EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.3.2022
COM(2022) 131 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om modtagelse af dem, der flygter fra krigen i Ukraine: Europa rustes til at opfylde behovene
Siden den russiske invasion af Ukraine er omkring 3,5 millioner mennesker, hovedsagelig kvinder og børn, ankommet til Den Europæiske Union i løbet af blot fire uger. Både antallet af personer, der er ankommet, og den hastighed, hvormed de er ankommet, er uden fortilfælde. Selv om EU utrætteligt fortsætter med at støtte dem, der lider under den humanitære katastrofe i Ukraine, fokuserer denne meddelelse på tiltag internt i EU for at støtte dem, der flygter fra landet.
Den måde, hvorpå EU har modtaget dem, der er flygtet fra deres hjem, har været af afgørende betydning for medlemsstaternes fælles reaktion på krigen 1 . Tiltagene på EU-plan afspejler den beslutsomhed, medfølelse og solidaritet, som mennesker i hele EU har udvist, såvel som den enorme indsats, som nationale og lokale myndigheder, NGO'er, lokale sammenslutninger og virksomheder har gjort.
I øjeblikket fokuseres der med rette på at opfylde de nyankomne personers umiddelbare modtagelses- og beskyttelsesbehov. EU yder konstant støtte til medlemsstaterne i form af bistand ved grænsen og til modtagelse og civilbeskyttelse. I denne meddelelse redegøres der for, hvordan EU fortsat vil støtte deres arbejde i det lange løb.
Den første aktivering nogensinde af direktivet om midlertidig beskyttelse 2 , der skal sikre hurtig og effektiv bistand og en klar retlig status, illustrerer, hvordan EU har modtaget dem, der er flygtet. Ukrainske statsborgere og deres familiemedlemmer samt personer, der er fordrevet på grund af konflikten, og som har gjort Ukraine til deres hjem 3 , har nu ret til en hidtil uset beskyttelse i hele EU, herunder adgang til indkvartering, uddannelse, sundhedspleje og job. Dette vil fortsat gælde, da flere tvinges til at forlade Ukraine. Udfordringen består nu i at føre disse rettigheder ud i livet i praksis.
De nyankomne har oplevet, at deres familier er blevet adskilt. Særligt bekymrende er det store antal børn, der ankommer fra Ukraine. FN anslår, at børn muligvis udgør halvdelen af alle nyankomne. Disse børn har været udsat for forfærdelige oplevelser og har brug for særlig beskyttelse, omsorg og psykosocial støtte. Mange er uledsagede mindreårige eller ankommer uden forældre. Alle skal føle sig trygge og sikre og begynde at gå i skole, så de igen kan få en følelse af stabilitet, og de skal beskyttes mod de potentielle risici for misbrug og menneskehandel.
Det vil kræve en fælles tilgang og ægte solidaritet at tage udfordringen op. Nye operationelle retningslinjer 4 for direktivet om midlertidig beskyttelse skal give de nyankomne samme niveau af konsekvente og effektive rettigheder og hjælpe medlemsstaterne med at leve op til deres nye ansvar. Retningslinjerne vil blive ajourført regelmæssigt for at støtte medlemsstaterne i forbindelse med de daglige udfordringer og de nye situationer, de står over for.
Der er oprettet en solidaritetsplatform, som skal bruges til at koordinere samarbejdet mellem medlemsstaterne, og der begyndes med overførsler fra Moldova, som er under ekstremt pres. Platformen skal tjene til at koordinere solidaritetstilbuddene og de konstaterede behov, herunder modtagelseskapaciteten 5 . Den skal sikre, at faciliteter og tjenester i hele EU kan udnyttes bedst muligt, og at alle redskaber og instrumenter på EU-plan kobles sammen for at imødekomme medlemsstaternes behov. I den forbindelse vil der være særlig opmærksomhed på de mest sårbare, navnlig børn. I den første uge, hvor platformen har fungeret, har seks medlemsstater og Norge givet tilsagn om at modtage personer, der er flygtet fra Ukraine til Moldova, og som har lagt et enormt pres på Moldovas modtagelseskapacitet. For at sikre en hurtig implementering af solidaritetsplatformen og opnå hurtige resultater vil det være afgørende, at alle interessenter, medlemsstater og agenturer aktivt inddrages. Gennemsigtige og ajourførte data 6 fra medlemsstaterne vil være afgørende for en effektiv koordinering med henblik på at omdirigere mennesker til medlemsstater med tilstrækkelig kapacitet.
I betragtning af behovenes omfang er alle sektorer i samfundet involverede i at give adgang til de rettigheder, der er knyttet til midlertidig beskyttelse – indkvartering, uddannelse, sundhedspleje og adgang til job. Lokale og regionale myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, sundhedstjenester, sociale tjenester og arbejdsformidlinger, børnebeskyttelsestjenester, børnepasningsfaciliteter og skoler har alle en vigtig rolle at spille sammen med civilsamfundet, organisationer, som ledes af migranter, og diasporasamfundene. Denne forpligtelse vil blive understøttet af en omfattende ny indsats på EU-plan, der maksimerer virkningen af de disponible midler og trækker på en bred vifte af ekspertnetværk.
Det kræver medmenneskelighed og fleksibilitet at give støtte til så mange nyankomne til Europa, som flygter fra krigen mod Ukraine. Det udgør en stor udfordring, hvad angår en effektiv organisation og koordinering fra EU's side samt med ukrainske myndigheder og internationale partnere. EU står over for en hidtil uset udfordring, og gennem fælles styrke vil EU gøre en indsats for dem, der har brug for vores hjælp, i overensstemmelse med vores værdier og den europæiske levevis.
Kommissionen vil:
·mobilisere vigtige netværk for gennem solidaritetsplatformen at bistå medlemsstaterne med at udnytte ressourcer og ekspertise i hele EU bedst muligt
·hjælpe medlemsstaterne med at anvende EU-midler hurtigt og fleksibelt, således at der hurtigt kan stilles skræddersyede finansieringsløsninger til rådighed for at støtte medlemsstaternes, centrale organisationers og civilsamfundets indsats, og det sikres, at de rettigheder, der tildeles gennem midlertidig beskyttelse, bliver en realitet
·indføre særlige strukturer, så både indrejsemedlemsstater og bestemmelsesmedlemsstater og andre centrale tjenesteydere kan anvende de bedste tilgængelige redskaber så hurtigt som muligt.
I ET SIKKERT TILFLUGTSSTED I EUROPA
Mange ukrainere er blevet tvunget til at forlade deres land mod deres vilje som følge af den russiske aggression, og mange håber i sidste ende at kunne vende hjem. Det er fortsat meget usikkert, hvornår det vil være muligt. Støtten skal derfor være øjeblikkelig, men den skal også tage højde for muligheden for et længerevarende ophold. Dette afspejles i udformningen af direktivet om midlertidig beskyttelse, som fastsætter en indledende beskyttelse af et års varighed, men som automatisk kan forlænges to gange med seks måneder hver gang. Støtten til medlemsstaterne kombineres med støtte til håndtering af de nuværende udfordringer med at imødekomme deres forventede behov på mellemlang sigt.
