EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.7.2022

COM(2022) 360 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

"Spar på gassen til en sikker vinter"

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

"Spar på gassen til en sikker vinter"

Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine har skabt ubalance på energimarkederne og udløst prisvolatilitet og energiusikkerhed i hele verden, med særlig indvirkning på EU og dets umiddelbare nabolande.

Den 18. maj 2022 fremlagde Kommissionen REPowerEU-planen, som har til formål at bringe vores afhængighed af russisk gas til ophør så hurtigt som muligt. Samtidig med at Europa fortsætter disse foranstaltninger og fortsat er fuldt engageret i målene for den europæiske grønne pagt, er det nødvendigt, at Europa fremskynder forberedelserne til imødegåelse af de umiddelbare virkninger, som potentielle yderligere afbrydelser — herunder en fuldstændig afbrydelse — af de russiske gasforsyninger kan medføre. Det Europæiske Råd har i sine konklusioner af 31. maj og 23. juni 2022 anmodet om, at denne forberedelse gennemføres hurtigst muligt, så der bliver mulighed for en tættere koordinering med og mellem medlemsstaterne. 

I tilfælde af yderligere afbrydelser af forsyningen eller en fuldstændig afbrydelse er Europa nødt til at være klar. I en ånd af europæisk solidaritet og samarbejde er EU nødt til at sikre, at gassen strømmer der, hvor behovet er størst, for at beskytte både vores hjemlige kunder og vores arbejdspladser og økonomien som helhed. 

Derfor har EU forberedt sig på en sådan forstyrrelse i de seneste måneder. Navnlig har Kommissionen, inden for rammerne af EU's energiplatform, og medlemsstaterne arbejdet sammen med alternative gasleverandører for at sikre forsyningerne. Ved at bygge videre på forslag fra den europæiske grønne pagt skal REPowerEU fremskynde både indførelsen af vedvarende energi i hele EU og investeringer i energieffektivitet. Kommissionen og medlemsstaterne har foretaget en dybdegående beredskabsundersøgelse. EU's medlovgivere har vedtaget en EU-forordning om oplagring for at indføre et lovkrav om opfyldning af lagrene forud for vinteren.

Kommissionen har arbejdet ihærdigt på at sikre yderligere alternative forsyninger og gør det fortsat. Denne meddelelse supplerer denne tilgang ved at fokusere på efterspørgselssiden. Den gennemgår den nuværende situation og de skridt, der allerede er taget, og skitserer de værktøjer, som EU har til rådighed til at reagere. Den foreslår derefter yderligere tiltag med henblik på en koordineret reduktion af efterspørgslen og en optrapning af EU's fælles indsats på udbudsområdet. Dette er afgørende for at minimere risikoen for og omkostningerne ved afbrydelser senere på året og sikre den nødvendige adgang til gas for europæiske forbrugere og industrier fremover ved at udnytte EU's samlede indflydelse.  

Med henblik herpå foreslås der i meddelelsen en ny europæisk plan for reduktion af efterspørgslen efter gas, der bygger på bedste praksis fra hele Unionen, ledsaget af en rådsforordning, der indeholder en øjeblikkelig henstilling om en frivillig reduktion af efterspørgslen efter gas på 15 % i alle medlemsstater over minimum de næste 8 måneder, og som indfører en proces, der kan udløse et bindende mål for reduktion af efterspørgslen, hvis det bliver nødvendigt, på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de kommende uger eller måneder.

Gas, der erstattes af andre brændstoffer og energi, der spares af alle forbrugere i løbet af denne sommer, er energi, der vil hjælpe os gennem vinteren. En fælles indsats nu er mindre forstyrrende og omkostningskrævende, og det fremmer solidariteten og undgår behovet for uplanlagte og ukoordinerede tiltag senere i en mulig krisesituation, hvor gasreserverne er lave. Vi vil også hurtigt bevæge os i retning af koordinerede og i sidste ende fælles indkøb af gas samt i fremtiden vedvarende brint for at sikre fremtidige energibehov med alternative forsyninger. I sidste ende vil gennemførelsen af denne plan for reduktion af gasefterspørgslen skabe betingelserne for en hurtigere og fuldstændig udfasning af den russiske gasimport i overensstemmelse med RepowerEU's mål og styrke EU's energisikkerhed og -autonomi.

1.    Forberedelse til vinteren

Hvad er situationen i dag? 

Efterspørgslen efter gas udgør 24 % af det samlede indenlandske bruttoenergiforbrug i Europa. Rusland har i mange år været EU's største gasleverandør. Sidste år var EU afhængig af Rusland for mere end 40 % af sine gasforsyninger og dermed for ca. 10 % af sit samlede energibehov. 

Siden sidste år er de russiske gasforsyninger til EU faldet markant i et bevidst forsøg på at bruge energi som et våben. Samlet set lå gasstrømmene fra Rusland til EU i juni 2022 på mindre end 30 % af gennemsnittet for 2016-2021. EU har været udsat for en række pludselige, ubegrundede og ensidige aktioner fra Ruslands side med henblik på at reducere eller standse leverancerne til europæiske kunder, hvilket har forstyrret den økonomiske aktivitet og drevet priserne i vejret. Strømmene af gas i rørledninger fra Rusland gennem Belarus er stoppet, og de er faldet støt gennem Ukraine. Leverancerne til de baltiske lande, til Polen, til Bulgarien og til Finland er også ophørt. Leverancerne til flere lande, herunder Polen, Tyskland, Østrig, Danmark, Slovakiet, Nederlandene og Italien, er blevet reduceret. Siden midten af juni 2022 er strømmene gennem Nord Stream 1, en af de største importruter til EU, blevet reduceret med 60 %.

(Figur: Gasforsyning fra Rusland i 2022 sammenlignet med tidligere år.) 

Denne række af forsyningsreduktioner har ført til historisk høje og svingende energipriser, hvilket har bidraget til inflationen og øget risikoen for en økonomisk afmatning i Europa samt betydelige negative virkninger for beskæftigelsen og fordelingsmæssige virkninger. Disse vil sandsynligvis udløse en stigning i energifattigdom og risikerer også at forværre ulighederne mellem medlemsstaterne og regionerne.

Der er ingen grund til at tro, at dette adfærdsmønster, der skaber forsyningsusikkerhed, og de deraf følgende kraftigt stigende priser vil ændre sig. En række signaler peger snarere på en sandsynlig forringelse af udsigterne for gasforsyningen.

I forventning om en sådan risiko er EU allerede begyndt at forberede sig på en langvarig og muligvis fuldstændig afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland på et hvilket som helst tidspunkt. Sikring af alternative gasforsyninger og erstatning af naturgas med ren energi, når det er muligt, og med andre energikilder, når det er nødvendigt, er væsentlige elementer i REPowerEU-planen, som medlemsstaterne og navnlig EU's energiplatform har tilsluttet sig.

Som et grundlæggende princip i vores Union skal solidaritet være grundlaget for EU's beredskab. Desuden er medlemsstaterne alle indbyrdes forbundet gennem det indre marked, hvilket fremmer økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og investeringer. For at en sådan solidaritet kan fungere, bør alle aktører bestræbe sig på at træffe alle de foranstaltninger, de har til rådighed, for at forhindre virkningerne af en eventuel fuldstændig russisk gasafbrydelse.

På grund af denne gensidige afhængighed vil en fuldbyrdet krise få betydelige negative virkninger i hver enkelt medlemsstat, enten direkte eller indirekte. Selv om nogle medlemsstater er mere sårbare over for de direkte virkninger af en betydelig eller fuldstændig afbrydelse af de russiske forsyninger, vil det få alvorlige følgevirkninger for andre økonomier at lade disse lande stå alene med disse virkninger. En stærk økonomisk tilbagegang i en hvilken som helst medlemsstat vil have en direkte negativ økonomisk indvirkning på medlemsstatens naboer og andre eksportpartnere. Dette kræver øjeblikkelige skridt for at foregribe yderligere disruptive tiltag og styrke EU's modstandsdygtighed.

Denne meddelelse, herunder den europæiske plan for reduktion af gasefterspørgslen i bilaget, fokuserer på de nødvendige tiltag på efterspørgselssiden med udgangspunkt i RePowerEU og EU's energibesparelsesplan. Disse foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen supplerer det igangværende arbejde med at sikre alternative forsyninger som fastsat i EU's eksterne energistrategi og fremskynde omstillingen til ren energi. De bør straks iværksættes af medlemsstaterne i tæt indbyrdes samarbejde for i væsentlig grad at mindske risikoen for en uforholdsmæssig stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel næste vinter og videre frem. Denne fremgangsmåde kan i væsentlig grad mindske de risici, der er forbundet med gasmangel, herunder for industrier, der er afgørende for forsyningskæderne i EU, for beskæftigelse og vækst, for den overordnede konkurrenceevne og for den europæiske økonomi.

Det ledsagende forslag til forordning, der skal danne grundlag for denne reduktion af efterspørgslen, er nærmere beskrevet i afsnit 3 i denne meddelelse.

En stærk og troværdig EU-koordineret indsats vil skabe større sikkerhed i en ustabil markedssituation, øge EU's modstandsdygtighed og begrænse udbudsdrevne indvirkninger på priserne. Det vil bidrage til at fylde flere lagre op før vinteren, hvor der er kapacitet til rådighed. Ensidige tiltag fra medlemsstaternes side vil ikke være optimale for EU som helhed og dermed heller ikke for de enkelte medlemsstater. EU-koordinerede tiltag kan bidrage til at bevare velfungerende industrielle forsyningskæder og det indre markeds integritet i tilfælde af store forsyningschok.

 

Hvilke redskaber har EU allerede til rådighed, og hvilke foranstaltninger er der truffet før den nuværende krise? 

For det første har EU en stærk ramme på plads for at opnå klimaneutralitet i 2050 og reducere emissionerne med mindst 55 % i 2030. Omstillingen til ren energi og forsyningssikkerheden går hånd i hånd. Den europæiske grønne pagt og Fit for 55-pakken styrker EU's forsyningssikkerhed ved gradvist at gøre os uafhængige af fossile brændsler og ved at reducere EU's samlede energiforbrug gennem energieffektivitet.

For det andet har EU udviklet en lovgivningsmæssig ramme til at håndtere visse situationer vedrørende forsyningssikkerhed på grundlag af erfaringerne fra tidligere energikriser og på grundlag af de foranstaltninger, vi har truffet efter indlemmelsen af Krim og Sevastopol i Den Russiske Føderation i 2014.

I henhold til forordningen om gasforsyningssikkerhed 1 skal medlemsstaterne have nationale forebyggende handlingsplaner og nødplaner baseret på fælles risikovurderinger foretaget af regionale grupper, der er organiseret langs forsyningsruterne. Der er defineret tre nationale kriseniveauer: Tidlig varsling, alarmsituation og nødsituation. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe på hvert af disse niveauer, er defineret i de nationale nødplaner for gasforsyningssikkerheden. Det overordnede princip er, at restriktioner, rationering og begrænsninger i gasstrømmen anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder — såsom muligheder for at skifte til alternative brændstoffer — er udtømt.   

Kommissionen kan erklære en nødsituation på EU-plan eller en regional nødsituation for et specifikt berørt geografisk område efter anmodning fra en eller flere medlemsstater. I sådanne tilfælde koordinerer Kommissionen de berørte medlemsstaters foranstaltninger og kan fungere som mægler, hvis der indføres foranstaltninger, der uretmæssigt kan begrænse gasstrømmen til andre medlemsstater og tredjelande, såsom medlemmer af Energifællesskabet. Dette bidrager til at sikre, at der strømmer gas til de lande og kunder, der er hårdest ramt i en nødsituation.

