A.

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

5.

bemærker, at EU-Domstolens budget hovedsagelig er af administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes til menneskelige ressourcer, bygninger og inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; bemærker, at budgettet i 2020 beløb sig til 436,6 mio. EUR (sammenlignet med 429,5 mio. EUR i 2019 og 410 mio. EUR i 2018);

6.

bemærker med tilfredshed den høje budgetgennemførelsesgrad (99 %) for regnskabsåret 2020 (hvilket er en smule højere end den sats på 98,7 %, der blev opnået i 2019);

7.

bemærker, at næsten 75 % af de bevillinger, som EU-Domstolen anvendte i 2020, var afsat til udgifter til medlemmer og personale (udgifter under afsnit 1), og at næsten alle resterende udgifter vedrørte infrastruktur (afsnit 2), navnlig inden for bygninger og IT (over 25 %);

8.

glæder sig over den meget proaktive tilgang i forvaltningen af de disponible bevillinger og den løbende overvågning med henblik på at identificere både yderligere behov og yderligere besparelser, der resulterede i rettidige overførsler til håndtering af yderligere udgifter forårsaget af covid-19-pandemien og til som led i opsamlingsoverførslen ved årets udgang at finansiere en forskudsbetaling i henhold til en lejekontrakt vedrørende bygninger;

9.

bemærker reduktionen af den gennemsnitlige betalingstid i 2020 i forhold til 2019 (25,53 dage sammenlignet med 32,45 dage) og en betydelig stigning i procentdelen af elektronisk modtagne fakturaer i 2020 (74 % sammenlignet med 60 % i 2019);

10.

anerkender, at covid-19-pandemien i 2020 havde en indvirkning på EU-Domstolens budget; bemærker, at der påløb yderligere omkostninger til indkøb af IT-udstyr som følge af det generelle telearbejde for personalet samt til personlige værnemidler og desinfektionsmidler; bemærker, at der som følge heraf blev opnået besparelser på flere budgetposter, navnlig budgetposter vedrørende oversættelse, freelancetolkning, faglig uddannelse, tjenesterejser, bygninger (rengøring, sikkerhed og overvågning), inventar, protokolrelaterede aktiviteter, møder og konferencer; bemærker navnlig, at et betydeligt antal uddannelsesaktiviteter til et anslået beløb af 170 000 EUR ikke kunne finde sted;

11.

bemærker, at EU-Domstolen foretog 14 budgetoverførsler i henhold til finansforordningens artikel 29, svarende til i alt 20,4 mio. EUR eller 4,7 % af de endelige bevillinger; bemærker, at den største overførsel dækkede en forskudsbetaling i henhold til en lejekontrakt vedrørende bygninger med det formål at mindske den fremtidige finansielle byrde i forbindelse med den 5. udvidelse af EU-Domstolens bygninger; bemærker, at der blev foretaget andre overførsler til indkøb af personlige værnemidler til medlemmer af og personale ved EU-Domstolen, repræsentanter for parter og besøgende;

12.

er klar over, at en stor del af de bevillinger, der blev fremført fra 2019 til 2020, blev anvendt (84,78 % eller 20 816 958,83 EUR sammenlignet med 87,21 % i 2019);

13.

bemærker, at den samlede kønsfordeling blandt personalet på 61 % kvinder og 39 % mænd forblev uændret i 2020 i forhold til 2019; bemærker, at antallet af kvinder er højere end antallet af mænd i næsten alle personalekategorier (tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte); bemærker endvidere, at kønsfordelingen blandt AD-ansatte er 54 % kvinder og 46 % mænd, og at kvinder besætter 40 % af stillingerne i den øverste ledelse, mens mænd besætter 60 % af disse stillinger; glæder sig over, at andelen af kvinder på mellemlederniveau steg fra 39 % i 2019 til 41 % i 2020; lykønsker EU-Domstolen med de tiltag, den har iværksat for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder, såsom mentorordninger og talentforvaltning og tilskyndelse af kvinder til at ansøge om leder- og mellemlederstillinger;

14.

anerkender, at de yderligere udgifter i forbindelse med covid-19-pandemien for regnskabsåret 2020 beløb sig til 3 mio. EUR, og at besparelserne beløb sig til 8,5 mio. EUR, hvilket betyder, at nettobesparelserne kan anslås til 5,5 mio. EUR;

15.

