EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2022
COM(2022) 66 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
om anstændigt arbejde på verdensplan
for en global retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning
At drive forretning i hele verden, global handel — det er alt sammen godt og nødvendigt.
Det kan dog aldrig ske på bekostning af menneskers værdighed og frihed [...]
Menneskerettigheder er ikke til salg — uanset prisen."
Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen
Tale om Unionens tilstand, 15. september 2021
1.Indledning
Ifølge de seneste globale skøn 1 er 160 millioner børn på verdensplan beskæftiget med børnearbejde. Det er ét ud af ti børn i verden, og det tal er stigende. Næsten halvdelen af disse børn udfører farligt arbejde. Samtidig var 25 millioner mennesker på verdensplan 2 ofre for tvangsarbejde. Disse tal er en kraftig påmindelse om, at anstændigt arbejde stadig ikke er en realitet for flere hundrede millioner mennesker verden over trods et klart engagement fra det internationale samfunds side i FN's mål for bæredygtig udvikling.
Sideløbende hermed forandrer de globale megatendenser hastigt arbejdsmarkedet. Teknologiske fremskridt, miljø- og klimakrisen, demografiske ændringer og globalisering er drivkræfterne bag denne udvikling. Disse forandringer har potentiale til at skabe økonomisk vækst og nye jobmuligheder, men i nogle tilfælde kan de også bidrage til en forringelse af arbejdsstandarderne.
Der fokuseres i stigende grad på fremme af anstændigt arbejde i international sammenhæng, navnlig gennem indsatsen i Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), De Forenede Nationer (FN) 3 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), men også inden for G7- og G20-landene 4 . Internationale forpligtelser og retningslinjer 5 afspejler stigende bekymringer om, at globaliseringen ikke altid sker på en bæredygtig måde, og tager fat på erhvervslivets rolle i denne henseende.
EU er fast besluttet på at udforme den globale dagsorden for anstændigt arbejde og fremme en menneskecentreret tilgang til fremtidens arbejde. EU stræber efter at fremme anstændigt arbejde både herhjemme og i hele verden i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Inden for EU vil handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 6 , som blev hilst velkommen på topmødet i Porto i maj 2021, bidrage til at fremme disse mål.
Som en ansvarlig global aktør, der støtter menneskerettighedernes universelle værdier, og en vigtig økonomisk magt indtager EU en stærk holdning til opretholdelse og ajourføring af den multilaterale regelbaserede verdensorden 7 , herunder internationale arbejdsstandarder, i overensstemmelse med konceptet om åben strategisk autonomi 8 og som afspejlet i Global Gateway 9 .
EU's økonomi er forbundet med millioner af arbejdstagere rundt om i verden gennem globale forsyningskæder, mens EU's forbrugere i stigende grad efterspørger varer, som er bæredygtigt og retfærdigt produceret på en måde, der sikrer anstændigt arbejde for dem, som producerer dem. Som det fremgår af debatterne på konferencen om Europas fremtid, forventer de europæiske borgere, at EU handler, og Kommissionen tager dette ansvar alvorligt. Det er også i EU-arbejdstageres og -virksomheders samt ansvarlige offentlige og private aktører i hele verdens interesse at styrke respekten for anstændigt arbejde globalt og dermed undgå et kapløb mod bunden baseret på en model, der tiltrækker investeringer ved at sænke standarderne for beskyttelse af arbejdstagere.
Covid-19-pandemien har forværret indkomstulighederne og ulighederne på arbejdsmarkedet 10 og har i uforholdsmæssig høj grad ramt kvinder og sårbare og dårligt stillede grupper, såsom unge og børn, handicappede, ældre, vandrende arbejdstagere og arbejdstagere i den uformelle økonomi. Pandemien har forværret sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og udøvelsen af grundlæggende arbejdstagerrettigheder 11 , og den har understreget, at det haster med at fremme anstændigt arbejde, herunder i globale forsyningskæder.
Millioner af arbejdstagere er påvirket af sundhedsfarlige og livstruende arbejdspladser, lider under fattigdom, overdrevet lange arbejdstider, diskrimination, chikane og vold, herunder kønsbaseret vold, og har ingen foreningsfrihed 12 . Det påvirker navnlig personer, der arbejder i arbejdskraftintensive sektorer såsom landbrug, fiskeri og tekstiler. Dårlige leve- og arbejdsvilkår er forbundet med forskellige faktorer såsom det økonomiske udviklingsstadie, et lavt niveau af lovgivning om arbejde og social beskyttelse 13 , svag retshåndhævelse, ineffektiv offentlig forvaltning og uansvarlig forretningspraksis.
Udsigten til en asymmetrisk global genopretning risikerer at forværre de dårlige vilkår og fastlåse dem yderligere. Da landene stræber efter en bedre genopbygning og at gennemføre omstillingen til ren energi og dekarboniseringen af økonomien, må der forventes nye fordelingsmæssige virkninger, navnlig i visse regioner, sektorer og/eller sociale grupper, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer. Der vil blive skabt nye job, nogle job vil blive erstattet, og andre vil blive omdefineret 14 . Det er af afgørende betydning, at landene foregriber disse forandringer og opkvalificerer samt omskoler arbejdstagere i overensstemmelse hermed. Den globale økonomis og arbejdsmarkedernes omstilling efter klimaændringerne og andre globale megatendenser skal være socialt rimelig og retfærdig 15 , hvilket vil kræve et stærkt politisk engagement og en stærk indsats baseret på en menneskecentreret tilgang 16 .
I denne meddelelse redegøres der for, hvordan Den Europæiske Union vil reagere på disse udfordringer ved at have fremme af anstændigt arbejde i hele verden som udgangspunkt for en retfærdig omstilling og en inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig genopretning efter pandemien 17 . Denne tilgang er i overensstemmelse med ILO's globale opfordring til handling 18 .
2.En samlet tilgang til fremme af anstændigt arbejde på verdensplan
EU's tilgang støtter det universelle begreb anstændigt arbejde, som er udviklet af ILO og afspejlet i verdensmålene for bæredygtig udvikling, og som består af fire uadskillelige og gensidigt forstærkende mål om produktiv beskæftigelse, standarder og rettigheder på arbejdspladsen, social beskyttelse og social dialog 19 . Ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling 20 er tværgående spørgsmål i disse mål.
EU's samlede tilgang sigter mod effektivt at fremme anstændigt arbejde for alle og henvender sig specifikt til sårbare og dårligt stillede grupper såsom børn og unge, ældre arbejdstagere, vandrende arbejdstagere, handicappede, etniske minoriteter og arbejdstagere i den uformelle økonomi. Den har også til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder ved at styrke kvinders økonomiske indflydelse, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i alle sektorer og på alle niveauer og sikre lige løn for arbejde af samme værdi 21 . Denne samlede tilgang vedrører arbejdstagere på hjemmemarkederne i tredjelande og i globale forsyningskæder. Den inddrager alle relevante interessenter: regeringerne, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, erhvervslivet og forbrugerne. Omfanget af EU's indsats kommer til udtryk i forskellige EU-initiativer på området 22 , herunder forslaget om et direktiv om virksomheders bæredygtighed og due diligence 23 , der vedtages sammen med nærværende meddelelse, og den igangværende revision af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling i EU's handelspolitik 24 .