Handlingsplanen om integration og inklusion 2021-2027 7 udgør en stærk ramme, der skal være retningsgivende for arbejdet og bidrage til at opretholde båndene mellem personer, der er fordrevet fra Ukraine, og de værtssamfund, vi har i dag. Det understreger betydningen af at inddrage en bred vifte af interessenter – herunder de nyankomne selv og diasporasamfund – i udformningen af tiltag. Det er afgørende for en effektiv kommunikation, selvstændiggørelse og ansvaret for eget liv. Koordinering, herunder med de ukrainske myndigheder i det omfang, det er muligt, er også vigtig for at sikre, at samspillet mellem bidrag fra offentlige myndigheder, velgørenhedsorganisationer og civilsamfundet bliver så effektivt som muligt. Kommissionen har mobiliseret Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og kulturfællesskaber for at tilpasse deres aktiviteter til støtte for de nyankomne.
Nyankomne og deres værtssamfund bør modtage målrettet bistand så tidligt som muligt. Det afspejles i den massive støtte, der allerede er behov for, og som i første omgang ydes af Ukraines nærmeste naboer Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Fokus vil hurtigt ændre sig til at hjælpe fordrevne personer med at bosætte sig. Den bedste metode til at mindske afhængigheden af ekstern støtte og forbedre interaktionen med værtssamfundene er at hjælpe de nyankomne med at opnå en vis grad af økonomisk selvstændighed – især ved at gøre det muligt for dem at finde beskæftigelse i overensstemmelse med deres færdigheder og kvalifikationer – og sikre deres adgang til bolig, uddannelse, sundhedspleje og andre sociale tjenester. De ukrainske myndigheder vil muligvis også stadig være i stand til at fremlægge optegnelser og oplysninger, som kan hjælpe medlemsstaterne med at målrette støtten mere effektivt, og der vil blive gjort en stor indsats for at hjælpe dem, der ikke har nogen dokumenter.
En vigtig faktor for at hjælpe nyankomne er information om de rettigheder, de får. Den information, der er udleveret ved grænsen, har allerede været meget værdifuld. Der er oprettet et websted 8 om støtte til mennesker, der flygter fra Ukraine, for at hjælpe dem med at forstå, hvilke rettigheder de har i EU. Webstedet indeholder oplysninger om grænsepassage, rettigheder ved ankomst samt videre rejse. Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med EU-agenturer, medlemsstater, FN-agenturer og andre partnere for at sikre, at de nyankomne har de oplysninger, de har brug for, samt for at bekæmpe prorussisk desinformation, der er udformet med henblik på at sprede tvivl og usikkerhed.
Nøjagtige data vil også være afgørende for EU's indsats – herunder data om de nyankomnes behov, særlige sårbarheder og sundhedstilstand, familieforbindelser, aldersgrupper og færdigheder samt deres valgte bestemmelsesland i Europa. Det vil være afgørende, at medlemsstaterne udveksler nøjagtige, sammenlignelige og ajourførte data, så solidariteten på alle områder kan fungere effektivt. I EU-netværket for Beredskab og Krisestyring på Migrationsområdet udveksles der allerede værdifulde data, og fokus vil ligge på specifikke spørgsmål såsom antallet af uledsagede mindreårige, personer med handicap eller modtagelseskapacitet, der passer til familier. Solidaritetsplatformen og andre vigtige netværk er allerede i gang med at matche kapaciteten til behovene og arbejder med spørgsmål som f.eks. kortlægning af mangel på kvalificeret arbejdskraft, som de nyankomne kan afhjælpe. Yderligere metoder til indsamling af data om befolkningsbevægelser vil også blive undersøgt.
En del af hjælpen til dem, der ankommer fra Ukraine, vil være støtte til at overvinde kulturelle og sproglige barrierer. Det gælder for både børn og voksne. EU kan hjælpe med initiativer såsom støtte til modtagelsescentre, websteder med praktisk vejledning til at få kontakt med lokalsamfundet og offentlige tjenester, tilføje det ukrainske sprog til værktøjer, der skal hjælpe jobsøgende, og gøre eksisterende ukrainske e-læringswebsteder offentligt kendt. Ukraine er netop blevet tilføjet som et af sprogene i Europa-Kommissionens e-oversættelsesværktøj og er tilgængelig for de nationale offentlige myndigheder for at støtte deres arbejde 9 . Ved hjælp af finansiering til integration vil det være muligt øjeblikkeligt at give alle aldersgrupper adgang til sprogindlæring. Kulturformidlere og tolke, herunder fra diasporaen og blandt de nyankomne selv, kan også hjælpe med den tværkulturelle integration.
En del af det at finde sig til rette i hverdagen for personer, der ankommer fra Ukraine, er at få adgang til bankkonti i EU, så de kan modtage sociale ydelser eller lønninger eller foretage betalinger. De personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, har ret til en basal bankkonto 10 . Kommissionen er i kontakt med banksektoren for at sikre gennemførelsen af denne ret, og det vil indgå i informationskampagner. I vejledningen om gennemførelse af direktivet om midlertidig beskyttelse anbefales det også, at medlemsstaterne gør det lettere at åbne en bankkonto, endda inden der udstedes en opholdstilladelse.
EU har ikke blot til hensigt at byde dem, der flygter fra krig, velkommen, men også at garantere deres sikkerhed i Europa. Langt størstedelen af dem, der har været i stand til at rejse ind i EU, er kvinder, børn og ældre, og ca. halvdelen af de nyankomne er børn. Det er afgørende, at ingen af disse mennesker udsættes for nye farer i deres nye situation. NGO'er og andre, der arbejder i grænseregioner, har understreget risikoen for, at folk bliver ofre for falske tilbud om indkvartering eller transport og ender hos menneskehandlere. Børn, uledsagede mindreårige og forældreløse børn er særligt udsatte, og registrering ved første indrejse er afgørende for at sikre, at der kan tages hensyn til barnets tarv i alle faser. Ethvert barn bør kunne spores fra det øjeblik, det forlader Ukraine, til det tidspunkt, hvor det ankommer til bestemmelseslandet. Europol rapporterer, at menneskehandlere går efter uledsagede mindreårige ved grænsen, og har advaret medlemsstaterne om at indberette alle mistænkelige tilfælde. Nationale love vedrørende og procedurer for screening og overvågning af plejefamilier og andre værter skal respekteres fuldt ud i overensstemmelse med barnets tarv. Netværket af nationale rapportører om menneskehandel ("National Rapporteurs on Trafficking in Human Beings") er fuldt engageret i at støtte en effektiv registrering af enheder og personer, der tilbyder indkvartering og transport. Kvinder og piger, der flygter fra væbnede konflikter, er udsat for særlige risici, og der er behov for målrettede foranstaltninger for at beskytte dem 11 .
Fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder skal være et fast holdepunkt for EU's indsats, uanset de nyankomnes nationalitet eller etniske baggrund. Ved udformningen af alle EU-foranstaltninger vil der blive lagt særlig vægt på ikkeforskelsbehandling og særlige sårbarheder hos bestemte grupper med større risiko for forskelsbehandling, herunder romaer og andre minoriteter og LGBTIQ-samfundet, lige fra de ankommer, til de modtages og integreres.
