EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.6.2022

COM(2022) 404 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

KONFERENCE OM EUROPAS FREMTID








Fra vision til konkret handling

"For Europa har mindet om vores fortid altid dannet rammen om vores fremtid. Og det er endnu vigtigere i en tid, hvor det utænkelige atter er sket på vores kontinent. Ruslands åbenlyse forsøg på at gentegne landkortene og omskrive selv de mest tragiske dele af vores historie minder os om faren ved at miste taget om både vores fortid og vores fremtid. Om faren ved at leve i et evigt nu og tro, at tingene aldrig kan ændre sig. At tingene ikke kan gøres bedre. Og hvad værre er: At alt forbliver ved det gamle, hvis bare vi ikke ændrer os. Men det passer ikke! Ved at stå stille, gør vi tilbageskridt."

Formand Ursula von der Leyen, 
den 9. maj 2022, afslutningsceremoni på konferencen om Europas fremtid

1.INDLEDNING

Det er ikke noget nyt, at Den Europæiske Union rykker hurtigere og længere, når der er behov. Jean Monnet er ofte blevet citeret for at have sagt, at unionen "er skabt af kriser og er lig summen af de løsninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse kriser". Disse ord er dækkende for en stor del af EU's historie — ikke mindst i de sidste to år, hvor vi sammen har stået over for en global pandemi og en brutal angrebskrig i vores umiddelbare nærhed. Samtidig har europæerne i stigende grad udtrykt ønske om ændringer og reform og om at arbejde på et forbedret Europa på deres vilkår. Derfor bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sine politiske retningslinjer fra juli 2019 en konference om Europas fremtid som en del af visionen om et nyt skub i europæisk demokrati, og gav tilsagn om at følge op på resultaterne.

Konferencen om Europas fremtid, som blev iværksat på Europadagen 2021 og varede et år, var en hidtil uset paneuropæisk øvelse i deliberativt demokrati — den største og bredeste af sin slags nogensinde. Den forbandt mennesker i alle aldre og fra alle lande og baggrunde. Mange af dem havde aldrig engageret sig i EU eller kendte til Den Europæiske Unions institutionelle opbygning. De kom med alle deres forskellige historier og perspektiver, deres forskellige sprog og identiteter og tilkendegav deres forventninger til Europa og vision for fremtiden.

Således afspejlede konferencen og dens deltagere både værdien af og behovet for at inddrage borgerne i udformningen af de politikker, der påvirker deres liv. Den pustede nyt liv i den måde, Europas lagdelte demokrati fungerer på, og viste potentialet ved et reelt europæisk offentligt rum, hvor mennesker i hele Unionen kan engagere sig inden for de områder, der betyder mest for dem.

Det viste sig i måden, hvorpå borgere og institutioner, lovgivere og lægmænd debatterede vor tids grundlæggende problemstillinger og foreslog en række løsninger på områder, som vil definere Europas fremtid: fra klimaforandringer og miljø til digitalisering og demokrati, sundhed, social retfærdighed og lighed, økonomi og sikkerhed, værdier og kultur — og meget mere derimellem. Resultatet var i sagens natur også præget af den aktuelle kontekst og navnlig de sammenfaldende kriser, som Europas er stået over for de seneste to år. Konsekvenserne af covid-19-pandemien for vores sundhed og økonomier gik igen i alle emner, mens Ruslands uprovokerede og uberettigede krig mod Ukraine har sat markant fokus på behovet for et stærkere Europa i verden, som er beredt på at bevare fred og værdier, ligesom det har været tilfældet i mere end 70 år.

Om end konferencen har givet både kvantitative og kvalitative forslag, afhænger dens succes i sidste ende af de forandringer, den kan medføre. I den ånd forpligtede Europa-Kommissionen sig sammen med både Europa-Parlamentet og Rådet i en fælles erklæring af marts 2021 til at følge op på det, der var blevet foreslået — hver især inden for sit kompetenceområde og i overensstemmelse med traktaterne. Formand Ursula von der Leyen gentog dette tilsagn ved konferencens afslutningsceremoni den 9. maj 2022.

Nærværende meddelelse er første skridt på vejen. Den indeholder en vurdering af, hvad der er nødvendigt for at følge op på konferencens forslag, giver et overblik over de næste skridt og fastsætter, hvordan vi drager bedst nytte af erfaringerne fra konferencen og forankre deltagelsesbaseret demokrati i EU's politikker og lovgivning.

2.OPFØLGNING: FRA FORSLAG TIL HANDLING

Forslagene fra konferencen, der er fastsat i den endelige rapport, som blev overdraget til formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen, er vidtrækkende, ambitiøse og fremadskuende. De er struktureret omkring ni temaer med naturlige overlapninger mellem visse af de foreslåede foranstaltninger.

Vurdering af forslagene

Der er brug for en indledende analyse af konferencens forslag for at følge op på den mest gennemsigtige og direkte måde og se, hvad der er nødvendigt for at gennemføre forslagene. For at denne vurdering skal være troværdig, er det afgørende at bevare den ånd og de ord, forslagene indeholder — uden at genfortolke eller sortere. Det er, hvad bilaget til denne meddelelse indeholder. De 49 forslag er fordelt på samme tematiske områder som valgt af konferencen, og Kommissionens vurdering fremgår under hvert enkelt område.

Bilaget indeholder fire kategorier af reaktioner: eksisterende initiativer, som dækker forslagene; initiativer, som det er op til Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage; planlagte tiltag, hvor der vil blive taget hånd om idéerne, og hvor der vil blive bygget på de nye overvejelser fra konferencen, og nye initiativer eller arbejdsområder inspireret af forslagene, som henhører under Kommissionens kompetence.

Den første kategori er den, hvor Kommissionen allerede er ved at gennemføre initiativer, der direkte svarer til forslagene. Det gælder bl.a. den europæiske klimalov, hvor den retsakt, som skal forankre EU's klimamål i lovgivningen, allerede er trådt i kraft. Eller forordningen om digitale tjenester, som skal sikre, at onlinemiljøet forbliver et sikkert rum, at ytringsfriheden bevares, og at digitale virksomheder fortsat har muligheder. Den omfatter også etableringen af HERA, Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet, der skal ruste Europa til bedre beredskab og reaktion på grænseoverskridende sundhedstrusler. Eller de historiske aftaler, der er indgået om minimumsløn og kvinder i bestyrelser. Den omfatter også konkrete initiativer, som skal styrke Europas internationale partnerskaber og globale rolle, f.eks. via Global Gateway-strategien, med hensyn til investeringer i intelligente, rene og sikre infrastrukturer rundt omkring i verden — i overensstemmelse med EU's værdier.

Den anden kategori er den, hvor Kommissionen har fremsat forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet har under behandling. I visse tilfælde sætter dette yderligere skub i lovgivningsarbejdet, f.eks. om den nye pagt om migration og asyl og forordningen om kunstig intelligens eller initiativer, som styrker den cirkulære økonomi på områder som eksempelvis batterier eller bæredygtige produkter. Kategorien omfatter også forslag, der er fremsat som del af Fit for 55-pakken, der er afgørende for at nå Europas klimamål og reducere vores energiafhængighed. Eller vores initiativ om fremme af EU's modstandsdygtighed og teknologiske suverænitet via foranstaltninger som eksempelvis mikrochipforordningen.

Den tredje kategori omfatter områder, hvor Kommissionen allerede har planer om at fremsætte forslag og vil tage højde for konferencens forslag. Den omfatter bl.a. retsakten om mediefrihed, der sigter på at beskytte mediernes pluralisme og uafhængighed i EU's indre marked, et lovgivningsforslag om at styrke vores forsyning af de råmaterialer, der er kritiske for den dobbelte omstilling, og den nye europæiske innovationsdagsorden. Den omfatter også den retlige ramme, hvis mål er at sætte skub i og lette omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer. Kommissionen vil i de kommende uger og måneder fremsætte forslag, der er en direkte reaktion på visse af forslagene, hvad enten det drejer sig om at genoprette vores natur eller forbyde, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde kommer ind på EU-markedet.

Endelig dækker det fjerde områder forslag fra konferencen, som er delvist eller helt nye, og som kræver nye initiativer eller forslag fra Kommissionens side. De områder, hvor konferencen har foreslået en ny indsats, omfatter et større fokus på et øget kendskab til mentale sundhedsproblemer og forslag til bedre håndtering heraf i hele Europa. Andre anbefalinger fokuserer på ernæring og fødevaresikring samt forbedret oplysning om produkters miljøaftryk og fokus på dyrevelfærd. Der er ligeledes foreslået en koordineret europæisk tilgang til overvågning af mørkenettet og et skarpere fokus på mining af kryptovaluta.

Opfølgningsprincipperne

Vurderingen viser en klar retning og indkredser områder, hvor Kommissionen har brug for at fremsætte forslag. Det vil Kommissionen gøre på en så pragmatisk måde som muligt, enten via lovgivning eller på anden vis. Den vil gøre fuld brug af sin initiativret i henhold til traktaterne under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og reglerne for bedre lovgivning. Det omfatter bl.a. evaluering af den sandsynlige virkning af de foreliggende politiske løsninger, idet det sikres, at de ikke medfører negative konsekvenser, og det undersøges, på hvilket niveau beslutningstagningen er mest effektiv.

Det bemærkes, at der ligeledes er mange områder, som kræver at Kommissionen træffer ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, enten pga. begrænset lovgivningsmæssig kompetence, eller fordi det er den bedste måde at nå de ønskede resultater på. Ligeså er det ikke alle forslag, som Kommissionen har kompetence til at tage videre, og visse forslag bedst kan behandles af andre EU-institutioner eller af medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder.

Det første sæt nye forslag vil blive offentliggjort i formand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand i september 2022 og i den ledsagende hensigtserklæring. Disse forslag vil være at finde blandt dem, der inkluderes i Kommissionens arbejdsprogram for 2023. Visse forslag bør også indgå i de fælles lovgivningsmæssige prioriteter, der aftales mellem EU-institutionerne, og i Kommissionens fremtidige arbejdsprogrammer.

