(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (4) er blevet ændret væsentligt adskillige gange (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I klimaplanen (6) foreslog Kommissionen at øge Unionens ambition ved at øge målet for drivhusgasemissioner til mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030. Dette er en væsentlig stigning i forhold til det eksisterende mål på 40 %. Med forslaget blev der fulgt op på tilsagnet i meddelelsen om den europæiske grønne pagt (7) om at forelægge en omfattende plan for at øge Unionens mål for 2030 hen imod 55 % på en ansvarlig måde. Det er også i overensstemmelse med de mål, der er aftalt på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 oC og fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 oC.

(3)

I december 2020 godkendte Det Europæiske Råd et bindende EU-mål om en nettoreduktion af EU's interne drivhusgasemissioner på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990. (8) Det Europæiske Råd konkluderede, at der er behov for at styrke klimaambitionen på en måde, som vil anspore til bæredygtig økonomisk vækst, skabe arbejdspladser, give EU-borgerne sundheds- og miljømæssige fordele og bidrage til EU-økonomiens langsigtede globale konkurrenceevne ved at fremme innovation inden for grønne teknologier.

(4)

Med gennemførelsen af disse mål for øje blev der i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (9) bebudet en »Fit for 55«-pakke, hvormed det tilsigtes at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnå en klimaneutral Europæisk Union senest i 2050. Denne pakke dækker en vifte af politikområder, herunder energieffektivitet, vedvarende energi, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, energibeskatning, indsatsfordeling og emissionshandel.

(4a)

»Fit for 55« -pakken bør sikre og skabe arbejdspladser i Unionen og sætte Unionen i stand til at blive førende på verdensplan inden for udvikling og udbredelse af rene teknologier i den globale energiomstilling, navnlig med hensyn til energieffektivitetsløsninger.

(5)

Af fremskrivningerne fremgår det, at med en fuld gennemførelse af de nuværende politikker vil reduktionen af drivhusgasemissionerne frem til 2030 udgøre ca. 45 % i forhold til 1990-niveauerne, hvis der ses bort fra emissioner og optag som følge af arealanvendelse, og ca. 47 % hvis disse medregnes. I klimaplanen for 2030 skitseres derfor en række påkrævede foranstaltninger på tværs af alle sektorer i økonomien samt revisioner af de vigtigste lovgivningsinstrumenter for at kunne nå dette højere ambitionsniveau.

(6)

Energieffektivitet er et centralt indsatsområde, som er en forudsætning for at opnå en fuldstændig dekarbonisering af Unionens økonomi (10). Nødvendigheden af at udnytte mulighederne for at opnå omkostningseffektive energibesparelser har udmøntet sig i Unionens nuværende politik for energieffektivitet. I december 2018 blev et nyt overordnet EU-energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 32,5 % (sammenlignet med det forventede energiforbrug i 2030) medtaget som en del af »pakken om ren energi til alle europæere«.

(7)

Ifølge den konsekvensanalyse, der ledsager klimaplanen, må forbedringerne af energieffektiviteten forøges betydeligt i forhold til det nuværende ambitionsniveau på 32,5 % for at opfylde den øgede klimaambition. Et øget ambitionsniveau for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 kan bidrage til at reducere energipriserne og være afgørende for at reducere drivhusgasemissionerne, ledsaget af en stigning i og udbredelse af elektrificering, brint, e-brændstoffer og andre relevante teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling, herunder i transportsektoren. Selv med en hurtig vækst i produktionen af grøn elektricitet kan energieffektivitet bidrage til at mindske behovet for ny elproduktionskapacitet. Øget energieffektivitet er også yderst vigtigt for Unionens energiforsyningssikkerhed, da det reducerer afhængigheden af import af brændsel og brændstof fra tredjelande. Energieffektivitet er en af de reneste og mest omkostningseffektive foranstaltninger til at tackle denne afhængighed.

(8)

Summen af de nationale bidrag, som medlemsstaterne har meddelt i deres nationale energi- og klimaplaner, ligger under Unionens ambitionsniveau på 32,5 %. Bidragene set under ét vil føre til en reduktion på 29,4 % af det endelige energiforbrug og 29,7 % af primærenergiforbruget sammenholdt med fremskrivningerne i referencescenariet fra 2007 for 2030. Dette indebærer en kollektiv underopfyldelse på 2,8 procentpoint for primærenergiforbruget og 3,1 procentpoint for det endelige energiforbrug for EU27. Hvad angår tallene for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug for 2020 og opfyldelsen af EU-målet, bør de ses i lyset af de midlertidige virkninger af covid-19-pandemien, der blev truffet i 2020, og som førte til en betydelig opbremsning i den økonomiske aktivitet og især i transporten. De indberettede niveauer for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug for 2020 kræver en grundig analyse.

(9)

Selv om potentialet for energibesparelser fortsat er betydeligt i alle sektorer, er der en særlig udfordring i forbindelse med transport, der tegner sig for mere end 30 % af det endelige energiforbrug, og bygninger, eftersom 75 % af Unionens bygningsmasse har en dårlig energimæssig ydeevne. En anden stadig vigtigere sektor er informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT), der tegner sig for 5-9 % af verdens samlede elforbrug og mere end 2 % af alle emissioner. I 2018 tegnede datacentrene sig for 2,7 % af efterspørgslen efter elektricitet i EU28 (11). I den forbindelse belyste Unionens digitale strategi (12) behovet for meget energieffektive og bæredygtige datacentre og forpligtelser for teleoperatører om åbenhed, hvad angår deres miljøaftryk. Desuden bør der også tages hensyn til den mulige stigning i industriens energiefterspørgsel som følge af dekarboniseringen, navnlig i forbindelse med energiintensive processer.

(10)

Det højere ambitionsniveau gør det påkrævet, at omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger fremmes i endnu højere grad inden for alle områder af energisystemet samt i alle relevante sektorer, hvor aktiviteten påvirker energiefterspørgslen såsom transport-, vand- og landbrugssektoren. Forbedring af energieffektiviteten i hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, -distribution og -slutanvendelse, vil gavne miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissionerne, forbedre energisikkerheden ved at reducere behovet for energiimport, navnlig fossile brændstoffer , reducere energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, øget beskæftigelse og øget økonomisk aktivitet i hele økonomien og dermed forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i tråd med Unionens forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, der blev oprettet ved Parisaftalen af 2015.