2. SÆRLIG BESKYTTELSE AF BØRN
Halvdelen af dem, der har forladt Ukraine på grund af Ruslands invasion, er børn, og EU er fast besluttet på at prioritere, at der bliver passet godt på disse børn. Det vil kræve en særlig indsats fra første færd, hvor identifikation og registrering finder sted. Alle offentlige tjenester såvel som civilsamfundet skal være forberedt på at gøre en indsats og sikre, at deres rettigheder og interesser beskyttes. Der er EU-midler til rådighed til at støtte social inklusion, familiepleje og psykosocial rådgivning samt til uddannelse.
Alle børn, der flygter fra Ukraine, har været udsat for krigstraumer og konsekvenserne heraf. Børn skal sikres hurtig adgang til deres rettigheder uden forskelsbehandling, herunder den nødvendige psykosociale støtte, sundhedspleje og uddannelse (se nedenfor) 12 . Børn bør informeres om deres situation på en måde, der er skræddersyet til deres alder, af personale, der er uddannet til at arbejde med beskyttelse af børn. Der er behov for ekstra opmærksomhed og støtte til dem, der er forældreløse, uledsagede eller adskilt fra deres familie, samt særlige foranstaltninger til fordel for personer med specielle behov eller handicap.
Medlemsstaternes nationale kontorer for børn og børnebeskyttelsestjenester spiller en central rolle ved at sikre passende støtte til og beskyttelse af alle børn, der ankommer fra Ukraine. Ungdomsorganisationer og ungdomsledere kan også spille en central rolle ved at yde konkret hjælp og psykologisk støtte til børn, der ankommer fra Ukraine 13 . Kulturelle aktiviteter og sportsaktiviteter kan også spille en vigtig rolle i håndteringen af psykiske traumer og fremme af integrationen. En god koordinering og klarhed med hensyn til ansvarsfordeling og kontaktpunkter er af særlig betydning.
EU-strategien for børns rettigheder udgør en omfattende ramme af tiltag, der skal sikre, at der tages fuldt hensyn til børns behov. I forbindelse med den europæiske børnegaranti 14 udpeges der nu nationale koordinatorer, og i denne måned er der blevet fremlagt nationale handlingsplaner, hvori med børn med migrantbaggrund er i centrum, endda før den russiske invasion af Ukraine. De vil nu spille en særlig rolle med at fremme og koordinere indsatsen på nationalt plan og med regionale og lokale myndigheder samt i forbindelse med udveksling af bedste praksis på EU-plan. Den 31. marts vil der desuden blive lanceret et EU-netværk for børns rettigheder, der samler nationale repræsentanter, internationale organisationer, NGO'er, ombudsmænd og børn selv.
Udfordringen med at håndtere et stort antal nyankomne må ikke forhindre nogen uledsagede børn i at blive registreret. De bør modtage fuld og sikker støtte, og en repræsentant for børnebeskyttelsestjenesterne bør være til stede så hurtigt som muligt. I tilfælde af børn, der er blevet adskilt (børn, der ankommer med andre voksne end deres sædvanlige omsorgsperson), bør de nationale myndigheder kontrollere de relevante dokumenter for at bekræfte barnets identitet og forældrenes samtykke. Med familiesporingsprogrammer bør det forsøges at genforene uledsagede mindreårige med familiemedlemmer i andre dele af EU. Det kan tage tid og kræver ekstra varsomhed at fastlægge langsigtede løsninger for disse børn. Kommissionen vil samarbejde med internationale organisationer og medlemsstater om at genforene familier, der er blevet adskilt af krigen.
På grund af deres sårbarhed og særlige behov er det nødvendigt, at børn fra institutioner i Ukraine såsom børnehjem eller andre krisecentre, navnlig dem med handicap, omgående overlades til børneforsorgsmyndighederne. Barnets tarv vil ofte kræve midlertidig familiepleje eller anden lokalsamfundsbaseret pleje, idet det sikres, at de nødvendige garantier er på plads.
Medlemsstaterne opfordres til at være særligt opmærksomme på børn, der risikerer at blive udsat for menneskehandel eller bortførelse. Den EU-dækkende hotline for forsvundne børn 116000 bør annonceres bredt. Det fornyede Schengeninformationssystem, der vil blive taget i brug i de kommende måneder, vil give mulighed for at indsætte ikke blot indberetninger om forsvundne børn, men også "forebyggende" indberetninger. Dette bør anvendes fuldt ud.
Ud over de generelle retningslinjer for overførsel af personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, er Kommissionen ved at udarbejde særlige operative standardprocedurer for overførsler af uledsagede mindreårige. De er under udvikling i samarbejde med medlemsstaterne og EU's og FN's agenturer for at sikre, at børns tarv kommer i første række. De vil blive delt med alle relevante myndigheder, således at der er en ramme, der sikrer, at alle sager om uledsagede og sager om børn, der er blevet adskilt fra deres familie, uanset hvor hastende det er, behandles med de nødvendige garantier. Med solidaritetsplatformen skal prioriteten ligge på sikre overførsler af uledsagede mindreårige (se nedenfor).
3. ADGANG TIL UDDANNELSE
Med en så stor andel af børn blandt dem, der flygter fra Ukraine, står uddannelsessystemerne over for en enorm logistisk udfordring og et meget stort socialt ansvar. Hurtig tilbagevenden til førskoleundervisning eller skolegang vil være en vigtig faktor for børnene for at genvinde en vis stabilitet, og det vil bidrage til at mildne psykisk stress. Et overvældende flertal af børnene kan forventes at komme fra adskilte familier, herunder mange uledsaget. Skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner og førskoleundervisningsfaciliteter kan bidrage til at sætte fordrevne børn og unge i kontakt med social- og sundhedstjenester, herunder psykosociale støttetjenester, og skabe en følelse af fællesskab. Antallet af børn med ret til skolegang er på flere millioner, hvilket kræver store forøgelser, hvad angår både infrastruktur og personale. Dette vil kræve en Team Europe-tilgang med EU-midler, der støtter medlemsstaterne på nationalt og lokalt plan og udnytter eksisterende støtte.
Det må forventes, at der i visse regioner vil være mange flere børn end i andre. I begyndelsen vil det primært være i de lande, der grænser op til Ukraine, og disse medlemsstater har brug for øjeblikkelig hjælp, men snart kan det være andre bestemmelseslande i Europa, der modtager større grupper af børn, og som får behov for målrettet støtte. Den umiddelbare prioritet er at tilbyde disse børn et sted, hvor de føler sig sikre og kan få adgang til uddannelse, og derefter at håndtere sprogbarrierer og psykiske traumer. Forskellige lokale situationer vil kræve forskellige kombinationer af direkte integration i det lokale uddannelsessystem og midlertidige modtagelsesklasser for først at forberede børnene på at blive integreret i det almindelige uddannelsessystem. Det er vigtigt at nå ud til familier ved deres ankomst og give forældre og værger alle de nødvendige oplysninger 15 . Mange børn vil have været ude af formel uddannelse i et stykke tid og vil have brug for særlig hjælp til at indhente det forsømte. Andre vil have særlige behov. Uformelle uddannelsescentre kan spille en vigtig rolle for børn i denne situation. Det er også vigtigt, at der er adgang til eksterne skoleaktiviteter såsom sport og kulturelle aktiviteter sammen med psykosocial omsorg og sprogundervisning. Yderligere støtte, herunder ansættelse af ukrainsktalende lærere, vil bidrage til integrationen og slå bro over sprogbarrierer.
