Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det nye handels- og teknologiråd mellem EU og USA i aktion: prioriteter for erhvervsliv, arbejdstagere og forbrugere og nødvendige garantier

(initiativudtalelse)

(2022/C 443/05)

Ordfører:	Timo VUORI
Medordfører:	Tanja BUZEK

Plenarforsamlingens beslutning	21.10.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	173/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

En positiv transatlantisk dagsorden. Handels- og teknologirådet mellem EU og USA kan udgøre kernen i en dagsorden, der kan puste nyt liv i vores partnerskab via samarbejdskanaler, som vi har tillid til. Selv om vores transatlantiske økonomier tegner sig for ca. halvdelen af verdens BNP og en stor del af verdens handels- og investeringsstrømme, står vores forbindelser stadig over for barrierer, når det gælder handel, investeringer, arbejde, rejser og studier på tværs af Atlanten.

1.2.

I spidsen for at beskytte vores værdier og en regelbaseret handel. I disse turbulente geopolitiske tider har verdens førende økonomier, EU og USA, sammen med andre ligesindede partnere, et stort ansvar for at fremme en moderne samarbejdsramme for handel og teknologi, som støtter en åben og bæredygtig økonomi, fri og fair handel og respekterer demokratiske værdier, anstændigt arbejde og menneskerettigheder.

1.3.

Behovet for at reagere på markedsforstyrrelser. Efter en lang række kriser er det vigtigt, at de transatlantiske partnere hurtigt finder måder at styrke modstandsdygtigheden i vores åbne demokratiske samfund på, bl.a. ved at sikre vores globale værdi- og forsyningskæder og energisikkerheden, navnlig med henblik på det presserende behov for at finde en erstatning for energi- og råvareforsyningen fra Rusland. Derudover skal EU og USA intensivere indsatsen for at styrke multilateralismen og tage fat på de udfordringer, der er forbundet med klimaændringerne, for at sikre, at fri og retfærdig handel ikke undermineres af markedsforstyrrelser fra autoritære stater.

1.4.

Opbygning af tillid gennem gensidigt og stabilt samarbejde. Begge parter skal arbejde på at skabe en permanent dialogstruktur for handels- og teknologirådet for at opnå konkrete resultater på både kort og lang sigt og ikke kun i forbindelse med politiske valg og regeringsskift. Derudover skal EU og USA inden for rammerne af handels- og teknologirådet søge en mere strategisk og horisontal tilgang til handels- og teknologispørgsmål. De ti arbejdsgrupper under handels- og teknologirådet bør tilstræbe en holistisk og effektivt koordineret tilgang til samarbejdet, så der ikke skabes unødvendige siloer.

1.5.

Styrkelse af interessenternes engagement. Hvis man vil undgå at gentage fejltagelserne fra tidligere ambitiøse handelsforhandlinger og sikre, at handels- og teknologirådet når sine mål, er vejen frem åbenhed og et stærkt engagement fra interessenter på begge sider af Atlanten. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vil derfor engagere sig aktivt i de forskellige strukturer under handels- og teknologirådet og stræbe efter at deltage som en enestående civilsamfundsaktør i handels- og teknologirådets ministermøder. EØSU beklager i den forbindelse endnu en gang, at ekspertgruppen om handelsaftaler ikke fik forlænget sit mandat, og at der ikke blev oprettet en lignende permanent struktur for høring af interessenter.

1.6.

En specifik transatlantisk arbejdsmarkedsdialog. EØSU har tidligere givet udtryk for sin støtte til de transatlantiske dialoger for virksomheder og forbrugere og bifalder derfor den nylige ministermeddelelse fra Paris om at etablere en trepartsdialog om handel og arbejdsmarkedet og således skabe en formel kanal for arbejdsmarkedets parter på begge sider af Atlanten med henblik på at levere input til handels- og teknologirådets processer og forme de transatlantiske handels- og investeringsforbindelser. I den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til at tage fat på ubalancen i demokratiet på arbejdsmarkedet som følge af den manglende ratificering af seks grundlæggende ILO-konventioner og konsekvenserne heraf for de lige vilkår på handelsområdet.