(10a)

Forbedring af forskellige sektorers, herunder transport- og boligsektorernes, energipræstationer har potentiale til at fremme regenerering i byerne, forbedring af bygninger og ændringer i mobilitets- og tilgængelighedsmønstre. Det er derfor vigtigt at fremme mere effektive, bæredygtige og økonomisk overkommelige muligheder.

(11)

Dette direktiv tager et skridt fremad hen imod klimaneutralitet senest i 2050, hvor energieffektivitet skal behandles som en selvstændig energikilde. Der bør som et overordnet princip tages hensyn til princippet om energieffektivitet først på tværs af alle sektorer, og det rækker ud over energisystemet på alle niveauer — herunder i den finansielle sektor. Energieffektivitetsløsninger bør ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og på andre politikområder betragtes som det første alternativ i planlægnings- og investeringsbeslutninger, medmindre dette vil føre til stigende drivhusgasemissioner . Selv om princippet om energieffektivitet først bør anvendes, uden at det berører andre retlige forpligtelser, målsætninger og principper, bør disse ej heller hindre princippets anvendelse eller fritage fra anvendelsen heraf. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og efterspørgselsstyring kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Forbedringer af energieffektiviteten skal foretages, når de er mere omkostningseffektive end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette bør bidrage til at udnytte de mange fordele ved energieffektivitet for Unionen, navnlig for borgere og virksomheder. Gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten bør også være en prioritet i forbindelse med afhjælpning af energifattigdom.

(12)

Energieffektivitet bør anerkendes som et afgørende element og et prioriteret hensyn i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Unionens energiinfrastruktur. Princippet om energieffektivitet først bør anvendes, idet der tages hensyn til en tilgang baseret på systemeffektivitet og til samfunds- og sundhedsperspektivet , og idet der lægges vægt på forsyningssikkerhed, integration af energisystemet og omstillingen til klimaneutralitet . Dette bør derfor bidrage til at øge effektiviteten i de enkelte slutbrugersektorer og energisystemet som helhed. Anvendelsen af princippet bør også støtte investeringer i energieffektive løsninger, der bidrager til de miljømål, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13).

(13)

Princippet om energieffektivitet først blev defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14) og udgør kernen i strategien for integration af energisystemet (15). Princippet er baseret på omkostningseffektivitet, men dets anvendelse har vidtrækkende konsekvenser fra et samfundsmæssigt perspektiv, som bør evalueres omhyggeligt ved hjælp af robuste metodologier til cost-benefit-vurdering, der tager højde for de mange fordele ved energieffektivitet. Kommissionen har udarbejdet særlige retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af princippet med et forslag til specifikke redskaber og eksempler på anvendelse i forskellige sektorer. Kommissionen har også udstedt en henstilling til medlemsstaterne på grundlag af kravene i dette direktiv og opfordrer til, at der træffes specifikke foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af princippet. Medlemsstaterne bør tage størst muligt hensyn til denne henstilling og følge den, når de gennemfører princippet om energieffektivitet i praksis.

(13a)

Princippet om energieffektivitet først omfatter en holistisk tilgang, som tager hensyn til det integrerede energisystems samlede effektivitet, forsyningssikkerhed og omkostningseffektivitet og fremmer de mest effektive løsninger til klimaneutralitet i hele værdikæden, fra energiproduktion og nettransport til endeligt energiforbrug, således at der opnås effektivitet i både primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug. Ved denne tilgang bør der ses på systemets ydeevne og den dynamiske energianvendelse, hvor ressourcer på efterspørgselssiden og systemfleksibilitet betragtes som effektivitetsløsninger. På samme tid kan princippet også anvendes på et lavere aktivniveau, når der skal peges på specifikke løsningers energieffektivitet, og løsningerne skal tilpasses, således at løsninger med højere effektivitet foretrækkes, hvor de også udgør en omkostningseffektiv dekarboniseringsvej.

(14)

Af hensyn til gennemslagskraften må nationale, regionale, lokale og sektorspecifikke beslutningstagerne konsekvent anvende princippet om energieffektivitet først i alle relevante scenarier og politiske og planlægningsrelaterede beslutninger samt større investeringsbeslutninger — dvs. større enkeltinvesteringer til en værdi af over 50 mio. EUR eller 75 mio. EUR for transportinfrastrukturprojekters vedkommende — som påvirker energiforbruget, - transmissionen , - distribueringen , - lagringen eller -forsyningen. En korrekt anvendelse af princippet forudsætter, at den rigtige metode til cost-benefit-analyser anvendes, og at der fastsættes grundforudsætninger for energieffektive løsninger og tilstrækkelig overvågning. Cost-benefit-analyser bør altid baseres på de mest ajourførte oplysninger om energipriser og omfatte scenarier for stigende priser, f.eks. som følge af faldende ETS-kvoter, for at tilskynde til anvendelse af energieffektivitetsforanstaltninger og bør systematisk udvikles, gennemføres og gøres offentligt tilgængelige. Der bør gives prioritet til løsninger på efterspørgselssiden, når disse er mere omkostningseffektive med hensyn til at nå de politiske mål end at investere i energiforsyningsinfrastrukturen. Fleksibilitet på efterspørgselssiden kan medføre bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele for forbrugerne og lokalsamfund , og den kan øge energisystemets effektivitet og mindske energiomkostningerne, f.eks. ved at reducere systemets driftsomkostninger og derved sikre lavere takster for alle forbrugere. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de potentielle fordele ved fleksibilitet på efterspørgselssiden, når de anvender princippet om energieffektivitet først, og, hvis det er relevant, tage hensyn til efterspørgselsreaktion på både centralt og decentralt plan , energilagring og intelligente løsninger som led i deres bestræbelser på at øge det integrerede energisystems effektivitet.

(15)

Princippet om energieffektivitet først bør altid anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og kravene i dette direktiv bør ikke pålægge medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning. Dette kan være tilfældet for de projekter af fælles interesse, der er opført på EU-listen i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869  (16), hvorved der indføres krav om at tage hensyn til princippet om energieffektivitet først i forbindelse med udviklingen og vurderingen af disse projekter.

