EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2022
COM(2022) 240 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU 'Save Energy'
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2022
COM(2022) 240 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU 'Save Energy'
1.Indledning
Energibesparelser, dvs. reduktion af energiforbruget gennem prissignaler, energieffektivitetsforanstaltninger eller frivillige bestræbelser, kan ofte være den billigste, sikreste og reneste måde at mindske vores afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland på. Et lavere energiforbrug øger desuden forsyningssikkerheden, ligesom det letter lagringskravene og understøtter omstillingen til ren energi.
Frivillig reduktion af unødvendigt energiforbrug og fremskyndelse af foranstaltninger til energieffektivisering vil mindske manglen på gas og olie i tilfælde af en afbrydelse af strømmene fra Rusland. Som sådan er det et afgørende element for at stabilisere markederne og forhindre yderligere prisudsving. På mellemlang til lang sigt vil energibesparelser bidrage til at sænke energipriserne og til at reagere effektivt på pludselige prisstigninger og forsyningsknaphed.
Energibesparelser fører direkte til lavere energiregninger og gør vores økonomi mere modstandsdygtig. Høje priser på energi baseret på fossile brændstoffer rammer allerede husholdningerne og alle industrisektorer, lige fra servicesektoren til fremstillingssektoren og fra landbruget til transportsektoren. De tvinger energifattige, sårbare husholdninger, mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og energiintensive industrier til at træffe ubehagelige valg om at give afkald på energiforbrug. Højere energipriser påvirker også virksomhedernes relative konkurrenceevne med mulige følgevirkninger for beskæftigelsen og indkomsterne.
Sidste år foreslog Kommissionen som led i "Fit for 55"-pakken og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt at hæve ambitionsniveauet for energieffektivitet inden udgangen af dette årti. Forslaget havde primært til formål at støtte dekarboniseringen af EU's økonomi, men det indebar også andre væsentlige fordele såsom øget energisikkerhed, lavere drivhusgasemissioner samt mindre luftforurening og udtømning af naturressourcer.
Gennemførelsen af hele "Fit for 55"-pakken vil reducere vores gasforbrug med 30 % (svarende til 100 mia. m³) senest i 2030. Mere end en tredjedel af denne reduktion vil komme fra opnåelsen af EU's energieffektivitetsmål i forslaget til omarbejdning af direktivet om energieffektivitet. Dette mål vil blive nået ved at gennemføre de relevante forslag til politikker for energieffektivitet såsom selve det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning samt andre politiske instrumenter med indvirkning på energiforbruget, såsom CO2-emissionsstandarderne for nye køretøjer, EU's emissionshandelssystem (ETS) og det foreslåede nye emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport.
Gennemførelsen af disse politikker vil føre til en strukturel reduktion af energiforbruget. I kølvandet på den russiske invasion af Ukraine bør disse ændringer nu ske endnu hurtigere for at øge EU's modstandsdygtighed og energiuafhængighed hurtigere.
Samtidig kan der forholdsvis hurtigt opnås betydelige energibesparelser i kraft af frivillige valg. I den seneste IPCC-rapport 1 fremhæves det, at ændringer af vores livsstil og adfærd kan bidrage til at sænke vores energiforbrug betydeligt. Hvis vi vælger at skrue ned for varmen, køre mere økonomisk og i højere grad bruge offentlig transport og aktiv mobilitet, bruge husholdningsapparater og klimaanlæg mere effektivt og slukke lyset, kan det give betydelige besparelser på kort tid 2 .
I denne plan under overskriften "EU sparer på energien" anlægges der derfor en tostrenget tilgang, som består i at
(1)opnå umiddelbare energibesparelser i kraft af frivillige valg og
(2)fremskynde og styrke strukturelle energieffektivitetsforanstaltninger på mellemlang til lang sigt.
Begge tilgange skal understøttes af en effektiv finansiel ramme og forvaltningsstruktur.
2.Opnå umiddelbare energibesparelser i kraft af personlige valg
I lyset af den aktuelle geopolitiske og markedsmæssige situation har vi ikke råd til at vente, indtil de vigtige strukturelle energieffektivitetsforanstaltninger er på plads. Det er afgørende at søge efter umiddelbare muligheder for at reducere energiforbruget, mens den nuværende krise varer ved. På kort sigt vil de fleste af disse muligheder opstå i kraft af frivillige valg, hvoraf nogle også kan vare ved på mellemlang til lang sigt, hvis de fører til ændrede vaner.
Disse valg bør først og fremmest fokusere på, hvor de største besparelser i gas- og olieforbruget kan opnås. Naturgas spiller den største rolle inden for opvarmning og tegner sig for ca. 42 % af den energi, der anvendes til rumopvarmning i boligsektoren og husholdningerne. Olie er det næstvigtigste fossile brændstof til opvarmning, som dækker 14 % af behovet, mens kul tegner sig for ca. 3 %. Forbruget af fossile brændstoffer i transportsektoren udgør 288 mio. ton olieækvivalenter om året eller 93 % af transportsektorens energibehov. Lufttransportsektoren og skibsfarten er næsten helt afhængige af fossile brændstoffer, mens fossile brændstoffer dækker 93 % af energiforbruget inden for vejtransport og 23 % af energiforbruget inden for jernbanetransport. Omkring 25 % af transportaktiviteterne med personbiler finder sted i bytrafikmiljøet.
