Kina anvender Konfucius-institutter og såkaldte Konfucius-klasseværelser som et redskab til indblanding inden for EU; der påpeger, at den akademiske frihed er stærkt begrænset på Konfucius-institutter; der påpeger, at universiteter og uddannelsesprogrammer er mål for massiv udenlandsk finansiering, navnlig fra Kina og Qatar, som f.eks. Fudan-Universitetets campus i Budapest;

CG.

der henviser til, at EU i øjeblikket mangler den nødvendige værktøjskasse til at tackle »elite capture« og bekæmpe etableringen af indflydelseskanaler, herunder inden for EU's institutioner; der henviser til, at der fortsat er knaphed på situationsbevidsthedskapacitet og kontraefterretningsinstrumenter på EU-plan, hvor man i høj grad er afhængig af de nationale aktørers villighed til at dele information;

Afskrækkelse, identifikation af de ansvarlige og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

CH.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater i øjeblikket ikke har en særlig sanktionsordning i forbindelse med udenlandsk indblanding og desinformationskampagner iværksat af udenlandske aktører, hvilket betyder, at disse aktører trygt kan regne med, at deres destabiliseringskampagner mod EU ikke vil få nogen konsekvenser for dem;

CI.

der påpeger, at sikring af en klar placering af ansvaret for desinformations- og propagandaangreb, herunder offentliggørelse af navne på gerningsmænd, deres sponsorer og de mål, de søger at opnå, samt måling af disse angrebs virkning på målgruppen er de første skridt til et effektivt forsvar mod sådanne handlinger;

CJ.

der påpeger, at EU bør styrke sine afskrækkelsesværktøjer og sine værktøjer til identifikation af de ansvarlige for sådanne angreb og fastslåelse af, om de er i strid med folkeretten eller ej, med det formål at skabe et system af effektive sanktioner, således at ondsindede udenlandske aktører kommer til at betale prisen for deres handlinger og bære følgerne af dem; der påpeger, at sanktioner rettet mod enkeltpersoner måske ikke er nok; der påpeger, at også andre redskaber som f.eks. handelsforanstaltninger kunne tages i brug for at beskytte EU's demokratiske processer mod statssponsorerede hybride angreb; der påpeger, at afskrækkende foranstaltninger skal anvendes på en gennemsigtig måde med alle fornødne garantier; der påpeger, at hybride angreb bevidst er kalibreret på en sådan måde, at de ikke overskrider tærsklen i artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) eller artikel 5 i den nordatlantiske traktat;

Globalt samarbejde og multilateralisme

CK.	der henviser til, at mange demokratiske partnerlande rundt om i verden udsættes for ondsindede handlinger orkestreret af statslige og ikkestatslige udenlandske aktører; der påpeger, at demokratiske alliancer afhænger af landenes evne til at forene deres kræfter i en kollektiv respons;

CL.

der henviser til, at EU-tiltrædelseslandene på Vestbalkan er særlig hårdt ramt af angreb i form af udenlandsk indblanding og desinformationskampagner hidrørende fra Rusland, Kina og Tyrkiet, såsom Ruslands kampagner for at forstyrre processen for ratifikation af Prespaaftalen i Nordmakedonien; der henviser til, at covid-19-pandemien er blevet yderligere udnyttet på Vestbalkan af Kina og Rusland til at destabilisere disse lande og miskreditere EU; der påpeger, at kandidatlande og potentielle kandidatlande forventes at tilslutte sig EU's initiativer til bekæmpelse af udenlandsk indblanding;

CM.

der henviser til, at der stadig er mangel på en fælles forståelse og fælles definitioner blandt ligesindede partnere og allierede med hensyn til karakteren af de trusler, vi står over for; der henviser til, at FN's generalsekretær opfordrer til en global adfærdskodeks for at fremme den offentlige informations integritet; der påpeger, at konferencen om Europas fremtid er en vigtig platform for drøftelser relateret til dette spørgsmål;

CN.

der påpeger, at der er behov for et globalt, multilateralt samarbejde og gensidig støtte mellem ligesindede partnere omkring håndteringen af udenlandsk ondsindet indblanding; der henviser til, at andre demokratier som f.eks. Australien og Taiwan har udviklet avancerede kompetencer og strategier til bekæmpelse af udenlandsk indblanding; der henviser til, at Taiwan er førende med hensyn til bekæmpelse af informationsmanipulation, hovedsageligt fra Kina; der henviser til, at det taiwanske systems succes er baseret på samarbejde mellem alle offentlige myndigheder, men også med uafhængige NGO'er, der er specialiseret i faktatjek og mediekundskab, og med sociale medieplatforme såsom Facebook, samt på fremme af mediekundskab for alle generationer, afsløring af desinformation og begrænsning af udbredelsen af manipulatoriske budskaber; der henviser til, at INGE-særudvalget aflagde et tredages officielt besøg i Taiwan for at drøfte desinformation og udenlandsk valgintervention;

Behov for en koordineret EU-strategi mod udenlandsk indblanding

er stærkt foruroliget over den stadig hyppigere forekomst og stadig mere sofistikerede karakter af forsøgene på udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, der i overvældende grad stammer Rusland og Kina og er rettet mod alle dele af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters demokratiske funktion;

glæder sig over Kommissionens formands meddelelse af 27. februar 2022 om et EU-dækkende forbud mod russiske propagandaforetagender såsom Sputnik TV, RT (tidligere kendt som Russia Today) og andre russiske desinformationsorganer, som udelukkende har til formål at svække og splitte EU's offentlige mening og beslutningstagere i EU; opfordrer til yderligere foranstaltninger i denne henseende;

opfordrer Kommissionen til at foreslå og lovgivningsparterne og medlemsstaterne til at støtte en flerlaget, koordineret og tværsektoriel strategi samt tilstrækkelige finansielle ressourcer med henblik på at udstyre EU og dets medlemsstater med passende fremsyns- og resilienspolitikker og afskrækkelsesværktøjer, der kan sætte dem i stand til at håndtere alle hybride trusler og angreb orkestreret af udenlandske statslige og ikkestatslige aktører; mener, at denne strategi bør bygge på:

a)	fælles terminologier og definitioner, en fælles metodik, evalueringer og ex post-konsekvensanalyser af den hidtil vedtagne lovgivning, et fælles efterretningssystem samt forståelse, overvågning, herunder tidlig varsling, og situationsbevidsthed omkring de temaer, der står på spil

b)	konkrete politikker, der gør det muligt at opbygge modstandsdygtighed blandt EU-borgerne i overensstemmelse med demokratiske værdier, herunder gennem støtte til civilsamfundet

c)	passende disruptions- og forsvarskapaciteter

diplomatiske og afskrækkende responsformer, inklusive en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af udenlandsk indblanding og påvirkningsoperationer, herunder hybride operationer, gennem passende foranstaltninger, f.eks. identifikation og navngivning af gerningsmænd, sanktioner og modforanstaltninger, og globale partnerskaber med henblik på at udveksle praksis og fremme internationale normer for ansvarlig adfærd fra staters side;

understreger, at alle foranstaltninger til forebyggelse, imødegåelse og bekæmpelse af samt identifikation af de ansvarlige for udenlandsk indblanding skal udformes på en måde, der respekterer og fremmer de grundlæggende rettigheder, herunder EU-borgernes mulighed for at kommunikere på en sikker, anonym og ucensureret måde uden upassende indblanding fra nogen udenlandsk aktørs side;

mener, at denne strategi bør baseres på en risikobaseret tilgang, der dækker hele samfundet og hele forvaltningen, og som navnlig omfatter følgende områder:

a)	opbygning af EU's modstandsdygtighed gennem situationsforståelse, medie- og informationskompetencer, mediepluralisme, uafhængig journalistik og uddannelse

b)	udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

c)	kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

d)	udenlandsk indblanding under valgprocesser

e)	skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske aktører og donorer

f)	cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

g)	beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

h)	globale aktørers indblanding gennem »elite capture« (rekruttering af personer i samfundseliten), nationale diasporaer, universiteter og kulturbegivenheder

i)	afskrækkelse, tilskrivning og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

j)	globalt samarbejde og multilateralisme;

opfordrer navnlig EU og dets medlemsstater til at øge de ressourcer og midler, der er afsat til organer og organisationer i hele Europa og globalt — såsom tænketanke og faktatjekkere — der har til opgave at overvåge og øge bevidstheden om alvoren af trusler, herunder desinformation; fremhæver EU's afgørende rolle i en bredere strategisk forstand; opfordrer til, at fremsynskapaciteten og interoperabiliteten i EU og dets medlemsstater styrkes for at sikre et solidt beredskab til at forudsige, forebygge og afbøde udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, styrke beskyttelsen af deres strategiske interesser og infrastruktur og engagere sig i multilateralt samarbejde og koordinering for at nå frem til en fælles forståelse af spørgsmålet i de relevante internationale fora; opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til regelmæssigt at drøfte sager om udenlandsk indblanding;

er bekymret over den overvældende mangel på bevidsthed, herunder i den brede offentlighed og blandt statsansatte, om de alvorlige trusler, som udenlandske autoritære regimer og andre ondsindede aktører retter mod alle niveauer og sektorer i det europæiske samfund med det formål at undergrave de grundlæggende rettigheder og offentlige myndigheders legitimitet, forværre den politiske og sociale fragmentering og i visse tilfælde endda være af livstruende karakter for EU-borgere;

er bekymret over manglen på normer og passende og tilstrækkelige foranstaltninger til at reagere på udenlandsk indblanding, hvilket resulterer i, at ondsindede aktører kan foretage attraktive beregninger, hvor de kan forvente lave omkostninger, lave risici og en høj belønning, eftersom risikoen for at opleve gengældelse for deres handlinger i øjeblikket er meget lav;

opfordrer indtrængende Kommissionen til, hvor det er relevant, at medtage et perspektiv med udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i den forudgående konsekvensanalyse, som skal gennemføres forud for fremsættelsen af nye forslag, med henblik på at mainstreame bekæmpelsen af udenlandsk indblanding og informationsmanipulation inden for EU's politiske beslutningsproces; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til regelmæssigt at foretage en gennemgang af modstandsdygtigheden og vurdere, hvordan truslerne udvikler sig, og hvilken indvirkning disse har på den nuværende lovgivning og de nuværende politikker;

10.

opfordrer Kommissionen til at analysere de seneste nationale institutioner, f.eks. Australiens nationale koordinator for bekæmpelse af udenlandsk indblanding, Finlands sikkerhedsudvalg, der bistår regeringen og ministerierne, Sveriges agentur for civilbeskyttelse og beredskab, det nye agentur for psykologisk forsvar og National China Centre, Frankrigs nye nationale agentur Viginum, Litauens nationale cybersikkerhedscenter og Taiwans tværinstitutionelle Disinformation Coordination Taskforce for at se, hvilke erfaringer vi kan drage af disse former for bedste praksis, og hvorvidt det ville være muligt at gennemføre en tilsvarende idé på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at støtte udvekslingen af information og bedste praksis blandt medlemsstaterne i denne henseende; understreger betydningen af en proaktiv tilgang og proaktive instrumenter, herunder strategiske kommunikationer som en kerneaktivitet for gennemførelse af EU's og medlemsstaternes politikker gennem ord og handling; opfordrer Kommissionen til at sørge for tilstrækkelig uddannelse i datavidenskab og til at oprette et fælles overvågningsorgan for informationsmanipulation under Kommissionen;

11.

er bekymret over de mange mangler og huller i den nuværende lovgivning og i de nuværende politikker på EU-plan og nationalt plan, der har til formål at opdage, forebygge og bekæmpe udenlandsk indblanding;

12.

bemærker, at en række langsigtede projekter og programmer med fokus på bekæmpelse af desinformation på teknologisk, juridisk, psykologisk og informationsmæssigt plan finansieres af EU; opfordrer Kommissionen til at vurdere betydningen af disse projekter og programmer og deres anvendelsesområder;

13.

opfordrer Kommissionen til at oprette en taskforce under kommissionen under ledelse af Věra Jourová som næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, som skal vies til granskning af den eksisterende lovgivning og de eksisterende politikker med henblik på at identificere huller, der kan udnyttes af ondsindede aktører, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at lukke disse huller; understreger, at denne struktur bør samarbejde med andre EU-institutioner og medlemsstater på nationalt, regionalt og lokalt plan og lette udvekslingen af bedste praksis; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overveje at oprette et velfinansieret og uafhængigt europæisk center for trusler om indblanding og informationsintegritet, som skal identificere, analysere og dokumentere trusler om indblanding og informationsmanipulation rettet mod EU som helhed, øge situationsbevidstheden, udvikle et specialiseret videncenter ved at blive en platform for koordinering med civilsamfundet, erhvervslivet, EU og nationale institutioner samt øge offentlighedens bevidsthed, bl.a. ved hjælp af regelmæssige rapporter om systemiske trusler; understreger, at oprettelsen af et sådant nyt, uafhængigt og velfinansieret europæisk center for trusler om indblanding og informationsintegritet ville skulle afklare og fremme den rolle, som EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling og dens taskforce spiller som strategisk organ i EU's diplomatiske tjeneste, samt forhindre overlapning af aktiviteter; understreger, at mandatet for EU-Udenrigstjenestens StratCom bør være fokuseret på strategisk udvikling af eksterne politikker til bekæmpelse af eksisterende og nye fælles trusler og udvide samarbejdet med internationale partnere på dette område; påpeger, at EU-Udenrigstjenestens StratCom bør forfølge dette i tæt samarbejde med det nye europæiske center for trusler om indblanding og informationsintegritet og en ny taskforce under Kommissionen;

14.

opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til at styrke civilsamfundet, så det kan spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding; opfordrer alle niveauer og sektorer i det europæiske samfund til at indføre systemer, der gør organisationer og borgere mere modstandsdygtige over for udenlandsk indblanding, med henblik på at kunne opdage angreb i tide og imødegå angreb så effektivt som muligt, herunder ved hjælp af uddannelse og bevidstgørelseskampagner, inden for rammerne af de grundlæggende rettigheder og på en gennemsigtig og demokratisk måde; henviser i den forbindelse til den bedste praksis og den tilgang, der inddrager hele samfundet, som Taiwan forfølger; opfordrer alle beslutningstagere til at udstyre civilsamfundet med de nødvendige værktøjer og øremærkede midler til at undersøge, afsløre og bekæmpe udenlandsk indflydelse;

Opbygning af EU's modstandsdygtighed gennem situationsforståelse, mediekompetencer og uddannelse

15.