Et særligt fokus på udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde
FN erklærede 2021 det internationale år for afskaffelse af børnearbejde 25 som en opfordring til det internationale samfund om at intensivere sine bestræbelser på at udrydde børnearbejde senest i 2025. Efter et fald i børnearbejde fra 2000 til 2016 steg det absolutte antal børn, som udøver børnearbejde, med 8,4 mio. fra 2016 til 2020. Som følge af covid-19-pandemien og dermed forbundne økonomiske chok og skolelukninger er yderligere 9 millioner børn i fare for at blive tvunget ud i børnearbejde inden udgangen af 2022 26 , mens børn, der allerede er i børnearbejde, kan have længere arbejdstider eller forværrede arbejdsforhold 27 . Hvis der ikke er tilstrækkelig social beskyttelse, kan dette antal stige til yderligere 46 millioner ofre for børnearbejde.
|
Fakta om børnearbejde 28
|
|
|
|
|
I overensstemmelse med Kommissionens nultolerancepolitik over for børnearbejde er afskaffelse af børnearbejde en prioritet i dens samlede tilgang til at fremme anstændigt arbejde på verdensplan. Det skal indgå i overvejelserne inden for alle relevante politikområder. EU's foranstaltninger på dette område omfatter støtte til og håndhævelse af effektiv lovgivning mod børnearbejde, der fremmer sociale velfærdsprogrammer for fattige husstande, som er sårbare over for børnearbejde. Disse foranstaltninger styrker adgangen til uddannelse, herunder i konflikt- eller krisesituationer og for børn, der er på farten både inde i et land og mellem lande, og forsyner børn med beskyttelsestjenester. EU's omfattende strategi for børns rettigheder 29 forpligter Kommissionen til at arbejde hen imod at gøre EU's forsyningskæder fri for børnearbejde og til at yde teknisk bistand for at styrke arbejdstilsynssystemerne.
|
Fakta om tvangsarbejde 30
|
|
|
Udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde kan kun opnås, hvis andre mål for anstændigt arbejde, såsom bæredygtig forretningsskik, social dialog, foreningsfrihed, kollektive forhandlinger og social beskyttelse, fremmes. Dette viser effektiviteten af en samlet tilgang til fremme af anstændigt arbejde på verdensplan.
3.Sådan fremmer EU anstændigt arbejde på verdensplan
3.1. EU-politikker og -initiativer, der rækker ud over EU
EU's interne indsats har også konsekvenser for arbejdstageres velfærd over hele verden. I overensstemmelse med EU's tilsagn om at fremme anstændigt arbejde i globale forsyningskæder 31 fastlægger EU's politikker standarder, der går forrest globalt med hensyn til virksomhedernes ansvar og gennemsigtighed. De opstiller rammer for bæredygtig finansiering, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug og styrker den offentlige sektor ved at fremstå som et godt eksempel inden for offentlige indkøbsaktiviteter. De er et væsentligt element i den europæiske grønne pagt 32 , som understreger, at grøn og social bæredygtighed skal gå hånd i hånd for at sikre en socialt retfærdig omstilling på verdensplan. EU's initiativer til fremme af anstændigt arbejde har både en generel og sektorspecifik karakter. Desuden har EU iværksat en række målrettede initiativer til bekæmpelse af børnearbejde og tvangsarbejde.
3.1.1 Initiativer vedrørende anstændigt arbejde
Flere EU-politikker og -strategier vedrører fremme af anstændigt arbejde på verdensplan, herunder i globale forsyningskæder 33 . De anvender en række værktøjer, herunder due diligence-krav til virksomheder, oplysningsstandarder på det sociale område og gennemsigtigheds- og oplysningsbestemmelser om produkters bæredygtighed, som gør det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede valg.
I sit forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighed og due diligence fastsætter Europa-Kommissionen due diligence-forpligtelser for store virksomheder over en vis grænse og for visse andre virksomheder i særligt følsomme sektorer med henblik på at udpege, forebygge, afbøde og tage højde for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, og miljøet i de globale forsyningskæder i overensstemmelse med internationale standarder for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Forslaget vil fastlægge en horisontal ramme for at sikre, at virksomheder, der opererer i det indre marked, bidrager til respekten for menneskerettighederne og miljøet i deres egne aktiviteter og gennem deres værdikæder ved at afbøde de negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet, og at de har en passende forvaltning samt passende ledelsessystemer og foranstaltninger. Forslaget indeholder også bestemmelser om en effektiv håndhævelsesmekanisme gennem en kombination af administrative sanktioner og civilretligt ansvar.
EU træffer forskellige politiske foranstaltninger vedrørende bæredygtig finansiering for at omdirigere private investeringer til økonomiske aktiviteter, der er bæredygtige både ud fra et miljømæssigt og et socialt perspektiv 34 . Europa er den region i verden med en af de største mængder af bæredygtige investeringsaktiver globalt (ca. 10 billioner EUR i 2020 35 ), hvilket gør bæredygtig finansiering til et effektivt redskab til fremme af arbejdstagerrettigheder i forsyningskæder. Som fremlagt i strategien for bæredygtig finansiering af 6. juli 2021 vil Kommissionen gennemgå oplysningsstandarderne vedrørende bl.a. sociale og arbejdstagerrelaterede spørgsmål og respekt for menneskerettighederne i den finansielle sektor. Desuden vil Kommissionen offentliggøre en rapport om en eventuel udvidelse af klassificeringsforordningen 36 til at omfatte andre bæredygtighedsmål såsom sociale mål.
En omstilling til en ren og cirkulær økonomi kan give mulighed for at reducere forurening og affald og stimulere produktinnovation og samtidig bidrage positivt til bæredygtig menneskelig udvikling, herunder gennem skabelse af anstændige job 37 . Som opfølgning på handlingsplanen for den cirkulære økonomi 38 vil Kommissionen fremme foranstaltninger knyttet til miljømæssige og sociale aspekter i forsyningskæden for produkter og tjenesteydelser.
Forbrugerne har brug for bedre og mere pålidelige oplysninger om varers og tjenesteydelsers bæredygtighed for at kunne træffe informerede valg. Kommissionen vil fremme anstændigt arbejde i globale forsyningskæder i forbindelse med kommende initiativer vedrørende EU's forbrugerpolitikker 39 .
Under Horisont 2020 støttede Kommissionen forskning vedrørende anstændigt arbejde, herunder om den rolle, som bæredygtige markedsaktører spiller for ansvarlig handel 40 . I overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling vil Kommissionen styrke fremme af anstændigt arbejde på verdensplan under det europæiske rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa (2021-2027).
Under EU's udviklings- og samarbejdsinstrumenter har EU støttet gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i partnerlandene, herunder via faciliteten for teknisk bistand, Socieux+, som siden 2013 har ydet ekspertise inden for beskæftigelse og social beskyttelse.
3.1.2. Fremme af anstændigt arbejde i specifikke sektorer
Gennem initiativerne i jord til bord-strategien 41 vil Kommissionen bl.a. fremme anstændigt arbejde i globale fødevareforsyningskæder, herunder sikre og retfærdige arbejdsvilkår og rettigheder. I opbygningen af retfærdige, stærke og bæredygtige fødevaresystemer vil overvejelserne vedrørende arbejdstagernes sociale beskyttelse, arbejdsvilkår og boligforhold spille en vigtig rolle.