Traktaterne: Udnyttelse af det forhåndenværende og eventuelle ændringer, hvis nødvendigt

I opfølgningen af disse forslag bør nye reformer og politikker ikke gensidigt udelukke drøftelser om behovet for en ændring af traktaterne. Ændring af traktaterne bør ikke være et mål i sig selv, og for så vidt angår langt størstedelen af forslagene er der meget, som der kan og skal gøres under de eksisterende traktater. Ligesom medlemsstaternes forfatninger er EU-traktaterne levende instrumenter. EU-institutionerne og medlemsstaterne har er løbet af denne Kommissions mandat været enige om at udnytte EU-traktaternes fulde potentiale, hvad enten det har handlet om at tilvejebringe milliarder af vacciner til borgerne rundt omkring i Europa eller kickstarte fremtidens økonomi via NextGenerationEU. I den tid har EU ligeledes fastsat en ambitiøs og retligt bindende kurs mod klimaneutralitet, omformuleret spillets regler i den digitale verden og hjulpet små virksomheder i at fastholde deres personale under pandemien gennem SURE-programmet. Alt dette har været muligt takket være den politiske vilje, som institutionerne har udvist til at arbejde synkront med henblik på at tackle presserende udfordringer.

Der er ligeledes et uudnyttet potentiale inden for de eksisterende traktater, som kan bruges i reaktionen på konferencens forslag — det gælder navnlig "passerelleklausulerne" om overgang til beslutningstagning med kvalificeret flertal inden for visse politiske områder. Ursula von der Leyen opfordrede eksplicit hertil i sine politiske retningslinjer og i talen om Unionens tilstand på områder såsom energi og beskatning og for så vidt angår vigtige aspekter af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som eksempelvis sanktioner og menneskerettigheder.

Visse af de idéer, der blev fremsat i forbindelse med konferencen, er imidlertid virkelig innovative og kræver, at EU går nye, uudforskede veje. Nogle af forslagene kræver udtrykkeligt en ændring af traktaterne. Der er bl.a. tale om områder som sundhed og forsvar.

Konferencen har skabt en ny dynamik med fokus på fornyelse og forbedring af det europæiske projekt, idet der bygges på dets fundament, som opdateres der, hvor det er nødvendigt. Som fremhævet i Ursula von der Leyens tale til konferencen vil Kommissionen altid være på samme side som dem, der ønsker at reformere Den Europæiske Union, så den fungerer bedre, herunder om nødvendigt ved at ændre traktaterne.

I denne ånd ser Kommissionen positivt på Europa-Parlamentets vilje til for første gang at benytte den beføjelse, det fik med Lissabontraktaten, til at foreslå ændringer af traktaterne. Parlamentet har fastsat en række områder, hvor ændringer af traktaterne efter Parlamentets mening bør drøftes inden for rammerne af en konvention. Kommissionen er beredt til at spille sin institutionelle rolle fuldt ud i den procedure, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig tilkendegive sin holdning som reaktion på en høring fra Det Europæiske Råd.

3.FREMTIDEN: BORGERNE I CENTRUM AF DET EUROPÆISKE DEMOKRATI

Ud over kvalitative og kvantitative politikforslag og drivkraften til reform har konferencen også givet et øjebliksbillede af, hvordan et europæisk offentligt rum kan blomstre, og hvordan vores demokrati kan beriges på europæiske, regionalt og lokalt niveau ved at inddrage borgerne. Hundredvis af borgermøder og "kaffemøder" med debatter fandt sted i alle egne af Europa. Nye diskussionsformater såsom den flersprogede digitale platform og EU-borgerpaneler gjorde det muligt for europæerne at dele deres idéer om de emner, som de mener er vigtige for opbygning af vores Unions fremtid. Og den søgte at indsamle synspunkter fra dem, der er sværest at nå, dem, som sjældent beskæftiger sig med politik eller aldrig har stemt ved tidligere valg til Europa-Parlamentet.

En række af konferencens innovative tiltag udgør en vejledning i bedre inddragelse af borgere i fastsættelsen af prioriteter og ambitioner såvel som udformning og udarbejdelse af politikker på europæisk niveau. Ved at bygge videre på konferencen og sine egne eksisterende værktøjer vil Kommissionen foreslå måder, hvorpå det kan sikres, at borgerne kommer til at spille denne større rolle i EU's politiske beslutningsproces.

Et centralt og innovativt element ved konferencen var EU-borgerpaneler. I alt 800 tilfældigt udvalgte borgere, heraf en tredjedel unge, mødtes til tre deliberative møder hver og kom med anbefalinger. En række medlemsstater organiserede nationale borgerpaneler baseret på samme principper.

Kommissionen vil med udgangspunkt i den succes gøre det muligt for borgerpaneler at debattere og komme med anbefalinger forud for visse centrale forslag som del af dens bredere politiske beslutningstagning og i tråd med principperne for bedre lovgivning. Afhængig af emnet kan disse enten være paneuropæiske eller mindre, målrettede paneler, der skal behandle specifikke politiske emner. Som det var tilfældet med konferencen, bør deltagerne udvælges tilfældigt, men de skal også afspejle Europas diversitet og demografi. Unge bør udgøre en tredjedel af deltagerne. Hvor det er relevant, vil en "borgerrapport" blive integreret i konsekvensanalysen, som opsummerer resultaterne af disse deltager- og samtaleorienterede processer. Hvis alle deltagere er unge, vil det blive kaldt en "ungdomstest". Det første af denne nye omgang af borgerpaneler vil blive iværksat i forbindelse med talen om Unionens tilstand 2022.

Den flersprogede digitale platform gjorde det muligt for deltagerne at dele og debattere idéer med blot få klik, ligesom den fungerede som et samlingspunkt for de mange begivenheder, der fandt sted i hele Europa under konferencen. I maj 2022 var der tæt på 5 millioner individuelle besøgende på den flersprogede digitale platform, der var mere end 750 000 deltagere, 18 000 idéer blev drøftet, og mere end 6 500 arrangementer fandt sted.

Som reaktion på opfordringer fra konferencens deltagere til etablering af onlinehøringsplatforme vil Kommissionens platform "Deltag i debatten" blive et centralt kontaktpunkt for borgernes onlinedeltagelse og samle alle oplysninger om de mekanismer til inddragelse af borgerne, som Kommissionen har iværksat. Dette nye onlineknudepunkt vil integrere centrale elementer fra konferencens flersprogede digitale platform: direkte udveksling mellem borgere, som takket være eTranslation kan skrive kommentarer på alle officielle EU-sprog — men også onlineafstemninger og deltagerorienterede arrangementer på nettet. Det vil danne grundlag for et nyt økosystem af demokratisk engagement og innovation.

Dette er en del af Kommissionens bredere indsats for at styrke Europas demokrati og offentlige rum. I en tid med stigende konflikter og autoritære styreformer rundt omkring i verden skal vi mere end nogensinde passe og pleje demokratiet og den demokratiske modstandsdygtighed. Kommissionen har under handlingsplanen for europæisk demokrati allerede fremlagt forslag, som skal styrke de europæiske politiske partier og sætte dem i stand til at føre kampagner på tværs af grænserne. Det sker som del af en række foranstaltninger, hvis mål er at beskytte valgintegriteten og den åbne demokratiske debat. Den har ligeledes fremsat forslag, som skal bevare og styrke mobile EU-borgeres rettigheder, navnlig for så vidt angår valget til Europa-Parlamentet. På samme måde har Europa-Parlamentet for nyligt foreslået en reform af EU's valglov og foreslået at inkludere tværnationale lister i det næste valg til Europa-Parlamentet. Kommissionen vil støtte Europa-Parlamentet i at sikre en aftale om valgret i Rådet.

Dette er også en mulighed for at igangsætte overvejelserne om, hvordan erfaringerne fra konferencen kan bruges til at fremme en europæisk borgeridentitet. Dette vil navnlig indebære en vurdering af, hvordan uddannelse og kommunikation kan give plads til udviklingen af den type engagement.

4.KONKLUSION

Som det fremgår af denne meddelelse og dens bilag, har konferencen givet meget at arbejde videre med, men der er ligeledes meget at tage ved lære af og komme i hu — ikke mindst dynamikken og energien til at forbedre Europa og hjælpe det frem. Om end konferencen er slut, er arbejdet først lige begyndt med at følge op på de klare forslag om forbedring af Europa og sikre, at alle borgere fortsat kan give deres mening til kende om de politikker, der påvirker dem.

Konferencen har vist, at europæerne er opsat på at skabe en bedre fremtid. De ser Den Europæiske Union som en måde at nå dette mål på og ønsker at opbygge denne Union sammen med valgte repræsentanter. Et Europa med fred og fremgang, retfærdighed og fremskridt; et Europa, som er socialt og bæredygtigt, og som kærer sig, men også tør gennemføre modige politikker til gavn for alle generationer. Deres vision er klar, og mange af initiativerne i denne meddelelse vil sætte Kommissionen i stand til at begynde at omsætte denne vision til konkret handling.

Opfølgning på udfaldet af konferencen er alle de deltagende institutioners fælles ansvar i henhold til deres institutionelle beføjelser og under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Klar og effektiv kommunikation vil være afgørende for denne opfølgning, så vi sikrer borgernes opbakning og opbygger tillid til processen og dens udfald. For at holde borgerne orienteret og fastholde momentum vil der blive afholdt et feedbackarrangement om konferencen i efteråret 2022. Dette arrangement vil give lejlighed til at informere om, hvordan de tre institutioner følger op, ligesom der kan gøres status over hidtidige fremskridt. Det vil være en mulighed for at skabe en klar sammenhæng mellem konferencens resultater og de fremtidige aktiviteter, den har inspireret til.

(1)

Den endelige rapport kan læses på konferencens platform. 

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.6.2022

COM(2022) 404 final

BILAG

til

TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

KONFERENCE OM EUROPAS FREMTID





Fra vision til konkret handling

BILAG

Dette bilag indeholder en ikkeudtømmende liste over lovgivning og andre initiativer, ved hjælp af hvilke Kommissionen skaber eller vil skabe resultater ud fra de forslag og foranstaltninger, som blev fremsat i forbindelse med konferencen om Europas fremtid, og som hører under Kommissionens beføjelser. Kommissionen vil udvikle planlagte tiltag og lovgivningsforslag inspireret af konferencens forslag under fuld overholdelse af standarderne for bedre lovgivning samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til det nuværende flerårige budgets finansielle begrænsninger. Den vil ligeledes tilstræbe at sikre, at de foreslåede initiativer ledsages af solide kommunikationstiltag og -kampagner med henblik på at indlede en dialog med borgerne om EU's politiske arbejde og dets virkninger på og fordele for deres dagligdag.

