5.10.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/425


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2022/1812

af 4. maj 2022

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2020: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2020,

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2019 (COM(2021) 405),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2), særlig artikel 68 og 70,

der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3),

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4), særlig artikel 105,

der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2022),

A.

der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

B.

der henviser til, at denne beslutning ligeledes for Euratoms Forsyningsagentur indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

C.

der henviser til, at EU-agenturer bør fokusere på missioner, der klart tilfører Unionen merværdi, og at tilrettelæggelsen af sådanne missioner bør optimeres for at undgå overlapninger, i EU-skatteydernes bedste interesse;

1.

glæder sig over de bestræbelser, som agenturerne har gjort for at opretholde deres høje arbejdsstandarder og den høje kvalitet for deres output på trods af de begrænsninger, som covid-19-pandemien har medført;

2.

understreger, at pandemien endnu en gang har vist, at agenturer spiller en afgørende rolle i Unionens politik, lige fra overvågning af infektioner på tværs af medlemsstaterne, godkendelse af vacciner og behandlinger, udstedelse af retningslinjer for tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagere, udstedelse af henstillinger om telearbejde, onlinehandel og e-sundhed til håndtering af volatilitet som følge af pandemien på de markeder, de fører tilsyn med, og at de har udvist stor modstandsdygtighed, fleksibilitet og tilpasningsevne;

3.

bemærker, at det kumulerede beløb for 2020-budgetterne for de 32 decentrale EU-agenturer beløb sig til ca. 3 040 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til en stigning på ca. 6,55 % i forhold til 2019, og til 2 888 mio. EUR i betalingsbevillinger, hvilket svarer til en stigning på 19,59 % i forhold til 2019; bemærker endvidere, at omkring 2 253 mio. EUR af de 2 888 mio. EUR i betalingsbevillinger blev finansieret over Unionens almindelige budget, hvilket svarer til 74,1 % af agenturernes samlede finansiering i 2020 (sammenlignet med 74,8 % i 2019); anerkender endvidere, at omkring 786 mio. EUR blev finansieret af gebyrer og afgifter og af direkte bidrag fra deltagende lande (et fald på 21,0 % i forhold til 2019);

4.

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020 (»Revisionsrettens beretning«) konkluderer, at Revisionsrettens revision af agenturernes årsregnskaber for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, og af de indtægter, der ligger til grund for dem, samlet set bekræftede de positive resultater fra de foregående år; bemærker imidlertid, at der ifølge Revisionsretten er behov for visse forbedringer i forbindelse med de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne;

Væsentligste risici konstateret af Revisionsretten

5.

bemærker, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer, at den samlede risiko med hensyn til rigtigheden af agenturernes regnskaber, der er opstillet efter anvendelse af de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og som er baseret på internationale regnskabsstandarder, samlet set er lav, som det var tilfældet i 2019;

6.

bemærker, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer den samlede risiko vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, til at være lav i de fleste agenturer og til at være mellemhøj i de agenturer, der er delvist selvfinansierende, og som er omfattet af specifikke forordninger om opkrævning af gebyrer og andre bidrag til indtægtssiden, som det var tilfældet i 2019;

7.

bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, samlet set er mellemhøj, men kan variere fra lav til høj for specifikke budgetafsnit; bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for afsnit I (Personaleudgifter) samlet set er lav, for afsnit II (Administrationsudgifter) vurderes risikoen som mellemhøj, og for afsnit III (Aktionsudgifter) vurderes risikoen for at være lav eller høj, afhængigt af det pågældende agentur og arten af dets aktionsudgifter; påpeger, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for så vidt angår afsnit III er den samme som under afsnit II, men eftersom der er langt større beløb på spil under afsnit III, vurderes virkningen at være højere;

8.

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning for at være mellemhøj, og at denne risiko primært er forbundet med offentlige udbudsprocedurer, som ikke sikrede, at der blev opnået den bedst mulige værdi for pengene;

9.

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende budgetforvaltningen til at være lav, idet Revisionsrettens revision viste et højt niveau af fremførsler af forpligtede bevillinger, der dog ifølge Revisionsretten var begrundet i aktionernes flerårige karakter eller i årsager, der lå uden for agenturernes kontrol;

10.

noterer sig, at Revisionsretten anfører »andre risici« i relation til covid-19-pandemien, der har påvirket Revisionsrettens arbejde, da rejserestriktioner forhindrede den i at foretage kontrol på stedet, indhente originale dokumenter og foretage fysiske interview med ansatte hos de reviderede enheder; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ikke desto mindre udførte sit arbejde gennem skrivebordsgennemgange og interview med de reviderede enheder på afstand; noterer sig Revisionsrettens vurdering af, at den dokumentation, som den indhentede hos sine reviderede enheder — til trods for, at manglende kontrol på stedet kan øge risikoen for, at fejl ikke opdages — stadig gjorde det muligt for Revisionsretten at færdiggøre sit arbejde og drage konklusioner om det; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at agenturerne stod over for en række covid-19-relaterede udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres arbejde, hvilket havde konsekvenser for agenturernes udbudsprocedurer, for forvaltningen og gennemførelsen af kontrakter, ansættelsesprocedurer, budgetgennemførelsen og for den interne kontrol; glæder sig over Revisionsrettens specifikke bemærkninger i denne henseende;

11.

glæder sig over, at Revisionsretten har erklæret, at agenturerne i de fleste tilfælde har truffet korrigerende foranstaltninger for at imødekomme tidligere års revisionsbemærkninger, og opfordrer RIA-agenturerne til at fortsætte deres bestræbelser på at følge op på Revisionsrettens bemærkninger, navnlig inden for intern kontrol, offentlige udbud og budgetforvaltning;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

12.

bemærker med tilfredshed, at der ifølge Revisionsrettens årsberetning blev afgivet en revisionserklæring uden forbehold om rigtigheden af regnskaberne for samtlige agenturer; bemærker desuden, at Revisionsretten for alle agenturer har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne; bemærker, at Revisionsretten har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, for samtlige agenturer undtagen Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA);

