EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.2.2022

COM(2022) 78 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Skærpet overvågning, ajourføring — Grækenland, februar 2022

{SWD(2022) 50 final}

BAGGRUND

Den økonomiske udvikling og de politiske tiltag i Grækenland overvåges dels inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, dels inden for rammerne af den skærpede overvågning, jf. artikel 2 og 3 i forordning (EU) nr. 472/2013 ( 1 ). Med gennemførelsen af skærpet overvågning over for Grækenland ( 2 ) anerkendes det, at Grækenland fortsat skal gennemføre foranstaltninger for at håndtere årsagerne eller de potentielle årsager til de økonomiske og finansielle vanskeligheder, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at understøtte en robust og bæredygtig økonomisk vækst.

Skærpet overvågning sikrer en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar økonomisk genopretning. Den giver mulighed for en regelmæssig vurdering af den seneste økonomiske og finansielle udvikling i Grækenland samt overvågning af betingelserne for statslig finansiering og ajourføringer af gældsholdbarhedsanalysen. Skærpet overvågning danner også rammen for en vurdering af Grækenlands generelle tilsagn til Eurogruppen den 22. juni 2018 om at fortsætte og fuldføre de reformer, der blev vedtaget inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at man forfølger målene for de vigtige reformer, som er vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand. I den forbindelse anvendes skærpet overvågning til at overvåge gennemførelsen inden for de aftalte frister frem til medio 2022 af de specifikke tilsagn om at fuldføre de centrale strukturreformer, der er påbegyndt under programmet, og som vedrører seks nøgleområder, nemlig: i) budgetpolitik samt finans- og strukturpolitik, ii) social velfærd, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkeder, v) Hellenic Corporation of Assets and Participations og privatiseringer og vi) modernisering af den offentlige forvaltning ( 3 ).

Dette er den 13. rapport om skærpet overvågning for Grækenland. Rapporten er baseret på resultaterne af en mission, der fandt sted virtuelt den 25. januar 2022, samt en regelmæssig dialog med myndighederne. Missionen blev gennemført af Kommissionen sammen med Den Europæiske Centralbank ( 4 ). Den Internationale Valutafond deltog som led i sin ramme for evaluering efter finansiering, mens den europæiske stabilitetsmekanisme deltog som led i sit system for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og den europæiske stabilitetsmekanisme. I denne rapport vurderes gennemførelsen af de tilsagn, som Grækenland har afgivet over for Eurogruppen med hensyn til fuldførelsen af reformer frem til ultimo 2021. Denne rapport er ikke knyttet til frigivelsen af det næste sæt politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger, som — i overensstemmelse med den aftalte halvårlige tidsplan — kan finde sted på grundlag af den 14. rapport. Den 14. rapport forventes offentliggjort i maj 2022.

De tilsagn, som Grækenland gav Eurogruppens partnere i juni 2018, og som danner grundlag for frigivelsen af yderligere gældslettelsesforanstaltninger, blev indgået frem til midten af 2022, og Grækenland er således gået ind i det sidste år af denne ordning. Myndighederne gav udtryk for, at de havde til hensigt at koncentrere deres indsats om at opfylde uindfriede tilsagn senest medio 2022. Beslutningerne om frigivelse af de resterende gældslettelsesforanstaltninger samt afslutningen af skærpet overvågning vil skulle tage hensyn til de fremskridt, der er gjort hen imod efterkommelse af tilsagnene, samt de bredere økonomipolitiske rammer ( 5 ).

OVERORDNET VURDERING

Grækenland kom sig hurtigt efter pandemien, og udsigterne ser fortsat gode ud, om end prognosen fortsat er omgærdet af stor usikkerhed. Økonomien forventes i øjeblikket at nå en høj vækstrate på 8,5 % i 2021 som følge af den indenlandske efterspørgsel og en turistsæson, der var bedre end forventet. Allerede i tredje kvartal 2021 var man nået op på det samme økonomiske aktivitetsniveau som før pandemien. Udsigterne for 2022 er fortsat positive og støttes af den lempelige finans- og pengepolitik samt den kraftige saltvandsindsprøjtning fra genopretnings- og resiliensplanen. Spredningen af den nye omikronvariant af coronavirus til hele Europa har sandsynligvis lagt en dæmper på væksten i fjerde kvartal 2021, men virkningen heraf forventes i vid udstrækning at blive svækket i første kvartal af 2022. Grækenland indførte obligatorisk vaccination af borgere over 60 år fra januar 2022. Der er risiko for yderligere forstyrrelser, selv om denne virkning i øjeblikket forventes at være ret kortvarig. Det nylige chok over energipriserne, navnlig elpriserne, har ført til en kraftig stigning i forbrugerpriserne og er fortsat en yderligere kilde til usikkerhed med hensyn til økonomien som helhed. Selv om de fleste krisestøtteforanstaltninger efter planen blev udfaset i 2021, reagerede regeringen hurtigt på udbruddet af den nye variant af coronavirus og på inflationen, der var højere end forventet, med ny målrettet støtte. Det offentlige underskud forventes at snævre væsentligt ind i 2022 sammenlignet med det foregående år ( 6 ) . Udviklingen på arbejdsmarkedet er fortsat gunstig, og arbejdsløsheden forventes at falde yderligere i 2022.

Myndighederne har ført et yderligere sæt specifikke tilsagn ud i livet:

·Hvad angår offentlig forvaltning har myndighederne færdiggjort udarbejdelsen af stillingsbeskrivelser for offentligt ansatte. Sammen med de digitale organisationsplaner, som blev indført tidligere i 2021, udgør stillingsbeskrivelserne et centralt element i etableringen af et integreret system til forvaltning af menneskelige ressourcer for den græske offentlige forvaltning.

·Hvad angår forbedring af erhvervsklimaet [har myndighederne gennemført] to vigtige reformer. For det første har myndighederne for så vidt angår reformen af inspektionsrammen for produktmarkederne [gennemført] de tilbageværende elementer på miljøbeskyttelsesområdet. Reformen er et vigtigt skridt i retning af at gøre inspektioner mere gennemsigtige, erhvervsvenlige og befordrende for egenkontrol af overholdelse. For det andet har myndighederne [fuldført] bestræbelserne på at forenkle licensudstedelse i de aftalte sektorer ved at vedtage de sidste områder af lovgivningen for uddannelsesaktiviteter. Disse bestræbelser bygger på og supplerer en større reform, der blev iværksat under programmet for finansiel bistand, ved at udvide forenklede procedurer for licensudstedelse til en række yderligere økonomiske aktiviteter ( 7 ).

·Hvad angår sociale velfærdsreformer har myndighederne fuldført den administrative omstrukturering af den fælles pensionskasse efter oprettelse og idriftsættelse af alle de nødvendige lokalafdelinger, samtidig med at der hele tiden gøres fremskridt med hensyn til at forbedre IT-infrastrukturen. Reformen fuldfører bestræbelserne på at konsolidere det tidligere fragmenterede pensionssystem, samtidig med at man bevæger sig hen imod en fuldstændig digitalisering af data i pensionssystemet. Det er således et vigtigt skridt i retning af at øge effektiviteten af det græske pensionssystem.