For hver af konferencens ni emner oplister bilaget forslagene fra konferencen, og der indkredses:

‣tiltag, som von der Leyen-Kommissionen allerede har foreslået eller iværksat

‣foreslået lovgivning, som Europa-Parlamentet og/eller Rådet skal vedtage

‣planlagte tiltag og lovgivning

‣nye indsatsområder inspireret af konferencen.

Inden for hvert område følger Kommissionens initiativer rækkefølgen af konferencens forslag og foranstaltninger. Hvis et EU-initiativ eller en EU-retsakt dækker over flere af konferencens emner, er det/den kun opført én gang under det mest relevante forslag fra konferencen. REPowerEU vedrører eksempelvis idéer under både En stærkere økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse og Klimaforandringer og miljø, men er primært rettet mod uafhængighed på energiområdet og følgelig oplistet under EU i verden.

Det er ikke kun retsakter men også kommunikationsværktøjer og -programmer, der er inkluderet i bilaget.

Om end mange af konferencens forslag stemmer overens med de tiltag og den lovgivning, Kommissionen allerede har planlagt, vil de indgå i udarbejdelsen af disse tiltag og lovgivningsforslag. Konferencens resultater vil ikke kun fungere som inspiration for nye områder, som Kommissionen skal se på, de vil også indgå i Kommissionens overvejelser om tiltag og lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, som p.t. er i planlægningsfasen.

En bred vifte af fonde og andre støttemekanismer vil bidrage til at omsætte EU's politikker til virkelighed. Mange af disse er tværgående og dækker tiltag inden for flere forskellige af konferencens emner. Det drejer sig navnlig om:

‣Genopretnings- og resiliensfaciliteten

‣Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

‣Den Europæiske Socialfond Plus

‣Samhørighedsfonden (støtter investeringer inden for miljø og transport, herunder infrastruktur)

‣Mekanismen for retfærdig omstilling, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling (støtter de områder, der er mest påvirket af omstillingen mod klimaneutralitet)

‣Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

‣Midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte

‣Innovations- og moderniseringsfonde

‣Connecting Europe-faciliteten (fremmer vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne gennem målrettede infrastrukturinvesteringer i transport, energi og digitale tjenester)

‣Programmet for et digitalt Europa

‣Erasmus+

‣Det Europæiske Solidaritetskorps

‣Et Kreativt Europa med initiativerne i-Portunus, Kultur bevæger Europa og Musik sætter Europa i bevægelse, som støtter mobilitet for kunstnere, kreatører og kulturmedarbejdere

‣Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:

‣Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond

‣Horisont Europa-programmet for forskning og innovation

‣EU4Health-programmet

‣Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

‣Programmet for retlige anliggender

‣Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier

‣Fonden for Intern Sikkerhed

‣Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa

‣Instrumentet for teknisk støtte (yder støtte og ekspertise til medlemsstaterne om udformning og gennemførelse af reformer, herunder inden for klimaindsatsen, den digitale omstilling og sundhedsområdet).

1. KLIMAFORANDRINGER OG MILJØ

Konferencen resulterede i seks forslag, som vil hjælpe EU med at føre an inden for indsatsen over for klimaforandringer og på miljøområdet 1 . 1.Landbrug, fødevareproduktion, biodiversitet og økosystemer, forurening — Sikker, bæredygtig, retfærdig, klimaansvarlig og prisoverkommelig fødevareproduktion, som respekterer bæredygtighedsprincipperne, miljøet, bevarer biodiversiteten og økosystemerne samt sikrer fødevaresikringen 2.Landbrug, fødevareproduktion, biodiversitet og økosystemer, forurening — Beskytte og genoprette biodiversiteten, landskaber og havene og udrydde forurening 3.Klimaændringer, energi, transport — Styrke den europæiske energisikkerhed og gøre EU uafhængig på energiområdet og samtidig sikre en retfærdig omstilling og forsyne europæerne med tilstrækkelig, prisoverkommelig og bæredygtig energi Bekæmpe klimaændringerne med EU som global leder inden for politikken for bæredygtig energi og under overholdelse af de globale klimamål 4.Klimaændringer, energi, transport — Levere moderne, grøn og sikker infrastruktur af høj kvalitet med garanti for konnektivitet, herunder i landdistrikter og øregioner, først og fremmest ved hjælpe af prisoverkommelig offentlig transport. 5.Bæredygtigt forbrug, emballage og produktion — Udbrede brugen og håndteringen af materialer i EU med det sigte at skabe mere cirkularitet, større autonomi og mindre afhængighed Skabe en cirkulær økonomi ved at fremme bæredygtige EU-produkter og -produktion. Sikre, at alle produkter, der markedsføres i EU overholder fælles EU-miljøstandarder 6.Information, bevidsthed, dialog og livsstil — Fremme viden, bevidsthed, oplysning og dialog om miljøet, klimaændringerne, energiforbrug og bæredygtighed.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Den europæiske grønne pagt

‣Fra jord til bord-strategien, som har til formål at gøre fødevaresystemerne retfærdige, sunde og miljøvenlige

‣Den reformerede fælles landbrugspolitik

‣Handlingsplan for nulforurening

‣Handlingsplan for den cirkulære økonomi

‣EU's biodiversitetsstrategi for 2030

‣EU-skovstrategi for 2030

‣Tilsagn om at plante 3 mia. træer inden 2030 og applikationen "MapMyTree-counter"

‣Meddelelse om en bæredygtig blå økonomi

‣Horisont Europas mission vedrørende havene

‣Handlingsplan for udvikling af økologisk produktion

‣Den europæiske klimalov

‣EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed

‣Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet

‣Solenergistrategien

‣Strategien for offshore vedvarende energi

‣Forordning om bæredygtighedsklassificering i energisektoren

‣Kriseberedskabsplan for transportsektoren

‣Europæiske partnerskaber om eksempelvis redning af biodiversitet, omstilling til ren energi, ren luftfart, Europas jernbaner, opkoblet, samarbejdende og automatiseret mobilitet, ren brint, batterier, emissionsfri vejtransport og klimaneutrale energiintensive industrier ("Processes4Planet")

‣EU-missioner, der mobiliserer institutioner og borgere i indsatsen for at gøre 100 byer klimaneutrale og intelligente og genoprette vores have og vandområder inden 2030, foretager en tilpasning til klimaforandringerne ved at gøre 150 regioner og samfund klimarobuste og etablere 100 levende laboratorier og fyrtårnsvirksomheder, som skal føre an i omstillingen hen imod en sund jordbund i Europa

‣Integrering af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og ambitiøse mål for klimarelaterede udgifter under den flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU

‣Life-delprogrammerne Omstilling til Ren Energi og Klimaindsats

‣Afgørelse om et europæisk år for jernbanetransport

‣Handlingsplanen om fjerntog og grænseoverskridende jernbanetrafik

‣Renoveringsbølgeinitiativet

‣Revision af direktivet om industrielle emissioner og det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer

‣Revision af planerne for bæredygtig bytrafik under rammen for mobilitet i byer 2021

‣Kommissionens henstilling om energifattigdom

‣Det europæiske forskningsrum Pilotprojekt om grøn brint

‣Meddelelsen "Bæredygtige kulstofkredskøb" indeholdende adskillige tiltag, herunder en "integreret bioøkonomisk vurdering af arealanvendelse" til støtte for EU's bioøkonomiske strategi

‣Den europæiske alliance for ren brint, der sigter på at fremme investeringer og stimulere udrulningen af produktion og brug af ren brint

‣Omstillingsforløb, som skal hjælpe forskellige økosystemer med at blive mere modstandsdygtige, grønne og digitale

‣Meddelelse "Vores affald, vores ansvar"

‣Den europæiske klimapagt

‣Nyt europæisk Bauhaus

‣EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler

‣EU's strategi for tilpasning til klimaændringer

‣Platform for retfærdig omstilling

‣Adfærdskodeks for virksomheder, som er aktive på fødevareområdet, hvor målet er at opbygge en socialt ansvarlig fødevareværdikæde, som reducerer EU's miljø- og klimaaftryk

‣Henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet

Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi og retningslinjer for emissionshandelssystemet

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Fit for 55-pakken, som skal gøre EU's klima-, energi-, arealanvendelses-, transport- og beskatningspolitikker klar til reduktion af nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030

oCO2-grænsetilpasningsmekanismen

oRevision af energibeskatningsdirektivet med henblik på ajourføring af minimumsafgiftssatserne for brændstoffer og energiprodukter

oDirektivet om energieffektivitet med et højere mål på 13 % (fra 9 %)

oForordningen om arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug

oRevision af forordningen om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner

oForslag om revision af forordningen om overførsel af affald

oOmarbejdning af direktivet om vedvarende energi med et højere mål på 45 % (fra 40 %)

oRevision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

oDen sociale klimafond

oRevision af forordningen om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

oInitiativet FuelEU Maritime

oInitiativet ReFuelEU Aviation

oPakken om dekarboniseret gas og brint

oEmissionshandelssystemet, herunder dets udvidelse til at omfatte bygninger og vejtransport

oRevideret forordning om fluorholdige drivhusgasser

oForordning om ozonnedbrydende stoffer

‣Initiativet vedrørende bæredygtige produkter

‣Kvalitetskontrol af forureneren betaler-princippet

‣Revision af TEN-T-forordningen, som forbedrer kvaliteten af EU's jernbanenet med henblik på at sikre høje standarder i hele hovednettet inden 2030 og nye standarder i det udvidede net inden 2040

‣Direktivet om industrielle emissioner

‣Forordning om forebyggelse af afskovning og skovforringelse

‣Forordning om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter, herunder digitale produktpas

‣Styrkelse af forbrugernes stilling i den grønne omstilling

‣Revision af forordningen om byggevarer med henblik på at sikre, at den eksisterende retlige ramme er egnet til, at det bebyggede miljø kan bidrage til opfyldelsen af vores bæredygtigheds- og klimamål

