Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »afhjælpning af strukturelle mangler og styrkelse af den strategiske autonomi i økosystemet for halvledere«

(initiativudtalelse)

(2023/C 140/02)

Ordfører:	Anastasis YIAPANIS
Medordfører:	Guido NELISSEN

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i sektionen	9.12.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.1.2023
Plenarforsamling nr.	575
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	179/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU opfordrer til øget gennemsigtighed og mere strategisk overvågning og forvaltning på tværs af mikrochipforsyningskæder, bedre prognosticering af mikrochiptilgængelighed og tættere partnerskaber i samarbejde med offentlige myndigheder på europæisk plan.

1.2.

Udvalget mener, at den europæiske strategi for halvledere bør sætte fokus på alle led i værdikæden for halvledere og i særlig grad design og fremstilling af mikrochips samt backend-produktion. Gennemførelsen af mikrochipforordningen skal vurderes og overvåges nøje ved hjælp af klare indikatorer (KPI'er), der fastlægges sammen med industrielle interessenter og Det Europæiske Halvlederråd.

1.3.

EØSU er især bekymret over EU's nuværende afhængighed af backend-produktion, navnlig når det gælder Kina. Internationalt samarbejde mellem regeringer, halvlederklynger og FoU-institutioner er afgørende for at afhjælpe den nuværende mangel, sikre lige konkurrencevilkår og tage hånd om samfundets behov som helhed.

1.4.

Udvalget værdsætter de 43 mia. EUR, der er bebudet i EU's mikrochipforordning og den fremtidige oprettelse af mikrochipfonden, og opfordrer til, at de europæiske genopretnings- og resiliensplaner udnyttes fuldt ud.

1.5.

Udvalget bemærker imidlertid, at Kommissionen har lagt for lidt vægt på betydningen af råstoffer, produktionsprocessernes cirkularitet og den eksisterende afhængighed af tredjelande, og opfordrer til øget opmærksomhed på at sikre adgang til de vigtigste råstoffer, der anvendes i produktionen af halvledere.

1.6.

EØSU opfordrer til en omhyggelig gennemgang af de eksisterende frihandelsaftaler og internationale partnerskaber med henblik på at opnå åben strategisk autonomi og øge Europas modstandsdygtighed.

1.7.

Investeringerne bør målrettes mod områder, hvor Europas afhængighed af udenlandske teknologileverandører er meget høj. Der er behov for offentlig støtte (samtidig med at oversubsidiering undgås) på EU- og medlemsstatsplan til investeringer i banebrydende teknologier, virtuelle designplatforme, avanceret chipdesignkapacitet og »pionerfaciliteter« (med fokus på avancerede mikrochips) for at mindske risikoen og forbedre investeringsafkastet.

1.8.

Udvalget ser gerne en økonomisk effektiv, men afbalanceret fordeling af EU-midlerne mellem medlemsstater og regioner samt mellem store virksomheder, nyetablerede virksomheder og SMV'er. EØSU efterlyser også en solid handlingsplan for at tiltrække udenlandske investeringer fra førende internationale halvledervirksomheder.

1.9.

Udvalget mener, at enhver politik for færdigheder bør tage hensyn til den virkning, som fremskyndelse af innovation har på tempoet i jobskabelsen og nedlæggelsen af arbejdspladser, samtidig med at arbejdsmarkedets parter fra økosystemet for halvledere, den akademiske verden og de relevante forskningscentre inddrages. Der er behov for en betydelig indsats for at opkvalificere og omskole arbejdsstyrken, og programmer for livslang læring og erhvervsuddannelse skal hjælpe EU's arbejdsmarked med at erhverve grundlæggende specifikke færdigheder, navnlig for arbejdstagere inden for STEM-området (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).

1.10.

EØSU fremhæver, at mange af de innovationer, der er udviklet af EU's forsknings- og teknologiorganisationer, overtages af andre dele af verden, og mener, at slutbrugersektorerne skal bringes tættere på det europæiske forskningsgrundlag for halvledere.

1.11.