bemærker, at EU-Domstolen kun anvendte udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse én gang, nemlig til erhvervelse af arkitekttjenester til CJ10bis-byggeprojektet (kontrakt på 231 500 EUR); noterer sig, at Revisionsretten efterprøvede de offentlige udbudsprocedurer, som EU-Domstolen havde organiseret med henblik på at erhverve personlige værnemidler, og at dette ikke gav anledning til bemærkninger, og at den ikke identificerede nogen specifikke problemer vedrørende EU-Domstolen med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed;

16.

glæder sig over den rapport om Rettens funktion, der skal udarbejdes i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1); anerkender, at den måtte udarbejdes i forbindelse med covid-19-pandemien, hvilket hindrede høring af og koordinering med et stort antal bidragydere; understreger, at reformen af Unionens retslige opbygning ifølge denne rapport var nødvendig for at reducere både antallet af verserende sager og den alt for lange sagsbehandlingstid; bemærker, at inkorporeringen af nye dommere og deres medarbejdere krævede visse strukturelle, organisatoriske og proceduremæssige ændringer; bemærker, at analysen i rapporten fremhævede visse positive tendenser, såsom i) en betydelig reduktion af sagsbehandlingstiden, ii) en mere intensiv efterforskning af sager og iii) hyppigere henvisning af sager til udvidede afdelinger; er klar over, at der endnu ikke kan drages endelige konklusioner med hensyn til reformen af Retten, eftersom der er gået så lidt tid siden dens sidste fase, og at 2020 ikke kan betragtes som et repræsentativt år;

17.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen har formået at opretholde et højt produktivitetsniveau på trods af covid-19-pandemien; bemærker et mindre fald i antallet af verserende sager ved EU-Domstolen (1 045 sager den 31. december 2020 sammenlignet med 1 102 sager den 31. december 2019, hvilket er et fald på 57 sager); anerkender, at dette fald var et resultat af opbremsningen i de nationale retters virksomhed i begyndelsen af covid-19-pandemien, hvilket naturligvis indvirkede på antallet af nye præjudicielle forelæggelser (556 i 2020 sammenlignet med 641 i 2019) sammen med faldet i antallet af appelsager til prøvelse af afgørelser truffet af Retten (131 i 2020 sammenlignet med 266 i 2019);

18.

bemærker imidlertid en stigning i antallet af verserende sager ved Retten (1 497 verserende sager den 31. december 2020 sammenlignet med 1 398 sager den 31. december 2019); forstår, at en sådan stigning kan forklares ved, at Retten er forpligtet til at imødekomme enhver begrundet anmodning om afholdelse af et retsmøde, kombineret med efterslæbet af sager som følge af den periode, hvor det var umuligt at afholde retsmøder; glæder sig over, at Retten anvendte faldet på 14,4 % i antallet af afsluttede sager i 2020 (748 mod 874 i 2019) til at komme videre med behandlingen af de udsatte retsmøder takket være den nye ordning med fjernretsmøder, som EU-Domstolen etablerede;

19.

bemærker, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, både ved Domstolen og ved Retten, i 2020 var på 15,4 måneder; bemærker, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen var lidt længere i 2020 end i 2019 (14,4 måneder), mens den reform, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2015/2422, og de ledsagende foranstaltninger resulterede i en reduktion af sagsbehandlingstiden ved Retten (15,4 måneder i 2020 sammenlignet med 16,9 måneder i 2019 og 20 måneder i 2018) på trods af den udfordrende situation i forbindelse med covid-19-pandemien;

20.

bemærker EU-Domstolens meget høje besættelsesgrad for stillinger i stillingsfortegnelsen, ca. 97 % i 2020; forstår, at der er blevet gennemført en aktiv ansættelsespolitik gennem foregribelse og forudsigelse af ledige stillinger og brug af tilgængelige eksterne og interne reservelister, og i 2020 som reaktion på udfordringerne som følge af covid-19-pandemien blev der gennemført virtuelle udvælgelsesprocedurer og en forbedret digital arbejdsgang til godkendelse af tilbud om ansættelse og kontraktforlængelser for midlertidigt ansatte og kontraktansatte;

21.

bemærker, at der ved udgangen af 2020 var 2 239 ansatte (60 % tjenestemænd, 32 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte) sammenlignet med 2 256 ved udgangen af 2019 (62 % tjenestemænd, 30 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte);

22.