(16)

En retfærdig omstilling til en klimaneutral Union senest i 2050 er af central betydning for den europæiske grønne pagt. Energifattigdom er et centralt begreb, der konsolideres i lovgivningspakken med titlen »Ren energi til alle europæere«, og som har til formål at fremme en retfærdig energiomstilling. I henhold til forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (17) forelagde Kommissionen vejledende retningslinjer for relevante indikatorer til at måle energifattigdom og en definition af begrebet et »betydeligt antal husholdninger, der lever i energifattigdom« (18). Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 og direktiv 2009/73/EF (19) pålægges medlemsstaterne at træffe egnede foranstaltninger for at imødegå energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Dette er særlig relevant i en situation med stigende energipriser og inflationspres, hvor der bør gennemføres både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger for at tackle systemiske udfordringer for Unionens energisystem.

(17)

Husholdninger med lav og mellemhøj indkomst, sårbare kunder, herunder slutbrugere, personer, der er udsat for eller risikerer energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri, samt SMV'er og mikrovirksomheder bør tilgodeses ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. Der bør lægges vægt på gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger for at forbedre vilkårene for disse enkeltpersoner og husholdninger og for at afhjælpe energifattigdom, og de bør ikke tilskynde til en uforholdsmæssig stigning i udgifterne til bolig, mobilitet eller energi . En helhedsorienteret tilgang til udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger forudsætter, at medlemsstaterne sikrer, at andre politikker og foranstaltninger ikke har ugunstige virkninger for disse enkeltpersoner og husholdninger.

(18)

Dette direktiv indgår i en bredere politisk ramme for energieffektivitetspolitikker, der omhandler energieffektivitetspotentialer på specifikke politikområder, herunder bygninger (direktiv 2010/31/EU (20)), produkter (direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 og forordning (EU) 2020/740 (21)) og forvaltningsmekanismen (forordning (EU) 2018/1999). Disse politikker spiller en meget vigtig rolle med hensyn til at virkeliggøre energibesparelser, når produkter udskiftes, eller bygninger opføres eller renoveres (22).

(19)

At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer ryddes af vejen, med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger. I Life-delprogrammet Omstilling til Ren Energi vil der blive afsat midler til at støtte udviklingen af bedste europæiske praksis for gennemførelse af energieffektivitetspolitikker, der tager fat på adfærdsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige hindringer for energieffektivitet.

(20)

Det Europæiske Råd, der fandt sted den 23. og 24. oktober 2014, støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030 på EU-plan, som skal revideres i 2020 med et mål på 30 % på EU-plan for øje. I sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til tillige at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektivitet på 40 % kan gennemføres inden for samme periode.

(21)

Det forventes, at Unionens energieffektivitetsmål på 32,5 % for 2030 og de øvrige politikinstrumenter i den eksisterende ramme vil føre til en reduktion af drivhusgasemissionerne på ca. 45 % senest i 2030. (23) Med henblik på en øget klimaambition om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % senest i 2030 blev det i konsekvensanalysen af klimaplanen for 2030 vurderet, hvor stor en indsats der vil være behov for på de forskellige politikområder. Det blev konkluderet, at set i forhold til grundscenariet vil opfyldelsen af målet for drivhusgasemissioner på en omkostningsoptimal måde være ensbetydende med, at det endelige energiforbrug og primærenergiforbruget skal aftage med henholdsvis mindst 36-37 % og 39-41 %.

(22)

Unionens energieffektivitetsmål blev oprindeligt fastsat og beregnet ved hjælp af fremskrivningerne i referencescenariet fra 2007 for 2030 som grundscenarie. Ændringen i Eurostats metode til beregning af energibalancen og forbedringerne i de efterfølgende modelfremskrivninger nødvendiggør en ændring af grundscenariet. Ved at anvende samme tilgang til at fastsætte målet, dvs. at sammenholde det med de fremtidige fremskrivninger af grundscenariet, fastsættes ambitionen for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020 for 2030, der afspejler de nationale bidrag fra de nationale energi- og klimaplaner. Med dette ajourførte grundscenarie vil Unionen skulle øge sit ambitionsniveau for energieffektivitet ▌. Den nye metode til at udtrykke ambitionsniveauet for Unionens mål påvirker ikke det faktiske niveau for den nødvendige indsats ▌.

(23)

Metoden til beregning af endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug er tilpasset den nye Eurostat-metode, men de indikatorer, der anvendes i forbindelse med dette direktiv, har et andet anvendelsesområde — dvs. de udelukker omgivende varme og indregner energiforbruget i den internationale lufttrafik i målet for det endelige energiforbrug. Anvendelsen af nye indikatorer indebærer også, at eventuelle ændringer i højovnes energiforbrug nu kun afspejles i primærenergiforbruget.

(24)

Behovet for, at Unionen forbedrer sin energieffektivitet, bør udtrykkes i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug, der skal nås i 2030, med angivelse af det fornødne yderligere indsatsniveau sammenholdt med de foranstaltninger, der er indført eller planlagt i de nationale energi- og klimaplaner. Ifølge referencescenariet fra 2020 forventes det, at 864 Mtoe endeligt energiforbrug og 1 124 Mtoe primærenergiforbrug nås i 2030 (fraregnet omgivende varme og medregnet international lufttrafik). En yderligere reduktion på 14,5 % giver henholdsvis 740 Mtoe og 960 Mtoe i 2030. Dette svarer til en reduktion på henholdsvis 40 % for det endelige energiforbrug og 42,5 % for primærenergiforbruget sammenlignet med fremskrivningerne i referencescenariet fra 2007 for 2030. Der er ingen bindende mål på medlemsstatsplan om at nå energieffektivitetsmålet for 2020. For 2030-målet bør de nationale bidrag gøres bindende , og medlemsstaterne bør fastsætte deres bidrag til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål i henhold til formlen i dette direktiv. Medlemsstaterne bør frit kunne fastsætte deres nationale mål på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Ved dette direktiv ændres den måde, hvorpå medlemsstaterne bør udtrykke deres bindende nationale bidrag til Unionens bindende mål. Medlemsstaternes bindende bidrag til Unionens mål bør udtrykkes i endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug for at sikre sammenhæng og overvågning af fremskridt. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i forordning (EU) 2018/1999.