Når målet er betydelige besparelser på kort sigt, er de vigtigste sektorer derfor opvarmning i husholdninger og servicesektoren samt transport og mobilitet, idet der også findes et kortsigtet potentiale i industrisektorerne. Foranstaltninger til øjeblikkelig reduktion af gasforbruget er særlig vigtige, da eventuelle besparelser, der kan opnås på et tidligt tidspunkt, vil bidrage til at genopfylde lagrene og dermed mindske forsyningsrisiciene i vintersæsonen. Samtidig er det også vigtigt at spare elektricitet, da gas, olie og kul også anvendes til elproduktion. De største reduktioner i olieforbruget vil sandsynligvis kunne opnås ved at mindske brugen af privatbiler og flyrejser samt ved at gøre lastbilkørslen mere effektiv.
Disse valg kan mindske energiefterspørgslen, og dette kan bidrage til at reducere importen af fossile brændstoffer og undgå mere alvorlige mangler og dermed indførelse af begrænsningsforanstaltninger med alle de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser.
Der ses naturligvis allerede ændringer i adfærden på grund af de nuværende høje markedspriser, da både husholdninger og virksomheder forsøger at bremse stigningen i deres energiregninger. Disse markedsdrevne spareforanstaltninger kan imidlertid være utilstrækkelige af forskellige årsager. De pågældende aktører er måske ikke bevidste om de bedste sparemuligheder. Koordinering kan være nødvendig for at opnå de bedste resultater. Der er heller ikke nødvendigvis nogen garanti for retfærdighed og solidaritet, da de mere velhavende muligvis ikke ændrer deres adfærd. Andre, især de mest sårbare, kan omvendt blive tvunget til at træffe smertefulde foranstaltninger. Endelig vil markedspriserne ikke nødvendigvis medføre en passende indsats set i lyset af REPowerEU-målene.
De former for støtteforanstaltninger, der kan træffes, kan derfor opdeles i
·informationstiltag, der skal sikre, at de forskellige typer energiforbrugere forstår, hvor vigtigt det er at mindske energiefterspørgslen, og ved, hvad de kan gøre for at bidrage
·tilskyndelses- og støttetiltag, som skal hjælpe energiforbrugerne i deres bestræbelser på at reducere energiforbruget, f.eks. ved at tilbyde rabatter på køb af de mest energieffektive apparater.
Den største fordel ved de ændringer, som denne form for foranstaltninger frembringer, er, at deres indvirkning på energiforbruget er umiddelbar, at der ikke er behov for nogen (eller kun meget små) forudgående investeringer, og at der kun er behov for en lille ændring af vanerne, som højst har en meget begrænset indvirkning på velfærden, da kun de personer, der ønsker og kan træffe sådanne valg, faktisk gør det.
De pågældende foranstaltninger vil hovedsageligt være frivillige og afhænge af goodwill og effektiv kommunikation til energiforbrugerne om de mest effektive skridt, de kan tage. Da de vigtigste anvendelsesformer for gas og olie er relativt begrænsede (gas bruges primært til opvarmning og olie primært til transport), kan budskaberne målrettes forholdsvis præcist.
Levering af målrettet information til borgerne er afgørende for, at de kan træffe informerede valg. De rigtige budskaber skal sendes på det rette tidspunkt. Dette vil sandsynligvis betyde, at der træffes et lille antal bredt målrettede foranstaltninger, som understøttes af tilgængelig information.
Disse foranstaltninger skal træffes af betroede organer, der har et godt kendskab til de lokale forhold og er i stand til at inddrage en bred del af befolkningen i konkrete tiltag. Medlemsstaterne har ofte de bedste forudsætninger for at fremme disse former for energibesparende foranstaltninger på et passende tidspunkt og under hensyntagen til de lokale forhold. Lokale myndigheder spiller en central rolle, f.eks. gennem lokale, regionale og nationale energiagenturer, borgmesterpagten og missionen for 100 klimaneutrale og intelligente byer.
Informationstiltagene kan desuden styrkes ved at medtage energibesparelsesrelaterede færdigheder i skolernes læseplaner og fremme tilegnelsen af færdigheder i de sektorer, der er afgørende for at nå de ambitiøse mål i REPowerEU-planen.
En del medlemsstater har allerede truffet foranstaltninger til at udnytte potentialet for kortsigtede energibesparelser 3 , men der kan gøres mere. For at støtte disse bestræbelser oplyser Kommissionen og IEA i deres fælles kampagne "Playing my part" i enkle vendinger om nogle vigtige skridt, som enkeltpersoner og virksomheder kan tage frivilligt for at bidrage til at mindske vores energiimport fra Rusland, når de har mulighed for det.
For at hjælpe forbrugerne med at vælge mere energieffektive apparater lancerer Kommissionen desuden en forbrugergrænseflade i databasen med tilknytning til det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL) 4 . Kommissionen arbejder desuden på en informationskampagne med oplysninger og materiale, som andre organer kan anvende til kommunikation med enkeltpersoner. Medlemsstaterne bør også fuldt ud udnytte deres muligheder for at fremme energieffektivitet, f.eks. ved at anvende nedsatte momssatser for højeffektive opvarmningssystemer, ved at sikre, at energipriserne tilskynder til at skifte til varmepumper, og ved at tilskynde til køb af mere effektive apparater. Medlemsstaterne har de bedste muligheder for at udpege de mest effektive og mest retfærdige i betragtning af de lokale forhold.