understreger, at EU-institutionerne og medlemsstaterne har brug for solide og robuste og indbyrdes forbundne systemer til at opdage, analysere, spore og kortlægge hændelser, hvor fremmede stater og ikkestatslige aktører forsøger at blande sig i demokratiske processer, til at udvikle situationsforståelse og en klar forståelse af, hvilken type adfærd EU og EU's medlemsstater skal afskrække og håndtere; opfordrer til, at der gennemføres regelmæssig sociologisk forskning og foretages meningsmålinger for at overvåge modstandsdygtigheden og mediekendskabet samt for at forstå offentlighedens støtte til og opfattelse af de mest almindelige desinformationsfortællinger;

16.

understreger, at det er lige så vigtigt, at indsigterne fra denne analyse ikke forbliver inden for grupper af specialister i udenlandsk indblanding, men i videst muligt omfang deles åbent med den brede offentlighed, især med personer, der udfører følsomme funktioner, så alle er opmærksomme på trusselsmønstrene og kan undgå risiciene;

17.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle en fælles metode til udvikling af situationsforståelse, tidlig varsling og trusselsvurdering, systematisk indsamling af beviser og rettidig afsløring af manipulation med informationsmiljøet samt udvikling af standarder for teknisk tildeling, f.eks. for ægthed af indhold, med henblik på at sikre en effektiv reaktion;

18.

understreger behovet for, at EU i samarbejde med medlemsstaterne og ved at arbejde multilateralt i de relevante internationale fora udvikler en begrebsmæssig definition af de trusler om indblanding, som EU står overfor; understreger, at denne definition skal afspejle de taktikker, teknikker, procedurer og værktøjer, der anvendes til at beskrive adfærdsmønstrene hos de statslige og ikkestatslige trusselsaktører, som vi oplever i dag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) for at sikre, at der ikke er nogen diskriminerende eller uretfærdige begreber eller skævheder i begrebsmæssige definitioner;

19.

understreger, at offentligt diplomati og strategisk kommunikation er væsentlige elementer i EU's eksterne forbindelser og i beskyttelsen af EU's demokratiske værdier; opfordrer EU-institutionerne til at videreudvikle og sætte skub i det vigtige arbejde, der udføres af EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling og dens taskforcer, EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og EU-enheden for analyse og udveksling af oplysninger om hybride trusler, Efterretningsafdelingen under EU's Militærstab, systemet til hurtig varsling, det etablerede administrative samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Europa-Parlamentet, netværket mod desinformation under ledelse af Kommissionen, Parlamentets administrative taskforce mod desinformation og det løbende samarbejde med NATO, G7, civilsamfundet og det private erhvervsliv vedrørende samarbejde om efterretninger, analyse, udveksling af bedste praksis og bevidstgørelse om manipulation af oplysninger og indblanding fra udenlandske aktører; glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets (Revisionsrettens) særberetning nr. 09/2021 med titlen »Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet«; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at offentliggøre en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger;

20.

understreger behovet for at styrke en permanent overvågningsindsats, samtidig med at den bestyrkes i god tid forud for valg eller andre vigtige politiske processer i hele Europa;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at udnytte disse ressourcer fuldt ud ved at dele relevante efterretninger med EU INTCEN og fremme deres deltagelse i systemet til hurtig varsling; er af den opfattelse, at analyse- og efterretningssamarbejdet inden for EU og med NATO bør styrkes yderligere, samtidig med, at dette samarbejde gøres mere gennemsigtigt og demokratisk ansvarligt, herunder ved at udveksle information med Parlamentet;

22.

glæder sig over Kommissionens formand Ursula von der Leyens idé om at oprette et fælles center for situationsforståelse med henblik på at forbedre den strategiske fremsynethed og EU's åbne strategiske autonomi, men forventer en yderligere afklaring af dets struktur og opgaver; understreger, at et sådant center vil kræve et aktivt samarbejde med de relevante tjenestegrenene i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Parlamentet og de nationale myndigheder; gentager imidlertid, at det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og overlapning med eksisterende EU-strukturer;

23.

minder om, at det er nødvendigt at give EU-Udenrigstjenesten et styrket og klart defineret mandat og de nødvendige finansielle og personalemæssige ressourcer til EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og informationsanalyse med henblik på at overvåge og adressere informationsmanipulation og indblanding ud over de udenlandske kilder, der i øjeblikket er omfattet af de tre taskforcer, samt med henblik på at sigte efter en bredere geografisk dækning ved at anvende en risikobaseret fremgangsmåde; opfordrer indtrængende til, at EU-Udenrigstjenesten indsætter tilstrækkelig kapacitet til at håndtere informationsmanipulation og indblanding, der stammer fra Kina, navnlig ved at oprette et dedikeret Fjernøsten-team; understreger endvidere behovet for at øge ekspertisen og sprogkapaciteten betydeligt i forhold til Kina og andre strategisk vigtige regioner i såvel EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne som i EU's institutioner generelt samt for at gøre brug af open source-efterretninger, der i øjeblikket ikke udnyttes fuldt ud;

24.

understreger betydningen af bredt distribueret, konkurrencedygtig mediepluralisme, uafhængige journalister, faktatjekkere og forskere samt af et stærkt public service-medie, der muliggør livlige og frie demokratiske debatter; glæder sig over initiativer, der tager sigte på at samle, uddanne og på anden måde støtte organisationer af uafhængige journalister, faktatjekkere og forskere i hele Europa, navnlig i de mest udsatte regioner, såsom det europæiske observatorium for digitale medier og Den Europæiske Demokratifond; beklager dybt, at det europæiske observatorium for digitale medier ikke omfatter de baltiske lande; glæder sig også over initiativer, der har til formål at fastlægge pålidelighedsindikatorer for journalistik og faktatjek, der er lette at genkende, såsom dem, der er iværksat af Journalister uden Grænser; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe monopolistisk ejerskab af massemedier;

25.

roser den uundværlige forskning og de mange kreative og vellykkede initiativer vedrørende medier, digitale færdigheder og bevidsthedsskabende initiativer, der gennemføres af enkeltpersoner, skoler, universiteter, medieorganisationer, offentlige institutioner og det organiserede civilsamfund;

26.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at øremærke offentlig EU-finansiering til uafhængige faktatjekkere, forskere, kvalitetsmedier og undersøgende medier og journalister samt til NGO'er, som undersøger informationsmanipulation og indblanding, fremmer medie- og informationskompetencer og digitale kompetencer, samt andre måder at styrke borgerne på, og som undersøger, hvordan effektiviteten af uddannelse i medie- og informationskompetence, bevidstgørelse, afsløring og strategisk kommunikation kan måles på en meningsfuld måde;

27.

opfordrer til at styrke professionelle og pluralistiske medier, der sikrer, at redaktørerne modtager en rimelig indkomst for brugen af deres indhold på internettet; understreger, at flere lande verden over tager skridt til at sikre, at medierne råder over tilstrækkelige finansielle ressourcer; gentager sin opfordring til, at der oprettes en permanent EU-fond for nyhedsmedier, og glæder sig i denne forbindelse over »NEWS«-initiativet, herunder de nye finansieringsmuligheder for mediesektoren og for medie- og informationskompetence i programmet Et Kreativt Europa 2021-2027; bemærker imidlertid, at finansieringsstrømme kan skabe afhængighed eller påvirke mediernes uafhængighed; fremhæver i denne forbindelse betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med mediefinansiering; mener, at det er nødvendigt at offentliggøre oplysninger om, hvem der ejer, donerer, kontrollerer eller leverer indhold til medierne, og hvem der betaler for det journalistiske indhold, for at beskytte mediepluralismen;

28.

understreger behovet for at sammenlægge analyser, hændelsesrapporter og efterretningsbaserede offentlige trusselsvurderinger om informationsmanipulation og indblanding og for at stille denne information til rådighed for offentligheden; foreslår derfor, at der oprettes en EU-dækkende database over de tilfælde af udenlandsk indblanding, som indberettes af EU og medlemsstaternes myndigheder; understreger, at oplysninger om disse hændelser eventuelt ville kunne deles med civilsamfundsorganisationer og offentligheden på alle EU-sprog, når det er relevant;

29.

opfordrer alle medlemsstater til at medtage mediekompetence og digitale færdigheder samt uddannelse i demokrati, grundlæggende rettigheder, nyere historie, verdensanliggender, kritisk tænkning og offentlig deltagelse i deres læseplaner fra de første skoleår til voksenuddannelse, herunder uddannelse af lærere og forskere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til historisk uddannelse og forskning i, hvordan udenlandsk indblanding og tidligere totalitarisme har påvirket samfundet generelt og store demokratiske begivenheder mere specifikt;

30.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til på alle administrative niveauer at kortlægge sektorer, der er udsat for forsøg på indblanding, og til at sørge for regelmæssig uddannelse og øvelser for personale, der arbejder i disse sektorer, med henblik på at opdage og undgå forsøg på indblanding og understreger, at en sådan indsats vil kunne drage fordel af et standardiseret format, der er udarbejdet af EU; henstiller, at alle offentligt ansatte også tilbydes omfattende uddannelsesmoduler; glæder sig i den forbindelse over de kurser, som Parlamentets administration tilbyder medlemmerne og personalet; henstiller, at disse kurser udvikles yderligere;

31.

understreger nødvendigheden af at øge bevidstheden om udenlandsk indblanding i alle samfundslag; glæder sig over de initiativer, der er taget af EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Parlamentets administration såsom uddannelse og bevidsthedsskabende arrangementer for journalister, lærere, influencere, studerende, ældre og besøgende, både offline og online, i Bruxelles og på tværs af medlemsstaterne, og henstiller, at de udvikles yderligere;

32.

opfordrer medlemsstaterne, EU's administration og det organiserede civilsamfund til at udveksle bedste praksis for uddannelse i medie- og informationskompetencer og bevidstgørelse som krævet i direktivet om audiovisuelle medietjenester (13); opfordrer Kommissionen til at organisere disse udvekslinger i samarbejde med Media Literacy Expert Group; understreger, at det reviderede direktiv skal gennemføres hurtigt og korrekt af medlemsstaterne;

33.

opfordrer indtrængende EU's institutioner til at udarbejde en etisk kodeks til at vejlede offentlige myndigheder og politiske repræsentanter i brugen af platforme for sociale medier og netværk; mener, at det er nødvendigt at opfordre til ansvarlig brug af sådanne platforme og netværk for at bekæmpe manipulation og desinformation med oprindelse i den offentlige sfære;

34.

opfordrer EU og EU's medlemsstater til at gennemføre skræddersyede programmer for bevidstgørelse og medie- og informationskompetencer, herunder for diasporaer og mindretal, og opfordrer Kommissionen til at indføre et system til nem deling af materiale på mindretalssprog for at reducere oversættelsesomkostningerne og for at nå ud til så mange mennesker som mulig; opfordrer regioner og kommuner til at påtage sig en ledende rolle, da det er vigtigt at nå ud til landdistrikterne og til forskellige demografiske grupper;

35.

understreger, at en vigtig reaktion på forsøg på udenlandsk indblanding er at forsvare de primære målgrupper, den er rettet mod; understreger behovet for ved hjælp af en harmoniseret EU-lovgivningsramme at gennemføre en målrettet indsats mod spredning af desinformation og hadefuld tale om spørgsmål vedrørende køn, LGBTIQ+-personer, mindretal og flygtninge; opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre strategier til at hindre finansiering af enkeltpersoner og grupper, der aktivt spreder eller deltager i informationsmanipulation, som ofte er rettet mod ovennævnte grupper og emner, med henblik på at skabe splittelse i samfundet; opfordrer til, at der gennemføres positive kommunikationskampagner om disse spørgsmål og understreger behovet for kønssensitiv uddannelse;

36.

anerkender, at kønsbestemte desinformationsangreb og -kampagner ofte anvendes som led i en bredere politisk strategi for at underminere lige deltagelse i demokratiske processer, navnlig for kvinder og LGBTIQ+-personer; understreger, at desinformation om LGBTIQ+-personer giver næring til had, både online og offline, og truer menneskeliv; opfordrer til, at der gennemføres forskning i desinformation på internettet med intersektionelle briller, og at der føres tilsyn med de ændringer, som platforme foretager for at reagere på kønsbestemte desinformationskampagner online; opfordrer til, at der rettes øget opmærksomhed mod kønsbaseret desinformation via oprettelsen af systemer til tidlig varsling, som kan indberette og identificere kønsbestemte desinformationskampagner;

37.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en overordnet strategi for medie- og informationskompetencer med særligt fokus på bekæmpelse af informationsmanipulation;

38.

glæder sig over oprettelsen af en ekspertgruppe til tackling af desinformation og fremme af digitale kompetencer gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, der vil fokusere på kritisk tænkning, uddannelse af lærere, prebunking og aflivning af myter samt faktatjek og elevengagement; opfordrer Kommissionen til at formidle resultaterne af denne ekspertgruppes indsats og gennemføre konklusionerne;

39.

understreger betydningen af strategisk kommunikation for at modvirke de mest almindelige antidemokratiske fortællinger; opfordrer til, at EU forbedrer sin strategiske kommunikation og øger rækkevidden heraf for både at nå sine borgere og tredjelandene; understreger, at det er nødvendigt, at alle demokratiske organisationer forsvarer demokratiet og overholder retsstatsprincippet, samt at de har et fælles ansvar for at kommunikere med borgerne på deres foretrukne sprog og platforme;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive offentlige kommunikationskampagner i forbindelse med covid-19-pandemien for at udbrede præcise og aktuelle oplysninger med henblik på at modvirke desinformation, navnlig i forbindelse med vacciner;

41.

er dybt bekymret over udbredelsen af udenlandsk statspropaganda, der primært stammer fra Moskva, Beijing og Ankara, og som oversættes til lokale sprog, f.eks. medieindhold sponseret af RT, Sputnik, Anadolu, CCTV, Global Times, Xinhua, TRT World eller det kinesiske kommunistparti, der er forklædt som journalistik og distribueres sammen med aviser; fastholder, at sådanne kanaler ikke kan betragtes som ægte medier og derfor ikke bør nyde godt af de samme rettigheder som demokratiske medier; er ligeledes bekymret over, hvordan disse fortællinger har bredt sig og er blevet til ægte journalistiske produkter; understreger behovet for at skabe bevidsthed om Ruslands og Kinas desinformationskampagner, der har til formål at udfordre demokratiske værdier og splitte EU, idet disse er den primære kilde til desinformation i Europa; opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af minimumsstandarder for medier som grundlag for eventuelt at inddrage licenser i tilfælde af overtrædelser; anmoder Kommissionen om at integrere resultaterne af undersøgelsen i kommende lovgivning såsom i en mulig mediefrihedslov; bemærker, at det er muligt, at aktører inden for udenlandsk indblanding på uretmæssig vis udgiver sig for at være journalister; mener, at det i sådanne tilfælde bør være muligt at sanktionere den pågældende person eller organisation ved bl.a. navns nævnelse og udskamning, sortlistning ved pressearrangementer eller ved inddragelse af medieakkreditering;