‣Forslag til en ny forordning om overførsel af affald

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Indførelse af mål for reduktion af madspild

‣Miljøanprisninger for mærker baseret på miljøaftryksmetoder

‣Lovgivning om bæredygtige fødevaresystemer (herunder mærkning af bæredygtige fødevarer)

‣Retningslinjer for undtagelsen fra kartelreglerne inden for landbrug

‣Handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af de marine økosystemer

‣Fælles meddelelse om EU's internationale havforvaltningsdagsorden

‣Ajourføring af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider

‣Gennemgang af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer for visse pesticider i importerede fødevarer under hensyntagen til globale miljøaspekter

‣Revision af datakravene, godkendelseskriterierne og vurderingsprincipperne for mikroorganismer for at fremme deres adgang til markedet for lavrisikoplantebeskyttelsesmidler

‣Lovgivning om bindende mål for naturgenopretning i EU

‣Certificering af kulstoffjernelse

‣Politisk ramme for biobaseret, biologisk nedbrydeligt og komposterbart plast

‣Lovgivningsforslag om dyrevelfærd, herunder udfasning og slutteligt forbud mod brug af bure til en lang række dyr som følge af det succesfulde europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age"

‣Revision af havstrategirammedirektivet, der sigter på at beskytte havøkosystemet og biodiversiteten

‣Revision af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds mandat

‣Revision af direktivet om bekæmpelse af forurening fra skibe

‣Revision af direktivet om rensning af byspildevand

‣Revideret liste over forurenende stoffer i overflade- og grundvand

‣Retningslinjer til støtte for gennemførelsen af forordningen om genbrug af vand

‣Revision af lovgivningen om luftkvalitet med henblik på anvendelse af forureneren betaler-princippet

‣Revision af EU's bestøverinitiativ med henblik på bedre beskyttelse af insekter

‣Foranstaltninger om reduktion af utilsigtet afgivelse af mikroplast til miljøet

‣Meddelelse om modernisering af den strategiske energiteknologiplan

‣Multimodale digitale mobilitetstjenester med henblik på bedre integrering af offentlige transport- og jernbanetjenester og fremme digital rejseplanlægning

‣CountEmissionsEU på transportområdet

‣Revision af forordningen om lufttrafiktjenester og forordningen om lufthavnsslots

‣Alliance om nulemissionsflyvning, som skal sætte skub i omstillingen til kulstofneutral flyvning

‣Pakke om grønnere godstransport, herunder forslag om tunge køretøjer

‣Lovgivning om en ramme for skovtilsyn, -rapportering og -dataindsamling

‣Revision af affaldsrammedirektivet med henblik på at forebygge affald, harmonisere affaldsindsamlingssystemer og skabe harmoniserede EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler med økograduering af gebyrer

‣Toldreform, hvis formål er at bringe toldunionen et skridt videre og udstyre den med en stærkere ramme, der vil muliggøre en bedre beskyttelse af EU-borgere og det indre marked

‣Lov om jordbundsbeskyttelse

‣Initiativ om underbygning af grønne anprisninger

‣Revision af direktivet om emballage og emballageaffald, herunder mulige tiltag om pantordninger

‣Initiativ om bæredygtigt forbrug af varer for at bekæmpe indbygget forældelse og for retten til at få repareret varer og produkter

‣Udvidelse af producentansvarsordninger, hvilket inciterer og tilskynder til informationsudveksling og god praksis om genanvendelse af affald

‣Engangsplastprodukter — gennemførelsesafgørelse om regler for beregning, verifikation og rapportering af genanvendt indhold i engangsplastflasker til drikkevarer

‣Euro 7-emissionsstandarder for personbiler, varevogne, lastbiler og busser

Strategisk fremsynsrapport om den grønne og den digitale omstilling i en ny geopolitisk kontekst

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Lovgivning om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker

‣Dyrevelfærdsstandarder for importerede varer

‣Muligheder for dyrevelfærdsmærkning

‣Vejledning om sektorspecifik anvendelse af princippet om energieffektivitet først

‣EU-dækkende vurdering af udkast til opdaterede nationale energi- og klimaplaner

‣Øget privat finansiering i forbindelse med energieffektivisering

‣Tackling af miljøvirkningerne af affaldshåndtering

‣Foranstaltninger til begrænsning af lysforurening

‣Yderligere fremme af cykelinfrastruktur og bilfrie zoner (regulering af køretøjers adgang til byerne)

‣Handlingsplan for fremme af energiomstillingen i fiskeri- og akvakultursektorerne

‣Lovgivningsforslag om forøgelse af andelen af nulemissionskøretøjer i det offentliges og virksomheders bilparker over en vis størrelse

‣

‣Vurdering af behovet for en EU-dækkende momsfritagelse for internationale togbilletter for at sænke omkostningerne betydeligt for togpassagererne.

2.SUNDHED

Konferencen resulterede i fire forslag om sundhed 2 : 7.Sunde fødevarer og sund livsstil — Sikre, at alle europæere har adgang til uddannelse om sunde fødevarer og adgang til sunde og økonomisk overkommelige fødevarer som en byggeklods for en sund livsstil 8.Styrkelse af sundhedssystemet — Styrkelse af vores sundhedssystemers modstandsdygtighed og kvalitet 9.En bredere forståelse af sundhed — Anlægge en holistisk tilgang til sundhed, der ud over sygdomme og helbredelse håndterer sundhedskompetencer og forebyggelse og fremmer en fælles forståelse af de udfordringer, som personer, der er syge eller har et handicap, står over for, i overensstemmelse med One Health-modellen, som bør understreges som et horisontalt og grundlæggende princip for alle EU-politikker 10.Lige adgang til sundhed for alle — Indføre en "ret til sundhed" ved at sikre, at alle europæere har lige og universel adgang til økonomisk overkommelig, forebyggende og kurativ sundhedspleje af høj kvalitet.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, som har til formål at fremme innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier og øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod farlige kemikalier

‣Handlingsplan for økologisk landbrug og ledsagende lovgivningspakke

‣Den europæiske kræfthandlingsplan med 10 flagskibsinitiativer

‣Horisont Europas kræftmission: samarbejde med den europæiske kræfthandlingsplan om at forbedre tilværelsen for mere end tre millioner mennesker inden 2030

‣EU's lægemiddelstrategi

‣Landespecifikke henstillinger inden for sundhedsområdet under det europæiske semester, den årlige cyklus for samordning af den økonomiske politik

‣Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA)

‣Forordning om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr

‣Europæiske partnerskaber om eksempelvis One Health/antimikrobiel resistens, fremme af et europæisk forskningsrum for sundhedsforskning, omstilling af sundheds- og behandlingssystemerne og pandemiberedskab

‣Ajourførte momsregler, herunder udvidet liste over momsfritagede produkter og tjenester, som bruges til offentlig sundhed

‣Initiativet "Healthier Together", som skal hjælpe medlemsstaterne med at indkredse og gennemføre effektive politikker og tiltag, der reducerer byrden ved større ikkeoverførbare sygdomme, herunder mental sundhed

‣EU's adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis for fødevarer

‣Struktureret dialog om forsyningssikkerhed for lægemidler med henblik på at styrke modstandsdygtigheden af forsyningskæderne for lægemidler og sikre forsyningssikkerheden uden at kompromittere prisoverkommeligheden

‣Den europæiske åbne videnskabscloud, som tilvejebringer særlige platforme (såsom den europæiske covid-19-dataplatform) med henblik på deling af medicinsk forskning og kliniske og genomiske data

‣Manifest for EU's covid-19-forskning for at maksimere adgangen til forskningsresultater i kampen mod covid-19-pandemien

‣Forordning om styrkelse af mandatet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

‣Forordning om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan

‣Obligatoriske minimumskriterier for indkøb af bæredygtige fødevarer til skoler og offentlige institutioner

‣Revision af den retlige ramme om blod, væv og celler

Beskatningsinitiativer med medlemsstaterne for at fremme sunde kostvaner

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

‣Forordning om det europæiske sundhedsdataområde, som har til formål at forbedre leveringen af sundhedsydelser i hele EU, sætte borgerne i stand til at kontrollere deres sundhedsdata, sikre sikker adgang for sundhedspersonale til individuelle elektroniske "patientresuméer" (det europæiske individuelle elektroniske sundhedspas) og udgøre en sammenhængende, sikker, pålidelig og effektiv ramme for brug af sundhedsdata

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Revision af forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, herunder en harmoniseret obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af emballagen for at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede, sunde og bæredygtige fødevarevalg

‣Henstilling om sikre materialer og kemikalier med indbygget bæredygtighed med henblik på at give industrien og lovgiverne retningslinjer for produktion af nye materialer og kemikalier

‣Revideret lægemiddellovgivning, som sikrer hurtigere adgang til sikre, prismæssigt overkommelige og grønnere lægemidler af god kvalitet i alle medlemsstater

‣Revideret lovgivning om lægemidler til sjældne sygdomme og børn

‣Handlingsplan for bedre forvaltning af næringsstoffer

‣Henstilling om kræftformer, som kan forebygges med vacciner

‣Ajourføring af henstillingen om kræftscreening

‣Innovative tilgange til forskning i og offentligt indkøb af antimikrobielle stoffer og alternativer hertil

‣Nyt tiltag, der skal fremme udveksling og transplantationer af nyrer for specifikke modtagere og donorer under EU4Health-arbejdsprogrammet for 2023

‣Ny global sundhedsstrategi

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Digital mærkning og mærkning på forsiden af emballagen om produkters miljøaftryk

‣Måder at øge deltagelsen i den europæiske folkesundhedsuge på

‣Patentpakken, herunder et initiativ om supplerende beskyttelsescertifikater og tvangslicens til udnyttelse af patenter

‣Foranstaltninger om håndtering af markedsføring af og reklamer for produkter, der er forbundet med kræftrisici

‣Virkninger af lovgivning om rygeforbud

‣Ny omfattende tilgang til mental sundhed.

