Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om kryptoaktiver — Udfordringer og muligheder

(initiativudtalelse)

(2022/C 486/05)

Ordfører:	Philip VON BROCKDORFF
Medordfører:	Louise GRABO

Plenarforsamlingens beslutning	24.3.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	9.9.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	148/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anerkender den stigende markedskapitalisering af kryptoaktiver, men støtter i høj grad Kommissionens forslag til en forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA), der har til formål at regulere kryptoaktiver i EU, og som resulterede i en foreløbig politisk aftale mellem medlovgiverne den 30. juni 2022 (1).

1.2.

EØSU efterlyser en solid lovgivningsmæssig og operationel ramme, der skal forbedre den finansielle sporing af transaktioner og overholdelsen af skattereglerne for kryptoaktiver.

1.3.

EØSU anbefaler kraftigt, at myndighederne overholder princippet om »samme aktivitet, samme risici, samme regler«. Dette kræver, at der bygges videre på de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, når der er tale om virksomheder, der handler med kryptoaktiver, hvor der er behov for at dække risici svarende til dem, der opstår i traditionelle virksomheder. EØSU mener, at dette er nødvendigt for at undgå asymmetrier mellem beslægtede tjenester og aktiver, der kan falde ind under forskellige rammer på grund af tekniske aspekter.

1.4.

Lovrammen for kryptoaktiver skal være konsekvent på tværs af jurisdiktioner og ikke kun internt i EU. Der bør fastsættes standarder baseret på lige vilkår i og uden for EU for at beskytte kunderne. EØSU støtter forordningen om pengeoverførsler (2) (TFR), selv om denne i visse henseender går videre end reglerne for traditionelle finansieringstransaktioner. Samtidig støtter EØSU imidlertid innovation i EU, og det er vigtigt, at almindelige produkter baseret på blockchainteknologi, der ikke er af finansiel art, behandles som deres fysiske modparter og ikke som finansielle instrumenter efter princippet om »samme aktivitet, samme risici, samme regler«.

1.5.

EØSU noterer sig med bekymring de miljømæssige konsekvenser af kryptoaktiver og relaterede miningaktiviteter i betragtning af EU's klimaforpligtelser som led i den grønne pagt og er af den opfattelse, at der på trods af nye DLT'er såsom blockchain, der synes at være i stand til at levere bæredygtig infrastruktur med henblik på en kulstoffattig fremtid, ikke er nogen endelig dokumentation for, at dette er tilfældet.

1.6.

EØSU mener, at blockchain som den vigtigste underliggende teknologi for kryptoaktiver kan bidrage til at imødegå de risici, der i øjeblikket findes på markedet. De potentielle fordele ved blockchain spænder fra realtidstransaktioner, der giver mulighed for risikoreduktion og bedre kapitalforvaltning, til forbedret reguleringsmæssig effektivitet, f.eks. ved at blockchain anvendes til kontroller i tilknytning til »kend din kunde«-princippet eller bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

1.7.

EØSU bemærker også, at den teknologiske udvikling kan bidrage til at tackle de eksisterende begrænsninger og dermed forbedre gennemsigtigheden og kvaliteten af de data, der sendes til skattemyndighederne med henblik på overholdelse af skattereglerne, bekæmpelse af skattesvig og ulovlige transaktioner.

1.8.

Yderligere teknologisk udvikling inden for blockchain kan også motivere bankerne til at samarbejde inden for blockchain-økosystemet og sætte dem i stand til at dele oplysninger og erfaringer med det bredere blockchainsamfund via en blockchainbaseret handelsfinansieringsplatform.

1.9.

Endelig støtter EØSU fuldt ud ECB's rolle i overvågningen af udviklingen inden for kryptoaktiver og de potentielle konsekvenser for pengepolitikken samt de risici, som kryptoaktiver kan udgøre for markedsinfrastrukturernes og betalingernes gnidningsløse funktion og for det finansielle systems stabilitet.

2.   Baggrund

2.1.