42.

er dybt bekymret over angreb, chikane, vold og trusler mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der afslører udenlandsk indblanding, hvilket også kan undergrave deres uafhængighed; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge konkrete og ambitiøse forslag vedrørende beskyttelse af alle disse personer, herunder et instrument til bekæmpelse af strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) og økonomisk, juridisk og diplomatisk støtte som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati; bifalder i denne forbindelse Kommissionens henstilling (EU) 2021/1534 af 16. september 2021 om sikring af journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union (14); opfordrer medlemsstaterne til effektivt at beskytte journalister og andre mediefolk ved hjælp af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige redskaber;

43.

understreger behovet for at inddrage de lokale og regionale beslutningstagere, der er ansvarlige for strategiske beslutninger på de områder, der hører under deres kompetence såsom infrastruktur, cybersikkerhed, kultur og uddannelse; understreger, at lokale og regionale politikere og myndigheder ofte kan udpege bekymrende udviklinger på et tidligt stadium og understreger, at der ofte er behov for lokal viden for at kortlægge og gennemføre passende modforanstaltninger;

44.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette kommunikationskanaler og platforme, som virksomheder, NGO'er og enkeltpersoner, herunder medlemmer af diasporaer, kan foretage indberetning af hændelser til, hvis de bliver ofre for informationsmanipulation eller indblanding; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dem, der er ofre for angreb, og dem, der kender til sådanne angreb eller udsættes for pres;

Udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

45.

glæder sig over den foreslåede revision af adfærdskodeksen for desinformation og forslagene til en retsakt om digitale tjenester, en retsakt om digitale markeder og andre foranstaltninger i forbindelse med handlingsplanen for europæisk demokrati som potentielt effektive redskaber til at håndtere udenlandsk indblanding; henstiller, at der ved den endelige behandling af disse tekster tages hensyn til de aspekter, der er beskrevet i resten af dette afsnit;

46.

understreger, at ytringsfriheden ikke må fejlfortolkes som frihed til at deltage i onlineaktiviteter, der er ulovlige offline såsom chikane, hadefuld tale, racediskrimination, terrorisme, vold, spionage og andre trusler; understreger, at platforme ikke kun skal overholde loven i det land, som de opererer i, men også skal leve op til de vilkår og betingelser, der gælder for dem, navnlig med hensyn til skadeligt indhold på nettet; opfordrer platformene til at styrke indsatsen for at forhindre, at ulovligt indhold, som er identisk med indhold, der allerede er blevet identificeret som ulovligt og fjernet, dukker op igen;

47.

understreger først og fremmest nødvendigheden af fortsat at undersøge stigningen i mængden af desinformation og udenlandsk indblanding online og for at indføre EU-dækkende lovgivning, der skal sikre betydeligt øget og meningsfuld gennemsigtighed, overvågning og ansvarlighed med hensyn til de operationer, der udføres af onlineplatforme, og adgang til data for dem, der søger adgang på lovlig vis, navnlig i forbindelse med håndtering af algoritmer og onlinereklamer; opfordrer selskaberne bag sociale medier til at føre annonceregistre;

48.

opfordrer til, at platforme, navnlig dem, som medfører en systemisk risiko for samfundet, i lovgivningen og i andre tiltag forpligtes til at gøre deres del for at reducere informationsmanipulation og indblanding, f.eks. ved at anvende mærkning, der angiver de sande ophavsmænd bag fortællingerne, begrænser rækkevidden af konti, der regelmæssigt anvendes til at sprede desinformation, eller som regelmæssigt overtræder platformens vilkår og betingelser, til at suspendere og, hvis det er nødvendigt og baseret på klar lovgivning, slette uautentiske konti, der anvendes til koordinerede indblandingskampagner, demonetarisere websteder, der udbreder desinformation, indføre afbødende foranstaltninger for risici for indblanding som følge af virkningerne af deres algoritmer, reklamemodeller, anbefalingssystemer og AI-teknologier og til at markere desinformation i både indlæg og kommentarer; minder om behovet for, at disse foranstaltninger gennemføres på en gennemsigtig og ansvarlig måde;

49.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til Europarådets vejledning »Best practices towards effective legal and procedural frameworks for self-regulatory and co-regulatory mechanisms of content moderation«, der blev vedtaget i juni 2021;

50.

opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse (15), der begrænser den mængde data, som dataplatforme må lagre om brugere, og tidsrummet, hvor disse data kan anvendes, især til platforme og applikationer, der anvender meget private og/eller følsomme data såsom apps til beskeder, sundhed, økonomi og dating og små diskussionsgrupper; kræver, at gatekeeper-platforme afholder sig fra at kombinere personoplysninger med personoplysninger fra andre tjenester, der tilbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra tredjepartstjenester, til at gøre det lige så nemt at afslå som at acceptere lagring og deling af data og til at give brugerne mulighed for at vælge, om de vil modtage personlig målrettet onlinereklame eller ikke; glæder sig over alle bestræbelser på at indføre et forbud mod teknikker til mikromålretning af politisk reklame, navnlig, men ikke begrænset til dem, der er baseret på følsomme personoplysninger, såsom etnisk oprindelse, religiøs overbevisning eller seksuel orientering, og anmoder Kommissionen om at overveje at udvide forbuddet mod mikromålretning til også at omfatte emnebaseret reklame;

51.

opfordrer til, at der indføres bindende EU-regler, som pålægger platforme at samarbejde med kompetente myndigheder om regelmæssigt at teste deres systemer og om at kortlægge, vurdere og afbøde risikoen for informationsmanipulation, indblanding og den sårbarhed, som brugen af deres tjenester medfører, herunder hvordan design og administration af deres tjenester bidrager til denne risiko; opfordrer til, at der indføres bindende EU-regler, der forpligter platforme til at etablere systemer til at overvåge, hvordan deres tjenester anvendes, såsom overvågning i realtid af de mest populære indlæg i en oversigt land for land, med henblik på at afsløre informationsmanipulation og indblanding og gøre myndighederne opmærksom på mistanke om indblanding og til at øge omkostningerne for aktører, der gør det muligt at lukke øjnene for sådanne handlinger, som deres systemer gør det lettere at udføre;

52.

opfordrer onlineplatforme til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at forebygge skadelig udenlandsk indblanding samt til at sikre bedre arbejdsvilkår, psykologiske ydelser og rimelig betaling til indholdsmoderatorer; opfordrer store sociale medieplatforme til at fremlægge detaljerede landeopdelte rapporter om de ressourcer, der afsættes til indenlandsk faktatjek, forskningsaktiviteter, indholdsmoderation, herunder menneskelig kapacitet og AI-kapacitet på de enkelte sprog, samt til at samarbejde med det lokale civilsamfund; understreger behovet for, at disse platforme øger deres indsats for at adressere desinformation på mindre markeder og på mindre rentable markeder i EU;

53.

opfordrer de sociale medieplatforme til fuldt ud at respektere lighed for alle EU-borgere, uanset hvilket sprog der anvendes i udformningen af deres tjenester, værktøjer og overvågningsmekanismer samt i foranstaltninger til øget gennemsigtighed og et mere sikkert onlinemiljø; understreger, at dette ikke kun henviser til alle officielle nationale og regionale sprog, men også til sprogene inden for større diasporaer i EU; understreger, at disse tjenester også bør være tilgængelige for hørehæmmede;

54.

opfordrer til, at der foretages en tydelig mærkning af deepfakes på en klar og læsbar måde både for platformsbrugere og i indholdsmetadata med henblik på at forbedre sporbarheden for informationssøgere og faktatjekkere; glæder sig i denne forbindelse over de initiativer, der har til formål at forbedre ægtheden og sporbarheden af indhold, såsom udviklingen af vandmærker og ægthedsstandarder og indførelsen af globale standarder;

55.

opfordrer til at regulere tjenester, der tilbyder værktøjer og tjenester til mediemanipulation, såsom udvidelse af rækkevidden af konti eller indhold ved hjælp af kunstigt engagement eller uægte profiler; understreger, at denne forordning skal baseres på en grundig vurdering af de nuværende praksisser og de dermed forbundne risici og bør forhindre, at ondsindede aktører anvender disse tjenester til politisk indblanding;

56.

understreger nødvendigheden af gennemsigtighed med hensyn til den reelle fysiske eller juridiske person bag onlineindhold og konti, navnlig dem, der ønsker at annoncere; opfordrer platformene til at indføre mekanismer til at afsløre og navnlig suspendere de uautentiske konti, som er knyttet til koordinerede påvirkningsoperationer; understreger, at disse praksisser ikke bør gribe ind i muligheden for at være anonym online, hvilket er af helt afgørende betydning for at beskytte journalister, aktivister, marginaliserede lokalsamfund og personer i sårbare situationer (f.eks. whistleblowere, systemkritikere og politiske modstandere af autokratiske regimer), og bør og give plads til satiriske og humoristiske konti;

57.

understreger, at et større ansvar for at fjerne indhold ikke må føre til vilkårlig fjernelse af lovligt indhold; opfordrer indtrængende til forsigtighed med hensyn til fuldstændig suspension af virkelige menneskers konti eller omfattende anvendelse af automatiserede filtre; bemærker med bekymring platformes vilkårlige afgørelser om at undertrykke folkevalgte personers konti; understreger, at disse konti kun bør rammes på baggrund af klare regler baseret på demokratiske værdier, der omsættes til forretningspolitik og håndhæves ved hjælp af uafhængig demokratisk kontrol, samt at det er nødvendigt, at der er en fuldstændig gennemsigtig proces, der omfatter retten til at klage;

58.

opfordrer til bindende regler, der kræver, at platforme opretter let tilgængelige og effektive kommunikationskanaler for personer eller organisationer, der ønsker at anmelde ulovligt indhold, overtrædelse af vilkår og betingelser, desinformation og indblanding eller manipulation, hvor det er relevant, som gør det muligt for anklagede personer at reagere, før der træffes restriktive foranstaltninger, og med henblik på at indføre upartiske, gennemsigtige, hurtige og tilgængelige henvisnings- og klageprocedurer for ofre for indhold, der slås op online, og for dem, der indberetter indhold, samt enkeltpersoner eller organisationer, der er berørt af beslutningen om at mærke, begrænse synligheden af, deaktivere adgangen til eller suspendere konti eller begrænse adgangen til reklameindtægter; henstiller, at de sociale medieplatforme udpeger et særligt kontaktpunkt for hver medlemsstat og opretter taskforce-hold til alle vigtige valg i hver medlemsstat;

59.

opfordrer til, at der indføres lovgivningsmæssige regler for at sikre gennemsigtighed over for brugere og offentligheden, såsom at forpligte platforme til at oprette offentlige og let søgbare arkiver med onlinereklamer, herunder dem, som de er rettet mod, og dem, som betalte for dem, samt modereret og slettet indhold, indføre selvregulerende foranstaltninger og give omfattende og meningsfuld adgang til oplysninger om design, brug og virkning af algoritmer til nationale kompetente myndigheder, godkendte forskere tilknyttet akademiske institutioner, medier, civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer, der repræsenterer den offentlige interesse; mener, at disse bibliotekers parametre bør harmoniseres for at muliggøre analyser på tværs af platforme og mindske den administrative byrde for platformene;

60.

opfordrer til, at der sættes en stopper for forretningsmodeller, der er afhængige af at tilskynde folk til at forblive på platforme længere ved at forsyne dem med indhold; opfordrer de lovgivende beslutningstagere og platforme til gennem brug af menneskelige moderatorer og en tredjepartsrevisor at sikre, at algoritmer ikke fremmer ulovligt, ekstremistisk, diskriminerende eller radikaliserende indhold, men snarere tilbyder brugerne en mangfoldighed af perspektiver og prioriterer og fremmer fakta og videnskabeligt baseret indhold, navnlig vedrørende vigtige sociale spørgsmål som folkesundhed og klimaændringer; mener, at vanedannende rangordningssystemer, der er baseret på brugerinteraktion, udgør en systemisk trussel mod vores samfund; opfordrer Kommissionen til at behandle det aktuelle spørgsmål om prisincitamenter, hvor stærkt målrettede annoncer med indhold, som skaber splittelse, ofte har meget lavere priser for det samme antal visninger end mindre målrettede annoncer med socialt integrerende indhold;

61.

kræver, at algoritmerne ændres, så indholdet fra uautentiske konti og kanaler, der kunstigt bidrager til spredning af skadelig informationsmanipulation udført af udenlandske aktører, ikke fremmes; opfordrer til, at algoritmerne ændres, således at de ikke fremmer indhold, der skaber splittelse og vrede; understreger behovet for, at EU indfører foranstaltninger til retligt at forpligte de sociale medievirksomheder til at imødegå, at desinformation, når det er opdaget, forstærkes, og at der skal være konsekvenser for platformene, hvis de ikke overholder kravet om at fjerne desinformation;

62.

understreger behovet for en forbedret testfase og en systematisk gennemgang af konsekvenserne af algoritmerne, herunder hvordan de former den offentlige diskurs og påvirker politiske resultater, samt hvorledes indhold prioriteres; understreger, at man ved en sådan granskning også bør undersøge, om platformene kan overholde de garantier, de lover i deres respektive vilkår og betingelser, og om de har tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre, at koordineret uautentisk adfærd i stor skala manipulerer indholdet på deres platforme;

63.

er foruroliget over det gennemsnit på 65 mio. EUR i reklameindtægter, der hvert år strømmer til ca. 1 400 desinformationswebsteder rettet mod EU-borgere (16); understreger, at onlinereklamer — sommetider sågar fra offentlige institutioner — der ender på og derfor finansierer skadelige websteder, der fremmer hadefuld tale og desinformation, uden samtykke fra eller sågar uden de pågældende annoncerendes vidende; bemærker, at fem virksomheder, herunder Google Ads, betaler 97 % af disse annonceindtægter og er ansvarlige for at udvælge udgivere på deres liste over websteder og således i sidste ende har magten til at afgøre, hvilket indhold, der kan tjenes penge på, og hvilket, der ikke kan tjenes penge på; mener, at det er uacceptabelt, at algoritmer, der fordeler annonceringsmidlerne, er fuldstændig ukendte (»Black Box«) for offentligheden; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af konkurrencepolitikkens og antitrustlovgivningens redskaber til at sikre et funktionelt marked og bryde dette monopol, der er opstået; opfordrer disse aktører til at forhindre, at desinformationswebsteder finansieres af deres annoncetjenester; lykønsker organisationer, der er dedikerede til at øge bevidstheden om dette spørgsmål; understreger, at annoncører bør have ret til at vide og bestemme, hvor deres annoncer placeres, og hvilken mægler der har behandlet deres data; opfordrer til oprettelse af en mæglingsprocedure, der gør det muligt for annoncører at få penge tilbage, når annoncer placeres på websteder, der fremmer desinformation;