3. EN STÆRKERE ØKONOMI, SOCIAL RETFÆRDIGHED OG BESKÆFTIGELSE

Konferencen resulterede i seks brede forslag om opbygning af en stærkere EU-økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse 3   11.Bæredygtig vækst og innovation — Vi foreslår, at EU støtter overgangen til en bæredygtig og modstandsdygtig vækstmodel, der tager højde for den grønne og den digitale omstilling med en stærk social dimension i det europæiske semester og styrker borgere, fagforeninger og virksomheder. De konventionelle makroøkonomiske indikatorer og BNP kan suppleres med nye indikatorer for at imødekomme de nye europæiske prioriteter såsom den europæiske grønne pagt eller den europæiske søjle for sociale rettigheder og for bedre at afspejle den økologiske og den digitale omstilling samt menneskers trivsel. 12.Styrkelse af EU's konkurrenceevne og yderligere uddybning af det indre marked — Vi foreslår at styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i Den Europæiske Unions økonomi, det indre marked og industrien samt håndtere strategisk afhængighed. Vi er nødt til at fremme en iværksætterkultur i EU, hvor innovative virksomheder af alle størrelser og navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt nystartede virksomheder fremmes og kan trives for at bidrage til mere modstandsdygtige og sammenhængende samfund. Der er behov for en stærk fungerende markedsøkonomi for at fremme visionen om et mere socialt Europa. 13.Rummelige arbejdsmarkeder — Vi foreslår at forbedre arbejdsmarkedernes funktion, så de sikrer mere retfærdige arbejdsvilkår og fremmer ligestilling mellem kønnene og beskæftigelse, herunder af unge og sårbare grupper. EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter er nødt til at sætte en stopper for fattigdom blandt personer i arbejde, tage fat på platformsarbejderes rettigheder, forbyde ubetalte praktikophold og sikre fair arbejdskraftmobilitet i EU. Vi skal fremme den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger. Vi er nødt til at sikre fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder dens relevante overordnede mål for 2030, på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan inden for områderne "lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet" og "rimelige arbejdsvilkår", samtidig med at kompetencer og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres, og at der medtages en protokol om sociale fremskridt i traktaterne. I den forbindelse bør der tages hensyn til nationale traditioner og arbejdsmarkedsparternes autonomi og samarbejde med civilsamfundet. 14.Stærkere socialpolitikker — Vi foreslår at mindske uligheder, bekæmpe social udstødelse og fattigdom. Vi er nødt til at indføre en omfattende strategi til bekæmpelse af fattigdom, der bl.a. kan omfatte en styrket børnegaranti og ungdomsgaranti, indførelse af mindstelønninger, en fælles EU-ramme for mindsteindkomstordninger og anstændige sociale boliger. Vi er nødt til at sikre fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder dens relevante overordnede mål for 2030, på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan inden for "social beskyttelse og inklusion", under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer og nærheds- og proportionalitetsprincippet, og medtage en protokol om sociale fremskridt i traktaterne. 15.Demografisk omstilling — Vi foreslår at behandle de udfordringer, der er opstået som følge af den demografiske omstilling, som et centralt element i Europas overordnede modstandsdygtighed, navnlig lave fødselstal og en støt aldrende befolkning, ved at sikre støtte til mennesker i hele livscyklussen. Dette bør omfatte en omfattende indsats rettet mod alle generationer, lige fra børn og unge til familier, til befolkningen i den erhvervsaktive alder, til ældre, der stadig er parate til at arbejde, samt ældre, der er på pension eller har behov for pleje. 16.Finans- og skattepolitik — Vi foreslår, at EU fremmer fremtidsorienterede investeringer, der fokuserer på den grønne og den digitale omstilling med en stærk social dimension og kønsdimension, der også tager hensyn til eksemplerne fra NextGenerationEU og SURE-instrumentet. EU skal tage hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af krigen mod Ukraine og sammenhængen mellem EU's økonomiske styring og den nye geopolitiske kontekst og styrke sit eget budget ved hjælp af nye egne indtægter. Borgerne ønsker ikke, at folk og små og mellemstore virksomheder skal beskattes, men skatteunddragere skal tackles, og store forurenere og digitale giganter beskattes. Derudover ønsker de, at EU hjælper medlemslande og lokale myndigheder med at organisere deres egen finansiering og bruge EU-midler.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Handlingsplanen for socialøkonomien, som baner vejen for, at socialøkonomiske organisationer kan trives og udvikle sig

‣Revision af direktivet om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet

‣Meddelelse om en konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer

‣Opdateret industristrategi og lancering af alliancer på områderne råmaterialer, ren brint, batterier, cirkulær plast, industridata, edge- og cloudteknologier, halvlederteknologier, vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, nulemissionsflyvning og solenergi samt en EU-standard for iværksætternationer, der skal fremme iværksætteri via alliancer

‣Revision af de horisontale og vertikale gruppefritagelsesforordninger og -retningslinjer

‣Kvalitetskontrol af moderniseringen af statsstøttepolitikken

‣Meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring

‣Revision af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte

‣Revision af meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

‣Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)

‣Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation

‣Integrering af målene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester

‣En omstillingsrangliste, hvor landene oplistes efter deres fremskridt hen mod bæredygtighed

‣Europæiske partnerskaber, f.eks. Made in Europe, om vigtige digitale teknologier og intelligente net og tjenester

‣Strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

‣Det Europæiske Innovationsråd — et flagskibsprogram for indkredsning, udvikling og opskalering af banebrydende teknologier og innovationer

‣Fit for Future-platformen — en ekspertgruppe på højt niveau, der skal hjælpe med at forenkle EU's lovgivning og reducere relaterede unødvendige omkostninger

‣Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

‣Styrket ungdomsgaranti

‣Europæisk dagsorden for færdigheder, som hjælper enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder og bringe dem i anvendelse, herunder en pagt for færdigheder

‣ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve), som skal hjælpe de mest sårbare unge, der har færre muligheder, med at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet og ind i samfundet i deres hjemland

‣Horisont Europa-støtteberettigelseskriterier for offentlige organer, forskningsorganisationer og højere uddannelsesinstitutioner, ifølge hvilke de skal have en ligestillingsplan

‣Women TechEU — et nyt initiativ til finansiering og støtte af nystartede virksomheder, der ledes af kvinder

‣STE(A)M-manifest for kønsorienteret STEAM-uddannelse som omhandlet i EU's strategi for universiteter

‣Pagten for landdistrikterne — styrket forvaltning i EU's landdistrikter

‣Europæisk platform for bekæmpelse af hjemløshed

‣Europæisk børnegaranti, der sikrer, at alle børn i Europa, som er i fare for fattigdom eller social udstødelse, har adgang til vigtige tjenester som sundhedspleje, pasning, uddannelse, ernæring og bolig

‣Direktiv om passende mindstelønninger

‣Gruppen på Højt Plan vedrørende Fremtiden for Social Beskyttelse og Velfærdsstaten i EU

‣SMV-test i konsekvensanalyser

‣En ny europæisk ramme for forskningskarrierer: samle kræfterne på nationalt og europæisk plan for at styrke forskernes færdigheder og tværsektorielle mobilitet og fremme en afbalanceret cirkulation af talenter

‣Afhjælpende foranstaltninger, som skal mindske innovationskløften og opbygge FoI-kapacitet i de lande, der sakker bagud

‣Grønbog om aldring

‣Kommissionens henstilling om effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse

‣Direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

‣Meddelelse om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

Direktiv om ændring af satser for merværdiafgiften, herunder reduceret moms for udstyr til børn

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Direktiv om due diligence i forbindelse med virksomheders bæredygtighed med henblik på at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i de globale værdikæder

‣Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

‣Direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

‣Direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

‣Forslag om nye egne indtægter

‣Revision af forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger

‣Direktiv om at sikre en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen

‣Forordning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Evaluering af den økonomiske styring

‣Henstilling om minimumsindkomst

‣Henstilling om videnudnyttelse

‣Ændring af direktivet om asbest på arbejdspladsen

‣Europæisk innovationsdagsorden, som sætter fokus på de vigtigste flaskehalse med henblik på maksimal virkning af EU's politiske initiativer og instrumenter, som støtter innovation

‣Revision af de horisontale gruppefritagelsesforordninger og -retningslinjer, som præciserer, hvornår virksomheder kan samarbejde med konkurrenter

‣Gennemgang af meddelelsen om markedsafgrænsning

‣Fusionskontrol i EU — yderligere forenkling af procedurerne

‣Revision af forordningen om de minimis-støtte

‣Retningslinjer for kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for soloselvstændige

‣Digital euro;

‣Omfang og virkninger af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel

‣Rapport om væsentlige tjenester

‣Rapport om gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet

‣Vejledning om analyse af fordelingsvirkninger

‣Pakke, der skal forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet for personer med handicap.

‣Rammen for åben finans

‣Revision af EU's regler om betalingstjenester

‣Strategi for detailinvesteringer og lovgivningspakke

‣Erhvervslivet i Europa: Ramme for indkomstbeskatning (BEFIT)

‣Initiativ om håndtering af den rolle, som facilitatorer involveret i fremme af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning spiller

‣Direktiv om gennemførelse af OECD's globale aftale om omfordeling af beskatningsrettigheder

‣Pilotprojekt om det europæiske socialsikringspas (ESSPASS)

‣Initiativ om social dialog

‣Anvendelse og håndhævelse af samt oplysninger om EU-rettigheder om balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder forældreorlov

‣Meddelelse om hjerneflugt og et ledsagende initiativ om øget hjernetilgang

‣Henstilling om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser

‣Europæisk plejestrategi ledsaget af et forslag om revision af Barcelonamålene om uddannelse og pasning af børn og et forslag til Rådets henstilling om langtidspleje

‣Anden vifte af nye egne indtægter

‣Revision af Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Foranstaltninger til støtte for regioner i udviklingsfælder, som oplever vedvarende lav vækst

‣Yderligere indsats for at gøre industrien bæredygtig, digital og modstandsdygtig og mindske afhængigheder

‣Håndtering af den demografiske omstilling, navnlig for så vidt angår aldring og affolkning

‣En integreret tilgang til måling og overvågning af trivsel ud over BNP

‣Yderligere udvide og opdatere brugen af digitale værktøjer og processer i selskabsret.