Råstofinitiativet 42 og handlingsplanen for kritiske råstoffer 43 sigter mod en mere retfærdig og bæredygtig tilvejebringelse af råstoffer fra de globale markeder. De fremmer ansvarlig minedrift for kritiske råstoffer, eftersom en høj udbudskoncentration af råstoffer i lande med lave forvaltningsstandarder kan forværre miljømæssige og sociale problemer. I den forbindelse arbejder Kommissionen gennem sine samarbejdsprogrammer på at støtte en bæredygtig udvikling af mineralressourcerne i sine partnerlande. Kommissionen støtter gennemførelsen af forordning (EU) 2017/821 44 , som fastsætter due diligence-forpligtelser for EU-importører af visse metaller og mineraler med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder, ved hjælp af vejledninger og ledsageforanstaltninger. Kommissionens forslag til forordning om batterier og udtjente batterier 45 indeholder forpligtelser for erhvervsdrivende til at gennemføre due diligence-forpligtelser i deres forsyningskæder.
I de seneste år har EU udviklet en række politikker og støttet foranstaltninger til at fremme anstændigt arbejde i beklædningssektoren og mindske sårbarheder og dermed gøre forsyningskæderne mere bæredygtige. EU har f.eks. støttet Better Work 46 for at forbedre arbejdsvilkårene i beklædningssektoren og Vision Zero Fund 47 for at forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i beklædningssektoren 48 . EU støtter også interventioner for at øge viden og bevidsthed med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene i beklædningssektoren gennem ansvarlig produktion og forbrug 49 . Inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi er Kommissionen ved at udarbejde en strategi for bæredygtige tekstiler med fokus på en bæredygtig genopretning efter covid-19-krisen 50 og på at mindske sektorens miljømæssige og sociale virkninger. I den forbindelse vil EU tage hensyn til de aktuelle udfordringer i tekstilværdikæden, herunder behovet for at beskytte menneskerettighederne, inklusive arbejdstagerrettigheder, og fremme due diligence i alle forsyningskæder i tekstilsektoren. En sådan indsats vil primært blive sikret gennem det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighed og due diligence.
EU vil søge at sikre tilsagn i alle EU's lufttransportaftaler for at opnå et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse i luftfartssektoren i overensstemmelse med internationale arbejdsstandarder 51 .
EU vil medtage arbejdsmarkedsbestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere i alle EU's bilaterale og multilaterale aftaler om international vejtransport og i sine associeringsaftaler med tredjelande. Den vil også revidere den europæiske overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR), så den omfatter relevant arbejdsrelateret EU-ret, og den vil tilpasse den multilaterale Interbus-aftale om lejlighedsvis international personbefordring med bus til EU's sociale bestemmelser på vejtransportområdet.
Alle EU's medlemsstater har ratificeret den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), som regulerer arbejdsvilkårene inden for søtransportsektoren. EU vil fortsat arbejde for at håndhæve konventionens bestemmelser i samarbejde med IMO og ILO og foreslå at medtage forpligtelser knyttet til den effektive gennemførelse af MLC i maritime EU-aftaler med tredjelande.
Gennem den internationale havforvaltningsdagsorden og den fælles fiskeripolitik fremmer EU anstændigt arbejde i fiskerier i overensstemmelse med målene for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation og i samarbejde med partnerlande. EU vil fortsat fremme ratificeringen og den effektive gennemførelse af ILO's konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (C 188) og andre relevante internationale standarder 52 . Med henblik herpå anvender den partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, navnlig via gennemførelse af et sammenhængende sæt sociale bestemmelser, og de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor det er relevant. I bilaterale dialoger og i regionale og internationale fora vil Kommissionen og den højtstående repræsentant behandle tvangsarbejde og andre former for arbejde, der krænker menneskerettighederne på fiskeriområdet, herunder når de opdages i forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) 53 .
Med sin handlingsplan for socialøkonomi 54 vil Kommissionen yderligere fremme den sociale økonomi på internationalt plan, f.eks. gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og ved at forbedre adgangen til finansiering for sociale iværksættere på Vestbalkan, det østlige partnerskab og de sydlige nabolande. Der er også mulighed for at styrke dialogen og samarbejdet om socialøkonomien med vigtige internationale partnere.
3.1.3. Øget indsats for at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde
Respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er fast forankret i traktaten. Desuden forbyder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt slaveri og tvangsarbejde. For at gennemføre disse bestemmelser mobiliserer Kommissionen alle tilgængelige horisontale og sektorspecifikke initiativer til bekæmpelse af tvangsarbejde og børnearbejde i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder samt private virksomheder og andre interessenter.
Alle 27 EU-medlemsstater har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner om tvangsarbejde og børnearbejde 55 . Som følge heraf er de retligt forpligtede til at forebygge og afskaffe brugen af tvangsarbejde og til regelmæssigt at aflægge rapport til ILO's standardovervågningsorganer. Henvisningerne til de relevante ILO-konventioner er også medtaget i en lang række frihandelsaftaler, som Unionen har indgået 56 . I henhold til EU's forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer kan EU indrømme unilaterale handelspræferencer på betingelse af, at de begunstigede lande overholder internationale arbejdsstandarder, herunder afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde.
I henhold til EU's direktiv om bekæmpelse af menneskehandel skal medlemsstaterne sikre, at menneskehandel, herunder med henblik på tvangsarbejde, er strafbart i henhold til lovgivningen. Direktivet pålægger også medlemsstaterne at overveje at kriminalisere den bevidste brug af tjenester, der udnytter ofre for menneskehandel. Den endelige afgørelse overlades imidlertid til medlemsstaterne, hvilket har ført til et mangfoldigt juridisk landskab i hele EU. I betragtning af udbredelsen af menneskehandel i hele Unionen og forskellene i de nationale retlige rammer er Kommissionen i færd med at foretage en vurdering af muligheden for at have minimumsregler i EU, der kriminaliserer brugen af tjenester, der udnytter ofre for menneskehandel. I mellemtiden tilrettelægger Kommissionen også oplysningskampagner i samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at hjælpe med at opdage og forebygge denne praksis.
Socialt ansvarlige offentlige udbud er et effektivt redskab til at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde. Eftersom offentlige udbud tegner sig for ca. 14 % af EU's BNP (ca. 2 billioner EUR om året), kan det give virksomhederne stærke incitamenter til at indføre socialt ansvarlige ledelsesmetoder. I henhold til direktiverne om offentlige udbud skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at kontrahenter og leverandører effektivt overholder de forpligtelser, der følger af ILO-konventionerne, herunder på området for tvangsarbejde og børnearbejde. For at øge de ordregivende myndigheders bevidsthed om de potentielle fordele ved socialt ansvarlige offentlige udbud har Kommissionen for nylig ajourført sin vejledning "Sociale hensyn ved indkøb" 57 .