gentager vigtigheden af at adressere den manglende kønsbalance i dommerkollegiet, og Parlamentets Budgetkontroludvalg engagement i at opnå en ligelig kønsfordeling; er klar over, at medlemmerne af Domstolen og Retten udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer, og at EU-Domstolen ikke har nogen indflydelse på udvælgelsen af dommere eller generaladvokater, ligesom hverken Rådet eller Parlamentet har nogen rolle i denne henseende; udtrykker imidlertid skuffelse over, at strukturreformen, der blev afsluttet i 2019, kun har haft ringe indvirkning på dette spørgsmål; opfordrer Rettens præsident til at henlede medlemsstaternes regeringers opmærksomhed på betydningen af at sikre en ligelig kønsfordeling i udnævnelserne i forbindelse med den delvise nybesættelse af Retten;

23.

understreger de vanskeligheder, som EU-institutionerne beliggende i Luxembourg har haft med at rekruttere de krævede personale; peger på indeksreguleringen af lønninger i Luxembourg som en af de vigtigste faktorer; opfordrer de berørte institutioner til at have en koordineret og fælles tilgang til Kommissionen for så vidt angår dette spørgsmål;

24.

bemærker, at de fleksible arbejdsordninger, der findes i EU-Domstolen, omfatter deltidsarbejde, forældreorlov, familieorlov, flekstid og telearbejde; bemærker den fortsatte ubalance mellem brugerne af sådanne arbejdsordninger til fordel for kvindelige ansatte; anbefaler, at EU-Domstolen indleder en mere intens kommunikation om disse ordningers levedygtighed og fordele og tager skridt til at sikre, at anvendelsen af de tilgængelige fleksible arbejdsordninger ikke på nogen måde er til skade for de berørte ansattes karriereforløb;

25.

glæder sig over de yderligere foranstaltninger, der blev vedtaget i 2020 for at forbedre personalets trivsel under covid-19-pandemien, herunder forøgelsen af antallet af tilladte timer til at konsultere psykologer; understreger betydningen af at vejlede og inddrage ledere i beskyttelsen af de ansattes trivsel og deres ret til at være offline for at bevare balancen mellem arbejdsliv og privatliv, da telearbejdsordninger er integreret i EU-Domstolens kultur;

26.

bemærker, at der i 2020 var 27 eventuelle tilfælde af udbrændthed, hvilket kan omfatte sager uden direkte eller indirekte forbindelse med arbejdsbyrde eller arbejdsvilkår; glæder sig over den støtte, som EU-Domstolens lægetjeneste har tilbudt de berørte medarbejdere, og over ansættelsen af en psykolog i 2019 til aktivt at hjælpe de medarbejdere, der oplever vanskeligheder; glæder sig over, at en række uddannelseskurser for alle ledere var baseret på begrebet menneskelig ledelse, herunder moduler med fokus på selvindsigt og følelsesstyring med henblik på at forbedre den mentale sundhed på arbejdspladsen; glæder sig over uddannelseskurserne inden for konfliktstyring og forebyggelse af udbrændthed, som blev tilbudt i virtuelt format for alle medarbejdere; er dog fortsat bekymret over det høje antal tilfælde af udbrændthed, der har været ved EU-Domstolen i de seneste år; opfordrer EU-Domstolen til fortsat nøje at overvåge indvirkningen af den stadig stigende arbejdsbyrde på personalets trivsel, herunder ved at gøre brug af medarbejdertilfredshedsundersøgelser, med henblik på at forstå, hvor problemerne kan komme fra, og undersøge mulige løsninger;

27.

roser EU-Domstolen for den opmærksomhed, der er rettet mod medarbejdernes telearbejde, som ud over leveringen af IT-værktøjer omfattede tilrådighedsstillelse af ergonomiske kontorstole og hensigten om at stille yderligere udstyr til rådighed i løbet af 2021; bemærker, at dette er en del af de foranstaltninger, der har til formål at styrke den langsigtede integration af telearbejde i EU-Domstolens arbejdsordninger; bemærker, at alt udstyr, der stilles til rådighed for de ansatte til telearbejde, forbliver EU-Domstolens ejendom og skal returneres efter anmodning fra administrationen eller under alle omstændigheder ved tjenestens ophør;

28.

bemærker, at EU-Domstolen beskæftiger ansatte fra alle medlemsstater, og at der kun mangler to nationaliteter i mellem- og topledelsen; opfordrer EU-Domstolen til at indhente relevante oplysninger fra interinstitutionelle udvekslinger og til at anvende alle tilgængelige midler og fjerne eventuelle hindringer med henblik på at fremme ansøgninger fra kandidater, hvis nationalitet er underrepræsenteret, for at opnå en acceptabel geografisk fordeling;