(25)

Energieffektivitetsmålet bør opnås som et resultat af den samlede gennemførelse af specifikke lokale , regionale , nationale og europæiske foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten inden for forskellige områder. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at opstille nationale politikker og foranstaltninger for energieffektivitet. Kommissionen bør vurdere disse politikker og foranstaltninger og den individuelle indsats i hver enkelt medlemsstat og sammenholde dem med data om fremskridt for dermed at vurdere sandsynligheden for, at Unionens overordnede mål opnås, og i hvilket omfang den individuelle indsats er tilstrækkelig til at opfylde det fælles mål.

(26)

Den offentlige sektor tegner sig for ca. 5-10 % af Unionens samlede endelige energiforbrug. De offentlige myndigheder bruger ca. 1,8 billion EUR om året. Dette udgør ca. 14 % af Unionens bruttonationalprodukt. Af samme grund udgør den offentlige sektor en vigtig drivkraft, der kan stimulere markedet i retning af mere effektive produkter, bygninger og tjenesteydelser og udløse adfærdsmæssige ændringer hos borgerne og virksomhederne med hensyn til energiforbrug. Desuden kan faldende energiforbrug som følge af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten frigøre offentlige ressourcer til andre formål. Offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt plan bør danne eksempel med hensyn til energieffektivitet.

(27)

For at vise det gode eksempel bør den offentlige sektor fastsætte sine egne dekarboniseringsmål og energieffektivitetsmål. Forbedringerne af energieffektiviteten i den offentlige sektor bør afspejle den påkrævede indsats på EU-plan. ▌Med en forpligtelse til at opnå en årlig reduktion af den offentlige sektors energiforbrug på mindst 2 % bør det sikres, at den offentlige sektor udfylder sin rolle som forbillede. Medlemsstaterne bevarer fuld fleksibilitet med hensyn til valget af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten med henblik på at opnå en reduktion af det endelige energiforbrug. Kravet om en årlig reduktion af det endelige energiforbrug medfører en mindre administrativ byrde, end hvis der fastlægges metoder til måling af energibesparelser.

(28)

For at opfylde deres forpligtelse bør medlemsstaterne fokusere på det endelige energiforbrug for alle offentlige tjenester og installationer i de offentlige organer. Med henblik på at fastlægge kredsen af adressater bør medlemsstaterne anvende definitionen af ordregivende myndigheder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (24). Forpligtelsen kan opfyldes ved at reducere det endelige energiforbrug inden for ethvert område af den offentlige sektor, herunder transport, offentlige bygninger, sundhedspleje, fysisk planlægning, vandforvaltning og spildevandsbehandling, spildevands- og vandrensning, affaldshåndtering, fjernvarme og fjernkøling, energidistribution, -forsyning og -lagring, offentlig belysning og infrastrukturplanlægning. For at mindske den administrative byrde for offentlige organer bør medlemsstaterne oprette digitale platforme eller redskaber til indsamling af aggregerede forbrugsdata fra offentlige organer, gøre dem offentligt tilgængelige og indberette dataene til Kommissionen.

(29)

Medlemsstaterne bør spille en forbilledlig rolle ved at sikre, at alle kontrakter om energimæssig ydeevne, energisyn og energiledelsessystemer gennemføres i den offentlige sektor i overensstemmelse med europæiske eller internationale standarder, eller at energisyn i vid udstrækning anvendes i de dele af den offentlige sektor, hvor energiforbruget er højt. Medlemsstaterne bør udstikke klare retningslinjer og procedurer for anvendelsen af disse instrumenter.

(30)

Offentlige myndigheder tilskyndes til at få bistand fra enheder som f.eks. agenturer for bæredygtig energi, der er etableret på regionalt eller lokalt plan, hvor dette er relevant. Disse agenturers organisation afspejler normalt de offentlige myndigheders individuelle behov i en bestemt region eller i et bestemt område af den offentlige sektor. Centraliserede agenturer kan opfylde behovene bedre og arbejde mere effektivt i andre henseender, f.eks. i mindre eller centraliserede medlemsstater, eller når det drejer sig om komplekse eller tværregionale aspekter såsom fjernvarme og fjernkøling. Agenturer for bæredygtig energi kan fungere som fælles kontaktpunkter i henhold til artikel 21. Disse agenturer er ofte ansvarlige for at udvikle lokale eller regionale dekarboniseringsplaner, som også kan omfatte andre dekarboniseringsforanstaltninger såsom udskiftning af kedler til fossile brændsler, og for at støtte offentlige myndigheder i gennemførelsen af energirelaterede politikker. Agenturer for bæredygtig energi eller andre enheder, som har til opgave at bistå regionale og lokale myndigheder, kan have klare kompetencer, målsætninger og ressourcer på området bæredygtig energi. Agenturer for bæredygtig energi kan tilskyndes til at tage hensyn til initiativer, der tages inden for rammerne af borgmesteraftalen, som samler lokale myndigheder, der frivilligt forpligter sig til at gennemføre Unionens klima- og energimål, og andre eksisterende initiativer til dette formål. Dekarboniseringsplanerne bør knyttes til territoriale udviklingsplaner og tage hensyn til den omfattende vurdering, som medlemsstaterne bør foretage.

(31)

Medlemsstaterne bør støtte offentlige organer i forbindelse med planlægningen og udbredelsen af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, herunder på regionalt og lokalt plan, ved at yde finansiel og teknisk støtte og forelægge planer til afhjælpning af manglen på arbejdskraft og kvalificerede fagfolk, der er nødvendige for alle faser af den grønne omstilling, herunder håndværkere samt højt kvalificerede eksperter i grøn teknologi, forskere inden for anvendt videnskab og innovatorer. Medlemsstaterne bør støtte offentlige organer i at tage hensyn til de bredere fordele, der rækker ud over energibesparelser såsom forbedret indendørs luftkvalitet og sundere indeklima samt en forbedring af borgernes livskvalitet, navnlig når det kommer til skoler, daginstitutioner, plejehjem, beskyttede boliger og hospitaler. Medlemsstaterne bør udstikke retningslinjer, der fremmer kompetenceopbygning og uddannelsesmuligheder, samt tilskynde til samarbejde mellem offentlige organer, herunder mellem agenturer. Til dette formål kan medlemsstaterne oprette nationale og regionale kompetencecentre, som tager sig af komplekse spørgsmål såsom rådgivning af lokale eller regionale energiagenturer om fjernvarme eller fjernkøling.