13.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår regnskabernes rigtighed indsatte et punkt med »supplerende oplysninger« for Det Europæiske Lægemiddelagentur vedrørende lejeaftalen for dets tidligere lokaler i London, som gælder indtil 2039 og ikke indeholder en udtrædelsesklausul; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet har fremlejet sine tidligere lokaler på vilkår, der er i overensstemmelse med betingelserne i hovedlejekontraktenden, og at den udestående leje samt de hertil knyttede administrationsgebyrer og forsikringspræmier, som agenturet skal betale indtil lejemålets ophør, anslås til i alt 377 mio. EUR; bemærker, at dette er et betydeligt beløb, der potentielt bringer agenturets finansielle kontinuitet i fare;

14.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, indsatte to punkter om »andre forhold« for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), det ene vedrørende de gebyrer, der opkræves hos kreditvurderingsbureauer, og det andet vedrørende gebyrerne for transaktionsregistre; bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår kreditvurderingsbureauer bemærkede, at de opkrævede gebyrer er baseret på disses indtægter som retlige enheder, men ikke som en gruppe af forbundne enheder, hvilket skaber en kvasilegitim mulighed for at undgå gebyrer ved at overføre indtægter fra kreditvurderingsbureauer under EU-jurisdiktion til deres forbundne enheder uden for Unionen; bemærker, at ESMA har adresseret denne risiko gennem offentliggørelse af et høringsdokument, der resulterede i teknisk rådgivning til Kommissionen om ændring af ESMA-oprettelsesforordningen for at mindske den identificerede risiko; bemærker med hensyn til gebyrerne til transaktionsregistre, at disse beregnes af ESMA på grundlag af det enkelte transaktionsregisters relevante omsætning som angivet i deres årsregnskaber, for hvilke uafhængige revisorer afgiver en erklæring om, hvorvidt de giver et retvisende billede; bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at antallet af handler, der blev indberettet til transaktionsregistrene, og antallet af registrerede udestående handler pr. 31. december 2019, som blev anvendt som grundlag for beregningen af omsætningen med henblik på gebyrer, kun var genstand for en begrænset gennemgang foretaget af uafhængige revisorer, og at ESMA offentliggjorde et høringsdokument i marts 2021, hvori det foreslås at forenkle den metode, der anvendes til bestemmelse af omsætningen for at løse det konstaterede problem;

15.

bemærker, at Revisionsretten afgav en erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, for samtlige agenturer undtagen for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA); bemærker, at erklæringen med forbehold for ACER vedrørte adskillige specifikke kontrakter under en rammeaftale vedrørende IT-ydelser, og at de dermed forbundne betalinger i regnskabsåret 2020 beløb sig til 752 654 EUR (3,7 % af de samlede disponible betalinger, der var til rådighed i 2020), og at ACER har taget skridt til at forhindre ukorrekt anvendelse af rammeaftalen; bemærker, at erklæringen med forbehold for eu-LISA primært skyldtes en kontrakt om indkøb af en anden software end den, som var opført i tilbuddet under den tilknyttede rammeaftale, og som resulterede i en afvigelse fra rammeaftalen, og at eu-LISA anfører, at denne fejl er blevet afhjulpet; bemærker, at erklæringen med forbehold for ENISA skyldtes, at der ikke forelå en formel delegation til en ansat, der muliggjorde godkendelse af betalinger, og at ENISA har taget skridt til at sikre, at der kun afholdes betalinger, når de nødvendige delegationer foreligger;

16.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning vedrørende bidrag fra associerede lande, hvor forskellige metoder i aftalerne til beregning af bidrag indebærer en risiko for ukorrekt gennemførelse af disse bidragsaftaler; noterer sig Revisionsrettens opfordring til de berørte agenturer om at rådføre sig med Kommissionen med henblik på at vurdere, om de skal tilpasse sig til Kommissionens bidragsaftaler og metoder til beregning af bidragene fra associerede lande; understreger behovet for horisontal vejledning fra Kommissionen til EU-organerne om, hvordan bidrag fra tredjelande beregnes;

17.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om overdrevent høje niveauer af fremførsler, navnlig for ACER, eu-LISA, Euratoms Forsyningsagentur (ESA), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), og Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer bør forbedre deres budgetplanlægning og gennemførelsescyklusser yderligere;

18.

beklager, at Revisionsretten konstaterede yderligere svagheder med hensyn til flere agenturer på en række områder, fra forvaltning af gebyrer til forsinkede betalinger, offentliggørelse af modtagne bidrag og beregning af bidrag fra tredjelande til agenturernes budget;

19.

bemærker, at covid-19-pandemien i flere agenturer, der modtager gebyrer, resulterede i øget volatilitet i de gebyrer, der blev faktureret og opkrævet, hvilket påvirkede budgetplanlægningen og den finansielle stabilitet som følge af et betydeligt fald i gebyrindtægterne i 2020; bemærker, at dette navnlig påvirkede indtægterne i Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (7 mio. EUR mindre i gebyrindtægter sammenlignet med det budgetterede beløb) og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (3,2 mio. EUR mindre i gebyrindtægter sammenlignet med 2019);

20.

noterer sig, at Revisionsretten ikke reviderede Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO's) regnskaber for 2020, eftersom EPPO først indledte sine aktiviteter den 1. juni 2021;

21.

minder om betydningen af at etablere og opretholde en aktiv dialog mellem Kommissionen og agenturerne om tildelingen af passende ressourcer og udformningen af de respektive stillingsfortegnelser, navnlig med hensyn til den lønklasse, stillinger indplaceres i.