29.

bemærker, at der blev iværksat en administrativ undersøgelse som svar på en klage indgivet i 2020 om psykisk og seksuel chikane; er klar over, at ansættelsesmyndigheden ved afslutningen af den administrative undersøgelse og på grundlag af konklusionerne heraf besluttede, at der ikke havde været tale om chikane, hverken psykisk eller seksuel;

30.

glæder sig over afholdelsen af oplysningskampagner for personalet, herunder webinarer og frokostforedrag, om aspekter vedrørende lige muligheder, mangfoldighed og inklusion; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolens repræsentanter for lige muligheder og mangfoldighed er involveret i interinstitutionelle grupper og i en EPSO-arbejdsgruppe om mangfoldighed i ansættelsesprocedurer med henblik på at udveksle god praksis og gennemføre en fælles harmoniseret tilgang med det formål at styrke inklusionen i EU-institutionerne; bemærker, at EU-Domstolens kontor for uddannelse og udvikling har overtaget ansvaret for at lede arbejdet i enheden for lige muligheder og mangfoldighed fra maj 2021;

31.

bemærker med tilfredshed, at ud af de 223 praktikanter, der var ansat i 2020, steg procentdelen af lønnede praktikanter ved EU-Domstolen til 72 % sammenlignet med 48,5 % i 2019; er klar over, at 2020 var det andet år i gennemførelsen af en ordning for lønnede praktikophold i medlemmernes kabinetter; anerkender de fremskridt, der er gjort, og opfordrer EU-Domstolen til at sikre, at alle dens praktikanter modtager en anstændig løn på linje med den, der modtages i de øvrige EU-institutioner, med undtagelse af praktikanter, der modtager betalinger fra andre kilder;

32.

bemærker, at der på baggrund af en rapport fra 2019 blev iværksat en intern undersøgelse i henhold til EU-Domstolens interne regler om whistleblowing, som konkluderede, at det på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke var muligt at konkludere, at anklagerne var begrundede; er klar over, at der verserer nationale procedurer vedrørende de påståede forhold; opfordrer EU-Domstolen til at overvåge den endelige afgørelse i de nationale procedurer, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at genåbne den interne undersøgelse, og at underrette dechargemyndigheden om status for undersøgelsen;

33.

påpeger i overensstemmelse med kravene i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 253, 254 og 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at uafhængighed er den primære betingelse for udøvelsen af hvervet som dommer eller generaladvokat;

34.

glæder sig over rapporten til Parlamentets Budgetkontroludvalg om forebyggelse af interessekonflikter hos medlemmerne af EU-Domstolen; bemærker med tilfredshed, at det nuværende system kombinerer forebyggende mekanismer, der finder anvendelse både generelt og ved tildeling af sager; bemærker, at medlemmernes interesseerklæring spiller en fremtrædende rolle i forebyggelsesordningen, og glæder sig over den adfærdskodeks, der blev vedtaget i 2021, og som udbygger indholdet af interesseerklæringen; fremhæver, at forebyggelsesordningen gælder både for hele embedsperioden og for perioden efter embedsperioden, og at den omfatter både en afkølingsperiode på tre år og en række absolutte uforeneligheder uden tidsbegrænsning;

35.

anerkender EU-Domstolens svar på Parlamentets anmodning om, at en uafhængig tredjepart reviderer erklæringerne om medlemmernes økonomiske interesser og vurderer, om der foreligger interessekonflikter; forstår, at en tredjepart vil revidere erklæringerne, når de indgives, mens der først vil opstå en interessekonflikt, når medlemmet får tildelt en konkret sag; forstår ligeledes, at præsidenten foretager en bredere analyse fra sag til sag, inden han tildeler sager, ikke blot for at sikre retsvæsenets kvalitet og upartiskhed, men også for at opnå en optimal fordeling af arbejdsbyrden blandt medlemmerne; mener i betragtning af ovenstående, at EU-Domstolen vil drage fordel af, at en uafhængig tredjepart gennemfører efterfølgende kontrol af disse afgørelser;

36.

gentager, at det er vigtigt at vedtage en revideret generel adfærdskodeks for ansatte, der integrerer bestemmelser om »svingdøre« for ledende medarbejdere, interessekonflikter, eksterne aktiviteter, erhvervsaktiviteter efter tjenesteperiodens ophør, ægtefællers lønnede beskæftigelse og publikationer; noterer sig, at en generel revision i følge EU-Domstolen vil være afsluttet ved udgangen af 2021, og anmoder om at blive behørigt underrettet om dens afslutning;