Forordningen om gasforsyningssikkerhed omfatter også en solidaritetsmekanisme, der garanterer forsyningen til "beskyttede kunder", der defineres som husstande, fjernvarmeforsyninger, der ikke kan skifte til andre brændstoffer, og visse vigtige sociale tjenester som f.eks. sundhedsvæsenet. I en alvorlig nødsituation, hvor forsyningen af beskyttede kunder ikke længere kan garanteres i en medlemsstat, har direkte forbundne medlemsstater pligt til at udvise solidaritet og levere gas til de steder, hvor behovet er størst, selv om dette indebærer en begrænsning af forsyningen til deres ikke-beskyttede kunder. Dette er underlagt en hurtig og rimelig kompensation inden for rammerne af bilaterale tekniske, juridiske og finansielle ordninger, som medlemsstaterne skal nå til enighed om på forhånd.

En europæisk gaskoordinationsgruppe, en ekspertgruppe med Kommissionen som formand og sammensat af eksperter fra medlemsstaterne, de relevante europæiske sammenslutninger samt Energifællesskabets sekretariat overvåger nøje EU's forsyningssikkerhed og koordinerer indsatsen efter behov. Gruppen har været afgørende for forvaltningen af forsyningssikkerhedssituationen siden begyndelsen af krigen mod Ukraine, navnlig ved at udveksle oplysninger og hjælpe med at koordinere medlemsstaternes indsats i forbindelse med erklæringer om tidlig varsling og alarmsituationer 2 . 

Den ramme, der er beskrevet ovenfor, passer imidlertid ikke fuldt ud til den nuværende krise, da den har til formål at håndtere kortsigtede forstyrrelser i forbindelse med bestemte dele af infrastrukturen eller ekstreme vejrforhold på kort sigt snarere end langsigtede afbrydelser af forsyningen fra en større leverandør, der påvirker flere ruter på samme tid. Dette er grunden til, at denne forvaltningsramme skal tilpasses og også indtager en fremtrædende plads i de europæiske og nationale industriministeriers perspektiv.

For det tredje har EU i stigende grad udviklet et net af energisammenkoblinger og et indre energimarked, der kan bringe gas og elektricitet til de steder, hvor der er behov. Denne aktive politik har bidraget til at diversificere gasforsyningerne og lige så vigtigt gasruterne takket være investeringer i grænseoverskridende gasinfrastruktur, projekter med omvendt gasstrøm såsom kapaciteten til tilbagegående strømme på Yamal-rørledningen mellem Tyskland og Polen og LNG-terminaler i Østersø-, Central- og Sydøsteuropa og den sydøsteuropæiske region. Mange projekter af fælles interesse inden for rammerne af det transeuropæiske energinet har modtaget finansiel støtte fra EU gennem Connecting Europe-faciliteten og samhørighedspolitikken.

Ovennævnte udvikling har forbedret eller vil forbedre EU's forsyningssikkerhedssituation betydeligt og muliggøre en effektiv diversificering af leverandører og ruter. Alle de enkelte medlemsstater, herunder de historisk set mest udsatte lande såsom Bulgarien og Finland, har ophørt med at være afhængige af russisk gasimport som den eneste kilde.

Hvad har EU gjort for at garantere forsyningssikkerheden siden Ruslands invasion af Ukraine?

 

Efter den russiske invasion af Ukraine har EU fastsat RepowerEU-planen med henblik på at bringe EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer til ophør så hurtigt som muligt. For at opnå dette indeholder REPowerEU-planen foranstaltninger vedrørende diversificering af energileverandører, energibesparelser og energieffektivitet og forslag til en fremskyndet udrulning af ren energi til erstatning af fossile brændstoffer i boliger, industri og elproduktion, navnlig i form af vedvarende elektricitet og brint. Desuden har medlemsstaterne og de lokale myndigheder 4 gode forudsætninger for at fremme energibesparelsesforanstaltninger, der er tilpasset de lokale forhold.

I henhold til REPowerEU-planen har EU truffet foranstaltninger til at styrke sin forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed ved at tage fat på både udbuds- og efterspørgselssiden. Navnlig: 

·Der blev foreslået ny EU-lovgivning i marts 2022 for at sikre opfyldning af EU's underjordiske lagre til den kommende vinter, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i maj og trådte i kraft den 1. juli 5 . Gaslagrene var foruroligende lave i løbet af sidste vinter — 10 procentpoint lavere end i 2016-2018 — men trods et fald i importen fra Rusland og høje priser, som mindsker incitamentet til oplagring, er niveauerne nu igen på linje med det historiske gennemsnit — på nuværende tidspunkt over 64 %, hvilket svarer til 46 dages vinterforbrug.

·I første halvår af 2022 har Kommissionen foretaget en dybdegående undersøgelse af alle de nationale nødplaner for gasforsyningssikkerhed, som giver medlemsstaterne mulighed for at styrke deres beredskab over for eventuelle omfattende afbrydelser. Kommissionen har også foretaget en grundig overvågning af forsyningssikkerhedssituationen og risikovurderingen, både med hensyn til gas og elektricitet, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, ENTSOG og ENTSOE — den europæiske sammenslutning af transmissionssystemoperatører for gas og elektricitet.

·Kommissionen har oprettet EU's energiplatform for at samle energiefterspørgslen på regionalt plan og lette frivillige fælles indkøb, sikre den bedst mulige udnyttelse af infrastrukturen, således at gassen når ud til de steder, hvor der er størst behov, og skabe forbindelser med internationale forsyningspartnere såsom USA 6 , Norge, Aserbajdsjan, Qatar, Egypten, Israel, Algeriet og mange andre. Outreachaktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med EU's eksterne energistrategi 7 . Takket være disse foranstaltninger har EU modtaget hidtil usete mængder LNG siden årets begyndelse og yderligere rørledningsgas for at kompensere for tab af russisk gas — se boksen nedenfor.

·Kommissionen har oprettet fem regionale grupper af medlemsstater inden for rammerne af EU's energiplatform med henblik på at erstatte de russiske gasforsyninger og forbedre forsyningssikkerheden i hver region, f.eks. ved at udarbejde handlingsplaner for hurtig gennemførelse — hvilket er blevet gennemført med stor succes i den regionale gruppe for Sydøsteuropa. Disse grupper supplerer arbejdet i eksisterende regionale grupper på højt plan, der fokuserer på at fremskynde vigtige energisammenkoblinger og projekter vedrørende vedvarende energi og vigtige reformer af energimarkedet, f.eks. CESEC-gruppen på højt plan i Central- og Sydøsteuropa.

·Kommissionen har samarbejdet med eksperter fra industrien for at identificere potentialet for brændselsomlægning og frivillig reduktion af efterspørgslen og vurdere de mulige følgevirkninger af ukoordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas fra industrielle brugere.

De foranstaltninger, der er truffet siden februar, herunder dem, der søger at styrke EU's rammer for forsyningssikkerhed, har til formål at sikre en gradvis fuldstændig udfasning af russisk gas så hurtigt som muligt.  

De seneste afbrydelser af gasforsyningen fra Rusland tyder imidlertid på, at der er en betydelig risiko for, at et fuldstændigt og pludseligt ensidigt stop for russiske gasleverancer kan blive en realitet allerede i år. EU er nødt til at være forberedt på dette scenario og træffe yderligere foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til den udfordring, dette indebærer. En velordnet reduktion af gasforbruget nu vil mindske de fremtidige omkostninger for samfundet. Det er nødvendigt at bevæge sig i retning af fælles indkøb under energiplatformen for at opnå en stærkere koordinering på både efterspørgsels- og udbudssiden, og Kommissionen vil fremskynde sit arbejde med at gøre platformen operationel indtil årets udgang. Sideløbende hermed kan fælles indkøb af gas f.eks. give mindre gasselskaber en stærkere rolle og muliggøre en bedre udnyttelse af den samlede købekraft for EU, som er verdens største importør af naturgas, herunder på regionalt plan, og forbedre vores energimodstandsdygtighed og energisikkerhed på længere sigt.

Hvad kan man forvente?

Uanset de gode fremskridt, der hidtil er gjort med at fylde lagrene op, viser simuleringer foretaget af Kommissionen og ENTSOG, at i tilfælde af en fuldstændig afbrydelse fra juli frem til vinteren 2023 vil man ikke nå det mål på 80 % opfyldning af lagrene for november, der er fastsat i EU's nye forordning om oplagring. Simuleringerne viser, at lagerbeholdningen kan være så lav som 65-71 % ved starten af fyringssæsonen.

Det er vigtigt at agere hurtigt og beslutsomt nu. Uden en meningsfuld substitutionsindsats og en reduktion af efterspørgslen i de kommende uger vil en alvorlig afbrydelse af gassen i vinteren 2022/2023 have betydelige konsekvenser for den europæiske økonomi og de europæiske arbejdsmarkeder, og den vil påvirke alle medlemsstater direkte eller indirekte 8 .

Handling nu vil reducere omkostningerne ved en pludselig forsyningsafbrydelse. 

Det vil være betydeligt billigere at maksimere substitutionspotentialet og begynde at reducere efterspørgslen efter naturgas nu og med en moderat mængde takket være et længere tidsforløb end at skulle reducere efterspørgslen drastisk og pludseligt i spidsforbrugsperioden (dvs. om vinteren) uden passende forberedelse. Ved at foregribe en reduktion af efterspørgslen kan netoperatørerne optimere nettets kapacitet, transportere mere gas fra vest til øst rettidigt og fylde mere på lager, hvor der er kapacitet til rådighed, med henblik på næste vinter og vinteren 2023/2024. En sådan forventet, distribueret reduktion af efterspørgslen ville samlet set eliminere eller reducere en eventuel mangelsituation i vinterperioden med mere end halvdelen. En foregribelse af reduktionen nu vil muliggøre målrettede incitamenter for de industrier, der har potentiale til at reducere deres forbrug, f.eks. ved at gå over til vedvarende brændstoffer eller under alle omstændigheder, hvor det er muligt, til brændstoffer med det lavest mulige emissionsindhold, med forbehold af energieffektivitetsindsatsen og for at undgå langsigtede fastlåsningsvirkninger.

Med hensyn til de samlede makroøkonomiske konsekvenser af en eventuel større forstyrrelse vil en solidaritetsbaseret EU-koordineret reaktion inden vinteren begrænse den negative indvirkning på BNP og beskæftigelsen. 

Med udgangspunkt i de behov, der er identificeret i ENTSOG-scenarierne, og en hurtig indsats for at reducere efterspørgslen vil en afbrydelse fra Ruslands side i tilfælde af en gennemsnitlig vinter kunne reducere BNP med mindst 0,4 % i gennemsnit for EU som helhed og med 0,6 % i et scenarie med en kold vinter. 

Hvis man venter med at gribe ind, indtil der sker en fuldstændig forsyningsafbrydelse, vil omkostningerne imidlertid stige med mindst en tredjedel, delvis på grund af den mistede mulighed for koordinering og lettere tilpasning, hvilket bidrager yderligere til denne stigning. Hvis man venter med at gribe ind i tilfælde af en gennemsnitlig vinter, vil det have en indvirkning på mellem 0,6 og 1 % af BNP.

I tilfælde af en kold vinter vil disse omkostninger stige yderligere. Omkostningerne ved at forsinke indsatsen i et koldt vintermiljø vil i høj grad mangedoble omkostningerne for EU, med en indvirkning på BNP på mellem 0,9-1,5 % i gennemsnit, og navnlig for de mest berørte medlemsstater.

For at undgå gasmangel i de kommende måneder er den samlede anbefalede reduktion af gasefterspørgslen fra 1. august til 31. marts 2023 på 15 % 9 .