Desuden er der gjort gode fremskridt med gennemførelsen af reformer inden for en lang række specifikke tilsagn. Det gælder især:

·inden for det offentlige forvaltningsområde, hvor arbejdet med yderligere forbedringer af den funktionelle budgetklassifikation (led i reformen af kontoplanen) forløber planmæssigt og forventes afsluttet i april 2022 og offentliggjort i den årlige ajourføring af den finanspolitiske strategi på mellemlang sigt i maj 2022.

·Myndighederne har gjort fremskridt hvad angår afvikling af den offentlige sektors restancer over for den private sektor. Beholdningen af pensionsrelaterede restancer har stort set nået målet, og myndighederne bekræftede, at den ville blive afviklet fuldt ud inden juni 2022, hvilket fremgår af den handlingsplan, der blev vedtaget sidste efterår. Efter flere måneders stagnation blev beholdningen af ikke-pensionsrelaterede restancer reduceret betydeligt som følge af de foranstaltninger, regeringen havde truffet for at bringe afviklingen tilbage på sporet. Selv om beholdningen i øjeblikket ligger noget over det mål, der blev opstillet i marts 2021, forventer myndighederne, at beholdningen af ikke-pensionsrelaterede restancer i væsentlig grad vil være afviklet inden februar 2022. Gennemførelsen af henstillingerne fra den græske revisionsret og forenklingen af finanspolitiske procedurer fortsætter som planlagt.

·Udarbejdelsen af reformen af ENFIA-ejendomsskatten er nået til sin sidste fase. Der er indgået aftale om den detaljerede satsstruktur for skatter og de finanspolitiske omkostninger ved reformen baseret på de nye markedsrelaterede ejendomsskatteværdier, som vil gøre skattegrundlaget bredere og forbedre retfærdigheden og den økonomiske effektivitet ved ejendomsskatten. Der vil blive lovgivet herom i februar 2022 for at gøre det muligt at foretage skatteansættelsen og de første betalinger med en mindre forsinkelse i april 2022.

·Med hensyn til sundhedssektoren skrider tilbagesøgningen af beløb (dvs. udgifter over det lovbestemte loft for offentlige udgifter til lægemidler og andre sundhedstjenester, som skal opkræves fra leverandører af lægemidler og sundhedstjenesteydere) nu frem i henhold til tidsplanen for både lægemidler og andre tjenesteydelser, hvilket er tiltrængt. Indkøbsaktiviteterne er på vej til nå målet for medio 2022 om, at 40 % af de samlede hospitalsindkøb skal foregå centralt, hvor det centraliserede indkøbsorgan har fået mandat til at afgive tilbud.

·Myndighederne gør fremskridt med udarbejdelsen af handicapreformen, idet afledt ret om en både lægelig og funktionsbaseret vurdering af handicap er ved at blive udarbejdet og forventes vedtaget inden udgangen af marts 2022. Den nye vurderingsramme skaber et godt grundlag for afgørelser om tildeling af personlig assistance i form af naturalieydelser til personer med handicap.

·Generalforsamlingen i Hellenic Corporation of Assets and Participations har godkendt den ajourførte strategiske plan udarbejdet af dette organ, som fastsætter de mest centrale resultatindikatorer, som organet vil følge op på, samt detaljerede foranstaltninger for, at organet kan fungere som investor og reformator i de statsejede virksomheder i sin portefølje. Arbejdet skrider godt frem med hensyn til gennemførelsen af koordineringsmekanismen, herunder godkendelse af den første præstationsaftale for Athens Urban Transport Organisation (OASA). Myndighederne er ved at udarbejde et første udkast til en lov om modernisering af de institutionelle rammer for statsejede virksomheder, som omfatter indirekte datterselskaber af koncernen og andre offentlige virksomheder uden for koncernens portefølje.

·Der er generelt gjort gode fremskridt med privatiseringstransaktioner i de seneste måneder. Udbudsproceduren vedrørende infrastrukturen i det offentlige gasselskab (DEPA) er nået til sin afsluttende fase, og den finansielle afslutning forventes at foreligge om kort tid. Udbud vedrørende en række vigtige regionale havne og "Gournes Heraklion" (udvikling af en del af det tidligere amerikanske militærbase på Kreta) er i gang, og udbudsproceduren for tildeling af en koncessionsaftale for Athens ringvej (Attiki Odos) er blevet iværksat. Myndighederne er nået videre med byggeriet af Egnatia-motorvejen og har banet vejen for aktivering af koncessionsaftalen, som forventes inden udgangen af 2022.

·Matrikelkortlægningen og overgangen til oprettelse af det nye græske ejendomsregister i fuld udstrækning er skredet frem i løbet af de seneste tre måneder. Ratificeringen af skovkort, som i øjeblikket er udsat på grund af forlængelsen af fristen for at gøre indsigelse, vil blive genoptaget i maj 2022. Fristen for at gøre indsigelse blev forlænget som følge af konsekvenserne af skovbrandene i sommeren 2021. Myndighederne forventer, at den i væsentlig grad vil være afsluttet inden juli 2022, i det store og hele i overensstemmelse med det, der blev bemærket i den foregående rapport.

·Arbejdet med kodificeringen af arbejdsmarkedslovgivningen fortsætter i tæt samarbejde med det centrale kodificeringsudvalg med et første udkast til den reviderede lovgivning, der skal fremlægges i marts 2022. Myndighederne har forpligtet sig til at vedtage de kodificerede love i maj 2022.

·Gennemførelse af obligatorisk elektronisk indberetning ved forvaltningsdomstolene skrider frem og forventes afsluttet inden april 2022. En e-dockingplatform, der anvendes til at give interessenter mulighed for at registrere og overvåge, hvordan sager ved domstolene skrider frem, er blevet lanceret i Athen, og dens funktionalitet vil gradvist blive udvidet til hele Grækenland, og proceduren vedrørende elektronisk ansøgning om skilsmisse er nu fuldt funktionsdygtig.

·Myndighederne fortsatte arbejdet med gennemførelsen af de resterende henstillinger vedrørende bekæmpelse af korruption fra den fjerde evalueringsrunde i Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO). [En stor del af disse henstillinger afhænger af vedtagelsen af kodeksen for retssystemets organisering og dommere og anklageres status, som trækker ud (se nedenfor)]. Henstillingerne vedrørende forebyggelse af bestikkelse af offentlige ansatte blev gennemført ved udgangen af 2021.