2.   Generelle bemærkninger — Det stigende behov for et tættere partnerskab mellem EU og USA

2.1.

EØSU i den transatlantiske dialog: EØSU har i årevis fulgt de transatlantiske politiske og handelsmæssige anliggender og formuleret EU's organiserede civilsamfunds holdninger. Desuden fører EØSU en regelmæssig dialog både med EU-institutionerne og med den amerikanske regering og navnlig med civilsamfundet på den anden side af Atlanten. Lanceringen af et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA med ti arbejdsgrupper og regelmæssige høringer kræver, at EØSU ajourfører sin holdning til handels- og teknologirådets prioriteter.

2.2.

Verdens førende økonomiers ansvar: EØSU understreger, at EU og USA stadig har de mest omfattende bilaterale handels- og investeringsforbindelser og de mest integrerede økonomiske forbindelser i verden. Selv om USA er blevet overhalet af Kina som EU's største importkilde for varer i 2021, er landet fortsat EU's største handels- og investeringspartner. De transatlantiske forbindelser definerer den globale økonomi i et udfordret multilateralt handelssystem, der er blevet påvirket af et WTO i krise, to år med covid-19-pandemien og nu krigen i Ukraine. For næsten alle andre lande i den globale økonomi udgør enten EU eller USA den største handels- og investeringspartner. Det transatlantiske partnerskab er ikke et mål i sig selv, men skal bygge på fælles værdier, interesser og et fælles ansvar. EU og USA bør være et anker for demokrati, fred og sikkerhed i hele verden samt retsstatsprincippet og menneskerettigheder for alle (1).

2.3.

Tiden er inde til et tættere, strategisk partnerskab mellem EU og USA: EØSU bemærker, at det lige nu — på grund af det uventede væld af kriser, der i øjeblikket ryster verden — er et afgørende øjeblik for verdens førende økonomier — EU og USA sammen med andre ligesindede demokratiske stater med åbne og regelbaserede markedsøkonomier — til at uddybe deres politiske og økonomiske samarbejde for at beskytte vores universelle værdier og styrke velstanden, demokratiet og retsstaten, sikkerheden og menneskerettighederne. Nu er fred blevet en absolut prioritet i den internationale politik. Samtidig bør vi ikke længere tolerere stater, der handler i strid med den internationale orden eller snylter på den internationale handel.

2.4.

Handlens og teknologiens nøglerolle i geopolitik: EØSU gentager, at handel og teknologi ikke kun handler om lovgivningsmæssige spørgsmål, men at de er vigtige redskaber til at beskytte og fremme disse universelle værdier på verdensplan. EU og USA skal uddybe deres samarbejde og opnå konkrete resultater på multilateralt og bilateralt plan. Handels- og teknologirådet giver en enestående mulighed for et sådant strategisk samarbejde på højt plan om handel og teknologi, der overgår de nuværende ad hoc-samarbejdsordninger og rækker ud over valgene og skift i institutionelle forvaltninger i EU og USA.

2.5.

Platform for dialog og samarbejde: Handels- og teknologirådet er ikke og bør ikke ses som et forsøg på at genoplive det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), selv om der kan drages nogle nyttige erfaringer af disse mislykkede forhandlinger. Målene og procedurerne for handels- og teknologirådet må ikke sætte spørgsmålstegn ved EU-institutionerne og beslutningsprocesserne, men inddragelsen af interessenterne skal styrkes. Der må ikke stilles spørgsmålstegn ved EU-standarder, der afspejler vores værdier — især er forsigtighedsprincippet centralt i EU's tilgang til fastsættelse af standarder. EØSU er enig i, at samarbejdet om standarder også er knyttet til forskellige retlige rammer og kræver grundige analyser af tekniske spørgsmål samt en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, som alle bør foretages fra sag til sag. Den nye principielle rammeaftale om datastrømme viser f.eks., at EU og USA kan arbejde hen imod at blive enige om følsomme spørgsmål.

2.6.