Der kan overvejes mange specifikke umiddelbare henstillinger. Bilaget indeholder en illustration af de forskellige typer foranstaltninger, herunder vejledende anslåede muligheder for besparelser. De vigtigste er sammenfattet i tabellen nedenfor 5 .
|
|
Sparet olie (Mtoe) |
Sparet gas (mia. m3) |
|
|
Gasbesparende foranstaltninger |
|||
|
Besparelser ved at skrue ned for varmen, lukke for varmen i ubenyttede rum, tætne vinduer osv. |
≈ 1,5 |
≈ 6 |
|
|
Informere om at holde kedeltemperaturen under 60 grader og tilskynde folk til at kontrollere deres temperatur. |
|
≈ 3 |
|
|
Oplysninger om servicering af kedler, simple isoleringsforanstaltninger, isolering, montering af termostatiske radiatorventiler og varmestyringsanordninger samt tilskyndelse til handling. |
≈ 0,3 |
≈ 1
|
|
|
Overveje at ændre energipriserne og indføre progressive takststrukturer og andre løsninger for at tilskynde til at spare på energien og skifte fra gas til elektricitet. |
|
≈ 1 |
|
|
Industri |
|||
|
Tilskynde til energisyn og gennemførelse af løsninger for at undgå varmetab fra højtemperaturprocesser og støtte et skifte væk fra fossil energi. |
|
≈ 2 |
|
|
Transportforanstaltninger |
|||
|
Anbefale at sætte hastigheden ned på motorvejen. |
≈ 8 |
|
|
|
Opmuntre til at gå, cykle og anvende offentlig transport og mikromobilitet i byområder. |
≈ 5 |
|
|
|
Tilskynde til at bruge toget som transportmiddel. |
≈ 2 |
|
|
|
Illustrativt potentiale |
≈ 16 |
≈ 13 |
|
IEA anslår, at disse former for kortsigtede gasrelaterede foranstaltninger vil kunne sikre en reduktion på 5 % i medlemsstatens (endelige) gasforbrug (ca. 13 mia. m³) i løbet af et år. Afhængigt af medlemsstaten og dens samlede transportbehov kan der i kraft af foranstaltningerne ligeledes opnås en reduktion på op til 5 % i dens (endelige) olieforbrug (ca. 16 Mtoe), uden at nødvendige transporter undgås.
Til støtte for disse bestræbelser vil Kommissionen
·i forbindelse med EU's reaktion på konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine og de høje energipriser udarbejde en kampagne, som skal øge bevidstheden, og tilvejebringe materialer til brug for andre organer
·formidle oplysninger om kampagnen "Playing my part" om energisparetiltag for enkeltpersoner og samarbejde med interessentgrupper for at øge disse informationsforanstaltningers rækkevidde og skabe maksimal effekt
·lancere forbrugergrænsefladen i databasen med tilknytning til det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL) for at hjælpe forbrugere og indkøbere med at vælge mere energieffektive apparater.
3.Fremskynde og styrke strukturelle energieffektivitetsforanstaltninger på mellemlang til lang sigt
EU's nuværende mål for energieffektivitet bidrager væsentligt til Unionens klimaambitioner. 20-20-20-målene og klimamålene for 2030, der er fastsat i klimaloven, er klare eksempler på, at energieffektivitetsforanstaltninger har muliggjort, at vækst og reduceret energiforbrug går hånd i hånd, og spillet en vigtig rolle med hensyn til at nå målet for reduktion af drivhusgasemissioner. Undersøgelser 6 viser, at energieffektivitetspolitikker også har medført mere generelle fordele, som kan udnyttes kommercielt i forskellig grad. Disse fordele vedrører bl.a. mindsket energifattigdom, øget sundhed og velfærd, øget konkurrenceevne i erhvervslivet og øget energisikkerhed.
Medlemsstaterne har fastlagt de rammer og institutionelle ordninger, der er nødvendige for at opfylde deres tidligere og nuværende energieffektivitetsmål. På baggrund af de nationale energi- og klimaplaner er der etableret en forvaltningsstruktur for at sikre, at disse ambitioner er i overensstemmelse med EU's overordnede mål. Det haster nu med at fremskynde disse forbedringer af energieffektiviteten for at øge EU's modstandsdygtighed. I lyset af de højere energipriser, der forkorter tilbagebetalingsperioden for investeringer i energieffektivitet, er der behov for en fornyet indsats for at fjerne de likviditets- og informationsrelaterede begrænsninger, der hæmmer disse rentable investeringer.
Takket være det arbejde, der er udført i løbet af det seneste årti, bør denne optrapning af indsatsen ikke kræve oprettelse af nye strukturer eller organer. For eksempel har alle medlemsstater langsigtede renoveringsstrategier, mens store virksomheder skal udføre energisyn hvert fjerde år, og der er gjort en indsats for at sikre passende uddannelse og kvalitetssikring. Fremskyndede forbedringer af energieffektiviteten kan imidlertid kræve en forøgelse af de nuværende ressourcer, f.eks. til rådgivning og information samt indførelse af mekanismer, der muliggør flere private investeringer.