Performance

22.

fremhæver den værdifulde rolle, som EU-agenturer spiller med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at udforme og gennemføre politikker, navnlig i forbindelse med specifikke tekniske, videnskabelige, operationelle eller reguleringsmæssige opgaver; påskønner vigtigheden og den høje kvalitet af det arbejde, der udføres af Cedefop, Eurofound, EU-OSHA, ETF og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som er de agenturer, der arbejder på områderne for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion; gentager i denne forbindelse behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der gør det muligt for dem at fortsætte gennemførelsen af deres arbejdsprogrammer med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter; fremhæver vigtigheden og merværdien af hvert enkelt agentur inden for deres respektive ekspertiseområder samt deres autonomi;

23.

minder om, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet i marts 2018 og indledte sin virksomhed i oktober 2019; glæder sig over, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds lokaler blev indviet den 9. november 2021;

24.

påpeger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed vil bidrage til at sikre, at EU's regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger håndhæves effektivt og retfærdigt, hjælpe de nationale myndigheder med at samarbejde om at håndhæve disse regler samt gøre det lettere for borgere og virksomheder at drage fordel af det indre marked;

25.

minder om, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke blev revideret i 2020, fordi den ifølge Revisionsretten ikke opnåede finansiel autonomi;

26.

fremhæver vigtigheden af at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fuldt operationel uden unødig forsinkelse og understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer i denne henseende;

27.

bemærker på trods af Revisionsrettens konklusion om, at dens revisionsresultater for 2020 bekræftede de positive resultater fra de foregående år, at 2020, som følge af covid-19-pandemien, ikke var et helt almindeligt år; bemærker i den forbindelse, at Revisionsretten også konkluderede, at covid-19-pandemien med hensyn til arbejdsprogrammer og -aktiviteter medførte betydelige omprioriteringer af ressourcer og planlagte aktiviteter med de mest bemærkelsesværdige eksempler på politikområdet sundhed (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)); bemærker, at andre områder også blev berørt, f.eks. var Frontex ikke i stand til at gennemføre planlagte aktiviteter på grund af globale rejserestriktioner, og det feltarbejde, som Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) havde planlagt vedrørende dets 7. europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene blev ændret betydeligt, hvilket blandt andet medførte, at en tendensanalyse af arbejdsvilkårene, der havde løbet i over 20 år, blev afbrudt; bemærker, at agenturerne som reaktion på disse udfordringer traf relevante foranstaltninger og tilpassede deres arbejdet gennem hurtige digitaliseringsforanstaltninger, bedre samarbejde og forbedret udveksling af oplysninger;

28.

noterer sig svaret fra EU-agenturernes netværk (EUAN) på den bemærkning, der blev fremsat i forbindelse med decharge for 2019 om opbygning af de enkelte borgeres tillid; bemærker, at der på trods af forskelligartetheden i agenturernes målgrupper er gjort en indsats for at øge interaktionen med borgerne via de tilgængelige kommunikationskanaler såsom de sociale medier og pressen; bemærker, at der med støtte fra EUAN er blevet nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe for at drøfte de centrale elementer i en kommunikationsramme og definere strategiske søjler; anerkender, at de finansielle og menneskelige ressourcer, der er til rådighed til at gøre dette, er begrænsede, og roser agenturerne for ikke desto mindre at have gjort fremskridt i denne henseende;

29.

bemærker på baggrund af undersøgelsen »Cost of Non-EU Agencies Focusing on the Health and Safety Cluster of the EU Decentralised Agencies« (5), at de syv EU-agenturer på sundheds- og sikkerhedsområdet tilfører en stærk europæisk merværdi, og at dette er almindeligt anerkendt af medlemsstaterne og andre interessenter, herunder interessenter fra erhvervslivet; bemærker navnlig, at agenturerne i klyngen sundhed og sikkerhed har spillet en vigtig rolle i Unionens indsats i forbindelse med covid-19-pandemien; bemærker, at ECDC og EMA har været direkte involveret i håndteringen af de udfordringer, der er opstået som følge af krisen, ved at overvåge epidemiologiske data og gennem godkendelse af vacciner, mens andre agenturer har udarbejdet vejledning om, hvordan man reducerer risikoen for at blive smittet med virusset i specifikke sektorer såsom EASA's covid-19-protokol om sundhedssikkerhed inden for luftfart, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelser om risikoen for at blive smittet med covid-19-virus gennem fødevarer og rapporterne fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) om covid-19-pandemiens indvirkning på skibsfarten; bemærker, at covid-19-pandemien fremhævede omfanget af samarbejdet mellem agenturerne;

30.

mener, at der bør lægges større vægt på relevans og sammenhæng, navnlig med hensyn til overlappende kompetenceområder, i forbindelse med oprettelsen af fremtidige agenturer; mener, at der bør indføres klare regler for udviklingen og afslutningen af agenturernes missioner;

31.

bemærker med tilfredshed det fortsatte gode samarbejde mellem agenturerne inden for rammerne af Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, herunder regelmæssig gensidig udveksling af oplysninger i planlægningsfasen af deres arbejdsprogrammer og gensidig underretning om udviklingen og resultaterne;

32.

mener, at det er nødvendigt at styrke agenturernes rolle som ekspertisecentre og styrke digitaliseringen af disse agenturer og deres interoperabilitet for at opnå en høj grad af gennemsigtighed;

33.

gentager den vigtige rolle, som Unionens agenturer for retlige og indre anliggender (RIA) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) spiller, og den vigtige støtte, de yder til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og til medlemsstaterne på områderne grundlæggende rettigheder, sikkerhed og retfærdighed ved at udføre operationelle, analytiske, ledelsesmæssige og overvågningsmæssige opgaver; gentager derfor behovet for at sikre tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til RIA-agenturerne og til EDPS med henblik på at sætte dem i stand til at opfylde deres mandater på en fuldstændig gennemsigtig måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder;

34.

minder om, at den årlige drøftelse i EMPL-udvalget vedrørende de årlige arbejdsprogrammer og agenturernes flerårige strategier bidrager til at sikre, at programmerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer, navnlig inden for rammerne af gennemførelsen af de principper, som er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og bidrager til, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder lykkes;

35.