Udvalget efterlyser øget støtte til klynger inden for digitale teknologier og bedre udnyttelse af de højteknologiske SMV'ers innovationspotentiale. EØSU efterlyser desuden en konsekvent lovgivning vedrørende skatteincitamenter, der stimulerer til investeringer i forskning og udvikling, med særligt fokus på FoU i chipdesign.

1.12.

Udvalget opfordrer til styrket innovation og beskyttelse mod cyberangreb og bedre beredskab over for kommende innovative cybersikkerhedstrusler.

2.   Udfordringer for EU's strategi for halvledere

2.1.

Den digitale revolution og den fortsatte stræben efter banebrydende teknologier har medført en betydelig stigning i efterspørgslen efter halvledere. Covid-19-pandemien og genopretningsperioden efter pandemien er kendetegnet ved omfattende mangler i forsyningskæden, som i kombination med stigende energipriser og forsyningsflaskehalse inden for vigtige råstoffer hæmmer den økonomiske genopretning og reducerer industriproduktionen i EU.

2.2.

Den europæiske mikroelektronikindustri (455 000 direkte arbejdspladser) har en global førerposition inden for særlige processorer til indlejrede systemer, sensorer, radiofrekvenschip, effektelektronik, siliciumwafere, kemikalier og avanceret chipproduktionsudstyr. EU har også et stærkt forskningsgrundlag på grund af sine forskningscentre og ambitiøse FoU-initiativer.

2.3.

Efterspørgslen efter halvledere i bilindustrien forventes at stige med 300 % frem mod 2030, mens den industrielle elektroniksektors behov for chips forventes at være fordoblet i 2030 som følge af en række vigtige tendenser såsom de avancerede produktionsteknologier i Industri 4.0. Kommunikationssektoren tegner sig for 15 % af EU's efterspørgsel efter chips, og vigtige chipkomponenter til kommunikationsudstyr til 5G designes og produceres hovedsageligt uden for EU. Sundheds-, energi-, luft- og rumfartsindustrien, forsvarsindustrien og spilleindustrien osv. udvikler sig teknologisk og oplever øget efterspørgsel efter både modne og avancerede chips til deres produktionsprocesser og produkter. Mikrochips er også afgørende for udviklingen af nye industrielle AI-applikationer og IoT-applikationer, et marked, der vokser med 50 % hvert år. Opbygning af en chipstrategi på disse eksisterende og fremtidige stærke slutmarkeder vil skabe en god cirkel: gøre vigtige fremstillingsindustrier i EU mere konkurrencedygtige og samtidig styrke halvlederkapaciteten i Unionen.

2.4.

På den anden side er EU's industri mindre godt repræsenteret på en række vigtige slutmarkeder for halvledere såsom cloud- og datalagring, persondatabehandling, trådløs kommunikation (smartphones) og forbrugerenheder (spil). Med kun 50 halvlederfabrikationsanlæg i EU er produktionsgrundlaget desuden ret spinkelt, og EU kan ikke producere chips med funktionsstørrelser på under 22 nm og har en svag position inden for design- og designautomatiseringsværktøjer. Som følge heraf havde EU et handelsunderskud for halvledere på 19,5 mia. EUR i 2021 (51 mia. EUR i import sammenlignet med 31,5 mia. EUR i eksport) (1).

2.5.

Da efterspørgslen efter og anvendelsen af mikrochips kun vil stige i fremtiden, efterlyser EØSU ambitiøse programmer til reduktion af sektorens drivhusgasemissioner ved hjælp af energieffektivitet, vedvarende energi og banebrydende teknologier.

3.   Konkurrenceevne og strategisk autonomi

3.1.

De mange risici, der påvirker halvledersektoren (strukturelle mangler, risici i forsyningskæden, monopoler i centrale dele af værdikæden, geopolitiske risici) og deres indvirkning på en lang række industrier, har øget bevidstheden om behovet for at styrke Europas teknologiske suverænitet på dette område.

3.2.