(31a)

I en situation med energisikkerhedskrise og en kraftig stigning i energipriserne bør medlemsstaterne have incitamenter til at fremskynde investeringer i energibesparelser. Med henblik herpå bør medlemsstater, der renoverer over 3 % af det samlede etageareal i deres bygninger i et givet år i perioden 2024-2026, have mulighed for at medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de tre efterfølgende år. En medlemsstat, der renoverer mere end 3 % af det samlede etageareal i sine bygninger fra den 1. januar 2027, kan medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for de efterfølgende to år. Denne mulighed bør ikke anvendes til formål, der ikke er i overensstemmelse med de generelle mål og ambitionsniveauet i dette direktiv.

(32)

Bygninger og transport er sammen med industrien de største energiforbrugere og de største emissionskilder. (25) Bygninger tegner sig for ca. 40 % af Unionens samlede energiforbrug og for 36 % af dens drivhusgasemissioner fra energi. (26) I Kommissionens meddelelse med titlen »En renoveringsbølge for Europa« (27) behandles den dobbelte udfordring med hensyn til energi- og ressourceeffektivitet og prisoverkommelighed i byggesektoren, og det tilsigtes at fordoble renoveringsprocenten. Heri fokuseres der på bygningerne med den dårligste ydeevne samt på energifattigdom og offentlige bygninger. Endvidere er bygninger afgørende for at nå Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Bygninger, der ejes af offentlige organer, og bygninger, der leverer tjenesteydelser af almen interesse, såsom uddannelse (daginstitutioner, skoler og universiteter), sundhed (hospitaler og plejehjem for ældre) og sociale tjenester (lokale centre for unge, ældre og personer, der bor i lavindkomsthusstande) eller socialt boligbyggeri , tegner sig for en betydelig del af bygningsmassen og er meget synlige i det offentlige liv. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en årlig procentsats for renovering af bygninger, der ejes af offentlige organer, og bygninger til sociale formål på en medlemsstats område med henblik på at opgradere deres energimæssige ydeevne og som minimum omdanne dem til næsten energineutrale bygninger eller nulemissionsbygninger. Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte en højere renoveringsprocent, hvis dette er omkostningseffektivt, i forbindelse med renoveringen af deres bygningsmasse og i overensstemmelse med deres langsigtede renoveringsstrategier eller nationale renoveringsprogrammer. Denne renoveringsprocent bør ikke indskrænke forpligtelserne med hensyn til næsten energineutrale bygninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU. (28) Medlemsstaterne bør kunne stille mindre strenge krav til visse bygninger, som f.eks. bygninger med særlig arkitektonisk eller historisk værdi. Kommissionen bør i forbindelse med den næste gennemgang af direktiv 2010/31/EU vurdere, hvilke fremskridt medlemsstaterne har opnået med hensyn til at renovere offentlige organers bygninger. Kommissionen bør overveje at forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at revidere renoveringsprocenten, samtidig med at der tages hensyn til de fremskridt, der er opnået i medlemsstaterne, væsentlige økonomiske eller tekniske udviklingstendenser eller om nødvendigt Unionens tilsagn angående dekarbonisering og nulforurening. Forpligtelsen i nærværende direktiv til at renovere offentlige organers bygninger supplerer nævnte direktiv, der kræver, at medlemsstaterne, når eksisterende bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, sikrer, at bygningernes energimæssige ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde kravene til næsten energineutrale bygninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør udstikke yderligere retningslinjer om gennemgribende renovering af bygninger med historisk værdi.

(33)

Med henblik på at fastsætte renoveringsprocenten har medlemsstaterne behov for at have et overblik over de bygninger, der ikke kvalificerer sig som næsten energineutrale bygninger. Medlemsstaterne bør derfor offentliggøre og ajourføre en fortegnelse over offentlige bygninger, herunder socialt boligbyggeri , som en del af en samlet database over energiattester. Denne fortegnelse bør også gøre det muligt for private aktører, herunder energitjenesteselskaber (ESCO'er) , at foreslå renoveringsløsninger, og de kan aggregeres af EU-overvågningsorganet for bygningsmassen.

(34)

I 2020 levede over halvdelen af verdens befolkning i byområder. Dette tal forventes at nå op på 68 % i 2050. (29) Dertil kommer, at halvdelen af den byinfrastruktur, der er planlagt for 2050, endnu ikke er bygget. (30) Byer og storbyområder er centre for økonomisk aktivitet, videnskabelse, innovation og ny teknologi. Byerne påvirker livskvaliteten for de borgere, der bor eller arbejder i dem. Medlemsstaterne bør bistå kommunerne teknisk og finansielt. En række kommuner og andre offentlige organer i medlemsstaterne har allerede indført integrerede strategier for energibesparelser, energiforsyning og bæredygtig mobilitet , for eksempel via handlingsplaner for bæredygtig energi eller planer for bæredygtig bytrafik , såsom dem, der er udviklet under borgmesteraftalen, samt integrerede byplanlægningstilgange, der dækker bredere end de enkelte indgreb i bygninger og transportformer. Der er behov for en yderligere indsats for at forbedre energieffektiviteten i bytrafikken for både person- og godstransport, da den bruger omkring 40 % af al energi til vejtransport. Forordning… [den reviderede TEN-T-forordning — COD 2021/420] bør bidrage væsentligt til at håndtere energieffektiviteten inden for bytransport med en konsekvent, integreret og multimodal tilgang gennem kravet om at vedtage planer for bæredygtig bytrafik som fastlagt i nævnte forordning. For at nå målene i dette direktiv bør medlemsstaterne desuden kraftigt tilskynde så mange lokale myndigheder som muligt til at udarbejde planer for bæredygtig bytrafik med henblik på at bidrage til at reducere energiforbruget og undgå unødvendig transport, hvor det er muligt, i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.