Kampen mod tvangsarbejde kan ikke vindes af de offentlige myndigheder alene. Private virksomheder spiller en vigtig rolle. Derfor fremmer Kommissionen som led i EU's nye handelspolitik due diligence i overensstemmelse med internationale retningslinjer og principper for at sikre, at tvangsarbejde ikke kommer til at indgå i EU-virksomhedernes værdikæder. I denne forbindelse offentliggjorde Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i juli 2021 retningslinjer for at hjælpe EU's virksomheder med at træffe passende foranstaltninger til at imødegå risikoen for tvangsarbejde i deres operationer og forsyningskæder. Målet med disse retningslinjer er at udgøre fundamentet til lovgivning om obligatorisk horisontal due diligence 58 . I sit forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering 59 fremsatte Kommissionen også detaljerede rapporteringskrav med hensyn til arbejdstagerrettigheder, såsom afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde, herunder i globale forsyningskæder.
Kommissionen fremmer også industristyrede strategier i de mest udsatte sektorer. F.eks. indeholder CLEAR Cotton-projektet en integreret tilgang til afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde i bomulds-, tekstil- og beklædningsforsyningskæderne 60 . Afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde har også en fremtrædende plads i råstofinitiativet og handlingsplanen for kritiske råstoffer.
På trods af disse vigtige lovgivningsmæssige skridt er der behov for en yderligere indsats for effektivt at bekæmpe tvangsarbejde. Derfor bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen et initiativ, der forbyder produkter fremstillet ved tvangsarbejde på det indre marked. Med henblik herpå er Kommissionen i færd med at udarbejde et nyt lovgivningsinitiativ, som effektivt vil forbyde markedsføring på EU-markedet af produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, herunder tvunget børnearbejde. Initiativet vil omfatte både indenlandske og importerede produkter og kombinere et forbud med en solid, risikobaseret håndhævelsesramme. Det nye instrument vil bygge på internationale standarder og supplere eksisterende horisontale og sektorspecifikke EU-initiativer, navnlig due diligence- og gennemsigtighedsforpligtelser.
Bekæmpelsen af børnearbejde kræver en yderligere indsats. Børnearbejde har meget komplekse drivkræfter såsom økonomiske vanskeligheder, mangel på passende uddannelsesmuligheder, offentlighedens bevidsthed og lokale skikke knyttet til børns rolle i samfundet. Som følge heraf kræver udryddelsen af børnearbejde en holistisk tilgang til bæredygtig økonomisk udvikling, herunder brede foranstaltninger og tilstrækkeligt finansierede initiativer til støtte for kvalitetsuddannelse, anstændig indkomst og social beskyttelse for alle. I overensstemmelse med EU-strategien for børns rettigheder støtter Kommissionen regeringer, lokale aktører og virksomheder, navnlig i de hårdest ramte lande.
|
Vigtige værktøjer: -fremme af virksomhedernes due diligence i forbindelse med menneskerettigheder og miljø, herunder gennem lovgivning, for at sikre identifikation, forebyggelse, afbødning og ansvarlighed for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, og miljøet i de globale forsyningskæder -forbud mod markedsføring af produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet -styrkelse af virksomhedernes offentliggørelse af oplysninger om bæredygtighedsaspekter, herunder om anstændigt arbejde i globale forsyningskæder, for at fremme bæredygtige investeringer og gennemsigtighed for andre interessenter -tilvejebringelse af vejledning og stærke retlige bestemmelser om socialt bæredygtige offentlige indkøb samt at bæredygtige produkter bliver normen for at fremme et rimeligt forbrug -anvendelse af EU's sektorpolitikker, herunder politikker vedrørende fødevarer, mineraler, tekstiler, fiskeri og transport, herunder søtransport, til at styrke respekten for internationale arbejdsstandarder og ratificeringen og gennemførelsen af internationale arbejdskonventioner. |
3.2. EU's bilaterale og regionale forbindelser
I sin handelspolitik forventer EU, at dens handelspartnere overholder internationale arbejdsstandarder. Frihandels- og investeringsaftaler spiller en afgørende rolle i denne henseende, idet de omfatter forpligtelser til at overholde internationale arbejdsstandarder og fremme anstændigt arbejde gennem national lovgivning og praksis, herunder effektivt arbejdstilsyn. Disse bestemmelser tilskyndede f.eks. Sydkorea til at ratificere tre grundlæggende ILO-konventioner i april 2021 61 . Desuden udpegede Kommissionen i 2020 den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler (CTEO) for at sikre, at dens handelspartnere opfylder deres forpligtelser, herunder i kapitlerne om bæredygtig udvikling. Den har også oprettet et fælles kontaktpunkt , hvor EU-virksomheder, handelsorganisationer eller ikke-statslige organisationer kan indgive klager.
EU vil bruge den igangværende revision af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling til at vurdere gennemførelsen og håndhævelsen af arbejdsmarkedsbestemmelser i frihandelsaftaler. Dette omfatter omfanget af forpligtelser, overvågningsmekanismer, muligheden for sanktioner for manglende overholdelse, klausulen om "væsentlige elementer", den institutionelle struktur, samarbejde med civilsamfundet og de nødvendige ressourcer.
I forslaget til en ny EU-forordning om den generelle toldpræferenceordning (GSP-forordningen) for perioden 2024-2034 62 har Kommissionen øget sin støtte til fremme af internationale arbejdsstandarder i GSP-begunstigede lande ved at tilføje to nye konventioner om arbejdstagerrettigheder 63 og ved at gøre eksport af varer, der er fremstillet ved internationalt forbudt børnearbejde og tvangsarbejde, til en grund til eventuelt at trække handelspræferencerne tilbage.
Et centralt mål for EU's internationale partnerskabspolitik er at fremme anstændigt arbejde, herunder social beskyttelse, i overensstemmelse med EU's stærke tilsagn om fuldt ud at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling, hvilket også afspejles i den europæiske konsensus om udvikling fra 2017 64 . Social inklusion og anstændigt arbejde, hvor der lægges særlig vægt på afskaffelse af børnearbejde, er en af prioriteterne i programmeringen for perioden 2021-2027 under det nye NDICI — et globalt Europa 65 , der skal defineres på nationalt, regionalt og globalt plan. Mere specifikt indeholder programmet NDICI — et globalt Europa om menneskerettigheder og demokrati samt andre tematiske og geografiske programmer særlige foranstaltninger til fremme af anstændigt arbejde for alle, herunder bekæmpelse af børnearbejde og tvangsarbejde, navnlig på nationalt og regionalt plan. NDICI — et globalt Europa støtter aktioner, der omfatter fremme af social dialog og bistand til partnerlande med henblik på at ratificere og effektivt gennemføre ajourførte ILO-konventioner, navnlig grundlæggende konventioner og konventioner om regeringsførelse. I forlængelse af den europæiske konsensus vil tiltagene omfatte samarbejde med den private sektor om at gennemføre ansvarlig forretningsskik i globale forsyningskæder og støtte regeringer og virksomheder i partnerlandene i at indføre ansvarlig forretningsskik gennem relevante ledsageforanstaltninger. Tiltagene giver også mulighed for at samarbejde med partnerlandene og deres relevante interessenter om at formalisere økonomien, reducere den uformelle sektor og udveksle bedste praksis og tilgange gennem teknisk bistand. I erkendelse af, at mange af de mest sårbare fortsat vil være beskæftiget i den uformelle økonomi, vil udviklingspolitikken desuden sikre, at foranstaltninger til fremme af anstændigt arbejde udvides til at omfatte den uformelle økonomi. Hvor det er relevant, vil der blive gennemført foranstaltninger sammen med medlemsstaterne og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner inden for rammerne af Team Europe-initiativerne 66 .