Kapitaliseringen af markedet for kryptoaktiver blev mere end tredoblet i 2021 til 2,6 bio. USD, men kryptoaktiver udgør fortsat en beskeden del af de samlede aktiver i det globale finansielle system (3). I tal kan kryptoaktiver sammenlignes med nogle af de etablerede aktivklasser, selv om de ikke kommer i nærheden af betydningen af statsobligationer, aktiemarkeder og derivater. Kryptoaktivernes hurtige vækst har tiltrukket flere nye aktører til økosystemet, hvor der findes et stigende udbud af kryptoaktiver, hvoraf nogle betegnes som »virtuelle valutaer«, digitale »coins« eller »tokens«. De mest fremtrædende kryptoaktiver til dato omfatter bitcoin og ether, som tilsammen udgør omkring 60 % af den samlede markedsværdi af kryptoaktiver.

2.2.

I løbet af det seneste år har efterspørgslen efter en kategori af kryptoaktiver kaldet stablecoins (4) oplevet en hidtil uset vækst understøttet af den teknologiske udvikling, navnlig blockchain. Den primære grund til, at stablecoins handelsvolumen har overgået næsten alle andre kryptoaktiver, er, at de i stort omfang bruges til at afvikle spot- og derivathandler på børserne. Stablecoins relative prisstabilitet bidrager også til at beskytte indehavere af kryptoaktiver mod den volatilitet, der er forbundet med kryptoaktiver, der ikke er stablecoins.

2.3.

Decentraliseret finansiering eller DeFi (5) baseret på blockchainteknologi og levering af finansielle tjenesteydelser ved hjælp af stablecoins og andre kryptoaktiver er en af hovedårsagerne til stigningen i efterspørgslen efter kryptoaktiver, da det har gjort det muligt for brugerne at handle med kryptoaktiver uden mellemled. Det er heller ikke nødvendigt at foretage en kreditrisikovurdering af kunden under en transaktion. Det er interessant, at sådanne transaktioner hovedsagelig involverer institutionelle aktører fra udviklede økonomier, hvor stablecoins ofte handles (6).

2.4.

Blockchain eller distributed ledger-teknologi (DLT) kan beskrives som en stor offentlig fil, der deles og gemmes på tværs af et stort netværk af computere, der indeholder alle transaktioner i kryptoaktiver. Da den deles offentligt, og dens indhold valideres, er det ikke muligt at tilbageføre eller ændre transaktionen. Den offentlige fil, der er resultatet af anvendelsen af DLT, udelukker derfor svigagtige transaktioner.

2.5.

Under covid-19-krisen, en periode med markedsstress, toppede værdien af bitcoin på 10 367,53 USD i midten af februar 2020 og faldt til 4 994,70 USD i midten af marts samme år. Den kraftige stigning og det kraftige fald i værdien havde imidlertid ikke meget at gøre med pandemien og dens indvirkning på aktiemarkedet (7). De tilsyneladende tilfældige udsving i bitcoins værdi er et resultat af det fænomen, som dataminere og eksperter omtaler som »halving«. Bitcoinhalving sker hvert fjerde år eller hver gang, der foretages en mining af 210 000 blokke. Dette skete i 2012 og resulterede i de samme forudsigelige udsving i bitcoinpriserne. Dette mønster har ikke ændret sig meget siden 2012.

2.6.

Som situationen ser ud nu, synes kryptoaktiver ikke at udgøre en væsentlig risiko for den finansielle stabilitet, som bekræftet af Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) i dets rapport fra 2018. Når det er sagt, udtrykte FSB bekymring over de risici, som øget markedskapitalisering kan medføre, navnlig risici med hensyn til investorernes tillid, risici som følge af finansielle institutioners direkte og indirekte eksponering og risici i forbindelse med anvendelsen af kryptoaktiver som betalings- og handelsinstrument.

2.7.

De samme bekymringer er blevet luftet af de europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA), som har advaret forbrugerne om, at mange kryptoaktiver er meget risikable og udsatte for spekulation og uegnede for de fleste private investorer eller som betalings- eller handelsinstrument. Efter deres opfattelse står forbrugerne over for en meget reel risiko for at miste alle de penge, de har investeret, hvis de køber kryptoaktiver med høj risiko. De advarer også om, at forbrugerne bør være opmærksomme på risikoen for vildledende reklame, herunder via sociale medier og influencere. Forbrugerne bør være særligt forsigtige, når der loves et hurtigt eller højt afkast.

2.8.