37.

opfordrer EU-Domstolen til at iværksætte undersøgelser vedrørende medarbejdernes bevidsthed om de etiske rammer og whistleblowerprocedurerne for at fastslå, hvor der er behov for yderligere handling; bemærker, at seks uddannelseskurser med titlen »Rules of good conduct« (regler for god opførsel) havde en relativt lille deltagelse med 70 ansatte, og anbefaler derfor EU-Domstolen at finde ud af, hvordan den kan øge personalets deltagelse i uddannelseskurser om EU-Domstolens etiske rammer;

38.

anerkender den indsats, som EU-Domstolen har gjort for at øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden med hensyn til oplysninger om sine medlemmers eksterne aktiviteter; er klar over, at EU-Domstolen er i færd med at udvikle et værktøj, som uden at trække på tjenestegrenenes ressourcer vil gøre det muligt at opretholde den flersprogede offentliggørelse af oplysninger om sådanne aktiviteter, samtidig med at der integreres yderligere oplysninger, som Parlamentet har anmodet om; bemærker, at dette værktøj forventes at være operationelt i begyndelsen af 2022, og opfordrer EU-Domstolen til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

39.

glæder sig over EU-Domstolens hensigt om at udvikle præsentationen af medlemmerne på sit websted ved at medtage yderligere elementer såsom tildelte honorære stillinger eller titler og medlemskaber i fonde og lignende organer på forskellige områder; noterer sig EU-Domstolens erklæring om, at sådanne oplysninger vil blive gjort tilgængelige på dens websted inden udgangen af 2021; anbefaler, at EU-Domstolen anvender denne revision af sit websted til at gøre det mere brugervenligt;

40.

opfordrer EU-Domstolen til at tilstræbe innovative løsninger som led i en indsats for at blive mere gennemsigtig over for offentligheden ved at transmittere sine offentlige retsmøder og ved at gøre optagelserne heraf tilgængelige online; mener, at en sådan forbedring af gennemsigtigheden vil være i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF og vil være til gavn for alle, der arbejder eller studerer inden for det juridiske felt i Unionen;

41.

beklager, at Domstolen og Retten var nødsaget til at aflyse eller udsætte alle retsmøder, der var planlagt til at finde sted mellem midten af marts og begyndelsen af juni 2020 på grund af covid-19-pandemien og manglen på IT-infrastruktur og de nødvendige betingelser for, at disse retsmøder kunne finde sted; bemærker, at Domstolen besluttede at erstatte en række retsmøder med spørgsmål til skriftlig besvarelse; bemærker, at en lignende løsning ikke kunne gennemføres i Retten, da procesreglementet fastsætter, at der skal afholdes et retsmøde, når en hovedpart fremsætter en begrundet anmodning herom; roser anvendelsen af menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at udforme og gennemføre et fælles, sikkert videokonferencesystem med mulighed for simultantolkning til de 24 officielle sprog til gavn for partsrepræsentanter, der ikke var i stand til at rejse til Luxembourg på grund af rejserestriktioner i medlemsstaterne; lykønsker EU-Domstolen med, at den vandt Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning i kategorien ekspertise inden for innovation/omformning for ordningen med retsmøder i fjernformat;

42.

bemærker med interesse den høje udnyttelsesgrad for e-Curia i 2020, som steg under covid-19-pandemien og gav sig udslag i en stigning på 12 % i antallet af konti (7 378 konti ved udgangen af 2020 sammenlignet med 6 588 ved udgangen af 2019) og høje procentsatser for procesdokumenter indgivet til Domstolen og Retten (henholdsvis 79 % og 95 %); fremhæver, at brugernes tillid til dette system og den stigende interesse hos alle berørte parter for anvendelsen af digitale værktøjer har ført til en betydelig stigning i antallet af konti, der er oprettet af nationale domstole og retsinstanser (fra 45 konti ved udgangen af 2019 til 121 ved udgangen af 2020); opfordrer EU-Domstolen til at videreudvikle e-Curia;

43.

bemærker, at det telearbejde, der blev pålagt som følge af covid-19-pandemien, på drastisk vis har fremskyndet digitaliseringen og forenklingen af arbejdsgange og beslutningsprocesser i både administrative og retslige aktiviteter, hvilket er blevet hilst velkommen af de ansatte; bemærker, at den fremskyndede digitalisering af postomdelingen som følge af pandemien resulterede i portobesparelser, som var en del af det budgetoverskud, der blev overført til anden anvendelse;