2.    En plan for reduktion af efterspørgslen efter gas, samtidig med at kritiske kunder prioriteres

Den europæiske plan for reduktion af efterspørgslen efter gas

Den efterspørgselsreduktion på 15 %, der er beskrevet ovenfor, kan opnås ved at handle nu, gennemføre energibesparelsesplanen 10 og træffe yderligere gasbesparende foranstaltninger i ikke-beskyttede sektorer ved hjælp af god praksis og intelligente prioriteringskriterier, der er fastlagt i den vedlagte europæiske plan for reduktion af efterspørgslen efter gas. Planen fastsætter principperne og kriterierne for en koordineret reduktion af efterspørgslen med henblik på ikke blot at beskytte gasforsyningen til husholdninger og vigtige brugere såsom hospitaler, men også at levere vigtige produkter og tjenester til økonomien, industrier, der er afgørende for EU's forsyningskæder og konkurrenceevne. Den bygger på de eksisterende nationale beredskabsplaner, eksisterende bedste praksis og målrettede høringer af industrien.

Styring af efterspørgslen bør først og fremmest målrettes mod de sektorer, der har bedre substitutionsmuligheder, og en bedre fordeling af byrden på tværs af økonomien, samtidig med at BNP og beskæftigelsen beskyttes. Der ville være færre risici for flaskehalse i de efterfølgende produktionsled samt inflationspres, og det ville give en mere effektiv beskyttelse mod andre risici (f.eks. hård vinter).

De centrale principper i planen: substitution, solidaritet og besparelser

Substitution: Koordinerede besparelser i gasefterspørgslen ved at støtte substitutionsmuligheder

Alle bestræbelser på tværs af medlemsstaterne inden for elproduktion, industri og husholdninger bør først og fremmest fokusere på substitutionsmuligheder, der gør det muligt at skifte væk fra brugen af naturgas, samtidig med at der altid tages hensyn til de kompromiser, som sådanne valg kan indebære, f.eks. ved (gen)indførelse af eksempelvis kul i energimikset, selv på midlertidig basis. Prioriteten er en omstilling til rene energikilder, når det er teknisk muligt, på en rettidig og omkostningseffektiv måde. Diversificeringsbestræbelserne bør også fortsætte ved at fremskynde færdiggørelsen af strengt nødvendige LNG-terminaler eller andre gasinfrastrukturer, navnlig sammenkoblinger, kombineret med EU's bestræbelser på at diversificere forsyningen af LNG under EU's energiplatform.

Mulighederne for at erstatte naturgas med mere kulstofintensive kilder såsom diesel eller kul vil også skulle anvendes midlertidigt med de nødvendige miljøbeskyttelsesklausuler, hvor der ikke er mulighed for andre, renere løsninger. Med henblik herpå kan tidsbegrænsede muligheder for brændstofskift støttes på EU- og medlemsstatsniveau.  

Solidaritet: Foregribe og afbøde risiciene i forbindelse med en fuldstændig russisk gasafbrydelse 

Chokvirkninger på gasforsyningen påvirker medlemsstaterne og regionerne forskelligt. For at imødegå sådanne konsekvenser skal EU handle i fuld solidaritet på tværs af medlemsstaterne og på tværs af forskellige brugere af naturgas. Selv om medlemsstaterne vil blive berørt forskelligt, vil en kollektiv indsats mindske alvoren af konsekvenserne for de mest berørte medlemsstater, og alle medlemsstater vil så drage fordel af en fælles indsats. Kommissionen vil derfor fortsat være årvågen med hensyn til at beskytte det indre marked og navnlig forhindre eventuelle begrænsninger af samhandelen mellem medlemsstaterne, og den vil arbejde på at sikre, at der ikke sker forstyrrelser af særligt vigtige økonomiske aktiviteter og kritiske sociale tjenester. Hvis situationen fører til en situation, hvor der skal overvejes nedskæringsforanstaltninger, bør det ske i sammenhæng og koordinering mellem medlemsstaterne og under behørig hensyntagen for at afbøde indvirkningen på beskæftigelsen og indkomsterne.

For at en sådan solidaritet kan fungere i praksis, skal alle medlemsstater og alle sociale og økonomiske aktører gøre alt, hvad de kan, for at forberede sig og allerede nu erstatte eller reducere efterspørgslen efter gas, hvor det er muligt. Denne koordinering kræver, at der indføres et passende forvaltningssystem, som kan trække på ressourcer fra energi- og industriministerier på tværs af medlemsstaterne og omfatte en bred opsøgende indsats og inddragelse af alle forbrugergrupper.

 
Besparelser: Alle kan bidrage 

Der bør overvejes en yderligere reduktion af efterspørgslen inden for opvarmning og køling af bygninger eller opvarmning af vand. I en nødsituation, hvor elforsyningssikkerheden kan være i fare, giver EU's og medlemsstaternes forsyningssikkerhedsregler mulighed for at prioritere gasforsyningen til visse kritiske gasfyrede kraftværker og til visse kategorier af beskyttede forbrugere. Det forhold, at gasforsyningen er garanteret til husholdninger og visse kritiske gasfyrede kraftværker, bør imidlertid ikke forhindre de offentlige myndigheder i at træffe yderligere foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders og elværkers gasforbrug samt fremme frivillige reduktioner. Dette er afgørende for at undgå at skulle skære i forsyningen til industrikunder, som er af afgørende betydning for samfundet og økonomien 11 .

Nedenstående figur viser den seneste vurdering af potentialet for de forskellige typer foranstaltninger til at reducere efterspørgslen efter gas og nærme sig en afhjælpning af den manglende forsyning.

Bygninger: Reducere opvarmning og køling

Energispareplanen af 18. maj under REpowerEU 12 identificerede allerede en række potentielle besparelsesforanstaltninger i bygninger, og det anslås, at der kan spares 11 mia. m³. Virkningen af enkle adfærdsændringer som f.eks. at sænke temperaturen i hjemmet, hvor den ikke allerede er lav, kortere brusebade, at slukke apparater i stedet for at sætte dem på standby, at lave mad, køle og fryse effektivt, er foranstaltninger, som ingen vil fortryde, når energiregningen skal betales. Jo større reduktionen er ved hjælp af frivillige tiltag, jo mindre er behovet for obligatoriske reduktioner for industrien på længere sigt. Lavere gasforbrug betyder selvfølgelig lavere regninger.

Gasbesparelser kan allerede opnås i løbet af sommeren ved at reducere spidsbelastningselektricitetsforbruget (og dermed direkte gasforbruget) fra køling. I løbet af "gasvinteren" (oktober-marts) kan der opnås store besparelser ved at anvende alternative varmekilder til fjernvarme, ved hjælp af varmepumper og intelligente energistyringssystemer i husholdningerne og ved hjælp af gasbesparelseskampagner, f.eks. med henblik på at skrue ned for termostaten med 1° (undtagen for dem, der ikke kan opvarme deres hjem tilstrækkeligt i forvejen) eller ved at bruge mindre varmt vand. Veludformede bonus-malus-tariferingssystemer kan også fremme adfærdsændringer og yderligere besparelser. Der kan også opnås besparelser ved at indføre krav om mindre opvarmning af offentlige bygninger, kontorer, erhvervsbygninger og åbne områder som f.eks. udendørs terrasser, hvor det er teknisk muligt og kan håndhæves. De offentlige myndigheders rolle med hensyn til at gå foran med et godt eksempel er afgørende i denne henseende.

El- og varmeproduktion: Besparelse af ikke-kritisk gas

Der er et stort potentiale for at spare gas i el- og varmeproduktionen ved at reducere elforbruget, ved at skifte strøm- og varmekilder og ved at importere elektricitet. Kommissionen har anmodet ENTSOE om at vurdere konsekvenserne af en eventuel gasmangel for elproduktionen. Ifølge et første skøn anses kun halvdelen af den gas, der forbruges i elsektoren, for at være af afgørende betydning for elforsyningssikkerheden. Der foretages en yderligere analyse af elvinterberedskabet, som bør tage hensyn til tilgængeligheden af kernekraftværker og vandkraftreserver, der kan være mere berørt i år. Dette første skøn peger imidlertid på muligheden for at spare en betydelig mængde gas. For eksempel har EU siden årets begyndelse opstillet mindst 20 GW ny kapacitet inden for vedvarende energi. Ved at skifte til alternative brændstoffer til elproduktion kan der spares et betydeligt beløb i løbet af de næste otte måneder (se figuren på side 11), i tillæg til fleksibilitet på efterspørgselssiden for at reducere spidsbelastningsefterspørgslen.

Valget af energikilder til el- og varmeproduktion er i sidste ende op til hver enkelt medlemsstat, samtidig med at der tages hensyn til EU's klimamål for 2030 samt det langsigtede mål om klimaneutralitet samt EU's politikker for ren luft og indvirkningen af medlemsstatens beslutninger på andre medlemsstater og den kollektive forsyningssikkerhed. I det igangværende arbejde med at styrke det nationale beredskab og revidere planlægningen af ind- og udfasning af kraftværker bør der tages hensyn til den europæiske indvirkning i lyset af de nye aktuelle omstændigheder, herunder forsyningssikkerhedsrisici og priserne på alternative brændstoffer på de globale energimarkeder. Dette er et centralt aspekt af de nationale elrisikoberedskabsplaner i henhold til forordningen om risikoberedskab i elsektoren 13 , som Kommissionen er i færd med at gennemgå.

Skift til andre brændstoffer, hvad enten de er mindre eller mere kulstofintensive og forurenende end naturgas, vil normalt ske automatisk på grund af de høje gaspriser. Brændstofskift til biomasse eller diesel kræver imidlertid, at det sikres, at der stilles tilstrækkelige mængder af disse alternative brændstoffer til rådighed for de anlæg, der anvender dem, og at der træffes passende foranstaltninger til at lagre og overvåge forsyningssikkerheden for disse alternative brændstoffer. Nogle medlemsstater har udskudt udfasningen af kernekraftværker. Andre har gjort det muligt for kul- og brunkulsplanter at komme på nettet igen eller producere mere.

Medlemsstaterne bør tage hensyn til forbuddet mod import af kul og olie fra Rusland som led i den femte og sjette pakke af EU-sanktioner i forbindelse med brændselsomlægning, da dette kan påvirke tilgængeligheden af tidligere forsyningskilder. For så vidt angår olie er en optimal forvaltning af de eksisterende nødlagre et væsentligt element. De eksisterende olienødlagre udgør et sikkerhedsnet, der skal anvendes i overensstemmelse med EU's regler og nationale beredskabsplaner.

Brændstofskift kan også have en indvirkning på luftforureningen og dermed på menneskers og økosystemers sundhed samt vandforbruget. Direktivet om industrielle emissioner giver mulighed for at indrømme gasfyrede fyringsanlæg, der skifter til olie, undtagelser fra emissionsgrænseværdierne på visse betingelser, hvis der er et tvingende behov for at opretholde energiforsyningen. Denne undtagelse er mulig, så længe behovet består, forudsat at Kommissionen underrettes behørigt. Som Domstolen har præciseret, er der, hvis der ikke er tale om arbejder eller indgreb, der indebærer ændringer af eksisterende anlæg, ikke tale om et projekt, der kræver en ny tilladelse i henhold til direktivet om miljøkonsekvensvurdering 14 . Analogt kan et kraftværks brændselsomlægning ikke betragtes som et projekt, hvis der ikke er tale om bygge- og anlægsarbejder eller indgreb. I overensstemmelse med REPowerEU henvises der i ændringen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til muligheden for at yde støtte til brændselsskifte for at prioritere rene energikilder.  

Foranstaltninger til brændselsomlægning bør udformes på en måde, der ikke kompromitterer de mellemfristede dekarboniseringsmål og behovet for at fremskynde omstillingen til ren energi, og som minimerer enhver stigning i forureningen, og de bør ikke bringe de overordnede langsigtede kuludfasningsforpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig, i fare. Det er derfor afgørende at sikre, at de ikke fører til fremtidig afhængighed af kulstof.  