Den Europæiske Union støtter også foranstaltninger til beskyttelse af børn i humanitære krisesituationer, herunder beskyttelse mod de værste former for børnearbejde 67 . Aktiviteterne omfatter forebyggelse af og reaktion på vold, opsporing og genforening af familier samt forebyggelse, frigivelse og reintegration af børn tilknyttet væbnede styrker og grupper. Der foretages betydelige investeringer for at genoprette og opretholde adgangen til kvalitetsuddannelse for børn, der er berørt af kriser og humanitære nødsituationer 68 .
I overensstemmelse med EU's udvidelsespolitik forventes kandidatlande og potentielle kandidatlande fuldt ud at tilpasse sig EU's socialpolitik og beskæftigelseslovgivning og -standarder, inden de tiltræder EU. EU fortsætter med at fremme gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på Vestbalkan ved at drøfte kandidatlandes og potentielle kandidatlandes status med hensyn til at indføre principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder i processen for det økonomiske reformprogram og støtte vores partnere i at forbedre deres datatilgængelighed og dataindsamling i overensstemmelse med den sociale resultattavle. EU tilbyder også finansiel støtte til at fremme beskæftigelse af høj kvalitet og støtte en effektiv håndhævelse af arbejdsregler og -standarder i hele regionen gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA).
Gennem den europæiske naboskabspolitik støtter EU politiske og økonomiske reformer i EU's sydlige 69 og østlige 70 nabolande, herunder skabelse af anstændige job. EU vil gennem den europæiske naboskabspolitik udveksle bedste praksis inden for menneskerettigheder og grundlæggende arbejdstagerrettigheder med de sydlige partnere på bilateralt og regionalt plan og i Middelhavsunionens sektorpolitiske dialog om beskæftigelse og arbejdskraft.
Gennem finansiel støtte og andre flagskibsinitiativer vil EU hjælpe partnerne i de sydlige nabolande med at udforme og gennemføre økonomiske reformer (herunder af handel og investeringer), der resulterer i anstændig beskæftigelse, navnlig for kvinder og unge, og støtte en velfungerende social dialog på alle niveauer.
I Det Østlige Partnerskab vil politisk støtte til anstændigt arbejde gennem investering i mennesker og udvikling af menneskelig kapital fortsat være en topprioritet 71 . EU vil også mobilisere ekspertise fra den offentlige sektor til at udveksle bedste praksis og tilgange med partnerlande, f.eks. gennem TAIEX og twinninginstrumenter, som bringer administratorer i mållandene sammen med deres kolleger fra EU's medlemsstater.
Fremme af respekten for arbejdstagerrettigheder i tredjelande er en væsentlig del af EU's menneskerettighedspolitikker. På grundlag af de forskellige instrumenter på dette område vil EU, hvor det er relevant, sikre dækning af spørgsmål om arbejdstagerrettigheder i menneskerettighedsdialoger med tredjelande, hvor der forekommer krænkelser af arbejdstagerrettigheder, og i yderligere udvekslinger af menneskerettigheder med tredjelande, herunder i drøftelser med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.
EU vil også sikre en effektiv gennemførelse af aspekterne vedrørende arbejdstagerrettigheder i landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati 2021-2024 og handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 72 . Dette vil omfatte den planlagte omfattende EU-ramme for gennemførelsen af FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt udvikling og gennemførelse af nationale handlingsplaner.
EU vil yderligere fremme anstændigt arbejde i forbindelse med finansieringstiltag, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af en finansieringstransaktion (blanding og garantier) eller ved at sikre, at en forudsætning for at yde makrofinansiel bistand er, at der tages hensyn til arbejdstagerrettigheder ved vurderingen af respekten for menneskerettighederne. Fremtidige makrofinansielle bistandsprogrammer vil i givet fald omfatte anstændigt arbejde, og de dertil knyttede betingelser vil blive fastlagt af Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab.
Kommissionen vil samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling for at fremme en regelmæssig ajourføring af dens miljø- og socialpolitik, så den bringes i overensstemmelse med EU's og internationale standarder for ansvarlighed i forsyningskæden, herunder FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv. Desuden vil EU arbejde på at sikre, at arbejdstagerrettighederne for de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af EIB-finansierede ordninger, er i overensstemmelse med EIB's miljømæssige og sociale standarder.
Ud over ovenstående giver yderligere bilaterale og regionale aftaler, såsom strategiske EU-partnerskabs- og samarbejdsaftaler, samt dialoger på forskellige niveauer med tredjelande mulighed for at dele EU-ekspertise på arbejdsområdet. EU vil fremme inddragelsen af anstændigt arbejde, herunder arbejdstagerrettigheder, i alle relevante fremtidige eller ajourførte bilaterale og regionale aftaler og dialoger på forskellige niveauer, herunder strategiske partnerskabs- og samarbejdsaftaler og alle udvalg, der gennemfører relevante bilaterale og regionale aftaler, såsom fælles kommissioner og tematiske underudvalg. Dette omfatter f.eks. topmøder, ministermøder og møder på højt embedsmandsplan i fora som Asien-Europa-mødet (ASEM).
|
Vigtige værktøjer: -fremme af internationale arbejdsstandarder i frihandelsaftaler og unilaterale handelspræferencer -sikring af anstændigt arbejde for alle som en af hovedprioriteterne i EU's udviklingspolitik og yderligere finansiering af foranstaltninger til fremme af anstændigt arbejde, herunder i forbindelse med Team Europe-initiativer -fremme af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem EU's udvidelsespolitik og økonomiske reformprogrammer og støtte til reformer, der sikrer anstændig beskæftigelse i de europæiske naboskabs- og udvidelsesregioner -fremme af respekten for arbejdstagerrettigheder i tredjelande som en væsentlig del af EU's menneskerettighedspolitikker -inddragelse af anstændigt arbejde og arbejdstagerrettigheder i alle relevante fremtidige eller ajourførte bilaterale og regionale aftaler og dialoger. |
3.3. EU i internationale og multilaterale fora 73
EU støtter gennemførelsen af FN's instrumenter vedrørende anstændigt arbejde. Den er også fortaler for, at spørgsmålet om anstændigt arbejde drøftes og fremmes i FN-fora, navnlig inden for rammerne af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. EU har styrket sit engagement i FN's menneskerettighedsfora og med partnerlande for aktivt at fremme og støtte den globale gennemførelse af FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv. I den forbindelse yder EU passende støtte til arbejdet i FN's arbejdsgruppe for erhvervsliv og menneskerettigheder og deltager konstruktivt i FN's drøftelser om et juridisk bindende instrument om erhvervsliv og menneskerettigheder med det formål at fremme et instrument, der effektivt kan forbedre beskyttelsen af ofre for virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser og -overgreb og skabe mere lige vilkår på verdensplan. EU vil intensivere bestræbelserne på at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde i FN's Kommission for Social Udvikling og i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling under hensyntagen til betydningen af anstændigt arbejde for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), herunder SDG 8, og på tværs af dagsordenen. EU fremmer også rettighederne for personer med handicap globalt, herunder i forbindelse med arbejde og beskæftigelse, i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), som EU er part i. Kommissionen har forpligtet sig til at tilrettelægge regelmæssige strukturerede dialoger under den årlige konference for stater, der er parter i FN's handicapkonvention, og i forbindelse med andre allerede etablerede strukturerede dialoger og styrke samarbejdet med fokus på tilgængelighed og beskæftigelse.