Stor opbakning fra interessenterne: EØSU bemærker, at erhvervslivet og andre aktører i civilsamfundet, både i EU og USA, allerede har givet udtryk for generel støtte til handels- og teknologirådet og de ti arbejdsgruppers planlagte emneområder. De transatlantiske partnere synes at kunne se merværdien af et strategisk transatlantisk partnerskab og et tættere reguleringssamarbejde. Der er stadig unødvendige hindringer for handel, investeringer og arbejde. Desuden kan de transatlantiske partnere sammen styrke deres globale konkurrenceevne på det globale marked, hvilket går hånd i hånd med målene om bæredygtig udvikling, social retfærdighed, respekt for menneskerettighederne, høje arbejdsstandarder og høje miljøstandarder. For at opnå resultater skal begge parter imidlertid være opmærksomme på hinandens mål, tilgange og metoder for at kunne udvikle en fælles ny handelsramme.

2.7.

Bedre inddragelse af interessenter efter mislykkede civilsamfundsdialoger mellem EU og USA: EØSU understreger, at en styrket dialog med civilsamfundet er et afgørende element i den transatlantiske kontekst, herunder i handels- og teknologirådet. Behovet for en fælles dialog om borgernes rettigheder, modstandsdygtighed over for desinformation, mediefrihed, klimaindsats, sociale rettigheder og forbrugerbeskyttelse og om støtte til demokrati er særlig vigtigt i denne forbindelse (2). Det transatlantiske partnerskab kan bane vejen for endnu tættere transatlantisk integration i vores økonomier, herunder en fælles ramme for handel, teknologi og investeringer.

3.   Særlige bemærkninger — Nøgleprioriteter for virksomheder, arbejdstagere og forbrugere

3.1.

EØSU mener, at handels- og teknologirådet viser, at de to største økonomier i verden er indbyrdes forbundne, og at det fungerer som et enestående forum for opbygning af et større samarbejde om handelspolitik og markedsregulering på tværs af Atlanten. EØSU mener derfor, at handels- og teknologirådet bør fokusere på visse nøgleprioriteter set ud fra erhvervslivets, arbejdstagernes og forbrugernes perspektiv.

3.2.

Moderne regelbaseret multilateral handel: EU og USA skal udvise fælles ansvar og lederskab i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og slå til lyd for en effektiv multilateral model med en progressiv handelspolitik, der tager hensyn til miljømæssige og sociale aspekter (3). Både EU og USA står over for udfordringer i form af markedsforvridninger fra lande uden markedsøkonomi, f.eks. uretfærdige og diskriminerende foranstaltninger vedrørende statsejede virksomheder, statstilskud, afgifter og skatter.

3.3.

Styring af WTO-reformen: I betragtning af WTO's nøglerolle, når det gælder om at tilvejebringe en effektiv multilateral matrix for en progressiv handelsdagsorden, der dækker miljømæssige og sociale spørgsmål, bør handels- og teknologirådet fokusere på forskellige måder at forbedre WTO's multilaterale handels- og tvistbilæggelsessystem. EU og USA skal stå i spidsen for en ambitiøs WTO-reform og fremme en moderne WTO-dagsorden, nedbryde tabuer (dvs. de sociale aspekter af handel) og tackle nuværende og kommende bæredygtighedsudfordringer. Med henblik herpå opfordrer EØSU EU og USA til at etablere strategiske samarbejdsordninger med centrale handelspartnere om prioriterede multilaterale spørgsmål (4).

3.4.

Anstændigt arbejde inden for international handel (5): EØSU opfordrer EU og USA til at fremme et tættere samarbejde mellem WTO og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) med henblik på at fremme anstændigt arbejde og anstændige arbejdsstandarder ved hjælp af handelsinstrumenter. Begge organisationer har for nylig fået ny generaldirektør, hvilket bør bidrage til at skabe nye impulser på området. EU og USA bør tage initiativ til at indlede en debat om at reformere WTO og herunder at sikre overholdelsen af de internationale arbejdsstandarder, som fastsættes og overvåges af ILO. Som et positivt eksempel og en mulighed for at understøtte denne ambitiøse nye tilgang bifalder EØSU USA's forslag om at tage fat på det globale problem med tvangsarbejde på fiskerfartøjer i de igangværende WTO-forhandlinger om fiskerisubsidier (6). De transatlantiske partnere bør yderligere bruge deres samarbejde til at arbejde for et stærkere retsgrundlag for inddragelse af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder i WTO (7). Bilaterale arbejdsmarkedsspørgsmål af fælles interesse bør omfatte komparative tilgange til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og deres effektive håndhævelse i frihandelsaftaler (8). EØSU har længe efterlyst en moderniseret sanktionsbaseret håndhævelsesmetode for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og bifaldt de innovative håndhævelsesinstrumenter i aftalen mellem USA, Mexico og Canada (USMCA) (9).