Endelig arbejder EU sammen med Ukraine og ENTSO-E om at øge handelen med elektricitet mellem Ukraine og EU, for både at støtte Ukraine og tilbyde nabomedlemsstater et kulstoffattigt alternativ.

Industri: Brændstofskift, andre markedsbaserede foranstaltninger og intelligente prioriteringskriterier

Industrien står allerede over for højere energipriser, og nogle industrier står allerede over for høje lukningsprocenter som følge heraf. Høje gaspriser har delvis været årsag til en nedgang i efterspørgslen efter gas i EU i første halvdel af 2022 på 5 % i forhold til tidligere år. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte, så længe priserne er høje. Bilaget til denne meddelelse indeholder en mere detaljeret beskrivelse af foranstaltninger til gasbesparelse og brændstofskift.

I industrisektoren bør den næste reaktion fokusere på markedsbaserede foranstaltninger, der kan tilskynde til at reducere efterspørgslen og begrænse skaderne på samfundet og økonomien. Gas anvendes som råvare og energikilde af industrier, hvis tekniske potentiale og omkostninger til at skifte brændstof eller reducere forbruget varierer drastisk fra sektor til sektor. Markedsinstrumenter er en effektiv metode til at opnå de mest fordelagtige reduktionsmuligheder.

Kommissionen støtter kraftigt god praksis som f.eks. nationale, regionale eller fælles auktions- eller udbudssystemer for at tilskynde industrielle forbrugere til at reducere deres forbrug ved at lade virksomheder tilbyde at reducere deres gasforbrug. Dette ville resultere i en reduktion af det nuværende samlede gasforbrug og stille mere gas til rådighed til f.eks. oplagring. Disse auktioner eller udbud kan tilrettelægges på tværs af grænserne for at maksimere mulighederne for at reducere efterspørgslen, navnlig for store grænseoverskridende kunder, der opererer i flere medlemsstater. Som det også er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, giver EU's statsstøtteregler medlemsstaterne mulighed for på visse betingelser at tilskynde til frivillig reduktion af efterspørgslen efter gas, f.eks. ved at tilskynde til omstilling til renere energikilder 15 .

Kommissionen vil hurtigt undersøge idéen om EU-auktioner i tæt samråd med medlemsstaterne.

Andre lignende markedsbaserede foranstaltninger, der allerede er planlagt i de nationale beredskabsplaner, omfatter såkaldte "afbrydelige kontrakter", dvs. en fleksibilitetsforanstaltning, hvor der ydes en forudbestemt finansiel kompensation for et forudbestemt niveau af reduktion af gasmængden i afbrydelsesperioden. 

I en nødsituation kan medlemsstaterne, efter at alle markedsbaserede og ikke-markedsbaserede foranstaltninger er udtømt, være nødt til at begynde at begrænse forsyningen til bestemte forbrugergrupper, som de har identificeret i en foruddefineret rækkefølge i deres beredskabsplaner, helt eller delvist. Tilgangen til en sådan prioritering er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og kan eventuelt tage hensyn til en bredere indvirkning på kritiske segmenter i EU eller den globale økonomi. I tilfælde af ukoordinerede afgørelser er der en stor risiko for fragmentering af det indre marked med utilsigtede konsekvenser af nationale beslutninger for andre EU-lande, som vi har set det under covid-krisen. Koordinering er afgørende for at bevare det indre markeds integritet mest muligt. Vedlagte europæiske plan for reduktion af efterspørgslen udstikker retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan revidere og forbedre deres prioriterede rækkefølge ved at anvende fælles principper og kriterier for at koordinere og minimere de socioøkonomiske virkninger i en bredere EU-sammenhæng, samtidig med at den europæiske solidaritet bevares.

I tilfælde af målrettet begrænsning vil det være afgørende at afbøde de hermed forbundne socioøkonomiske virkninger. Disse retningslinjer bør klart afspejles af medlemsstaterne, når de ajourfører deres nationale beredskabsplaner. Disse vil lette fremtidige koordineringsøvelser, når det er nødvendigt. Som nævnt i meddelelsen om indgreb på energimarkedet på kort sigt 16 , der ledsager REPowerEU-planen, kan der i en nødsituation på regionalt plan eller EU-plan i henhold til forordningen om gasforsyningssikkerhed også være behov for, at der fastsættes en administrativ pris for gas, der skal dække en periode med en erklæret nødsituation på EU-plan.

Der kan udvikles nye instrumenter for de industrier, der spiller en strategisk rolle for den måde, hvorpå EU's økonomi og samfund fungerer, for at tilskynde dem til at substituere, diversificere og spare, efterhånden som markedsprismekanismerne når deres potentiale, og markedsbaserede muligheder er udtømt.

Styrket forvaltning til fremme af solidaritet og mekanismer til støtte for samarbejde

Situationen kræver en mekanisme, der sætter Kommissionen og medlemsstaterne i stand til yderligere at styrke deres samarbejde for at håndtere forskellige aspekter af krisen, efterhånden som den udvikler sig, og beskytte det indre marked. Den eksisterende gaskoordinationsgruppe kan opfylde dette krav ved at mødes regelmæssigt og, når det er nødvendigt, på generaldirektørniveau og med repræsentanter for industriministerierne. Det vil spille en afgørende rolle med hensyn til at overvåge virkningen af en reduktion af efterspørgslen på kritiske sektorer og værdikæder i hele EU og muliggøre den nødvendige udveksling af oplysninger ved at inddrage andre relevante interessenter, arbejdsmarkedets parter og politiske fora, hvor det er relevant.

I en nødsituation vil øjeblikkelig og effektiv solidaritet blive lettere med bilaterale solidaritetsaftaler, som omhandlet i den gældende forordning om gasforsyningssikkerhed, da de præciserer de tekniske, juridiske og finansielle ordninger for levering af gas til kunder, der er retligt beskyttede, i nabolande i tilfælde af krise. Det haster med, at alle medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, færdiggør udarbejdelsen af de nødvendige solidaritetsaftaler. Bilaterale solidaritetsaftaler i sig selv er dog måske ikke tilstrækkelige. Koordinering på EU-plan vil fortsat være uundværlig. 

3.    Et fælles EU-værktøj til koordinering af reduktion af gasefterspørgslen

Den nødvendige reduktion af efterspørgslen kan kun mindske risiciene den kommende vinter, hvis den er baseret på et fast tilsagn fra alle medlemsstaterne om at opfylde vores fælles mål. I betragtning af gasforsyningskrisens hidtil usete karakter og dens grænseoverskridende virkninger kan ingen medlemsstat alene i tilstrækkelig grad eller effektivt imødegå risikoen for alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af prisstigninger eller betydelige forsyningsafbrydelser. For at være fuldt ud effektiv skal EU's fælles forberedelse til vinteren understøttes af solide lovgivningsmæssige rammer, der sikrer en koordineret og hurtig indsats. De nuværende omstændigheder berettiger anvendelsen af de lovgivningsmæssige nødbeføjelser, der er fastsat i artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen foreslår derfor en rådsforordning for at muliggøre en effektiv indsats for at imødegå risikoen for uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske gasmarked, herunder gennem den nødvendige forvaltningsramme. I første omgang har medlemsstaterne mulighed for at gennemføre de nødvendige reduktioner på frivillig basis. Hvis situationen forværres, og det viser sig nødvendigt at aktivere en EU-alarmsituation i overensstemmelse med de rammer, der er fastsat i nødforslaget, vil der blive gennemført et bindende mål for reduktion af efterspørgslen efter gas. Hver medlemsstat fastlægger foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen i samråd med nabolandene. Udkastet til forordning gør derfor følgende:

·Anmoder alle medlemsstater om at gøre deres bedste for fortsat at investere i alternativer til russisk gas og nå et ikkebindende reduktionsmål på 15 % af deres efterspørgsel i mindst de næste otte måneder sammenlignet med den gennemsnitlige efterspørgsel i de seneste fem år (2016-2021). Dette vil gøre det muligt at opnå besparelser på 45 mia. m³ gas i hele Europa over denne periode. Den tilsvarende reduktionsindsats bør baseres på retningslinjerne i den europæiske plan for reduktion af efterspørgslen.

·Anmoder medlemsstaterne om at ajourføre deres eksisterende nationale beredskabsplaner for at identificere de specifikke foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen, som de beslutter at træffe i overensstemmelse hermed inden udgangen af september.

·Fastsætter en forvaltningsramme, der gør det lettere at vurdere alle medlemsstaters indsats for at investere i alternativer til russisk gas, reducere gasefterspørgslen og tage højde for afbrydelser i EU's forsyningskæder som følge af nationale foranstaltninger.

·Indfører en procedure for på et givet tidspunkt i de kommende uger eller måneder at erklære en EU-alarmsituation, hvis situationen og udsigterne udvikler sig negativt med hensyn til balancen mellem udbud og efterspørgsel med risiko for alvorlig gasmangel og betydelig forringelse af forsyningssikkerheden. Hvis dette er tilfældet, kan Kommissionen aktivere en bindende reduktion på 15 % for at opnå den nødvendige samlede EU-reduktion med henblik på en sikrere vinter for alle.

4.    Konklusion og næste skridt

Tiden er inde til, at EU foregriber risici og proaktivt øger gasforsyningssikkerheden. Dette er et signal til alle offentlige organer, forbrugere, husholdninger, ejere af offentlige bygninger og elleverandører om, at de nu skal træffe ekstraordinære og hurtige foranstaltninger for at spare gas for at mindske konsekvenserne for EU's økonomi af eventuelle afbrydelser i de kommende måneder.

Forberedelse på eventuelle større forstyrrelser forud for eller i løbet af næste vinter er afgørende for EU's modstandsdygtighed og for troværdigheden af EU's reaktion på de begivenheder, der udfolder sig på den geopolitiske arena. Dette vil kun lykkes, hvis det omfatter opbakning fra borgere og andre forbrugere ved at inddrage dem i beslutningsprocessen.

Uafhængigt af en kortsigtet fuldstændig afbrydelse af gasstrømmene fra Rusland vil en tidlig fælles indsats på EU-plan på dette kritiske tidspunkt i oplagringsprocessen mindske behovet for en mulig og mere smertefuld reduktion af efterspørgslen senere om vinteren.

Ved at fremskynde diversificeringen og gennemføre en troværdig reduktion af efterspørgslen på en koordineret måde på tværs af medlemsstaterne kan EU sende et stærkt signal til markedet om, at Europa er klar til yderligere forstyrrelser. Europa er mere modstandsdygtigt, bedre i stand til at håndtere uforudsete udviklinger og kan bidrage til at afbøde deres prismæssige og økonomiske virkninger.

EU bør have tillid til sin evne til at håndtere konsekvenserne af store forsyningsafbrydelser og optrappe sin indsats for at bringe sin afhængighed af russisk gas til ophør. Vedlagte forslag til Rådets forordning og den europæiske vinterberedskabsplan giver medlemsstaterne et fælles reguleringsværktøj og retningslinjer til hurtigt og omkostningseffektivt at reducere efterspørgslen til et niveau, der er tilstrækkeligt til at klare den næste vinter og forberede sig sikkert på de næste skridt. Målet er at muliggøre koordinerede foranstaltninger og kriterier på efterspørgselssiden i hele EU i en ånd af solidaritet og ansvarlighed, som EU's ledere har anmodet om. Bedste praksis såsom fælles auktioner med henblik på at reducere forbruget og reducere opvarmningen i offentlige bygninger bør hurtigst muligt overvejes.

Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Rådet. Et fortsat politisk engagement vil sikre en proaktiv og effektiv EU-koordinering, der står i et rimeligt forhold til de kommende udfordringer.

Parallelt hermed er det afgørende at fremskynde vedtagelsen af den revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed, der blev foreslået i forbindelse med revisionen af forordningen om gasmarkedet i december 2021, og som vil indføre automatiske og harmoniserede klausuler om solidaritet mellem medlemsstaterne for at sikre forsyningen af beskyttede kunder, selv i ekstreme krisesituationer.

En videreførelse og omgående gennemførelse af denne plan vil mindske usikkerheden, begrænse risikopræmierne på energimarkederne, bidrage til at fylde lagrene yderligere og prioritere gasforbruget, hvor der er størst behov for det. I sidste ende vil det gøre EU og dets medlemsstater stærkere i tilfælde af eventuelle større afbrydelser af gasforsyningen inden og i løbet af næste vinter.

(1)

   Forordning (EU) 2017/1938.

(2)

   11 medlemsstater har udsendt en tidlig varsling, og én, Tyskland, har erklæret en "alarmsituation".

(3)

   Gassammenkoblingslinjen Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Østrig

(4)

   Forordning (EU) 2022/1032 om gaslagring.

(5)

   Ved udgangen af marts 2022 enedes EU og USA i en fælles erklæring om at øge EU's LNG-import fra USA med 15 mia. m³ i 2022. Importen af LNG fra USA udgjorde 30 mia. m³ i første halvdel af 2022 sammenlignet med i alt 22 mia. m³ i 2021. USA's andel af EU's LNG-import var på ca. 46 % i juni.

(6)

   EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring (SWD(2022) 152 final).

(7)

   Virkningen i hver medlemsstat vil afhænge af det aktuelle importniveau for russisk gas, potentialet for at diversificere kilderne med kort varsel, gassens rolle i energimikset og den industrielle struktur.

(8)

   Sammenlignet med den gennemsnitlige efterspørgsel efter gas i EU i 2017-2021 — et interval, der anvendes for at give mulighed for vintervejr af forskellige hårdhedsgrad i de seneste år.

(9)

    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0240&from=EN .

(10)

   I henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2017/1938 dækker beskyttede kunder også fjernvarme og visse væsentlige sociale tjenester såsom sundhedspleje samt under visse begrænsninger små og mellemstore virksomheder.

(11)

    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0240&from=EN . 

(12)

    EUR-Lex - 32019R0941 - DA - EUR-Lex (europa.eu) .

(13)

C-275/09, C-121/11, C-411/17, C-254/19.

(14)

   Desuden bør finanspolitikken være rettet mod energibesparelser ved både at støtte energieffektivitet og tilskynde til en reduktion af efterspørgslen. Medlemsstaterne bør tilpasse deres politikker for prisoverkommelighed for at øge reduktionen af efterspørgslen. Medlemsstaterne bør gøre brug af den retlige ramme for moms og gå over til nulmomssatser på installationer af solpaneler, reducere satserne for installation af varmesystemer med lave emissioner og andre energiprisfastsættelsesforanstaltninger, tilskynde til overgang til varmepumper og til indkøb af mere effektive apparater. Skattelettelser kan suppleres med tilskud til energieffektivitetsinvesteringer rettet mod lavindkomsthusstande og sårbare mikrovirksomheder.

(15)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0236&from=EN.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.7.2022

COM(2022) 360 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

"Spar på gassen til en sikker vinter"

Retningslinjer for en europæisk plan for reduktion af gasefterspørgslen

Indledning    

1. Frivillige besparelsesforanstaltninger og god praksis    

a)    Foranstaltninger til skift af brændstof    

b)    Markedsbaserede instrumenter    

   Auktions- eller udbudssystemer    

   Swapkontrakter mellem store kunder    

   Afbrydelige kontrakter    

c)    Besparelser på opvarmning og køling    

   Oplysningskampagner    

   Målrettet forpligtelse til at reducere opvarmning og køling    

2. Kriterier for prioritering af kritiske ikke-beskyttede kunder    

a)    Kriterier for begrænsning af efterspørgslen før en nødsituation eller i en nødsituation    

Kritisk samfundsmæssig betydning    

Kritisk betydning for den grænseoverskridende værdikæde    

Potentielle skader på anlæg    

Substitutions- og reduktionspotentiale    

Økonomiske aspekter    

b)    Grænseoverskridende samarbejde om anvendelse af kriterierne    

3. Styring og faserne i kriseresponsen    

Retningslinjer for en europæisk plan for reduktion af gasefterspørgslen

Indledning

Denne EU-vinterberedskabsplan har til formål yderligere at støtte medlemsstaterne i de kommende uger og måneder og styrke det indre markeds modstandsdygtighed i tilfælde af en gasforsyningskrise. Denne plan supplerer tidligere bestræbelser på at øge Unionens beredskab, f.eks. opsøgende arbejde over for internationale partnere for at øge udbuddet, og andre foranstaltninger, der blev bebudet i REPowerEU. Der bør så vidt muligt forventes en reduktion af efterspørgslen, og besparelserne bør fokusere på sektorer og aktiviteter, hvor en reduktion er billigere. Alle kan spare gas, selv beskyttede kunder såsom husholdninger, bygninger, der drives af offentlige og private enheder, industrier, der har potentiale til at skifte brændstof, og, afhængigt af den nationale kontekst, også elektricitetssektoren.

Planen er baseret på resultaterne af høringer af medlemsstater og industrier, der er afhængige af naturgas.

Kapitel 1 identificerer god praksis for både markedsbaserede og ikkemarkedsbaserede foranstaltninger på efterspørgselssiden, som kan træffes øjeblikkeligt for at frigøre gasmængder. Kapitel 2 indeholder retningslinjer for kriterier for identifikation af kritiske sektorer i økonomien og industrianlæg. Kapitel 3 opsummerer de tre gradvise faser af EU's reaktion på en trussel om en større afbrydelse af gasforsyningen på europæisk plan i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i forordningen om forsyningssikkerhed samt de nye foranstaltninger, der er fastsat i den foreslåede forordning.

1.    Frivillige besparelsesforanstaltninger og god praksis

Medlemsstaterne har en lang række foranstaltninger til rådighed for at mindske efterspørgslen efter gas i alle sektorer. Inden medlemsstaterne gennemfører nedskæringer for ikke-beskyttede kunder såsom industrien, bør de sammen med interessenterne udtømme alle substitutionsmuligheder, ikkeobligatoriske spareordninger og anvendelse af eksisterende alternative energikilder. Disse bør prioriteres, så længe de fortsat er økonomisk, socialt og miljømæssigt at foretrække frem for obligatoriske alternativer til begrænsning af efterspørgslen. Der bør så vidt muligt gives prioritet til hurtigt og beslutsomt at skifte til vedvarende energikilder eller renere, mindre kulstofintensive løsninger. Aktivering af både markedsbaserede og ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for yderligere at reducere efterspørgslen efter gas kan være afgørende for at foregribe og afbøde de risici, der er forbundet med eventuel mangel på gas for samfundet og økonomien.

a)Foranstaltninger til skift af brændstof

Foranstaltninger til brændstofskift både i industrien og i elproduktionen kan prioriteres og fremskyndes af medlemsstaterne for på forhånd at spare gas og øge beredskabet, ledsaget af energieffektivitetsforanstaltninger. Der findes flere muligheder for brændstofskift i medlemsstaterne:

·Tilskynde industrier og el- og varmeproduktion til at skifte brændstof (markedsbeslutning), herunder overgang til solenergi, biomasse fra bæredygtige kilder, biomethan fra affald og restprodukter, solenergi og andre vedvarende energikilder.

·Anvendelse af ilt i stedet for naturgas i visse industrianlæg og erstatning af gas ved hjælp af dampdrev med elektriske drev.

·Øget anvendelse af energiholdigt skrot og affaldsråmaterialer i industrien for at reducere gasforbruget.

·Anvendelse af mere detaljerede brændstofskifteforanstaltninger for f.eks. gasfyrede kraftværker, overgang til gasolie, afhængigt af udviklingen i de disponible mængder på gasmarkederne.

·At forpligte operatører af termisk elproduktion med dieselbackup-generatorer til at træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre uafbrudt drift af deres enheder, hvis de er nødt til at skifte til diesel.

Skift af brændstof er en prioriteret mulighed, selv om omkostningerne, den tekniske gennemførlighed og tilgængeligheden af alternative brændstoffer til en overkommelig pris naturligvis kan medføre visse begrænsninger, og de potentielle sundheds- og miljøvirkninger skal vurderes nøje. Langsigtet afhængighed af kulstof bør undgås, og brændstofskift, bortset fra vedvarende brændstoffer, skal have det lavest mulige emissionsindhold og være tidsbegrænset med henblik på at bidrage til tilgængeligheden af gas i den næste vinterperiode. Desuden er det nødvendigt, at medlemsstaterne overvåger den knaphed på alternative brændstoffer, der opstår som følge af en storstilet omlægning af brændstoffer, og virkningerne på priserne.

Kriterierne for identifikation af væsentlige ikke-beskyttede kunder og forsyningskæder i kapitel 2 er afgørende for at hjælpe medlemsstaterne med at træffe beslutning om støttemekanismer, især da markedsprismekanismer kan være utilstrækkelige til på egen hånd at styre et sådant brændstofskift. Derfor vil Kommissionen fra sag til sag analysere statsstøtteordninger, der muliggør nødvendig, forholdsmæssig og passende støtte, der har til formål at øge den økonomiske levedygtighed af sådanne aktiviteter i sektorer, der betragtes som kritiske. Desuden giver de reviderede midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte mulighed for incitamenter til at skifte brændstof til vedvarende energikilder som et prioriteret anliggende, og de støtter også brændstofskift til andre energikilder, hvis det er absolut nødvendigt. 

Brændstofskift kan øge emissionerne, hvilket i nogle tilfælde vil være tilladt i henhold til direktivet om industrielle emissioner. Den ekstraordinære og midlertidige karakter af en sådan undtagelse kræver løbende overvågning og anmeldelse til Kommissionen.

I nogle få medlemsstater er der gennemført en udvidelse af anvendelsen af eksisterende kulfyrede kraftværker samt midlertidig suspension af retlige begrænsninger for deres drift. Disse bør dog altid betragtes som kortsigtede og reversible midlertidige foranstaltninger for ikke at skabe langsigtet afhængighed af kulstof i overensstemmelse med målet om en retfærdig omstilling i den europæiske grønne pagt, og de bør være i overensstemmelse med EU's lovgivningsmæssige ramme. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om enhver lempelse af reglerne for forurenende emissioner, der overvejes som led i brændstofskifteplaner. En sådan lempelse bør være en sidste udvej og bør først overvejes, når alle andre foranstaltninger til styring af efterspørgslen og mulighederne for skift til renere brændstof er udtømt. Den bør minimere omfanget og varigheden af eventuelle stigninger i emissionen af forurenende stoffer. Kommissionen vil på grundlag af disse kriterier gå i dialog med alle medlemsstater, der foretager sådanne anmeldelser, og overvåge gennemførelsen af nationale foranstaltninger, der sikrer, at EU's regler for forurenende emissioner igen bliver overholdt fuldt ud.

Nogle medlemsstater har udskudt nedlukningen af kernekraftværker.

Beslutningen om en eventuel udsættelse af udfasningen af kernekraftværker, hvor det er teknisk muligt, er et politisk valg for medlemsstaterne. Under alle omstændigheder er det sikkerhedsstandarderne i Euratomtraktaten og EU's gældende lovrammer, der gælder og har forrang.