64.

understreger, at den opdaterede adfærdskodeks for desinformation, forordningen om digitale tjenester, forordningen om digitale markeder og andre foranstaltninger i forbindelse med handlingsplanen for europæisk demokrati vil kræve en effektiv tilsyns-, vurderings- og sanktioneringsmekanisme efter deres vedtagelse med henblik på regelmæssigt at evaluere deres gennemførelse på nationalt plan og EU-plan, hurtigt at kortlægge og afhjælpe smuthuller samt sanktionere forkert og manglende anvendelse af forpligtelserne; opfordrer i den forbindelse til, at der sørges for kompetente og ressourcestærke koordinatorer for digitale tjenester i hver medlemsstat samt tilstrækkelige ressourcer til at sætte Kommissionens håndhævelsesmyndighed i stand til at udføre de opgaver, som den er blevet tildelt i medfør af forordningen om digitale tjenester; understreger endvidere vigtigheden af at sikre, at onlineplatforme underkastes uafhængige revisioner, som certificeres af Kommissionen; bemærker, at revisorer ikke kan finansieres af individuelle platforme for at sikre deres uafhængighed;

65.

opfordrer i den forbindelse til at definere objektive centrale resultatindikatorer ved hjælp af samregulering med henblik på at sikre, at de handlinger, der udføres af platformene, kan verificeres og er effektive; understreger, at disse centrale resultatindikatorer bør omfatte landespecifikke parametre såsom det publikum, som desinformation er rettet mod, engagement (klikfrekvensen osv.), finansiering af indenlandsk faktakontrol eller forskningsaktiviteter og indikatorer for hyppigheden og styrken af relationerne til de lokale civilsamfund;

66.

er dybt bekymret over den manglende gennemsigtighed i forbindelse med revisionen af adfærdskodeksen for desinformation, eftersom diskussionen overvejende har været begrænset til den private sektor og Kommissionen; beklager, at Parlamentet, navnlig INGE-særudvalget og visse andre centrale aktører, ikke blev behørigt hørt under udarbejdelsen af revisionen af adfærdskodeksen;

67.

beklager den fortsatte selvregulerende karakter af adfærdskodeksen, eftersom selvregulering er utilstrækkelig, når det drejer sig om at beskytte offentligheden mod indblanding og manipulationsforsøg; er bekymret over, at den opdaterede adfærdskodeks om desinformation muligvis ikke kan stille en løsning til rådighed på de udfordringer, der ligger forude; er bekymret over, at vejledningen om styrkelse af adfærdskodeksen for desinformation er så tæt knyttet til Kommissionens forslag til forordningen om digitale tjenester; opfordrer til hurtig handling for at sikre, at adfærdskodeksen inkorporerer bindende forpligtelser for platforme med henblik på at sikre, at EU er forberedt inden de næste lokale, regionale og nationale valg samt valg til Europa-Parlamentet;

68.

opfordrer EU til at beskytte og opfordre til dialog inden for teknologifællesskabet og til at udveksle information om sociale platformes adfærd og strategier; mener, at kun et åbent teknologisk samfund kan styrke den offentlige mening mod angreb, manipulation og indblanding; opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af muligheden for at oprette et offentligt-privat informationsudveksling- og analysecenter (ISAC) for desinformation, hvor medlemmer sporer, mærker og udveksler trusselsoplysninger om desinformationsindhold og dets leveringsagenter i overensstemmelse med en trusselsklassificering; mener, at dette vil kunne informere EU's hurtige varslingssystem og G7-mekanismen og også være til gavn for mindre aktører med færre ressourcer; opfordrer endvidere til, at der indføres en branchedækkende standard for desinformation i forbindelse med annoncetjenester og onlinemonetiseringstjenester med henblik på at demonetisere skadeligt indhold, som også bør anvendes af onlinebetalingssystemer og e-handelsplatforme og revideres af en tredjepart;

69.

understreger behovet for, at kodeksen skal kunne fungere som et effektivt værktøj, indtil forordningen om digitale tjenester er trådt i kraft; mener, at kodeksen i forvejen bør fremsætte nogle af forpligtelserne i forordningen om digitale tjenester og forpligte de deltagende parter til at gennemføre en række bestemmelser fra forordningen om digitale tjenester med hensyn til adgang til data for forskere og tilsynsmyndigheder, gennemsigtighed i forbindelse med reklamer, herunder for algoritmer og anbefalingssystemer; opfordrer indtrængende de deltagende parter til at lade en uafhængig revisor revidere deres overholdelse af disse forpligtelser, og opfordrer til, at disse revisionsrapporter offentliggøres;

70.

fordømmer manglen på gennemsigtighed i forbindelse med proceduren for overvågning af overensstemmelsen med kodeksen, samt tidspunktet for kodeksens revision, som vil blive afsluttet før INGE-særudvalget kommer med sin konklusion; noterer sig, at mødedagsordner, konklusionsnotater og lister over tilstedeværelse i det mindste bør stilles til rådighed for offentligheden; opfordrer indtrængende de deltagende parter til at afgive forklaring i Parlamentet om deres forpligtelser, hvad angår kodeksen og måden, hvorpå de har implementeret og vil implementere disse forpligtelser;

71.

mener, at uafhængige medietilsynsmyndigheder, såsom Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester, kunne spille en afgørende rolle i overvågningen og håndhævelsen af kodeksen;

72.

glæder sig over forslaget om at oprette en taskforce, der er fastsat i Kommissionens vejledning om styrkelse af kodeksen; insisterer på, at Kommissionen indbyder Parlamentets repræsentanter, nationale tilsynsmyndigheder og andre interessenter, herunder civilsamfundet og forskermiljøet, til at være en del af denne taskforce;

Kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

73.

mener, at kritisk infrastruktur i betragtning af dens indbyrdes forbundne og grænseoverskridende karakter i stigende grad er sårbar over for indblanding udefra, og mener, at de nuværende rammer bør revideres; glæder sig derfor over Kommissionens forslag til direktiv om at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester i EU;

74.

henstiller at medlemsstaterne fastholder beføjelsen til at udpege kritiske enheder, men mener, at der er behov for koordinering på europæisk niveau for at:

a)	styrke de forbindelses- og kommunikationskanaler, der anvendes af flere aktører, herunder den overordnede sikkerhed for EU-missioner og -operationer

b)	yde støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder gennem gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed, idet det sikres, at der er en alsidig deltagelse fra interessenternes side, og især en aktiv deltagelse af SMV'er, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger

fremme udvekslingen af bedste praksis ikke blot mellem medlemsstaterne, men også på regionalt og lokalt plan, herunder med Vestbalkan, og mellem ejere og operatører af kritisk infrastruktur, herunder gennem kommunikation mellem forskellige agenturer, med henblik på at kortlægge bekymrende udviklinger på et tidligt stadium og udvikle passende modforanstaltninger

d)	gennemføres en fælles strategi for håndtering af cyberangreb på kritisk infrastruktur;

75.

henstiller, at listen over kritisk infrastruktur udvides til også at omfatte digital valginfrastruktur og uddannelsessystemet i betragtning af deres afgørende betydning for at sikre EU's og EU's medlemsstaters langsigtede funktion og stabilitet, og at der bør være mulighed for fleksibilitet, når der skal træffes beslutning om at tilføje nye strategiske sektorer, der skal beskyttes, til listen;

76.

opfordrer til en overordnet EU-tilgang til at tackle spørgsmål om hybride trusler mod valgprocesser og til at forbedre koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af afhængighed af platforme og datainfrastruktur i forbindelse med valg; mener, at der mangler demokratisk kontrol med den private sektor; opfordrer til øget demokratisk tilsyn med platforme, herunder passende adgang til data og algoritmer for kompetente myndigheder;

77.

henstiller, at forpligtelserne i henhold til forslaget til direktiv, herunder vurderinger af trusler, risici og sårbarheder, mod hele EU og mod de enkelte lande, bør afspejle den seneste udvikling og gennemføres af Det Fælles Forskningscenter i samarbejde med EU-Udenrigstjenestens INTCEN; understreger behovet for at sikre disse institutioner tilstrækkelige ressourcer, således at de kan levere avancerede analyser, med en stærk demokratisk kontrol, hvilket ikke bør udelukke en forudgående evaluering fra FRA's side for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder;

78.

mener, at EU og dets medlemsstater er nødt til at tilvejebringe finansieringsalternativer til EU, landene på Vestbalkan, kandidatlande samt andre potentielle kandidatlande, hvor tredjelande har brugt udenlandske direkte investeringer som et geopolitisk værktøj til at øge deres indflydelse på disse lande, for at forhindre, at store dele af EU's og kandidatlandes kritiske infrastruktur ender i hænderne på lande og virksomheder uden for EU, således som det er tilfældet med havnen i Piræus i Grækenland, og som det i øjeblikket sker med kinesiske investeringer i undersøiske kabler i Østersøen, Middelhavet og de arktiske farvande; glæder sig derfor over forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer som et vigtigt redskab til at koordinere medlemsstaternes indsats i forbindelse med udenlandske investeringer og opfordrer til, at der indføres en stærkere lovgivningsramme og en stærkere håndhævelse af denne ramme for at sikre, at der blokeres for udenlandske investeringer, der påvirker EU's sikkerhed, og at flere beføjelser i forbindelse med screening af udenlandske direkte investeringer overføres til EU-institutionerne; opfordrer til at fjerne princippet om det laveste bud i forbindelse med statslige investeringsbeslutninger; opfordrer alle EU-medlemsstater uden mekanismer til screening af investeringer til at etablere sådanne foranstaltninger; mener, at rammen bør have bedre forbindelser til uafhængige analyser fra nationale institutter eller EU-institutter eller andre relevante interessenter, som f.eks. tænketanke, med henblik på at kortlægge og vurdere strømmen af udenlandske direkte investeringer; mener, at det også kan være hensigtsmæssigt at inddrage andre strategiske sektorer i rammen, såsom f.eks. 5G og andre informations- og kommunikationsteknologier (IKT), med henblik på at begrænse EU's og dets medlemsstaters afhængighed af højrisikoleverandører; understreger, at denne tilgang bør gælde i samme grad for kandidatlande og potentielle kandidatlande;

79.

mener, at EU står over for flere udfordringer på grund af sine manglende investeringer tidligere, der har bidraget til dets afhængighed af udenlandske teknologileverandører; henstiller til, at produktions- og forsyningskæderne for kritisk infrastruktur og kritiske råstoffer inden for EU sikres; mener, at EU's seneste bevægelse i retning af åben strategisk autonomi og digital suverænitet derfor er meget vigtig og den rette fremgangsmåde; understreger, at EU forventes at udnytte forskellige nye værktøjer, der vil styrke dets geopolitiske position, herunder et instrument til bekæmpelse af tvangsforanstaltninger; mener, at forordningen om europæiske mikrochips, som Kommissionen har bebudet, skal sikre, at komponenter, der er af afgørende betydning for produktionen af chips, fremstilles i EU, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at begrænse afhængigheden af tredjelande som Kina og USA; mener, at investeringer i chipproduktion bør foretages på en koordineret måde i hele EU og være baseret på en analyse af efterspørgslen med henblik på at undgå et kapløb om national offentlig støtte og opsplitning af det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en dedikeret europæisk halvlederfond, der kunne støtte oprettelsen af den stærkt nødvendige kvalificerede arbejdsstyrke og kompensere for de højere etableringsomkostninger for forarbejdnings- og designanlæg i EU; opfatter Taiwan som en vigtig partner med henblik på fremme af produktionen af halvledere i EU;

80.

opfordrer til yderligere udvikling af europæiske net af datainfrastruktur og tjenesteudbydere med europæiske sikkerhedsstandarder, f.eks. GAIA-X, som er et vigtigt skridt i retning af at oprette levedygtige alternativer til de eksisterende tjenesteudbydere og hen imod en åben, gennemsigtig og sikker digital økonomi; understreger behovet for at styrke SMV'er og for at undgå karteldannelse på cloudmarkedet; minder om, at datacentre er kritisk infrastruktur; er bekymret over den indflydelse, som tredjelande og deres virksomheder har på udviklingen af GAIA-X;

81.

understreger, at integriteten, tilgængeligheden og fortroligheden af offentlige elektroniske kommunikationsnet, såsom internet-backbones og undersøiske kommunikationskabler, er af vital sikkerhedsmæssig interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forhindre sabotage af og spionage inden for disse kommunikationsnet og til at fremme anvendelsen af interoperable sikre routingstandarder for at sikre elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters integritet og robusthed, også via den nylige Global Gateway-strategi;

82.

opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til opbygning af en sikker, bæredygtig og rimelig forsyning af de råmaterialer, der anvendes til kritiske komponenter og teknologier, herunder batterier og udstyr, 5G og efterfølgende teknologier samt kemiske og farmaceutiske produkter, og understreger samtidig vigtigheden af global handel, internationalt samarbejde med fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder og det naturlige miljø og med håndhævelsen af internationale sociale standarder og bæredygtighedsstandarder for så vidt angår ressourceanvendelse; minder om behovet for at yde den nødvendige finansiering til forskning og udvikling med henblik på at finde passende erstatninger i tilfælde af forstyrrelse af forsyningskæder;

Udenlandsk indblanding under afvikling af valg

83.

opfordrer til, at beskyttelse af hele valgprocessen fastsættes som et primært EU- og nationalt sikkerhedsspørgsmål, idet frie og retfærdige valg udgør hjertet i den demokratiske proces; opfordrer Kommissionen til at udvikle en bedre reaktionsramme for bekæmpelse af udenlandsk indblanding i valgprocesser, som blandt andre foranstaltninger bør bestå af direkte kommunikationskanaler med borgerne;

84.

fremhæver nødvendigheden af at fremme samfundets modstandsdygtighed over for desinformation under valgprocesser, herunder i den private og akademiske sektor, og af at vedtage en holistisk tilgang, hvor denne indblanding bør tackles konstant, fra skoleuddannelsesprogrammer til den tekniske integritet og pålidelighed af afstemninger og gennem strukturelle foranstaltninger til at tackle dens hybride karakter; efterlyser navnlig en plan for forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2024, der bør omfatte en strategi, uddannelse og bevidstgørelse af europæiske politiske partier og deres personale, samt forbedrede sikkerhedsforanstaltninger for at undgå udenlandsk indblanding;