Visse specifikke tilsagn og andre centrale politikker har dog været forsinket i forhold til de aftalte tidsplaner i forbindelse med den 12. rapport. Det er navnlig værd at nævne:

·Det nye IT-opkrævningssystem for den uafhængige myndighed for offentlige indtægter er blevet forsinket. Dette skyldes forsinkelser i forbindelse med kontrahentens indsendelse af den endelige komplette version af end-to-end-opkrævningssystemet, som nu er planlagt til juni 2022. Som følge heraf forventes den fulde operationalisering af det nye IT-system, som efter planen skulle have været på plads ved udgangen af april 2022, nu at være på plads ved udgangen af september 2022. Den uafhængige myndighed har dog stadig planer om, at dens centrale og decentrale tjenester, herunder direktoratet for opkrævning og refusion og opkrævningsenheden, vil begynde at anvende visse funktionaliteter i dette system inden april 2022.

·Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til reformen af den primære sundhedspleje. Ud over et endeligt udkast til den primære ret har myndighederne nu udarbejdet udkast til afledt ret, hvoraf fremgår centrale elementer ved patientregistrering og gatekeepingfunktionen hos praktiserende læger, selv om nogle af systemets centrale parametre stadig er ved at blive defineret. Myndighederne opfordres til iværksætte tilstrækkelige incitamenter rettidigt til at dæmme op for egne henvisninger, samtidig med at der sikres lige adgang til sundhedsydelser og gennemføres obligatorisk patientregistrering som fastsat i den eksisterende retlige ramme fra 2017. Myndighederne har forpligtet sig til at indlede en offentlig høring om lovgivningen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 2022 med henblik på vedtagelse umiddelbart derefter på tidspunktet for den 14. rapport. Gennemførelsen af reformen vil derefter gå i gang og fortsat blive overvåget nøje.

·Indkaldelsen af tilbud på det integrerede sagsforvaltningssystem for civil- og strafferetlige sager er blevet yderligere forsinket og forventes iværksat i marts 2022. EU-institutionerne gentog deres bekymring over forsinkelsen og opfordrede myndighederne til at sikre effektiv og uhindret afvikling af processen fremover.

·Vedtagelsen af den nye kodeks for retssystemets organisering og dommere og anklageres status er væsentligt forsinket. Kodeksen skulle i første omgang træde i kraft i september 2021, men blev senere udskudt til januar 2022 og er nu [yderligere forsinket]. Myndighederne tilskriver de yderligere forsinkelser omskrivning og høringsbegrænsninger. Kodeksen forventes bl.a. at bidrage til at imødegå udfordringerne som følge af efterslæbet af personlige insolvenssager, der har været overvåget som led i det finanspolitiske tilsagn, i den forstand, at dens reviderede disciplinær- og forfremmelsesregler vil fremme en kultur med bedre overholdelse af høje faglige standarder blandt dommere. Vedtagelsen heraf er også en forudsætning for at efterkomme en betydelig del af tilsagnet om at bekæmpe korruption. Myndighederne opfordres kraftigt til at sikre, at kodeksen bliver vedtaget inden april 2022, idet dette er helt afgørende for retssystemets effektivitet.

·Den nødvendige afledte ret for operationalisering af justitsministeriets JustStat-enhed forventes at blive vedtaget med ni måneders forsinkelse, dvs. i slutningen af marts 2022. Denne specialiserede afdelings mandat består i at indsamle og behandle data med henblik på at måle og forbedre retssystemets effektivitet.

Ud over de fremskridt, der er gjort med specifikke tilsagn, udtrykkes der i rapporten tilfredshed med, at myndighederne har gjort fremskridt med en række bredere strukturreformer, der blev indledt som led i den skærpede overvågning. Det er navnlig værd at nævne følgende:

·En liste over afvigelser fra den fælles lønskala er blevet færdiggjort som led i myndighedernes bestræbelser på at styrke den centrale kontrol med bestemmelserne om ansættelse og løn i den offentlige forvaltning. De retlige bestemmelser til afhjælpning af de konstaterede svagheder forventes vedtaget inden april 2022. En behovsvurdering af fastansatte og midlertidigt ansatte lærere på mellemlang til lang sigt vil også være afsluttet inden april 2022.

·Myndighederne har færdiggjort oprettelsen af den fælles digitale portal (Gov.gr) med støtte fra relevante initiativer for at sikre systemets interoperabilitet og robusthed i overensstemmelse med de retningslinjer og prioriteter, der er fastsat i den nationale strategi for digital omstilling og de presserende behov, der opstår som følge af udviklingen i pandemien.

·Myndighederne [vedtog] også den resterende afledte ret, som er afgørende for gennemførelsen af den nye lov om offentlige udbud, der blev vedtaget i marts 2021. Den faktiske overgang til det nye integrerede system for tekniske specifikationer og beregning af udgifter til teknisk arbejde vil finde sted, når systemet er fuldt operationelt, hvilket forventes i september 2022.

·Myndighederne fortsætter det forberedende arbejde med loven om højere uddannelse som følge af tidligere glædelige reformer af uddannelsessektoren, men vedtagelsen trækker ud på grund af de udfordringer, som pandemien giver. Myndighederne har givet tilsagn om at iværksætte den offentlige høring i marts 2022, og vedtagelsen forventes i øjeblikket at ske i maj 2022.

Banksektorens nedbringelse af misligholdte lån — hovedsagelig gennem Hercules-ordningen — er fortsat, men der er stadig sårbarheder, idet nettotilstrømningen ( 8 ) af misligholdte lån fortsætter, om end hidtil i begrænset omfang. Andelen af misligholdte lån på individuelt grundlag lå på 15 % i september 2021 og er faldet markant fra 30,1 % ved udgangen af 2020 og 40,6 % ved udgangen af 2019 ( 9 ), men er fortsat den højeste i euroområdet. Nettotilstrømningen af misligholdte lån fortsatte, men ligger stadig under de oprindelige forventninger. Securitiseringerne under Hercules-ordningen vil gøre det muligt for bankerne at reducere deres risikoomkostninger i fremtiden og give luft i deres balancer til nye udlån. Selv om nylige securitiseringstransaktioner under Hercules-ordningen resulterer i øgede tilførselsbehov, blev deres indvirkning på bankernes kapitalpositioner delvis opvejet af vellykkede kapitalforøgende foranstaltninger. Bankernes kapitalposition er fortsat stadig en af de laveste i euroområdet og indebærer en høj andel af udskudte skattefradrag.