(35)

Med hensyn til køb af visse produkter og tjenester samt køb og leje af bygninger bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der indgår kontrakter vedrørende offentlige arbejder, forsyningsvirksomhed eller tjenesteydelser, vise det gode eksempel og træffe energieffektive købsbeslutninger og derudover anvende princippet om energieffektivitet først, herunder for de offentlige kontrakter og koncessioner, for hvilke der ikke er fastsat specifikke krav i bilag IV. Dette bør gælde for administrative afdelinger, hvis kompetence omfatter hele området i en medlemsstat. Når der i en given medlemsstat og for en given kompetence ikke findes en sådan administrativ afdeling, hvis kompetence omfatter hele området, bør forpligtelsen gælde de administrative afdelinger, hvis kompetencer tilsammen omfatter hele området. Bestemmelserne i Unionens direktiver om offentlige indkøb bør dog ikke påvirkes heraf. Medlemsstaterne bør fjerne hindringer for fælles udbud inden for en medlemsstat eller på tværs af landegrænserne, hvis omkostningerne derved kan mindskes eller fordelene ved det indre marked øges, idet der skabes forretningsmuligheder for leverandører, bl.a. leverandører af energitjenester.

(36)

Alle offentlige enheder, der investerer offentlige ressourcer gennem offentlige udbud, bør gå foran med et godt eksempel, når de tildeler kontrakter og koncessioner, ved at de vælger produkter, tjenesteydelser og bygninger med den højeste energieffektivitet, og dette gælder også i forbindelse med udbud, der ikke er underlagt specifikke krav i henhold til direktiv 2009/30/EF. I den forbindelse må der i alle procedurer for tildeling af offentlige kontrakter og koncessioner med en værdi over de tærskelværdier, der er fastsat ved artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (31), artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (32) og artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU, tages hensyn til produkters, bygningers og tjenesteydelsers energimæssige ydeevne som fastsat i EU-retten eller national lovgivning, idet der gives forrang til princippet om energieffektivitet først i deres udbudsprocedurer.

(37)

Det er også vigtigt, at medlemsstaterne overvåger, hvordan de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder tager hensyn til energieffektivitetskravene i forbindelse med udbud vedrørende produkter, bygninger, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, idet det sikres, at oplysninger om, i hvilket omfang de valgte bud fremmer energieffektiviteten ud over de tærskelværdier, der er omhandlet i udbudsdirektiverne, gøres offentligt tilgængelige. Dette giver interessenter og borgere mulighed for at vurdere den offentlige sektors rolle med hensyn til at sikre princippet om energieffektivitet først i forbindelse med offentlige udbud på en gennemsigtig måde.

(38)

I den europæiske grønne pagt anerkendes den cirkulære økonomis rolle med hensyn til at bidrage til Unionens overordnede dekarboniseringsmål. Den offentlige sektor bør bidrage til disse mål ved at bruge sin købekraft til, hvis det er relevant, at vælge miljøvenlige produkter, bygninger, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder med de redskaber, som kan benyttes til grønne offentlige udbud, og dermed yde et vigtigt bidrag til at reducere energiforbruget og miljøpåvirkningerne.

(39)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne yder offentlige organer den støtte, som er nødvendig for at udbrede energieffektivitetskrav i forbindelse med offentlige udbud og ▌anvende grønne offentlige udbud, idet de nødvendige retningslinjer og metoder stilles til rådighed med henblik på at vurdere livscyklusomkostningerne samt miljøpåvirkningerne og -omkostningerne. Veludformede redskaber, navnlig digitale værktøjer, forventes at lette udbudsprocedurerne og mindske de administrative omkostninger, navnlig i mindre medlemsstater, som måske ikke har tilstrækkelig kapacitet til at udarbejde udbud. I den forbindelse bør medlemsstaterne aktivt fremme brugen af digitale værktøjer og samarbejdet mellem ordregivende myndigheder, også på tværs af landegrænserne, med henblik på at udveksle bedste praksis.

(40)

Eftersom bygninger tegner sig for drivhusgasemissioner før og efter deres driftslevetid, bør medlemsstaterne også tage hensyn til hele livscyklussen for CO2-emissioner fra bygninger. Dette sker i forbindelse med bestræbelserne på at øge bevågenheden om ydeevnen i hele livscyklussen, aspekter vedrørende den cirkulære økonomi og miljøpåvirkninger som led i den offentlige sektors rolle som forbillede. Offentlige udbud kan således tjene som en mulighed for at imødegå det indlejrede CO2 i bygninger i løbet af deres livscyklus. I den forbindelse er ordregivende myndigheder vigtige aktører, der som led i udbudsprocedurer bør styrke indsatsen ved at købe nye bygninger, der imødegår det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen.

(41)

Det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen er et mål for de drivhusgasemissioner, der knytter sig til bygningen på forskellige stadier af dens livscyklus. Derved måles bygningens samlede bidrag til de emissioner, der fører til klimaændringer. Dette kaldes undertiden en »vurdering af CO2-fodaftrykket« eller en »måling af CO2-emissioner i hele livscyklussen«. Derigennem kumuleres CO2-emissioner indlejret i byggevarer med direkte og indirekte CO2-emissioner fra brugsfasen. Bygninger udgør en vigtig materialebank, der i mange årtier fungerer som et lager for CO2-intensive ressourcer, og det er derfor vigtigt at udforske konstruktioner, der letter fremtidig genbrug og genanvendelse ved udløbet af driftslevetiden i overensstemmelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Medlemsstaterne bør fremme byggematerialers cirkularitet, holdbarhed og tilpasningsevne med henblik på at tage fat på byggevarers bæredygtighedspræstationer og samtidig fastsætte en konkurrencedygtig og attraktiv pris ved at anvende alle de tilgængelige finansielle instrumenter til at skabe incitamenter til anvendelse af cirkulære materialer.

(42)

Det globale opvarmningspotentiale udtrykkes som en numerisk indikator i kgCO2e/m2 (for nettoetagearealet) for hver livscyklusfase angivet som et årligt gennemsnit i en referenceundersøgelsesperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med standarden EN 15978. Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er fastsat i den fælles EU-niveauramme for indikator 1,2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller det er nødvendigt for at afgive oplysninger eller for at opnå byggetilladelser, bør dette nationale værktøj kunne benyttes til at forelægge de krævede oplysninger. Det bør være muligt at anvende andre beregningsværktøjer, hvis de opfylder de minimumskriterier, der er fastsat i den fælles EU-niveauramme.