Medlemsstaterne undersøger, hvilken fleksibilitet der er behov for, og hvordan man hurtigt kan tilpasse de retlige og administrative regler for at sikre adgang til skolesystemerne og mobilisere yderligere lærere – herunder ved at anerkende uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i Ukraine. Dette vil også omfatte, at det undersøges, om der er eventuelle økonomiske hindringer for uddannelse. Derudover er det nu med det samme nødvendigt at indlede forberedelserne på at sikre en gnidningsløs start på det næste skoleår: der skal ses på kapaciteten, lærerne skal forberedes, der skal findes løsninger for at dække bestemte gruppers behov, og der skal tages fat på behovet for sprogundervisning eller oversættelse. Disse elementer vil være afgørende for at sikre et inklusivt skolemiljø. EU's samhørighedsfonde kan bidrage til at finansiere en bred vifte af aktiviteter til støtte for integrationen i skolesystemet. Dette omfatter sprogkurser. Via Erasmus+-programmet kan der ydes støtte til personale, der midlertidigt skal arbejde steder, hvor der er høje koncentrationer af fordrevne personer, og Kommissionen vil støtte bestræbelserne på at finde passende personale og ekspertise gennem de nationale Erasmus+-agenturer 16 . For de institutioner, der allerede deltager i samarbejdsprojekter under Erasmus+, kan projekterne tilpasses nye behov, også i tæt samarbejde med samhørighedsfondene. Kommissionen vil samle medlemsstaterne for at fremme udvekslingen af erfaringer og finde ud af, hvad der er nødvendigt for at fortsætte de fordrevne børns uddannelse. Den vil støtte medlemsstaterne ved at samle den ekspertise, der er til rådighed i hele Europa, om effektiv integration af fordrevne børn i de nationale uddannelsessystemer, herunder gennem modtagelsesklasser og digital undervisning samt videregående uddannelse. Kommissionen vil tilrettelægge peerlæring og samle politiske retningslinjer for integration af børn og teenagere i skolesystemet og på videregående uddannelser.
Selv om det vil være en prioritet at hjælpe børn med at lære værtslandets sprog for at komme ind i det almindelige uddannelsessystem, vil de også skulle fortsætte med at opbygge færdigheder på deres modersmål, og i det mindste i en overgangsperiode vil det kræve undervisningsmateriale på ukrainsk. I samarbejde med de ukrainske myndigheder er Den Europæiske Unions Publikationskontor rede til at trykke skolebøger på ukrainsk for elever, der i øjeblikket befinder sig i EU. Undervisningsmateriale og sprogkurser, som Kommissionen kan opnå rettigheder til, kan også offentliggøres elektronisk på School Education Gateway, som er en offentlig platform, der tilbyder gratis information og fagligt udviklingsmateriale til lærere og andre interessenter på uddannelsesområdet. Portalen skal fungere som et centralt kontaktpunkt, der kan linke til undervisningsmateriale fra Ukraine og medlemsstaternes materiale på ukrainsk. Inden for rammerne af et yderligere initiativ vil der blive indledt et samarbejde med EU-baserede udbydere af uddannelsesteknologi på grundlag af det arbejde, der er gjort af den ukrainske regering, medlemsstaterne og andre anerkendte kilder, for at tilvejebringe målrettet digitalt undervisningsindhold på skalerbare lokale platforme. Dette vil også afhænge af børnenes adgang til udstyr, så de kan bruge de digitale uddannelsestilbud. Med henblik herpå kunne der arrangeres donationer af ubrugt, renoveret og nyt IT-udstyr fra borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Telecentre, lokale knudepunkter, hvor folk kan forbedre deres digitale færdigheder, kan også bidrage ved at give adgang til onlineundervisning og -læring.
Det vil være afgørende at trække på ukrainske læreres kapacitet blandt de nyankomne i Europa. eTwinning-fællesskabet kan gennem grupper, der oprettes i platformens sikre rum, støtte lærere, der står over for udfordringen med at integrere nyankomne og håndtere krigskonteksten i klasseværelset. Ud over de ukrainske lærere, der allerede er involveret i eTwinning, kan alle lærere, der har forladt landet og har etableret forbindelser til en skole, deltage.
Ud over støtte til undervisning på primær- og sekundærtrinnet er de videregående uddannelsesinstitutioner allerede i gang med at undersøge, hvordan studerende og akademisk personale, der flygter fra Ukraine, kan modtages og integreres. Der er behov for fleksibilitet for at lette adgangen til kurser og tilbyde muligheder til studerende, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, og som skal fortsætte deres uddannelse. Dette vil kræve en hurtig overvejelse af, hvordan man anerkender og tager hensyn til de meritter og kvalifikationer fra videregående uddannelser, der er opnået i Ukraine 17 . Fleksibiliteten i støtteprogrammet Erasmus+ og synergierne med midler fra samhørighedsfondene vil blive anvendt til at støtte de studerendes adgang til uddannelse og integrationen af personale fra videregående uddannelsesinstitutioner, som også er flygtet fra krigen. Erasmus+ skal også fremme peerlæring mellem medlemsstaternes videregående uddannelsesinstitutioner og personale.
4. ADGANG TIL SUNDHEDSPLEJE
Mange af dem, der flygter fra krigen i Ukraine, ankommer til Europa i en sårbar sundhedstilstand. Mange har været udsat for store prøvelser undervejs eller er sågar sårede. Nogle lider i forvejen af sygdomme og har behov for kontinuerlig behandling, og nogle er gravide. Mange kan have psykiske problemer som følge af deres seneste oplevelser. Børn har særlige behov, og navnlig psykosocial omsorg, ernæring og hensyntagen til særlige behov eller handicap bør prioriteres højt.
I direktivet om midlertidig beskyttelse understreges det, at personer, der er omfattet af dets anvendelsesområde, har ret til social bistand og lægehjælp, herunder mental sundhedspleje. Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne giver dem bred adgang til sygdomsydelser og knytter dem til værtsmedlemsstatens offentlige sundhedssystem. Dette kræver, at der gives klar information til de ankomne om proceduren og betingelserne for adgang til sundhedsydelser. Nogle af EU's eksisterende integrationsinitiativer omfatter allerede en stærk sundhedskomponent 18 . Samtidig vil Kommissionen undersøge, hvordan kvalifikationerne hos ukrainske sundhedsprofessionelle, herunder fagfolk inden for mental sundhed, kan anerkendes, så de kan være med til at opfylde de nye behov.