Der er sket forbedringer med hensyn til gennemførelsen af aftalte politiske tiltag i den finansielle sektor, selv om flere politiske tiltag er bagud i forhold til tidsplanen. Med hensyn til gennemførelsen af insolvensloven er alle procedurer (udenretslige aftaler, rekonstruktion, almindelig og forenklet insolvensbehandling og tidlig varslingsmekanisme) operationelle sammen med de tilsvarende e-platforme. Berammelse af nye retsmødedatoer for verserende sager om insolvente husstande hober sig op ifølge myndighedernes opdateringer, men afviklingen af efterslæbet ligger fortsat under forventningerne og forventes ikke før udgangen af 2023. Myndighederne har taget skridt til at øge behandlingskapaciteten ved domstolene og forventer, at bestemmelserne i kodeksen for retssystemets organisering/dommerstanden vil styrke processen yderligere. Gennemførelsen af elektroniske auktioner bliver stadig mere udbredt, siden det blev genoptaget i september 2021, mens der stadig arbejdes på at indføre yderligere forbedringer. Myndighederne er fortsat fast besluttet på at opfylde de aftalte mål for behandlingen og afviklingen af hele efterslæbet af uudnyttede statsgarantier henholdsvis senest medio 2023 og medio 2024. Behandlingen af krav er fremskyndet, men opfyldelsen af de fastsatte mål kræver i 2022 en yderligere betydelig stigning i behandlingen af krav og betalinger. Indkaldelsen af interessetilkendegivelser vedrørende oprettelse af salgs- og tilbageleasingenheden forventes iværksat i februar 2022. Myndighederne overvejer en midlertidig støtteordning for sårbare debitorer med en primær bolig for at sikre en gnidningsløs overgang, indtil salgs- og tilbageleasingenheden påbegynder sine aktiviteter, hvilket i øjeblikket ikke forventes før ultimo marts 2023. Myndighederne opfordres til at etablere stramme regler for at modvirke utilsigtet brug af ordningen og mindske de retlige risici. Drøftelserne om fremtiden for den græske finansielle stabilitetsfond er gået godt, og den relevante ændring forventes vedtaget inden april 2022.

Myndighederne meddelte, at de den 1. maj 2022 har til hensigt at gennemføre en forhøjelse af den lovbestemte mindsteløn i samråd med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afbøde prisstigningernes negative virkning på lavtlønnede. Denne forhøjelse følger efter en beskeden stigning på 2 %, der blev gennemført i begyndelsen af indeværende år, hvilket afspejlede udviklingen i lønninger og produktivitet samt andre indikatorer baseret på data frem til første halvdel af 2021. Samtidig med at den normale procedure blev fremskyndet, gav myndighederne tilsagn om at følge den proces, der er fastlagt i lov nr. 4172/13, med henblik på fastsættelse af mindstelønnen. Myndighederne anførte også, at den eventuelle regulering af mindstelønnen i maj vil sikre konkurrenceevnen og medføre begrænsede finanspolitiske omkostninger, herunder med hensyn til den offentlige sektors samlede lønomkostninger. Forhøjelsen af mindstelønnen som følge af disse høringer forventes at blive bekendtgjort i [maj 2022 og gennemført fra og med samme måned].

Overordnet set konkluderes det i denne rapport, at Grækenland har truffet de nødvendige foranstaltninger til at opfylde de specifikke tilsagn på trods af de udfordrende omstændigheder, som pandemien fortsat forårsager. De græske myndigheder har også udstukket en troværdig kurs, der har ført til yderligere væsentlige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af deres tilsagn inden den 14. rapport om skærpet overvågning, som vil blive offentliggjort i maj 2022. Myndighederne opfyldte specifikke tilsagn på forskellige områder, navnlig med hensyn til at fremme den offentlige forvaltnings effektivitet, fuldføre den administrative omstrukturering af den fælles pensionskasse og forbedre erhvervsklimaet. Grækenland gjorde også fremskridt med hensyn til bredere strukturreformer, navnlig inden for digitaliseringsområdet, og indledte gennemførelsen af sin genopretnings- og resiliensplan ( 10 ). EU-institutionerne ser med tilfredshed på myndighedernes tætte og konstruktive samarbejde på alle områder og tilskynder myndighederne til at fastholde dynamikken og om nødvendigt styrke indsatsen for at indhente de forsinkelser, der til dels er forårsaget af pandemien, navnlig hvad angår reformerne inden for finanssektorpolitik, primær sundhedspleje og retsvæsen, samt nå de aftalte mål for afvikling af restancer.

MAKROØKONOMISK UDVIKLING

Den økonomiske vækst fortsatte i tredje kvartal 2021 som følge af gode eksportresultater og stigning i det private forbrug. Væksten i tredje kvartal 2021 (med en kvartalsvis vækst på 2,7 %) blev også støttet af et hurtigt opsving i turistindtægterne, og vareeksporten var fortsat solid på trods af flaskehalse i værdikæderne. Investeringer bidrog også positivt, selv om de var forholdsvis lave. Den seneste omikronvariant og den dermed følgende skærpelse af inddæmningsforanstaltningerne i december 2021 forventes at have lagt en dæmper på væksten i fjerde kvartal 2021, men virkningen heraf forventes i vid udstrækning at blive svækket i første kvartal af 2022. Overordnet set forventes det reale BNP at være steget med 8,5 % i 2021, og økonomien nåede allerede samme aktivitetsniveau som før pandemien i tredje kvartal af 2021.

Væksten forventes at blive drevet af hjemmemarkedet i 2022, med hjælp fra stimuli som følge af gennemførelsen af investeringer og reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det eksterne miljø forventes fortsat at understøtte genopretningen, da genåbningen af turismen forventes at dække en betydelig del af tabene under pandemien, mens de gode resultater fra sidste år inden for vareeksporten vil fortsætte. For året som helhed anslås realvæksten i BNP at nå op på 4,9 % i 2022. I tredje kvartal af 2021 steg beskæftigelsen med 4,9 %, en stigning fra 1,9 % i andet kvartal. Selv om beskæftigelsen næsten er nået op på samme niveau som før pandemien, er reduktionen i den aktive arbejdsstyrke, som man oplevede under pandemien, endnu ikke indhentet fuldt ud. Husholdningernes disponible realindkomst forventes at stige støt igen i 2021 og fortsætte med at vokse i 2022. Stigende olie- og gaspriser førte til en mærkbar stigning i inflationen i andet halvår af 2021, men de stigende priser forventes at aftage senere i løbet af 2022, efterhånden som de internationale priser stabiliseres. Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra vinteren forventes inflationen at nå et højdepunkt på 3,1 % i 2022.

Ovennævnte meddelelse om at forhøje mindstelønnen i maj 2022 er en udløber af stigende inflation og et kraftigt opsving. I henhold til lov nr. 4172/13, der omfatter revisionsprocessen vedrørende mindsteløn, bør den lovbestemte mindsteløn fastsættes under hensyntagen til den økonomiske situation og udviklingen i vækstudsigterne, navnlig udviklingen i produktivitet, inflation, konkurrenceevne, beskæftigelse, arbejdsløshed, indtægter og lønninger. Konkurrenceevnen målt som enhedslønomkostninger ( 11 ) var blevet forbedret siden 2018, hovedsagelig på baggrund af et fald i realløn pr. ansat, idet reallønnen blev holdt under kontrol, mens beskæftigelsen steg. Det midlertidige chok som følge af pandemien i 2020 udløste en kraftig stigning i enhedslønomkostninger, da reallønnen pr. ansat forblev stort set uændret på grund af de krisestøtteforanstaltninger, myndighederne havde iværksat. I 2021 forventes produktiviteten at være næsten fuldt genoprettet, og dens vækstrate forventes fortsat at være høj i overensstemmelse med den kraftige vækstprognose for økonomien generelt. Som det fremgår af figur [1], har Grækenland generelt opnået betydelige konkurrencemæssige fordele siden 2018. Den nominelle mindsteløn steg i de fleste medlemsstater i euroområdet (11 ud af 15 medlemsstater, der har fastlagt kollektive overenskomstforhandlinger) i 2021, fra 0,3 % i Nederlandene til 16,3 % i Letland.