4. EU I VERDEN

Konferencen resulterede i otte brede forslag om EU i verden 4 : 17.Mindskelse af EU's afhængighed af udenlandske aktører inden for økonomisk strategiske sektorer — Vi foreslår, at EU træffer foranstaltninger til at styrke sin autonomi inden for vigtige strategiske sektorer såsom landbrugsprodukter, strategiske økonomiske varer, halvledere, lægemidler, innovative digitale og miljømæssige teknologier og energi 18.Mindskelse af EU's afhængighed af udenlandske aktører inden for energi — Vi foreslår, at EU opnår større autonomi inden for energiproduktion og -forsyning i forbindelse med den igangværende grønne omstilling 19.Fastlæggelse af standarder inden for handels- og investeringsforbindelser i og uden for EU — Vi foreslår, at EU styrker den etiske dimension af sine handels- og investeringsforbindelser 20.Fastlæggelse af standarder inden for miljøpolitik i og uden for EU — Vi foreslår, at EU styrker den miljømæssige dimension af sine handelsforbindelser 21.Beslutningstagning og samhørighed i Unionen — Vi foreslår, at EU forbedrer sin kapacitet til at træffe hurtige og effektive beslutninger, navnlig inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), idet det taler med én stemme og fungerer som en ægte global aktør, der spiller en positiv rolle i verden og gør en forskel i reaktionen på enhver krise 22.Gennemsigtighed i EU og dets forbindelser med borgerne — Vi foreslår, at EU, navnlig i sine foranstaltninger på internationalt plan, herunder i handelsforhandlinger, forbedrer sin tilgængelighed for borgerne gennem bedre information, uddannelse, borgerdeltagelse og gennemsigtighed i sin indsats 23.EU som en stærk aktør på verdensscenen inden for fred og sikkerhed — Vi foreslår, at EU fortsætter med at handle for at fremme dialog og garantere fred og en regelbaseret international orden, idet det styrker multilateralismen og bygger videre på EU's mangeårige fredsinitiativer, som bidrog til, at det fik Nobelprisen i 2012, samtidig med at EU's fælles sikkerhed styrkes 24.EU som en stærk aktør på verdensscenen inden for opbygning af relationer — Vi foreslår, at EU i sine forbindelser med tredjelande optræder som stærk aktør på verdensscenen inden for opbygning af relationer

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Ramme for mobilitet i byer

‣Nye midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte

‣Initiativ for kulregioner under omstilling på Vestbalkan og i Ukraine

‣Støtteforanstaltninger til opbygning af Ukraines forsknings- og innovationsøkosystem

‣Dagsorden for Vestbalkan vedrørende innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport lanceret af EU's medlemsstaters og Vestbalkans økonomier

‣EU-strategi for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation, global FoI-tilgang, herunder associering med Horisont Europa for ligesindede partnere i hele verden

‣EU's strategi for det eksterne energisamarbejde i en verden i forandring

‣Strategi for Arktis

‣Strategi for Afrika

‣Global Gateway

‣EU's kønshandlingsplan III

‣Handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati

‣Meddelelse om anstændigt arbejde i hele verden, med særligt fokus på afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde

‣EU's standardiseringsstrategi

‣Strategisk kompas for sikkerhed og forsvar

‣Meddelelse om fælles indkøb af forsvarsmateriel

‣Økonomi- og investeringsplan for Vestbalkan

‣Grøn dagsorden for Vestbalkan

‣Partnerskab om retfærdig energiomstilling med Sydafrika

‣Grønt partnerskab mellem Marokko og EU

‣Økonomi- og investeringsplan for de sydlige nabolande

‣Grøn alliance med Japan

‣Fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne

‣Køreplaner for engagement med civilsamfundet i partnerlande

‣Strategisk genopbygningsplan — "RebuildUkraine"

‣Politikken for Det Østlige Partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem det Det Østlige Partnerskab

‣Analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet

‣Handlingsplan for solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine med henblik at lette Ukraines landbrugseksport og den bilaterale handel med EU

‣Henstilling om en fælles EU-værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvågning af økosystemet for halvledere

‣Handels- og teknologirådet mellem EU og USA

‣Handels- og teknologirådet mellem EU og Indien

‣Udvidelse af TEN-T-nettet til Ukraine

‣Aftaler om vejtransport med Ukraine/Moldova

‣Ny dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU, som fastlægger vejen frem for foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme på EU-plan ved bedre at foregribe, forhindre og reagere på terrortrusler

‣Værktøjskasse, som skal hjælpe med at afværge udenlandsk indblanding i forskning og innovation

‣Meddelelse om den globale tilgang til forskning og innovation

‣Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik

‣Genoptagelse af forhandlingerne om en handelsaftale med Indien

‣Digitalt partnerskab mellem EU og Japan

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣REPowerEU

‣Meddelelse om det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt og indgreb på elmarkedet

‣Forordningen om europæiske mikrochips, herunder en ændring af den fælles basisretsakt, hvorved der etableres europæiske partnerskaber

‣Forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

‣Forslag om en ny forordning om den generelle præferenceordning

‣Forslag om et instrument til bekæmpelse af tvang

‣Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

‣Tilføjelse af overtrædelse og unddragelse af EU's restriktive foranstaltninger til de kriminalitetsområder, som er fastsat i artikel 83, stk. 1, i TEUF

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om: 

‣Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustrielle kapacitet gennem fælles indkøb

‣Forordning om oprettelse af et fælles europæisk program for forsvarsinvesteringer

‣Europæisk lovgivning om kritiske råmaterialer

‣Nødinstrument for det indre marked med henblik på hurtigt at kunne reagere i fremtidige kriser og garantere cirkulation af varer og mennesker og adgang til livsvigtige forsyninger og tjenester til enhver tid

‣Bistand fra toldvæsenet i forbindelse med bekæmpelse af børnearbejde

‣Digitale partnerskaber som meddelt i strategien for den indopacifiske region

‣Handelsaftalers bidrag til bæredygtig udvikling — resultater af gennemgangen af handel og bæredygtig udvikling

‣Ratificering af nyligt indgåede handelsaftaler for at cementere vigtige partnerskaber

‣Handlingsplan for unge inden for rammerne af EU's optræden udadtil

‣Strategi for droner og ubemandede luftfartøjer

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Nye foranstaltninger til forbedring af EU's overordnede fødevaresikring

‣Modstandsdygtighed i forsyningskæden og gennemsigtighed for kritiske lægemidler, medicinsk udstyr og ingredienser.

5. VÆRDIER OG RETTIGHEDER, RETSSTATSPRINCIPPET OG SIKKERHED

Konferencen resulterede i seks brede forslag om værdier og rettigheder, retsstatsprincippet og sikkerhed 5 : 25.Retsstatsprincippet, demokratiske værdier og europæisk identitet — Systematisk opretholdelse af retsstatsprincippet i alle medlemsstater 26.Databeskyttelse — Garantere en mere beskyttende og borgerorienteret databehandlingspolitik 27.Medier, falske nyheder, desinformation, faktatjek, cybersikkerhed — Tackle desinformation ved yderligere at fremme mediernes uafhængighed og pluralisme og øge mediekendskabet 28.Medier, falske nyheder, desinformation, faktatjek, cybersikkerhed (a) — En stærkere rolle for EU i bekæmpelsen af cybersikkerhedstrusler 29.Bekæmpelse af forskelsbehandling, ligestilling og livskvalitet — Træffe foranstaltninger til at harmonisere levevilkårene i hele EU og forbedre EU-borgernes socioøkonomiske livskvalitet 30.Dyrs rettigheder, landbrug — Træffe afgørende foranstaltninger for at fremme og sikre et mere økologisk og klimaorienteret landbrug.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Årlig retsstatsrapport

‣Forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget

‣Informationsmateriale

oSociale medier og visuel kommunikation

oMobilvenlige websteder på europa-eu-domænet (herunder "Elev- og lærerhjørnet")

oWebstedet EUvsDisinfo

oPublikationer og data formidlet af Publikationskontoret

oKommissionens portal for audiovisuelle tjenester

oBørnevenlige udgaver af centrale politiske initiativer

‣Fortsat vejledning fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd

‣Strategi for EU's sikkerhedsunion

‣Styrket adfærdskodeks om desinformation

‣Nyt initiativ om bedre internet for børn

‣Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier, eventuelt med en platform

‣Vurdering af livskvalitet i rapporterne om det europæiske semester

‣Strategier for en Union med lige muligheder, som omhandler: ligestilling mellem kønnene, LGTBIQ-rettigheder, handicap, bekæmpelse af racisme og inklusion af romaer

‣EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Sæt af forslag om strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP)

‣Forordning om ændring af reglerne for kompensation og bistand til luftfartspassagerer og luftfartsselskabers erstatningsansvar

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Retsakt om mediefrihed

‣EU-handicapkortet

‣Styrke ligestillingsorganers rolle og uafhængighed

‣Lovgivningsforslag om anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Initiativ om foreninger og nonprofitorganisationer

‣Årlig konference om retsstatsprincippet for at inddrage borgere ud over interessenter

6. DIGITAL OMSTILLING

Konferencen resulterede i fem brede forslag om måder, hvorpå EU kan gribe mulighederne ved den digitale omstilling 6 : 31.Adgang til digital infrastruktur — Lige internetadgang er en grundlæggende ret for alle EU-borgere. Vi foreslår, at alle i Europa i praksis har adgang til internettet og digitale tjenester, og at EU's digitale infrastruktur gøres selvstændig 32.Digitale færdigheder der giver borgerne selvbestemmelse — Vi foreslår, at EU sikrer, at alle EU-borgere kan drage fordel af digitaliseringen ved at give dem de nødvendige digitale færdigheder og muligheder 33.Et sikkert og pålideligt digitalt samfund — cybersikkerhed og desinformation — Vi foreslår, at EU for at have et sikkert, modstandsdygtigt og pålideligt digitalt samfund bør drage omsorg for en effektiv og hurtig gennemførelse af eksisterende lovgivning og skal have flere beføjelser til at forbedre cybersikkerheden, bekæmpe ulovligt indhold og cyberkriminalitet, imødegå og overvinde cybertrusler fra ikkestatslige aktører og autoritære stater og tackle desinformation 34.Et sikkert og pålideligt digitalt samfund – databeskyttelse — Vi slår til lyd for den enkeltes datasuverænitet, bedre bevidsthed om og mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende databeskyttelsesregler for at forbedre den personlige kontrol med egne data og begrænse misbrug af data 35.Digital innovation for at styrke den sociale og bæredygtige økonomi — Vi foreslår, at EU fremmer digitaliseringsforanstaltninger, der styrker økonomien og det indre marked på en retfærdig og bæredygtig måde, øger den europæiske konkurrenceevne inden for teknologi og innovation, styrker det digitale indre marked for virksomheder af alle størrelser og gør Europa førende i verden inden for digital omstilling og menneskecentreret digitalisering.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Meddelelse om det digitale årti