Den umiddelbare prioritet er at behandle dem, der har et presserende behov for specialiseret hospitalsbehandling og pleje, hvad enten det drejer sig om akut behandling eller behandling af kroniske sygdomme. Kommissionen har oprettet en solidaritetsmekanisme 19 for overførsler af patienter inden for EU fra de medlemsstater, der grænser op til Ukraine, hvor sundhedssystemerne er under størst pres. Medlemsstaterne har allerede stillet 10 000 behandlingspladser til rådighed, herunder pladser til kræft- og brandsårspatienter, på børneafdelinger samt for nyfødte og deres mødre. Der er også blevet leveret vacciner, lægemidler og medicinsk udstyr, herunder ambulancer, til pressede medlemsstater.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de nye operative standardprocedurer for overførsler af patienter ved hjælp af mekanismens system for tidlig varsling og reaktion. Disse giver medlemsstaterne mulighed for at anmode om støtte til en effektiv og sikker overførsel af patientjournaler og indeholder de centrale elementer, der skal tages højde for — såsom patientens tilstand, behandlingsbehov og familiesituation. Lægemidler og medicinsk udstyr står i centrum af EU-civilbeskyttelsesmekanismens arbejde med at støtte medlemsstaterne. Mens den modtagende medlemsstat dækker udgifterne til behandling og pleje af overførte patienter, kan evakueringen af syge og sårede og leveringen af lægemidler og medicinsk udstyr støttes og medfinansieres af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Dette har gjort det lettere for medlemsstaterne at donere lægemidler, rutinemæssigt anbefalede vacciner og udstyr for at afhjælpe akutte medicinske behov. For at fremskyndeoverførslen af patienter vil Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne og WHO Europe støtte oprettelsen af patientknudepunkter direkte ved grænsen i de mest berørte medlemsstater med henblik på at stille en første diagnose, fastslå, hvor meget det haster, og finde frem til et hospital, der kan modtage patienten. EU-civilbeskyttelsesmekanismen kan også hjælpe medlemsstaterne med at udsende sundhedspersonale.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) overvåger sundhedssituationen permanent, herunder risikoen for smitsomme sygdomme som følge af den humanitære situation. Det giver praktisk folkesundhedsvejledning og yder støtte på stedet til lande, der oplever en stor tilstrømning af fordrevne personer. Forudsætningen herfor er, at medlemsstaterne har indført gode overvågningssystemer 20 , og at de anmoder om den nødvendige støtte på stedet for at hjælpe med at håndtere sygdomsudbrud og øge vaccinationsraten. ECDC har også udstedt retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme 21 for at øge bevidstheden blandt sundhedspersonalet i lokalsamfundene om behovet for at sikre adgang til tjenester, kontinuitet i vaccinationsprogrammerne og fortsat adgang til mental og psykosocial sundhedsstøtte.
Vaccinationsdækningen i Ukraine er lav sammenlignet med EU, navnlig for tuberkulose, polio, mæslinger og covid-19. Standardvaccination af børn bør betragtes som en prioritet, og målrettede vaccinationskampagner vil hjælpe det nationale sundhedspersonale med at føre det ud i livet. På nuværende tidspunkt opholder mange mennesker sig i modtagelsescentre eller andre fælles indkvarteringsfaciliteter og kan være særligt udsatte over for smitterisiko. Kommissionens Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet støtter indkøb og levering af vacciner, idet der tages hensyn til, at børnevaccinationers fulde beskyttelse kræver flere doser fordelt over flere måneder. Nøglen til udrulningen af vacciner er at gøre dem let tilgængelige for alle, der ankommer fra Ukraine, hvilket kræver god kommunikation og planlægning på alle de lokaliteter, hvor mennesker opholder sig mere permanent. I denne situationen vil EU's samlede behov for lægemidler stige, og EU og medlemsstaterne vil samarbejde om at overvåge og løse eventuelle forsyningsproblemer. Dette kan udvides til at omfatte indkøb af yderligere vacciner og lægemidler, hvis medlemsstaterne giver udtryk for et sådant behov.
Det er afgørende, at der gives nem, hurtig og gratis adgang til covid-19-vaccination af dem, der endnu ikke har afsluttet deres første vaccinationsforløb eller har fået deres boosterdosis. Det er især vigtigt at sikre beskyttelsen af de mest sårbare. Der er tilstrækkelige lagre af covid-19-vacciner i EU til at dække behovene hos dem, der ankommer fra Ukraine. Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne stiller gratis covid-19-test til rådighed ved ankomsten.
Kommissionen vil i samarbejde med NGO'er og civilsamfundet styrke de målrettede foranstaltninger til støtte for den mentale sundhed og bearbejdelsen af traumer blandt dem, der er flygtet fra krigen. Dette vil omfatte støtte til forøgelse af kapaciteten på stedet til at yde psykologisk krisehjælp og til oprettelse af et netværk af ukrainsktalende fagfolk inden for mental sundhed i EU 22 . Via et initiativ inden for rammerne af EU4Health-programmet vil bedste praksis med hensyn til mental sundhed og trivsel med særlig vægt på de oplevede traumer blive indsamlet og anvendt.
EU's platform for sundhedspolitik 23 har oprettet et særligt netværk til udveksling af oplysninger og koordinering af nye initiativer vedrørende folkesundhedsspørgsmål.
5. ADGANG TIL JOB
Retten til adgang til arbejdsmarkedet er et centralt aspekt af de rettigheder, der tilbydes personer, der får midlertidig beskyttelse i EU. For at forhindre potentielle spændinger skal de reelle gensidige fordele ved, at mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, deltager på arbejdsmarkedet forklares og kommunikeres ordentligt. Hurtigt at komme i arbejde kan have stor indvirkning på de nyankomne personers liv og gøre det muligt for dem at blive økonomisk uafhængige og integrere sig i lokalsamfundet, samtidig med at værtssamfundets økonomiske byrde mindskes. Betydningen af at tilbyde adgang til arbejdsmarkedet blev understreget i en fælles erklæring fra socialministrene fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet, som er nogle af de lande, der huser det største antal nyankomne. I deres erklæring 24 understreger de også behovet for EU-støtte.
Direktivet om midlertidig beskyttelse fastsætter, at personer med midlertidig beskyttelse skal kunne udøve lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed samt modtage erhvervsuddannelse. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at træffe nationale foranstaltninger til at gennemføre disse bestemmelser hurtigst muligt i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er vigtigt at informere de berørte om deres rettigheder, så de nyankomne kan begynde at arbejde så hurtigt som muligt.
De bør også kunne regne med ligebehandling med hensyn til løn og andre arbejdsvilkår. Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne fortolker rettighederne om adgang til EU's arbejdsmarked, som direktivet om midlertidig beskyttelse giver, på den bredest mulige måde, og kun anvender undtagelser fra den frie bevægelighed på det indre marked under behørigt begrundede omstændigheder For modtagere af midlertidig beskyttelse i EU er adgang til EU's arbejdsmarked en ret. Kommissionen opfordrer til, at også personer, der modtager beskyttelse i henhold til national lovgivning, får en sådan adgang til arbejdsmarkedet. Dette vil fremme den økonomiske uafhængighed og en mere gnidningsløs integrationsproces for alle, der modtager beskyttelse i EU.
At hjælpe nyankomne med at erhverve de færdigheder, der er nødvendige for at komme ind på EU's arbejdsmarked, er et vigtigt formål med finansieringen via EU's samhørighedspolitik og med den nye samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Dette kunne omfatte hjælp til at forberede sig på at komme i beskæftigelse eller blive iværksætter gennem sprogkurser, rådgivning, grundlæggende uddannelse eller erhvervsstøtte, hvor medlemsstaterne har fleksibilitet til at skræddersy støtten til de pågældendes behov. Sprogfærdigheder og grundlæggende digitale færdigheder kan også opbygges under pagten for færdigheder ved at netværksforbinde regionale og bymæssige myndigheder, uddannelsesorganisationer og NGO'er, der er involveret i at hjælpe mennesker, der er flygtet fra Ukraine. Kommissionen har tilføjet ukrainsk til EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler for at hjælpe ukrainske jobsøgende og dem, der ønsker at fortsætte deres studier.