85.

mener, at mis-/desinformation, navnlig via sociale medier, er et stigende problem for integriteten af valg; mener, at sociale medieplatforme fortsat bør sikre, at politikker til beskyttelse af integriteten af valg gennemføres og fungerer korrekt; er alarmeret over de seneste konklusioner om, at private virksomheder hyres af ondsindede aktører til at blande sig i valg, plante falske historier og fremme virale konspirationer, som regel på sociale medier; opfordrer til en dybdegående undersøgelse af, hvordan man modvirker dette »disinformation for hire«-fænomen, idet det bliver mere avanceret og almindeligt i alle dele af verden;

86.

fremhæver den helt afgørende betydning af valgobservationsmissioner med hensyn til at tilvejebringe relevant information og udstede specifikke henstillinger med henblik på at gøre valgsystemet mere modstandsdygtigt og bidrage til at modvirke udenlandsk indblanding i valgprocesser; opfordrer til forbedring og styrkelse af afviklingen af valg og valgobservationsmissioner som et centralt instrument i bekæmpelsen af den stigende udnyttelse af uretfærdige valgprocesser og valgsvindel af autoritære regimer, der ønsker at tage sig demokratiske ud; understreger i denne henseende behovet for at genvurdere og opdatere de værktøjer og metoder, der anvendes i forbindelse med international valgobservation med henblik på at adressere nye tendenser og trusler, herunder bekæmpelsen af falske valgobservatører, udvekslingen af bedste praksis med ligesindede partnere samt et tættere samarbejde med relevante internationale organisationer såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet og alle relevante aktører inden for rammerne af erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører; understreger, at MEP'ers deltagelse i uautoriserede valgobservationsmissioner undergraver Europa-Parlamentets troværdighed og omdømme; glæder sig over og henstiller til fuld håndhævelse af proceduren i Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering i forbindelse med tilfælde, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet har udført individuel uofficiel valgobservation (vedtaget den 13. december 2018), som gør det muligt at udelukke medlemmer af Europa-Parlamentet fra Parlamentets officielle valgobservationsdelegationer i mandatperioden;

Skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske donorer

87.

understreger, at selv om der stadig er behov for en bedre forståelse af de indvirkninger, som skjult finansiering af politiske aktiviteter i EU har på f.eks. antidemokratiske tendenser i Europa, udgør udenlandsk finansiering af politiske aktiviteter gennem hemmelige operationer ikke desto mindre et alvorligt brud på integriteten af EU's og medlemsstaternes demokratiske funktion, navnlig i valgperioder, og dermed krænker princippet om frie og retfærdige valg; understreger, at det derfor bør gøres ulovligt i alle medlemsstater at deltage i enhver form for skjult aktivitet, der finansieres af udenlandske aktører, og som har til formål at påvirke den europæiske politiske proces eller de nationale politiske processer; bemærker i denne forbindelse, at lande som Australien har indført lovgivning, der forbyder udenlandsk indblanding i politik;

88.

fordømmer, at ekstremistiske, populistiske, antieuropæiske partier og visse andre partier og enkeltpersoner har forbindelser til og udtrykkeligt er medskyldige i forsøg på at blande sig i Unionens demokratiske processer, og er foruroliget over, at disse partier anvendes som en stemme for aktører inden for udenlandsk indblanding for at legitimere deres autoritære regeringer; opfordrer til en fuldstændig klarlæggelse af de politiske og økonomiske forbindelser mellem disse partier og enkeltpersoner på den ene side og Rusland på den anden side; mener, at disse forbindelser er yderst upassende og fordømmer meddelagtighed, som i forbindelse med forfølgelsen af politiske mål kan udsætte EU og dets medlemsstater for angreb fra udenlandske magter;

89.

opfordrer medlemsstaterne til især at lukke alle følgende smuthuller i forbindelse med yderligere harmonisering af nationale bestemmelser og til at indføre et forbud mod udenlandske donationer:

naturaliebidrag fra udenlandske aktører til politiske partier, fonde, personer, der beklæder offentlige embeder, eller folkevalgte, herunder finansielle lån fra alle juridiske eller fysiske personer, der er etableret uden for EU og det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (bortset fra europæiske vælgere), anonyme donationer over en bestemt grænse og manglen på udgiftsgrænser for politiske kampagner, hvilket giver mulighed for øget indflydelse gennem store donationer; politiske personer, aktører eller partier, der er blevet tilbudt og/eller har accepteret et finansielt bidrag eller bidrag i naturalier fra en udenlandsk aktør, skal være forpligtet til at indberette dette til de kompetente myndigheder, og disse oplysninger bør tillige indberettes på EU-niveau med henblik på at muliggøre EU-dækkende overvågning

stråmænd med nationalt statsborgerskab (17): gennemsigtigheden af fysiske og juridiske donorer skal håndhæves gennem konformitetserklæringer, der bekræfter donorernes status, og øgede håndhævelsesbeføjelser til valgkommissionerne donationer fra EU, der overstiger en vis minimumsgrænse, bør registreres i et officielt register og være knyttet til en fysisk person, og der bør fastsættes et loft for donationer fra private og juridiske personer (og tilskud) til politiske partier

skuffeselskaber og indenlandske datterselskaber af udenlandske moderselskaber (18): skuffeselskaber bør forbydes, og der bør stilles mere robuste krav, således at det kan afsløres, hvor støtten gennem moderselskaberne stammer fra; finansiering og donationer til politiske partier over en bestemt grænse skal registreres i et offentligt og centralt register med et officielt navn og en officiel adresse, der kan knyttes til en eksisterende person, og medlemsstaterne bør indsamle disse oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at myndighederne i medlemsstaterne har ret til at undersøge finansieringskilderne for at kontrollere oplysningerne fra indenlandske datterselskaber og adressere manglen på tilstrækkelige data i de nationale registre, navnlig i situationer, hvor et netværk af skuffeselskaber anvendes

ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter (19), der koordineres af udenlandske aktører og oprettes med henblik på at påvirke valgprocesserne: der bør i hele EU overvejes mere ensartede regler og gennemsigtighed for organisationer, der skal finansiere politiske aktiviteter, når de forsøger at påvirke valgprocesser som f.eks. valg og folkeafstemninger direkte; sådanne regler bør ikke forhindre ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter i at modtage finansiering til emnebaserede kampagner; regler, der sikrer gennemsigtighed i forbindelse med finansiering eller donationer, skal også gælde for politiske fonde;

politiske onlinereklamer, som ikke er underlagt reglerne om tv- og radioreklamer og trykte reklamer, og som normalt slet ikke er reguleret på EU-niveau: der er derfor behov for at forbyde reklamer, der er købt af aktører, der kommer fra lande uden for EU og EØS, og for at sikre fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til politiske køb af politiske onlinereklamer af aktører fra lande inden for EU; understreger behovet for at sikre langt større gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed med hensyn til brugen af algoritmer; glæder sig over Kommissionens meddelelse om et nyt forslag til retsakt om gennemsigtighed i sponseret politisk indhold som foreslået i handlingsplanen for europæisk demokrati, der bør tilsigte at forebygge et kludetæppe af 27 forskellige nationale lovgivende organer vedrørende politisk onlinereklame, og som vil sikre, at de europæiske partier er i stand til at føre onlinekampagner forud for valg til Europa-Parlamentet, samtidig med at risikoen for udenlandsk indblanding begrænses, og som også undersøger, hvilke af de regler, som politiske partier i enkelte medlemsstater og større sociale medieplatforme frivilligt har indført, der kan gøres til regler for alle i EU; opfordrer medlemsstaterne til at opdatere deres nationale regler om politisk reklame, der ikke har holdt trit med den konstante udvikling mod det digitale medium som den primære politiske kommunikationsmåde; opfordrer Kommissionen til at foreslå, hvordan man på demokratisk vis definerer emnebaseret politisk reklame med henblik på at bringe en situation, hvor det er private platforme med gevinst for øje, der beslutter, hvad der er emnebaseret, og hvad der ikke er, til ophør

tilsyn med valgudgifter gennem uafhængige revisorer bør gennemføres, og oplysninger om udgifter og donationer bør stilles rettidigt til rådighed for uafhængige revisorer, for at mindske risici såsom interessekonflikter og lobbyvirksomhed i forbindelse med politisk finansiering; i forbindelse med etablering af proaktiv offentliggørelse bør de institutioner, der er ansvarlige for finansforordninger, have et klart mandat og have mulighed for samt ressourcer og retlige beføjelser til at foretage undersøgelser og henvise sager til retsforfølgning;

90.

opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en analyse af skjult finansiering i EU og forelægge konkrete forslag med henblik på at lukke alle smuthuller, der gør det muligt at finansiere politiske partier og fonde eller folkevalgte ved hjælp af kilder i tredjelande på en uigennemsigtig måde, og til at foreslå fælles EU-standarder, der skal gælde for nationale valglove i alle medlemsstater; mener, at medlemsstaterne bør tilstræbe at indføre klare gennemsigtighedskrav for finansiering af politiske partier og et forbud mod donationer til politiske partier og individuelle politiske aktører uden for EU og EØS med undtagelse af europæiske vælgere, der bor uden for EU og EØS, og fastsætte en klar strategi med hensyn til sanktionsordningen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til oprette en EU-myndighed for finansielle kontroller med henblik på at bekæmpe ulovlig finansiel praksis og indblanding fra Ruslands og andre autoritære regimers side; understreger behovet for at forbyde donationer eller finansiering, som anvender fremspirende teknologier, der er meget vanskelige at spore; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at afsætte flere ressourcer og at give stærkere mandater til tilsynsorganer med henblik på at opnå bedre datakvalitet;

91.

forpligter sig til at sikre, at alle ikkeudbyttegivende organisationer, tænketanke, institutter og NGO'er, der under det parlamentariske arbejde får input til udviklingen af EU's politik, eller nogen form for rådgivende rolle i lovgivningsprocessen, er fuldt ud gennemsigtige, uafhængige og fri for interessekonflikter med hensyn til finansiering og ejerskab;

92.

hilser den igangværende revision af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde velkommen; støtter alle bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed i finansieringen af de europæiske politiske partiers og fondes aktiviteter, navnlig forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024, herunder forbud mod alle donationer fra lande uden for EU og anonyme kilder, med undtagelse af diasporabefolkninger fra EU's medlemsstater, og mod donationer fra lande uden for EU, som ikke kan dokumenteres enten gennem kontrakter, tjenesteydelsesaftaler eller gebyrer i tilknytning til tilhørsforhold til europæiske politiske partier, idet medlemskontingenter fra nationale medlemspartier i lande uden for EU og EØS til europæiske politiske partier tillades; opfordrer indtrængende de europæiske og nationale politiske partier til at forpligte sig til at bekæmpe udenlandsk indblanding og spredningen af desinformation ved at underskrive et charter, der indeholder specifikke forpligtelser i denne henseende;

93.

understreger, at en implementering af mange af anbefalingerne fra Europarådets Greco og Venedigkommissionen ville styrke medlemsstaternes og hele Unionens politiske systems immunitet over for udenlandsk finansiel indflydelse;

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

94.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til hurtigt at øge investeringerne i EU's strategiske cyberkapacitet og kapacitet til registrering, afsløring og håndtering af udenlandsk indblanding såsom AI, sikker kommunikation samt data- og cloud-infrastruktur for at forbedre EU's cybersikkerhed og samtidigt sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes; opfordrer Kommissionen til også at investere mere i at øge EU's digitale viden og tekniske ekspertise for bedre at kunne forstå de digitale systemer, der anvendes i hele EU; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere menneskelige, materielle og finansielle ressourcer til kapacitet til cybertrusselsanalyser, navnlig EU-Udenrigstjenestens INTCEN, og cybersikkerheden i EU's institutioner, organer og agenturer, navnlig ENISA og IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU), og medlemsstaterne; beklager manglen på samarbejde og harmonisering på cybersikkerhedsområdet mellem medlemsstaterne;

95.

glæder sig over Kommissionens forslag til en ny cybersikkerhedsstrategi og et nyt direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (20) (NIS2); anbefaler, at det endelige resultat af det igangværende arbejde med forslaget afhjælper manglerne i NIS-direktivet fra 2016, navnlig ved at styrke sikkerhedskravene, udvide anvendelsesområdet, oprette en ramme for europæisk samarbejde og informationsudveksling, styrke medlemsstaternes cybersikkerhedskapaciteter, udvikle offentligt-privat samarbejde, indføre strengere håndhævelseskrav og gøre cybersikkerheden til et ansvar på det højeste forvaltningsniveau i europæiske enheder, der er af afgørende betydning for vores samfund; understreger betydningen af at nå et højt fælles niveau for cybersikkerhed i alle medlemsstater for at begrænse svage punkter i EU's fælles cybersikkerhed; fremhæver det altafgørende behov for at sikre, at informationssystemerne er robuste, og glæder sig i denne forbindelse over netværket af forbindelsesorganisationer for cyberkriser (CyCLONe); opfordrer til yderligere fremme af OSCE's tillidsopbyggende foranstaltninger for cyberspace;

96.

glæder sig over Kommissionens forslag i NIS2 om at udføre koordinerede sikkerhedsrisikovurderinger af kritiske forsyningskæder i tråd med EU's værktøjskasse for 5G for bedre at tage hensyn til risici f.eks. i forbindelse med brugen af software og hardware, der produceres af virksomheder, som er underlagt udenlandske staters kontrol; opfordrer Kommissionen til at udvikle globale 6G-standarder og konkurrenceregler i overensstemmelse med demokratiske værdier; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder om udfordringer, bedste praksis og løsninger i forbindelse med foranstaltningerne i værktøjskassen; mener, at EU bør investere mere i sin kapacitet inden for 5G- og post-5G-teknologi for at mindske afhængigheden af udenlandske leverandører;

97.

fremhæver, at cyberkriminalitet ikke har nogen grænser, og opfordrer EU til at øge sin internationale indsats for at håndtere den effektivt; påpeger, at EU bør gå forrest i udviklingen af en international traktat om cybersikkerhed, der fastsætter internationale standarder for cybersikkerhed med henblik på at bekæmpe cyberkriminalitet;

98.

insisterer på behovet for, at EU, NATO og ligesindede internationale partnere optrapper deres cybersikkerhedsbistand til Ukraine; glæder sig over den indledende indsættelse af eksperter fra det PESCO-finansierede cyberberedskabshold og opfordrer til fuld anvendelse af EU's cybersanktionsordning mod enkeltpersoner, enheder og organer, der er ansvarlige for eller involveret i de forskellige cyberangreb rettet mod Ukraine;