Afbrydelser i forsyningen af halvledere har meget negative konsekvenser for Europas økonomi og samfund. Kompleksiteten i forsyningskæden for halvledere gør det vanskeligt at afdække og vurdere risici i forbindelse med afbrydelser og træffe passende afhjælpende foranstaltninger. EØSU er af den opfattelse, at chipværdikæden kan styrkes ved at øge gennemsigtighed og synlighed, sikre en mere strategisk overvågning og forvaltning af forsyningskæden, en bedre prognosticering af tilgængeligheden af chips og tættere partnerskaber på tværs af alle niveauer i forsyningskæden i samarbejde med de offentlige myndigheder på europæisk plan.

3.3.

For at løse langsigtede forsyningsproblemer og konkurrere globalt om design og produktion af stadig mere komplekse halvlederkomponenter mener EØSU, at den europæiske strategi for halvledere bør fremme alle led i værdikæden for halvledere, herunder forskning i halvledere, design, fremstilling af chips, montering, afprøvning og emballering.

3.4.

EØSU mener navnlig, at EU skal investere på områder, hvor Europas afhængighed af udenlandske teknologileverandører er meget høj, såsom design og elektronisk designautomatisering, produktionskapacitet og avanceret emballering.

3.5.

Da halvledere tydeligvis er blevet et strategisk teknologiområde, og EU mangler produktionskapacitet til både traditionelle og avancerede chips, er EU nødt til at støtte investeringer i chipproduktion, da dette er afgørende for at styrke produktionens modstandsdygtighed i nøglesektorer. Den allerede store efterspørgsel efter modne mikrochips (12-40 nm teknologi) fra Europas industrisektorer er stadig stigende. Samtidig forventes efterspørgslen efter avancerede chips (under 10 nm noder) at vokse meget hurtigere på grund af overgangen til edge computing og kvantedatabehandling, tingenes internet, automatiseret kørsel og kunstig intelligens. Disse teknologier skaber radikale forandringer i mange industrisektorer: ingeniørarbejde, bilindustrien, elektronik, sundhed, forsvar og vedvarende energi. Disse industrier har uden tvivl potentiale til at skabe et europæisk marked til støtte for den europæiske produktion af avancerede noder på længere sigt.

3.6.

For at prioritere investeringerne mener udvalget imidlertid, at investeringerne først og fremmest bør målrettes mod avanceret chipdesignkapacitet, i betragtning af at Europa mangler chipdesignkapacitet til avancerede logiske halvledere.

3.7.

Der skal også lægges særlig vægt på backend-produktion (herunder montering, afprøvning og emballering), der er mere arbejdskraftintensiv, og som kan placeres strategisk i Sydøsteuropa, hvor arbejdskraftomkostningerne er mere konkurrencedygtige. EØSU er bekymret over de forskellige risici, som EU er udsat for på grund af sin nuværende afhængighed af backend-produktion, navnlig hvad angår Kina.

3.8.

Det er altafgørende at sikre adgang til de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af halvledere, såsom kemikalier af høj renhed (germanium, bor, indium), specielle gasser (neon, helium, argon) og erstatninger for silicium (f.eks. siliciumcarbid til bedre energistyring). Efterspørgslen efter disse materialer vil kun stige, efterhånden som efterspørgslen efter chips stiger på grund af deres stigende kompleksitet.

3.9.

Udvalget bemærker, at Kommissionen har lagt for lidt vægt på betydningen af råstoffer, produktionsprocessernes cirkularitet og den eksisterende afhængighed af tredjelande. EØSU har påpeget følgende »Kommissionen, medlemsstaterne og industrien bør derfor sammen drøfte, hvordan forsyningskilderne kan diversificeres, og særligt hvordan kritiske råstoffer bedre kan genanvendes i en industrialiseret cirkulær økonomi inden for mikroelektronik« (2).

3.10.

EØSU mener, at gennemførelsen af mikrochipforordningen skal vurderes og overvåges nøje, og efterlyser klare nøgleresultatindikatorer for at vurdere fremskridtene. Indikatorerne skal fastlægges i samarbejde med interessenter i industrien og Det Europæiske Halvlederråd.