I betragtning af det store antal kvinder, der flygter fra krigen i Ukraine, og som reelt er enlige forældre i EU, vil adgang til børnepasning og førskoleundervisning være afgørende for deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Finansiering fra CARE kan støtte både tjenester og infrastruktur på dette område.
Arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner er nødt til at kunne forstå, hvilke færdigheder personer, der ankommer fra Ukraine, har. Kommissionen er i færd med at udvikle nye retningslinjer for at lette anerkendelsen af faglige kvalifikationer, der er erhvervet i Ukraine, og vil fortsætte samarbejdet med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for at etablere en sammenligning mellem den europæiske kvalifikationsramme og Ukraines nationale kvalifikationsramme. Desuden undersøger Kommissionen, om europæiske digitale eksamensbeviser for læring kan bruges til at genudstede eksamensbeviser i digitalt format til dem, der ikke fik de nødvendige dokumenter med på flugten fra krigen. Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut er ved at opretteet websted, der skal hjælpe ukrainere med at få deres kvalifikationer anerkendt, og hjælpe andre med at fortolke dem.
Blandt de rettigheder, der fastsættes i direktivet om midlertidig beskyttelse, er retten til uddannelsesmuligheder for voksne og erhvervsuddannelse. Omskoling af personer, der ankommer fra Ukraine, kan også bidrage til at opfylde EU's arbejdsmarkedsbehov og bygge bro over kvalifikationskløfterne. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har kortlagt 25 28 erhverv, hvor der mangler arbejdskraft, og som udgør 14 % af alle arbejdspladser i EU. Cedefop, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, analyserer millioner af ledige stillinger i hele Europa for at undersøge, hvilke færdigheder der er behov for, og hvor. De offentlige arbejdsformidlinger kommer til at spille en central rolle i de aktive arbejdsmarkedspolitikker for at udnytte de nyankomnes færdigheder og fungere som formidlere på arbejdsmarkedet. Kommissionen har anmodet alle offentlige arbejdsformidlinger om at indsamle oplysninger om eksisterende foranstaltninger og vil følge op med specifik vejledning om integration af arbejdstagere fra Ukraine på arbejdsmarkedet, også i landdistrikterne. En særlig støtteordning — der i første fase trækker på de værktøjer, der er til rådighed under Erasmus for unge iværksættere — kunne også støtte ukrainske nystartede virksomheder. Enterprise Europe-netværket kan yde støtte til nye iværksættere og deres virksomheder.
Sideløbende med kortlægningen af de eksisterende færdigheder hos nyankomne fra Ukraine og støtten til at sætte dem i kontakt med arbejdsformidlinger og arbejdsgivere og få adgang til ledige job vil Kommissionen lancere en EU-talentpulje som et pilotprojekt. Dette webbaserede værktøj vil gøre det muligt for jobansøgerne at redegøre for deres færdigheder og for, hvordan de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Pilotprojektet vil trække på erfaringerne fra igangværende vellykkede initiativer i medlemsstater som Portugal og Rumænien. Det vil blive udviklet i samarbejde med medlemsstaterne gennem opsøgende arbejde over for arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter, og skal være klar til sommer. Platformen kan være særlig nyttig for prioriterede sektorer, f.eks. med hjælp til at finde frem til lærere til fordrevne børn eller til at tilbyde sprogkurser, samt finde tolke og plejepersonale til støtte for centrale tjenester for nyankomne.
Kommissionen vil samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at informere modtagerne af beskyttelse og den private sektor om, hvilke rettigheder personer, der er indrømmet midlertidig beskyttelse, har, og om de programmer, der er oprettet for at matche jobtilbud og kvalifikationer. Andre vigtige formidlere omfatter det europæiske integrationsnetværk og det europæiske partnerskab for integration. Kommissionen vil styrke partnerskabet og udvide det til at omfatte integration på arbejdsmarkedet af personer, der er flygtet fra Ukraine. Alle disse netværk kan bidrage til udviklingen af mentorprogrammer sammen med civilsamfundet på grundlag af det eksisterende samarbejde med den ukrainske diaspora.
6. ADGANG TIL HUSLY OG BOLIG
De flygtende fra Ukraine har brug for øjeblikkelig husly. Mange af de først ankomne indlogerede sig hos familie og venner. De fleste flygter imidlertid i stigende grad uden at kende deres bestemmelsessted. Direktivet om midlertidig beskyttelse giver ret til passende indkvartering, der imødekommer de ankommende personers særlige behov, eller hjælp til at få en bolig. Dette er også en del af solidaritetsplatformens arbejde, hvor håndteringen af indkvartering og boliger vil være en afgørende faktor for, hvordan medlemsstaterne kan deles om indsatsen med at modtage mennesker.
For at opfylde de ankomnes umiddelbare behov stiller tusindvis af privatpersoner allerede boliger og bistand til rådighed, hvilket supplerer medlemsstaternes officielle modtagelseskapacitet. Denne generøsitet viser den solidaritet og fælles vilje, som Europa har udvist i denne hidtil usete situation. Et nyt "sikkert hjem"-initiativ vil støtte europæere, der stiller deres hjem til rådighed, idet det føjer sig til de initiativer, som nogle medlemsstater, regionale og lokale aktører allerede har taget, som maksimerer anvendelsen af eksisterende EU-midler til formålet og mobiliserer målrettet finansiering og onlineressourcer, efterhånden som behovene opstår. Det vil også støtte nye innovative partnerskaber på lokalt, nationalt og EU-plan og udnytte erfaringerne med lokalsamfundsbaserede sponsorprogrammer.
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden samt fondene under samhørighedspolitikken vil blive mobiliseret for at styrke de offentlige modtagelsessystemer. De medlemsstater, der er nødt at øge modtagelseskapaciteten for at stille husly, forsyninger og tjenesteydelser til rådighed, kan bruge de regler, der er fastsat for hastende offentlige indkøb, som det var tilfældet under migrationskrisen i 2015-2016
Medlemsstaterne opfordres til via solidaritetsplatformen at sikre koordinering for at gøre det lettere for personer, der flygter fra krigen i Ukraine, at rejse videre ved at etablere transportforbindelser mellem deres vigtigste ankomst-, transit- og bestemmelsessteder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til medlemsstaternes modtagelseskapacitet. Koordineringen bør sikre personer, der er flygtet, en mere værdig rejse til deres valgte bestemmelsessted, en bedre fordeling af indsatsen i hele Europa og større forudsigelighed med hensyn til antallet af personer, der ankommer til bestemmelses- og transitmedlemsstaterne.
Der kan dog hurtigt opstå behov for mere permanente boligløsninger, som skal indarbejdes i medlemsstaternes bredere boligpolitik under hensyntagen til behovene for både de nyankomne og de værtssamfund, hvor boligsituationen allerede er vanskelig. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling støtter tilvejebringelsen af sociale boliger til familier og enkeltpersoner i lokalsamfundet, og fonden kan dække både køb og renovering af boliger. Desuden kunne der fastsættes en basishusleje. Den Europæiske Socialfond kan støtte lokalsamfundsbaserede tjenester og boliger, navnlig for personer med særlige behov, personer med handicap, børn og ældre.