3.5.

Samarbejde i internationale fora: Handels- og teknologirådet kunne udgøre et forum, hvor man forbereder et styrket samarbejde om arbejds- og beskæftigelsesspørgsmål i internationale fora, navnlig i ILO og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Et sådant styrket samarbejde bør omfatte fremme og håndhævelse af due diligence. Handels- og teknologirådet bør tilskynde til fælles kapacitetsopbygning, navnlig med henblik på at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på verdensplan, og udvikle fælles projekter, f.eks. om at stille ressourcer til rådighed for arbejdstilsyn i tredjelande. Et udbytterigt samarbejdsområde ville være den forventede medtagelse af arbejdsmiljøkonventioner i ILO's grundlæggende arbejdsstandarder. Både USA og EU er dybt optagede af tvangsarbejde, og deres tilgang bør koordineres — navnlig når det gælder import af varer, der er fremstillet ved hjælp af sådanne metoder i Kina. Udbredelsen af nye former for beskæftigelse på verdensplan, navnlig platformsarbejde, der ledes af amerikanske virksomheder og EU-virksomheder, bør drøftes i handels- og teknologirådets relevante arbejdsgrupper, bl.a. med input fra arbejdsmarkedets parter.

3.6.

Modstandsdygtighed og bæredygtighed i de globale forsyningskæder: Handels- og teknologirådet bør udvikle strategier for større modstandsdygtighed ved at garantere de globale forsyningskæders bæredygtighed og sikre deres korrekte funktion. EU og USA bør udpege fælles svagheder og arbejde sammen, f.eks. når det gælder tilgængeligheden af kritiske råmaterialer og produkter som halvledere. De transatlantiske partnere bør også være opmærksomme på behovet for en standardiseret strategi for energiforsyningssikkerhed, der er i fuld overensstemmelse med en ambitiøs dagsorden for bæredygtighed såsom den europæiske grønne pagt. De bør desuden overveje en fælles indsats for at forbedre relevant produktionskapacitet, investeringer og logistik. Handels- og teknologirådet bør arbejde for fælles obligatorisk due diligence i forsyningskæderne med udgangspunkt i bedste praksis med henblik på at etablere en model for globale bæredygtighedskrav i værdikæderne.

3.7.

Støtte til den grønne økonomi: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om klima- og miljøvenlige teknologier og politikker for retfærdig omstilling. EU og USA bør fremme en international ramme og internationale standarder for modvirkning af klimaændringer, cirkulær økonomi, bæredygtig finansiering, energibesparende teknologi, grønne og sociale standarder inden for offentlige indkøb, miljømærkning og bæredygtighedsrapportering. Desuden bør de transatlantiske partnere arbejde for en multilateral ramme for handelsliberalisering af miljøvenlige varer under de nuværende initiativer, dvs. aftalen om miljøvenlige varer, drøftelserne om handels- og miljømæssig bæredygtighed og den uformelle dialog om plastforurening. Handels- og teknologirådet bør fokusere på effektive og koordinerede CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at skabe en model for en global ramme og undgå handelskonflikter mellem EU og USA.

3.8.