44.

bemærker de øgede investeringer i IT-projekter og -udstyr (13,5 mio. EUR i 2020 sammenlignet med 9 mio. EUR i 2019); glæder sig over gennemførelsen af SIGA (et integreret sagsstyringssystem) og HAN (et administrativt dokumentforvaltningssystem) på trods af de pandemirelaterede udfordringer; noterer sig undertegnelsen af kontrakten om SIGA-projektet i 2020; glæder sig over den øgede brug af andre instrumenter såsom elektroniske signaturer (EU SIGN, som stilles til rådighed af Kommissionen) til både administrative og retslige dokumenter;

45.

noterer sig med interesse gennemførelsen af et medieovervågningsværktøj inden for Direktoratet for Kommunikation baseret på et tæt samarbejde med Kommissionens Fælles Forskningscenter;

46.

minder om sin bekymring over de menneskerettighedsmæssige virkninger af anvendelsen af kunstig intelligens (AI) i retssystemerne; glæder sig over henvisningen til det europæiske etiske charter for anvendelse af kunstig intelligens i retssystemerne og på dertil knyttede områder fra Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen, samt over, at opgaver, der udføres ved hjælp af AI, altid bør overvåges af en menneskelig operatør; understreger, at stigningen i antallet af sager ikke må hæmme kvaliteten af EU-Domstolens juridiske analyse; anmoder EU-Domstolen om at informere Parlamentet om operatørerne af de anvendte AI-værktøjer; advarer EU-Domstolen om risiciene for privatlivets fred og sikkerheden ved brug af eksterne cloud computing-tjenester;

47.

bemærker, at 2020 var et udfordrende år med hensyn til cybersikkerhed i EU-institutionerne, men at EU-Domstolen med held forhindrede større hændelser, da langt størstedelen af angrebene automatisk blev blokeret på forskellige niveauer i de eksisterende forsvarssystemer;

48.

understreger den vigtige rolle, som EU-Domstolen spiller som en del af styrelsesrådet for IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) og som medlem af Det Interinstitutionelle Udvalg for digital omstilling (ICDT), der er involveret i gennemførelsen af EU's strategi for cybersikkerhed;

49.

glæder sig over lanceringen af bevidstgørelseskurser om databeskyttelse, der indgår i introduktionsprogrammet for nytilkomne og tilbydes ledere af tjenester og medlemmer, vedrørende god praksis i forbindelse med behandling af personoplysninger, samt over udbredelsen i EU-Domstolen af brochurer og præsentationer om god praksis og de berørte personers rettigheder;

50.

bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) indledte to undersøgelser i 2020, den ene om brugen af cookies på EU-Domstolens websted (afsluttet af EDPS, da de foranstaltninger, som i mellemtiden var vedtaget af EU-Domstolen, var tilstrækkelige) og en (endnu ikke afsluttet) om EU-Domstolens brug af tredjepartswebtjenester (såsom YouTube, Twitter, LinkedIn, Google Play og Apple) og forpligtelsen til at stille de centrale punkter af en aftale om en fælles dataansvarlig til rådighed; glæder sig over de opfølgende foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse EU-Domstolen til EDPS' anbefalinger;

51.

glæder sig over EU-Domstolens initiativ til at øge dens tilgængelighed for offentligheden ved at tilbyde et program med fjernbesøg til EU-Domstolen, som omfatter en rundvisning gennem dens lokaler og et møde med en af dommerne eller generaladvokaterne; anmoder EU-Domstolen om at underrette Parlamentet om omkostningerne ved dette initiativ, det forventede antal deltagere, de bestemmelser, der er indført for at beskytte deltagernes personoplysninger, og de nærmere detaljer i forbindelse med gennemførelsen;

52.

noterer sig, at 100 % af udgifterne under budgetposten »Leje/køb« (54 781 083 EUR) var gennemført, svarende til de udgifter, som skulle betales i henhold til de kontrakter, der er indgået med de luxembourgske myndigheder om køb, renovering og opførelse af EU-Domstolens forskellige bygninger, forudbetalingen i henhold til leje/købskontrakten for projektet for den 5. udvidelse af EU-Domstolens bygninger og en delvis forudbetaling på et af de lån, der er aftalt til finansiering af dette projekt;

53.

bemærker, at der for konto 2022 »Rengøring og vedligeholdelse« blev konstateret et budgetoverskud (190 000 EUR), navnlig på grund af det udbredte telearbejde som følge af covid-19-pandemien, som gjorde det muligt at finansiere en del af opsamlingsoverførslen ved årets udgang;