7. EN SOLIDARISK INDSATS
Den hidtil usete hastighed, hvormed så mange på flugt fra krig ankommer til EU, er en udfordring, som Unionen som helhed står over for, og hvor den kan bygge på den ekstraordinære indsats, der i første omgang er ydet i Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Offentlige myndigheder, civilsamfundet og privatpersoner udviser et enormt engagement med hensyn til at hjælpe dem, der har behov for det.
EU vil sørge for, at medlemsstaterne modtager den støtte, de har brug for. Kommissionen har gennem Katastrofeberedskabskoordinationscentret arbejdet i døgndrift for at mobilisere bistand, og EU's agenturer intensiverer deres indsats i overensstemmelse med medlemsstaternes anmodninger. Frontex har i øjeblikket mere end 250 medarbejdere udstationeret, og dette tal vil fortsætte med at stige. EU's Asylagentur reagerer på medlemsstaternes anmodninger om støtte, og Europol øger sit engagement.
Solidaritetsplatformen, der forener medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne, indhenter og undersøger de behov, som medlemsstaterne har konstateret, og koordinerer den operationelle opfølgning. Gennem regelmæssig udveksling af oplysninger giver platformen et samlet overblik over modtagelseskapaciteten i medlemsstaterne. Den vil matche tilbud fra dem, der kan yde hjælp til dem, der har brug for det, samt hjælpe med at tilrettelægge overførslerne fra de medlemsstater, der er under størst pres, til dem, der har en passende modtagelseskapacitet. Den vil arbejde tæt sammen med Rådets integrerede ordninger for politisk kriserespons og EU-netværket for Beredskab og Krisestyring på Migrationsområdet for at kortlægge behov, ressourcer og tiltag. Den lægger særlig vægt på behovene hos de mest sårbare, navnlig børn.
26 Den private sektor spiller også en rolle. Kommissionen undersøger, hvordan donationer i naturalier fra private virksomheder kan føjes til den fælles indsats. Mange transportvirksomheder har spontant tilbudt at befordre de flygtende ved at organisere humanitære tog og tilbyde gratis billetter samt at transportere humanitær bistand til Ukraine. Kommissionen vil koordinere med aktørerne i den private sektor for at lette og udvide disse bestræbelser. Som en del af sine operationelle retningslinjer anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne ikke pålægger transportvirksomheder økonomiske sanktioner, når de transporterer personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse og som rejser uden gyldige rejsedokumenter.
At millioner af mennesker flygter fra krigen i Ukraine er ikke et anliggende for EU alene. Partnere verden over har fordømt Ruslands aggression og kan ønske at bidrage til at hjælpe dem, der har mistet deres hjem og levebrød. Solidaritetsplatformen kan gennem en særlig samarbejdsplatform for tredjelande hjælpe med at etablere migrationsveje for personer, der er fordrevet på grund af konflikten, navnlig til de lande, der allerede har betydelige ukrainske befolkningsgrupper (såsom Canada eller Det Forenede Kongerige).
Der ydes fortsat støtte til repatriering af tredjelandsstatsborgere, der er flygtet fra krigen i Ukraine, herunder gennem opsøgende arbejde over for oprindelseslandene. Mange tredjelande har sørget for repatriering af deres borgere, nogle med bistand fra EU. Frontex har støttet de første humanitære flyvninger med frivilligt tilbagevendende fra Polen til Tadsjikistan og Kirgisistan og yderligere flyvninger er under forberedelse. Kommissionen samarbejder med Den Internationale Organisation for Migration om en facilitet, der skal hjælpe lande som Moldova i det østlige partnerskab med at repatriere tredjelandsstatsborgere, der flygter fra krigen.
8. HURTIGE OG FLEKSIBLE LØSNINGER TIL FINANSIERING AF SOLIDARITET
Kommissionen har truffet øjeblikkelige foranstaltninger for at hjælpe med at mobilisere finansiel støtte til medlemsstater, der tager imod de flygtende fra krigen i Ukraine. Dette bygger på den meget brede vifte af bistand, der allerede er til rådighed under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, samhørighedspolitikken og fondene på området indre anliggender. Hjælpen omfatter investeringer i infrastruktur og udstyr samt tjenesteydelser inden for uddannelse, beskæftigelse, boliger, sundhed, sociale forhold og børnepasning. En anden kilde til hurtig bistand er Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.
Forslaget om en samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE) 27 , der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i de kommende dage, letter den fleksible anvendelse af de midler, der stadig er til rådighed fra programmerne for 2014-2020. Det vil navnlig give mulighed for en mere fleksibel og ombyttelig anvendelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond. Alle udgifter i forbindelse med de flygtende fra krigen, vil være støtteberettigede med tilbagevirkende kraft fra datoen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Dette vil gøre det muligt at mobilisere midler med det samme uden at skulle vente på, at programmerne skal ændres. Den ekstraordinære medfinansieringssats på 100 %, der blev sat som reaktion på pandemien, forlænges med et år, hvilket vil lette byrden for de nationale, regionale og lokale budgetter og frigøre midler til dækning af de operationelle behov. Denne fleksibilitet bør også bidrage til at støtte de mange NGO'er, der i øjeblikket spiller en så vigtig rolle i forbindelse med modtagelsen af nyankomne i medlemsstaterne og de væsentlige tjenester, som de nyankomne har brug for.
Ændringerne vedrørende fondene på området indre anliggender vil frigøre adgangen til uudnyttede beløb, der tidligere var øremærket til specifikke formål under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2014-2020, og dermed give medlemsstaterne fleksibilitet til at anvende disse midler til at opfylde de nye behov 28 .
Desuden kan tilgængelige midler under REACT-EU, navnlig tranchen for 2022 på op til 10 mia. EUR, anvendes, hvis de er i overensstemmelse med målet om at sikre genopretningen efter pandemien. For at støtte medlemsstaterne, og navnlig dem, der er tættest på EU's grænse til Ukraine, vil der blive stillet 3,4 mia. EUR i forfinansiering under REACT-EU til rådighed for at fremskynde adgangen til midler.
Der er også betydelige midler til rådighed under finansieringsrammen for 2021-2027 både fra fondene for indre anliggender og fra samhørighedspolitikken. Medlemsstaterne kan allerede nu påbegynde støtteberettigede projekter, da udgifterne er berettigede til godtgørelse fra den 1. januar 2021.
Med den øgede fleksibilitet i anvendelsen af de disponible midler fra tidligere og nuværende budgetperioder har medlemsstaterne flere forskellige finansieringsmuligheder for at støtte de flygtende fra krigen i Ukraine. Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at gøre brug af disse muligheder, fremskynde programmeringen af alle midler og medtage foranstaltninger til støtte for dem, der flygter fra krigen i Ukraine.