De nuværende EU-regler om miljøvenligt design og energimærkning har resulteret i et 10 % lavere årligt energiforbrug for de produkter, der er omfattet af deres anvendelsesområde, hvilket har reduceret EU's behov for primærenergi betydeligt og sparet forbrugerne omkostninger. Kommissionens forslag til forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter 7 udvider anvendelsesområdet for rammen for miljøvenligt design, så den omfatter det bredest mulige udvalg af produkter. Da de anvendte materialer i produkterne har et stort energimæssigt fodaftryk, vil denne nye ramme øge energibesparelserne betydeligt ved at øge både energi- og materialeeffektiviteten.
3.1.Angivelse af et højere energieffektivitetsmål på EU-plan
Kommissionens forslag til omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet fra juli 2021 indeholder et højere energieffektivitetsmål på 9 % senest i 2030 (sammenlignet med referencescenariet fra 2020).
I 2021 gennemførte Kommissionen desuden en undersøgelse af energibesparelsespotentialet ved diverse energieffektivitetsforanstaltninger, som viste, at potentialet for økonomiske besparelser frem mod 2030 kan være på helt op til 13 % af det endelige energiforbrug (752 Mtoe), hvis EU intensiverer finansieringen og indsatsen på området for energieffektivitet. Ifølge den samme undersøgelse 8 kan det tekniske potentiale for energibesparelser være på helt op til 19 % af det endelige energiforbrug (696 Mtoe).
På baggrund af REPowerEU-meddelelsen af 8. marts fører yderligere modellering af REPowerEU-scenariet 9 med strukturelt højere gaspriser også til et omkostningseffektivt energieffektivitetsmål på 13 % i 2030.
3.2.Mulig styrkelse af energieffektivitetsforanstaltninger
I betragtning af behovet for at fremskynde Unionens uafhængighed af import af fossile brændstoffer bør medlemsstaterne overveje at sætte mere skub i eksisterende energieffektivitetsforanstaltninger og gennemføre flere nye. Den enkelte medlemsstat ved bedst selv, hvor den skal målrette sin indsats, og derudover er der klare områder på EU-plan, hvor en fælles tilgang kan tilføre merværdi.
I de igangværende fælles beslutningsprocesser vedrørende forskellige elementer i "Fit for 55"-pakken kan medlovgiverne styrke de lovgivningsmæssige rammer for energieffektivitet på kort sigt og levere flere energibesparelser på mellemlang til lang sigt inden for rammerne af REPowerEU. De kan bl.a.:
·øge ambitionsniveauet for nationale energispareforpligtelser
·indføre forpligtelser for at sikre, at energieffektiviteten vil blive øget i nøglesektorer, at støtten til fossile brændstofteknologier vil blive standset, at vedvarende energiteknologier konsekvent fremmes, og at der hurtigt udvikles energibesparende teknologier og udstyr
·styrke gennemførelsen af anbefalinger fra energisyn for at sikre, at der gennemføres omkostningseffektive foranstaltninger, og at virksomheder (navnlig SMV'er) og andre enheder såsom offentlige organer, der ikke er omfattet af energisynsforpligtelsen, tilskyndes til at foretage sådanne syn og handle på grundlag af resultaterne af dem. Datacentre og udnyttelse af spildvarme bør også behandles i denne sammenhæng
·indføre yderligere minimumsstandarder for bygningers energimæssige ydeevne for at fremme renoveringer, der også omfatter opvarmningssystemer (og kølingssystemer), med tilstrækkelig ambitiøse tidsplaner, idet der udpeges metoder til at opgradere bygninger med den dårligste ydeevne i energiattesten, nemlig bygninger i klasse G op til klasse D
·udfase medlemsstaternes støtte til kedler til fossile brændstoffer i bygninger senest i 2025 (idet det bemærkes, at sådanne incitamenter i de fleste tilfælde er i strid med artikel 7, stk. 2, i forordningen om energimærkning) og tilskynde til omdirigering for i stedet at tilskynde til brug af ordninger til støtte for varmepumper
·styrke de nationale krav til energieffektivitet (og ressourceeffektivitet) i nye bygninger gennem krav til opvarmningssystemer og indførelse af nulemissionsstandarder inden 2030 (og inden 2027 for offentlige bygninger)
·skærpe de nationale krav til opvarmningssystemer i eksisterende bygninger, idet der fokuseres på større renoveringer og udskiftning af kedler samt tilslutning til effektive fjernvarmesystemer i tætbefolkede områder. Dette vil gå hånd i hånd med fastsættelsen af strengere grænser for miljøvenligt design af varmesystemer på EU-plan, hvilket indebærer, at 2029 bliver slutdato for "enkeltstående" kedler til fossile brændstoffer, der bringes i omsætning, og parallel nyskalering af energimærker (senest i 2025/2026), hvilket vil resultere i, at kedler og andre apparater, der er baseret på fossilt brændstof, ender i de nederste energiklasser. Sådanne foranstaltninger med fokus på direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, miljøvenligt design og energimærkning vil tilskynde til udrulning af varmepumper og bidrage til målet om at fordoble antallet af installerede varmepumper
·indføre nationale forbud mod kedler baseret på fossile brændstoffer i eksisterende og nye bygninger ved at fastsætte krav til varmeproducerende enheder, der er baseret på drivhusgasemissionerne eller den anvendte brændstoftype. Omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne indfører et klart retsgrundlag for sådanne nationale forbud for at afhjælpe den nuværende retlige usikkerhed, men under den eksisterende lovgivningsmæssige ramme er det allerede muligt at gå videre med sådanne foranstaltninger, som flere medlemsstater allerede er ved at indføre.