Endelig bør foranstaltningerne til reduktion af gasforbruget i energisektoren vurderes korrekt i de nationale risikoberedskabsplaner, der skal udarbejdes i henhold til forordningen om risikoberedskab i forbindelse med elektricitet.

Brændstofskift ·Fremme brændstofskift i industrien ·Fremme brændstofskift i el- og varmesektorerne, når det er muligt, og prioritere brændstofskift til vedvarende og renere brændstoffer ·Målene for en retfærdig omstilling skal forblive på plads ·Integrere risikoen for gasmangel i de nationale elrisikoberedskabsplaner

b)Markedsbaserede instrumenter

Auktions- eller udbudssystemer

En anbefalet foranstaltning består af nationale eller fælles auktions- eller udbudssystemer, hvorved medlemsstaterne tilskynder store forbrugere (hovedsagelig industrier) til at reducere forbruget. De industrier, der bedst er i stand til at reducere efterspørgslen, vil frivilligt tilbyde at gøre dette. Afhængigt af udformningen kan de modtage økonomisk kompensation til gengæld for yderligere besparelser. Industrielle forbrugere kan selv definere, hvornår det er fornuftigt for dem at afbryde eller midlertidigt reducere efterspørgslen på grundlag af deres egne individuelle karakteristika og under hensyntagen til indvirkningen på beskæftigelsen. Et sådant system kunne også tilskynde virksomheder, der planlægger at lukke af hensyn til vedligeholdelse eller modernisering, til at spare gas.

Hvis en sådan foranstaltning indebærer statsstøtte, og som præciseret i ændringen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, kan medlemsstaterne tilskynde til frivillige reduktioner i efterspørgslen efter gas i forbindelse med den nuværende krise, som Kommissionen derefter vil vurdere direkte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF 1 .

Ideen om EU-auktioner eller -udbud kan også undersøges indbyrdes mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Store grænseoverskridende kunder med produktionsprocesser i flere medlemsstater ville drage fordel af en sådan procedure. Efterspørgslen reduceres der, hvor det samlet set er mindst omkostningsfuldt at gøre det (ikke kun mindst omkostningsfuldt inden for en given medlemsstat), herunder med hensyn til potentielle negative økonomiske konsekvenser og tab af arbejdspladser.

Swapkontrakter mellem store kunder

En anden mulighed for industrikunder er på forhånd at aftale kontrakt-swaps for deres produktion fra en region, der er udsat for afbrydelser, til en region, der er mindre udsat i tilfælde af stor knaphed. I tilfælde af et kriseniveau, der klassificeres som "alarmsituation" eller "EU-nødsituation", vil producenten i den region, der er mindre berørt af gasmangel, garantere forsyningen af produktionen til den producent, der måtte standses på grund af gasmangel i den berørte region. En sådan swap-aftale vil til gengæld beskytte det berørte produktionssted og den berørte region mod uforudsete tvungne begrænsninger i forsyningen.

Et sådant samarbejde mellem virksomheder vil i princippet ikke blive betragtet som problematisk i henhold til EU's konkurrenceregler, i det omfang det er i) udformet og objektivt nødvendigt for at afhjælpe den gasmangel, der er forbundet med en erklæret "alarmsituation" eller "nødsituation" på et eller flere europæiske gasmarkeder, ii) af midlertidig karakter (dvs. kun anvendes, så længe alarm- eller nødsituationen varer ved) og iii) ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå målet om at afhjælpe den gasmangel, der er forbundet med en erklæret "alarmsituation" eller nødsituation på et eller flere europæiske gasmarkeder 2 .

Afbrydelige kontrakter

 
Brugen af afbrydelige kontrakter om gasforbrug som en frivillig markedsbaseret foranstaltning fremmes, hvor det er muligt, da det udgør en vigtig kilde til fleksibilitet. Sådanne foranstaltninger er indført på niveauet "tidlig varsling" eller "alarmsituation" (dvs. kriseniveauerne forud for en nødsituation) i flere medlemsstater. Aktiveringen af afbrydelsen er forbundet med en forudbestemt økonomisk kompensation, der svarer til et forudbestemt niveau af mængdereduktion eller en forudbestemt afbrydelsesperiode. Selv om kompensationen og mængderne i princippet ikke er skræddersyet til en langvarig og fuldstændig afbrydelse fra russisk gasforsyning, kan kortsigtede reduktioner af efterspørgslen efter gas i hele EU, som udløses af afbrydelige kontrakter, have en betydelig kumulativ virkning med hensyn til at frigøre gas, f.eks. til genopfyldning af lagre. Medlemsstaterne bør tilskynde til øget brug af disse kontrakttyper så hurtigt som muligt for at øge besparelserne allerede denne vinter.

Fleksibilitet på efterspørgselssiden på elmarkedet

Mere generelt kan efterspørgselsreaktioner på elmarkedet bidrage til at reducere gasforbruget. Dette kan automatiseres ved hjælp af intelligente fleksibilitetsteknologier og -tjenester på efterspørgselssiden, der mindsker efterspørgslen på en tidsafhængig måde, når elektricitet produceres ved hjælp af gas, i spidsbelastningsperioder. Der er tale om en dynamisk besparelse af energi fra fossile brændstoffer, som bør supplere mere statiske besparelser som følge af energieffektivitetsforanstaltninger eller f.eks. langsigtede auktioner som beskrevet ovenfor. En sådan efterspørgselsreaktion kan være rettet mod industriens, bolig-, kontor- og erhvervsejendommes og transportsektorens elforbrug. For at udnytte potentialet i efterspørgselsreaktion allerede til næste vinter bør medlemsstaterne åbne alle markeder for fleksible ressourcer på efterspørgselssiden for at gøre det muligt for dem at deltage. Baseret på industriens skøn 3 kan fleksibel kapacitet i elektricitetssystemet, hvis den udnyttes fuldt ud og aktiveres på alle markeder, reducere EU's import af russisk gas med 5 %.

Markedsbaserede instrumenter til at mindske efterspørgslen og forberede sig på knaphed: ·Auktionerings- eller udbudssystemer ·Afbrydelige kontrakter ·Swapkontrakter mellem industrielle forbrugere ·Fleksibilitet på efterspørgselssiden på elmarkedet

c)Besparelser på opvarmning og køling 

Oplysningskampagner

Alle kan spare gas, også beskyttede kunder. Oplysningskampagner, der skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at de, hvor det er muligt, bør begynde at spare på gassen (og på elektriciteten, der ofte kommer fra gas), hvilket kan føre til en betydelig reduktion af gasforbruget. Denne foranstaltning er fastsat i mange medlemsstaters nødplaner for gasforsyningssikkerhed i den tidlige varslingsfase. Tanken er at øge bevidstheden blandt alle forbrugere, industrier, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger, men også at give konkrete og operationelle eksempler på, hvordan gasforbruget kan reduceres ved hjælp af f.eks. adfærdsændringer. Desuden anbefales det at gennemføre kampagneforanstaltninger, der tilskynder borgerne til at reducere deres gasforbrug, f.eks. ved at skrue ned for termostaten eller sænke vandtemperaturen i varmesæsonen, da det kan medføre betydelige gasbesparelser. Kommissionen opfordrer indtrængende alle de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at gennemføre sådanne "fortrydelsesfri" foranstaltninger og samtidig støtte de mest sårbare og energifattige husholdninger, som i nogle lande allerede har begrænset deres energiforbrug til under komfortniveauet.

Som en del af REPowerEU har Kommissionen fremlagt EU's energibesparelsesplan 4 , som også indeholder en bred vifte af kortsigtede foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at tilskynde til tiltag, der også vil medføre øjeblikkelige gasbesparelser (såsom at skrue ned for varmen, servicering og sænkning af varmekedlers temperatur). Kommissionen fortsætter også med at samarbejde med lokale aktører om at udbrede disse budskaber, f.eks. med kampagnen "Energy Savings Sprint" i fællesskab med borgmesterpagten. Disse foranstaltninger kan også gennemføres af byer, herunder via missionen om 100 klimaneutrale byer.

Det er bydende nødvendigt, at alle medlemsstater straks påbegynder gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, selv dem, der endnu ikke har erklæret en tidlig varsling. Faktisk har mange medlemsstater rapporteret, at de har iværksat oplysningsforanstaltninger, men også støtteordninger for husholdninger og virksomheder med fokus på bygningsrenovering, anvendelse af varmepumper og andre former for brændstofskift samt udskiftning af eksisterende apparater og udstyr med mere effektive apparater og udstyr.

Det ville være at foretrække, at medlemsstaterne i stigende grad omlagde deres kompensationspolitik til indkomstforanstaltninger i form af en eller anden type økonomisk kompensation til energiforbrugerne. De bør målrettes mod sårbare grupper ved hjælp af behovsvurdering.

Målrettet forpligtelse til at reducere opvarmning og køling

I en "alarmsituation" kan de foranstaltninger, der træffes i de nationale planer, omfatte en obligatorisk national reduktion af forbruget i sektoren for opvarmning og køling. Sådanne målrettede foranstaltninger vil ikke sætte princippet om, at husholdninger, fjernvarme og visse væsentlige tjenester er beskyttede kunder, og at deres forsyning er garanteret, på spil. Højere priser vil sandsynligvis allerede delvis have tilskyndet forbrugerne til at reducere deres gasforbrug, men der kan være behov for forpligtelser, når priserne alene ikke er tilstrækkelige til at reducere opvarmning og køling. Det vil være vigtigt at sikre en retfærdigt distribueret tjeneste og adgang til væsentlige tjenester for alle kunder, især for sårbare kunder, der er tilsluttet energiforsyningsnet. En effektiv og retskraftig måde er at kræve målrettet reduktion af opvarmning og køling af temperatur og vand i bygninger, der ejes eller drives af offentlige myndigheder eller på deres vegne, i indkøbscentre, kontorbygninger og i offentlige rum. Vellykkede tidligere erfaringer med bonus-malus-tariferingssystemer for at anspore til besparelser kan også overvejes og tilpasses specifikke forhold i medlemsstaterne 5 .

Reducere opvarmning og køling ·Nationale offentlige oplysningskampagner ·Obligatorisk reduktion i bygninger, der drives på vegne af offentlige myndigheder ·Bonus-malus-tariferingssystemer ·Reduktion af forbruget i handelscentre, kontorer og offentlige rum ·Offentlige myndigheder fastsætter nye temperatur- og/eller timetærskler for opvarmning og/eller fjernvarme i husholdninger, der anvender gas

2.    Kriterier for prioritering af kritiske ikke-beskyttede kunder

Det grundlæggende princip i forordningen om gasforsyningssikkerhed er at beskytte specifikke forbrugergrupper, der ikke har midlerne til at sikre deres egen forsyning i tilfælde af forsyningsknaphed, og som ikke har brugbare alternativer til at håndtere en sådan situation (beskyttede kunder). Der kan være tale om husholdninger, fjernvarme til husholdninger (kun husholdninger uden mulighed for brændstofskift) samt valgfrit og på visse betingelser væsentlige sociale tjenester og SMV'er. Forordningen giver også medlemsstaterne mulighed for at prioritere visse kritiske gasfyrede kraftværker frem for visse grupper af beskyttede kunder.

Denne plan giver medlemsstaterne retningslinjer for, hvordan de effektivt kan supplere bestemmelserne i forordningen om gasforsyningssikkerhed for ikke-beskyttede forbrugergrupper på en koordineret måde og på grundlag af fælles kriterier og principper med henblik på at opretholde det indre markeds integritet og styrke dets modstandsdygtighed. Den bør hjælpe medlemsstaterne med at identificere og prioritere de mest kritiske kunder eller anlæg inden for deres "ikke-beskyttede" forbrugergrupper, især i industrien, så forsyningen til disse grupper begrænses som de sidste inden de beskyttede kunder. Denne prioritering bør tage hensyn til deres kritiske betydning for EU som helhed samt til de kritiske forsyningskædeforbindelser med EU's internationale handelspartnere. Den bør også tage hensyn til deres økonomiske betydning og merværdi for beskæftigelsen. Når der er planlagt finansiel kompensation, bidrager statsstøttekontrollen til at sikre, at disse foranstaltninger er forenelige med det indre marked.