‣En europæisk strategi for data

‣EU-strategien for cybersikkerhed

‣Mål for bredbåndsudrulning i landområder som del af fra jord til bord-strategien

‣Struktureret dialog om digital uddannelse og færdigheder

‣Platformen for digitale færdigheder og job

‣EU's programmeringsuge

‣Støtte til drøftelser blandt arbejdsmarkedets parter, herunder deres igangværende aktiviteter om telearbejde og retten til at være offline

‣Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed

‣Henstilling om 5G-cybersikkerhed

‣Henstillinger om individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser

‣Konnektivitetsværktøjskasse

‣Direktiv om opladere til elektronisk udstyr

‣Europæisk infrastruktur for blockchaintjenester

‣Datastyringsforordning

‣Forordning om digitale tjenester

‣Forordningen om digitale markeder

‣Wifi4EU-initiativet

‣Arbejdsprogram om 6G-forskning og innovation

‣Direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (revideret direktiv om cybersikkerhed (NIS 2))

‣Initiativer som den europæiske dekrypteringsplatform, Det Europæiske Innovationscenter for Indre Sikkerhed og det europæiske atlas over cybersikkerhed

‣Det europæiske dataområde for sprog, som skaber en sammenkoblet og konkurrencedygtig europæisk dataøkonomi for offentlig og privat genbrug af ressourcer

‣Revision af direktivet om webtilgængelighed

‣Revision af den koordinerede plan for kunstig intelligens

‣Meddelelse om en europæisk tilgang til kunstig intelligens

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Erklæring om digitale rettigheder og principper

‣Politikprogram: "Vejen mod det digitale årti"

‣Forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation (forordning om e-databeskyttelse)

‣Forslag om direktiv om styrkelse af kritiske enheders modstandsdygtighed — en ramme, som omfatter "alle farer", og som skal hjælpe medlemsstaternes kritiske enheder med at forebygge, modstå, dæmpe og komme sig oven på forstyrrende hændelser

‣Forordning om digital operationel modstandsdygtighed (DORA)

‣Forordning om kunstig intelligens

‣Forordning om europæisk digital identitet

‣Dataretsakt, som sikrer retfærdighed i fordelingen af værdien af data samt i adgangen til og brugen af data i EU i alle økonomiske sektorer

‣Forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet, en plan for et rumbaseret sikkert kommunikationssystem for EU

‣Henstilling om at oprette en fælles cyberenhed, som skal tackle det stigende antal alvorlige cyberhændelser, der berører offentlige tjenester, virksomheder og borgere i hele EU via avancerede og koordinerede reaktioner

‣Forordning og direktiv om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager

‣Forordning om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for fælles efterforskningshold

‣Forordning om digital informationsudveksling i grænseoverskridende terrorsager

‣Forordning om kryptoaktiver

‣Direktiv om intelligente transportsystemer

‣Forordning om det fælles europæiske luftrum

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Retsakt om cyberrobusthed

‣Revideret direktiv om nedbringelse af bredbåndsomkostningerne

‣Reviderede retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet

‣Henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder på uddannelser

‣Henstilling om de faktorer, der kan bidrage til digital uddannelse

‣Unionens holdning til ændring af det internationale radioreglement ved verdensradiokonferencen i 2023, hvilket skal bidrage til uhindret kommunikation i hele EU

‣Europæisk certificering af digitale færdigheder

‣Ansvar i forbindelse med kunstig intelligens

‣Kvalitetskontrol af EU's forbrugerret om digital retfærdighed

‣Revision af produktansvarsdirektivet

‣Forslag til en strategi for interoperabilitet mellem EU's regeringer

‣Handlingsplan for digitalisering af energisystemer og håndtering af digitale infrastrukturers energiforbrug

‣GreenData4All — ajourførte regler om geospatiale miljødata og adgang til miljøoplysninger

‣Initiativ om moms i den digitale tidsalder

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Styrke håndhævelsen af GDPR, herunder overvejelser om en administrativ procedure for anvendelsen af GDPR i grænseoverskridende sager, øget oplysning om databeskyttelsesregler og samtykke og forbedret information om, hvordan data bliver brugt

‣Videreudvikling af den europæiske digitale identitet, herunder fremme af grænseoverskridende transaktioner

‣Europæiske dataområder for mobilitet og turisme

‣En europæisk ramme for måling og vurdering af samt information om digitaliseringens miljøvirkninger for borgerne

‣Bedre håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesret

‣Alternative måder at bilægge tvister på forbrugerområdet

‣Initiativer om øget opbygning af digital samhørighed inden for de europæiske digitale innovationsknudepunkter

‣Videreudvikling af den flersproglige dimension i forbindelse med EU's digitale omstilling

‣Standardprogram om brugeres netikette og onlinerettigheder

‣Standardiserede aktiviteter om kunstig intelligens

‣Forberedende foranstaltning for EU-koordineret overvågning af mørkenettet

7.EUROPÆISK DEMOKRATI

Konference om Europas fremtid formulerede fem brede forslag om emnet europæisk demokrati 7 . Den opfordrede EU til at: 36.Borgeroplysning, deltagelse og ungdom — Øge borgernes deltagelse og unges inddragelse i demokratiet på EU-plan for at udvikle en "fuld medborgeroplevelse" for europæerne, sikre, at deres stemme også bliver hørt mellem valg, og at deltagelsen er effektiv. Derfor bør den mest hensigtsmæssige form for deltagelse overvejes for hvert emne 37.Borgeroplysning, deltagelse og ungdom (a) — Gøre Den Europæiske Union mere forståelig og tilgængelig og styrke en fælles europæisk identitet 38.Demokrati og valg — Styrke det europæiske demokrati ved at styrke dets grundlag, øge deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet, fremme en tværnational debat om europæiske spørgsmål og sikre en stærk forbindelse mellem borgerne og deres valgte repræsentanter 39.EU's beslutningsprocedure — Forbedre EU's beslutningsproces for at sikre EU's handleevne, samtidig med at der tages hensyn til alle medlemsstaters interesser og sikres en gennemsigtig og forståelig proces for borgerne 40.Nærhedsprincippet.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Handlingsplanen for europæisk demokrati

‣Rapport om unionsborgerskab 2020

‣Strategien for rettigheder for personer med handicap

‣Bedre måder at inddrage borgerne på gennem "Deltag i debatten"-portalen, det europæiske borgerinitiativ og andre former for borgerinddragelse

‣Meddelelse om bedre regulering efterfulgt af reviderede retningslinjer og en forbedret værktøjskasse

‣Henstilling om sikring af journalisters beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position

‣Medietjeneste (traditionelle og nye medier), som leverer faktuelle oplysninger om EU-initiativer og -tiltag til medier i Bruxelles og samtlige medlemsstater

‣Europa-Kommissionens repræsentationer

‣Netværk af Europe Direct-kontorer

‣Overordnede kommunikationskampagner med særligt fokus på at nå unge europæere

‣Kodeks for god forvaltningsskik

‣Europe Direct-kontaktcenter, som er til rådighed for EU-relaterede spørgsmål fra borgerne på 24 officielle EU-sprog og andre sprog som eksempelvis ukrainsk

‣Pilotprojektet "Lokalpolitikere opbygger Europa" sætter lokalpolitikere i stand til at kommunikere om EU

‣Forskningsprojekter om meningsfulde og etiske meddelelser

‣Borgerinddragelse i forskning som et princip i og en operationel målsætning for Horisont Europa-programmet

‣Kommissionens kompetencecenter for participativt og deliberativt demokrati, ledet af Det Fælles Forskningscenter

‣eTranslation, som skal lette kommunikationen på alle EU's officielle sprog

‣Handlingsplan for webtilgængelighed, som skal sikre, at alle onlineoplysninger, som Kommissionen offentliggør, er tilgængelige for personer med handicap

‣Programmet for menneskerettigheder og demokrati under et globalt Europa

‣Platform for børns deltagelse, som skal forbinde eksisterende mekanismer for børns deltagelse på lokalt, nationalt og europæisk niveau og inddrage børn i EU's beslutningstagning

‣Horisont Europa-programmet, innovativ forskning inden for demokrati og forvaltning (under klynge 2), og forskningsprojekter om effektive metoder for, hvordan borgere i en EU-kontekst kan debattere på flere niveauer, på flere sprog og på flere måder

‣Netværk for innovative løsninger for demokratiets fremtid

‣Pilotmodeller for målrettede drøftelser og fælles skabelsesprocesser for specifikke EU-politikker

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Forslag om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

‣Revision af forordningen om finansiering af europæiske politiske partier

‣Revision af Rådets direktiv om mobile EU-borgeres valgret ved valg til Europa-Parlamentet

‣Revision af Rådets direktiv om mobile EU-borgeres valgret ved kommunale valg

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Rapport om unionsborgerskab 2023

‣Afsætte tid og ressourcer til at organisere borgerpaneler med det mål at dykke dybere ned i en udvalgt række af vigtige emner og hjælpe med at udarbejde særligt vigtige initiativer samt modtage feedback forud for iværksættelsen af lovgivningsprocessen

‣Iværksætte mindre, målrettede deliberative processer eller fælles skabelses-/udformningsprocesser, hvor der fokuseres på specifikke politiske emner på mere omkostningseffektiv og rettidig vis

