EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2022

COM(2022) 900 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

om udkastene til budgetplaner for 2023: Samlet vurdering

Resumé Denne meddelelse sammenfatter Kommissionens vurdering af de udkast til budgetplaner for 2023, som medlemsstaterne i euroområdet og Kroatien har forelagt, og den overordnede budgetsituation i euroområdet, herunder den samlede finanspolitiske kurs, som krævet i forordning (EU) nr. 473/2013. I Kommissionens vurdering tages der hensyn til det makroøkonomiske chok i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine samt dets langsigtede konsekvenser for EU's behov for energisikkerhed og den fortsatte anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul i 2023. Vurderingen er baseret på de finanspolitiske henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Denne vejledning kan sammenfattes som følger. For 2023 bør medlemsstater med stor gæld sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til et niveau, der ligger under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. Medlemsstater med lav/mellemstor gæld bør sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral politik. I begge tilfælde bør vurderingen af overholdelsen af de finanspolitiske retningslinjer tage hensyn til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine. Alle medlemsstater blev anmodet om at være rede til at tilpasse de løbende udgifter til situationens udvikling. De blev også anbefalet at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Udkastene til budgetplaner for 2023 og vurderingen af den finanspolitiske kurs i euroområdet kan sammenfattes således: 1.Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2022 forventes den økonomiske vækst at nå beskedne, men stadig positive, 0,3 % i euroområdet i 2023 på baggrund af den høje inflation og normaliseringen af finans- og pengepolitikken. Udkastene til budgetplaner har tendens til at have mere gunstige makroøkonomiske scenarier. 2.I 2022 er de offentlige underskud fortsat faldet betydeligt fra toppunktet i 2020 (7 % af BNP i euroområdet) som følge af den stærke økonomiske genopretning og udfasningen af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger. Ikke desto mindre forventes underskuddet i 2022 at ligge over niveauet før pandemien i 2019 i alle medlemsstater i euroområdet (3,5 % af BNP for euroområdet). Dette skyldes resterende pandemirelaterede midlertidige foranstaltninger, genopretningsforanstaltninger, andre ikkemidlertidige ekspansive foranstaltninger og nye foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde virkningerne af de høje energipriser. Nettobudgetomkostningerne ved sidstnævnte anslås til 1,3 % af BNP. Kun mindre end 30 % af disse foranstaltninger er målrettede. Omkring to tredjedele af energiforanstaltningerne er prisforanstaltninger, som kan mindske incitamenterne til at sænke energiforbruget og øge energieffektiviteten. Underskuddet forventes at forblive over 3 % af BNP i ti medlemsstater i euroområdet i 2022. 3.Mens udkastene til budgetplaner peger i retning af et yderligere fald i underskuddet i euroområdet til 3,2 % af BNP i 2023, forvente der ifølge Kommissionens prognose en stigning til 3,7 %. Denne forskel afspejler også et tidsmæssigt problem, da nogle planer blev udarbejdet længe før Kommissionens prognose. 4.Nettobudgetomkostningerne ved energiforanstaltninger i 2023 forventes i øjeblikket at udgøre 0,9 % af BNP i euroområdet. Denne fremskrivning er hovedsagelig drevet af de betydelige helårige politiske pakker, som nogle få store medlemsstater har bebudet. Samtidig har nogle medlemsstater endnu ikke meldt om nogen energiforanstaltninger for 2023, eller det er blevet meddelt, at foranstaltningerne udløber i begyndelsen af 2023. Hvis de allerede bebudede energiforanstaltninger opretholdes i hele året, vil deres nettoomkostninger kunne stige med ca. 1 % af BNP. 5.Gældskvoten forventes fortsat at falde i euroområdet til omkring 92 % i 2023 (mod 99 % i 2020) ifølge både udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose. På kort sigt understøtter den høje nominelle vækst, der skyldes den høje inflation, faldet i gældskvoten. Rentespændet bliver mere gunstigt, især i medlemsstater med stor gæld, da højere renter kun gradvist bidrager til højere renteudgifter på grund af den lange løbetid for den offentlige gæld. I 2023 forventes seks eurolande fortsat at have en gældskvote på over 100 % af BNP (Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal), og en yderligere stigning forventes kun for Belgien. 6.Den finanspolitiske kurs i euroområdet forventes at forblive klart ekspansiv i 2022 med ca. 2¼ % af BNP efter en ekspansiv politik i 2020 (¼ % af BNP) og 2021 (1¼ % af BNP). Den finanspolitiske kurs måles som ændringen i de primære nettoudgifter i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt. Den omfatter alle energirelaterede foranstaltninger, der er bebudet af medlemsstaterne i euroområdet, men omfatter ikke midlertidige covid-19-nødforanstaltninger. Størstedelen af denne ekspansive kurs (tæt på 2 procentpoint af BNP) skyldes stigningen i de primære løbende nettoudgifter, hvoraf to tredjedele afspejler ovennævnte foranstaltninger til at afbøde virkningerne af de høje energipriser. 7.Der forventes yderligere støtte til genopretningen og den grønne og den digitale omstilling i 2022 fra nationalt finansierede investeringer og udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler (ca. ¼ procentpoint af BNP). 8.For 2023 forventes den finanspolitiske kurs i euroområdet at blive stort set neutral efter en kumulativ finanspolitisk ekspansion på 3 ¾ % af BNP i perioden 2020-2022. De primære løbende nettoudgifter forventes at yde et noget kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs i euroområdet i 2023 på grund af energirelaterede foranstaltningers lavere nettoeffekt end i 2022. 9.Nationalt finansierede investeringer og udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at yde yderligere støtte til væksten i euroområdet i 2023 (på ¼ procentpoint af BNP) og dermed bidrage til den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed. 10.Den forventede finanspolitiske kurs i euroområdet for 2023 samt den underliggende udvikling i de primære løbende nettoudgifter og i investeringerne er stort set i overensstemmelse med Rådets henstillinger af 12. juli 2022 og Eurogruppens erklæring af 3. oktober 2022 om den finanspolitiske reaktion på høje energipriser og inflationspres. I sidstnævnte erklæring blev der opfordret til at afstå fra politikker, der ville øge inflationspresset. I betragtning af usikkerheden med hensyn til udviklingen i energipriserne og manglen på oplysninger om den mulige forlængelse af energiforanstaltningerne til 2023 for de fleste medlemsstater er der imidlertid en risiko for, at den finanspolitiske kurs i sidste ende kan blive mere ekspansiv end forventet på nuværende tidspunkt. Kommissionens udtalelser om udkastene til budgetplaner for 2023 fokuserer på overensstemmelsen med Rådets henstillinger af 12. juli 2022. Kommissionen offentliggør ikke en udtalelse om udkastet til budgetplan for Italien med uændret politik for 2023, som blev forelagt af den afgående regering den 10. oktober. I stedet vil Kommissionen til sin tid offentliggøre en udtalelse om det ajourførte udkast til budgetplan for 2023, som den nye regering forventes at forelægge om kort tid. Følgende er et sammendrag af Kommissionens udtalelser, som er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2022: Medlemsstater med stor gæld (Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Spanien) ·For Frankrig, Grækenland og Spanien forventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt under hensyntagen til midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine, som henstillet af Rådet. Dette er ikke tilfældet for Belgien, hvor væksten i nationalt finansierede løbende udgifter overstiger den potentielle vækst, idet der tages hensyn til midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til mennesker, der flygter fra Ukraine. For Portugals vedkommende forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter at ligge tæt på den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt under forudsætning af den planlagte reduktion af foranstaltningerne som reaktion på de høje energipriser, herunder midlertidig og målrettet støtte til sårbare husholdninger og virksomheder. ·Alle medlemsstater planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler som anbefalet af Rådet. De samlede offentlige investeringer i procent af BNP forventes enten at stige eller forblive stabile i 2023 i forhold til 2022 i alle medlemsstater undtagen Frankrig og Grækenland. Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Spanien planlægger at bevare nationalt finansierede investeringer, da de forventes at stige eller forblive stabile fra 2022 til 2023. Bidraget fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-midler til den overordnede finanspolitiske kurs er ekspansivt eller neutralt i alle medlemsstater, undtagen i Frankrig og Grækenland. ·Kommissionen finder overordnet set, at udkastene til budgetplaner for Frankrig, Grækenland og Spanien er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022, mens Belgiens udkast til budgetplaner delvis er i overensstemmelse med henstillingen, og Portugals udkast til budgetplaner risikerer kun delvist at være i overensstemmelse med henstillingen. Medlemsstater med lav/mellemstor gæld (Østrig, Kroatien, Cypern, Estland, Finland, Tyskland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Slovenien og Slovakiet) ·Den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 varierer fra medlemsstat til medlemsstat: oKontraktiv (mellem + 0,5 % og + 2,3 % af BNP — pr. konvention angiver et negativt fortegn en ekspansiv kurs): Letland, Irland, Cypern og Malta oStort set neutral (mellem -0,1 % og -0,2 % af BNP): Kroatien, Østrig og Finland oEkspansiv (mellem -0,4 % og -2,6 % af BNP): Litauen, Tyskland, Estland, Luxembourg, Nederlandene, Slovenien og Slovakiet ·Bidraget fra deres nationalt finansierede løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) til den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 varierer også fra medlemsstat til medlemsstat: oKontraktiv (mellem + 0,4 og + 1,7 procentpoint): Kroatien, Letland, Irland, Cypern og Malta oStort set neutralt (omkring nul procentpoint): Finland og Nederlandene oEkspansiv (mellem -0,3 % og -1,7 procentpoint): Østrig, Litauen, Tyskland, Estland, Luxembourg, Slovenien og Slovakiet. I alle tilfælde er dette ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til mennesker, der flygter fra Ukraine. ·Alle medlemsstater planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler som anbefalet af Rådet. De samlede offentlige investeringer i procent af BNP forventes enten at stige eller forblive stabile i 2023 i forhold til 2022 i alle medlemsstater med lav/mellemstor gæld. Alle medlemsstater planlægger at bevare nationalt finansierede investeringer med undtagelse af Cypern, Letland og Malta, hvor de forventes at falde fra 2022 til 2023. Bidraget fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-midler til den overordnede finanspolitiske kurs er ekspansiv eller neutral i alle medlemsstater undtagen Tyskland. ·Kommissionen finder overordnet set, at udkastene til budgetplaner for Kroatien, Cypern, Finland, Irland, Letland og Malta er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Østrigs, Litauens, Tysklands, Estlands, Luxembourgs, Nederlandenes, Sloveniens og Slovakiets udkast til budgetplaner er delvis i overensstemmelse med henstillingen. Selv om medlemsstaterne hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes.

I.Introduktion 

Samordning af de nationale budgetpolitikker er en vigtig del af rammerne for økonomisk styring i Den Økonomiske og Monetære Union 1 . For at muliggøre denne koordinering forelægger eurolandene deres udkast til budgetplaner for det følgende år for Kommissionen og Eurogruppen senest medio oktober. Disse planer sammenfatter de budgetforslag, som regeringerne har til hensigt at forelægge for de nationale parlamenter. Kommissionen afgiver en udtalelse om hver plan og vurderer, om planen er i overensstemmelse med medlemsstatens forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Kommissionens udtalelser giver politisk rådgivning til de nationale regeringer og informerer de nationale parlamenter med henblik på at hjælpe med at vedtage budgetter, der er i overensstemmelse med EU's finanspolitiske regler og Rådets henstillinger. Kroatien bliver medlem af euroområdet den 1. januar 2023 og har på frivillig basis besluttet at forelægge sit udkast til budgetplan for 2023. Kroatiens plan indgår således i denne meddelelse, og Kommissionen har afgivet udtalelse herom. Italiens og Letlands afgående regeringer har forelagt udkast til budgetplaner baseret på uændrede politikker; disse landes budgettal for 2023, der præsenteres i denne meddelelse, udgør derfor ikke politiske mål. Kommissionen giver også en samlet vurdering af budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed.