99.

glæder sig over meddelelsen om udarbejdelse af en retsakt om cybermodstandsdygtighed, der skal supplere en europæisk cyberforsvarspolitik, idet cyberspace og forsvar er tæt forbundet; kræver flere investeringer i europæiske cyberforsvarskapaciteter og koordinering; anbefaler, at vores partneres cyberkapacitetsopbygning fremmes gennem EU's uddannelsesmissioner eller civile cybermissioner; understreger behovet for at harmonisere og standardisere cyberrelateret uddannelse og opfordrer til strukturel EU-finansiering på dette område;

100.

fordømmer den massive og ulovlige brug af NSO Groups Pegasus-overvågningssoftware fra statslige enheders side såsom Marokko, Saudi-Arabien, Ungarn, Polen, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Aserbajdsjan mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politikere; minder om, at Pegasus kun er et af de mange eksempler på et program, som misbruges af statslige enheder til ulovlig masseovervågning imod uskyldige borgere; fordømmer også andre statslige spionageoperationer rettet mod europæiske politikere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en liste over ulovlig overvågningssoftware og til løbende at ajourføre denne liste; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bruge denne liste for at sikre fuld due diligence i forbindelse med menneskerettigheder og behørig screening af eksport af europæisk overvågningsteknologi og teknisk bistand og import til medlemsstater, som udgør en klar risiko for retsstatsprincippet; opfordrer desuden til, at der oprettes et EU-borgerlaboratorium svarende til det, der er oprettet i Canada, bestående af journalister, menneskerettighedseksperter og eksperter i omvendt konstruktion af malware, som kan arbejde på at opdage og afsløre ulovlig brug af software til ulovlig overvågning;

101.

opfordrer EU til at vedtage solide lovgivningsrammer på dette område, både inden for EU og på internationalt plan; glæder sig i denne forbindelse over det amerikanske handelsministeriums Bureau of Industry and Securitys afgørelse om at sortliste NSO Group Technologies og derved forbyde virksomheden at modtage amerikansk teknologi;

102.

udtrykker sin bekymring over, at EU samarbejder om retlige anliggender og retshåndhævelsesanliggender med tredjelande, der har været involveret i NSO Group, og som har anvendt Pegasus-spyware til at spionere mod EU-borgere; opfordrer til yderligere kontrolsystemer og udvidet demokratisk kontrol med denne form for samarbejde;

103.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå EU's investeringer i NSO Group Technologies og vedtage målrettede foranstaltninger over for fremmede stater, der anvender software til at spionere mod EU-borgere eller personer, der nyder godt af flygtningestatus i EU-lande;

104.

er bekymret over, at journalister og demokratiaktivister ulovligt kan holdes under opsyn og chikaneres af de autoritære regimer, de har forsøgt at undslippe, selv på EU's område, og mener, at dette er en alvorlig krænkelse af Unionens grundlæggende værdier og af de grundlæggende rettigheder for enkeltpersoner som fastsat i chartret, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; beklager, at der ikke ydes juridisk bistand til ofrene for denne spionsoftware;

105.

understreger det presserende behov for at styrke lovgivningsrammen, så de ansvarlige for at distribuere, anvende og misbruge denne software til ulovlige og uautoriserede formål kan drages til ansvar; henviser navnlig til de sanktioner, der den 21. juni 2021 blev pålagt Alexander Shatrov, administrerende direktør for et belarusisk selskab, der fremstiller software til ansigtsgenkendelse, som anvendes af et autoritært regime, f.eks. til at identificere demonstranter fra den politiske opposition; opfordrer Kommissionen til at forhindre enhver anvendelse eller finansiering i EU af ulovlige overvågningsteknologier; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå i dialog med tredjelandes regeringer for at sætte en stopper for repressiv cybersikkerheds- og terrorbekæmpelsespraksis og -lovgivning under udvidet demokratisk kontrol; opfordrer til en undersøgelse fra de kompetente EU-myndigheders side af den ulovlige anvendelse af spyware i EU og eksport af denne form for software fra EU og til repressalier for de medlemsstater og associerede lande — herunder dem, der deltager i EU-programmer — som har købt og anvendt den pågældende spyware, og som den er blevet eksporteret fra og ulovligt anvendt mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater og politikere;

106.

opfordrer til en ambitiøs revision af e-databeskyttelsesdirektivet (21) med henblik på at styrke fortroligheden af kommunikation og personoplysninger ved anvendelse af elektronisk udstyr uden at sænke det beskyttelsesniveau, der er fastsat i direktivet, og uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for den nationale sikkerhed; understreger, at offentlige myndigheder bør være forpligtet til at offentliggøre sårbarheder, de finder i IT-udstyr; opfordrer EU og dets medlemsstater til yderligere at koordinere deres handlinger på grundlag af direktivet om angreb på informationssystemer (22) for at sikre, at ulovlig adgang til informationssystemer og ulovlig aflytning defineres som strafbare handlinger og mødes med passende sanktioner; minder om, at ethvert brud på fortroligheden af hensyn til den nationale sikkerhed skal ske på lovlig vis og med udtrykkelige og legitime formål i et demokratisk samfund på grundlag af streng nødvendighed og proportionalitet som krævet af EMRK og Den Europæiske Unions Domstol;

Beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

107.

understreger, at EU's institutioner, organer, agenturer, delegationer, missioner og operationsnetværk, bygninger og personale er et mål for alle typer af hybride trusler og angreb fra udenlandske statslige aktører og derfor skal beskyttes ordentligt, idet man er særlig opmærksom på EU-Udenrigstjenestens aktiver, lokaler og aktiviteter i udlandet og sikkerheden for EU's personale, der delegeres til ikkedemokratiske lande med undertrykkende regimer; opfordrer til, at FSFP-missionernes reaktion på disse trusler struktureres, og til, at der ydes mere konkret støtte til disse missioner gennem strategisk kommunikation; anerkender den konstante stigning i antallet af statsstøttede angreb på EU's institutioner, organer og agenturer, herunder mod EMA, og medlemsstaternes institutioner og offentlige myndigheder;

108.

opfordrer til en grundig og periodisk gennemgang af alle tjenester, netværk, udstyr og hardware i EU's institutioner, organer, agenturer, delegationer, missioner og operationer med henblik på at styrke deres modstandsdygtighed over for cybersikkerhedstrusler og udelukke potentielt farlige programmer og anordninger såsom dem, der er udviklet af Kaspersky Lab; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sørge for ordentlig vejledning og sikre værktøjer til de ansatte; understreger behovet for at øge bevidstheden om anvendelsen af sikre tjenester og netværk i institutioner og administrationer, herunder under tjenesterejser; bemærker tilliden til og sikkerhedsfordelene ved netværksstyresystemer, der er baseret på open-source, som i stor udstrækning anvendes af allierede militær- og regeringsagenturer;

109.

understreger betydningen af effektiv, rettidig og tæt koordinering mellem EU's forskellige institutioner, organer og agenturer, der er specialiseret i cybersikkerhed, såsom CERT-EU, sideløbende med den fulde udvikling af dens operationelle kapacitet, samt ENISA og den kommende fælles cyberenhed, som skal sikre en koordineret reaktion på store cybersikkerhedstrusler i EU; glæder sig over det fortsatte strukturerede samarbejde mellem CERT-EU og ENISA; glæder sig også over oprettelsen af EU- arbejdsgruppen om cyberefterretninger inden for rammerne af EU INTCEN med henblik på at fremme det strategiske efterretningssamarbejde; glæder sig over de seneste initiativer, som EU-institutionernes generalsekretærer har taget med henblik på at udvikle fælles regler for information og cybersikkerhed;

110.

ser frem til Kommissionens to forslag til forordninger om indførelse af en normativ ramme for informationssikkerhed og cybersikkerhed i alle EU's institutioner, organer og agenturer og mener, at disse forordninger bør omfatte opbygning af kapacitet og modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte yderligere midler og ressourcer til EU-institutionernes cybersikkerhed for at tage udfordringerne op i forbindelse med et trusselsbillede i stadig udvikling;

111.

ser frem til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om revision af cybersikkerhed, som ventes i begyndelsen af 2022;

112.

opfordrer til en grundig undersøgelse af de rapporterede tilfælde af udenlandsk infiltration blandt EU-institutionernes personale; opfordrer til en gennemgang og en eventuel revision af HR-procedurerne, herunder screeningen forud for ansættelsen, for at lukke smuthuller, der giver mulighed for udenlandsk infiltration; opfordrer Parlamentets styrende organer til at forbedre procedurerne for sikkerhedsgodkendelse af personale og stramme reglerne for og kontrollen med adgangen til dets bygninger for at forhindre personer med tæt tilknytning til udenlandske interesser i at få adgang til fortrolige møder og oplysninger; opfordrer de belgiske myndigheder til at revidere og ajourføre de indenlandske rammer for antispionage for at opnå en effektiv opsporing, retsforfølgelse og sanktionering af gerningsmændene; opfordrer til lignende tiltag i de øvrige medlemsstater for at beskytte EU-institutionerne og -agenturerne på deres område;

113.

opfordrer alle EU-institutionerne til at øge deres ansattes bevidsthed gennem ordentlig uddannelse og vejledning for at forebygge, mindske og håndtere sikkerhedsrisici i og uden for cyberspace; kræver obligatorisk og regelmæssig sikkerheds- og IT-uddannelse af alle ansatte (inklusive praktikanter) og medlemmer af Europa-Parlamentet; opfordrer til regelmæssig og målrettet kortlægning og risikovurdering af udenlandsk indflydelse inden for institutionerne;

114.

understreger, at der er behov for hensigtsmæssige procedurer for krisestyring i tilfælde af informationsmanipulation, herunder alarmsystemer mellem administrative niveauer og sektorer, for at sikre gensidig information og forhindre, at informationsmanipulation breder sig; glæder sig i den forbindelse over systemet til hurtig varsling og den hurtige varslingsprocedure, der blev indført før valget til Europa-Parlamentet i 2019, og de procedurer, der er indført i Kommissionens og Parlamentets administrationer, for at advare om mulige tilfælde, der berører institutionerne eller EU's demokratiske processer; anmoder EU's administration om at styrke sin overvågning, bl.a. gennem oprettelse af et centralt datalager og værktøj til sporing af hændelser, og til at udvikle en fælles værktøjskasse, der skal aktiveres i tilfælde af en alarm fra systemet til hurtig varsling;

115.

opfordrer til obligatoriske regler om gennemsigtighed i forbindelse med rejser, som fremmede lande og enheder tilbyder EU-institutionernes tjenestemænd, herunder MEP'er, akkrediterede parlamentariske assistenter og rådgivere for grupper, samt for nationale tjenestemænd, herunder, men ikke begrænset til, navnet på betalingsagenten, rejseudgifterne og de angivne motiver; minder om, at sådanne organiserede rejser ikke kan betragtes som officielle delegationsrejser for Parlamentet, og opfordrer til strenge sanktioner, hvis dette ikke bliver respekteret; understreger, at uformelle venskabsgrupper kan underminere arbejdet i Parlamentets officielle organer og dets omdømme og sammenhængen i dets indsats; opfordrer indtrængende Parlamentets styrende organer til at øge disse gruppers gennemsigtighed og ansvarlighed, til at håndhæve de nuværende regler og til at træffe de nødvendige foranstaltninger, når disse venskabsgrupper misbruges af tredjelande; anmoder kvæstorerne om at udvikle og føre et tilgængeligt og ajourført register over venskabsgrupper og erklæringer;

Globale aktørers indblanding gennem »elite capture«, nationale diasporaer, universiteter og kulturbegivenheder

116.

fordømmer alle former for »elite capture« og teknikken med kooptering af topembedsmænd og tidligere EU-politikere, der anvendes af udenlandske virksomheder med tilknytning til regeringer, der aktivt deltager i indblandingsaktioner mod EU, og beklager manglen på værktøjer og håndhævelse, der er nødvendig for at forhindre denne praksis; mener, at videregivelse af fortrolige oplysninger, der er indhentet under offentlige mandater eller under udførelse af embedsmandsfunktioner, på bekostning af EU's og medlemsstaternes strategiske interesser bør få retlige konsekvenser og medføre alvorlige sanktioner, herunder øjeblikkelig afskedigelse og/eller udelukkelse fra fremtidig ansættelse hos institutionerne; mener, at disse personers selvangivelser bør gøres tilgængelige for offentligheden;

117.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og koordinere aktioner mod »elite capture«, f.eks. som supplement til og gennemførelse af den ordinære håndhævelse af afkølingsperioderne for EU-kommissærer og højtstående EU-tjenestemænd med indberetningspligt efter perioden, for at sætte en stopper for »svingdørspraksis«, og strukturerede regler for at tackle »elite capture« på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt eksisterende krav om afkølingsperioder stadig tjener deres formål; understreger, at tidligere EU-politikere og -tjenestemænd bør indberette tilfælde, hvor de bliver kontaktet af en fremmed stat, til et særligt tilsynsorgan og bør modtage whistleblower-beskyttelse; opfordrer alle medlemsstater til at anvende og harmonisere afkølingsperioder for deres politiske ledere og til at sikre, at de har foranstaltninger og systemer på plads, der kræver, at personer med offentlige hverv anmelder deres eksterne aktiviteter, beskæftigelse, investeringer, aktiver og betydelige gaver eller fordele, som kan føre til en interessekonflikt;

118.

er bekymret over integrerede lobbystrategier, der kombinerer industrielle interesser og udenrigspolitiske mål, navnlig når de fremmer en autoritær stats interesser; opfordrer derfor EU-institutionerne til at reformere åbenhedsregistret, bl.a. ved at indføre strengere gennemsigtighedsregler, kortlægge udenlandsk finansiering af EU-relateret lobbyvirksomhed og sikre en angivelse, der gør det muligt at kortlægge midler fra udenlandske regeringer; opfordrer til et effektivt samarbejde på dette område blandt alle EU-institutioner; mener, at Australiens ordning for gennemsigtighed for udenlandsk indflydelse er en god praksis at følge;

119.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje indførelsen af en registreringsordning for udenlandsk indflydelse og oprettelse af et statsstyret register over indberettede aktiviteter, der er iværksat for eller på vegne af en udenlandsk stat, i overensstemmelse med andre ligesindede demokratiers gode praksis;

120.

er bekymret over, at udenlandske autoritære stater forsøger at kontrollere diasporaer, der bor på EU's område; minder om den afgørende rolle, som den kinesiske United Front spiller som en afdeling, der refererer direkte til det kinesiske kommunistpartis centralkomité, og som har til opgave at koordinere Kinas strategi for ekstern indblanding gennem streng kontrol med kinesiske personer og kinesiske virksomheder i udlandet; minder om Australiens og New Zealands erfaringer med håndteringen af United Front;