‣En sammenhængende og meningsfuld tilgang til at sikre, at unge engagerer sig i den politiske beslutningstagning, via systematisk deltagelse i borgerpaneler og i mindre, deliberative fælles skabelsesprocesser, og ved at lægge særlig vægt på den virkning, de påtænkte politikker kan få for den unge generation

‣Videreudvikling af "Deltag i debatten"-portalen, så den bliver et endnu mere tilgængeligt onlineknudepunkt, som samler alle oplysninger om mekanismer for borgerinddragelse i Kommissionens regi Platformen vil blive styrket ved at integrere debatelementerne fra konferencens platform og andre relevante borgerteknologiske funktioner, herunder deltagerorienterede arrangementer online

‣Yderligere styrkelse af interaktionen on- og offline og fremme borgernes engagement på lokalt plan

‣Integrering af borgerfokuseret information og kommunikation i hele den politiske beslutningsproces for at fremme aktivt borgerskab og demokratisk deltagelse, herunder forud for valget til Europa-Parlamentet, i en ånd, hvor EU-institutionerne, medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer og civilsamfundet bærer et fælles ansvar

‣Bruge tilgængeligt sprog i al offentlig kommunikation alt efter kommunikationskanal og -format, så den er rettet mod forskellige målgrupper

‣Udvikle et nyt system til indsendelse og håndtering af anmodninger om adgang til dokumenter, herunder en offentlig portal for borgerne

‣Yderligere udvikling af Europe Direct-centrene, så de bliver lokale EU-kontaktpunkter

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Hjælpe med at opbygge ny kapacitet blandt nationale, regionale og lokale aktører med henblik på lancering af en ny række decentraliserede borgerdialoger baseret på samtale

‣Udarbejde et europæisk charter for borgerdeltagelse målrettet alle, der deltager i eller organiserer borgerinddragelsesaktiviteter, som fremmer de generelle principper, der er afgørende for en succesfuld borgerdeltagelse

‣Gøre det europæiske borgerskab mere håndgribeligt for borgerne, herunder ved at styrke de rettigheder, der er knyttet hertil, og ved at udbrede pålidelig og let tilgængelig information herom

‣Promovering af undervisningsmateriale fra europæiske samarbejdsprojekter på Kommissionens "Elev- og lærerhjørne" og udvikling af nyt undervisningsmateriale, så det også omfatter vigtigheden af aktivt borgerskab og mediekendskab

‣Øge gennemsigtigheden af EU's beslutningstagning ved at gøre det muligt for borgernes observatører at følge beslutningsprocessen på tæt hold. Sådanne repræsentanter kan inviteres af de tre institutioner i fællesskab til at observere udvalgte interinstitutionelle beslutningsprocesser vedrørende emner af bred interesse og formidle udviklingen videre til borgere i Europa.

8. MIGRATION

Konferencen resulterede i fem brede forslag om migration 8 : 41.Regulær migration — Styrkelse af EU's rolle i forbindelse med lovlig migration 42.Irregulær migration — Styrke EU's rolle i bekæmpelsen af alle former for irregulær migration og styrke beskyttelsen af Den Europæiske Unions ydre grænser, samtidig med at menneskerettighederne respekteres 43.Irregulær migration (bis) — Anvende fælles regler på ensartet vis i alle medlemsstater for den første modtagelse af migranter 44.Asyl, integration — Styrke EU's rolle og reformere det europæiske asylsystem på grundlag af principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling 45.Asyl, integration (bis) — Forbedre integrationspolitikkerne i alle medlemsstater.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Forordninger om samhørighedsaktion for flygtninge i Europa

‣Anvendelse af direktivet om midlertidig beskyttelse for at hjælpe personer, som flygter fra den russiske krig mod Ukraine

‣Direktivet om det blå EU-kort om tredjelandsstatsborgeres indrejse til og ophold i Den Europæiske Union med henblik på beskæftigelse af en højt kvalificerede arbejdstagere

‣Forordning om den europæiske grænse- og kystvagt

‣Omfattende og gensidigt gavnlige partnerskaber med vigtige oprindelses- og transitlande under den europæiske pagt om indvandring og asyl

‣Fornyet handlingsplan om bekæmpelse af smugling af migranter

‣Ny dagsorden for Middelhavsområdet

‣Forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur

‣Handlingsplan for integration og inklusion 2021-2027

‣Strategi for Schengens fremtid

‣EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration

‣Meddelelse om tiltrækning af færdigheder og talent til Den Europæiske Union

opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og/eller Rådet til straks at vedtage:

‣Ny pagt om migration og asyl

‣Pakke vedrørende færdigheder og talent — direktivet om fastboende udlændinge og direktivet om en kombineret tilladelse

‣Schengengrænsekodeksen

‣Forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet

‣Ændret forordning om asylprocedurer

‣Omarbejdning af direktivet om modtagelsesforhold

‣Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring

‣Forordning om foranstaltninger over for transportvirksomheder, der letter eller deltager i menneskehandel eller smugling af migranter

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣EU-dækkende oplysningskampagne om migration

‣Flerårig kommunikationskampagne, hvis formål er at øge synligheden af EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Håndtering af beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, som afspejler den geopolitiske kontekst

‣Evaluering af lovgivningen om bekæmpelse af menneskehandel og om nødvendigt fremsættelse af forslag

‣Intensiveret arbejde om første modtagelse

9. UDDANNELSE, KULTUR, UNGDOM OG SPORT

Konferencen resulterede i fire brede forslag om uddannelse, kultur, ungdom og sport 9 : 46.Uddannelse — EU og dets medlemsstater bør bestræbe sig på senest i 2025 at etablere et inkluderende europæisk uddannelsesområde, hvor alle borgere har lige adgang til kvalitetsuddannelse og livslang læring, herunder borgere i landdistrikter og fjerntliggende områder 47.Europæiske ungdomsspørgsmål — EU og medlemsstaterne skal fokusere på de unges specifikke behov på tværs af alle relevante politikområder, herunder Den Europæiske Unions regionalpolitik, med henblik på at give dem de bedst mulige betingelser for at studere og arbejde og for at starte et selvstændigt liv, samtidig med at de inddrages i det demokratiske liv og beslutningsprocesserne, herunder på europæisk plan. Ungdomsorganisationer spiller en afgørende rolle. 48.Kultur og udvekslinger — For at fremme en udvekslingskultur og en europæisk identitet og europæisk mangfoldighed på tværs af forskellige områder bør medlemsstaterne med støtte fra Den Europæiske Union fremme europæiske udvekslinger på forskellige områder, fremme flersprogethed, skabe muligheder for at dele europæiske kulturer, beskytte den europæiske kulturarv og europæisk kultur og tage skridt til at sikre, at kulturarbejdere er tilstrækkeligt beskyttet på EU-plan 49.Sport — Sport er afgørende for vores samfund – for at forsvare vores værdier, sikre en sund livsstil og sund aldring, fremme en udvekslingskultur og fejre den europæiske kulturarvs mangfoldighed.

For at skabe resultater ud fra konferencens forslag

har Kommissionen allerede fremsat:

‣Meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025

‣Europæisk strategi for universiteter

‣Henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse, hvor der fastsættes tiltag, som skal fremme grænseoverskridende studier og samarbejde inden midten af 2024, eksempelvis fælles grader på grundlag af fælles skabte europæiske kriterier

‣Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027

‣Henstilling om erhvervsrettet uddannelse

‣Portalen for det europæiske uddannelsesområde med henblik på opbygning af mere modstandsdygtige og inklusive uddannelsessystemer

‣Henstilling om mikroeksamensbeviser

‣Foranstaltninger, som skal øge synergierne mellem EURES og Europass, øge antallet af medlemmer/partnere i EURES, fuldstændig udveksling af CV'er og ubesatte stillinger og automatisk matching

‣Udvekslinger mellem lærere (eTwinning, School Education Gateway, den europæiske skoleuddannelsesplatform)

‣Education for Climate Coalition

‣Henstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet

‣Det europæiske ungdomsår 2022

‣Henstilling om frivilligt arbejde, som skal fremme tværnationalt frivilligt arbejde for unge under Det Europæiske Solidaritetskorps

‣EU's strategi for børns rettigheder

‣Evaluering af henstillingen om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

‣Årlig europæisk idrætsuge og kampagnerne BeActive og BeInclusive

‣HealthyLifestyle4All-kampagnen, der stiler mod at knytte sport og aktiv livsstil sammen med sundheds- og fødevarepolitik og andre politikker og mobilisere offentlige myndigheder og sportssektoren til at tilslutte sig initiativet via egne løfter

‣Henstilling om et fælles europæisk dataområde for kulturarv

‣Peerlæringsordning om kulturarv for byer og regioner

‣Struktureret dialog om "Voices of Culture" med kultursektoren

‣Henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling

‣Etablering af ekspertgruppe om trivsel i skolen

har Kommissionen til hensigt at fremlægge forslag om:

‣Henstilling om veje til en vellykket skolegang, hvor der fokuseres på at støtte skoleelever, som har vanskeligt ved at tilegne sig grundlæggende færdigheder, på studentereksamen og på at nedbringe antallet af unge, som forlader skolen for tidligt

‣Revision af den europæiske skolemælk- og frugtordning

‣Oplysningskampagne om studier inden for videnskabelige fag

‣Flerårig kommunikationskampagne for at øge kendskabet til EURES

‣Ajourføring af rammen for læringsmobilitet

vil Kommissionen overveje nye indsatsområder såsom:

‣Yderligere forbedret informationsplatform til udveksling og samling af uddannelsesrelaterede oplysninger.

(1)

 De seks forslag omfatter i alt 57 specifikke foranstaltninger.

(2)

De fire forslag omfatter i alt 24 specifikke foranstaltninger.

(3)

De seks forslag omfatter i alt 61 specifikke foranstaltninger.

(4)

De otte forslag omfatter i alt 42 specifikke foranstaltninger.

(5)

De seks forslag omfatter i alt 24 specifikke foranstaltninger.

(6)

De fem forslag omfatter i alt 40 specifikke foranstaltninger.

(7)

De fem forslag omfatter i alt 35 specifikke foranstaltninger.

(8)

De fem forslag omfatter i alt 16 specifikke foranstaltninger.

(9)

De fire forslag omfatter i alt 24 specifikke foranstaltninger.