Kommissionens vurdering er baseret på de finanspolitiske henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Øget usikkerhed og stærke nedadgående risici for de økonomiske udsigter i forbindelse med krigen i Europa, hidtil usete stigninger i energipriserne og fortsatte forstyrrelser i forsyningskæden har gjort det berettiget at forlænge stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul, som blev aktiveret af Kommissionen og Rådet i marts 2020 2 , frem til 2023. I den forbindelse blev Rådets finanspolitiske henstillinger formuleret kvalitativt med et kvantitativt grundlag med nogle vigtige differentieringer baseret på medlemsstaternes udfordringer med hensyn til den offentlige gæld.

For 2023 fokuserer Rådets henstillinger på den overordnede retning for og sammensætningen af den finanspolitiske kurs, herunder udgifter finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Midlertidige covid-19-nødforanstaltninger er ikke inkluderet i den finanspolitiske kurs. Rådet henstillede, at medlemsstater med stor gæld (Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal) bør sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til et niveau, der ligger under det potentielle output på mellemlang sigt. Det blev henstillet til medlemsstater med lav/mellemstor gæld at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral politik. I begge tilfælde blev der i henstillingerne opfordret til at tage hensyn til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine. Alle medlemsstater bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til situationens udvikling. Alle medlemsstater blev også anbefalet at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

For perioden efter 2023 blev det henstillet til alle medlemsstaterne at føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt. Medlemsstater med høj gæld blev også henstillet til at sikre troværdig og gradvis gældsreduktion og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt gennem gradvis konsolidering, investering og reformer.

Denne meddelelse har to formål. For det første giver den et samlet billede af budgetpolitikken i euroområdet, der bygger på en tværnational vurdering af udkastene til budgetplaner for 2023. For det andet giver den et overblik over udkastene til budgetplaner på landeniveau og forklarer Kommissionens tilgang til vurderingen heraf med særligt fokus på de budgetmæssige foranstaltninger, der skal afbøde virkningerne af de høje energipriser, som regeringerne har truffet eller bebudet på troværdig vis, og på kvaliteten af energiforanstaltningerne.

 Tabel 1: Sammenfatning af vurderingen af, om udkastene til budgetplaner for 2023 er i overensstemmelse med Rådets henstillinger

	Samlet finanspolitisk kurs	Nationalt finansierede primære løbende udgifters bidrag til den finanspolitiske kurs Under hensyntagen til målrettede energi- og flygtningerelaterede omkostninger: ingen ændring i konklusionen	Vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt Under hensyntagen til målrettede energi- og flygtningerelaterede omkostninger: ingen ændring i konklusionen	Offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed	Samlet vurdering	Bevarelse af nationalt finansierede investeringer	Bidrag fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-midler
Medlemsstater med lav/mellemstor gæld
Østrig			*				
Kroatien			*				
Cypern			*				
Estland			*				
Finland			*				
Tyskland			*				
Irland			*				
Letland			*				
Litauen			*				
Luxembourg			*				
Malta			*				
Nederlandene			*				
Slovenien			*				
Slovakiet			*				
Medlemsstater med stor gæld
Belgien	*	*					
Frankrig	*	*					
Grækenland	*	*					
Portugal	*	*	1				
Spanien	*	*					
* Kun de elementer, der er relevante for medlemsstaternes overensstemmelse med Rådets henstillinger, er medtaget i denne tabel. For medlemsstater med lav/mellemstor gæld vedrører henstillingen ikke væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt, mens henstillingen for medlemsstater med høj gæld ikke henviser til den overordnede finanspolitiske kurs eller nationalt finansierede primære løbende udgifters bidrag til den finanspolitiske kurs. 1 For Portugals vedkommende forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter at ligge tæt på den potentielle outputvækst på mellemlang sigt under forudsætning af den planlagte reduktion af foranstaltningerne som reaktion på de høje energipriser, herunder midlertidig og målrettet støtte til sårbare husholdninger og virksomheder.

II. De vigtigste resultater for euroområdet

Økonomiske udsigter

Figur 2.1Euroområdet: vækst i realt BNP, 2019-2023 (%)

Bemærk: Frankrig fremlagde ikke stabilitetsprogrammerne for 2022, så de indgår ikke i de samlede tal for euroområdet SP2022. Kilder: Udkast til budgetplaner for 2023 (UBP 2023), Europa-Kommissionens efterårsprognose 2022 (EP2022) og stabilitetsprogrammerne for 2022 (SP2022)

Euroområdets økonomi har fortsat sit stærke opsving efter pandemien i 2022, men den økonomiske aktivitet forventes at aftage kraftigt i 2023 som følge af den høje inflation. Kvartalsvis nåede realt BNP i euroområdet niveauet før pandemien (sidste kvartal af 2019) allerede i tredje kvartal af 2021 takket være den forbedrede sundhedssituation og effektiv politisk støtte på nationalt plan og EU-plan. Den økonomiske aktivitet var fortsat robust frem til tredje kvartal af 2022 trods betydelig modvind. Konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med Ruslands nedskæring af naturgasforsyningen til Europa bidrog til de allerede eksisterende flaskehalse og forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Stigende energipriser har ført til, at HICP-inflationen i euroområdet er usædvanlig høj (10,6 % i oktober 2022) og stigende inflationsforskelle mellem medlemsstaterne som følge af forskellige nationale energimiks og uensartede finanspolitiske foranstaltninger. Trods den høje inflation er det private forbrug fortsat med at stige i de første tre kvartaler af 2022 takket være genåbningen af alle kontakttjenester, den tilbageholdte efterspørgsel som følge af de historisk høje opsparinger, der blev akkumuleret i 2020 og 2021, og regeringernes støtte til at afbøde virkningerne af de høje energipriser. Ikke desto mindre påvirker energiprischokket i betydelig grad vilkårene for euroområdets økonomi og husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes realindtjening. Dette forventes at føre til et lavere privatforbrug og lavere investeringer i de kommende kvartaler. Investeringerne var allerede begyndt at aftage på grund af stor usikkerhed og mindre gunstige finansieringsvilkår, mens opsvinget i den udenlandske turisme har støttet eksporten. De foreliggende indikatorer peger i retning af et vedvarende tab af momentum, og Kommissionens efterårsprognose 2022 peger i retning af en teknisk recession med to negative beregninger af realt BNP i sidste kvartal af 2022 og første kvartal af 2023. I 2022 som helhed forventes euroområdets økonomi at vokse med 3,2 % efter opsvinget på 5,3 % i 2021. Som følge heraf forventes det årlige reale BNP i 2022 at ligge mere end 2 procentpoint over niveauet før pandemien i 2019.

De makroøkonomiske fremskrivninger, der ligger til grund for udkastene til budgetplaner og Kommissionens efterårsprognose 2022, ligger tæt på hinanden for 2022, men er meget forskellige for 2023.Fremskrivningen af euroområdets reale BNP-vækst på 3,4 % i 2022 i udkastene til budgetplaner er kun lidt gunstigere end i Kommissionens efterårsprognose 2022 (figur 2.1 og tabel IV.1 i bilaget). For 2023 forventes euroområdets økonomi ifølge Kommissionens prognose stort set at stagnere med en vækst på kun 0,3 %, men ifølge udkastene til budgetplaner forventes den økonomiske aktivitet fortsat at udvise solid vækst, om end i et meget lavere tempo (1,6 %) end i 2022. Stabilitetsprogrammerne for 2022 var endnu mere optimistiske med en forventet økonomisk vækst på 2,6 % i 2023.

Risiciene for den økonomiske vækst i 2023 er nedadgående som følge af et højt inflationspres, energiforsyningsbegrænsninger og strammere finansieringsvilkår. Geopolitiske spændinger og navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine indebærer stor usikkerhed for euroområdets økonomi. Gasforsyningen bør være tilstrækkelig til den kommende vinter, men varig energisikkerhed og fremskyndelse af den grønne omstilling vil kræve yderligere investeringer. Inflationen kan blive mere rodfæstet og tynge opsvinget, mens stigende låneomkostninger kan forstærke allerede eksisterende finansielle sårbarheder i erhvervssektoren med en potentiel indvirkning på væksten. Desuden kan en potentiel uoverensstemmelse mellem de finanspolitiske og pengepolitiske mål få negative konsekvenser. Endelig er de risici, der er forbundet med den globale økonomi, fortsat betydelige.

Finanspolitiske udsigter

Figur 2.2Euroområdet: samlet underskud, 2019-2023 (% af BNP)

Bemærk: De samlede SP2022-tal for euroområdet omfatter ikke data for Frankrig, da Frankrig ikke fremlagde et stabilitetsprogram i 2022. Kilder: Udkast til budgetplaner for 2023 (UBP 2023), Europa-Kommissionens efterårsprognose 2022 (EP2022) og stabilitetsprogrammerne for 2022 (SP2022)

Ifølge udkastene til budgetplaner forventes der et yderligere fald i euroområdets underskud i 2023, mens der i Kommissionens prognose forventes en lille stigning (figur 2.2 og tabel IV.2 i bilaget). Efter at være faldet fra 7 % af BNP i 2020 til 5,1 % i 2021 forventes euroområdets underskud at falde igen i 2022 ifølge både udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose (til henholdsvis 3,9 % og 3,5 % af BNP). Underskuddet i 2022 vil dog fortsat ligge et godt stykke over niveauet før pandemien i 2019 i euroområdet (0,6 % af BNP), også på grund af yderligere ikkemidlertidige løbende udgifter, der blev vedtaget efter pandemien. For 2023 peger udkastene til budgetplaner på yderligere 0,7 procentpoint af BNP i euroområdet til 3,2 %. Denne underskudsfremskrivning er imidlertid mere gunstig end Kommissionens prognose, som i stedet forudser en stigning i underskuddet på 0,2 procentpoint af BNP næste år til 3,7 %. Denne lille stigning skyldes automatiske finanspolitiske stabilisatorer i lyset af den forventede økonomiske afmatning, højere renteudgifter og indtægtstab som følge af en mindre skatterig vækstsammensætning 3 . Disse underskudsforøgende faktorer forventes at opveje de lavere nettobudgetomkostninger ved de energirelaterede foranstaltninger — forudsat at ophævelsen af en del af de energirelaterede foranstaltninger i løbet af 2023 bekræftes (fra 1,3 % af BNP i 2022 til 0,9 % i 2023) — og at de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger (anslået til 0,9 % af BNP i 2022 — tabel IV.4 i bilaget) udfases helt. De fleste medlemsstater i euroområdet forventer et lavere underskud i 2023 sammenlignet med 2022. Der forventes et fald på over 1 procentpoint af BNP i Grækenland (med 2,1 procentpoint til 2,1 %), Tyskland (med 1,6 procentpoint til 2 %) og Spanien (med 1,1 procentpoint til 3,9 %). De højere fremskrivninger i Kommissionens prognose afspejler også et tidsmæssigt problem, da nogle udkast til budgetplaner blev udarbejdet længe før Kommissionens efterårsprognose 2022. Ti medlemsstater i euroområdet forventer et underskud på over 3 % af BNP i 2023, herunder fire medlemsstater med stor gæld (Belgien, Spanien, Frankrig og Italien).