(43)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (33) reguleres anlæg, der bidrager til energiproduktion eller anvender energi til produktionsformål, og oplysninger om den energi, der anvendes i eller produceres af anlægget, skal indgå i ansøgninger om integrerede godkendelser (artikel 12, stk. 1, litra b)). Desuden præciseres det i direktivets artikel 11, at en effektiv energiudnyttelse er et af de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser og et af kriterierne for bestemmelse af den bedste tilgængelige teknik i henhold til bilag III til direktiv 2010/75/EU. Energisystemernes operationelle effektivitet er på ethvert givet tidspunkt påvirket af evnen til at tilføre nettet strøm fra forskellige kilder — med forskellige grader af inerti og opstartstider — på en let og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi.

(44)

Forbedring af energieffektiviteten kan bidrage til højere økonomisk output. Medlemsstaterne og Unionen bør sigte mod at nedbringe energiforbruget, uanset niveauet for økonomisk vækst.

(45)

Den energispareforpligtelse, der er fastsat i dette direktiv, bør øges og bør også gælde efter 2030. Dette vil sikre stabilitet for investorer og derved tilskynde til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger såsom gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at fremme en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.  Der udføres i øjeblikket kun gennemgribende renoveringer, som forbedrer en bygnings energimæssige ydeevne med mindst 60 %, i 0,2 % af bygningsmassen, og kun i en femtedel af sagerne forbedres energieffektiviteten væsentligt. Energispareforpligtelsen har en central rolle, når det kommer til at skabe lokal vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og afhjælpe energifattigdom. Den bør sikre, at Unionen kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder og bryde forbindelsen mellem energiforbrug og vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurdere de betingelser, hvorefter der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter, og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.

(46)

Foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger bidrager til at mindske efterspørgslen efter opvarmningsbrændsel, herunder fast opvarmningsbrændsel. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens luftkvalitetspolitik, som navnlig fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (34).

(47)

Medlemsstaterne er forpligtet til at opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden indtil 2030, hvilket svarer til nye årlige besparelser på mindst 0,8 % af det endelige energiforbrug indtil den 31. december 2023 og mindst 2  % fra og med den 1. januar 2024. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i forpligtelsesperioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger som følge af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, forudsat at de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, indføres i den følgende periode. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne anvende en ordning for energispareforpligtelser, alternative politiktiltag eller begge dele.

(48)

For perioden 2021 til den 31. december 2023 bør Cypern og Malta være forpligtet til at opnå nye kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til 0,24 % af det endelige energiforbrug alene for perioden 2021-2030. Denne individuelle besparelsesprocent bør ophøre med at finde anvendelse fra den 1. januar 2024.

(49)

Når der anvendes en ordning for energispareforpligtelser, bør medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier udpege forpligtede parter blandt  transmissionssystemoperatører , distributionssystemoperatører , energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport. Udpegelse eller fritagelse for udpegelse af visse kategorier af sådanne distributører eller detailforhandlere bør ikke anses for at være uforenelig med princippet om ikkeforskelsbehandling. Medlemsstaterne kan derfor vælge, om sådanne transmissionssystemoperatører , distributionssystemoperatører , distributører eller detailforhandlere eller kun visse kategorier heraf udpeges som forpligtede parter. For at styrke og beskytte sårbare kunder, lavindkomsthusstande , personer, der er berørt af energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri, og for at prioritere gennemførelsen af politiktiltag blandt disse personer kan medlemsstaterne pålægge forpligtede parter at opnå energibesparelser blandt sårbare kunder, personer, der er berørt af energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri. Til dette formål kan medlemsstaterne også fastsætte mål for reduktion af energiomkostningerne. Forpligtede parter kan nå disse mål ved at fremme installation af foranstaltninger, der fører til energibesparelser og økonomiske besparelser på energiregninger, f.eks. installation af isolerings- og opvarmningsforanstaltninger, og ved at støtte initiativer til energibesparelser, som tages af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Disse foranstaltninger kan være særligt gavnlige for sårbare kunder, personer, der er berørt af energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri, eftersom der er tendens til, at disse personer bor i bygninger i de ringeste energiklasser og dermed vil få størst gavn af forbedringer af energieffektiviteten.

(50)

Ved udformningen af politiktiltag til opfyldelse af energispareforpligtelsen bør medlemsstaterne overholde Unionens standarder og prioriteter på klima- og miljøområdet og overholde princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i forordning (EU) 2020/852 (35). Medlemsstaterne bør afholde sig fra at fremme aktiviteter, der ikke er miljømæssigt bæredygtige, såsom anvendelse af ▌fossile brændsler. Energispareforpligtelsen har til formål at styrke modforholdsreglerne mod klimaændringer ved at fremme incitamenter for medlemsstaterne til at gennemføre et bæredygtigt og rent policy mix, som er modstandsdygtigt og afbøder klimaændringerne. Energibesparelser fra politiktiltag, som involverer direkte forbrænding af fossile brændsler, kan derfor komme i betragtning som energibesparelser i henhold til energispareforpligtelsen på visse betingelser og i en vis periode efter gennemførelsen af dette direktiv i overensstemmelse med bilag V. Det vil gøre det muligt at tilpasse energispareforpligtelsen til målene i den europæiske grønne pagt, klimaplanen og renoveringsbølgestrategien og afspejle det behov for handling, som IEA har påpeget i sin rapport om netto-nuludledning. (36) Begrænsningen har til formål at tilskynde medlemsstaterne til kun at bruge offentlige midler på fremtidssikrede, bæredygtige teknologier. Det er vigtigt, at medlemsstaterne giver markedsaktørerne klare politiske rammer og investeringsmæssig sikkerhed. Gennemførelsen af beregningsmetoden i relation til energispareforpligtelsen bør give alle markedsaktører mulighed for at tilpasse deres teknologier inden for en rimelig tidsramme. Hvis medlemsstaterne støtter udbredelsen af effektive teknologier baseret på fossile brændsler eller en tidlig udskiftning af en sådan teknologi, f.eks. gennem støtteordninger eller ordninger for energispareforpligtelser, er energibesparelserne muligvis ikke længere støtteberettigede inden for rammerne af energispareforpligtelsen. Selv om energibesparelser som følge af f.eks. fremme af naturgasbaseret kraftvarmeproduktion ikke vil være støtteberettigede, vil begrænsningen ikke gælde for indirekte brug af fossile brændsler, f.eks. hvis elproduktionen omfatter produktion af fossilt brændsel. Politiktiltag målrettet adfærdsændringer med henblik på at mindske forbruget af fossilt brændsel, f.eks. gennem oplysningskampagner og miljøvenlig kørsel, bør fortsat være berettiget til støtte. Energibesparelserne fra politiktiltag målrettet renovering af bygninger kan omfatte foranstaltninger såsom udskiftning af varmesystemer baseret på fossilt brændsel tillige med forbedringer af bygningsstrukturen, hvilket bør afgrænses til de teknologier, der gør det muligt at opnå de påkrævede energibesparelser i henhold til de nationale bygningsreglementer, der er fastsat i en medlemsstat. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne fremme opgradering af varmesystemer som led i gennemgribende renoveringer i tråd med det langsigtede mål om CO2-neutralitet, dvs. reducere varmebehovet og dække det resterende varmebehov med en CO2-fri energikilde. Når der tages højde for de besparelser, der er nødvendige for at opnå en andel af energispareforpligtelsen blandt personer, der er berørt af energifattigdom, kan medlemsstaterne tage hensyn til deres klimaforhold.