glæder sig derfor over det uddybede samarbejde mellem agenturerne inden for rammerne af EU-agenturernes netværk (EUAN), som er en vigtig platform for samarbejde mellem agenturerne med henblik på at øge agenturernes synlighed, identificere og fremme mulige effektivitetsgevinster, tilføre merværdi og sikre effektiv kommunikation mellem agenturerne og relevante interessenter med fokus på deling af tjenester, viden og ekspertise;

36.

glæder sig navnlig over og tilskynder til et tæt samarbejde mellem de agenturer, som hører under ansvarsområdet for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, for at sikre synergier, komplementaritet og deling af ressourcer;

Personalepolitik

37.

bemærker, at de 32 decentrale agenturer oplyste, at de i alt beskæftigede 9 001 ansatte i 2020, herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter (sammenlignet med 7 880 i 2019), hvilket svarer til en markant stigning på 14,23 % i forhold til 2019;

38.

noterer sig Domstolens dom af 11. november 2021 (6) vedrørende anvendelsen af vikarer, der behandler en række spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (7) om vikaransatte i Unionens agenturer; opfordrer disse agenturer til at intensivere deres bestræbelser på at reducere antallet af vikaransatte, der erstatter personale;

39.

bemærker, at Revisionsretten noterede en stigning i identificerede svagheder i forvaltningen af menneskelige ressourcer, navnlig vedrørende ansættelsesprocedurerne, hvor Revisionsretten i seks af de 22 reviderede agenturer konstaterede forskellige typer af mangler såsom utilstrækkelig kontrol af godtgørelser til nye midlertidigt ansatte (EMSA), manglende besættelse af lederstillinger i urimelig lang tid (EASO, EFSA), manglende anvendelse af effektiv intern kontrol under ansættelsesprocedurer (ACER), svagheder i udnævnelsen af udvælgelsespaneler til ansættelsesprocedurer (EMA) og svagheder i forvaltningen af nyansattes indplacering i lønklasser (Frontex);

40.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturerne oplevede forstyrrelser i ansættelses- og udvælgelsesprocedurerne som følge af de nedlukningsforanstaltninger og rejserestriktioner, som blev indført i forlængelse af covid-19-pandemien; bemærker imidlertid, at agenturerne udviste modstandsdygtighed i denne henseende, og fra midten af april 2020 var de fleste agenturer i stand til at genoptage og fortsætte rekrutteringen gennem online-procedurer for udvælgelses- og introduktionsprocedurer, der kunne gennemføres på afstand; bemærker de vanskeligheder, som agenturerne har rapporteret, såsom tilkoblingsproblemer under samtaler, der blev afholdt på afstand, eller kandidaters pludselige manglende tilgængelighed og kandidaternes vanskeligheder med at godtgøre visse kompetencer online; bemærker endvidere, at opbremsningen i rekrutteringen medførte en risiko for fremtidige flaskehalse inden for menneskelige ressourcer, da der i forbindelse med det stigende antal fremtidige ansatte vil være behov for passende introduktionsprocedurer, oprettelse af personalemapper, uddannelseskurser og bedømmelser; opfordrer agenturerne til at holde dechargemyndigheden underrettet om de øgede risici og om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet; opfordrer agenturerne til at dele deres erfaringer med hensyn til håndtering af disse risici med andre agenturer;

41.

fremhæver behovet for at undgå digital overbelastning og understreger, at personalet kun bør arbejde inden for normal arbejdstid; glæder sig over Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts (EFT's) nye værktøjer, som for nylig blev uploadet, til levering af meddelelser inden for arbejdstiden; opfordrer andre agenturer til at følge EFT's eksempel som god praksis;

42.

bemærker med bekymring, at der i 2020 ikke var kønsbalance blandt personalet med en ulige kønsfordeling i den øverste ledelse med 74,6 % mænd og 25,4 % kvinder, en kønsfordeling på 52,7 % mænd og 47,3 % kvinder blandt personalet generelt og 63,4 % mænd og 36,6 % kvinder i agenturernes bestyrelser; gentager agenturernes ambition om at tilpasse sig til Kommissionen og opnå en kønsfordeling på 50 % på alle forvaltningsniveauer inden udgangen af 2024;

43.

bemærker med hensyn til de opfølgende bemærkninger om kønsfordeling, at agenturerne ikke har nogen indflydelse på udnævnelsen af bestyrelsesmedlemmer eller af den administrerende direktør og derfor ikke har nogen indflydelse på den deraf følgende kønsfordeling; bemærker, at flere agenturer meddelte, at de ville træffe foranstaltninger med henblik på at opnå en mere ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse, når stillinger blev ledige; er imidlertid bekymret over, at der var en manglende kønsbalance i den øverste ledelse i 2020, og at disse foranstaltninger derfor ikke synes at have haft en positiv indvirkning; gentager sin opfordring til agenturerne om at arbejde på at skabe en mere ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse;

44.

bemærker, at den geografiske balance blandt personalet i EU-agenturerne ligger en smule tættere på medlemsstaternes befolkning som en procentdel af EU-27 end den geografiske balance blandt Kommissionens personale; bemærker, at otte medlemsstater er underrepræsenterede, sytten medlemsstater er overrepræsenterede, og at der er en tilnærmelsesvis balance for to medlemsstater; beklager, at der på tværs af agenturerne mangler politikker til at forbedre mangfoldigheden blandt personalet; opfordrer agenturerne og netværket til at fremlægge planer for at nå dette mål;

45.

bemærker, at EU's agenturer spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre den sociale dialog inden for deres egne organisationer, og opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til at støtte EU-agenturerne med hensyn til at sikre den sociale dialog;

46.

opfordrer til, at der udvikles en generel politik til at forhindre, at fastansatte medarbejdere i agenturer erstattes af dyrere eksterne konsulenter, med henblik på at sikre arbejdsvilkår af høj kvalitet og for at forhindre tab af viden og erfaring;

47.