Figur 2.3Euroområdet: offentlig gæld, 2019-2023 (% af BNP)

Bemærk: Frankrig fremlagde ikke stabilitetsprogrammerne for 2022, så de indgår ikke i de samlede tal for euroområdet SP2022. Kilder: Udkast til budgetplaner for 2023 (UBP 2023), Europa-Kommissionens efterårsprognose 2022 (EP2022) og stabilitetsprogrammerne for 2022 (SP2022)

Udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose peger begge i retning af et fald i gældskvoten i 2022 og 2023 (figur 2.3 og tabel IV.3 i bilaget). Ifølge udkastene til budgetplaner forventes gældskvoten 4 at nå op på 94 % af BNP i 2022 (et fald fra 97 % i 2021) og falde yderligere i 2023 til omkring 92 % 5 . Denne fremskrivning er stort set den samme som i Kommissionens efterårsprognose 2022. Det primære underskud vil fortsat tynge gældsdynamikken i euroområdet i 2023 (figur 2.4).

På grund af den høje inflation forventes rentespændet fortsat at være gunstigt i 2023, hvilket vil bidrage til faldende gæld. Den høje inflationsoverraskelse (målt med BNP-deflatoren) øger nævneren for gældskvoten, mens højere renter kun påvirker tælleren gradvist gennem højere renteudgifter på grund af den forholdsvis lange løbetid for den offentlige gæld i euroområdet.  6 Denne gældsreducerende "sneboldeffekt" 7 er særlig kraftig i medlemsstater med stor gæld. I 2023 forventes der et betydeligt fald i gældskvoten i Grækenland, Portugal, Cypern og Irland, som også forventes at udvise primære overskud. Seks medlemsstater forventes at have en gældskvote på over 100 % af BNP i 2023 (Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal), mens gældskvoten kun for Belgiens vedkommende forventes at stige.

Gældsfremskrivningerne for de kommende år er behæftet med øget usikkerhed. Stokastiske simuleringer, som anvender en lang række makroøkonomiske chok omkring det centrale scenario, tyder på, at euroområdets gældskvote sandsynligvis vil ligge mellem 87 % og 98 % af BNP i 2023 og mellem 80 % og 102 % af BNP i 2027 (bilag III). På den ene side er der flere faktorer, der påvirker den finanspolitiske holdbarhed. Navnlig forventes den høje inflation at påvirke dynamikken i den offentlige gæld på lang sigt negativt. På kort sigt forventes gældskvoten at falde på grund af den højere nominelle BNP-vækst. På længere sigt vil rentestigningen i sidste ende bidrage til gældsdynamikken. På baggrund af usikre vækstudsigter risikerer dette at skade gældsudviklingen på lang sigt, hvilket tyder på, at det er vigtigt at gennemføre reformer og investeringer for at genskabe vækstpotentialet og føre en ansvarlig finanspolitik. Desuden kan eventualforpligtelser som følge af ydelse af offentlige garantier, herunder dem, der ydes i forbindelse med covid-19-pandemien, have en negativ indvirkning på den offentlige gæld og det offentlige underskud, hvis de indfries 8 . Samlet set har anvendelsen af garanterede lån været uensartet i medlemsstaterne, idet nogle lande allerede havde betydelige beløb i statsgaranterede lån før udbruddet af pandemien (tekstboks 1). På den anden side mindsker flere faktorer risiciene for den finanspolitiske holdbarhed. Disse faktorer omfatter forlængelsen af løbetiden for den offentlige gæld i de seneste år (se fodnote 6), stabile finansieringskilder og EU-initiativer såsom det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og endnu vigtigere Next Generation EU og genopretnings- og resiliensfaciliteten ved at finansiere investeringer og vækstfremmende reformer. Desuden ejes store andele af den offentlige gæld på mellem 10 % og 35 % for de fleste eurolandes 9 vedkommende af Det Europæiske System af Centralbanker.

Figur 2.4Nedbrydning af ændringen i gældskvoten, 2023 procentpoint af BNP

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Finanspolitisk reaktion på de økonomiske konsekvenser af Ruslands militære aggression mod Ukraine

Medlemsstaterne har truffet betydelige finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise i 2022. Medlemsstaterne har indført en række politikker for at afbøde de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af de stærkt stigende energipriser for husholdninger og virksomheder. I den forbindelse er et centralt politisk mål at beskytte lavindkomsthusholdninger og beskytte energiintensive industrier mod denne pludselige prisvolatilitet. I Kommissionens prognose anslås nettobudgetomkostningerne ved nye diskretionære foranstaltninger til at afbøde de kortsigtede økonomiske og sociale virkninger af høje energipriser til 1,3 % af BNP i euroområdet (bilag, tabel IV.5). De fleste af disse foranstaltninger er blevet bebudet som midlertidige. Selv om ca. en tredjedel (eller 0,4 % af BNP i euroområdet) af disse foranstaltninger er målrettede (for yderligere oplysninger om, hvordan disse foranstaltninger defineres, se afsnit III, kapitel Vurdering af foranstaltninger over for husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger) mod de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, anses to tredjedele af dem (eller 0,9 % af BNP i euroområdet efter fradrag af energiselskabers ekstraordinære gevinster) for ikke at være tilstrækkeligt målrettede. I 2022 anslås budgetomkostningerne til husly til og integration af mennesker, der flygter fra Ukraine efter Ruslands angrebskrig, at udgøre 0,1 % af BNP i euroområdet som helhed med forskelle mellem medlemsstaterne.

Den forventede gradvise tilbagerulning af energirelaterede foranstaltninger i 2023 er baseret på de foranstaltninger, der er bebudet i udkastene til budgetplaner, og er underlagt usikkerhed i forbindelse med udviklingen i energipriserne, mens budgetomkostningerne ved at beskytte flygtninge fra Ukraine fortsat bør være temmelig begrænsede. Ifølge Kommissionens prognose forventes nettobudgetomkostningerne ved energirelaterede foranstaltninger i 2023 at falde til 0,9 % af BNP i euroområdet, da nogle medlemsstater kun har vedtaget (eller bebudet) foranstaltninger i nogle måneder af næste år eller slet ingen foranstaltninger. Udvidelsen eller vedtagelsen af nye energirelaterede foranstaltninger vil således sandsynligvis øge nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger i 2023 på trods af yderligere afgifter på energiselskabernes ekstra overskud med yderligere 1 % af BNP i euroområdet og nå tæt på 2 % af BNP i 2023 (se afsnit III, kapitel Vurdering af foranstaltninger over for husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, for yderligere oplysninger). Budgetudgifterne til husly til og integration af mennesker, der flygter fra Ukraine efter Ruslands angrebskrig, anslås at forblive på 0,1 % af BNP i euroområdet.

Vurdering af den finanspolitiske kurs i euroområdet 10

Figur 2.5Euroområdets finanspolitiske kurs og komponenter, 2020-2023 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Den finanspolitiske kurs i euroområdet har været meget ekspansiv i 2022. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2022 har den finanspolitiske kurs i euroområdet fortsat været ekspansiv i 2022 med ca. 2¼ % af BNP efter udvidelser på 1¼ % og ¼ % af BNP i henholdsvis 2021 og 2020 (figur 2.5). Den finanspolitiske kurs omfatter impulsen fra både det nationale budget og EU-budgettet, men den omfatter ikke midlertidige covid-19-nødforanstaltninger 11 . Alle energirelaterede foranstaltninger er omfattet af den finanspolitiske kurs. I overensstemmelse med Rådets henstillinger af 12. juli 2022 tager denne meddelelse imidlertid i sin vurdering hensyn til midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine.

Samlet set synes udviklingen i de primære løbende nettoudgifter i 2022 at have været stærkt ekspansiv. Nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter forventes at bidrage væsentligt til den ekspansive kurs i 2022 med næsten 2 procentpoint af BNP. Omkring to tredjedele af det ekspansive bidrag vedrører foranstaltninger, som regeringerne har truffet for at afbøde de høje energiprisers indvirkning på husholdninger og virksomheder. Disse foranstaltninger synes i vid udstrækning at være bredt funderede og ikke rettet mod sårbare grupper. Den resterende tredjedel hænger sammen med stigningen i de underliggende løbende nettoudgifter, navnlig sociale overførsler, i et tempo, der ligger over den potentielle vækst på mellemlang sigt. Denne ekspansive tendens har bidraget til at understøtte den indenlandske efterspørgsel og samtidig øget inflationspresset og tynget budgetstillingen i flere medlemsstater, herunder medlemsstater med stor gæld. Der forventes yderligere ekspansive bidrag (ca. ¼ procentpoint af BNP) i 2022 fra nationalt finansierede investeringer og udgifter betalt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

Efter tre år med finanspolitisk ekspansion forventes den finanspolitiske kurs for 2023 i øjeblikket at blive stort set neutral, afhængigt af den planlagte udfasning af energirelaterede foranstaltninger. Ifølge Kommissionens prognose, som indeholder oplysninger fra udkastene til budgetplaner, vil den finanspolitiske kurs i euroområdet blive stort set neutral i 2023. Dette bør ses i sammenhæng med en kumulativ stigning på 3¾ % af BNP i perioden 2020-2022 efter pandemien. Desuden forudsætter denne neutrale finanspolitiske kurs en delvis tilbagerulning af energirelaterede foranstaltninger i forhold til 2022, hvilket er behæftet med usikkerhed (yderligere oplysninger findes i afsnit III, kapitel Vurdering af foranstaltninger over for husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger).

Nationalt finansierede investeringer og udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige yderligere i 2023. Denne yderligere stigning i de vækstfremmende udgifter (på ca. ¼ % af BNP) vil bidrage til at mindske afhængigheden af importeret energi fra fossile brændstoffer, navnlig fra Rusland. Desuden vil den forventede finanspolitiske støtte til offentlige og private investeringer samt produktivitetsfremmende reformer have en positiv indvirkning på den potentielle vækst og dermed på den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

De primære løbende nettoudgifter vil give et noget kontraktivt bidrag i 2023. Den lavere anslåede nettoeffekt af energirelaterede foranstaltninger i euroområdet forklarer i høj grad dette kontraktive bidrag på ca. ½ procentpoint af BNP. Denne vurdering kan dog revideres, hvis de eksisterende foranstaltninger forlænges, eller hvis der ydes yderligere støtte i tilfælde af vedvarende høje energipriser.

Den forventede finanspolitiske kurs i euroområdet samt den underliggende udvikling i de primære løbende nettoudgifter og investeringer synes at være i overensstemmelse med den finanspolitiske henstilling for 2023. Overordnet set forventes den planlagte finanspolitik for 2023 i øjeblikket ikke at bidrage til inflationspresset på efterspørgselssiden og vil øge udbudssiden af euroområdets økonomi, hvilket vil supplere ECBs igangværende normalisering af pengepolitikken.