Kommissionen råder medlemsstaterne til at bygge videre på følgende retningslinjer, når de ajourfører deres prioriteringsrækkefølger og relaterede foranstaltninger i deres nationale nødplaner for gasforsyningssikkerhed inden udgangen af september 2022. 

a)Kriterier for begrænsning af efterspørgslen før en nødsituation eller i en nødsituation

Følgende kriterier (i kombination) for prioriteringen blandt ikke-beskyttede kunder i tilfælde af alvorlige forstyrrelser bør overvejes:

Ud over disse fire kriterier bør medlemsstaterne også tage økonomiske hensyn i betragtning som en ekstra overvejelse i afvejningstesten.

Kritisk samfundsmæssig betydning

Industrier, der betragtes som kritiske eller strategiske ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, rådes til at blive prioriteret, hvis en afbrydelse ville have negative virkninger for forsyningskæder, der påvirker sundhed, sikkerhed og miljø, sikkerhed, forsvar og andre kritiske sektorer såsom fødevarer og raffinaderier. F.eks. kan menneskers sundhed og miljøet påvirkes af manglende behandling af affald og vand samt af sikkerhedsbeskyttelse af f.eks. kemiske anlæg. Identifikationen af specifikke produkter, anlæg og elementer i værdikæden, der har indvirkning på kritiske sociale tjenester, kræver nøje overvejelse.

Selv om det er op til de enkelte medlemsstater at definere, hvad social kritisk karakter betyder i deres respektive nationale kontekst, anbefaler Kommissionen, at de i det mindste medtager en ikke-udtømmende analyse af konsekvenserne for sundhed, fødevarer, sikkerhed og miljø samt sikkerhed og forsvar i deres nationale prioritering.

Eksempler på samfundsmæssigt kritiske sektorer og aktiviteter ·Sundhed og lægemidler ·Fødevarer ·Sikkerhed og miljø ·Sikkerhed, forsvar og raffinaderier

Kritisk betydning for den grænseoverskridende værdikæde

Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne altid tager hensyn til den indvirkning, som en reduktion af den økonomiske aktivitet i én sektor har på hele EU's eller den globale værdikæde. Hvordan sådanne overvejelser kan koordineres, drøftes i sidste afsnit af dette kapitel.

Når medlemsstaterne udarbejder deres nødplaner for gasforsyningssikkerheden, fokuserer de primært på de nationale konsekvenser af eventuelle gasafbrydelser. I betragtning af graden af industriel integration og sammenkobling på tværs af det indre marked kan forstyrrelser for specifikke sektorer (i foregående led), som måske ikke betragtes som kritiske i én medlemsstat, imidlertid i høj grad påvirke kritiske sektorer (i efterfølgende led) i andre medlemsstater. Desuden indeholder værdikæderne i de fleste industrier dele, der er europæiserede eller internationaliserede, og som er vigtige for beskæftigelsen og for leveringen af kritiske samfundsmæssige tjenesteydelser og varer.

F.eks. er medicinaludstyrs- og medicinalindustrien, dele af den kemiske industri (som f.eks. indgår i fødevare- og sundhedssystemer) eller dele af tekstilindustrien (som indgår i sundheds- og forsvarsprodukter) en del af værdikæder, der er af afgørende betydning for vigtige eller strategiske sektorer.

En metode, der kan anvendes til at se på grænseoverskridende virkninger, er at fokusere på produktniveau i stedet for sektorniveau og derved identificere vigtige produkter i stedet for sektorer. Nogle eksempler omfatter størstedelen af den glasproduktion, der anvendes direkte af fødevare- og medicinalindustrien (levnedsmiddelbeholdere, hætteglas og sprøjter) samt i både produktion af vedvarende energi og fremstilling af ren teknologi (solceller, vindenergi) og energibesparende foranstaltninger. Dette vil kræve omfattende kortlægning af værdikæder i forbindelse med disse vigtige produkter. Basiskemikalier ser f.eks. ved første øjekast ikke ud til at være den mest socialt kritiske sektor. Alligevel anvendes denne sektors produkter bredt i forskellige andre sektorer, hvilket betyder, at sektorens (grænseoverskridende) værdikædevirkninger sandsynligvis er betydelige. Et andet eksempel er gødningsstoffer, en sektor, der er yderst afhængig af gas, og som forsyner den socialt kritiske landbrugssektor i hele EU, men har en geografisk koncentreret produktion. Det er derfor ikke tilstrækkeligt ud fra et EU-perspektiv kun at opfylde lokale behov.

En anden faktor, der skal tages i betragtning, er antallet af virksomheder, der er aktive i en kritisk værdikæde i hele EU eller globalt, og dermed mulighederne for eller manglen på andre virksomheder til at træde ind. Hvis en reduktion af efterspørgslen på et anlæg betyder, at et væsentligt produkt ikke kan produceres i hele EU eller mere generelt, bør dette tages i betragtning. I det følgende underkapitel foreslås der en mekanisme, der skal hjælpe medlemsstaterne med at identificere virkningerne af deres sektorer på tværs af grænserne.

Desuden vil medlemsstaterne skulle undersøge værdikæden, og i hvilket omfang en afbrydelse af gassen i en bestemt sektor kan medføre flere forstyrrelser i nogle værdikæder sammenlignet med andre.

Aspekter af den grænseoverskridende værdikæde, der skal overvejes ·Virkninger i efterfølgende led af gasreduktion i forudgående led og integration af værdikæden ·Virksomhedens markedsvægt ·Produktionsbaseret tilgang til identificering af vigtige produkter inden for sektorer ·Høring på tværs af grænserne

 

Potentielle skader på anlæg

Medlemsstaterne bør tage hensyn til de varige virkninger, som en afbrydelse kan have, f.eks. i form af potentielle skader på industrielle værktøjer og den tid, der potentielt er nødvendig, og de omkostninger, der er forbundet med reparation af maskiner. 

Der bør lægges særlig vægt på de sektorer, der er nødt til at køre kontinuerligt, og hvor pludselig afbrydelse af gasforsyningen kan føre til skader på anlæggene (f.eks. gasproduktion, biologisk medicin og andre dele af den medicinske industri, visse dele af maskinindustrien, tekstilindustrien og navnlig dens færdiggørelsesdelsektor, farmaceutiske produkter, de fleste kemiske processer, sektorerne for gødning, glas, stål, aluminium, raffinaderier, kalk og keramiske produkter, anvendelse af restgas i elektrointensive sektorer såsom aluminium), som igen kan have negative virkninger på lang sigt for produktion og beskæftigelse. Flere industrier, der omfatter både energiintensive og ikke-energiintensive sektorer, har brug for en minimumsmængde gas af hensyn til produktionskontinuiteten, da den, hvis produktionen standses, ikke let kan genoptages uden betydelige forsinkelser, myndighedsgodkendelse og omkostninger. Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne fastlægger et minimumsniveau for gasforbrug som kritisk og prioriteret i overensstemmelse hermed, afhængigt af, hvordan disse industrier klarer sig i forhold til de andre kriterier.

Potentielle skader på anlæg ·Overveje den varige konsekvens af afbrydelser eller reduktioner i gasforsyningen for industrielle værktøjer ·Der bør lægges særlig vægt på sektorer, der kører kontinuerlige processer

Substitutions- og reduktionspotentiale

Flere medlemsstater griber prioriteringen an ved at identificere samfundskritiske produkter, industrier eller virksomheder og samtidig vurdere disse industriers eller virksomheders tekniske og økonomiske muligheder for at udskyde eller omlægge produktionen. En sådan vurdering kan foretages for sektorer, der er identificeret som kritiske for samfundet, men også for sektorer, der ikke falder ind under denne kategori, hvilket giver mulighed for yderligere prioritering af industrier, der ikke er identificeret som kritiske ud fra dette perspektiv.

I henhold til dette kriterium kan der skelnes mellem industrier, der kan udskyde produktionen eller afbryde den f.eks. i spidsbelastningsperioder, og dem, der har brug for en fortsat strøm af naturgas til deres aktiviteter. Der kan også være mulighed for at fokusere på visse sektorer, hvor produktionen kan flyttes inden for EU til regioner, hvor der er gas til rådighed (se swapkontrakter i det foregående kapitel), samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre retfærdige omstillinger på regionalt plan.

Integrationen af den europæiske industri i globale værdikæder kan også tilbyde substitutionsmuligheder og lette presset i tilfælde af gasafbrydelser. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at importere visse produkter og tjenester midlertidigt (i stedet for at producere dem i Europa for at undgå gasforbrug), da de trin, der har det største behov for tilførsel af gas, også kan være dem, der tilfører de endelige produkter størst værdi. I nogle industrier (f.eks. medicinalindustrien) er udskiftning af råmaterialer med importerede materialer desuden betinget af lovgivningsmæssige godkendelser, som er vanskelige at opnå på kort sigt. Internationale afsmittende virkninger af verdensomspændende sanktioner på Rusland på de globale forsyningskæder kan sammen med eksisterende internationale forsyningsflaskehalse yderligere begrænse alternative importmuligheder, øge det opadrettede pres på priserne eller medføre lange leveringsforsinkelser.

Muligheder for substitution af brændstof og reduktion af produktionen ·Udskydelse eller omlægning af produktionen ·Flytning af produktionen inden for EU til et sted, hvor der er mere gas til rådighed ·Substitutionsmuligheder i de globale værdikæder

Økonomiske aspekter

Analysen af data på medlemsstatsniveau understreger forskellene i de nationale industrielle økosystemer. Navnlig viser den indenlandske andel af det inkorporerede naturgasforbrug i den endelige produktion den varierende betydning af visse nationale industrier.

Efter testene for social kritikalitet, grænseoverskridende virkninger af værdikæden og tekniske begrænsninger, risiko for skader eller substitutionsmuligheder kan der tages hensyn til de forskellige sektorers økonomiske betydning med henblik på at prioritere de resterende industrier. Mulige indikatorer, der kan tages i betragtning, omfatter værditilvækst (både i absolutte tal og i forhold til gasforbruget) og beskæftigelse i forbindelse med et niveau af naturgasforbrug og betydningen af en bestemt sektor i værdikæden. Men visse sektorer med lav værditilvækst i forhold til gasforbruget kan naturligvis også levere vigtige input til andre sektorer i efterfølgende led.

Et vigtigt aspekt, der skal overvejes, er derfor integrationen af en given industri via klyngeanlæg, fordi disse er tæt forbundet i flere produktionsprocesser via varme og mellemprodukter.

Industrierne har forskellige grader af fleksibilitet til at skifte til andre brændstoffer. For eksempel anvender de fleste cementanlæg kul eller affald, og kun et lille antal anvender gas. Det betyder, at når cementsektoren reducerer hele sit gasforbrug, forbliver det meste af cementsektoren upåvirket. Ved at kombinere overvejelserne om gasintensitet med overvejelser om fleksibilitet kan man bestemme de mindst omkostningstunge sektorer, hvor der skal indføres begrænsninger, i hver enkelt medlemsstat (før værdikædeeffekter i efterfølgende led og strategiske sektorovervejelser).