opfordrer til øget støtte til ansatte, der flytter til det land, hvor agenturet er beliggende; foreslår i denne forbindelse, at der udpeges en kontaktperson, som bl.a. sikrer forbindelsen mellem personalet og de lokale myndigheder;

48.

opfordrer EUAN til at fastsætte klare regler med hensyn til medarbejdernes tilslutning til det nationale sundhedssystem; henstiller, at disse regler udtrykkeligt angiver omfanget og varigheden af sygesikringsdækningen;

49.

bemærker på baggrund af undersøgelsen af de decentrale agenturers bestyrelser (8), at agenturernes bestyrelser spiller en central rolle med hensyn til at sikre god forvaltning og performance, og at de har et væsentligt ansvar med hensyn til udnævnelse af agenturernes administrerende direktører; noterer sig undersøgelsens konklusion om, at mangfoldigheden i agenturernes ledelsesordninger er et udtryk for deres forskellige mandater; bemærker, at undersøgelsen konkluderede, at bestyrelserne generelt er effektive og virkningsfulde med hensyn til at varetage deres rolle, og at der ikke er behov for grundlæggende ændringer; noterer sig, at undersøgelsen viser, at der kan foretages visse forbedringer, såsom at øge antallet af møder, flytte fokus fra administrative spørgsmål til spørgsmål af mere strategisk karakter, styrke repræsentationen af interessenter og agenturets arbejdsprocedurer;

50.

tilskynder agenturerne til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som tager fat på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance samt ansættelse og integration af personer med handicap; understreger, at udskiftning af personalet i EU-agenturerne har betydelige indvirkninger, og opfordrer til, at der gennemføres menneskelige og sociale politikker for at afhjælpe dette;

51.

er bekymret over, at visse agenturer har store bestyrelser, hvilket gør det vanskeligt at træffe beslutninger og medfører betydelige administrative omkostninger;

52.

opfordrer alle RIA-agenturer til at fremme og sikre mangfoldighed i deres ansættelsespolitikker; opfordrer indtrængende alle RIA-agenturer til at udvikle interne politikker og praksis for at sikre inklusion og mangfoldighed og til at forhindre enhver form for forskelsbehandling; opfordrer Revisionsretten til systematisk at rapportere om sådanne spørgsmål i sine fremtidige beretninger; opfordrer indtrængende alle RIA-agenturer til at gennemføre en klar politik for bekæmpelse af chikane for at forhindre og kraftigt fordømme chikane i deres organisationer; understreger, at stor personaleudskiftning i nogle af Unionens kontorer, organer og agenturer har skadelige indvirkninger, og opfordrer til, at der gennemføres politikker for menneskelige ressourcer og sociale politikker for at afhjælpe dette; opfordrer til, at der gøres noget ved afhængigheden af ekstern rekruttering; noterer sig resultatet af sag C-948/19 (9) ved Den Europæiske Unions Domstol;

Udbud

53.

noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at agenturernes gennemførelse af budgettet bør være underlagt en effektiv og produktiv intern kontrol, og at denne bør omfatte en robust forudgående kontrol, der har til formål at forebygge fejl og uregelmæssigheder, inden transaktioner godkendes; bemærker, at Revisionsretten endvidere anbefalede, at agenturerne med henblik på at opnå den bedst mulige værdi for pengene under Kommissionens rammeaftaler uden en prisliste for indkøb af softwarelicenser og IT-ydelser systematisk bør foretage markedsundersøgelser, før de udsteder ordresedler, og disse markedsundersøgelser bør omfatte en detaljeret vurdering af de produkter og tjenesteydelser, der er behov for, en analyse af de løsninger, der findes på markedet, og et prisoverslag for de pågældende artikler;

54.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at næsten alle bemærkningerne om udbud vedrørte regelstridige betalinger; noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer bør forbedre deres offentlige udbud yderligere og sikre fuld overensstemmelse med de gældende regler;

55.

glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at agenturerne formåede at holde deres offentlige udbudsfunktion i gang under hele pandemien uden overdreven brug af direkte tildeling uden konkurrence;

56.

glæder sig over EU-agenturernes øgede brug af e-udbudsværktøjer og den vigtige rolle, de har spillet med hensyn til at sikre forretningskontinuitet i forbindelse med udbud under telearbejdsvilkår; bemærker, at de mest almindelige e-PRIOR-moduler, der anvendes af agenturerne, er e-tendering, e-submission og e-invoicing, og at flere agenturer gennemførte disse i løbet af 2020;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

57.

bemærker, at de fleste agenturer anmoder om interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer og øverste ledelse, og at de offentliggør dem på deres websted; bemærker, at to agenturer, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), meddeler, at de stadig er i gang med at anmode om og offentliggøre erklæringer på deres websted, og at størstedelen af erklæringerne allerede er tilgængelige online;

58.

bemærker, at de fleste agenturer på deres websted offentliggør CV'er for deres bestyrelsesmedlemmer, ledende personale, eksterne eksperter og interne eksperter; bemærker, at der for ECDC, ECHA og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) mangler CV'er for deres interne eksperter; bemærker, at der for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) mangler CV'er for deres eksterne eksperter; bemærker, at der for Frontex, Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) mangler CV'er for både deres interne og eksterne eksperter; minder agenturerne om, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til deres bestyrelsesmedlemmers, ledende personales og eksterne og interne eksperters baggrunde;

59.

opfordrer alle agenturer til at deltage i den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, som er underskrevet af Kommissionen, Rådet og Parlamentet;

60.

bemærker, at undersøgelsen af de decentrale agenturers bestyrelser fremhæver betydningen af at håndtere faktiske og potentielle interessekonflikter og relevansen af dette for agenturernes ansvarlighed, gennemsigtighed og gode forvaltning; bemærker, at nogle agenturer har mere sofistikerede politikker for interessekonflikter, der skelner mellem forskellige typer af interesser, identificerer ansvarsområder for screening af interesseerklæringer og vejleder om, hvordan der kan følges op, når der opstår en konflikt; bemærker, at det i undersøgelsen anbefales at udvikle en adfærdskodeks for bestyrelser, der fastsætter principper, procedurer og specifikke mekanismer til håndtering af medlemmernes interessekonflikter; noterer sig endvidere forslaget om at udvikle en kodeks for god forvaltningspraksis som en overordnet ramme for bestyrelsernes aktiviteter;