Desuden bidrager EU aktivt til ILO's processer for fastsættelse af arbejdsstandarder, overvågning af deres anvendelse og fremme af deres gennemførelse 74 . EU vil yderligere styrke sit tætte samarbejde med ILO på grundlag af den brevveksling, der blev fornyet i 2021, navnlig gennem en fælles indsats i multilaterale fora og bilateralt samarbejde samt udviklingssamarbejde, men også gennem intensiveret informationsudveksling, bistand og regelmæssige møder på højt plan. Målet er at fremme grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt andre internationale arbejdsstandarder, navnlig gennem ratificering og effektiv gennemførelse af ajourførte ILO-konventioner og fremme af ligestilling mellem kønnene.
EU vil også samarbejde med ILO om at fremme en menneskecentreret tilgang og en retfærdig overgang til fremtidens arbejde i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, ILO-erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering fra 2008, ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde, den europæiske søjle for sociale rettigheder og relevante europæiske og internationale normer. Dette samarbejde har også til formål at fremme social dialog og arbejde hen imod social mindstebeskyttelse og anstændige arbejdsvilkår for alle, herunder sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. EU støtter bestræbelserne på at integrere retten til sikre og sunde arbejdsvilkår i ILO's ramme for grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen 75 . Kommissionen vil også støtte ILO's arbejde med at udvikle en målingsramme for at overvåge fremskridtene hen imod en mere anstændig arbejdsverden.
EU støtter reformen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) for yderligere at bidrage til bæredygtig udvikling, integrere globaliseringens sociale dimension og fremme drøftelserne i WTO om, hvordan handel kan støtte anstændigt arbejde og social retfærdighed. EU vil i WTO være fortaler for analyse og udveksling af erfaringer, herunder gennem et mere aktivt samarbejde med ILO, om: handelspolitikkernes bidrag til den sociale udvikling, hvordan en stærkere beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder gavner vækst og udvikling, og hvordan fordelene ved handelsliberalisering når ud til alle arbejdstagere og dårligt stillede lokalsamfund.
Kommissionen vil også aktivt støtte yderligere dialog mellem de internationale finansielle institutioner, ILO, FN og WTO om komplementariteten og sammenhængen i deres politikker og den indbyrdes afhængighed mellem økonomisk vækst, investering, handel og anstændigt arbejde.
I sit samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) støtter EU fremme og gennemførelse af internationale standarder for ansvarlig forretningsskik for at fremme virksomhedernes bidrag til anstændigt arbejde. EU finansierer OECD-ledede programmer, herunder om fremme af due diligence for ansvarlig forretningsskik i globale forsyningskæder 76 , og vil fortsat fremme dækningen af anstændigt arbejde i OECD's aktiviteter vedrørende ansvarlig forretningsskik og OECD's udviklingscenter 77 .
Fremme af anstændigt arbejde i globale forsyningskæder, herunder udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde, har med aktiv EU-støtte været et centralt element i G7's og G20's arbejde. I samarbejde med G7- og G20-partnerne vil EU bestræbe sig på at sikre, at anstændigt arbejde og social beskyttelse spiller en væsentlig rolle i G7's og G20's drøftelser, herunder gennemførelse af sociale aspekter i begge foras strategier til en bedre genopbygning. For eksempel har G20 i erklæringen fra G20-lederne i Rom i 2021 forpligtet sig til at vedtage en menneskecentreret politisk tilgang som reaktion på pandemien for at fremme den sociale dialog og sikre større social retfærdighed, sikre og sunde arbejdsforhold og anstændigt arbejde for alle, herunder inden for globale forsyningskæder 78 .
Kommissionen vil også samarbejde med Verdensbanken om at medtage anstændigt arbejde og en menneskecentreret tilgang som et tværgående krav i Verdensbankens arbejde med tredjelande, og Kommissionen vil tilskynde medlemsstaterne til at rejse spørgsmålet om anstændigt arbejde, når Den Internationale Valutafond yder finansiel støtte til tredjelande.
EU samarbejder med Europarådet om at garantere grundlæggende sociale og økonomiske rettigheder i overensstemmelse med internationale forpligtelser.
|
Vigtige værktøjer: -støtte til gennemførelsen af FN's instrumenter vedrørende anstændigt arbejde og fremme af diskussioner om anstændigt arbejde i FN-fora, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling -partnerskab med ILO om EU's prioriteter og navnlig bidrag til processer for fastsættelse af arbejdsstandarder, tilsyn med deres anvendelse og fremme af deres gennemførelse -støtte til reformen af WTO for yderligere at bidrage til bæredygtig udvikling, integrere globaliseringens sociale dimension og fremme drøftelserne i WTO om, hvordan handel kan støtte anstændigt arbejde og social retfærdighed -fremme af anstændigt arbejde i globale forsyningskæder i erklæringerne fra G7 og G20, samarbejde med OECD om at fremme og gennemføre internationale standarder for ansvarlig forretningsskik og inddragelse af anstændigt arbejde i samarbejde med de internationale finansielle institutioner -ugentligt samarbejde med Europarådet om at garantere grundlæggende sociale og økonomiske rettigheder i overensstemmelse med internationale forpligtelser. |
3.4. Inddragelse af interessenter og globale partnerskaber
EU fremmer europæisk social dialog mellem tre og to parter på tværfagligt og sektorielt plan, herunder gennem sin støtte til 43 sektordialogudvalg i EU. Arbejdsmarkedets parter har regelmæssigt sat fremme af anstændigt arbejde i hele verden på dagsordenen for sektordialogudvalgene, f.eks. anstændigt arbejde i forbindelse med fiskeri eller tekstiler. Kommissionen vil efter anmodning yde støtte til arbejdsmarkedets parter i EU's sektordialogudvalg med henblik på at iværksætte aktiviteter vedrørende ansvarlige forsyningskæder, herunder respekt for arbejdstagerrettigheder, såsom sektordialoger på EU-plan for at udveksle god praksis og muliggøre peer-to-peer-læring. Dette vil også hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere langs hele forsyningskæden med at udøve deres ret til at organisere sig og til foreningsfrihed.
EU fremmer også civilsamfundsdialogen i sine eksterne forbindelser og indgår i globale partnerskaber. Interaktion med civilsamfundsorganisationer er en vigtig faktor til fremme af anstændigt arbejde gennem inddragelse af interessenter, herunder inden for rammerne af forhandlinger om og gennemførelse af handelsaftaler, under forberedelse af menneskerettighedsdialoger og ved spørgsmål vedrørende udviklingssamarbejde. EU vil fortsat styrke dialogen med civilsamfundsaktører og fremme sikre og gunstige miljøer for civilsamfundet og forkæmpere for arbejdstagerrettigheders arbejde for at skabe anstændige job.