Kommissionens analyse — gasintensitet kontra økonomisk rolle En analyse foretaget af Kommissionen viste, at: ·Halvdelen af det samlede industrielle gasforbrug svarer til 10 % af den industrielle merværdi. ·De mindst gasintensive sektorer beskæftiger halvdelen af arbejdsstyrken i fremstillingsindustrien, mens de tegner sig for ca. 10 % af det samlede industrielle gasforbrug.  ·Men disse tal skjuler væsentlige aspekter. Faktisk giver det et langt bedre billede, hvis man tager hensyn til de naturgasinput, der er indeholdt i produkter, der sælges til slutforbrug i hele forsyningskæden. Denne metode gør det muligt at spore de primære input af gas til den sektor, hvor den anvendes direkte (f.eks. gas, der anvendes til at tænde en smeltetank til glasfremstilling) gennem forsyningskæden (f.eks. fremstilling af vinduer) og frem til at henføre disse energiinput til køb af varer til den endelige produktion (f.eks. en ny boligenhed, der er bygget af byggesektoren). ·Analysen viser f.eks., at den kemiske industri (og i mindre omfang jern og stål, ikke-metalholdige mineralske produkter samt råstofudvinding) leverer input til alle sektorer, og at jern- og stålsektoren tegner sig for ca. 25 % af det samlede gasforbrug til fremstilling af maskinudstyr, og at mere end 40 % af det samlede gasforbrug til farmaceutiske produkter stammer fra kemiske råmaterialer. Den kemiske industri tegner sig i gennemsnit for 27 % af det samlede gasforbrug i andre sektorer, mens ikke-metalholdige mineralske produkter og jern og stål hver tegner sig for 11 %, og råstofudvinding tegner sig for 6 %. Nogle sektorer er mindre forbundet med sektorer i efterfølgende led, f.eks. transportudstyr, maskinudstyr, vegetabilsk og animalsk produktion, bygge- og anlægssektoren eller føde- og drikkevarer samt tobak.

b)Grænseoverskridende samarbejde om anvendelse af kriterierne 

I betragtning af den store grad af grænseoverskridende integration af værdikæderne i Europas indre marked og behovet for at beskytte økonomien og konkurrenceevnen, især i tilfælde af en omfattende gasafbrydelse, er det afgørende for medlemsstaterne at samarbejde på tværs af grænserne for at udforme optimale prioriteringskriterier med henblik på at reducere afsmittende virkninger på tværs af grænserne og i hele EU's indre marked. Dette samarbejde kan finde sted på en struktureret måde for medlemsstaterne, når de udarbejder eller ajourfører deres prioriterede rækkefølge i deres nødplaner for gasforsyningssikkerheden. Styringsmekanismer for denne høring og koordinering kunne ud over bilaterale kontakter og eksisterende regionale fora være centreret omkring gaskoordinationsgruppen, om nødvendigt udvidet med repræsentanter fra industriministerierne. Kommissionen kan også høre eksisterende fora såsom Rådets Gruppe på Højt Plan vedrørende Konkurrenceevne og Vækst eller EU's Industriforum, der forvaltes af Kommissionen.

Hver medlemsstat bør først foretage en uafhængig analyse af det nationale industrielle landskab og dets kritiskalitet — med direkte inddragelse af de industrielle interessenter og arbejdsmarkedets parter — og derefter på grundlag heraf anvende de ovennævnte strukturer til at identificere de potentielle kritiske forbindelser til de andre medlemsstater, hvor forsyningsstrømmene befinder sig.

I denne forbindelse kan medlemsstaterne efter identifikationen af de prioriterede sektorer, der følger af anvendelsen af ovennævnte kriterium for kritisk samfundsmæssig betydning, og med henblik på at opretholde kontinuiteten i den økonomiske aktivitet så gnidningsløst som muligt, i fællesskab fortsætte med kortlægningen af de grænseoverskridende værdikæder og verificere risikoen for konkrete forsyningsafbrydelser. Påvisning af følsomhed på tværs af grænserne er derfor grundlaget for en yderligere forbedring af medlemsstaternes prioritetsliste. Dette kan være en stor indsats, navnlig for større medlemsstater med komplekse gasforbrugende økosystemer og betydelig deltagelse i internationale værdikæder. Kommissionen er rede til at støtte dette arbejde.

3.    Styring og faserne i kriseresponsen 

De trin, der er kortlagt nedenfor, viser, hvordan koordineringen af efterspørgselsrespons på EU-plan operationaliseres ved hjælp af de eksisterende bestemmelser i forordningen om gasforsyningssikkerhed og de nye foranstaltninger i denne plan.

Fase 1: Spar på gassen til en sikker vinter — før en EU-alarmsituation

Hvornår: Vedtagelse af forordning om koordinerede foranstaltninger til reduktion af gasefterspørgslen, der foreslås i "Spar på gassen til en sikker vinter" Udløsende faktor: Vedtagelse af forordningen om koordinerede foranstaltninger til reduktion af gasefterspørgslen, der ledsager meddelelsen "Spar på gassen til en sikker vinter" og denne europæiske plan for begrænsning af efterspørgslen. På EU-plan: ·Størst mulig indsats for at reducere gasefterspørgslen med 15 % i alle medlemsstater. ·Styrke overvågningen og den gensidige udveksling af oplysninger, navnlig for at beskytte det indre marked. ·Styrkede forvaltnings- og koordineringsmekanismer. ·Undersøge muligheden for fælles/regionale auktioner På nationalt plan: ·Fremskyndelse af gennemførelsen af foranstaltninger, der giver alternativer til naturgas i alle sektorer, navnlig i retning af rene energikilder. ·Frivillige auktioner eller udbud, hvor der indhentes tilbud om at reducere forbruget. ·Fremme og, hvis det er relevant, aktivere afbrydelige kontrakter. ·Gennemføre foranstaltninger til skift af brændstof for industri og elektricitet. ·Ajourføring af de nationale nødplaner for gasforsyningssikkerhed og meddelelse herom til gaskoordinationsgruppen ·Forpligtelse for offentlige bygninger til at begrænse opvarmning- og kølingstemperaturer, medmindre det ikke er teknisk muligt. ·Aktivering af andre foranstaltninger på efterspørgselssiden, der er fastsat for varselsniveauet i de nationale beredskabsplaner for gasforsyningssikkerhed. ·Foranstaltninger til reduktion af gasforbruget i ikkekritiske gasfyrede kraftværker. Økonomisk virkning: "fortrydelsesfri" muligheder, der skal udnyttes, indvirkning på de offentlige finanser, når der skal ydes kompensation gennem auktionering af efterspørgselsreduktion, samt til sårbare husholdninger, når det er nødvendigt. Behov for statslig indgriben Gaskoordinationsgruppens rolle: styrket overvågning, udvidet til også at omfatte industrielle overvejelser, herunder begrænsning af efterspørgslen, fremme af udvekslingen af god praksis, fastsættelse af de nærmere detaljer i foranstaltningerne

Fase 2: EU-alarmsituation

Hvornår: Erklæring om EU-alarmsituation Udløsende faktor: i henhold til artikel 4 i forslaget til forordning om koordinerede foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen efter gas, hvor en betydelig risiko for alvorlig gasmangel medfører en betydelig forringelse af gasforsyningen i Unionen Instrumenter: På EU-plan: ·Obligatorisk reduktion på 15 % af efterspørgslen ·Styrke overvågningen og den gensidige udveksling af oplysninger, navnlig for at beskytte det indre marked. ·Forøgelse af den daglige overvågning og information fra medlemsstaterne til Kommissionen. På nationalt plan: ·Frivillige auktioner eller udbud, hvor der indhentes tilbud om at reducere forbruget. ·Ajourføring af de nationale nødplaner for gasforsyningssikkerheden. ·Fremme og om nødvendigt aktivere afbrydelige kontrakter. ·Gennemføre skift af brændstof for industri og elektricitet. ·Forpligtelse for offentlige bygninger til at begrænse opvarmning- og kølingstemperaturer, medmindre det ikke er teknisk muligt. ·Aktivering af andre foranstaltninger på efterspørgselssiden, der er fastsat for varselsniveauet i de nationale beredskabsplaner for gasforsyningssikkerhed. ·Foranstaltninger til reduktion af gasforbruget i ikkekritiske gasfyrede kraftværker. ·Overvågning af virkningen af en reduktion af efterspørgslen på kritiske sektorer i hele EU og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Økonomisk virkning: støtte investeringer i alternativer til russisk gas, afbøde eventuelle negative virkninger i tilfælde af afbrydelser (herunder for beskæftigelsen og fordelingsmæssige virkninger), det sandsynlige behov for statsstøtte og EU's indgriben primært, men ikke udelukkende, gennem markedsinstrumenter. Kommissionens rolle: Overvågning via gaskoordinationsgruppen, eventuelt udvidet til at omfatte eksperter fra industrien, af de nødvendige reduktioner af efterspørgslen i alle medlemsstater og pr. sektor. Sikre solidaritet og koordinere indsatsen efter behov. Gaskoordinationsgruppens rolle: Gaskoordinationsgruppen fungerer som et forum for udveksling af oplysninger om begrænsninger, tilgængelige foranstaltninger og virkningerne af en reduktion af efterspørgslen på kritiske sektorer, herunder industrien, på tværs af grænserne for at lette beslutningstagningen på højere niveau om reduktion af efterspørgslen.

Fase 3: EU-koordinering af nødforanstaltninger under en nødsituation på EU-plan/regionalt plan

Hvornår: Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater, der har erklæret nationale nødsituationer (artikel 12 i forordningen om gasforsyningssikkerhed), når markedsinstrumenterne ikke længere er i stand til at sikre forsyningen. Udløsende faktorer: ·Knyttet til en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau i henhold til forordningen om forsyningssikkerhed ·Kommissionen kan erklære en nødsituation på EU-plan eller en regional nødsituation for et specifikt berørt geografisk område efter anmodning fra en medlemsstat. ·Hvis anmodningen kommer fra mindst to kompetente myndigheder, der har erklæret en alarmsituation på nationalt plan, skal Kommissionen erklære en nødsituation på EU-plan eller regionalt plan, hvis det er relevant. Kommissionens instrumenter og rolle:  I henhold til artikel 12 i forordningen om gasforsyningssikkerhed skal Kommissionen: ·sikre, at der udveksles oplysninger ·sikre, at foranstaltninger på medlemsstatsniveau og regionalt niveau er forenelige og effektive i forhold til EU-niveauet ·koordinere tiltagene over for tredjelande ·om nødvendigt indkalde en krisestyringsgruppe bestående af kriseledere udpeget af de berørte medlemsstater ·De nationale nødplaner for gasforsyningssikkerheden indeholder mere detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, som medlemsstaten har planlagt for hvert kriseniveau, såsom frigivelse af gas fra strategiske lagre.

(1)

Følgende elementer er relevante for Kommissionens vurdering: (1) anvendelsen af en konkurrencepræget og gennemsigtig proces, (2) fravær af grænseoverskridende restriktioner, (3) begrænsning af kompensationen for fremtidige reduktioner af efterspørgslen og (4) en reduktion af det samlede gasforbrug, der resulterer i øget tilgængelighed af gas i lagre, og undgåelse af, at efterspørgslen flyttes fra deltagere til ikke-deltagere

(2)

Kommissionens tjenestegrene er rede til at yde uformel vejledning til virksomheder, der overvejer et sådant samarbejde, i det omfang de er usikre på, om visse elementer i deres planlagte samarbejde er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

(3)

   SmartEN.

(4)

    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0240&from=EN .

(5)

   Analysis of behaviour change due to electricity crisis: Japanese household electricity consumer behaviour since the earthquake; Murakoshi et al, 2013. Can Rationing Affect Long Run Behavior? Evidence from Brazil; Costa, 2012. Se også Policies for energy conservation and sufficiency: Review of existing policies and recommendations for new and effective policies in OECD countries: Bertoldi, 2022 (https://doi.org/10.1016/j.enbuild.2022.112075).