Den pengepolitiske kurs

Normaliseringen af pengepolitikken indebærer en hurtig stigning i de pengepolitiske renter i en situation med en hidtil uset høj inflation. Historisk høj inflation, som nåede op på 10,7 % i euroområdet i oktober 2022, har medført en hurtig stigning i de pengepolitiske renter, som er steget med 2 procentpoint siden juli. Normaliseringen af de pengepolitiske renter begyndte kort efter afslutningen af Eurosystemets nettoopkøb af aktiver i begyndelsen af juli. Fremover forventes de pengepolitiske renter at stige yderligere (figur 2.6). Samtidig bør værdipapirer under udløb, der er erhvervet under pandeminødopkøbsprogrammet, fortsat geninvesteres indtil udgangen af 2024, mens principperne for afvikling af programmet for køb af aktiver bør bekendtgøres på ECB-mødet i december. På mødet i oktober besluttede ECB også at give bankerne incitamenter til førtidig tilbagebetaling af finansiering, der er opnået inden for rammerne af programmet "Targeted Longer-Term Refinancing Operations" (målrettede langfristede markedsoperationer), med henblik på at trække overskydende likviditet ud af det finansielle system.

Inflationen medfører midlertidigt lave realrenter, men de nominelle finansielle forhold er blevet betydeligt strammet. De markedsbaserede finansielle vilkår er blevet strammet, og det samme gælder euroområdets bankers kreditstandarder. Et sammensat mål for finansieringsomkostningerne 12 viser en kraftig opadgående tendens siden slutningen af sidste år for husholdninger og især for ikkefinansielle selskaber. Normaliseringen af pengepolitikken er ledsaget af øgede statsobligationsrenter og en udvidelse af spændet mellem de rentesatser, der betales af de mindre forgældede og de mere forgældede medlemsstater i euroområdet. Selv om den høje inflation betyder, at de korte realrenter i øjeblikket er negative, forventes de reale finansielle forhold at blive strammet i fremtiden som følge af en aftagende inflation og de højere pengepolitiske renters gradvise forplantning til markedsudlånsrenterne.

Figur 2.6ECB's pengepolitiske renter

Bemærk: Fremskrivninger af indlånsfaciliteten baseret på €STER OIS-terminsrenter. Kilde: Bloomberg, own calculations

I en situation med høj og vedvarende inflation er det afgørende at opretholde et konsekvent policy-mix mellem penge og finans. I 2020-2021 bidrog en meget lempelig pengepolitik til at udvide medlemsstaternes finanspolitiske råderum, hvilket blev brugt til at imødegå de negative virkninger af covid-19-pandemien. Omvendt bidrog finanspolitikken til en smidig pengepolitisk transmission gennem en udvidelse af garantierne for banklån. Den igangværende normalisering af pengepolitikken reducerer nu det finanspolitiske råderum i en situation med høj og vedvarende inflation. Dette kræver en fornuftig anvendelse af finanspolitiske foranstaltninger, som bør målrettes sårbare husholdninger og virksomheder, samtidig med at prissignalet fastholdes, og inflationsdynamikken ikke stimuleres.

III. Oversigt over udkastene til budgetplaner

Vurdering af medlemsstaternes finanspolitiske kurs

Finanspolitisk kurs i 2022

I 2022 forventes der en ekspansiv finanspolitisk kurs i næsten alle medlemsstater i euroområdet, herunder medlemsstater med stor gæld, for hvilke Rådet henstillede til en forsigtig finanspolitik (figur 3.1). Estland er det eneste land med en anslået kontraktiv kurs i år baseret på Kommissionens efterårsprognose 2022, mens Finland og Irland udviser en stort set neutral kurs. For Estlands vedkommende er den ekstraordinære — og delvis uventede — stigning i BNP-deflatoren, der forventes for 2022 (14,3 %), en af årsagerne til det kontraktive resultat, da nogle offentlige udgifter (f.eks. sociale overførsler eller lønninger i den offentlige sektor) kan afspejle en høj inflation med et års forsinkelse. Der forventes også meget kraftige stigninger i BNP-deflatoren (over 10 %) for Litauen (16,5 %) og Letland (11,0 %), mens prognosen for BNP-deflatorinflationen i euroområdet er på 4,6 %. Den 18. juni 2021 henstillede Rådet kun til medlemsstater med lav/mellemstor gæld at følge en understøttende finanspolitisk kurs for 2022. Alle medlemsstater med stor gæld, som blev anbefalet at føre en forsigtig finanspolitik og bevare nationalt finansierede investeringer, udviser en meget ekspansiv kurs i år, hvor de primære løbende nettoudgifter i de fleste tilfælde er den vigtigste drivkraft 13 . I foråret 2023 vil Kommissionen på grundlag af de endelige tal for 2022 vurdere overholdelsen af de finanspolitiske landespecifikke henstillinger, som Rådet har rettet til medlemsstaterne.

Figur 3.1Finanspolitisk kurs og komponenter i medlemsstaterne i euroområdet, 2022 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Kapitaludgifterne er blevet støttet af både nationale midler og EU-midler i de fleste medlemsstater. I Rådets henstillinger af 18. juni 2021 blev alle medlemsstaterne opfordret til at opretholde nationalt finansierede investeringer i 2022 og til at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte genopretningen. Nationalt finansierede investeringer forventes at være bevaret i de fleste medlemsstater i euroområdet. Italien, Letland, Kroatien, Litauen og Estland er undtagelsen med et forventet fald på mere end 0,1 procentpoint af BNP i denne finanspolitiske komponent i 2022. Absorberingen af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten forventes dog at stige for disse medlemsstater. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler skønnes at være steget eller stort set stabiliseret i alle eurolandene i år, undtagen for Portugal, Malta og Cypern som følge af lavere udgifter i forbindelse med andre EU-midler (figur 3.1).

I 2022 har energirelaterede foranstaltninger været den vigtigste, men ikke eneste drivkraft bag den ekspansive udvikling i de primære løbende nettoudgifter i de fleste medlemsstater (figur 3.2). I de fleste medlemsstater i euroområdet forventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) at have oversteget den potentielle vækst på mellemlang sigt. Kun i Finland, Irland og Estland ville dette bidrag have været (noget) kontraktivt. I løbet af 2022 har alle regeringer i euroområdet truffet foranstaltninger til at afbøde virkningerne af de høje energipriser. I de fleste tilfælde har disse foranstaltninger imidlertid ikke været rettet mod de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger. Desuden har de fleste medlemsstater med høj gæld og flere lande med lav/mellemstor gæld øget de løbende nettoudgifter, der ikke vedrører energiforanstaltninger, i 2022 (se mørkeblå bjælke i figur 3.2), hovedsagelig på grund af betydelige stigninger i de underliggende sociale overførsler og, i Belgien og Italien, i lønningerne i den offentlige sektor. Selv efter at der er taget hensyn til de målrettede energirelaterede foranstaltninger og støtten til mennesker, der flygter fra Ukraine, vil bidraget fra denne komponent derfor fortsat være betydeligt ekspansivt (over 0,5 procentpoint af BNP) i alle medlemsstater med høj gæld og i flere lande med lav/mellemstor gæld, jf. figur 3.2.

Figur 3.2Nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter: bidrag til den finanspolitiske kurs og de finanspolitiske drivkræfter, 2022 (procentpoint af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Finanspolitisk kurs i 2023

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs at variere fra medlemsstat til medlemsstat (figur 3.3). På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2022, som indeholder oplysninger fra udkastene til budgetplaner, forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at blive (en smule) ekspansiv i halvdelen af medlemsstaterne i euroområdet og overvejende neutral eller kontraktiv i den anden halvdel. Dette skyldes i vid udstrækning, at nogle regeringer allerede har bebudet energirelaterede foranstaltninger for hele 2023, mens andre i deres planer kun har medtaget disse foranstaltninger for de første måneder af 2023 eller slet ikke har nogen foranstaltninger. Den deraf følgende stort set neutrale finanspolitiske kurs for euroområdet i 2023 er derfor behæftet med usikkerhed og kan i sidste ende vise sig at være mere ekspansiv end forventet på nuværende tidspunkt.

Figur 3.3Finanspolitisk kurs og komponenter i medlemsstaterne i euroområdet, 2023 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Det forventede fald i energirelaterede foranstaltninger påvirker den planlagte udvikling i de primære løbende nettoudgifter i 2023, mens andre løbende udgifter fortsætter med at stige i omkring halvdelen af landene (figur 3.4). Blandt medlemsstater med stor gæld er det forventede fald i energirelaterede foranstaltninger i 2023 drivkraften bag det kontraktive bidrag fra de primære løbende nettoudgifter i Spanien, Italien og Grækenland og det stort set neutrale bidrag fra denne komponent i Portugal. Faldet i stedet ændrer ikke det samlede ekspansive bidrag fra de primære løbende nettoudgifter, der forventes i Belgien. Hvis der kun tages hensyn til de målrettede energirelaterede foranstaltninger og støtten til personer, der flygter fra Ukraine, vil de primære løbende nettoudgifter stige over den potentielle outputvækst på mellemlang sigt og dermed yde et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs i både Belgien og Portugal (figur 3.4). De primære løbende nettoudgifter ekskl. energirelaterede foranstaltninger forventes at stige i et tempo, der ligger over den potentielle vækst på mellemlang sigt i alle medlemsstater med stor gæld, undtagen Frankrig (se mørkeblå bjælke i figur 3.4), hovedsagelig som følge af betydelige stigninger i de underliggende sociale overførsler. Hvad angår lande med lav/mellemstor gæld, forventes kun Finland og Nederlandene at have et stort set neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs fra primære løbende nettoudgifter. I betragtning af de målrettede energirelaterede foranstaltninger og støtten til mennesker, der flygter fra Ukraine, vil dette bidrag kun være stort set neutralt i Finland. Slovakiet, Litauen, Luxembourg, Estland og Østrig forventes at have et betydeligt ekspansivt bidrag (mere end 0,5 procentpoint af BNP) af de primære løbende nettoudgifter i 2023. Dette kan øge inflationspresset i disse lande. Det ekspansive bidrag fra denne komponent forventes at være mindre (¼ procentpoint af BNP) i Tyskland. Der forventes et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs i form af primære løbende nettoudgifter i Malta, Irland og Letland og i mindre grad i Kroatien og Cypern. Dette synes berettiget på grund af udviklingen i den økonomiske situation, navnlig den høje inflation.

Figur 3.4Nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter: bidrag til den finanspolitiske kurs og de finanspolitiske drivkræfter, 2023 (procentpoint af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres via genopretnings- og resiliensfaciliteten eller andre EU-midler, forventes at stabilisere sig eller stige i de fleste medlemsstater i euroområdet i 2023. På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2022 forventes bidraget fra nationalt finansierede investeringer at være neutralt eller positivt i alle medlemsstater med undtagelse af Cypern, Malta og Letland (figur 3.3). 14 Samtidig bidrager udnyttelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler til at bevare eller øge de samlede offentlige investeringer i 2023, også i Cypern, Malta og Letland. Ser man på udviklingen i forhold til niveauet før pandemien i 2019, forventes alle eurolande i 2023 at bevare eller øge nationalt finansierede investeringer med undtagelse af Kroatien og Letland (figur 3.6).