54.

glæder sig over, at der er taget hensyn til henstillingerne fra Det Paritetiske Ligestillingsudvalg under EU-institutionerne om forbedringer for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap, bl.a. om at oprette kontaktpunkter på universiteter for at informere studerende med handicap om jobmuligheder i EU-institutionerne, om tilpasning af EU-institutionernes tilgang med hensyn til lægebehandling og sygesikring og om mere systematisk logistisk støtte;

55.

glæder sig over de mange foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre programmer under EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og fastlægge strategien for reduktion af EU-Domstolens kulstoffodaftryk og samtidig udvikle rene energikilder for eksempel ved at installere fotovoltaiske paneler i alle EU-Domstolens bygninger; opfordrer EU-Domstolen til fortsat at træffe foranstaltninger til at reducere sit miljøaftryk;

56.

glæder sig over, at EU-Domstolen er fast besluttet på at fremme en rimelig og ansvarlig anvendelse af papir og at reducere forbruget heraf, og at papirforbruget er faldet drastisk (en reduktion på 63,7 % i forhold til 2015 og 56 % i forhold til 2019); bemærker imidlertid, at hvidt papir i 2020 stadig tegnede sig for et budget på 640 000 EUR; glæder sig over, at EU-Domstolen siden 2020 har haft en praksis med kun at bruge papir fra bæredygtigt forvaltede skove, hvilket er et kriterium for topkvalitet inden for papirhåndtering i henhold til det sektorreferencedokument, som Kommissionen har offentliggjort; anmoder EU-Domstolen om at fortsætte sine bestræbelser på at blive en papirløs institution;

57.

glæder sig over EU-Domstolens deltagelse i Parlamentets ordning for udligning af drivhusgasemissioner, hvis formål er at udligne de deltagende institutioners beregnede CO2-emissioner ved at købe CO2-kreditter på det frivillige marked med henblik på at finansiere eksterne miljøprojekter i regionerne i Afrika, Caribien og Stillehavet; bemærker, at ordningen i 2020 gjorde det muligt at finansiere Gold Standard-certificerede projekter for træfyrede ovne og genvinding af gas fra deponeringsanlæg med henblik på at udligne 23 000 ton CO2-ækvivalenter;

58.

glæder sig over, at den strategi for bæredygtig mobilitet, som EU-Domstolen har fastlagt, ikke kun består i at øge bevidstheden, men også i konkrete aktiviteter såsom deltagelse i den europæiske miljøtrafikuge og i selvbetjeningscykelfaciliteten vel'OH!, ydelse af tilskud til årlig offentlig transport på tværs af grænserne, installation af ladestationer i EU-Domstolens parkeringshuse, hensyntagen til relevante overvejelser i forvaltningen af medlemmernes bilpark og tilbud om en række velfordelte cykelstativer sammen med brusere og låse;

59.

understreger betydningen af at integrere miljøkriterier i alle faser af udbudsprocessen; glæder sig over EU-Domstolens deltagelse i den interinstitutionelle helpdesk for grønne offentlige udbud for at hjælpe de ansvarlige ansatte med at udvælge og indkøbe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder med den lavest mulige miljøpåvirkning i hele deres livscyklus, ofte med klausuler om fremme af lige muligheder;

60.

bemærker, at EU-Domstolens årlige miljøerklæring indeholder en indikator for grønne offentlige udbud med henblik på at gøre det muligt at vurdere, i hvilken grad klausuler om miljøbeskyttelse er indarbejdet i udbudsdokumenterne;

61.

glæder sig over EU-Domstolens interesse på sociale medier og andre platforme med henblik på at sikre større udbredelse af oplysninger; er opmærksom på det øgede antal visninger på EU-Domstolens YouTube-kanal (en stigning på 42 % i forhold til 2019) og på succesen med anvendelsen af LinkedIn (antallet af følgere tredobledes fra 30 000 i 2019 til mere end 90 000 i 2020);

62.

glæder sig over beslutningen om at offentliggøre sit register over sagsbehandlingsaktiviteter på Curia-webstedet, som trådte i kraft i januar 2021;

63.

opfordrer EU-Domstolen til yderligere at undersøge brugen af neural oversættelse ved hjælp af specifikke maskiner samt andre muligheder sammen med Kommissionen, Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, herunder muligheden for at installere servere i EU-Domstolens lokaler, hvor oversættelsesværktøjer kan anvendes, hvilke vil afhjælpe nogle af begrænsningerne i forbindelse med de mest fortrolige dokumenter;