For at bistå medlemsstaterne og regionerne i denne forbindelse er der ved at blive oprettet et centralt kontaktpunkt, der skal samle alle relevante eksperter fra Kommissionen og forbinde dem med alle relevante modparter i medlemsstaterne for at yde omfattende vejledning om og individualiseret støtte til, hvordan anvendelsen af EU-midler kan optimeres. Eksperterne kan besvare medlemsstaternes specifikke spørgsmål i realtid. Der udsendes også hold til medlemsstaterne for at yde vejledning og støtte på stedet.
Instrumentet for teknisk støtte (TSI) yder skræddersyet støtte til at hjælpe medlemsstaterne med at opbygge institutionel kapacitet og kan også anvendes til at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de nye omstændigheder. Kommissionen har iværksat en særlig indkaldelse af ansøgninger 29 som reaktion på medlemsstaternes nye behov i forbindelse med krigen. De vil kunne anmode om teknisk støtte inden for rammerne af TSI-flagskibsprojektet om integration af migranter for at hjælpe dem med hurtigt at få adgang til livsvigtige tjenester såsom bolig, uddannelse, beskæftigelse og for hjælp med udnyttelsen af EU-midler. Aktiviteter inden for rammerne af igangværende projekter om integration af migranter og den europæiske børnegaranti kan hurtigt tilpasses nye behov, som krigen i Ukraine har medført. Syv medlemsstater har allerede planer om at forbedre støtten til migranter, herunder med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og beskæftigelse, som kan justeres for at opfylde de nye behov. Desuden kan medlemsstaterne anmode om særlige foranstaltninger med henblik på hurtig mobilisering af teknisk støtte.
9. KONKLUSION
Modtagelsen af millioner af mennesker efter den russiske aggression i Ukraine har krævet, og vil fortsat kræve, en hidtil uset reaktion fra EU's side i form af solidaritet, koordinering og gensidig støtte. Denne meddelelse beskriver, hvordan Kommissionen med hensyn til koordinering, organisation og finansiering udnytter alle tilgængelige værktøjer til at støtte det igangværende arbejde i medlemsstaterne.
Kommissionen er i daglig kontakt med medlemsstaterne og interessenter såsom erhvervslivet, NGO'er og civilsamfundsaktører. Medlemsstaterne har brug for hurtige svar på, hvordan de kan reagere på nye udfordringer og de nye ansvarsområder, som de har fået i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse.
EU og dets medlemsstater har de nødvendige ressourcer og den nødvendige viden og ekspertise til at håndtere de udfordringer, der ligger forude. Vi har etableret netværk og processer samt udvist den beslutsomhed, der er nødvendig for at levere resultater. Dette skal nu gøres i fællesskab for at sikre, at der via en samordnet indsats ydes den nødvendige støtte på tværs af medlemsstaterne. Sammen vil vi omsætte europæernes goodwill til praktisk hjælp til de millioner, der på grund af den russiske aggression er tvunget til at forlade deres hjem.
Selv om der nu fokuseres på at imødekomme de umiddelbare og mellemsigtede behov, tjener den nuværende situation som en yderligere påmindelse om behovet for at indføre et omfattende migrationsforvaltnings- og asylstyringssystem.
Kommissionen opfordrer alle institutionerne til hurtigt at tage denne meddelelse i betragtning, idet det kommende møde i Rådet (retlige og indre anliggender), der er berammet til den 28. marts 2022, giver indenrigsministrene mulighed for at gå videre med de relevante elementer.
Meddelelse om europæisk solidaritet med flygtninge og andre på flugt fra krigen i Ukraine (COM(2022) 107 af 8.3.2022).
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine.
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 fastsætter, at ud over ukrainske statsborgere skal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er omfattet af international beskyttelse i Ukraine, og deres familiemedlemmer have midlertidig beskyttelse, hvis de havde bopæl i Ukraine før eller den 24. februar 2022. Medlemsstaterne skal sikre tredjelandsstatsborgere, der havde bopæl i Ukraine før eller den 24. februar på grundlag af en permanent opholdstilladelse, og som ikke på sikker vis kan vende tilbage til deres hjemland, enten midlertidig beskyttelse eller passende beskyttelse i henhold til deres nationale ret. Medlemsstaterne kan også yde midlertidig beskyttelse til andre tredjelandsstatsborgere, der havde lovligt ophold i Ukraine, og som ikke er i stand til at vende tilbage.
Meddelelse om operationelle retningslinjer for gennemførelsen af midlertidig beskyttelse (C(2022) 1806 af 21.3.2022).
Dette arbejde bygger på retningslinjer fra medlemsstaterne inden for rammerne af EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR).
Herunder data om strømme og antallet af personer, der er til stede på medlemsstaternes områder, samt om tilgængelig indkvarteringskapacitet.
COM(2020) 758 final af 24.11.2020.
Information til dem, der flygter fra krigen i Ukraine Europa-Kommissionen (europa.eu) .
Se direktiv 2014/92/EU om betalingskonti.
Kommissionens forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022) 105 af 8.3.2022.
Meddelelse om operationelle retningslinjer for gennemførelsen af midlertidig beskyttelse (C(2022) 1806 af 21.3.2022).
Interessenter og nationale koordinatorer for det europæiske ungdomsår opfordres også til at reorganisere deres aktiviteter på nationalt plan for at mobilisere unge til at tilbyde støtte og udvise solidaritet.
COM(2021) 142 af 24.3.2021. Se også Kommissionens meddelelse om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017) 211 af 12.4.2017). I overensstemmelse med den europæiske børnegaranti sikrer medlemsstaterne adgang til gratis førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse, gratis sundhedspleje, sund ernæring og passende boliger til børn i nød. Børn med migrantbaggrund er en af de vigtigste målgrupper.
E-læringsplatformen "EU academy" skal yde uddannelsesmæssig støtte, herunder til integration af flygtningebørn og deres voksne familiemedlemmer og varetagere. Den kan også hoste uddannelsesspecifikke mediekanaler (til podcasts og live/indspillede videosamtaler).
Der kan også trækkes på læringsplatformen til voksne, EPALE (elektronisk platform for voksenuddannelse i Europa).
Dette vil blive støttet af netværket af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse.
F.eks. partnerskabet om inklusion under dagsordenen for byerne.
https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/news/ukraine-commission-sets-european-solidarity-mechanism-intra-eu-medical-transfers-refugees-and-2022-03-08_en .
Dette kan også omfatte overvågning af spildevand med henblik på at kortlægge forekomsten af virus.
Operational public health considerations for the prevention and control of infectious diseases in the context of Russia’s aggression towards Ukraine (europa.eu) .
Kommissionen vil også arbejde med pilotprojektet vedrørende grundpakken af tjenesteydelser inden for mental sundhed og psykosociale spørgsmål, der er udviklet af WHO, UNICEF og andre FN-agenturer.
Der er nu oprettet et særligt netværk "Støtte til Ukraine, nabomedlemsstaterne i EU og Moldova".
https://www.lm.gov.lv/en/article/joint-statement-ministers-social-affairs-czech-republic-baltic-states-poland-romania-and-slovakia .
Rapport om manglende og overskydende arbejdskraft, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, november 2021.
Eksempler på en sådan støtte fra transportsektoren er luftfarts-, tog- og busselskaber samt rederier, der tilbyder gratis eller nedsatte billetter til de flygtende fra Ukraine.
COM(2022) 109 af 8.3.2022.
COM(2022) 112 af 8.3.2022.
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_1867 .