Digitalisering og nye økonomier: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om teknologistandarder, forskning og politikker inden for kunstig intelligens (AI), tingenes internet, 6G samt batteri-, kvante- og blockchainteknologier. Rammen bør fremme innovation og standardisering, men skal omfatte vigtige underliggende politiske overvejelser. Når det gælder nye teknologiområder som f.eks. kunstig intelligens, er der ofte også et arbejdspladsaspekt, der kræver robuste AI- og datastrategier, og som først og fremmest giver en europæisk retlig og kompetencegivende ramme baseret på menneskerettigheder og derfor omfatter etiske regler, arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. Selv om det ikke er muligt at have nøjagtig de samme regler på begge sider af Atlanten, bør målet være, at rammerne kan fungere sammen. Det er desuden nødvendigt at præcisere de fælles lovgivningsmæssige krav til klimaneutrale teknologier, bioteknologi og sundhedsteknologi. EU og USA bør fremme værdibaserede principper for internationale standarder for at bevare det globale lederskab på disse nye økonomiske områder. Handels- og teknologirådet bør desuden styrke modstandsdygtigheden i vores demokratiske samfund med det formål at forebygge målrettede desinformationskampagner, der styres af kunstig intelligens. Dette kan ske ved hjælp af mere sikker informations- og kommunikationsteknologi for at bekæmpe statsstøttede cyberangreb.

3.9.

Databeskyttelse & privatlivets fred: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om at sikre, at deling af digital teknologi og data mellem USA og EU i fremtiden giver mulighed for et åbent internationalt økosystem for forskning, udvikling og innovation af den mest avancerede teknologi til gavn for kunder og offentligheden verden over. Samtidig skal deres grundlæggende ret til databeskyttelse sikres, og det politiske rum for adgang til og kontrol med offentlige data og muligheden for at regulere digitale multinationale selskaber opretholdes. Desuden bør EU og USA hurtigt fastsætte en ny ramme for dataoverførsler for at håndtere de problemer, der har ført til, at privatlivsskjoldet er blevet ugyldigt, og for at værne om de fælles værdier for privatlivets fred og sikkerhed.

3.10.

Eksportkontrol: Handels- og teknologirådet bør arbejde på nye og grundlæggende teknologier, der sikrer den centrale rolle for multilaterale eksportkontrolordninger, da disse er meget relevante for både EU og USA, når det gælder om at fremme demokrati, menneskerettigheder og et åbent samfund med markedsøkonomi. Eksempelvis kræver effektive handelssanktioner en effektiv eksportkontrol over for stater, der misbruger handel og teknologi og underminerer fred, sikkerhed og menneskerettigheder. EU og USA bør arbejde sammen om at opbygge alliancer med ligesindede partnere for at tackle udfordringerne og sikre lige konkurrencevilkår.

3.11.

Standardisering: Handels- og teknologirådet bør fokusere på samarbejde mellem standardiseringsorganerne og det begrænsede princip for gensidig anerkendelse. USA's og EU's standardiseringssystemer er forskellige. Princippet om, at der for hvert produkt gælder én standard, der anerkendes overalt, er en af søjlerne i EU's indre marked, mens det ikke findes i USA. Når en ny standard vedtages i Europa, trækkes nationale standarder, der er i konflikt med den nye standard, tilbage. I USA findes der forskellige standarder på markedet, hvilket gør det svært for SMV'er at forstå, hvilken standard der bedst passer til deres produktsortiment. Der er ofte tale om små virksomheder med begrænsede ressourcer, men med et højt specialiseringsniveau på et nichemarked, som udgør grundlaget for deres konkurrencedygtighed.

3.12.

SMV'er: Reguleringssamarbejde inden for rammerne af handels- og teknologirådet kan spille en vigtig i forhold til at lette handel og investeringer og forbedre især små virksomheders konkurrenceevne. Navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) forventer, at der åbner sig nye muligheder, eftersom de ikke som de store virksomheder råder over de fornødne ressourcer til at operere i to miljøer med forskellige lovgivninger på begge siden af Atlanten. Samtidig vil større kompatibilitet mellem reguleringsordninger give store virksomheder mulighed for at udnytte stordriftsfordele mellem EU og USA (10).

3.13.

Fødevarer og landbrug: EØSU mener, at det er vigtigt, at EU og USA ud over handels- og teknologirådets arbejde har oprettet den nye transatlantiske samarbejdsplatform for landbrug, der skal tage de globale udfordringer i form af bæredygtighed, klimaændringer og fødevaresikkerhed op. Internationalt samarbejde om at tackle klimaændringerne og fremme bæredygtighed er afgørende for at imødegå den barske og vanskelige fremtid, der venter os som globalt samfund. Krigen i Ukraine og dens umiddelbare indvirkning på den globale fødevareforsyning har bidraget til denne udfordring. Klimaændringerne påvirker allerede landmændenes levebrød på grundlæggende og omfattende måder, fra ekstreme vejrudsving til alvorlig tørke, fra oversvømmelser til skovbrande og andre katastrofale hændelser, der truer vores byer og samfund. EU og USA må vise, at de kan tage udfordringen op.