De direkte forbindelser mellem kryptoaktiver og systemisk vigtige finansielle institutioner og centrale finansielle markeder, er, selv om de vokser hurtigt, begrænsede på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre er den institutionelle deltagelse i kryptoaktivmarkederne, både som investorer og som tjenesteudbydere, vokset i løbet af det seneste år, om end fra et lavt udgangspunkt. Hvis den nuværende kurs for kryptoaktivernes vækst i omfang og forbundethed til disse institutioner fortsætter, kan det få konsekvenser for det globale finansielle system.

2.9.

Væksten i kryptoaktivers omfang og indbyrdes forbundethed styrker behovet for og vigtigheden af, at kryptoaktiver underkastes konsekvente, sammenlignelige og objektive kontroller med det formål at rapportere om nøjagtigheden og fuldstændigheden af de finansielle oplysninger, der gives til offentligheden. På den baggrund fremlagde Kommissionen i september 2020 et lovgivningsforslag, der havde til formål at harmonisere og legitimere reglerne for kryptovalutaer i kryptoaktiver (8). Forslaget indeholder en omfattende ramme for regulering af og tilsyn med udstedere og udbydere af kryptoaktiver og kryptoaktivtjenester med henblik på at beskytte forbrugerne og det finansielle systems integritet og stabilitet. Den 30. juni 2022 blev der indgået en foreløbig politisk aftale mellem medlovgiverne. Den endelige lovtekst forventes at blive offentliggjort og træde i kraft i de kommende måneder. EØSU redegør for sin holdning hertil i sin udtalelse om Kryptoaktiver og distributed ledger-teknologi (9).

3.   Risici forbundet med kryptoaktiver

3.1.

Den hurtige vækst i kryptoaktiver har generelt været præget af en dårlig operationel struktur, en svag cyberrisikostyring og svage forvaltningsrammer. En kombination af alle tre øger risiciene for kunderne, og cybersikkerhed er et problem i forbindelse med kryptoaktiver. Stjålne kryptoaktiver finder typisk vej til ulovlige markeder og bruges til at finansiere yderligere kriminelle aktiviteter. I tråd hermed anmoder kriminelle i forbindelse med ransomwareangreb ofte ofrene om at betale løsepenge i kryptovalutaer såsom bitcoin (10). Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA), som for nylig blev vedtaget af medlovgiverne, og som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort med henblik på offentliggørelse, omfatter ensartede krav til sikkerheden i net- og informationssystemer, der understøtter de finansielle enheders forretningsprocesser, herunder udbydere af kryptoaktivtjenester, hvilket er nødvendigt for at opnå et højt fælles niveau af digital operationel modstandsdygtighed.

3.2.

Økosystemet for kryptoaktiver er også udsat for en vis koncentrationsrisiko, idet handelen domineres af et relativt lille antal enheder (11). En undersøgelse viste, at mindre end 10 000 personer på verdensplan tilsammen ejer 4,8 mio. bitcoins (12) — næsten en tredjedel af de 18,5 mio. bitcoins, der hidtil er minet. Sidstnævnte havde en markedsværdi på næsten 600 mia. USD. Denne situation har stort set ikke ændret sig. Bitcoin-økosystemet er stadig domineret af få store aktører, det være sig store miningaktører (13), bitcoinindehavere eller vekslere. Denne koncentration gør bitcoin sårbar over for systemiske risici og indebærer også, at størstedelen af gevinsterne ved yderligere udbredelse sandsynligvis i uforholdsmæssig høj grad vil tilfalde et lille antal markedsdeltagere (14).

3.3.

Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) anfører i sin seneste rapport (15), at markedssystemer som f.eks. bankvirksomhed i vid udstrækning har været beskyttet mod kryptoaktivers volatilitet. FSB advarer dog om de digitale aktivers voksende betydning i de finansielle institutioners aktiviteter. Hvis en stor stablecoin (som i vid udstrækning anvendes til betalinger) skulle fejle, ville dette kunne påvirke den finansielle stabilitet yderligere i en tid med stigende usikkerhed på grund af krigen i Ukraine og vedvarende høje råvarepriser. En stablecoin, der slår fejl, kan også føre til likviditetsmangel inden for det bredere økosystem for kryptoaktiver og dermed begrænse omfanget af transaktioner.