121.

fordømmer på det kraftigste Kremls bestræbelser på at instrumentalisere minoriteter i EU-medlemsstaterne ved at gennemføre såkaldte landsmandspolitikker, navnlig i de baltiske lande og de østlige nabolande, som en del af Putin-styrets geopolitiske strategi, hvis mål er at splitte samfundene i EU, samtidigt med gennemførelsen af begrebet »den russiske verden«, der har til formål at retfærdiggøre styrets ekspansionistiske handlinger; bemærker, at mange russiske »private fonde«, »private virksomheder«, »medieorganisationer« og »NGO'er« enten er statsejede eller har skjulte bånd til den russiske stat; understreger, at det er af yderste vigtighed i dialogen med det russiske civilsamfund at skelne mellem de organisationer, der holder sig fri af den russiske regerings indflydelse, og dem, der har en tilknytning til Kreml; minder om, at der også er beviser for russisk indblanding og manipulation i mange andre vestlige liberale demokratier samt aktiv støtte til ekstremistiske kræfter og radikale enheder med henblik på at fremme destabilisering i EU; bemærker, at Kreml i vid udstrækning benytter sig af kultur, herunder populærmusik, audiovisuelt indhold og litteratur, som led i sit økosystem for desinformation; beklager Ruslands forsøg på ikke fuldt ud at anerkende historien om de sovjetiske forbrydelser og i stedet at indføre en ny russisk fortælling;

122.

er bekymret over den tyrkiske regerings forsøg på at påvirke mennesker med tyrkisk rødder med det formål at bruge diasporaen som et talerør for Ankaras holdninger og på at splitte de europæiske samfund, især via YTB (Presidency for Turks Abroad and Related Communities); fordømmer Tyrkiets åbenlyse forsøg på at bruge sin diaspora i Europa til at ændre udfaldet af valghandlinger;

123.

fordømmer Ruslands bestræbelser på at udnytte etniske spændinger på Vestbalkan med henblik på at optrappe konflikter og splitte lokalsamfund, hvilket kan føre til destabilisering af hele regionen; er bekymret over forsøgene fra den ortodokse kirke i lande som Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina, navnlig dets Republika Srpska, på at tegne et billede af Rusland som beskytter af traditionelle familieværdier og styrke relationerne mellem stat og kirke; er foruroliget over, at Ungarn og Serbien hjælper Kina og Rusland med deres geopolitiske mål; anbefaler, at der indledes en dialog med civilsamfundet på Vestbalkan og den private sektor for at koordinere indsatsen mod desinformation i regionen med fokus på forskning og analyse og inddragelse af regional ekspertise; opfordrer Kommissionen til at opbygge den nødvendige infrastruktur til en evidensbaseret indsats over for både kort- og langsigtede desinformationstrusler på Vestbalkan; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indtage en mere proaktiv holdning med fokus på at opbygge EU's troværdighed i regionen i stedet for kun at forsvare den, ved at udvide StratComs overvågning til at fokusere på grænseoverskridende desinformationstrusler, der kommer fra landene på Vestbalkan og deres naboer;

124.

understreger nødvendigheden af, at EU og dens medlemsstater forbedrer støtten til landene i Det Østlige Partnerskab, især gennem samarbejde om at opbygge statslig og samfundsmæssig modstandskraft mod desinformation og den russiske stats propaganda, med henblik på at standse den strategiske svækkelse og fragmentering af deres samfund og institutioner;

125.

er foruroliget over den ekstraterritoriale anvendelse af tvangsforanstaltninger, der følger af Hongkongs nye nationale sikkerhedslovgivning og Kinas lov om imødegåelse af udenlandske sanktioner, kombineret med de udleveringsaftaler, som Kina har indgået med andre lande, og som gør det muligt for Kina at iværksætte storstilede afskrækkelsesforanstaltninger mod kritiske ikkekinesiske statsborgere, f.eks. i en sag for nylig mod to danske folketingsmedlemmer, samt de kinesiske modsanktioner over for fem medlemmer af Europa-Parlamentet, Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, tre parlamentsmedlemmer fra EU-medlemsstater, EU-Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, to europæiske akademikere samt to europæiske tænketanke i henholdsvis Tyskland og Danmark; opfordrer alle medlemsstaterne til at modsætte sig og nægte udlevering og, i det omfang det er relevant, tilbyde passende beskyttelse til de pågældende personer for at forhindre eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne;

126.

er bekymret over antallet af europæiske universiteter, skoler og kulturcentre, der samarbejder med kinesiske enheder, herunder Konfucius-institutter, som giver mulighed for tyveri af videnskabelig viden og streng kontrol med alle emner vedrørende Kina inden for forskning og undervisning, hvilket udgør en krænkelse af den forfatningsmæssige beskyttelse af den akademiske frihed og selvstændighed, og bekymret over valget af kulturelle aktiviteter i relation til Kina; er bekymret over, at sådanne foranstaltninger kan føre til et tab af viden om Kinarelaterede forhold, så EU mister de nødvendige kompetencer; er f.eks. bekymret over, at Europakollegiets Kinabibliotek i 2014 blev sponsoreret af det kinesiske statsråds informationskontor under den kinesiske regering (23); er dybt bekymret over Kinas forsøg på at presse og censurere f.eks. museet i Nantes i forbindelse med udstillingen om Djenghis Khan, der oprindeligt var planlagt til 2020 (24); opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne for at håndtere udenlandsk indblanding i den kulturelle sektor og uddannelsessektoren;

127.

er bekymret over sagerne med hemmelig finansiering af forskning, der er udført i Europa, herunder Kinas forsøg på at fiske talenter gennem den såkaldte Thousand Talents Plan og stipendier på Konfucius-institutter, samt den bevidste sammenblanding af militære og civile videnskabelige projekter gennem Kinas strategi for civil-militær fusion; fremhæver de kinesiske videregående uddannelsesinstitutioners forsøg på at indgå aftalememoranda med partnerinstitutioner i Europa, der indeholder bestemmelser, som spreder kinesisk propaganda eller tilskynder til støtte til det kinesiske kommunistpartis synspunkter eller politiske initiativer såsom »ét bælte, én vej"-initiativet«, og dermed omgår og undergraver regeringernes officielle holdninger i de respektive lande; anmoder kulturelle, akademiske og ikke-statslige institutioner om at forbedre gennemsigtigheden hvad angår Kinas indflydelse og opfordrer dem til at offentliggøre udvekslinger og aftaler med den kinesiske regering og de tilknyttede organisationer;

128.

fordømmer den ungarske regerings beslutning om at åbne en afdeling af Fudan-universitetet og samtidig lukke det centraleuropæiske universitet i Budapest; er bekymret over europæiske universiteters stigende økonomiske afhængighed af Kina og andre udenlandske stater i betragtning af risikoen for, at følsomme oplysninger, teknologier og forskningsresultater lækkes til udenlandske stater, og de konsekvenser, denne afhængighed kan få for den akademiske frihed; understreger vigtigheden af akademisk frihed med hensyn til at håndtere desinformation og påvirkningsoperationer; opfordrer disse institutioner til at foretage detaljerede sårbarhedsvurderinger, før de indgår nye partnerskaber med udenlandske partnere; understreger, at akademisk personale bør uddannes i at indberette hemmelig finansiering eller indflydelse gennem en særlig hotline, og at de, der indberetter sådanne tilfælde, altid bør få tilbudt whistleblower-beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at midler til forskning af geopolitiks vigtighed på europæiske universiteter kommer fra europæiske kilder; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning om øget gennemsigtighed i den udenlandske finansiering af universiteter samt NGO'er og tænketanke, f.eks. gennem obligatoriske donationserklæringer, due diligence i forbindelse med deres finansieringsstrømme og offentliggørelse af finansiering, naturaliebidrag og økonomisk støtte fra udenlandske parter; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at vedtage effektive regler om udenlandsk finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder strenge lofter og rapporteringskrav;

129.

understreger, at lignende risici for sikkerheden og tyveri af intellektuel ejendomsret findes i den private sektor, hvor de ansatte måske har adgang til nøgleteknologier og forretningshemmeligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde både de akademiske institutioner og den private sektor til at oprette omfattende sikkerheds- og compliance-programmer, herunder specifikke sikkerhedsvurderinger af nye aftaler; bemærker, at strengere begrænsninger på system- og netværksadgang samt sikkerhedsgodkendelse kan være påkrævet for nogle af de professorer eller medarbejdere, der arbejder med kritiske forskningsområder og produkter;

130.

bemærker, at det reviderede direktiv om det blå EU-kort (25), der gør det lettere for kvalificerede migranter fra ikke-EU-lande at komme til EU, gør det muligt for f.eks. kinesiske og russiske virksomheder beliggende i Europa at hente kvalificerede migranter fra deres respektive lande; påpeger, at dette kan gøre det sværere for medlemsstaterne at føre kontrol med tilstrømningen af disse borgere, hvilket kan medføre risici for udenlandsk indblanding;

131.

noterer sig det stigende antal Konfucius-institutter, der er etableret rundt om i verden, og navnlig i Europa; bemærker, at centret for sprogudannelse og -samarbejde, tidligere kaldet Konfucius-instituttets hovedkvarter eller Hanban (Office of Chinese Language Council International), som er ansvarligt for Konfucius-instituttets program i hele verden, er en del af den kinesiske partistats propagandasystem; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte uafhængige kinesiske sprogkurser uden den kinesiske stats eller tilknyttede institutioners medvirken; mener, at det nyligt etablerede nationale Kina-center i Sverige kan tjene som et vigtigt eksempel på, hvordan man øger den uafhængige Kinakompetence i Europa;

132.

mener endvidere, at Konfucius-institutterne fungerer som en lobbyplatform for Kinas økonomiske interesser og for den kinesiske efterretningstjeneste og for rekruttering af agenter og spioner; minder om, at mange universiteter har besluttet at indstille deres samarbejde med Konfucius-institutterne på grund af risikoen for kinesisk spionage og indblanding, f.eks. universiteterne i Düsseldorf i 2016, Bruxelles (VUB og ULB) i 2019 og Hamborg i 2020 og alle universiteter i Sverige; opfordrer til, at flere universiteter overvejer deres nuværende samarbejde for at sikre, at det ikke påvirker deres akademiske frihed; opfordrer medlemsstaterne til at holde et vågent øje med undervisning, forskning og andre aktiviteter i Konfucius-institutterne og, i tilfælde hvor formodet spionage eller indblanding bekræftes af klare beviser, træffe håndhævelsesforanstaltninger for at sikre EU's økonomiske og politiske suverænitet, herunder ved at afvise finansiering af eller inddrage licenserne fra tilknyttede institutter;

133.

bemærker, at udenlandsk indblanding også kan foregå gennem indflydelse i og instrumentalisering af religiøse institutter såsom russisk indflydelse i ortodokse kirker, især i Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, navnlig dets Republika Srpska, Georgien og til en vis grad Ukraine, herunder skabelse af splid mellem lokale befolkninger, udvikling af en fordrejet historieskrivning og fremme af en EU-fjendsk dagsorden, indflydelse fra den tyrkiske regering gennem moskeer i Frankrig og Tyskland og saudiarabisk indflydelse via salafistiske moskeer i hele Europa, der støtter en radikal islam; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre koordinering af beskyttelsen af religiøse institutter mod udenlandsk indblanding og indføre lofter for og øge gennemsigtigheden af deres finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at holde et vågent øje med aktiviteterne i religiøse institutter og, hvor det er nødvendigt og understøttet af beviser, træffe foranstaltninger, herunder ved at afvise finansiering af eller inddrage licenserne fra tilknyttede institutter;

134.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en undersøgelse af ondsindede statslige aktørers tilstedeværelse og indflydelse i europæiske tænketanke, universiteter, religiøse organisationer og medieinstitutioner; opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstater til at samarbejde og indgå i systematisk dialog med interessenter og eksperter med henblik på at foretage en præcis kortlægning og overvågning af udenlandsk indflydelse inden for det kulturelle, akademiske og religiøse område; opfordrer til større deling af indhold mellem europæiske nationale radio- og tv-selskaber, herunder dem i nabolande;

135.

er bekymret over beretninger om tilfælde af udenlandsk indblanding i europæiske retssystemer; henleder især opmærksomheden på europæiske domstoles fuldbyrdelse af russiske domme mod modstandere af Kreml; opfordrer medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt personale i retsvæsenet og samarbejde med civilsamfundet om at forhindre, at det internationale retlige samarbejde og de europæiske domstole misbruges af udenlandske regeringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at iværksætte en undersøgelse af, hvor stor en forekomst og indflydelse udenlandsk indblanding har i europæiske retssager; bemærker, at det på baggrund af denne undersøgelse kan vise sig at blive nødvendigt at foreslå ændringer i gennemsigtigheds- og finansieringskravene i forbindelse med retssager;

Afskrækkelse, tilskrivning og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

136.

mener, at de sanktionsordninger, som EU for nylig har indført såsom restriktive foranstaltninger mod cyberangreb, der truer EU og dets medlemsstater (26), og EU's globale menneskerettighedssanktionsordning (27) (EU's Magnitskij-lov) , der blev vedtaget henholdsvis den 17. maj 2019 og den 7. december 2020, har vist sig at have merværdi ved at give EU adgang til værdifulde afskrækkelsesværktøjer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om vedtagelse af en ny tematisk sanktionsordning til håndtering af alvorlige korruptionssager; minder om, at ordningerne mod cyberangreb og menneskerettighedssanktioner har været i brug to gange i henholdsvis 2020 og 2021; opfordrer indtrængende til, at cybersanktionsordningen gøres permanent, og opfordrer medlemsstaterne til at dele alle beviser og efterretninger indsamlet med henblik på at bidrage til oprettelsen af cybersanktionslister;