3.14.

Forbrugere: Som led i handels-og teknologirådets arbejde er det vigtigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at processen med reguleringssamarbejdet ikke bruges til at underminere sociale, arbejdsmæssige, forbrugerrelaterede og miljømæssige standarder. Den bør i stedet sigte mod at harmonisere og forbedre dem. Hvis disse betingelser opfyldes, vil fordelene ikke kun være af økonomisk karakter, de vil måske også kunne lette tilsynsmyndighedernes opgave ved at opfylde mål for den offentlige politik. Desuden kan det transatlantiske samarbejde udvikles, ved at man udveksler analyser, systemer for tidlig varsling mod skadelige produkter og tjenesteydelser fra tredjelande og fører dialog om bedre håndhævelse af lovgivningen. Når man går væk fra den obligatoriske konvergens, som det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab formelt efterstræbte, er EU og USA nødt til at få denne nye frivillige samarbejdsdagsorden til at fungere for at hjælpe borgerne med at tackle de nye udfordringer i denne vanskelige tid.

4.   Håndtering af problemstillinger og nødvendige garantier

4.1.

Handels- og teknologirådet er den bedste mulighed for at vise, at EU og USA kan tage konkrete skridt til at skabe et reelt samarbejde om handel og teknologi, og at deres forbindelser er baseret på et meningsfuldt partnerskab. Der er dog visse alvorlige problemer, som handels- og teknologirådet er nødt til at håndtere, hvis det skal blive en succes: — et stærkt strategisk engagement fra både EU's og USA's side — en klar fælles vision for målene og processerne for handels- og teknologirådet — behovet for at skabe merværdi gennem samarbejde og positive og konkrete resultater — behovet for at iværksætte en række tiltag med henblik på at udvikle fælles tilgange til fælles standarder — behovet for at etablere en klar procedure for at løse specifikke tekniske spørgsmål — opbygning af effektive mekanismer til opsøgende arbejde med henblik på politisk beslutningstagning både i EU og USA — opbygning af en aktiv og struktureret procedure for interessentdeltagelse sammen med erhvervslivet, fagforeninger og andre interessenter i civilsamfundet — opbygning af en smidig koordinering, sammenhæng og en holistisk tilgang til hele arbejdsprocessen samt videreførelse af erfaringerne fra TTIP-forhandlingerne og tidligere bilaterale aktiviteter om processer, gennemsigtighed og outreacharbejde — ansvar for at følge med i processen på et velinformeret grundlag, som civilsamfundet på begge sider af Atlanten bør påtage sig.

4.2.

Bevarelsen af EU's stærke samfundsinteresser i det transatlantiske reguleringssamarbejde har altid været af afgørende betydning for EØSU. Udvalget understreger endnu en gang på det kraftigste, at sikringen af de eksisterende høje standarder er et grundlæggende krav. Ud over målet om at forbedre handelsmulighederne bør reguleringssamarbejdet også forbedre sikkerheden, sundheden og den økonomiske og sociale velfærd for borgerne på begge sider af Atlanten. EØSU efterlyser yderligere forsikringer om, at f.eks. EU's fødevarelovgivning ikke vil blive ændret, og at EU vil bevare sine restriktioner med hensyn til hormoner, vækstfremmere og genetisk modificerede organismer (11).

4.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af handels- og teknologirådet at tage fat på ubalancen i demokratiet på arbejdsmarkedet og dens indvirkning på de lige konkurrencevilkår i samhandelen. EØSU gentager, at USA kun har ratificeret to ud af de otte grundlæggende ILO-arbejdskonventioner og navnlig mangler vigtige mulighedsskabende konventioner som konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (12).

5.   Meningsfuld inddragelse af interessenter på grundlag af erfaringerne fra TTIP-processen

5.1.