3.4.

Som bemærket i en tidligere udtalelse (16) støtter EØSU fuldt ud bestræbelserne på at øge tilsynet med kryptoaktiver i EU. På grund af deres anonymitet kan kryptoaktiver imidlertid stadig anvendes til kriminelle formål på trods af den forbedrede sporing. Kryptoaktiver er også i den senere tid blevet kendt som den foretrukne valuta for cyberangribere, der bruger ransomware til at hacke sig ind i systemer og derefter kræve bitcoin-betalinger til gengæld for ikke at ødelægge eller lække virksomhedens værdifulde data. Desuden har der været en stigning i antallet af indberetninger om krypto-Ponzi-systemer. ECB skønner også, at kryptovalutaer anvendes til at omgå de sanktioner, der er pålagt russiske oligarker som følge af krigen i Ukraine (17). Risikoen for, at kryptoaktiver bliver brugt til at omgå sanktionerne mod Rusland, er en vigtig påmindelse om, at disse markeder skal forpligtes til at overholde de foreskrevne standarder, herunder oplysninger om investorer, krav om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og oplysningspligt.

3.5.

Vildledende oplysninger og manglende gennemsigtighed giver også anledning til stor bekymring. Nogle kryptoaktiver markedsføres aggressivt over for offentligheden ved hjælp af markedsføringsmateriale og andre oplysninger, der kan være uklare, ufuldstændige, unøjagtige eller bevidst vildledende, og som overdriver de potentielle gevinster og undlader at oplyse om de risici, der er forbundet hermed. Markedsføringen foregår ofte gennem influencere på sociale medier, som ikke oplyser, om de har et økonomisk incitament til at markedsføre visse kryptoaktiver. Navnlig den nylige stigning i non-fungible token art (NFT art) knytter sig til forskellige berømtheder og sportsudøvere.

3.6.

EU's tilsynsmyndigheder mener, at de ekstreme prisudsving i kryptoaktiver udgør en stor risiko for investorerne, selv om lignende risici også kan opstå i forbindelse med de globale udsving på aktiemarkederne. I realiteten er mange kryptoaktiver udsat for pludselige og ekstreme prisudsving, der gør dem til meget spekulative investeringsprodukter, og priserne afhænger hovedsageligt af investorernes efterspørgsel. De ekstreme prisudsving rejser ny tvivl om fremtiden for kryptovalutaer som en aktivklasse.

3.7.

Det er foruroligende, at investorer, når det gælder kryptoaktiver, ofte finder det næsten umuligt at gøre krav på erstatning eller andre juridiske krav i forbindelse med eksempelvis vildledende oplysninger, især fordi disse aktiver indtil nu ikke falder ind under den eksisterende beskyttelse under de nuværende EU-regler for finansielle tjenesteydelser. Investorerne er heller ikke beskyttet af bankernes indskudsgarantiordninger, da de kun dækker valuta og ikke kryptoaktiver, aktier eller obligationer.

3.8.

Set ud fra et EU-perspektiv og med MiCA's eventuelle ikrafttræden bør der tages hånd om den nuværende mangel på harmonisering blandt medlemsstaterne. Hvad angår beskatning anvender medlemsstaterne forskellige tilgange, og flere medlemsstater opkræver kapitalvindingsskat af overskud, der stammer fra kryptoaktiver med en sats på 0-50 %. I 2020 anerkendte EU med vedtagelsen af pakken om digital finans, der har til formål at regulere finansteknologi, potentialet i digital finansiering med hensyn til innovation og konkurrenceevne, samtidig med at de dermed forbundne risici blev reduceret.

3.9.