EU og dets medlemsstater bidrager til og støtter globale partnerskaber og initiativer med flere interessenter, der er relevante for at fremme anstændigt arbejde i hele verden, inden for områder som retfærdig omstilling, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, social beskyttelse og social dialog. Det opnås bl.a. gennem initiativet om en global aftale 79 . I betragtning af EU's nultolerancepolitik over for børnearbejde vil Kommissionen tage de nødvendige skridt til at blive partner i Alliance 8.7 med henblik på afskaffelse af børnearbejde, tvangsarbejde og menneskehandel. Kommissionen har til hensigt sammen med ILO at undersøge, hvordan man kan opskalere de fælles og respektive bestræbelser på at sikre effektiviteten af interventionerne i Alliance 8.7 80 .
|
Vigtige værktøjer: -tilbud om støtte til arbejdsmarkedets parter i EU's sektordialogudvalg med henblik på at iværksætte aktiviteter vedrørende overholdelse af arbejdstagerrettigheder i forsyningskæder -fortsat styrke dialogen med civilsamfundsaktører og fremme et sikkert og gunstigt miljø for civilsamfundet -støtte til globale partnerskaber på forskellige områder vedrørende anstændigt arbejde, herunder ved at blive partner i Alliance 8.7. |
4.Konklusioner
EU er fast besluttet på at styrke sin rolle som ansvarlig leder på arbejdsmarkedet yderligere, forsvare arbejdstagernes rettigheder og forhindre et kapløb mod bunden ved at anvende alle de instrumenter, der er til rådighed, og videreudvikle dem. Fremme af anstændigt arbejde på verdensplan, herunder afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde, er et centralt element i disse bestræbelser.
Fremme af anstændigt arbejde i hele verden er af afgørende betydning for EU som en geopolitisk aktør, der i høj grad støtter individuelle rettigheder og friheder, især i en hurtigt skiftende arbejdsverden og i en situation med skiftende globale forbindelser. Det er i overensstemmelse med EU's stærke støtte til multilateralisme og en regelbaseret verdensorden af internationale arbejdsstandarder.
EU indtager en førende rolle med hensyn til at sikre, at den grønne og digitale omstilling af økonomien går hånd i hånd med en socialt retfærdig global omstilling. EU vil samarbejde med sine internationale partnere for at opnå en menneskecentreret, bæredygtig, retfærdig og inklusiv genopretning efter covid-19-krisen.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tilslutte sig den tilgang, der er beskrevet i denne meddelelse, og til at samarbejde om at gennemføre dens foranstaltninger.
Kommissionen agter regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af denne meddelelse, herunder EU's forpligtelser inden for ovennævnte centrale politikområder.
ILO/UNICEF, rapport om børnearbejde, juni 2021 ( https://data.unicef.org/resources/child-labour-2020-global-estimates-trends-and-the-road-forward/ ).
https://www.ilo.org/global/topics/forced-labour/lang--en/index.htm .
Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring fra 2008 om social retfærdighed for en fair globalisering beskrev for første gang det universelle begreb anstændigt arbejde, FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling forpligter medlemsstaterne til at opnå anstændigt arbejde for alle inden 2030, og ILO's 100-årserklæring fra 2019 om fremtidens arbejde indeholder en menneskecentreret tilgang til transformative forandringer, der er drevet af teknologiske innovationer, demografiske skift, klimaændringer og globalisering ( https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/mission-and-objectives/centenary-declaration/lang--en/index.htm ).
Jf. kommunikéet fra G7-topmødet i Carbis Bay den 13. juni 2021.
Herunder f.eks. FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv fra 2011, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder fra 2011 og ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik fra 2017.
COM(2021) 102 final af 4.3.2021
Jf. den fælles meddelelse om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme, der understreger betydningen af multilateralisme for en retfærdig og bæredygtig genopretning, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021JC0003&from=EN.
https://ec.europa.eu/info/strategy/strategic-planning/strategic-foresight/2021-strategic-foresight-report_en.
https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/joint_communication_global_gateway.pdf.
For eksempel advarer den ottende udgave af rapporten "ILO Monitor: COVID-19 and the world of work" om, at der uden konkret finansiel og teknisk støtte fortsat vil være en "stor forskel" i tendenserne for beskæftigelsesfremgang mellem udviklede lande og udviklingslande.
https://www.ilo.org/infostories/en-GB/Campaigns/covid19/globalcall#covid-impact.
Omkring 21 % af alle arbejdstagere levede i fattigdom i 2018, https://ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---stat/documents/publication/wcms_696387.pdf , og covid-19-krisen kan have skubbet mellem 71 og 100 millioner flere mennesker ud i ekstrem fattigdom, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---dcomm/---publ/documents/publication/wcms_762534.pdf . Hvert år dør 1,9 mio. arbejdstagere, 360 mio. kommer ud for en ulykke, og det anslås, at 479 mio. arbejder 55 timer om ugen eller mere, https://www.ilo.org/global/topics/safety-and-health-at-work/lang--en/index.htm .
Ifølge ILO's notat om finansieringsgab inden for social beskyttelse har mere end halvdelen af verdens befolkning ingen social beskyttelse overhovedet, september 2020 ( https://www.social-protection.org/gimi/RessourcePDF.action?id=56836 ).
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC126047.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1576150542719&uri=COM%3A2019%3A640%3AFIN , jf. også Kommissionens meddelelse om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (COM (2020) 14 final).
Den menneskecentrerede tilgang omfatter at styrke alle menneskers evne til at drage fordel af mulighederne i et arbejdsmarked i forandring, styrke arbejdsinstitutionerne for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere, bekræfte ansættelsesforholdets fortsatte relevans, sikre overgangen fra det uformelle til det formelle og fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, jf. også ILO's 100-årserklæring, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/@ed_norm/@relconf/documents/meetingdocument/wcms_711674.pdf .
Meddelelse om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020) 11 final af 8.4.2020). Jf. også Rådets opfordring til en meddelelse om anstændigt arbejde på verdensplan i Rådets konklusioner om menneskerettigheder og anstændigt arbejde i globale forsyningskæder ( https://www.consilium.europa.eu/media/46999/st13512-en20.pdf ) og Rådets konklusioner vedr. Fremtidens arbejde: Den Europæiske Union støtter ILO's 100-årserklæring (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13436-2019-INIT/en/pdf).
https://www.ilo.org/infostories/en-GB/Campaigns/covid19/globalcall#better-normal.
https://www.ilo.org/global/topics/decent-work/lang--en/index.htm .
Kønshandlingsplan III, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_2184 , strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025, EUR-Lex — 52020DC0152 — EN — EUR-Lex (europa.eu).
Se afsnit 3 i nærværende meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om at fremme anstændigt arbejde på verdensplan, SWD(2020) 235 final af 20.10.2020.
COM(2022) 71
https://trade.ec.europa.eu/dialogue/meetdetails.cfm?meet=11601.
https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_766351/lang--en/index.htm.
https://www.unicef.org/press-releases/child-labour-rises-160-million-first-increase-two-decades.
https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_800090/lang--en/index.htm.
https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---ipec/documents/publication/wcms_797515.pdf.