137.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe yderligere foranstaltninger mod udenlandsk indblanding, herunder omfattende desinformationskampagner, hybride trusler og hybrid krigsførelse, i fuld respekt for ytrings- og informationsfriheden, herunder i form af indførelse af en sanktionsordning; mener, at dette bør omfatte indførelse af en tværsektoriel og asymmetrisk sanktionsramme samt diplomatiske sanktioner, rejseforbud, indefrysning af aktiver og fratagelse af EU-opholdstilladelser fra udenlandske personer og deres familiemedlemmer, som har tilknytning til forsøg på udenlandsk indblanding, som så præcist som muligt bør rettes mod de beslutningstagere og organer, der er ansvarlige for aggressive handlinger, idet man undgår et gengældelsesmiljø, i henhold til artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (restriktive foranstaltninger) og fast integreret i Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og FSFP; opfordrer medlemsstaterne til at gøre udenlandsk og indenlandsk indblanding og desinformation til et fast punkt på dagsordenen i Rådet for Udenrigsanliggender; opfordrer EU til at definere, hvad en internationalt uretmæssig handling er, og til at vedtage minimumsgrænser for udløsning af modforanstaltninger som følge af den nye definition, der bør ledsages af en konsekvensanalyse for at skabe retssikkerhed; bemærker, at Rådet bør kunne træffe afgørelser om sanktioner over for udenlandsk indblanding ved en flertalsafstemning frem for enstemmighed; er af den opfattelse, at lande, der er involveret i udenlandsk indblanding og informationsmanipulation med henblik på at destabilisere situationen i EU, bør betale prisen for deres beslutninger og bære de økonomiske og/eller omdømmemæssige og/eller diplomatiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik til at fremsætte konkrete forslag herom;

138.

fastholder, at et sanktionssystem, der sigter mod at bevare demokratiske processer, menneskerettigheder og frihedsrettigheder som defineret i traktaterne, skal lægge særlig vægt på de følger, som eventuelle sanktioner har for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, med henblik på at overholde chartret, og skal være åbent hvad angår årsagerne bag beslutningen om at indføre sanktionen; understreger behovet for at få større klarhed på EU-plan over omfanget og virkningen af sanktioner over for tilknyttede personer såsom EU-statsborgere og -virksomheder;

139.

mener, at selv om disse hybride angreb har forskellig karakter, kan de udgøre en væsentlig trussel mod EU's og dets medlemsstaters værdier, grundlæggende interesser, sikkerhed, uafhængighed og integritet samt konsolideringen af og støtten til demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, de folkeretlige principper og de grundlæggende frihedsrettigheder, enten som følge af angrebenes omfang, deres art eller deres kumulative virkning; glæder sig over, at det i handlingsplanen for europæisk demokrati er fastsat, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab udvikler en værktøjskasse til operationer vedrørende udenlandsk indblanding og indflydelse, herunder hybride operationer og en klar tilskrivning af ondsindede angreb fra tredjeparter og -lande mod EU;

140.

understreger, at der internationalt breder sig en forståelse af, at visse udenlandske indgreb i alvorlig grad påvirker de demokratiske processer og påvirker udøvelsen af rettigheder og pligter; påpeger i denne forbindelse de ændringer, der blev vedtaget i 2018 i den australske lov om national sikkerhed (spionage og udenlandsk indblanding), som har til formål at kriminalisere skjulte og vildledende aktiviteter udført af udenlandske aktører, der har til hensigt at gribe ind i politiske eller statslige processer, påvirke rettigheder eller pligter, eller støtte en udenlandsk regerings efterretningsaktiviteter ved at definere nye lovovertrædelser som f.eks. »forsætlig udenlandsk indblanding«;

141.

er klar over, at EU i henhold til artikel 21, stk. 3, i TEU skal sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af EU's optræden udadtil og mellem disse og andre politikker som defineret i traktaterne; understreger i den forbindelse, at udenlandsk indblanding, som f.eks. truslen fra fremmedkrigere og grupper, der øver indflydelse på personer, der forbliver i EU, også er blevet behandlet gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme (28);

142.

understreger, at der for at styrke deres virkning bør indføres kollektive sanktioner, der om muligt er baseret på en koordinering med ligesindede partnere, eventuelt med inddragelse af internationale organisationer og formaliseret i en international aftale, også under hensyntagen til andre typer af reaktioner på angrebene; bemærker, at kandidatlande og potentielle kandidatlande også bør vedtage i disse sanktioner for at være på linje med EU's FUSP; bemærker det vigtige arbejde, NATO har gjort inden for hybride trusler, og genkalder sig i denne forbindelse NATO's kommuniké fra den 14. juni 2021, hvor man bekræftede, at beslutningen om, hvornår et cyberangreb vil medføre påberåbelse af artikel 5 i NATO-traktaten, vil blive truffet af Det Nordatlantiske Råd fra sag til sag, og at virkningerne af betydelige ondsindede kumulative cyberaktiviteter under visse omstændigheder kan anses for at svare til et væbnet angreb (29); understreger, at EU og NATO bør vedtage en mere fremadskuende og strategisk tilgang til hybride trusler, der fokuserer på modstandernes motiver og formål, og bør præcisere, i hvilke situationer EU er bedre rustet til at håndtere trusler, samt de komparative fordele ved deres kapaciteter; minder om, at flere EU-medlemsstater ikke er medlem af NATO, men alligevel samarbejder med NATO, f.eks. gennem dets program for partnerskab for fred (PfP) og partnerskabsinitiativet om interoperabilitet (PII), og understreger derfor, at et eventuelt samarbejde mellem EU og NATO ikke må påvirke sikkerheds- og forsvarspolitikken for medlemsstater, der ikke er NATO-medlemmer, herunder dem med en neutralitetspolitik; understreger vigtigheden af indbyrdes bistand og solidaritet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF og opfordrer EU til at udarbejde konkrete scenarier for aktivering af disse artikler i tilfælde af et hypotetisk cyberangreb; opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at knytte spørgsmålet til andre aspekter af deres relationer med de stater, som står bag indblanding og desinformationskampagner, navnlig Rusland og Kina;

Globalt samarbejde og multilateralisme

143.

anerkender, at mange demokratiske lande over hele verden står over for lignende destabiliseringsoperationer, som udføres af udenlandske statslige og ikkestatslige aktører;

144.

understreger behovet for et globalt, multilateralt samarbejde mellem ligesindede lande i relevante internationale fora om disse spørgsmål af afgørende betydning i form af et partnerskab baseret på fælles forståelse og fælles definitioner med henblik på at fastlægge internationale normer og principper; understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med USA og andre ligesindede stater om modernisering af multilaterale organisationer; glæder sig i denne forbindelse over topmødet for demokrati og forventer, at det munder ud i konkrete forslag og tiltag til at tackle de største trusler for demokratierne i dag gennem fælles handling;

145.

mener, at ligesindede partnere på grundlag af fælles situationsforståelse bør udveksle bedste praksis og finde fælles løsninger på globale, men også fælles hjemlige udfordringer, herunder fælles sanktioner, beskyttelse af menneskerettighederne og demokratiske standarder; opfordrer EU til at lede debatten om de retlige virkninger af udenlandsk indblanding, fremme fælles internationale definitioner og regler for ansvarstilskrivelse og udvikle en international ramme for reaktioner på indblanding i valg med henblik på at etablere en global adfærdskodeks for frie og modstandsdygtige demokratiske processer;

146.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at overveje de rette internationale formater til at gøre det muligt at indgå i et sådant partnerskab og samarbejde med ligesindede partnere; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indlede en proces på FN-plan med henblik på at vedtage en global konvention til fremme af og forsvar for demokratiet, der fastlægger en fælles definition af udenlandsk indblanding; opfordrer EU til at foreslå en global værktøjskasse til forsvar for demokratiet, der skal inkluderes i konventionen, og som indeholder fælles foranstaltninger og sanktioner til bekæmpelse af udenlandsk indblanding;

147.

glæder sig over NATO's erklæring af 14. juni 2021, hvori man anerkender den stigende udfordring, som cybertrusler, hybride trusler og andre asymmetriske trusler, herunder desinformationskampagner, udgør, og udfordringerne ved den ondsindede anvendelse af stadig mere avancerede nye og forstyrrende teknologier; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med samarbejdet mellem EU og NATO på cyberforsvarsområdet; bifalder Litauens oprettelse af Regional Cyber Defence Centre, der omfatter USA og landene i Det Østlige Partnerskab; støtter et tættere samarbejde med partnerlande inden for cyberforsvar hvad angår informationsudveksling og operativt arbejde; glæder sig over drøftelserne mellem USA og EU om multilaterale eksportkontroller af cyberovervågningselementer i regi af handels- og teknologirådet;

148.

glæder sig over de initiativer, der allerede er taget, navnlig på administrativt plan, for at dele viden om situationen vedrørende hybride angreb, herunder desinformationsoperationer, i realtid såsom det hurtige varslingssystem, der er oprettet af EU-Udenrigstjenesten, og som til dels er åbnet for ligesindede tredjelande, den hurtige reaktionsmekanisme, der er oprettet af G7, og NATO's fælles afdeling for efterretninger og sikkerhed;

149.

understreger, at det globale samarbejde bør baseres på fælles værdier, som afspejles i fælles projekter, der inddrager internationale organisationer som OSCE og UNESCO, og at der bør etableres demokratisk kapacitetsopbygning og bæredygtig fred og sikkerhed i lande, der står over for lignende trusler om udenlandsk indblanding; opfordrer EU til at oprette en europæisk fond for demokratiske medier til støtte for uafhængig journalistik i (potentielle) udvidelseslande og europæiske naboskabslande og i kandidatlande og potentielle kandidatlande; fremhæver de praktiske behov såsom at få teknisk arbejdsudstyr, som regelmæssigt udtrykkes af uafhængige journalister fra nabolande;

150.

understreger det presserende behov for at tackle mis- og desinformation om klimaet; glæder sig over bestræbelserne ved COP26 på at vedtage en universel definition af mis- og desinformation om klimaet og at skitsere foranstaltninger til at løse problemet; opfordrer til, at der bygges på modeller som f.eks. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer for at skabe en global adfærdskodeks vedrørende desinformation, en proces, der kan danne grundlag for en Parisaftale om desinformation;

151.

understreger betydningen af at give et klart perspektiv for kandidatlande og potentielle kandidatlande og støtte partnerskabs- og nabolande som dem på Vestbalkan og i EU's og østlige og sydlige naboskab, da lande som Rusland, Tyrkiet og Kina forsøger at bruge disse lande som laboratorium for informationsmanipulation og hybrid krigsførelse med sigte på at underminere EU; mener, at USA er en vigtig partner i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding, desinformationskampagner og hybride trusler i disse regioner; er især bekymret over den rolle, som Serbien og Ungarn spiller ved at sprede desinformation vidt og bredt til de omkringliggende lande; understreger, at EU bør støtte og samarbejde med disse lande som fastsat i NDICI-forordningen (30); mener, at dets foranstaltninger kan tage form af fremme af EU's merværdi og positive indvirkning i regionen, finansiering af projekter, der har til formål at sikre mediefrihed, styrke civilsamfundet og retsstatsprincippet og øge samarbejdet om medie- digital- og informationskompetence, samtidig med at de pågældende landes suverænitet respekteres; opfordrer til øget kapacitet for EU-Udenrigstjenesten i denne henseende;

152.

tilskynder EU og dets medlemsstater til at uddybe samarbejdet med Taiwan om at modvirke indblanding og desinformationskampagner fra ondsindede tredjelande, herunder udveksling af bedste praksis, fælles tilgange til at fremme mediefrihed og journalistik, uddybe samarbejdet om cybersikkerhed og cybertrusler, øge borgernes bevidsthed og forbedre befolkningens generelle digitale færdigheder med henblik på at styrke vores demokratiske systemers modstandsdygtighed; går ind for et intensiveret samarbejde mellem europæiske og taiwanske statsinstitutioner, NGO'er og tænketanke på området;

153.

opfordrer Europa-Parlamentet til aktivt at fremme en EU-fortælling, spille en ledende rolle med hensyn til at fremme udvekslingen af oplysninger og drøfte bedste praksis med parlamenter i partnerlande over hele verden ved hjælp af dets omfattende netværk af interparlamentariske delegationer samt de demokratiske initiativer og støtteaktiviteter, der koordineres af dets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering; understreger betydningen af et tæt samarbejde med parlamentarikere fra tredjelande gennem skræddersyede projekter, der støtter et europæisk perspektiv for kandidatlande og potentielle kandidatlande;

154.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes og EU's FSFP-missioners rolle i tredjelande med henblik på at forbedre deres evne til at opdage og aflive desinformationskampagner, der gennemføres af udenlandske statslige aktører, og finansiere uddannelsesprojekter, der styrker demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder; anbefaler på det kraftigste, at der oprettes et knudepunkt for strategisk kommunikation på initiativ af EU-Udenrigstjenesten med henblik på at skabe et strukturelt samarbejde om bekæmpelse af desinformation og udenlandsk indblanding, som bør baseres i Taipei; opfordrer desuden EU-delegationerne til at tage del i EU's kamp mod desinformation ved at oversætte relevante EU-beslutninger såsom Parlamentets hastebeslutninger til sproget i det land, de er udsendt til;

155.

opfordrer til, at spørgsmålet om udenlandsk ondsindet indblanding behandles inden for EU's kommende nye strategiske kompas;

156.

opfordrer til etablering af en permanent institutionel ordning i Europa-Parlamentet til opfølgning af disse henstillinger med henblik på at tackle udenlandsk indblanding og desinformation i EU på en systematisk måde ud over det særlige udvalg INGE's nuværende mandat; opfordrer til en forbedret institutionaliseret udveksling mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet gennem dette organ;

o o

157.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58.

(2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 152.

(3) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 57.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0428.

(5) EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1.

(6) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0412.

(8) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 186.

(9) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.

(10) https://www.consilium.europa.eu/da/policies/cybersecurity/

(11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/BRP_CYBERSECURITY/BRP_CYBERSECURITY_DA.pdf

(12) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Lobbying in the 21st Century: Transparency, Integrity and Access, 2021, OECD Publishing, Paris, kan findes på: https://doi.org/10.1787/c6d8eff8-en

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(14) EUT L 331 af 20.9.2021, s. 8.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(16) https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/232164/revised_Agenda%20item%207_Clare%20Melford_GDI_Deck_EU-Ad-funded_Disinfo.pdf

(17) Person, der donerer andres penge til et politisk parti eller en kandidat i eget navn.

(18) Dette smuthul dækker over to forskellige forhold: skuffeselskaberne, som ikke driver reel erhvervsvirksomhed og ikke er andet end redskaber til finansiel dækning, og udenlandske moderselskabers nationale datterselskaber, som bruges til at kanalisere penge ind i politik.

(19) Ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter er ikke forpligtet til at oplyse deres donorers identitet, men har ret til at finansiere politiske partier og kandidater i flere EU-medlemsstater.

(20) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8).

(23) https://www.coleurope.eu/events/official-inauguration-china-library

(24) https://www.chateaunantes.fr/expositions/fils-du-ciel-et-des-steppes/

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og om ophævelse af Rådets direktiv 2009/50/EF (EUT L 382 af 28.10.2021, s. 1).

(26) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ%3AL%3A2019%3A129I%3ATOC

(27) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:L:2020:410I:TOC

(28) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.

(29) https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_185000.htm

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).