På mellemlang til lang sigt vil det også være vigtigt at øge energieffektiviteten yderligere på transportområdet med henblik på at reducere olieforbruget, fremme overgangen til effektive vedvarende alternativer og øge transportens energieffektivitet, f.eks. ved at
·foretage aerodynamisk eftermontering af tunge køretøjer og faciliteter til tilkobling af kølepåhængskøretøjer; anvende længere lastbiler med miljøvenligt design såsom aerodynamiske anordninger på deres påhængskøretøjer
·medtage yderligere krav om miljøvenligt design eller højere energieffektivitetsmål for køretøjer og påhængskøretøjer i den kommende revision af CO2-præstationsnormerne for nyligt solgte tunge køretøjer, der forventes at foreligge i december 2022
·tilskynde til mere udbredt brug af tunge nulemissionskøretøjer og øge energibesparelsespotentialet for længere og tungere lastbiler, der kører på tværs af grænserne i Den Europæiske Union, ved den kommende revision af direktivet om vægt og dimensioner
·fremme anvendelsen af kombineret transport, der skaber energibesparelser, i forbindelse med den kommende revision af direktivet om kombineret transport.
Med henblik herpå vil Kommissionen
·foreslå at forhøje det bindende mål i direktivet om energieffektivitet til 13 %
·opfordre Europa-Parlamentet og Rådet til under de igangværende forhandlinger at overveje de relevante foranstaltninger, der skitseres ovenfor, for at muliggøre yderligere besparelser og energieffektivitetsgevinster i bygninger i kraft af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet
·opfordre Europa-Parlamentet og Rådet til at opretholde ambitionsniveauet i Kommissionens forslag til en forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter 10 , hvis hurtige udbredelse vil føre til yderligere energibesparelser i kraft af en lang række produkters øgede energi- og ressourceeffektivitet
·overveje et lovgivningsinitiativ, der skal øge andelen af nulemissionskøretøjer i offentlige bilparker og erhvervsbilparker over en vis størrelse
·fremlægge en lovpakke om grønnere godstransport.
Kommissionen opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at vedtage reformen af forordningen om det fælles europæiske luftrum med henblik på at modernisere lufttrafikstyringen i Europa i lyset af den betydelige nedbringelse af brændstofforbruget, som dette vil medføre i kraft af øget flyveeffektivitet.
4.Finansiering
Med hensyn til finansiering af energieffektivisering og renovering af bygninger er de investeringer, der foreslås i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, et godt udgangspunkt, idet der er afsat mere end 67 mia. EUR til disse investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Størstedelen af finansieringsstøtten er afsat til renovering af bygninger (hovedsagelig beboelsesejendomme og offentlige bygninger) efterfulgt af opførelse af energieffektive bygninger. Energieffektivitet i SMV'er, industrien og tertiære bygninger ses typisk mindre hyppigt. De drøftelser om REPowerEU, der i øjeblikket finder sted med alle medlemsstaterne, er en god lejlighed til at styrke genopretnings- og resiliensplanerne på disse områder.
EU's emissionshandelssystem (ETS), herunder moderniseringsfonden og det foreslåede nye emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport og den tilhørende sociale klimafond, forventes også at give samlede indtægter af mindst samme størrelsesorden, idet investeringer i energieffektivitet er et centralt mål for brugen af indtægterne. Desuden vil der inden for den nuværende flerårige finansielle ramme under samhørighedspolitikkens fonde (EFRU, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling) blive ydet betydelig støtte til energieffektivitet og bæredygtig transport. Navnlig vil InvestEU-programmet mobilisere privat finansiering til støtte for en bred vifte af investeringer i energieffektivitet, idet risikoen deles med gennemførelsespartnerne, herunder EIB-Gruppen. Endvidere ydes der støtte til investeringer i energieffektivitet gennem både den fælles landbrugspolitik, Horisont Europa og LIFE-programmet. Under disse instrumenter på EU-plan beløber de finansielle midler, der er afsat til klimarelaterede udgifter, sig til 626 mia. EUR i alt for FFR 2021-2027 og NextGenerationEU (idet disse ressourcer dog vedrører flere politikområder ud over energieffektivitet).
Foranstaltninger, der indebærer statsstøtte, er underlagt statsstøttereglerne. Retningslinjerne for statsstøtte til klima, energi og miljø (CEEAG) giver rige muligheder for støtte til energieffektivitetsprojekter. Selv om en betydelig offentlig finansiering på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan går til energieffektivitet, vil en sådan finansiering alene ikke være tilstrækkelig til at dække behovet for investeringer i energieffektivitet, og derfor er det afgørende at øge de private investeringer for at nå disse mål. Yderligere finansieringsbehov skyldes nødvendig opkvalificering og omskoling af arbejdstagere for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft, der skal gennemføre mange af de planlagte foranstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, installation af energibesparende værktøjer, effektive apparater og udstyr til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder samt bygge- og renoveringsforanstaltninger.