Meddelelse fra Kommissionen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021) 142 final).
https://www.ilo.org/global/topics/forced-labour/lang--en/index.htm , tvangsarbejde findes i globale værdikæder, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---ipec/documents/publication/wcms_653986.pdf, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---ipec/documents/publication/wcms_653990.pdf.
Meddelelse om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020) 11 final).
Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).
Jf. også ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø, der har til formål at sikre, at forurening ikke skader menneskers sundhed eller miljøet (jf. COM(2021) 400) eller kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (COM(2020) 667 final), som omfatter at arbejde hen mod en mere ambitiøs global indsats for bæredygtig forvaltning af de kemikalier, som påvirker arbejdstagernes sikkerhed over hele verden.
http://www.gsi-alliance.org/wp-content/uploads/2021/08/GSIR-20201.pdf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32020R0852 .
Chatham House (2020), Promoting a Just Transition to an Inclusive Circular Economy .
En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2020) 98 final af 11.3.2021).
Se f.eks. initiativet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling, https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12467-Consumer-policy-strengthening-the-role-of-consumers-in-the-green-transition_en.
https://www.smart.uio.no/.
En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final af 20.5.2020).
https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/policy-strategy_en https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/policy-and-strategy-raw-materials_en.
COM(2020) 474 final.
Forordning (EU) 2017/821 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).
Forslag til forordning om batterier og udtjente batterier (COM(2020) 798 final af 10.12.2020).
Better Work er et partnerskab mellem FN's Internationale Arbejdsorganisation og Den Internationale Finansieringsinstitution, der er medlem af Verdensbankgruppen. Better Work samler forskellige grupper — regeringer, globale mærker, fabriksejere samt fagforeninger og arbejdstagere — for at forbedre arbejdsvilkårene i beklædningssektoren og gøre den mere konkurrencedygtig (https://betterwork.org/).
Vision Zero Fund blev lanceret af G7 og godkendt af G20. Den er en del af sikkerhed og sundhed for alle, et ILO-flagskibsprogram, der opbygger en kultur med sikre og sunde arbejdsvilkår. Ved at mobilisere regeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere og den private sektor i lokalsamfund og lande rundt om i verden opbygger Vision Zero Fund bæredygtige, sikre og sunde forsyningskæder (https://www.ilo.org/vzf/).
Se også et andet EU-finansieret projekt til fremme af anstændigt arbejde i forsyningskæden for beklædningsgenstande — "Sustainable Supply Chains to Build Forward Better", https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---sector/documents/genericdocument/wcms_791245.pdf.
F.eks.: Beyond Your Clothes og Together for Decent Leather | Rights for Workers .
Dette omfatter at fremme målene i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, ILO-erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering fra 2008 og ILO-erklæringen om de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt forpligtelsen til at ratificere ILO's udestående grundlæggende konventioner og at overveje at ratificere andre ILO-konventioner. I mangel af EU-luftfartsaftaler vil Kommissionen opfordre EU-medlemsstaterne til at følge EU's tilgang med at medtage arbejdsmarkedsbestemmelser i deres luftfartsaftaler.
Herunder IMO-konventionen om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (STCW-F).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52016JC0049.
https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1537&langId=en.
https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---europe/---ro-geneva/---ilo-brussels/documents/publication/wcms_195135.pdf.
https://ec.europa.eu/trade/policy/policy-making/sustainable-development/#_labour-rights.
Sociale hensyn ved indkøb — En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige udbud — 2. udgave (2021/C 237/01). Vejledningen forklarer på en praktisk måde de muligheder, som den eksisterende EU-lovgivning giver offentlige myndigheder for at tage hensyn til sociale hensyn i deres offentlige udbud, og indeholder god praksis og eksempler på, hvad der kan opnås ved at gøre aktiv brug af socialt ansvarlig offentlig indkøbspraksis.
https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/july/tradoc_159709.pdf.
Kommissionens forslag til direktiv (COM(2021) 189 final af 21.4.2021).
CLEAR Cotton-projektet støtter afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde i bomulds-, tekstil- og beklædningsværdikæderne i udvalgte producentlande (Burkina Faso, Mali, Pakistan og Peru). Det gennemføres af ILO i samarbejde med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og CLEAR Cotton: Eliminating child labour and forced labour in the cotton, textile and garment supply chains, https://www.ilo.org/ipec/projects/global/clearcotton/lang--en/index.htm.
https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:11200:0::NO::P11200_COUNTRY_ID:103123 .
https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2303.
Ud over de nuværende 15 centrale FN/ILO-konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder tilføjer den nye GSP-forordning ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn og nr. 144 om trepartshøring.
https://ec.europa.eu/international-partnerships/european-consensus-development_en.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
https://europa.eu/capacity4dev/wbt-team-europe.
Ifølge ILO omfatter de værste former for børnearbejde slaveri, handel med børn, trældom, seksuel udnyttelse og misbrug samt tvangsarbejde, herunder for væbnede styrker: https://www.ilo.org/ipec/Campaignandadvocacy/Youthinaction/C182-Youth-orientated/worstforms/lang--en/index.htm.
https://ec.europa.eu/echo/what/humanitarian-aid/education-emergencies_en.
Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet (JOIN(2021) 2 final af 9.2.2021).
Det Østlige Partnerskab efter 2020 Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab (JOIN(2020) 7 final af 18.3.2020).
Rådets konklusioner om politikken for Det Østlige Partnerskab efter 2020, 11. maj 2020.
EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 har følgende prioritet (punkt 1.4.i): "Fremme anstændigt arbejde og et fremtidigt arbejdsmarked med mennesket i centrum ved hjælp af en ajourført EU-tilgang, der sikrer respekt for de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, retten til sikre og sunde arbejdsvilkår og en arbejdsverden uden vold og chikane. Fremme social dialog og ratificeringen og den effektive gennemførelse af ILO-konventioner og ILO-protokoller. Styrke ansvarlig ledelse i globale forsyningskæder og adgangen til social beskyttelse."
Jf. også den fælles meddelelse om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme, der understreger betydningen af multilateralisme for en retfærdig og bæredygtig genopretning, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021JC0003&from=EN.
F.eks. https://www.ilo.org/global/standards/WCMS_697996/lang--en/index.htm.
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12765-2019-INIT/en/pdf.
https://mneguidelines.oecd.org/Responsible-Supply-Chains-in-Asia-Fact-Sheet.pdf http://mneguidelines.oecd.org/promoting-responsible-business-conduct-in-latin-america-and-the-caribbean.htm.
EU deltager i arbejdet for OECD's udviklingscenters styrende organ.
https://www.g20.org/wp-content/uploads/2021/10/G20-ROME-LEADERS-DECLARATION.pdf.
Partnerskab med Sydafrika om en retfærdig energiomstilling, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_5768, https://www.ilo.org/global/topics/safety-and-health-at-work/programmes-projects/WCMS_740967/lang--en/index.htm , http://visionzero.global/vision-zero-summit-sees-launch-global-osh-coalition , https://www.usp2030.org/gimi/USP2030.action , https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_666166/lang--en/index.htm https://www.theglobaldeal.com/ .
Se konklusionerne fra det 15. møde på højt plan mellem Kommissionen og ILO, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---europe/---ro-geneva/---ilo-brussels/documents/meetingdocument/wcms_757939.pdf.