Figur 1:Den reale effektive valutakurs baseret på enhedsomkostninger (19 handelspartnere — euroområdet) (1. kvartal 2017 = 100)

Kilde: Europa-Kommissionen Forklarende bemærkning: Den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger defineres som forholdet mellem den reale effektive valutakurs (værdi af valuta i forhold til det vægtede gennemsnit af handelspartnerne i euroområdet) divideret med enhedslønomkostningerne. Denne indikator indregner drivkræfterne bag vedvarende ændringer i de enkelte medlemsstaters omkostningskonkurrenceevne i forhold til deres vigtigste handelspartnere.

Risiciene i forbindelse med prognosen er fortsat høje. På trods af et økonomisk resultat i de første tre kvartaler af 2021, der var bedre end forventet, er udviklingen i pandemien både nationalt og internationalt fortsat en kilde til usikkerhed for både turister og for en eventuel yderligere forlængelse af flaskehalse på udbudssiden. Desuden forudser fremskrivningen kun en begrænset negativ indvirkning på produktionen fra den markante stigning i produktionsomkostningerne i overensstemmelse med den nuværende analyse af de fremadrettede indikatorer for producenternes holdninger. På den positive side kan gennemførelsen af en del af de indkøb, der er blevet udsat fra tidligere, som følge af husholdningernes opsparing under pandemien, sætte skub i forbruget, i takt med at husholdningernes forbrugsmuligheder forbedres. Vareeksportens gode resultater siden tredje kvartal af 2020 kunne være tegn på strukturelle forbedringer i eksportgrundlaget, hvilket også fremgår af de løbende stigninger i eksportmarkedsandelene. Dette kunne være en kilde til gunstigere tendenser.

Tabel 1:Oversigt over vigtigste makroøkonomiske variabler (%)

Kilde: Europa-Kommissionen

FINANSPOLITISK UDVIKLING

Den tidlige analyse af de finanspolitiske og økonomiske data varsler godt for budgetresultatet for 2021 som helhed. Ifølge Kommissionens efterårsprognose forventes det primære underskud (der er genstand for skærpet overvågning) som nævnt at blive forbedret fra 7,6 % af BNP i 2021 til 1,2 % af BNP i 2022 og det primære overskud til 1,5 % af BNP i 2023. Med hensyn til udviklingen på udgiftssiden i 2021 er gennemførelsen af nogle af krisestøtteforanstaltningerne sket mere gradvist end antaget i efterårsprognosen, og derfor er udbetalinger til en værdi af ca. 0,1 % af BNP flyttet fra 2021 til 2022. Desuden var de finanspolitiske omkostninger ved visse foranstaltninger lavere end forventet, hvilket reducerede de samlede omkostninger til foranstaltningerne i 2021 med yderligere 0,1 % af BNP. Samtidig var statens indtægter i 2021 højere end forventet ifølge Kommissionens efterårsprognose med tæt på 1,2 % af BNP. Dette skyldtes primært høje selskabsskatteindtægter, da nedgangen i virksomhedernes rentabilitet i 2020, som er afgørende for fritagelse for skattepligt for 2020, som skal betales i 2021, var mindre drastisk end først forventet. Også andre indkomstskatter og momsindtægter var højere end forventet, hvilket hovedsagelig afspejlede, at den makroøkonomiske vækst var bedre end forventet. Disse faktorer blev delvist opvejet af omkostningerne ved en støtteordning på 250 EUR pr. person til lavtlønnede ældre og personer, der modtager handicapydelser fra staten, for at imødegå konsekvenserne af øget inflation.

Langt de fleste kriseforanstaltninger er blevet udfaset ved udgangen af 2021. I overensstemmelse med tidligere planer vil kun et begrænset sæt midlertidige og målrettede kriseforanstaltninger som følge af pandemien fortsat yde støtte til husholdninger og virksomheder i 2022 med finanspolitiske omkostninger på ca. 1,7 % af BNP. I betragtning af den seneste omikronvariant er visse foranstaltninger imidlertid blevet forlænget såsom suspension af arbejdskontrakter, kortsigtede arbejdsfordelingsordninger og ansættelsesstøtteordninger. Sundhedssystemet vil også fortsat modtage øget støtte, hvilket øger de finanspolitiske omkostninger for 2022 med yderligere 0,15 % af BNP. Tilbagebetalingen af det tilbagebetalingspligtige forskud skulle være startet i januar 2022, men på grund af at etableringen af IT-systemet er blevet forsinket, forventes tilbagebetalingen først at træde i kraft medio 2022. Denne forsinkelse har en meget begrænset finanspolitisk virkning for 2022 på ca. 40 mio. EUR. Endelig har myndighederne også til hensigt at gennemføre en reform af ENFIA-ejendomsskatten med en permanent finanspolitisk omkostning på ca. 0,1 % af BNP.

Som reaktion på de stigende elpriser har myndighederne udformet en ny automatisk støttemekanisme til afbødning af udgiftsstigninger for husholdninger og virksomheder. Ordningen erstatter en midlertidig støtteordning, der blev indført i 2021, og yder støtte i form af et tilskud i forhold til stigningen i de aktuelle elpriser over en vis tærskel. Husholdningerne er kun berettigede til dette tilskud for deres primære bolig. Tilskuddet dækker 80 % af stigningen over tærsklen for de første 150 kWh, der forbruges hver måned, og 60 % af stigningen for de næste 150 kWh. Sårbare husholdninger vil kunne få et større tilskud, der dækker 90 % af stigningen for de første 300 kWh. For virksomheder er der planlagt et engangstilskud til alle kategorier, der dækker henholdsvis 50 % og 30 % af prisstigningen i henholdsvis første og andet kvartal 2022. Baseret på fremskrivning af engrospriserne på el fra operatøren af vedvarende energikilder vil det samlede tilskud kunne nå op på 1 mia. EUR frem til juli 2022 (0,5 % af BNP). Støtteordningen blev justeret for at gøre den afgiftsmæssigt neutral, da dens omkostninger vil blive dækket af de anslåede øgede indtægter fra emissionshandelssystemet. Ekstraindtægterne fra emissionshandelssystemet forventes også at dække omkostningerne til et varmetilskud for at afbøde virkningerne af den kraftige stigning i naturgaspriserne. Tilskuddene synes at være i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om håndtering af stigende energipriser ( 12 ), da de er midlertidige og vil blive revurderet én gang om måneden.