EØSU efterlyser en effektiv lovgivningsmæssig og operationel ramme for at forbedre sporingen af transaktioner og overholdelsen af skattereglerne for kryptoaktiver. EØSU anerkender de problemer, der skyldes manglen på centraliseret kontrol med kryptoaktiver, deres pseudoanonymitet, værdiansættelsesvanskeligheder, hybride karakteristika og den hurtige udvikling af den underliggende teknologi, men er af den opfattelse, at det er muligt at overholde skattereglerne, hvis der tages udgangspunkt i en symmetrisk tilgang. En nylig undersøgelse (18) viste, at de potentielle skatteindtægter fra kapitalgevinster fra bitcoin i EU beløb sig til i alt 850 mio. EUR i 2020, hvilket understreger de betydelige potentielle skattegevinster, der kan opnås fra denne sektor. Dette forudsætter naturligvis, at indtægter fra kryptoaktiver beskattes på samme måde som traditionelle finansielle instrumenter. Dette kræver en korrekt håndhævelse af skattemæssige forpligtelser baseret på en korrekt indberetning og adgang til data, der leveres til skattemyndighederne. En yderligere fordel ved en bedre sporing i realtid af virksomhedssalg ville være en forbedring af momsopkrævningsprocessen.

3.10.

Det er relevant at påpege, at nogle kryptoaktiver kan kvalificeres som finansielle instrumenter inden for anvendelsesområdet for direktivet om markeder for finansielle instrumenter II (MiFID II) eller som elektroniske penge i henhold til direktivet om elektroniske penge (EMD) eller som midler i henhold til andet betalingstjenestedirektiv (PSD2). Problemet er, at nogle medlemsstater har indført skræddersyede regler på nationalt plan for kryptoaktiver, der falder uden for de nuværende EU-regler, hvilket har ført til fragmentering af lovgivningen. Dette fordrejer konkurrencen på det indre marked, hvilket gør det vanskeligere for udbydere af kryptoaktivtjenester at opskalere deres aktiviteter på tværs af grænserne og giver anledning til regelarbitrage.

3.11.

EØSU er enig i, at en holistisk tilgang til både kryptoaktiver, der kan betragtes som eksisterende finansielle instrumenter, og kryptoaktiver, der i øjeblikket falder uden for reguleringsområdet, er den foretrukne tilgang. EØSU anbefaler kraftigt, at myndighederne overholder princippet om »samme aktivitet, samme risici, samme regler«. Dette kræver, at der bygges videre på de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, når der er tale om virksomheder, der handler med kryptoaktiver, hvor der er behov for at dække risici svarende til dem, der opstår i traditionelle virksomheder. EØSU mener, at dette er nødvendigt for at undgå asymmetrier mellem beslægtede tjenester og aktiver, der kan falde ind under forskellige rammer på grund af tekniske aspekter. Enhver innovation inden for kryptoaktiver skal følges op af en effektiv lovgivningsmæssig reaktion for at afbøde risiciene.

3.12.

Endelig er de miljømæssige konsekvenser af kryptoaktiver og de tilknyttede mining-aktiviteter meget vigtige i betragtning af EU's klimaforpligtelser som en del af den grønne pagt. En nylig undersøgelse foretaget af Nederlandenes centralbank (2021) viser, at bitcoin-netværkets CO2-fodaftryk er stigende med et samlet elforbrug på nettet, der kan sammenlignes med Nederlandenes elforbrug, og deraf følgende miljøomkostninger på 4,2 mia. EUR (19). Når det er sagt, kan det være relevant at sammenligne med den globale banksektors elforbrug. I den forbindelse bemærker EØSU, at nye DLT'er, såsom blockchain, tilsyneladende anvendes til at muliggøre etableringen af bæredygtig infrastruktur, der skal sikre en kulstoffattig fremtid. Der er imidlertid endnu ikke nogen konkret dokumentation for, at dette er tilfældet. Det er positivt, at udviklere i hele energisektoren arbejder på at udnytte DLT-teknologien til at decentralisere energidistribution, kontrollere energinet gennem intelligente kontrakter og levere tjenester inden for prisfleksibelt elforbrug, der afhænger af elforbrug og forsyningsprognoser.

4.   Muligheder som følge af kryptoaktiver

4.1.

I lyset af ovennævnte risici er det uklart, om kryptovalutaer nogensinde vil blive et almindeligt handelsinstrument. Det er imidlertid ikke urimeligt at forvente, at de mangler, der har karakteriseret kryptoaktiver som f.eks. behandlingskapacitet og det meget høje energiforbrug til mining, kan afhjælpes med den fremtidige teknologiske udvikling. Det samme kan siges om de dermed forbundne risici for kriminel aktivitet og hvidvaskning af penge, hvor den ulovlige andel af mængden af transaktioner i kryptovalutaer faldt fra 0,62 % i 2020 til 0,15 % i 2021 (20), og hvor de retshåndhævende myndigheder bliver bedre til at spore og konfiskere ulovlige kryptovalutaer. I lyset heraf bemærker EØSU, at Kommissionen siden offentliggørelsen af Fintech-handlingsplanen i marts 2018 har set nærmere på både de muligheder og udfordringer, som kryptoaktiver giver anledning til.