På den ene side indebærer dette et behov for at udnytte offentlig finansiel støtte så omkostningseffektivt som muligt ved brug af finansieringsinstrumenter og innovative finansieringsordninger. For at opnå dette vil Kommissionen fortsat fremme teknisk bistand til investeringer i energieffektivitet, indførelse af innovative ordninger til finansiering af energieffektivitet (såsom tilbagebetaling via regning eller skat, kontrakter om energimæssig ydeevne og resultatbaserede modeller) og finansielle produkter (såsom realkreditlån til energieffektivisering og grønne lån samt finansieringsordninger for erhvervelse af nulemissionsflåder på transportområdet).
I betragtning af, hvor stor betydning det har at udvikle finansieringsordninger til energieffektivisering ved at kombinere finansielle instrumenter og tilskud, har Kommissionen med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank tilvejebragt en model 11 , der kan hjælpe medlemsstaterne med at udvikle finansielle instrumenter til energieffektivisering og øge anvendelsen af disse ordninger under fondene under samhørighedspolitikken.
På den anden side er det afgørende at styrke samarbejdet med finansielle institutioner om investeringer i energieffektivitet og mobilisere deres aktive engagement med hensyn til at opfylde målene i REPowerEU og den europæiske grønne pagt. I den henseende styrker Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne fortsat arbejdet i den succesrige Energy Efficiency Financial Institutions Group (EEFIG), bl.a. med henblik på at omdanne den til en europæisk koalition for finansiering af energieffektivitet på højt plan i samarbejde med den finansielle sektor. Desuden vil Kommissionen undersøge yderligere muligheder for at mobilisere flere private investeringer, f.eks. i kraft af standarder for realkreditporteføljer eller ordninger med betaling baseret på ydeevne.
I betragtning af behovet for øget privat finansiering i forbindelse med energieffektivisering vil Kommissionen
·i samarbejde med medlemsstaterne lancere en europæisk koalition for finansiering af energieffektivitet på højt plan sammen med den finansielle sektor med udgangspunkt i den succesrige Energy Efficiency Financial Institutions Group (EEFIG)
·undersøge eventuelle yderligere foranstaltninger, der kan mobilisere flere private investeringer, f.eks. i kraft af standarder for realkreditporteføljer eller ordninger med betaling baseret på ydeevne.
5.Ledelse og partnere
Medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder og organisationer er bedst i stand til at nå ud til EU's borgere og virksomheder for at tilskynde dem til at træffe energibesparende foranstaltninger eller investere i foranstaltninger til energieffektivisering. Kommissionen vil supplere denne indsats ved at udpege og udveksle ekspertise blandt medlemsstaterne om de mest effektive foranstaltninger. Dette vil så vidt muligt foregå ved brug af eksisterende strukturer, f.eks. de samordnede foranstaltninger vedrørende direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, lokale initiativer osv. Under instrumentet for teknisk støtte hjælper Kommissionen medlemsstaterne med at udpege reformer og investeringer med henblik på at udfase importen af fossile brændstoffer fra Rusland, bl.a. for at fremskynde og styrke foranstaltninger til energieffektivisering. Kommissionen er opsat på at samarbejde med alle relevante nationale, regionale og lokale aktører om at yde størst mulig støtte og sikre maksimal udveksling af oplysninger.
Byerne huser tre fjerdedele af EU's befolkning og har det største potentiale til at understøtte de presserende energibesparelsestiltag. Myndighederne i byerne har også et indgående kendskab til og nær kontakt med mennesker, der oplever eller risikerer energifattigdom. I forbindelse med denne indsats er borgmesteraftalen og missionen om 100 klimaneutrale og intelligente byer vigtige partnerskaber. For at sikre, at alle forbrugere kan spille en rolle, er det vigtigt at styrke de eksisterende netværk med lokale og regionale myndigheder og de netværk blandt eksperter og interessenter, der er aktive på disse niveauer. På internationalt plan udgør den globale borgmesterpagt en veletableret kanal til at nå ud til 11 000 byer, bl.a. i Ukraine, som kan integreres i lignende tiltag efter konflikten.
Der er en række specifikke aspekter, som skal afklares i forskellige erhvervssektorer, og Kommissionen agter at undersøge, om der kan etableres særlige energisparepartnerskaber med passende interessenter i relevante sektorer (f.eks. transport, industri, landbrugsfødevarer, IKT, herunder datacentre, vand og energi). Andre eksisterende initiativer, f.eks. initiativet om rene øer og initiativet om kulregioner under omstilling, kan anvendes til at skabe en ramme for husholdninger, virksomheder og tjenester.
Når det brænder på, er der behov for indgående lokal viden og skræddersyet praktisk støtte for at rådgive folk om, hvordan man bedst kan kombinere brugen af vedvarende energi og foranstaltninger til energieffektivisering, eller hvordan man bliver medlem af et VE-fællesskab. Det skal sikres, at alle borgere har de nødvendige oplysninger til at træffe beslutninger. Selv hasteforanstaltninger skal sikre inklusion, lighed og ikkeforskelsbehandling.