Udviklingen i de offentlige investeringer generelt

De offentlige investeringer i euroområdet forventes at fortsætte med at stige. I modsætning til tidligere makroøkonomiske chok forblev de offentlige investeringer robuste under covid-19-pandemien og den nuværende energikrise. De offentlige investeringer i forhold til BNP i euroområdet steg fra 2,8 % i 2019 til 3 % i 2020 og 2021. De forventes at være steget til 3,1 % i 2022 og yderligere til 3,2 % i 2023 (figur 3.5) 15 . 

De offentlige investeringer forventes at stige i 2023 i de fleste medlemsstater i euroområdet (figur 3.6). I Rådets henstilling af 12. juli 2022 blev alle medlemsstater opfordret til "... at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler". Kommissionens vurdering er baseret på udviklingen i de samlede faste bruttoinvesteringer, samtidig med at der tages hensyn til projekter, der har til formål at gennemføre den grønne og den digitale omstilling og øge energisikkerheden. I 2023 forventes de samlede offentlige

Figur 3.5Euroområdet: offentlige brutto- og nettoinvesteringer, 1995-2023 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

investeringer at stige med mere end 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022 i 12 medlemsstater i euroområdet (Cypern, Spanien, Portugal, Italien, Litauen, Nederlandene, Luxembourg, Slovakiet, Kroatien, Letland, Estland og Slovenien), for stort set at forblive stabile i syv medlemsstater (Irland, Tyskland, Belgien, Østrig, Frankrig, Malta og Finland). De offentlige investeringer forventes kun at falde i Grækenland i 2023 på grund af lavere EU-finansierede investeringer, men fortsat over 4 % af BNP efter den betydelige stigning, der forventes for 2022.

En væsentlig del af stigningen i de offentlige investeringer mellem 2019 og 2023 støttes af EU-finansiering. Tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten vil finansiere investeringsprojekter og produktivitetsfremmende reformer uden at give anledning til større underskud og gæld i de nationale budgetter 16 . De offentlige investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil dække en del af de betydelige investeringsbehov til den grønne og den digitale omstilling og til at styrke energisikkerheden. I nogle medlemsstater støtter tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten også husholdningernes og virksomhedernes investeringer i den grønne og den digitale omstilling såsom digitalisering af den offentlige forvaltning, digitalisering af skoler og SMV'er eller projekter vedrørende digitale færdigheder, cybersikkerhed og 5G-konnektivitet.

Mange medlemsstater i euroområdet planlægger investeringer for at støtte den grønne omstilling og øge energisikkerheden og -effektiviteten i 2023. En række udkast til budgetplaner omfatter projekter vedrørende forbedring af bygningers energieffektivitet (Belgien, Kroatien, Estland, Frankrig, Grækenland, Litauen og Spanien). Andre områder omfatter investeringer i bæredygtig mobilitet, navnlig i jernbanenet (Belgien, Estland, Italien og Slovenien) dekarbonisering af energiintensive industrier (Østrig og Portugal) brint (Italien og Nederlandene) støtte til husholdninger, så de kan bevæge sig i retning af mere bæredygtige energisystemer (Østrig) solpaneler (Grækenland og Spanien).

Udkastene til budgetplaner omfatter også offentlige investeringer til støtte for den digitale omstilling. Projekterne fokuserer på digitalisering af den offentlige forvaltning i en række medlemsstater (Belgien, Kroatien, Cypern, Frankrig og Italien). Digitaliseringen af skoler (Irland og Portugal) og SMV'er (Grækenland, Frankrig og Slovenien) er også vigtige investeringsområder i 2023. Projekterne vedrører også uddannelse og forbedring af de studerendes digitale færdigheder (Frankrig og Nederlandene) cybersikkerhed og 5G-konnektivitet (Spanien) gigabitinfrastruktur (Slovenien) digital diagnosticering og digitalt udstyr på hospitaler (Kroatien).

Figur 3.6Offentlige investeringer 2019, 2022 og 2023 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Vurdering af foranstaltninger til afbødning af virkningerne af høje energipriser på husholdninger og virksomheder

De finanspolitiske fremskrivninger påvirkes af en række budgetforanstaltninger, der har til formål at afbøde de høje energiprisers indvirkning på husholdninger og virksomheder. Kommissionens tjenestegrene anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,3 % af BNP i 2022 og 0,9 % i 2023 for euroområdet som helhed (bilag, tabel IV.5). I dette skøn defineres "energiforanstaltninger" som: 1) foranstaltninger, der har en direkte indvirkning på marginalomkostningerne ved energiforbrug for husholdninger og/eller virksomheder ("prismål") 2a) foranstaltninger, der yder midlertidig indkomststøtte til husholdninger (derfor tages permanente stigninger i lønninger, pensioner eller andre sociale ydelser ikke i betragtning her, da de ikke forventes at blive vendt, når energipriserne falder igen) 2b) foranstaltninger, der yder kompensation til virksomheder (bortset fra prisforanstaltninger) i energiintensive industrier (begge "indkomstforanstaltninger") og 3) indtægter fra (nye skatter eller afgifter på) energiselskabers ekstraordinære gevinster 17 . 

De fleste af de vedtagne foranstaltninger er ikke tilstrækkeligt målrettede mod de mest sårbare husholdninger og virksomheder. Målrettede foranstaltninger er foranstaltninger, som kun de mest sårbare befolkningsgrupper vil nyde godt af, som indebærer en vis behovsprøve, og som er selektive på grundlag af indkomst eller specifikke sociale behov. Typiske eksempler på sådanne foranstaltninger er: tillæg til minimumsindkomstgodtgørelser eller lavere pensioner, engangsrabatter, der fratrækkes energiregningen for lavindkomsthusholdninger, eller en nedsat pris pr. kWh energi for lavindkomsthusholdninger. Omvendt er ikkemålrettede foranstaltninger bredt funderede foranstaltninger, der gælder for størstedelen af befolkningen uden (væsentlig) differentiering på grundlag af indkomst eller specifikke behov. For 2023 skyldes ca. 90 % af de budgetmæssige virkninger de foranstaltninger, der ikke er målrettede.

De fleste af de vedtagne foranstaltninger forvrider prissignalet og mindsker incitamenterne til at begrænse energiforbruget og øge energieffektiviteten. Indkomstforanstaltningerne, som defineret ovenfor, yder midlertidig støtte til husholdninger eller virksomheder i form af overførsler eller subsidier, uden at det påvirker de marginale omkostninger ved energiforbruget. Prisforanstaltninger har en indvirkning på de marginale omkostninger ved energiforbruget og mindsker derfor incitamenterne til at sænke energiforbruget og øge energieffektiviteten. For 2023 skyldes ca. to tredjedele af de budgetmæssige virkninger de foranstaltninger, der forvrider prissignalet.

Hvis energipriserne fortsat er høje i 2023, vil de endelige budgetomkostninger sandsynligvis overstige de skøn, der er baseret på de i øjeblikket bebudede foranstaltninger. Disse omkostninger varierer fra medlemsstat til medlemsstat og afspejler landespecifikke faktorer såsom udformningen af deres nationale politikpakker og energimiks. Det er vigtigt at bemærke, at nogle medlemsstater i deres udkast til budgetplaner endnu ikke havde meddelt, hvilke energiforanstaltninger de planlægger for 2023. For at anslå budgetomkostningerne ved energiforanstaltningerne for 2023 har Kommissionens tjenestegrene overvejet, hvornår de foranstaltninger, som regeringen har bebudet eller besluttet, træder i kraft, og hvornår de udløber. I flere medlemsstater forventes energiforanstaltningerne at udløbe i løbet af 2023 (nogle allerede ved udgangen af årets første kvartal) 18 . Men hvis energipriserne fortsætter med at være høje, kan medlemsstaterne beslutte at forlænge eksisterende foranstaltninger eller gennemføre nye. Som følge heraf kan budgetomkostningerne ved energiforanstaltninger i 2023 blive undervurderet for euroområdet som helhed og for en række medlemsstater.

Figur 3.7Budgetomkostninger ved energiforanstaltninger i 2022-2023 (% af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Kommissionens tjenestegrene har anslået de potentielle ekstra budgetomkostninger ved energiforanstaltninger, hvis de eksisterende foranstaltninger forlænges i hele 2023. Dette er nødvendigvis en meget stiliseret øvelse, der tager udgangspunkt i efterårsprognosen og ser bort fra den indvirkning, som en udvidelse af energiforanstaltningerne kan have på den økonomiske aktivitet og inflationen. Dette viser, at hvis energiforanstaltningerne skulle opretholdes i hele 2023, kunne deres omkostninger stige med yderligere 1 % af BNP i euroområdet og nå tæt på 2 % af BNP i 2023, hvilket er betydeligt højere end i 2022 (figur 3.7) 19 . Billedet varierer fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af de særlige forhold ved de foranstaltninger, der kendes til dato (gældende, vedtaget eller bebudet), herunder deres generøsitet og angivne udløbsdatoer. Denne øvelse illustrerer, hvordan energiforanstaltninger kan påvirke den finanspolitiske udvikling, og henleder opmærksomheden på betydningen af, at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger, der er økonomisk overkommelige, og som er rettet mod de mest sårbare og giver incitamenter til at reducere energiforbruget.

Kommissionens vurdering af udkastene til budgetplaner for 2023

De fleste medlemsstater i euroområdet forelagde deres udkast til budgetplaner senest den 15. oktober i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 473/2013 20 . Italiens og Letlands udkast til budgetplaner blev forelagt af de afgående regeringer på grundlag af en uændret politik på baggrund af deres politiske cyklus (valg henholdsvis den 25. september og den 1. oktober). Tallene for det offentlige underskud i 2023 og andre finanspolitiske variabler i disse to udkast til budgetplaner udgør derfor ikke politiske mål. For så vidt angår Italien offentliggør Kommissionen ikke en udtalelse om udkastet til budgetplan med uændret politik for 2023, som blev forelagt af den afgående regering den 10. oktober. I stedet vil Kommissionen til sin tid offentliggøre en udtalelse om det ajourførte udkast til budgetplan for 2023, som den nye regering forventes at forelægge om kort tid. Letland opfordres til at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan så hurtigt som muligt og mindst en måned, inden udkastet til finanslov planlægges vedtaget af det nationale parlament. 

Det er første gang, Kommissionen har vurderet Kroatiens udkast til budgetplan. Da Kroatien tiltræder euroområdet i løbet af uger, den 1. januar 2023, glæder Kommissionen sig over Kroatiens beslutning om at fremsende sit udkast til budgetplan, som om det allerede var medlem af euroområdet.

Kommissionen vurderede overensstemmelsen mellem udkastene til budgetplaner for 2023 og Rådets henstillinger af 12. juli 2022. Rådet henstillede, at der i medlemsstaternes finanspolitik tages hensyn til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husstande, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine. Desuden henstillede Rådet til medlemsstaterne at udvide de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og til energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Medlemsstaterne bør også være rede til at tilpasse de løbende udgifter til situationens udvikling. I Rådets henstillinger blev der desuden skelnet mellem medlemsstaterne på grundlag af deres finanspolitiske råderum, hvilket illustreres af deres gældsniveauer:

·Medlemsstater med stor gæld blev henstillet til at sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. For perioden efter 2023 blev det henstillet til medlemsstaterne med stor gæld at føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en troværdig og gradvis gældsreduktion og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt gennem gradvis konsolidering, investering og reformer. 