EØSU understreger, at processen omkring handels- og teknologirådet bør være gennemsigtig, ansvarlig og inddrage offentlige interessegrupper på en meningsfuld måde. Den bør gå hånd i hånd med en forbedret og aktiv kommunikationspolitik om handels- og teknologirådets karakter. Vigtigst af alt skal samarbejdsdagsordenen forblive en platform for information og udveksling af god praksis, ikke et automatisk redskab til at påvirke hinandens lovgivnings- og beslutningsprocesser eller forhindre hinanden i at skabe bedre beskyttelsesforanstaltninger.

5.2.

Interesserede parter skal have mulighed for at give input til alle ti arbejdsgrupper for at undgå en siloopdelt tilgang. Selv om arbejdsgruppen om globale handelsudfordringer har den mest tværgående karakter og udgør det vigtigste forum for drøftelser om arbejdsmarkedet, opstår der relaterede spørgsmål inden for rammerne af en række andre arbejdsgrupper, navnlig i forbindelse med spørgsmål om forsyningskæder, kunstig intelligens og andre nye teknologier samt databeskyttelse.

5.3.

EØSU mener, at forbrugerbeskyttelse og -velfærd skal være de overordnede mål for samarbejdet. Dialoger inden for rammerne af handels- og teknologirådet skal være gennemsigtige for interessenterne. Relevante tilsynsmyndigheder og sektorspecialister skal spille en ledende rolle i udviklingen af reguleringssamarbejdet.

5.4.

Ud over målrettede civilsamfundsdialogmøder bør der planlægges forberedende møder og debriefinger af interessenter før og efter møderne i handels- og teknologirådet. Den tidligere rådgivende gruppe for TTIP, der blev nedsat af Generaldirektoratet for Handel, var et værdifuldt eksempel på høring af interessenter, som EØSU burde have været inddraget i. Det var også et forum, hvor medlemsorganisationerne kunne få en bedre forståelse af de udfordringer og muligheder, som handelen indebærer for de forskellige interesser, som andre repræsenterede. Det har været med til at bygge bro mellem de forskellige organisationer.

5.5.

I den forbindelse udtrykker EØSU endnu en gang sin beklagelse over, at ekspertgruppen om handelsaftaler ikke fik forlænget sit mandat, da gruppen var et meget positivt skridt for Kommissionens strategi om at forbedre inddragelsen af civilsamfundet i handelspolitikken og øge gennemsigtigheden. Gruppen var også den logiske videreførelse af TTIP's rådgivende gruppe.

5.6.

EØSU har tidligere givet udtryk for sin støtte til de transatlantiske dialoger for virksomheder og forbrugere og opfordret til anerkendelse af en tilsvarende transatlantisk arbejdsmarkedsdialog.

---

(1)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(2)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(3)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(4)  EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73.

(5)  EØSU fremsatte konkrete anbefalinger i EUT C 429 af 11.12.2020, s. 197, SOC/727: Anstændigt arbejde i hele verden af ordfører Maria del Carmen Barrera Chamorro, vedtaget i september 2022.

(6)  EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73.

(7)  Dette kunne gøres ved at overveje at indføre en fortolkningsudtalelse i artikel IX, stk. 2, i WTO-aftalen, som beskriver, hvordan undtagelser vedrørende »offentlig moral« skal fortolkes (artikel XX i GATT 1994 og artikel XIV i GATS), og som omfatter ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder og skitserer den mulige rolle, som ILO's afgørelser kan spille i enhver retssag om dette spørgsmål.

(8)  Et godt eksempel er EU's Comparative Analysis of Trade and Sustainable Development Provisions in Free Trade Agreements, LSE, februar 2022, navnlig med hensyn til mekanismen for hurtig reaktion i aftalen mellem USA og Mexico og Canada (USMCA), https://www.lse.ac.uk/business/consulting/assets/documents/TSD-Final-Report-Feb-2022.pdf .

(9)  EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40.

(10)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 30.

(11)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 30.

(12)  Yderligere ikkeratificerede grundlæggende arbejdskonventioner er konvention nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 100 om ligeløn, nr. 111 om forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv) og nr. 138 om børnearbejde.