4.   Inddragelse af EU-interessenter, internationalt samarbejde og strategiske partnerskaber

4.1.

Udvalget mener, at den europæiske alliance om processorer og halvlederteknologier, som Kommissionen lancerede i juli 2021, spiller en meget vigtig rolle med hensyn til at kortlægge de eksisterende mangler i produktionsprocessen og den teknologiske udbredelse i EU. En styrkelse af EU's modstandsdygtighed og forsyningskædernes sikkerhed bør drøftes indgående i alliancen under inddragelse af arbejdsmarkedets parter fra økosystemet for halvledere, den akademiske verden og de relevante forskningscentre.

4.2.

EØSU mener, at internationalt samarbejde mellem regeringer, halvlederklynger og FoU-institutioner er afgørende for at afhjælpe de nuværende mangler og sikre gensidig tillid med henblik på at opnå lige konkurrencevilkår. Desuden vil en styrkelse af Europas økosystem for halvledere føre til gensidig afhængighed på tværs af de globale værdikæder, hvilket vil skabe gennemskabskraft i internationale forhandlinger og øge hele sektorens generelle modstandsdygtighed. Ikke desto mindre har EØSU allerede givet udtryk for en klar holdning om, at »et støttekapløb skal undgås, og midlerne skal anvendes effektivt uden at skabe overkapacitet og markedsforvridninger« (3).

4.3.

EØSU opfordrer til en omhyggelig gennemgang af de eksisterende frihandelsaftaler og internationale industrielle partnerskaber med det klare formål at opnå åben strategisk autonomi og øge Europas modstandsdygtighed i en stadig mere kompliceret geopolitisk kontekst. Drøftelserne bør intensiveres i Det Europæiske Halvlederråd, som bør udvide medlemskabet ved at inddrage industrielle interessenter og EU's repræsentative arbejdsmarkedsparter samt de vigtigste forskningscentre.

4.4.

Debatterne i de europæiske fora skal også fokusere på at gennemføre den foreslåede fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for nye anlæg, hvilket kan være et vigtigt incitament i forhandlingerne om betydelige udenlandske investeringer (4), der vil skabe en umiddelbar efterspørgsel. Endnu vigtigere er det, at en reduktion af den administrative byrde og indførelse af reguleringsstandarder i alle medlemsstater vil mindske fragmenteringen og sikre forudsigelighed for fremtidige investeringer.

5.   Finansiering

5.1.

EØSU værdsætter de 43 mia. EUR, der er bebudet i EU's mikrochipforordning, og den fremtidige oprettelse af mikrochipfonden, men efterlyser en detaljeret afklaring af, hvordan disse offentlige og private midler skal rejses og tildeles. Udvalget fremhæver endvidere, at de europæiske genopretnings- og resiliensplaner, der har som mål at afsætte 20 % af deres budget til den digitale omstilling i medlemsstaterne, bør udnyttes fuldt ud.

5.2.

EØSU mener, at der er behov for offentlig støtte på EU- og medlemsstatsplan til investeringer i banebrydende teknologier, virtuelle designplatforme og »pionerfaciliteter« (med fokus på avancerede mikrochips) for at reducere risici og forbedre investeringsafkastet for de faciliteter, der skal bygges fra bunden.

5.3.

Eftersom det foreslåede europæiske halvlederråd vil bestå af repræsentanter for medlemsstaterne, er EØSU bekymret for, at medlemsstaterne kommer til at bekæmpe hinanden for at opnå en større andel af midlerne. Udvalget ser derfor gerne en økonomisk effektiv, men afbalanceret fordeling af EU-midlerne mellem medlemsstater og regioner samt mellem store virksomheder, nyetablerede virksomheder og SMV'er, så ingen bliver ladt i stikken. Med hensyn til fællesforetagendet for mikrochips har EØSU desuden allerede udtalt, at der bør udformes specifikke kriterier, og at »socialpolitiske kriterier, f.eks. den berørte virksomheds holdning til den sociale dialog og kollektive forhandlinger, et prioriteret samarbejde med leverandører i EU, antallet af yderligere bæredygtige arbejdspladser, der opstår på grund af investeringen, samt kvaliteten af arbejdsforholdene skal spille en rolle i den forbindelse« (5).