·Medlemsstater med lav og mellemfristet gæld bør sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 er i overensstemmelse med en overordnet neutral politik. For perioden efter 2023 bør de føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt.

I det følgende sammenfattes Kommissionens udtalelser 21 . Udtalelserne er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2022, herunder de oplysninger, der er indarbejdet i udkastene til budgetplaner:

Medlemsstater med stor gæld (Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Spanien)

·For Frankrig, Grækenland og Spanien forventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt under hensyntagen til midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine, som henstillet af Rådet. Dette er ikke tilfældet for Belgien, hvor væksten i nationalt finansierede løbende udgifter overstiger den potentielle vækst, idet der tages hensyn til midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til mennesker, der flygter fra Ukraine. For Portugals vedkommende forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter at ligge tæt på den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt under forudsætning af den planlagte reduktion af foranstaltningerne som reaktion på de høje energipriser, herunder midlertidig og målrettet støtte til sårbare husholdninger og virksomheder.

·Alle medlemsstater planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler som anbefalet af Rådet. De samlede offentlige investeringer i procent af BNP forventes enten at stige eller forblive stabile i 2023 i forhold til 2022 i alle medlemsstater undtagen Frankrig og Grækenland. Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Spanien planlægger at bevare nationalt finansierede investeringer, da de forventes at stige eller forblive stabile fra 2022 til 2023. Bidraget fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-midler til den overordnede finanspolitiske kurs er ekspansivt eller neutralt i alle medlemsstater, undtagen i Frankrig og Grækenland.

·Kommissionen finder overordnet set, at udkastene til budgetplaner for Frankrig, Grækenland og Spanien er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022, mens Belgiens udkast til budgetplaner delvis er i overensstemmelse med henstillingen, og Portugals udkast til budgetplaner risikerer kun delvist at være i overensstemmelse med henstillingen.

Medlemsstater med lav/mellemstor gæld (Østrig, Kroatien, Cypern, Estland, Finland, Tyskland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Slovenien og Slovakiet)

·Den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 varierer fra medlemsstat til medlemsstat:

oKontraktiv (mellem + 0,5 % og + 2,3 % af BNP)  22 : Letland, Irland, Cypern og Malta

oStort set neutral (mellem -0,1 % og -0,2 % af BNP): Kroatien, Østrig og Finland

oEkspansiv (mellem -0,4 % og -2,6 % af BNP): Litauen, Tyskland, Estland, Luxembourg, Nederlandene, Slovenien og Slovakiet

·Bidraget fra deres nationalt finansierede løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) til den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 varierer også fra medlemsstat til medlemsstat:

oKontraktiv (mellem + 0.4 og + 1.7 procentpoint): Kroatien, Letland, Irland, Cypern og Malta

oStort set neutralt (omkring nul procentpoint): Finland og Nederlandene

oEkspansiv (mellem -0,3 % og -1.7 procentpoint): Østrig, Litauen, Tyskland, Estland, Luxembourg, Slovenien og Slovakiet. I alle tilfælde er dette ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til mennesker, der flygter fra Ukraine 23 . 

·Alle medlemsstater planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler som anbefalet af Rådet. De samlede offentlige investeringer i procent af BNP forventes enten at stige eller forblive stabile i 2023 i forhold til 2022 i alle medlemsstater med lav/mellemstor gæld. Alle medlemsstater planlægger at bevare nationalt finansierede investeringer med undtagelse af Cypern, Letland og Malta, hvor de forventes at falde fra 2022 til 2023. Bidraget fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-midler til den overordnede finanspolitiske kurs er ekspansiv eller neutral i alle medlemsstater undtagen Tyskland.

·Kommissionen finder overordnet set, at udkastene til budgetplaner for Kroatien, Cypern, Finland, Irland, Letland og Malta er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Østrigs, Litauens, Tysklands, Estlands, Luxembourgs, Nederlandenes, Sloveniens og Slovakiets udkast til budgetplaner er delvis i overensstemmelse med henstillingen.

Selv om medlemsstaterne hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes.

Kommissionen opfordrer Belgien, Portugal, Østrig, Litauen, Tyskland, Estland, Luxembourg, Nederlandene, Slovenien og Slovakiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med de henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2022.

Udkastene til budgetplaner omfatter generelt foranstaltninger, der går i retning af at styrke kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser og bidrage til en holdbar og inklusiv genopretning. Dette omfatter vækstfremmende investeringer, navnlig støtte til den grønne og den digitale omstilling samt energisikkerhed. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

BILAG I: Landespecifik vurdering af udkastene til budgetplaner for 2022

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Østrigs udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være stort set neutral. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Østrig planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet bevarer også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Østrig delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Østrig til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Østrig hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Østrig har gjort visse fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

Ifølge Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Belgiens udkast til budgetplan, forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2023 ikke at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. Dette er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energipriser, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er derfor ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Belgien planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Belgien delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Belgien til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Belgien hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Belgien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet i indsatsen. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Kroatiens udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være stort set neutral. Dette omfatter et kontraktivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. I betragtning af udviklingen i situationen, navnlig den ekspansive finanspolitiske kurs i 2022 og det høje inflationspres, er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter generelt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Kroatien planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer og investeringstilskud til den grønne og den digitale omstilling og til energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Kroatien er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Kroatien hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Cyperns udkast til budgetplan, forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv. Dette omfatter et kontraktivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. I betragtning af udviklingen i situationen, navnlig den ekspansive finanspolitiske kurs i 2022 og det høje inflationspres, er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter generelt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Cypern planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at det undlader at bevare nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Cypern er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Estlands udkast til budgetplan, forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Estland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet planlægger også at bevare nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Estland delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Estland til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Estland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Finlands udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være stort set neutral. Dette omfatter et lige så neutralt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling. Finland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne omstilling og energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Finland er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Finland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Finland endnu ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

Ifølge Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Frankrigs udkast til budgetplan, forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2023 at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er derfor i overensstemmelse med Rådets henstilling. Frankrig planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Frankrig er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Frankrig hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Frankrig endnu ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og oplysningerne i Tysklands udkast til budgetplan forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Tyskland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere investeringstilskud og forskellige andre foranstaltninger, herunder skatteincitamenter til den grønne og den digitale omstilling og til energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Tyskland delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Tyskland til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Tyskland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Tyskland har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

Ifølge Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Grækenlands udkast til budgetplan, forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2023 at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er derfor i overensstemmelse med Rådets henstilling. Grækenland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet planlægger at fastholde nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Grækenland er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Selv om Grækenland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville indførelsen af nye støtteforanstaltninger som reaktion på de høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Grækenland har gjort visse fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Irlands udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv. Dette omfatter et kontraktivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. I betragtning af udviklingen i situationen, navnlig den ekspansive finanspolitiske kurs i 2022 og det høje inflationspres, er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter generelt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Irland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Irland er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Irland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Irland endnu ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Letlands udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv. Dette omfattede et kontraktivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. I betragtning af udviklingen i situationen, navnlig den ekspansive finanspolitiske kurs i 2022 og det høje inflationspres, er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter generelt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Letland planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at det undlader at fastholde nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Letland, som bygger på en antagelse om en uændret politik, er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Letland hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen er også af den opfattelse, at Letland har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet i indsatsen. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023. Letland opfordres til, så snart en ny regering tiltræder, og som hovedregel mindst en måned før forslaget til finanslov planlægges vedtaget af det nationale parlament, at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan. 

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Litauens udkast til budgetplan, forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Litauen planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Litauen delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Litauen til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Litauen hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Litauen har gjort visse fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og oplysningerne i Luxembourgs udkast til budgetplan forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Luxembourg planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Luxembourg delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Luxembourg til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Luxembourg hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Luxembourg har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Maltas udkast til budgetplan, skønnes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv. Dette omfatter et kontraktivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. I betragtning af udviklingen i situationen, navnlig den ekspansive finanspolitiske kurs i 2022 og det høje inflationspres, er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter generelt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Malta planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at det undlader at fastholde nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Malta er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Malta hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Nederlandenes udkast til budgetplan, forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Denne ekspansive finanspolitiske kurs er ikke resultatet af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Overordnet set er den ekspansive finanspolitiske kurs ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Nederlandene planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet planlægger at fastholde nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere investeringer i den grønne og den digitale omstilling, herunder gennem øremærkede midler. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Nederlandene delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Nederlandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Nederlandene hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Nederlandene har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Portugals udkast til budgetplan, forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2023 at ligge tæt på den potentielle outputvækst på mellemlang sigt under forudsætning af den planlagte reduktion af foranstaltningerne som reaktion på de høje energipriser, herunder midlertidig og målrettet støtte til sårbare husholdninger og virksomheder. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter risikerer derfor ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Portugal planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Portugal kun delvist er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Portugal til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Portugal hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Portugal har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og oplysningerne i Slovakiets udkast til budgetplan forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den overordnede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter, hvilket også afspejler ovennævnte betydelige budgetbevillinger til offentlig støtte til at afbøde virkningerne af høje energipriser, som ikke var tilstrækkeligt specificeret i udkastet til budgetplan. Den ekspansive kurs kan ikke på nuværende tidspunkt betragtes som et resultat af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Slovakiet planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Slovakiet er delvis i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Slovakiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Mens Slovakiet hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Slovakiet endnu ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fremskynde fremskridtene. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

På grundlag af Kommissionens prognose og oplysningerne i Sloveniens udkast til budgetplan forventes den overordnede finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv i en situation med høj inflation. Dette omfatter et ekspansivt bidrag til den samlede finanspolitiske kurs fra nationalt finansierede løbende udgifter. Dette ekspansive bidrag afspejler ovennævnte betydelige budgetbevillinger til offentlig støtte for at afbøde virkningerne af de høje energipriser for virksomhederne. Da disse foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt specificeret i udkastet til budgetplan, kan den ekspansive kurs på nuværende tidspunkt ikke betragtes som et resultat af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og omkostningerne til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine. Samlet set er væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Slovenien planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Slovenien planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling (bl.a. ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler). Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Slovenien delvis er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Kommissionen opfordrer Slovenien til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2023 er i overensstemmelse med den henstilling, som Rådet vedtog den 12. juli 2022. Selv om Slovenien hurtigt iværksatte energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. Kommissionen finder også, at Slovenien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 12. juli 2022 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet i indsatsen. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

Ifølge Kommissionens prognose og de oplysninger, der er indeholdt i Spaniens udkast til budgetplan, forventes væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2023 at ligge under den potentielle outputvækst på mellemlang sigt. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er derfor i overensstemmelse med Rådets henstilling. Spanien planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og landet fastholder også nationalt finansierede investeringer. Det planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed. Kommissionen finder overordnet set, at udkastet til budgetplan for Spanien er i overensstemmelse med de finanspolitiske retningslinjer i Rådets henstilling af 12. juli 2022. Mens Spanien traf energiforanstaltninger som led i den nødpolitiske reaktion på de ekstraordinære stigninger i energipriserne, ville en forlængelse af eksisterende og/eller indførelse af nye støtteforanstaltninger som reaktion på høje energipriser bidrage til en højere vækst i nationalt finansierede løbende nettoudgifter og til en stigning i det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld i 2023. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i højere grad målretter sådanne foranstaltninger mod de mest sårbare husholdninger og udsatte virksomheder, bevarer incitamenterne til at reducere energiefterspørgslen og trækker dem tilbage, efterhånden som energiprispresset mindskes. De fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udtømmende beskrevet i landerapporten 2023 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2023.