4.2.

I det omfang det er nødvendigt at skabe en solid lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver som skitseret i Kommissionens forslag (21), er EØSU af den opfattelse, at blockchain som den vigtigste underliggende teknologi for kryptoaktiver i høj grad kan bidrage til at imødegå de eksisterende risici. De potentielle fordele ved blockchain spænder fra realtidstransaktioner, der muliggør risikoreduktion og bedre kapitalforvaltning, til forbedret lovgivningsmæssig effektivitet, for eksempel ved at bruge blockchain til »kend din kunde« eller til kontrol med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge. Derudover medfører blockchain også forbedret cybersikkerhed i betragtning af, at hacking i et blockchain-baseret økosystem ville kræve enorme ressourcer med hensyn til netværk og computerkraft. Der er også et kæmpe potentiale for integration med andre fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens og tingenes internet, der kan underbygge teknologien til kryptoaktiver.

4.3.

Som tidligere nævnt er den manglende gennemsigtighed og information et alvorligt problem i tilknytning til kryptoaktiver, hvilket fører til både pseudoanonymitet og sparsomme skatteoplysninger. Yderligere teknologisk udvikling kan bidrage til at afhjælpe eksisterende begrænsninger og dermed forbedre gennemsigtigheden og kvaliteten af de data, der sendes til skattemyndighederne med henblik på overholdelse af reglerne og bekæmpelse af skattesvig og ulovlige transaktioner. Desuden kan synergier mellem blockchain og kunstig intelligens være en løsning, da blockchain-teknologien leverer data af høj kvalitet til AI-applikationer, gennemsigtige mønstre til benchmarkingundersøgelser og sikrer integriteten i en automatiseret skatteansættelse.

4.4.

Yderligere teknologisk udvikling inden for blockchain kan også motivere bankerne til at samarbejde inden for blockchain-økosystemet, så de kan dele oplysninger og erfaringer med det bredere blockchainsamfund via en handelsplatform. En sådan infrastruktur kan tilbyde en fuldt integreret end-to-end handels-, afregnings- og depottjeneste for digitale aktiver baseret på blockchain. Der kan også skabes et sikkert miljø for udstedelse og handel med digitale aktiver og muligheder for tokenisering af eksisterende værdipapirer og ikkebankmæssige aktiver, så aktiver, der tidligere ikke kunne handles, bliver omsættelige.

4.5.

For at opnå dette skal der naturligvis oprettes en solid lovgivningsmæssig ramme. Når det er sagt, skal de lovgivningsmæssige rammer være konsekvente på tværs af jurisdiktioner og ikke kun inden for EU. Der bør fastsættes standarder, der er baseret på principperne om lige konkurrencevilkår i og uden for EU, for at beskytte forbrugerne. I den forbindelse støtter EØSU forordningen om pengeoverførsler (TFR), selv om den i visse henseender går videre end for traditionelle finansieringstransaktioner. Samtidig støtter EØSU imidlertid innovation i EU, og det er vigtigt, at almindelige produkter baseret på blockchainteknologi, der ikke er af finansiel art, behandles som deres fysiske modparter og ikke som finansielle instrumenter efter princippet om »samme aktivitet, samme risici, samme regler«.

4.6.

De sidste overvejelser vedrører den eventuelle indførelse af en digital euro. Det bør gøres klart, at en digital euro ikke er et kryptoaktiv, men en anden form for euro (22). En digital euro ville gøre det muligt for EU-borgerne at foretage digitale betalinger i hele euroområdet — ligesom de kan bruge kontanter til fysiske betalinger. Der er naturligvis argumenter for og imod indførelsen af en digital euro, men det synes at være et logisk skridt at tage, efterhånden som betalinger bliver stadig mere digitaliserede. Dette er vigtigt af to årsager: en digital euro kunne i nogen grad fungere som en modvægt til USA's dominerende stilling på markedet for stablecoin, og det er relevant, at ECB fortsat overvåger udviklingen i kryptoaktiver og deres potentielle konsekvenser for pengepolitikken og de risici, som kryptoaktiver kan udgøre for markedsinfrastrukturernes og betalingernes gnidningsløse funktion samt for det finansielle systems stabilitet.