61.

bemærker, at de fleste agenturer rapporterede, at de ikke havde undersøgt og/eller afsluttet sager om interessekonflikter i 2020; bemærker, at der for Frontex var indberettet én sag, hvor det blev konkluderet, at der ikke var nogen interessekonflikt; bemærker imidlertid, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) stadig undersøger denne sag; bemærker endvidere, at for så vidt angår EMA informerede seks eksperter agenturet om deres hensigt om at blive ansat i en medicinalvirksomhed; bemærker, at EMA i overensstemmelse med sin politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter iværksatte de nødvendige foranstaltninger for at afbøde risikoen for potentielle interessekonflikter;

62.

bemærker, at 13 agenturer rapporterede, at de havde igangværende OLAF-sager; bemærker endvidere, at agenturerne rapporterede, at de havde 34 igangværende eller afsluttede sager om chikane i 2020;

63.

opfordrer alle RIA-agenturer til at træffe foranstaltninger for at sikre fuld overholdelse af Unionens gennemsigtighedsregler samt af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder; opfordrer dem til at overholde de finansielle bestemmelser og høje standarder for forvaltning; mener, at offentliggørelse af møder og interaktioner mellem RIA-agenturer og tredjeparter vil sikre øget gennemsigtighed for RIA-agenturerne, forudsat at dette sker på en måde, der ikke bringer aktiviteter i fare; opfordrer RIA-agenturerne til at øge deres bestræbelser i denne henseende;

Intern kontrol

64.

bemærker, at Revisionsretten indsatte punkter om »andre forhold« for ACER og ENISA, hvor den gjorde opmærksom på, at de ikke havde vedtaget interne regler til at sikre kontinuitet med hensyn til delegationer i tilfælde, hvor en delegerende anvisningsberettiget eller en ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget forlader sin post; opfordrer alle agenturer til at være opmærksomme på dette særlige spørgsmål generelt og mere specifikt, når en ny (administrerende) direktør overtager ansvaret for agenturet; gentager Revisionsrettens anbefaling om, agenturerne bør vedtage interne regler, som udgør et solidt bidrag til forvaltningskontrolsystemerne, gennemsigtighed og ansvarlighed; henviser til eksemplet fra EMA, som Revisionsretten har fremlagt som reference for disse interne regler;

65.

noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at agenturernes gennemførelse af budgettet bør være underlagt effektiv intern kontrol, som bør omfatte forudgående kontrol med henblik på at forebygge fejl og uregelmæssigheder, inden transaktioner godkendes;

66.

bemærker, at alle agenturer ved udgangen af 2020 rapporterede, at de havde gennemført den reviderede COSO-baserede interne kontrolramme, og at de havde foretaget en årlig vurdering, idet nogle af agenturerne rapporterede, at vurderingen af den interne kontrolramme blev foretaget inden for rammerne af den årlige risikostyring; anerkender, at der er ligheder mellem den årlige risikovurdering og vurderingen af den interne kontrolramme; opfordrer imidlertid agenturerne til hvert år at foretage en særskilt vurdering af den interne kontrolramme, til at vurdere integrationen af risikostyring i de interne kontrolprocesser som led heri og til at rapportere om resultaterne i den årlige aktivitetsrapport; opfordrer alle agenturer til som minimum at fremlægge resultaterne af vurderingen på komponentniveau, men tilskynder agenturerne til at aflægge rapport på et mere detaljeret niveau, f.eks. i henhold til princippet om intern kontrol;

67.

bemærker, at det fremgår af Revisionsrettens beretning for så vidt angår opfølgningen på tidligere års bemærkninger, at der i 2020 blev afsluttet 71 bemærkninger, at 86 bemærkninger stadig var i gang med blive gennemført eller var udestående, og at fire udestående bemærkninger ikke blev anset for at være underlagt agenturernes kontrol (alene), hvilket betyder, at vigtige beslutninger vedrørende disse fire bemærkninger skal træffes af Den Europæiske Unions Domstol, Kommissionen eller medlemsstaterne; opfordrer agenturerne til omhyggeligt at gennemføre bemærkningerne og yderligere forbedre deres interne kontrolrammer;

Reaktion på covid-19 og forretningskontinuitet

68.

glæder sig over og gentager Revisionsrettens bemærkning om, at agenturerne har tilpasset sig godt til den hidtil usete situation som følge af covid-19-pandemien; bemærker, at Revisionsretten konkluderede dette på grundlag af en specifik supplerende gennemgang af, hvordan EU-agenturerne har forvaltet og tilrettelagt deres reaktion på covid-19-krisen; glæder sig over denne supplerende gennemgang fra Revisionsretten og opfordrer Revisionsretten til at fortsætte denne praksis, når der er begivenheder, der har potentiale til i alvorlig grad at påvirke EU-agenturernes arbejde;

69.

bemærker, at Revisionsrettens gennemgang fokuserede på tre hovedområder, nemlig gennemførelse af foranstaltninger vedrørende forretningskontinuitet, beslutningskapacitet, daglig drift og ansættelsesprocedurer og foranstaltninger truffet af agenturerne til støtte for personalets trivsel og modstandsdygtighed;

70.

glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at agenturerne aktiverede deres planer for forretningskontinuitet i god tid for at sikre videreførelsen af centrale styringsprocesser og personalets trivsel; beklager imidlertid, at fire agenturer, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og Det Europæiske GNSS-Agentur (nu Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet), ikke havde en godkendt forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan på plads ved pandemiens begyndelse, og at tre agenturer, EFCA, Agenturet for Støtte til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret) og Oversættelsescentret, ikke aktiverede deres planer, fordi deres indledende indsatsforanstaltninger ikke krævede det; bemærker, at agenturerne iværksatte beredskabsindsatser såsom oprettelse af specifikke team, der skulle lede tilrettelæggelsen og styringen af indsatsen mod covid-19, med koordineringsmøder, der i første omgang blev afholdt dagligt og senere to til tre gange om ugen eller efter behov;