BILAG II: Den metode og de antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose 2022

I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 473/2013 skal "metoden og antagelserne i de seneste økonomiske prognoser fra Kommissionens tjenestegrene for hver enkelt medlemsstat, herunder vurderinger af de samlede budgetforanstaltningers virkning for økonomisk vækst, vedlægges den overordnede vurdering". De antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose 2022, og som er udarbejdet uafhængigt af Kommissionens tjenestegrene, er forklaret i selve prognosedokumentet 24 .

Budgetdataene frem til 2021 er baseret på data, som medlemsstaterne indgav til Kommissionen inden den 1. oktober 2022, og som blev valideret af Eurostat den 21. oktober 2022. Eurostat har ingen ændringer til og ingen forbehold med hensyn til de data, som medlemsstaterne indberettede i løbet af indberetningsrunden i efteråret 2022.

For prognosens vedkommende er der i overensstemmelse med Eurostats beslutning af 15. juli 2009 25 indsamlet oplysninger om foranstaltninger til støtte for finansiel stabilitet. Medmindre den pågældende medlemsstat har meddelt andet, er kapitaltilførsler, der er kendt tilstrækkeligt detaljeret, medtaget i prognosen som finansielle transaktioner, dvs. forøgelse af gælden, men ikke underskuddet. Statsgarantier for bankpassiver og -indskud er ikke medtaget som offentlige udgifter, medmindre der er bevis for, at de er blevet udnyttet på det tidspunkt, hvor prognosen blev færdiggjort. Lån ydet til banker af staten eller af andre enheder, der er klassificeret i den offentlige sektor, bidrager dog normalt til den offentlige gæld.

For 2023 er alle de budgetter, der er vedtaget af eller forelagt for de nationale parlamenter, samt alle andre foranstaltninger, der findes tilstrækkelige oplysninger om, taget i betragtning. Alle oplysningerne i de udkast til budgetplaner, der blev forelagt medio oktober, er afspejlet i efterårsprognosen. For 2024 medfører antagelsen af "uændret politik", som anvendes i prognosen, en fremskrivning af indkomst- og udgiftstendenserne samt medtagelsen af foranstaltninger, som der er tilstrækkelig detaljeret kendskab til.

De europæiske aggregater for den offentlige gæld i prognoseårene 2022-2024 offentliggøres på et ikkekonsolideret grundlag (dvs. ikke korrigeret for mellemstatslige lån). For at sikre sammenhæng i tidsrækkerne offentliggøres de historiske data på samme grundlag. I prognoserne for den offentlige gæld for de enkelte medlemsstater i 2022-24 indgår virkningen af garantier til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, bilaterale lån til andre medlemsstater og deltagelsen i den europæiske stabilitetsmekanismes kapital som planlagt på prognosens skæringsdato 26 .

BILAG III: Gældsholdbarhedsanalyse og stresstest

Dette bilag indeholder en stresstest af udviklingen i den offentlige gæld over for eventuelle makroøkonomiske chok, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 473/2013. Der anvendes stokastiske gældsfremskrivninger til at vurdere, hvordan risici vedrørende den nominelle BNP-vækst, udviklingen på de finansielle markeder og finanspolitiske chok, der har betydning for den offentlige budgetstilling, kan påvirke udviklingen i den offentlige gæld ( 27 ).

De stokastiske fremskrivninger tager hensyn til den makroøkonomiske usikkerhed omkring to "centrale" gældsfremskrivningsscenarioer i 2023-2027: scenarioet med Kommissionens efterårsprognose 2022 og scenarioet med udkastene til budgetplaner for 2023. I begge tilfælde gælder den sædvanlige antagelse om en uændret finanspolitik efter prognoseperioden ( 28 ).

De makroøkonomiske betingelser, der forudsættes i det centrale scenarie, udsættes for chok med henblik på at opnå fordelingen af mulige gældsudviklinger ("keglen" i viftediagrammet figur III.1). Keglen svarer til en lang række mulige makroøkonomiske forhold, hvor der simuleres op til 2000 chok på vækst, renter og den primære saldo. Størrelsen af og korrelationen mellem disse chok afspejler den historiske volatilitet og de historiske sammenhænge mellem disse variabler ( 29 ). Figurerne giver derfor sandsynlighedsbaseret information om gældsdynamikken i euroområdet, idet der tages hensyn til eventuelle chok mod væksten, renterne og den primære saldo af en størrelsesorden og korrelation, der afspejler den tidligere udvikling.

Hver kegle angiver den forventede gældsudvikling i det centrale scenario som en stiplet linje. Medianresultatet af simuleringerne vises som en fuldt optrukket sort linje. Keglen dækker 80 % af alle mulige gældsudviklinger, idet de udviklinger, der følger af de mindst sandsynlige 20 % af chokkene, ikke vises. De forskelligt skraverede områder i keglen repræsenterer de forskellige dele af den samlede fordeling af mulige gældsudviklinger.

For 2023 tyder simuleringerne på, at gældskvoten i euroområdet med 80 % sandsynlighed vil ligge på mellem 87 % og 98 % af BNP i Kommissionens scenario og scenariet i udkastet til budgetplan. I 2027 vil der være en sandsynlighed på 50 % for en gældskvote på over ca. 90 % af BNP i henhold til Kommissionens scenario og også i henhold til scenariet i udkastet til budgetplan.

Disse fremskrivninger er forbundet med yderligere risici. Da stødenes chokkene og korrelation afspejler variablernes historiske adfærd, tager metoden ikke højde for realtidsusikkerhed, navnlig i forbindelse med vurderingen af outputgabet. Denne usikkerhed tyder på, at der er en yderligere kilde til risici for den fremtidige gældsudvikling, som ikke afspejles i denne analyse. En anden kilde til usikkerhed vedrører realiseringen af eventualforpligtelser, da figuren kun tager højde for de risici, der opstod tidligere gennem en forværring af den primære saldo.

Figur III.1: Viftediagrammer af stokastiske fremskrivninger af den offentlige gæld med udgangspunkt i scenariet med Kommissionens prognose og scenariet med udkastene til budgetplaner euroområdet

BILAG IV: Tabeller

Tabel IV.1: Realvækst i BNP (%) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner for 2023 (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2022 (KOM)

	2022			2023
Land	SP	UBP	KOM	SP	UBP	KOM
BE	3,0	2,6	2,8	1,9	0,5	0,2
DE	4	2,2	1,6	2,3	2,5	-0,6
EE	-1,0	1,0	-0,1	1,2	0,5	0,7
IE	6,4	10,0	7,9	4,4	4,7	3,2
EL	3,1	5,3	6,0	4,8	2,1	1,0
ES	4,3	4,4	4,5	3,5	2,1	1,0
FR		2,7	2,6		1,0	0,4
HR	3,0	5,7	6,0	4,4	0,7	1,0
IT	3,1	3,3	3,8	2,4	0,6	0,3
CY	2,7	5,7	5,6	3,8	3,0	1,0
LV	2,1	2,8	1,9	2,5	1,0	-0,3
LT	1,6	1,6	2,5	2,5	1,4	0,5
LU	1,4	2,5	1,5	2,9	2,0	1,0
MT	4,4	6,0	5,7	3,9	3,5	2,8
NL	3,6	4,6	4,6	1,7	1,5	0,6
AT	3,9	4,8	4,6	2,0	0,2	0,3
PT	5,0	6,5	6,6	3,3	1,3	0,7
SI	4,2	5,0	6,2	3,0	1,4	0,8
SK	2,1	1,9	1,9	5,3	0,6	0,5
FI	1,5	1,7	2,3	1,7	0,5	0,2
EA	3,6	3,4	3,2	2,6	1,6	0,3

Bemærk: Frankrig fremlagde ikke stabilitetsprogrammerne for 2022, så de indgår ikke i de samlede tal for euroområdet SP2022.

Tabel IV.2: Samlet saldo (% af BNP) i stabilitetsprogrammerne for 2022 (SP), udkastene til budgetplaner for 2023 (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2022 (KOM)

	2022			2023
Land	SP	UBP	KOM	SP	UBP	KOM
BE	-5,2	-5,2	-5,2	-3,6	-5,8	-5,8
DE	-4	-3 ½	-2,3	-2	-2,0	-3,1
EE	-5,3	-2,7	-2,3	-4,8	-3,9	-3,7
IE	-0,4	0,2	0,2	0,2	1,1	0,8
EL	-4,4	-4,2	-4,1	-1,4	-2,1	-1,8
ES	-5,0	-5,0	-4,6	-3,9	-3,9	-4,3
FR		-5,0	-5,0		-5,0	-5,3
HR	-2,8	-1,5	-1,6	-1,6	-2,3	-2,4
IT	-5,6	-5,1	-5,1	-3,9	-3,4	-3,6
CY	0,0	1,2	1,1	0,4	1,7	1,1
LV	-6,5	-7,0	-7,1	-2,8	-3,3	-3,4
LT	-4,9	-2,0	-1,9	-2,4	-4,9	-4,4
LU	-0,7	-0,4	-0,1	-0,4	-2,2	-1,7
MT	-5,4	-5,8	-6,0	-4,6	-5,5	-5,7
NL	-2,5	-0,9	-1,1	-2,3	-3,0	-4,0
AT	-3,1	-3,5	-3,4	-1,5	-2,9	-2,8
PT	-1,9	-1,9	-1,9	-0,7	-0,9	-1,1
SI	-4,1	-3,8	-3,6	-3,0	-5,0	-5,2
SK	-5,1	-5,0	-4,2	-2,4	-6,4	-5,8
FI	-2,2	-1,4	-1,4	-1,7	-2,2	-2,3
EA	-4,0	-3,9	-3,5	-2,5	-3,2	-3,7

Bemærk: Frankrig fremlagde ikke stabilitetsprogrammerne for 2022, så de indgår ikke i de samlede tal for euroområdet SP2022.

Tabel IV.3: Gældskvote (% af BNP) i stabilitetsprogrammerne for 2022 (SP), udkastene til budgetplaner for 2023 (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2022 (KOM)

	2022			2023
Land	SP	UBP	KOM	SP	UBP	KOM
BE	108,0	105,3	106,2	108,8	108,2	107,9
DE	67	67 ¾	67,4	74	66 ¾	66,3
EE	20,7	18,8	18,7	24,1	19,8	19,3
IE	50,1	45,2	44,7	46,3	41,1	41,2
EL	180,2	169,1	171,1	168,6	161,6	161,9
ES	115,2	115,2	114,0	112,4	112,4	112,5
FR	Ikke relevant	111,5	111,7	Ikke relevant	111,2	110,8
HR	76,2	71,3	70,0	71,7	69,0	67,2
IT	147,0	145,4	144,6	145,2	143,2	143,6
CY	93,9	89,3	89,6	88,2	83,3	84,0
LV	45,7	42,0	42,4	45,2	43,0	44,0
LT	43,3	39,1	38,0	43,7	43,0	41,0
LU	25,4	24,6	24,3	25,8	26,3	26,0
MT	58,6	57,0	57,4	59,4	59,1	59,9
NL	53,1	49,8	50,3	52,7	49,5	52,4
AT	80,0	78,3	78,5	77,1	76,7	76,6
PT	120,8	115,0	115,9	115,4	110,8	109,1
SI	73,3	71,5	69,9	71,5	71,0	69,6
SK	61,6	59,8	59,6	58,0	59,0	57,4
FI	66,2	71,2	70,7	66,9	72,7	72,0
EA	90,6	93,9	93,6	90,1	92,5	92,3

Bemærk: Frankrig fremlagde ikke stabilitetsprogrammerne for 2022, så de indgår ikke i de samlede tal for euroområdet SP2022.