---

(1)  Teksten forventes færdiggjort, når den er godkendt af Coreper ved udgangen af september 2022, og den vil derfor sandsynligvis ikke foreligge, før EØSU's udtalelse er vedtaget.

(2)  TFR er i princippet resultatet af FATF's anbefaling om at forpligte betalingsformidlere til at medsende oplysninger om betaler og betalingsmodtager ved pengeoverførsler. Nye teknologier, der anvendes til overførsler af kryptoaktiver, vil være omfattet af TFR.

(3)  Assessment of risks to financial stability from crypto-assets.

(4)  Liao and Caramichael, »Stablecoins: Growth potential and impact on banking«, International Finance Discussion Papers No 1334, Washington: Board of Governors of the Federal Reserve System (2022).

(5)  DeFi betyder grundlæggende levering af finansielle tjenesteydelser på en decentral måde, dvs. uden brug af en formidler til at lette leveringen af den finansielle tjenesteydelse. Når de er udviklet af enkeltpersoner, anvendes DeFi-applikationer i blockchain, og de får gradvist deres eget liv, efterhånden som forvaltningen overdrages til brugersamfundet. Den endelige udgave af en DeFi-applikation er en decentraliseret selvstændig organisation (DAO). Dette står i kontrast til det traditionelle finansielle system, som er baseret på centraliserede formidlere, der kontrollerer adgangen til finansielle tjenesteydelser. Brugen af blockchainteknologi alene er ikke ensbetydende med, at der er tale om en DeFi. Det er snarere fraværet af formidlere (muliggjort af eksempelvis blockchain), der fører til DeFi.

(6)  Chainalysis (2021).

(7)  Se Sajeev, K.C., Afjal, M. »Contagion effect of cryptocurrency on the securities market: a study of Bitcoin volatility using diagonal BEKK and DCC GARCH models«. SN Bus Econ 2, 57 (2022).

(8)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937, COM(2020) 593 final af 24.9.2020.

(9)  EUT C 155 af 30.4.2021, s. 31.

(10)  Crypto-assets: Key developments, regulatory concerns and responses.

(11)  Det er relevant at fremhæve, at koncentrationsrisikoen er relativ og begrænser sig til økosystemet for kryptoaktiver. Den har ingen betydning for koncentrationen af velstand som beskrevet i f.eks. Forbes World Billionaires-listen.

(12)  Makarov, I., Schoar, A., Blockchain Analysis of the Bitcoin Market (April 18, 2022).

(13)  Kryptomining er processen med at skabe individuelle blokke, der føjes til blockchain gennem løsningen af komplekse matematiske problemer. Formålet med mining er at kontrollere kryptovalutatransaktioner og dokumentere proof-of-work, så disse oplysninger føjes til en blok i blockchain, der fungerer som en journal for miningtransaktioner.

(14)  Makarov, I., Schoar, A., Blockchain Analysis of the Bitcoin Market (April 18, 2022).

(15)  Assessment of risks to financial stability from crypto-assets.

(16)  EØSU's udtalelse om Kryptoaktiver og distributed ledger-teknologi, EUT C 155 af 30.4.2021, s. 31.

(17)  ECB President Christine Lagarde says that cryptos are being used to evade sanctions imposed on Russia.

(18)  Thiemann, A. (2021), Cryptocurrencies: An empirical View from a Tax Perspective, JRC Working Papers on Taxation and Structural Reforms No 12/2021, European Commission, Joint Research Centre, Seville, JRC126109.

(19)  Trespalacios, J.P., and Dijk, J., »The carbon footprint of bitcoin«, De Nederlandsche Bank, DNB Analysis Series, 2021.

(20)  The Chainalysis 2022 Crypto Crime Report.

(21)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937, COM(2020) 593 final.

(22)  Se den igangværende initiativudtalelse om En digital euro.