64.

glæder sig over, at det lykkedes EU-Domstolen at tilpasse sine interne kommunikationsprocedurer fra maj 2020; påpeger, at der som følge heraf i gennemsnit blev organiseret mere end 150 interne eller interinstitutionelle videokonferencer eller audiokonferencer om ugen;

65.

glæder sig over den logistiske støtte, der ydes til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis kontorer ligger foran EU-Domstolens kontorer, med henblik på at lette dens etablering i Luxembourg;

66.

glæder sig over samarbejdet mellem GIS (den interinstitutionelle sikkerhedsgruppe) og de juridiske tjenester i EU-institutionerne i Luxembourg på den ene side og de luxembourgske myndigheder og retshåndhævende myndigheder på den anden side vedrørende sikkerhedstjek af kontrahenternes personale;

67.

noterer sig de årlige finansieringsaftaler, der er indgået med oversættelsestjenesterne i de andre EU-institutioner og -agenturer, og som indeholder bestemmelser om finansiering af IT-værktøjer (eTranslation, Euramis, DocFinder, IATE og Quest 2); bemærker endvidere indgåelsen eller fornyelsen af en række serviceniveauaftaler (HAN, DIGITEC, et medieovervågningssystem og med Kommissionens lønkontor);

68.

understreger, at covid-19-pandemien i væsentlig grad påvirkede alle EU-Domstolens aktiviteter, både jurisdiktionelle og administrative, og at EU-Domstolen blev udfordret af nødvendigheden af at sikre beskyttelsen af enkeltpersoner og samtidig sikre kontinuiteten i Unionens offentlige domstolsvirksomhed; understreger, at EU-Domstolens tilgang har været at beskytte medlemmernes, personalets og de besøgendes sundhed for at sikre kontinuiteten i den judicielle virksomhed;

69.

forstår, at de to større ændringer af de eksisterende fleksible arbejdsordninger var indførelsen af generaliseret telearbejde og suspenderingen af den fleksible arbejdsordning baseret på registrering af den tid, der bruges i EU-Domstolens bygninger;

70.

glæder sig over EU-Domstolens struktur og procedurer til krisesituationer, der er baseret på krisestaben som beslutningstagende enhed og på krisestyringscentret som gennemførelsesorgan; bemærker, at der blev oprettet yderligere to taskforcer til at undersøge de foranstaltninger, der er indført for at sikre beskyttelse af ansatte, hvis opgaver ikke kan udføres på afstand, og udformningen af et enkelt sikkert videokonferencesystem;

71.

glæder sig over EU-Domstolens interne revisors rapport fra december 2020, der var rettet til EU-Domstolens administrationsudvalg, og som præsenterer resultaterne af gennemgangen af håndteringen af krisen forårsaget af covid-19-pandemien integreret i udformningen af en ny nødplan og forretningskontinuitetsplan, der trækker på erfaringerne fra krisen;

72.

mener, at EU-Domstolen har vedtaget og godkendt alle relevante foranstaltninger til i) at beskytte sit personale under covid-19-pandemien, ii) at mindske risikoen for udbrændthed (navnlig webmøder om emner vedrørende balance mellem arbejde og privatliv, kommunikation i krisetider, forvaltning og neurovidenskab og håndtering af stress), iii) at øge bevidstheden om retten til at være offline og risikoen for overpræstation og iv) at overvåge situationen (gennem undersøgelser af trivsel på arbejdspladsen, personalets opfattelse af situationen og tilfredshedsniveau);

73.

bemærker, at samarbejdet med nationale dommere via seminarer, besøg og andre officielle begivenheder i væsentlig grad blev påvirket af pandemiudbruddet, hvilket førte til forstyrrelser og aflysninger som følge af sundhedsmæssige restriktioner; opfordrer EU-Domstolen til fortsat at undersøge tekniske løsninger for at styrke dette samarbejde, også i andre sammenhænge end pandemien;

74.

opfordrer EU-Domstolen til i sin interne forvaltningsstrategi fuldt ud at integrere de erfaringer, der er indhøstet fra covid-19-pandemien med hensyn til forretningskontinuitet og krisestyringstilgange, IT-reaktionsevne og organisationens robusthed, omsorgspligt over for de ansatte, effektiviteten af den interne kommunikation og arbejdsprocessernes fleksibilitet.