Tabel IV.4: Midlertidige covid-19-nødforanstaltninger (niveauer i % af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

Tabel IV.5: Budgetomkostninger ved energiforanstaltninger i 2022-2023 (niveauer i % af BNP)

	1. Målrettede støtteforanstaltninger		2. Ikkemålrettede støtteforanstaltninger		3. Indtægter fra (afgifter på) energiselskabers ekstraordinære gevinster		4. Samlet virkning af energiforanstaltningerne = 1 + 2 - 3
	2022	2023	2022	2023	2022	2023	2022	2023
AT	0,5	0,2	1,1	0,8	0,0	0,0	1,6	1,1
BE	0,2	0,2	0,7	0,5	0,1	0,2	0,9	0,4
CY	0,2	0,0	0,5	0,0	0,0	0,0	0,7	0,1
DE	0,3	0,1	0,8	1,7	0,0	0,0	1,1	1,8
EE	0,1	0,0	0,8	0,3	0,0	0,0	0,9	0,3
EL	0,4	-0,1	5,1	5,9	3,2	5,3	2,3	0,5
ES	0,5	0,0	1,1	0,2	0,0	0,1	1,6	0,0
FI	0,0	0,1	0,2	0,3	0,0	0,0	0,2	0,4
FR	0,2	0,2	1,3	1,8	0,7	1,3	0,8	0,7
HR	0,3	0,1	0,5	1,0	0,0	0,0	0,8	1,1
IE	0,2	0,0	0,1	0,2	0,0	0,0	0,3	0,2
IT	1,5	0,0	1,5	0,0	0,4	0,0	2,6	0,0
LT	0,0	0,0	1,4	1,5	0,0	0,0	1,5	1,5
LU	0,8	0,4	0,4	0,6	0,0	0,0	1,2	1,0
LV	0,5	0,1	1,5	1,3	0,0	0,0	2,0	1,5
MT	0,1	0,0	2,8	3,5	0,0	0,0	2,9	3,5
NL	0,1	0,7	0,9	1,2	0,0	0,0	1,0	1,9
PT	0,6	0,0	1,5	0,9	0,0	0,0	2,1	0,9
SI	0,5	0,0	0,4	0,1	0,0	0,0	0,9	0,2
SK	0,2	0,0	0,3	0,0	0,0	0,1	0,5	-0,1
EA	0,5	0,1	1,1	1,1	0,2	0,4	1,3	0,9

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022

(1)

Som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).

(2)

I sin meddelelse til Rådet om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul (COM(2020) 123 final af 20.3.2020) gav Kommissionen udtryk for den holdning, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt i betragtning af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet. Den 23. marts 2020 erklærede medlemsstaternes finansministre sig enige i Kommissionens vurdering. Den 23. maj 2022 forlængede Kommissionen aktiveringen af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul frem til 2023.

(3)

Uventede indtægter (indtægtstab) anslås gennem stigningen (faldet) i indtægtskvoten, som ikke kan forklares ved diskretionære foranstaltninger eller overførsler fra EU-budgettet. For euroområdet anslås det i Kommissionens efterårsprognose 2022, at der forventes uventede indtægter på ¾ % af BNP i 2021 og ½ % i 2022. Der forventes indtægtstab på ca. ¾ % af BNP i 2023.

(4)

Disse gældsdata er ikke konsoliderede for mellemstatslige lån.

(5)

 De medlemsstater, der forventer stigninger i deres gældskvoter i 2023, er Belgien, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta og Finland. De fleste medlemsstater, der havde den højeste gældskvote før krisen, forventer, at deres gældskvote falder i 2023.

(6)

Den gennemsnitlige løbetid i euroområdet er i øjeblikket 8,1 år (data for september 2022, kilde: Statistik over offentlige finanser, ECB).

(7)

Den såkaldte sneboldeffekt tager højde for renteudgifternes indvirkning på den årlige akkumulering af gæld samt indvirkningen af væksten i realt BNP og inflationen (BNP-deflatoren) på gældskvoten.

(8)

Eventualforpligtelser vil generelt kun blive afspejlet i offentlig gæld og underskud, hvis de indfries, medmindre der er tale om standardiserede garantier. I nogle tilfælde udstedte regeringer standardiserede garantier som reaktion på covid-19-krisen, og for sådanne garantier registreres en anslået underskudsvirkning fra begyndelsen i overensstemmelse med ESA's 2010-regler.

(9)

Data for 2021, kilde: Statistik over offentlige finanser, ECB.

(10)

Den finanspolitiske kurs måler den kortsigtede impuls til økonomien som følge af en diskretionær finanspolitik. I overensstemmelse med den tilgang, der er anvendt siden Rådets henstillinger om stabilitetsprogrammerne for 2021, vurderes den finanspolitiske kurs i denne meddelelse ved at se på den årlige stigning i de primære nettoudgifter i forhold til den potentielle vækst i 10 år. Yderligere oplysninger findes i boksen: Indikatorer anvendt ved vurderingen af udkastene til budgetplaner for 2023 i det statistiske bilag.

(11)

De midlertidige covid-19-nødforanstaltninger består hovedsagelig af de overførsler, der er nødvendige for at holde hånden under husstande og virksomheder, der er ramt af pandemien. Disse foranstaltninger er ikke inkluderet i den finanspolitiske kurs, fordi deres direkte indvirkning på den økonomiske vækst antages at være begrænset på udbetalingstidspunktet på grund af de pandemirelaterede begrænsninger af den økonomiske aktivitet (f.eks. omfattende nedlukninger, rejserestriktioner osv.). Husholdningernes historisk høje opsparingsgrad i 2020 og 2021 og det robuste private forbrug i 2022 underbygger denne antagelse. Hvis de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger ikke var blevet udeladt, ville den finanspolitiske kurs i euroområdet have forekommet stærkt ekspansiv i 2020 (med ca. 3,5 % af BNP) og tilsvarende ekspansiv i 2021 (med 1¼ %), mens den stort set ville have set neutral ud i 2022 og kontraktiv i 2023 (med ca. 1 %).

(12)

Dvs. den sammensatte indikator for kreditomkostninger (CCCI), som er beregnet af Kommissionens tjenestegrene, og som er et syntetisk mål for de eksterne finansieringsomkostninger for euroområdets erhvervssektor og husholdninger. Ikkefinansielle selskabers CCCI omfatter kreditomkostninger fra både banker og finansielle markeder. Husholdningernes CCCI omfatter omkostninger til banklån ydet til forbrug, boligkøb og andre formål.

(13)

Rådet henstillede, at Italien og Portugal skulle begrænse væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2022, mens det blev henstillet til Bulgarien, Kroatien, Letland og Litauen at holde dem under kontrol. Disse medlemsstater forventedes på daværende tidspunkt (i foråret 2021) at registrere et betydeligt støttende bidrag fra sådanne udgifter til den finanspolitiske kurs i 2022 (mere end 0,5 procentpoint af BNP).

(14)

Bemærk dog, at den offentlige investeringskvote i Letland ligger et godt stykke over gennemsnittet for euroområdet.

(15)

Disse tal henviser til faste bruttoinvesteringer, mens de faste nettoinvesteringer i den offentlige sektor i euroområdet, når forbruget af fast realkapital er taget i betragtning, vil stige fra 0,1 % af BNP i 2019 til 0,6 % i 2023 (figur 3.5).

(16)

Udgifter, der finansieres af lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, indgår i nationalt finansierede udgifter.

(17)

Indtægter fra (skatter eller afgifter på) ekstraordinære gevinster udgør en særlig kategori, da dette ikke udgør en støtteforanstaltning, men snarere en finansieringskilde. Denne særlige type indtægter er medtaget i skønnene på grund af den meget direkte forbindelse med stigende energipriser, og fordi mange medlemsstater allerede anvender eller overvejer at anvende denne indtægtskilde til at finansiere støtteforanstaltninger.

(18)

Den nuværende prognose for budgetomkostningerne ved foranstaltninger relateret til de høje energipriser er i vid udstrækning drevet af nogle få store medlemsstater, der allerede har bebudet betydelige helårige politiske pakker.

(19)

For nogle specifikke medlemsstaters vedkommende forudsætter dette skøn også en effektiv anvendelse af de budgetbevillinger, som nogle regeringer i øjeblikket har afsat til finansiering af yderligere energiforanstaltninger i 2023, og hvis nærmere detaljer endnu ikke er præciseret. De budgetmæssige virkninger er allerede afspejlet i fremskrivningerne af det offentlige underskud og den offentlige gæld i 2023, der ligger til grund for denne efterårsprognose, men ikke i de samlede budgetomkostninger ved energiforanstaltninger i det pågældende år.

(20)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 473/2013 har Grækenland, Irland og Nederlandene i deres udkast til budgetplaner fremlagt kvantitative skøn over de fordelingsmæssige virkninger af de planlagte budgetforanstaltninger. Malta fremlagde en fordelingsanalyse af de foranstaltninger, der allerede er gennemført med henblik på at afbøde virkningen af den høje inflation.

(21)

Udtalelserne ledsages af et statistisk bilag med de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere medlemsstaternes planer.

(22)

Et negativt (positivt) fortegn svarer til, at væksten i de primære udgifter ligger over (under) det mellemfristede potentiale, hvilket tyder på en ekspansiv (kontraktiv) finanspolitik.

(23)

I Slovakiets og Sloveniens tilfælde er energistøtteforanstaltningerne i udkastene til budgetplaner ikke tilstrækkeligt specificeret. Den ekspansive kurs kan derfor ikke på nuværende tidspunkt betragtes som et resultat af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til mennesker, der flygter fra Ukraine.

(24)

     De metodemæssige antagelser, der ligger til grund for Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2022, kan ses på: https://economy-finance.ec.europa.eu/system/files/2022-11/ip187_en_0.pdf .

(25)

     Kan findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1015035/2041337/FT-Eurostat-Decision-9-July-20093--final-.pdf .

(26)

     I overensstemmelse med Eurostats afgørelse af 27. januar 2011 om den statistiske registrering af transaktioner, der gennemføres af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), som findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/5034386/2-27012011-AP-EN.PDF .

(27)

Den her anvendte metode til stokastisk fremskrivning af den offentlige gæld er beskrevet i bilag A7 i Europa-Kommissionens Debt Sustainability Monitor 2019 og i Berti K. (2013), "Stochastic public debt projections using the historical variance-covariance matrix approach for EU countries", European Economy Economic Paper No. 480.

(28)

Kommissionens efterårsprognose 2022 omfatter finanspolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget eller i det mindste bebudet med troværdighed, og oplysninger, der var tilgængelige pr. 31. oktober 2022. Efter 2024 (det sidste prognoseår) ændres den strukturelle primære saldo kun af de forventede (netto)omkostninger ved befolkningens aldring.

(29)

 Chokkene antages at følge en identisk normal fordeling.