Med henblik herpå vil Kommissionen
·fortsat samle de relevante interessenter, energisparepartnerskaber, forbrugerorganisationer, færdighedspartnerskaber og -alliancer, Regionsudvalget, lokale og regionale netværk samt medlemsstaternes centrale myndigheder for at gøre det muligt at udveksle bedste praksis om energispareforanstaltninger over hele linjen og følge op på virkningerne af disse foranstaltninger frem mod næste vinter
·fortsat yde målrettet teknisk bistand til energieffektivisering, f.eks. gennem instrumentet for teknisk støtte, samhørighedspolitikken og ELENA, som vil hjælpe myndigheder og interessenter med at fjerne flaskehalse i forbindelse med gennemførelsen af energieffektivitetsprogrammer
·indkalde medlemsstaterne til senest den 1. juli at aflægge rapport om de foranstaltninger, som de har truffet for hurtigt at opnå en reduktion af efterspørgslen. De vil også blive opfordret til at redegøre for, hvilke yderligere foranstaltninger de agter at træffe, og hvilke virkninger disse forventes at få, bl.a. for datacentre og industriel spildvarme.
6.Konklusion
Energieffektivitet er et centralt element i den europæiske grønne pagt og Unionens strategi for at opnå en dekarboniseret økonomi senest i 2050 på en omkostningseffektiv måde. De nuværende høje energipriser og krigen i Ukraine har på ny understreget behovet for at spare energi for at sikre, at Den Europæiske Union bliver uafhængig af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.
Som anført i denne plan kræver dette både strukturelle energieffektiviseringsforanstaltninger på mellemlang til lang sigt og øjeblikkelige ændringer. Der vil være behov for passende prissignaler, intelligent brug af knappe offentlige midler og flere private investeringer samt yderligere støtte kombineret med ledsagende politikker med fokus på konkrete tiltag på stedet. Der skal sikres øget inddragelse af borgere, lokale og regionale myndigheder og andre aktører for at sikre et stærkt ejerskab og en hurtig gennemførelse af de nødvendige energibesparelsestiltag.
Gennemførelsen af anbefalingerne og foranstaltningerne i denne meddelelse med titlen "EU sparer på energien" vil gøre det muligt for alle at spare energi og dermed bidrage til Europas energiuafhængighed.
Ikke-udtømmende liste over foranstaltninger, der skal sikre øjeblikkelige energibesparelser
Nedenstående tabel indeholder en ikke-udtømmende liste over målrettede foranstaltninger, der kan generere betydelige energibesparelser på kort sigt (i løbet af et år). De anførte anslåede energibesparelser afhænger af en lang række faktorer, herunder i hvor høj grad enkeltpersoner reagerer på reklame- og oplysningskampagner og andre incitamenter. I lyset heraf bør de blot ses som vejledende for så vidt angår den mulige effekt på EU-plan.
Desuden kan foranstaltningernes virkninger overlappe hinanden. For eksempel kan de samme energibesparelser opnås i kraft af informationskampagner og ved at øge anvendelsen af energiattester og målrettede energikontroller. På denne baggrund er det ikke muligt at opsummere de anslåede virkninger og nå frem til et samlet tal for energibesparelser.
|
Mulige foranstaltninger |
Beskrivelse af foranstaltningerne |
Anslåede virkninger inden for et år (Mtoe) |
|
Tværgående energitjenester og finansieringsforanstaltninger |
||
|
Informationskampagne om diverse former for energispild i husholdninger og små virksomheder |
Målrettet oplysningskampagne, der tilskynder borgerne til at sænke opvarmnings- og kedeltemperaturen, undgå forbrug i spidsbelastningsperioder, lukke døre, lukke for varmen i ubenyttede rum, slukke lyset, tætne vinduer og sænke energiforbruget i detailforretninger. Dette bør også omfatte rådgivningstjenester såsom kvikskranker og energieffektivitetssæt til brug for borgere og SMV'er. |
11 Mtoe |
|
Certificering og vedligeholdelse |
Gratis rådgivning, eftersyn, energisyn og energiattester for at øge bevidstheden og fremsætte anbefalinger om energibesparelser samt stikprøvekontroller af varmeanlæg og fremskyndet vedligeholdelse for at mindske spild. |
3,5 Mtoe |
|
Ændre energipriserne for at tilskynde til et lavere forbrug af energi, herunder brændstof |
Fjerne særbehandling af fossile brændstoffer og faste takster for energi. Indføre progressive takster og andre løsninger for at fremme besparelser og tilskynde til at skifte fra gas til elektricitet. |
2,4 Mtoe |
|
Tilskynde til køb af mere effektive apparater |
Medlemsstaterne skal give oplysninger og opstille incitamenter. EPREL-forbrugergrænsefladen giver let tilgængelige sammenlignelige oplysninger. |
|
|
Udrulning af innovative former for finansiering og yderligere støtte til energitjenesteselskaber |
Hurtig gennemførelse af innovative finansieringsordninger og finansielle produkter kan understøtte en øget udbredelse af energieffektiviseringsforanstaltninger og generere energibesparelser på kort sigt (ordninger for finansiering via regning eller skat, realkreditlån til energieffektivisering og finansiering til energitjenesteselskaber) |