De finanspolitiske risici er fortsat høje. Usikkerhed om udviklingen i pandemien er fortsat den vigtigste kortsigtede risikofaktor, navnlig med hensyn til behovet for yderligere støtteforanstaltninger og en mulig aktivering af de statsgarantier, der er udstedt under pandemien. Den nye eltilskudsordning vil kræve nøje overvågning i betragtning af dens store omfang, navnlig med hensyn til, om de formålsbestemte indtægter forventes at dække disse tilskud, samtidig med at der sikres, at støtten til vedvarende energikilder ikke udvikler sig til et underskud. Yderligere risici er uændrede i forhold til den foregående rapport. Navnlig kan de seneste eller planlagte finanspolitiske ordninger, herunder salgs- og tilbageleasingordningen for ejendomme, der ejes af sårbare debitorer, medføre betydelige underskud og gældsforøgelser afhængigt af deres endelige statistiske nomenklatur. Verserende retssager udgør en yderligere usikkerhed, herunder sager om erstatning med tilbagevirkende kraft for reduktion i pensioner samt retssager mod det offentlige ejendomsselskab (ETAD). På den positive side er det sandsynligt, at statens indtægter, der var højere end forventet, vil fortsætte med at stige i 2022, da de muligvis afspejler, at skattegrundlaget var mindre påvirket af krisen end først antaget.

STATSLIG FINANSIERING

Rentespændene er steget. Rentespændene i forhold til den tyske statsobligation har været stigende siden sidst i oktober 2021 og er kommet tilbage på omkring 200 basispoint for the 10-årige statsobligation i begyndelsen af februar 2022. Rentestigningen er sket på baggrund af en beslutning i december 2021 truffet af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd ( 13 ) om at ophøre med at købe nettoaktiver i forbindelse med dens nødopkøbsprogram som følge af pandemien i slutning af marts 2022 og geninvestere hovedstolen for forfaldne værdipapirer opkøbt under dette program indtil udgangen af 2024. I denne forbindelse præciserede styrelsesrådet, at geninvesteringer, såfremt der igen opstår fragmentering af markedet i forbindelse med pandemien, når som helst kan justeres fleksibelt med hensyn til tid, aktivklasser og jurisdiktioner. Dette kan ud over geninvestering omfatte opkøb af obligationer udstedt af Grækenland.

Grækenland gennemførte et vellykket likviditetsstyringstiltag. Efter den tidligere ombytning af de såkaldte "step-bonds", der blev gennemført i 2017, er det nu lykkedes Grækenland at ombytte 3 mia. EUR af de resterende 4 mia. EUR i step-bonds. Med denne ombytning er den vægtede gennemsnitlige løbetid for disse forpligtelser steget fra otte år til tretten år. Da nogle af obligationsindehaverne fik kontant betaling for deres obligationer, er den offentlige gæld blevet reduceret med ca. 1 mia. EUR.

Nye obligationsudstedelser bidrager til store kontantreserver. I overensstemmelse med forventningerne, der er baseret på sæsonudsving i budgetindtægter og -udgifter og amortiseringsplanen, faldt kontantreserverne i sidste kvartal af 2021 og udgjorde 31,6 mia. EUR i december ( 14 ). Dette er lidt højere end niveauet året før. Det offentlige gældsforvaltningsorgan offentliggjorde sin finansieringsstrategi for 2022. På grundlag af planen forventer Grækenland at rejse 12 mia. EUR på det åbne marked i 2022, hvilket er lidt lavere end det beløb, der blev rejst i 2021. I januar 2022 begyndte gennemførelsen af denne plan med en vellykket udstedelse af en 10-årig obligation for et beløb på 3 mia. EUR og nåede op på et afkast på 1,8 %.

[PLADSHOLDER FOR GÆLDSBÆREDYGTIGHEDSANALYSE]

UDVIKLING I FINANSSEKTOREN

Banksektorens nedbringelse af misligholdte lån er fortsat, men der er stadig sårbarheder, og en stor del af denne gæld er fortsat i økonomien, hvilket belaster den private sektor. Andelen af misligholdte lån på individuelt grundlag lå på 15 % i september 2021 og er faldet markant fra 30,1 % ved udgangen af 2020 og 40,6 % ved udgangen af 2019, hovedsagelig takket være securitiseringstransaktioner under Hercules-ordningen. Ikke desto mindre er andelen fortsat den højeste i euroområdet. Dette svarer til en nedgang i beholdningen af misligholdte lån på individuelt grundlag fra 68,5 mia. EUR ved udgangen af 2019 og 47,2 mia. EUR ved udgangen af 2020 til 20,9 mia. EUR i september 2021 ( 15 ). Det svarer til en reduktion på 80,5 % i forhold til det højeste niveau i slutningen af marts 2016 (107,2 mia. EUR). Alle fire systemiske banker er så langt på vej til at opfylde målet om en andel af misligholdte lån på under 10 % senest ved udgangen af 2022, hvor tre securitiseringer af misligholdte lån på ca. 9,3 mia. EUR allerede er indgået i fjerde kvartal af 2021( 16 ). Desuden forventes mere begrænsede securitiseringstransaktioner og direkte salg af misligholdte lån i 2022 for at støtte disse bestræbelser. Som følge af denne hidtil usete transaktionsaktivitet har en stor del af den misligholdte gæld forladt bankernes balancer, men forbliver i hænderne på specialiserede finansielle institutioner uden for banksektoren, som ejede 72,2 mia. EUR i overvejende misligholdte lån pr. ultimo september 2021. Disse institutioner vil forsøge at maksimere inddrivelsen af disse lån gennem en kombination af omstruktureringer og likvidationer ved hjælp af tidligere erfaringer med forvaltning af misligholdte lån.

Figur 3:Udviklingen i beholdningen af misligholdte bruttolån og i de græske bankers misligholdte lån

Kilde: Grækenlands nationalbank Bemærk: Misligholdte bruttolån som en andel af de samlede kundelån for balanceførte lån i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds definitioner

Nettotilstrømningen af misligholdte lån fortsætter, om end i begrænset omfang, men der er fortsat nedadrettede risici. Bankerne rapporterer i øjeblikket om et begrænset fald i nye misligholdelser af lån efter at være trådt ud af moratorierne, der ligger et godt stykke under de oprindelige forventninger. Nettotilstrømningen ( 17 ) af misligholdte lån har overordnet set fortsat været positiv i tredje kvartal af 2021 ligesom i første halvdel af året, mens en væsentlig del af bankernes låneportefølje stadig nyder godt af en vis form for støtte, hovedsagelig gennem de to midlertidige afdragsstøtteordninger, som myndighederne har indført for ikke-misligholdende eller omstrukturerede debitorer, der er berørt af coronapandemien ("Gefyra"- og "Gefyra II"-ordningerne) ( 18 ) og i mindre grad bankernes "step up"-produkter, som tilbydes til solide kunder, der befinder sig i midlertidige vanskeligheder, og de resterende betalingsmoratorier, der ydes til hotel- og restaurationsbranchen. Som følge heraf forventes pandemiens fulde virkning på bankernes aktivkvalitet først at kunne ses i 2022.