5.4.

Den foreslåede mikrochipfond vil øge tilgængeligheden af lån og risikovillig kapital og fremme væksten i små innovative halvledervirksomheder. Der er imidlertid behov for et fuldt udbygget europæisk venturekapitalmarked for at hjælpe disse virksomheder med at krydse »Dødens dal«, der går fra demonstration til markedsintroduktion. EØSU efterlyser praktisk vejledning, navnlig for nyetablerede virksomheder og SMV'er, om, hvordan disse midler kan tilgås.

5.5.

Endelig ser udvalget gerne, at der udarbejdes en solid handlingsplan for også at tiltrække udenlandske investeringer, navnlig fra førende internationale virksomheder inden for halvlederteknologi, med henblik på at tiltrække både kapital og knowhow til EU.

6.   Færdigheder

6.1.

Digitale færdigheder er blevet et vigtigt immaterielt aktiv i den digitale industrielle revolution, og tilgængeligheden af en kvalificeret arbejdsstyrke er blevet et vigtigt element i investeringsbeslutninger, mens manglen på færdigheder i alvorlig grad bremser udbredelsen af digital kapacitet. Digital uddannelse og øget bevidsthed i samfundet om digitale applikationers samfundsmæssige virkninger (både fordele og risici i tilknytning til koncentration af magt eller respekt for privatlivet) er afgørende værktøjer for forbrugerne og civilsamfundet, så de kan bidrage til den fremtidige udvikling af chipøkosystemet på ansvarlig vis, og for mulighederne for at tiltrække den yngre generation. EØSU opfordrer også til, at der lægges særlig vægt på behovet for at beskytte sundheden for de arbejdstagere, der arbejder med at fremstille mikrochips, og som udsættes for farlige stoffer.

6.2.

I øjeblikket stiger antallet af ledige stillinger for ingeniører, designspecialister og teknikere med alarmerende hastighed. EØSU glæder sig over det nyligt oprettede partnerskab for færdigheder i det digitale økosystem. Som led i den europæiske dagsorden for færdigheder bør det kunne bidrage til at nå målene i programmet for det digitale årti (udstyre 80 % af befolkningen med grundlæggende digitale færdigheder, reducere den skæve kønsfordeling og uddanne 20 mio. IKT-specialister inden 2030), målene i EU's dagsorden for færdigheder og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder (60 % af alle voksne deltager i efteruddannelse).

6.3.

Enhver politik for færdigheder bør tage hensyn til den virkning, som fremskyndelse af innovation har på tempoet i jobskabelsen og nedlæggelsen af arbejdspladser, herunder omstillingen af arbejdsmarkedet som følge af den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens. Job med et lavt og mellemhøjt kvalifikationsniveau er i særlig fare for at forsvinde (erstattes af digitale værktøjer og automatisering), mens efterspørgslen efter avancerede digitale færdigheder kun vil vokse. EØSU mener, at håndteringen af disse udfordringer vil kræve en betydelig indsats for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, navnlig for arbejdstagere, hvis teknologiske færdigheder er forældede. Desuden skal programmer for livslang læring og erhvervsuddannelse hjælpe EU's arbejdsmarked til specialisering gennem erhvervelse af afgørende specifikke færdigheder. Det vil derfor være vigtigt, at de studerende får adgang til avanceret konstruktions- og fremstillingsudstyr og mulighed for at erhverve praktisk erfaring.

6.4.

Udvalget mener også, at EU har brug for en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme for at tiltrække en udenlandsk arbejdsstyrke, der er specialiseret i halvledere. EØSU værdsætter Kommissionens meddelelse om tiltrækning af færdigheder og talent til EU (6) og mener, at dette skal suppleres med opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, herunder for arbejdstagere inden for STEM-området.

6.5.