71.

er meget bekymret over, at nogle agenturer, såsom Cedefop, ikke er med i krisestyringsteamet; understreger vigtigheden af at involvere personalet i krisestyring; henstiller derfor til, at der tages udgangspunkt i ETF's eksempel som god praksis, og til, at medarbejderne gives mulighed for at gøre opmærksom på problemer og være i kontakt med ledelsen, navnlig i telearbejdsperioder i forbindelse med covid-19;

72.

bemærker, at alle agenturer den 16. marts 2020 var gået over til udvidede ordninger for telearbejde og pålagde alle ansatte, hvis tilstedeværelse på kontoret ikke var nødvendig, at arbejde hjemmefra; bemærker, at de fleste agenturer, selv om de allerede havde nogle muligheder for fjernarbejde på plads, var nødt til at opskalere eksisterende IKT-systemer, og at Revisionsrettens analyse viste, at ingen af agenturerne rapporterede om alvorlige problemer med hensyn til kapacitet (båndbredde), konnektivitet eller datasikkerhed; bemærker endvidere, at seks agenturer (ACER, BEREC, ECDC, ECHA, EFSA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)) gennemførte stresstest af deres IKT-systemer inden lanceringen, hvilket gav yderligere sikkerhed for, at IKT-systemerne fungerede inden omstillingen til omfattende telearbejde;

73.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at hovedformålet med beslutningen om at gå over til omfattende telearbejde for agenturerne var at beskytte de ansatte; glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at prioriteringen af personalets trivsel var synlig i en lang række interne dokumenter, der blev konsulteret, hvilket blev bekræftet i interview med agenturernes ledelse, og den fremtrædende rolle, som EU-agenturernes netværks rådgivende gruppe vedrørende nye arbejdsmetoder spiller; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at de fleste ansatte i agenturerne generelt havde håndteret den vanskelige situation som følge af pandemien godt; bemærker med bekymring, at agenturernes tidsplanlægningsstatistikker viste, at de ansatte havde arbejdet flere timer end før for at klare de nye opgaver, der forventedes af dem; og glæder sig over de foranstaltninger, som agenturerne har truffet for at støtte de ansatte i denne periode;

74.

noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at centrale forretningsfunktioner fortsatte med at fungere under pandemien, idet bestyrelsesmøderne i alle agenturer efter aflysningen af fysiske bestyrelsesmøder blev erstattet af skriftlige procedurer eller overgik til virtuel form; bemærker, at beslutningsprocesserne, såsom drøftelser og afstemninger, fortsatte, idet det bl.a. blev sikret, at budgetter, ændringer og endda udnævnelser stadig blev vedtaget og gennemført;

75.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at selv om det er vanskeligt helt at isolere indvirkningen af pandemien, kan det konkluderes, at pandemien i varierende grad har påvirket alle agenturernes væsentligste forretningsområder; noterer sig Revisionsrettens generelle bemærkning om, at pandemien har fremskyndet skiftet i arbejdsformer, hvilket har ført til budgetbesparelser på flere områder, eftersom ingen af agenturerne har udnyttet deres budgetter til tjenesterejser og rejserelaterede omkostninger fuldt ud, og i nogle agenturer var reduktionen tæt på 90 %, til besparelser som følge af forsinkelser i eller aflysninger af ansættelsesprocedurer, lægeundersøgelser med henblik på ansættelse, personlige møder og kurser, der blev afholdt online, og til et meget begrænset behov for levering af kantine- og rengøringsydelser, forsyningsydelser på stedet såsom vand og elektricitet samt sikkerhedstjenester;

76.

understreger betydningen af sundhedsprotokoller for alle agenturer, herunder interne sundheds- og sikkerhedsudvalg, ordentlig ventilation og protokoller for sikkerhed under pandemier, som skal drøftes og gennemføres i samarbejde med personalet.

Øvrige bemærkninger

77.

glæder sig over de skridt, som agenturerne har taget for at fremlægge og offentliggøre resultaterne af deres arbejde gennem forskellige kanaler, herunder deres websteder og sociale medier; opfordrer agenturerne til at fortsætte denne praksis og til fortsat at samarbejde med offentligheden om at formidle resultaterne af deres arbejde;

78.

mener, at der bør foretages en konsekvensanalyse for hvert agentur, og at der systematisk bør tilføjes en revisionsklausul om agenturets interesse; opfordrer agenturerne til fortsat at udvikle og revidere indikatorer med henblik på at måle deres performance på årsbasis og deres indvirkning på gennemførelsen af Unionens politikker; mener, at de finansielle ressourcer bør fordeles mere fleksibelt på grundlag af behov eller hastende karakter;

79.

glæder sig over, at EUAN godkendte sin anden flerårige strategi (2021-2027) i 2020;

80.

minder om, at Revisionsrettens revision af EU-agenturernes regnskaber fra og med regnskabsåret 2014 blev outsourcet til revisionsfirmaer i den private sektor, og at de dermed forbundne omkostninger blev afholdt af agenturerne, mens alle aspekter af de outsourcede eksterne revisioner forblev Revisionsrettens fulde ansvar; gentager, at inddragelse af revisorer fra den private sektor resulterede i en betydelig stigning i den administrative byrde for agenturerne, både for så vidt angår den tid, der blev brugt på revision og udbud og administration af revisionskontrakter samt yderligere udgifter;

81.