Fremadrettet forventes det, at bankernes forvaltning af lån, som er misligholdt eller i risiko for misligholdelse, og deres evne til at tilbyde levedygtige langsigtede løsninger vil få stor betydning, da potentialet for securitiseringer og salg gradvist er ved at blive opbrugt. De græske bankers hurtige nedgearing af opsagte lån ændrer strukturen på deres porteføljer af misligholdte lån, idet uerholdelige lån repræsenterer en stigende andel af porteføljen (33,7 % ved udgangen af juni 2021 i modsætning til 29,4 % ved udgangen af december 2020). Som følge heraf forventes bankernes interne kreditrisikostyring og deres evne til at tilbyde levedygtige langsigtede omstruktureringer, der er skræddersyet til de særlige behov, der er forbundet med denne type lån, at blive en afgørende faktor for at opretholde et passende tempo for tilbagebetaling af misligholdte lån( 19 ). Samtidig vil en effektiv realisering af sikkerhedsstillelse være afgørende, når en vellykket omstrukturering ikke er mulig. Udfordringen for bankerne ved i højere grad at støtte sig til levedygtige omstruktureringsløsninger illustreres af, at 17,7 % af det samlede omstrukturerede lånebeløb (dvs. lån med henstand) på 22,8 mia. EUR i bankernes låneportefølje ved udgangen af juni 2021 var nye misligholdelser og var i restance i mere end 90 dage ( 20 ), mens andelen af nye misligholdte langsigtede ændringer inden for en 1-årig horisont lå på et forholdsvis højt niveau.

De fortsatte bestræbelser på at rydde op i bankernes balancer påvirker deres rentabilitet negativt på kort sigt, men åbner vejen for nye rentable udlån. Større tilførsler i forbindelse med securitiseringer af misligholdte lån har påvirket to større banker negativt. Som følge heraf har banksektoren fortsat haft samlede tab i de første ni måneder af 2021, og kun to af de fire systemiske banker har opnået positive resultater. Alle tilbagevendende transaktioner har dog ifølge bankernes egne beregninger været rentable, hvilket tyder på, at der gradvist genskabes rentabilitet, når der ses bort fra engangsvirkningerne af bestræbelserne på at fjerne de misligholdte lån fra bankernes balancer. Med hensyn til udsigterne på mellemlang sigt vil renteindtægterne blive påvirket af gennemførelsen af yderligere securitiseringer af misligholdte lån ( 21 ), kombineret med det lave renteniveau. På udgiftssiden vil behovet for udstedelse af yderligere gældspapirer for at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) ( 22 ) i henhold til EU-lovgivningen lægge yderligere pres på bankernes finansieringsomkostninger. Bankerne planlægger at udligne disse omkostninger ved at gennemføre forretningsplaner, hvor der tages hensyn til økonomiens forventede øgede finansieringsbehov og udsigterne til ny långivning, de reducerede værdiforringelser som følge af nylige bestræbelser på at reducere misligholdte lån samt udviklingen af alternative indtægtskilder ved at fremskynde bankernes digitale omstilling. 

Virkningen af oprydningen i bankernes balancer i forhold til deres kapitalposition blev delvis opvejet af vellykkede kapitalforøgende foranstaltninger. Bankernes gennemsnitlige egentlige kernekapitalprocent og samlede kapitalprocent på et konsolideret grundlag lå ved udgangen af tredje kvartal 2021 på henholdsvis 12,5 % og 15 % af de risikovægtede aktiver ( 23 ), hvilket er stort set uændret i forhold til det foregående kvartal (henholdsvis 12,5 % og 15 %). Deres kapitalposition var dog stadig lavere end for et år siden (henholdsvis 14,6 % og 16,3 % i september 2020), hvilket afspejler omkostningerne ved nedgearing af misligholdte lån og udfasningen af midlertidige forsigtighedsjusteringer ( 24 ). Kvaliteten af den lovpligtige kapital giver fortsat anledning til bekymring, da udskudte skattetilgodehavender udgør 14,4 mia. EUR eller 62 % af den samlede lovpligtige egenkapital i september 2021, hvilket er en stigning fra 53 % i december 2020. Samtidig aftager væksten i kreditter til små og mellemstore virksomheder fortsat. Bankernes kapitalposition er blevet styrket af to bankers vellykkede aktiekapitalforhøjelser, som blev afsluttet i 2021 ( 25 ). Yderligere kapitalforøgende foranstaltninger fandt sted i sidste kvartal af 2021 og forventes realiseret i 2022 for at understøtte de fire systemiske bankers kapitalposition og sætte dem i stand til at fortsætte deres ambitiøse planer for at nedbringe antallet af misligholdte lån. Selv om udsigterne til at øge kapitalbufferne og rydde op i balancerne synes at være positive, er kapitalpositionen stadig en af de laveste i EU.

Kreditgivning til den ikke-finansielle sektor har vist en beskeden fremgang i de seneste måneder. I nettotal er den nået op på 3,8 % i december 2021 sammenlignet med for et år siden. Dette er en positiv tendens efter en konstant nedgang i væksten i nettokreditgivningen, som faldt til 2,8 % i september 2021 fra 6,7 % i april og 10,0 % i december 2020. Den tidligere faldende tendens skyldtes hovedsagelig mindre nettokreditter til store virksomheder, hovedsagelig på baggrund af en dæmpet kreditefterspørgsel, da virksomheder gør brug af forsigtighedsbaserede likviditetsbuffere, der er opbygget gennem tidligere kvartaler. Desuden erstatter de største ikkefinansielle selskaber delvist banklån med billigere finansiering gennem udstedelse af obligationer. Væksten i kreditgivningen til husholdningerne forblev negativ, men faldet var marginalt mindre i december 2021 (-2,4 %) på grund af et mere beskedent fald i forbrugslån. De vægtede omkostninger i forbindelse med kreditgivning til ikkefinansielle selskaber faldt til 2,9 % i december 2021 fra 3,3 % et år tidligere og er fortsat på historisk lave niveauer, hvilket er væsentligt lavere end kreditomkostningerne for personlige virksomheder eller husholdninger (henholdsvis 4,6 % og 4,7 %). Den græske udviklingsbank iværksatte fem nye finansieringsordninger i 2021, som primært var rettet mod at støtte små og mellemstore virksomheder, men de er betydeligt mindre sammenlignet med covid-19-virksomhedsgarantifonden og TEPIX II-ordningerne, som næsten er opbrugt. I 2022 og frem forventes en stor støtte til kreditudvidelse til ikkefinansielle selskaber at komme fra projekter, der finansieres af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan.

Drøftelser om fremtiden for den græske finansielle stabilitetsfond er gået godt. Reformen af fondens retlige rammer forventes at fokusere på fondens levetid, forvaltning, afhændelsesstrategi og særlige rettigheder. Vedtagelsen af lovændringen forventes nu at finde sted i de kommende måneder, og der vil blive rapporteret herom i den 14. rapport. Den græske finansielle stabilitetsfond har også deltaget i aktiekapitalforhøjelsen i en mindre institution, hvor den allerede havde aktiemajoriteten, hvilket var et resultat af gennemførelsen af den græske lovgivning om udskudte skatteaktiver. Banken har færdiggjort gennemførelsen af en aktiekapitalforhøjelse, som er første skridt i bankens bæredygtige omstilling og udvikling. Fonden har reduceret sin tidligere aktiebeholdning for at give private investorer mulighed for at deltage og har for første gang indgået en aktionæraftale med private investorer om vilkårene for bankens drift og forretningsplan samt gennemførelsen heraf.