På den anden side er EØSU bekymret for, at manglen på færdigheder på globalt plan vil føre til en krig om talenter, som vil resultere i en intern (inden for EU) eller international hjerneflugt. EØSU ser derfor frem til den kommende meddelelse om »Hjerneflugt: afbødning af problemer med befolkningsnedgang«.

7.   Forskning, udvikling og innovation

7.1.

EØSU fremhæver, at mange af de innovationer, der er udviklet af EU's forsknings- og teknologiorganisationer, desværre overtages af andre dele af verden og dermed ikke har ført til et stærkere produktionsgrundlag i EU. EØSU mener derfor, at EU's forsknings- og teknologiorganisationer skal samle hele det industrielle grundlag og den eksisterende knowhow om halvledere, opgradere og opbygge pilotlinjer for halvledere og undersøge og udnytte fremtidige muligheder på centrale områder som edge computing, kunstig intelligens og cybersikkerhed. I den forbindelse vil det være afgørende at bringe slutbrugersektorerne meget tættere på det europæiske forskningsgrundlag.

7.2.

Udvalget efterlyser langsigtede innovationskøreplaner til støtte for den digitale omstilling, da de giver mulighed for en proaktiv tilgang til at fremme FoU-investeringer i langsigtede strategiske mål og til at afhjælpe manglerne i økosystemet for halvledere. Udvalget opfordrer endvidere til, at innovationspotentialet i højteknologiske SMV'er udnyttes bedre. Disse virksomheder er ofte højt specialiserede, fleksible og aktive på nichemarkeder af høj værdi.

7.3.

EØSU påpeger, at der skal sikres en bedre beskyttelse af virksomheders værdifulde intellektuelle ejendom, der er integreret i mikrochips, og glæder sig over de klare regler, der er bebudet i mikrochipforordningen. Det Europæiske Halvlederråds fremtidige aktiviteter skal omfatte rettidige høringer af interessenter fra industrien om effektiv beskyttelse af EU's intellektuelle ejendomsrettigheder.

7.4.

Udvalget mener, at der bør foretages særlige investeringer i FoU i chipdesign, da dette udgør størstedelen af værditilvæksten og kan styrke forretningsgrundlaget for en mere avanceret produktionskapacitet. I den forbindelse bør der også tages hensyn til den stærkt voksende bioøkonomi, hvor mikrochips vil kunne anvendes i mange sammenhænge fremover. Kommissionen bør se på mulighederne for at vedtage konsekvent lovgivning vedrørende skatteincitamenter, der stimulerer til investeringer i forskning og udvikling, navnlig for fremtidige konsortier, der omfatter store virksomheder, SMV'er, nyetablerede virksomheder og spinoffvirksomheder fra forskningsinstitutioner.

7.5.

Cybersikkerhed er blevet et vigtigt emne for mange industrisektorer såsom bilindustrien, ingeniørvirksomhed, kommunikation, sundhedspleje, luft- og rumfart og forsvar. EØSU opfordrer til yderligere innovation og beskyttelse mod cyberangreb og gør opmærksom på behovet for at være forberedt på kommende innovative cybersikkerhedstrusler. Udvalget støtter forslaget til en EU-retsakt om cyberrobusthed, som vil indføre nye krav om cybersikkerhed og øge indsigten i cybertrusler blandt producenter og forbrugere. EØSU opfordrer også til at styrke den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed spiller.

---

(1)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — A Chips Act for Europe.

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (COM(2022) 46 final — 2022/0032 (COD)) (EUT C 365 af 23.9.2022, s. 34).

(3)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En lovpakke om europæiske mikrochips (COM(2022) 45 final) (EUT C 365 af 23.9.2022, s. 23).

(4)  F.eks. i forbindelse med de igangværende forhandlinger med Intel fra USA, Samsung fra Sydkorea og TSMC fra Taiwan.

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (COM(2022) 46 final — 2022/0032 (COD)) (EUT C 365 af 23.9.2022, s. 34).

(6)  COM(2022) 657 final — Meddelelse fra Kommissionen om tiltrækning af færdigheder og talent til EU.