0,7 Mtoe |
|
Mere intelligent styring i fjernvarmeunderstationer |
Indføre intelligent styring og overvågning af centrale fjernvarmeunderstationer, som ikke er udstyret til at sikre kontrol og fjerne udsving i forsyningstemperaturen og øge strømmen af varmt vand til radiatorer |
2,5 Mtoe |
|
Bygninger |
||
|
Anvendelse af varme- og klimaanlæg i bygninger |
Standardindstillingerne på kondensationskedler kan ofte justeres for at øge effektiviteten og spare op til 8 % af den energi, der anvendes til opvarmning af rum og vand. |
2,5 Mtoe |
|
Hurtig udrulning af varmepumper gennem særlige finansieringsincitamenter |
Aktivere finansierings- og skattemæssige incitamenter til hurtig udrulning af varmepumper, f.eks. gennem momsreduktion og forpligtelse til energieffektivisering. Bonustilskud til udskiftning af kedler baseret på fossile brændstoffer for at opveje efterspørgslen efter naturgas. |
1,5 Mtoe |
|
Systemer til bygningsautomatisering og energistyring |
Tilskynde til installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, der overvåger og automatisk justerer energiforbruget i bygninger. |
1,5 Mtoe |
|
Informere om isoleringsforanstaltninger, som er nemme at foretage i bygninger |
Give oplysninger om isoleringsforanstaltninger, som er nemme at foretage på lofter og tage og ved hjælp af energieffektive vinduer og dobbeltruder |
1,5 Mtoe |
|
Industri |
||
|
Energisyn og foranstaltninger til afhjælpning af varmetab |
Tilskynde til syn med fokus på varmetab og foranstaltninger til at undgå varmetab fra processer ved høje temperaturer. Tilskynde SMV'er til at foretage syn. |
2,5 Mtoe |
|
Fremskynde og yde finansiel støtte til udskiftning af systemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energikilder |
Incitamenter, såsom skattelettelser eller tilskud, til at fremskynde udskiftningen af systemer baseret på fossile brændstoffer med systemer baseret på vedvarende energikilder, navnlig i eksisterende bygninger med kedler, der er mere end 12 år gamle. |
5 Mtoe |
Med hensyn til transport kan der træffes forskellige "win-win-foranstaltninger" på lokalt, regionalt eller nationalt plan som illustreret i tabellen nedenfor i overensstemmelse med strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og navnlig den nye politiske ramme for mobilitet i byerne. Disse foranstaltninger kan hurtigt iværksættes eller fremskyndes af offentlige myndigheder, transportvirksomheder og arbejdsgivere eller andre aktører (hver for sig for hver foranstaltning).
|
Mulig foranstaltning |
Potentiel effekt (afhængigt af den specifikke udformning) |
Beskrivelse af foranstaltningen |
|
Styrke indførelsen af elektriske og mere effektive biler, varevogne, lastbiler og busser |
Stor
|
·Fortsat/øget offentlig støtte til indkøb af bæredygtige køretøjer ·Særlige støtteordninger for specialiserede og bundne flåder (taxaer, fælles flåder, logistikflåder, busser) ·Investering i offentligt tilgængelig opladnings- og optankningsinfrastruktur (offentlige og private markedsaktører) ·Støtte til etablering af privat opladningsinfrastruktur (hjemme/i kontorer/i virksomheder) ved hjælp af tilskud eller skatteincitamenter ·Investering i emissionsfri offentlig transportinfrastruktur med henblik på at reducere brugen af private biler (metro, sporvogn, storbytog, trolleybus) |
|
Tilskynde til at nedsætte hastigheden |
Mellemstor til stor |
·Nedsætte hastigheden på motorveje ·Anbefale zoner med nedsat hastighed i byområder; indføre bilfrie zoner for at fremme blød mobilitet |
|
Sænke prisen på offentlig transport og jernbanetransport |
Mellemstor til stor |
·Nedsættelse af prisen på offentlig transport og jernbanetransport baseret på offentlig støtte til operatører |
|
Tilskynde til at gå, cykle og gøre brug af mikromobilitet i byerne |
Mellemstor til stor |
·Støtte til gratis cykeldeling og andre mikromobilitetsløsninger ·Tilskynde til køb af cykler gennem tilskud eller skatte- og momsnedsættelser ·Incitamenter/belønninger til ansatte, der benytter offentlig transport eller aktive former for transport til arbejdet ·Investering i nye cykelstier i og omkring/i retning af byer ·Fremme/tilskynde til udbringning ved brug af ladcykler eller mindre e-køretøjer på det sidste stykke ud til den endelige levering ·Bedre muligheder for at tage cyklen med offentlige transportmidler (tog, metro) |
|
Fremme mere effektiv kørsel og drift af godskøretøjer og levering af gods |
Mellemstor |
·Sikre bedre/fuld lastning af tunge køretøjer i kraft af bedre planlægning/data ·Optimere multimodale leveringsløsninger, bl.a. ved brug af nulemissionsløsninger på det sidste stykke ud til den endelige levering og afhentningsstationer ·Tilbyde undervisning i miljøvenlig kørsel ·Fremskynde udrulningen af ITS-tjenester |
|
Bilfrie dage |
Lille til mellemstor |
Afholdelse af bilfrie dage i byer |
|
Tilpasse eksisterende vejafgiftsordninger |
Lille til mellemstor |
Vejafgiftsordninger, der mindsker trafikbelastningen i spidsbelastningsperioder og/eller tilskynder til brug af mere bæredygtige køretøjer |