(1)

()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(2)

()    [Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1279 af 28. juli 2021 om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland.] [Erstattes efter offentliggørelsen af forlængelsen af 16. februar.]

(3)

()     https://www.consilium.europa.eu/media/35749/z-councils-council-configurations-ecofin-eurogroup-2018-180621-specific-commitments-to-ensure-the-continuity-and-completion-of-reforms-adopted-under-the-esm-programme_2.pdf .

(4)

()    ECB's personale deltog i kontrolmissionen i overensstemmelse med ECB's beføjelser og ydede således ekspertbistand om politikker for finanssektoren og makrokritiske spørgsmål som f.eks. overordnede finanspolitiske mål og holdbarhed og finansieringsbehov. Forud for kontrolmissionen blev der mellem den 12. og den 17. januar 2022 gennemført en teknisk mission, på afstand.

(5)

()    Det hedder i forordning (EU) nr. 472/2013, at Kommissionen hver sjette måned træffer afgørelse om, hvorvidt den skærpede overvågning af den pågældende medlemsstat skal fortsætte eller ej. I forbindelse med den seneste afgørelse, jf. fodnote 2, blev den skærpede overvågning over for Grækenland forlænget med yderligere seks måneder fra den 21. februar 2022.

(6)

()    Ifølge Kommissionens prognose fra efteråret forventes det primære underskud, der er genstand for skærpet overvågning, at nå op på 7,6 % af BNP i 2021 og 1,2 % af BNP i 2022.

(7)

()    Det drejede sig om følgende: transportrelaterede tjenester, social velfærd, turisme, fysisk trivsel, personlige tjenester og sundhedstjenester, leasing af maritimt fritidsudstyr, livredderuddannelse, anlæg til husdyravl, akvakultur, dyrlægeklinikker samt opdræt og handel med husdyr, ud over ovennævnte uddannelsesaktiviteter.

(8)

()    Udtrykket "nettotilstrømning" henviser til forskellen mellem omfanget af nye misligholdte lån og omfanget af tidligere misligholdte lån, der er blevet tilbagebetalt, eller hvis sikkerhed er blevet realiseret inden for en given periode. Den samlede beholdning af misligholdte lån kan falde, selv om nettotilstrømningen er positiv, hvis f.eks. nogle misligholdte lån fjernes fra beholdningen som følge af securitiseringstransaktioner eller direkte salg.

(9)

()    Kilde: Grækenlands nationalbank.

(10)

()    Planen blev vedtaget af Rådet den 13. juli 2021 og omfatter reformer og investeringer til en værdi af 17,8 mia. EUR i tilskud og 12,7 mia. EUR i lån. Europa-Kommissionen udbetalte den 9. august 2021 4 mia. EUR til Grækenland i forfinansiering. Det svarer til 13 % af landets tildeling af tilskud og lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den 29. december 2021 indgav Grækenland en anmodning til Kommission om udbetaling af 4,1 mia. EUR i finansiel støtte, hvilket vurderes for øjeblikket. Grækenland var blandt de første lande, der indgav en sådan anmodning.

(11)

()    Enhedslønomkostningerne defineres som forholdet mellem den nominelle realløn pr. ansat og det reale BNP pr. ansat.

(12)

()    Kommissionens meddelelse "Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte", COM(2021) 660.

(13)

()    Kombinerede pengepolitiske beslutninger og meddelelse af 16. december 2021.     https://www.ecb.europa.eu/press/pressconf/shared/pdf/ecb.ds211216.en.pdf

(14)

()    Likviditetsbufferen er fortsat på 15,7 mia. EUR. Den er bl.a. opbygget ved hjælp af udbetalinger fra det tredje finansielle bistandsprogram og går udelukkende til gældsservicering. Grækenland kan dog trække på beløbet til andre formål efter godkendelse fra den europæiske stabilitetsmekanismes styrelsesorganer.

(15)

()     Kilde: Grækenlands nationalbank.

(16)

() Bogført bruttoværdi af de underliggende låneporteføljer.

(17)

()    Udtrykket "nettotilstrømning" henviser til forskellen mellem omfanget af nye misligholdte lån og omfanget af tidligere misligholdte lån, der er blevet tilbagebetalt, eller hvis sikkerhed er blevet realiseret inden for en given periode. Der tages ikke hensyn til de mere omfattende nedbringelser af misligholdte lån som følge af andre midler såsom securitiseringer under Herkules-ordningen, hvilket forklarer det samlede fald i beholdningen. .

(18)

()    Ved udgangen af december 2021 omfattede Gefyra I-ordningen 101 562 støtteberettigede debitorer, svarende til 8,5 mia. EUR i lån, der for størstedelens vedkommende ikke blev misligholdt (83,1 %). Med hensyn til Gefyra II-ordningen er de tilsvarende tal 13 888 støtteberettigede debitorer, svarende til 6,8 mia. EUR i lån, der for størstedelens vedkommende (81,4 %) ikke blev misligholdt.

(19)

() Dvs. tidligere misligholdte låns tilbagevenden til en status som ikke-misligholdt lån.

(20)

() Kilde: Den græske nationalbank, Financial Stability Report: december 2021.

(21)

()    Securitiseringer af misligholdte lån fører til et periodisk tab af nettorenteindtægter, da de resulterer i tab af periodiserede renteindtægter fra de overførte porteføljer af misligholdte lån. Da periodiserede renteindtægter er renteindtægter, som endnu ikke er modtaget, vil den gennemsnitlige kvalitet af bankens periodiske nettorenteindtægter blive forbedret, når de afhændede misligholdte lån erstattes med nye rentable udlån.

(22)

()    Bindende MREL-mål fastsættes af afviklingsmyndighederne for de individuelle banker i henhold til bestemmelserne i direktivet om genopretning og afvikling af banker (2014/59/EU) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (806/2014/EU) og de efterfølgende ændringer heraf.

(23)

() Kilde: Den Europæiske Centralbanks konsoliderede bankdata

(24)

()    Disse overgangsordninger vedrører indfasningen af de nye regnskabsstandarder for nedskrivning af finansielle aktiver og gennemførelsen af nye regler, der får bankerne til hurtigere at nedskrive misligholdte eksponeringer i henhold til forordning (EU) 2019/630 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og relevante tilsynsmæssige retningslinjer.

(25)

()     Aktiekapitalforhøjelser blev gennemført af to systemiske banker i begyndelsen af maj og begyndelsen af juli. Tallene for tredje kvartal afspejler endnu ikke den aktiekapitalforhøjelse, der blev foretaget af en mindre bank i december 2021.