minder om, at de dermed forbundne omkostninger blev anslået til 447 000 EUR i 2014 og 424 000 EUR i 2015, og at den dermed forbundne administrative byrde blev anslået til 1,5 fuldtidsækvivalent for alle agenturer tilsammen; bemærker, at agenturerne for 2020 rapporterede, at de havde brugt ca. 566 000 EUR på omkostninger i forbindelse med revision af regnskaber (en stigning på 33,4 % i forhold til 2015), og rapporterede et tilsvarende antal timer brugt på at håndtere den ekstra administrative byrde;

82.

bemærker, at Revisionsretten har afprøvet automatiserede procedurer i forbindelse med revision af betalinger, lønninger, indkøb, budget, ansættelser og årsregnskabet for EU's seks forvaltningsorganer; bemærker, at Revisionsretten også har gennemført fem nye automatiserede procedurer i forbindelse med revision af regnskaber, navnlig automatiserede kontroller og afstemninger af oplysningerne i de vedtagne årsregnskaber med de underliggende data i hovedbogen og kontooversigten; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at dette typisk er en revisionsopgave med lav risiko, som skal udføres for at sikre, at de efterfølgende test foretages med den korrekte revisionspopulation; noterer sig de væsentlige muligheder for tidsbesparelser, der vil være til rådighed, når flere procedurer automatiseres og anvendes til flere revisionsopgaver; opfordrer Revisionsretten til at udvide disse praksis til at omfatte alle agenturer, da revisionen af de decentrale agenturers regnskaber netop er outsourcet til revisionsfirmaer i den private sektor, og den tid, der spares, derfor vil resultere i betydelige omkostningsbesparelser;

83.

bemærker, at 30 agenturer rapporterede, at de deltog i EU-agenturernes netværks grønne initiativ (EUAN Greening Initiative), der har til formål at reducere miljøaftrykket af agenturernes aktioner; bemærker, at agenturerne rapporterede, at de for det meste havde forhandlet kontrakter med energileverandører om at levere energi fra vedvarende energikilder, indført papirløse finansielle arbejdsgange, fremmet brugen af miljøvenlig transport blandt personalet, gennemført e-tendering, e-submision, e-invoicing og løbende forbedret affaldshåndteringen og moderniseringen af IT-udstyret; tilskynder agenturerne til at fortsætte deres bestræbelser og til aktivt at anvende EU-agenturernes netværk til at udveksle erfaringer og forene kræfterne for at forbedre resultaterne;

84.

opfordrer alle RIA-agenturer til at tage hensyn til bæredygtighed i deres overordnede forretningsgange med henblik på at forbedre agenturernes miljøpræstationer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de gennemførte foranstaltninger og opnåede fremskridt;

85.

bemærker, at alle agenturer på nær ét i 2020 med hensyn til bæredygtighed rapporterede om, at de ville arbejde på at øge organisationens bæredygtighed og aflægge rapport om resultaterne; bemærker, at rapportering om bæredygtighed, når den foretages af agenturerne, ofte foretages inden for rammerne af den årlige aktivitetsrapport, og at seks agenturer angiver, at de har en særskilt rapport om dette forhold under deres ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS); bemærker, at fire agenturer rapporterer om at have vedtaget og gennemført grønne offentlige indkøb, som giver dem kriterier, der letter medtagelsen af grønne kriterier i offentlige udbudsdokumenter;

86.

bemærker på baggrund af undersøgelsen »Locations of EU Decentralised Agencies« (10), at det nuværende valg af hjemsted for Unionens decentrale agenturer primært er baseret på politiske behov og forud definerede kriterier; noterer sig rapportens bemærkning om, at beslutningen om at vælge hjemstedet for et agentur bør være en del af den almindelige lovgivningsprocedure og omfatte den eventuelle finansielle indvirkning på Unionens budget; bemærker endvidere, at resultaterne af denne rapport viser, at placeringen er en af de faktorer, der har de største konsekvenser for rekrutteringen af specialiseret personale; bemærker, at det i undersøgelsen foreslås, at der i forslaget til forordning om oprettelse af et agentur medtages en metode til at anslå en justeringskoefficient, der ligger tættere på de faktiske leveomkostninger på agenturets hjemsted; bemærker på baggrund af rapporten, at et bedre samarbejde mellem agenturerne kan mindske de negative virkninger af decentralisering, og at det foreslås, at EU-agenturernes netværk formaliseres og udvides yderligere med henblik på at tilbyde bedre repræsentation i Bruxelles og tilbyde horisontale tjenester såsom tilrettelæggelse af møder, kurser eller indkøb af fælles interesse; glæder sig over, at alle agenturer har sikret deres forretningskontinuitet som reaktion på covid-19-pandemien ved at skifte til et hybridt miljø; bemærker, at det i undersøgelsen foreslås, at agenturernes budgetter for de kommende år fortsat bør støtte udviklingen af IT-kommunikation med henblik på at lette onlinemøder og telearbejde;

87.

opfordrer agenturerne til fortsat at udvikle deres synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

88.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturerne for så vidt angår intern drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at agenturerne fortsat er proaktive i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden for de behandlede oplysninger;

89.

glæder sig over samarbejdet inden for netværket af RIA-agenturer; opfordrer RIA-agenturerne til fortsat at udvikle deres synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis mellem dem med henblik på at forbedre effektiviteten;

90.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

 


(1)   EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020.

(2)   EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(3)   EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(4)   EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1.

(5)  Undersøgelsen »Cost of Non-EU Agencies Focusing on the Health and Safety Cluster of the EU Decentralised Agencies«, PE 699.399, oktober 2021.

(6)  Domstolens dom af 11. november 2021, UAB »Manpower Lit« mod E.S. m.fl., C-948/19, ECLI:EU:C:2021:906.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(8)  Undersøgelsen »The Management Boards of the Decentralised Agencies«, PE 699.400, oktober 2021.

(9)  Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 i sag C-948/19, UAB »Manpower Lit« mod E.S. m.fl., ECLI:EU:C:2021:906.

(10)  Undersøgelsen »Locations of the EU Decentralised Agencies«, PE 700.320, november 2021.