(51)

Medlemsstaternes foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten på transportområdet kan medregnes i opnåelsen af deres forpligtelse til energibesparelser i slutanvendelserne. Sådanne foranstaltninger omfatter politikker, der bl.a. er dedikeret til at fremme mere effektive køretøjer, herunder batteridrevne transportformer , skift i transportform til cykling, gang og kollektiv transport, eller mobilitets- og byplanlægning, der reducerer behovet for transport. Desuden kan ordninger, som fremskynder udbredelsen af nye, mere effektive køretøjer, eller politikker til fremme af overgangen til brændstoffer med lavere emissionsniveauer for drivhusgasser  — undtagen politiktiltag, som involverer direkte forbrænding af fossile brændstoffer, der nedbringer energiforbruget pr. kilometer — også tages i betragtning, forudsat at reglerne om væsentlighed og additionalitet i bilag V til nærværende direktiv, er overholdt. Politiktiltag, der fremmer udbredelsen af nye køretøjer, der anvender fossile brændstoffer, bør ikke betragtes som støtteberettigede foranstaltninger i henhold til energispareforpligtelsen.

(52)

Foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (37), og som resulterer i verificerbare forbedringer af energieffektiviteten, der kan måles eller anslås, kan anses for at være en omkostningseffektiv måde for medlemsstaterne at opfylde deres energibesparelsesforpligtelse i henhold til nærværende direktiv.

(53)

Som alternativ til kravet om, at de forpligtede parter skal opnå den mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 1, i nærværende direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade eller kræve i deres forpligtelsesordninger, at de forpligtede parter bidrager til en national energisparefond, som kan anvendes til at prioritere gennemførelsen af politiktiltag blandt sårbare kunder, personer, der er berørt af energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri.

(54)

Medlemsstaterne og de forpligtede parter bør gøre brug af alle tilgængelige midler og teknologier, undtagen ved anvendelse af teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, for at opnå de krævede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, herunder ved at fremme intelligent og bæredygtig teknologi i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur, effektive og intelligente bygninger, elektriske køretøjer og industrier og energisyn eller tilsvarende forvaltningssystemer, forudsat at de angivne energibesparelser overholder kravene i artikel 8 i og bilag V til nærværende direktiv. Medlemsstaterne bør tilstræbe en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af alternative politiktiltag. Medlemsstaterne bør tilskynde til foranstaltninger, der fører til energibesparelser over hele livscyklussen .

(55)

Langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger vil fortsat give energibesparelser efter 2020, men for at bidrage til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål for 2030 bør disse foranstaltninger give nye besparelser efter 2020. På den anden side bør energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 ikke medregnes i de kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, som kræves for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

(56)

De nye besparelser bør være supplerende i forhold til status quo, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, ikke bør medregnes i opnåelsen af energibesparelseskravene. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger bør der kun medregnes nettobesparelser, målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den pågældende energieffektivitetsforanstaltning, som gennemføres med dette direktivs artikel 8 for øje. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen ville udvikle sig uden den pågældende foranstaltning. Det pågældende politiktiltag bør vurderes på baggrund af dette grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de mindstekrav, der er fastsat i den relevante lovgivningsmæssige ramme på EU-plan, og bør tage hensyn til, at der i samme periode kan blive iværksat andre politiktiltag, som også kan have en indvirkning på mængden af energibesparelser, så ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af et bestemt politiktiltag, der evalueres, kan tilskrives udelukkende dette politiktiltag. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne energibesparelser for at sikre opfyldelsen af væsentlighedskravet.

(57)

Det er vigtigt, hvor det er relevant, at tage alle led i energikæden i betragtning i beregningen af energibesparelser for at øge potentialet for energibesparelser ved transmission og distribution af elektricitet. Undersøgelser og høring af interessenter har afsløret et betydeligt potentiale. De fysiske og økonomiske forhold er imidlertid meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat — ofte selv inden for de enkelte medlemsstater — og der er et stort antal systemoperatører. Disse omstændigheder peger i retning af en decentraliseret tilgang i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De nationale regulerende myndigheder har den nødvendige viden, juridiske kompetence og administrative kapacitet til at fremme udviklingen af et energieffektivt elnet. Enheder såsom det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E) og den europæiske enhed for distributionssystemoperatører (EU DSO-enheden) kan også yde nyttige bidrag og bør støtte deres medlemmer i udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger.

(58)

Lignende overvejelser gør sig gældende for det meget store antal naturgassystemoperatører. Naturgassens rolle og forsynings- og dækningsgraden af området er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. I disse tilfælde er de nationale regulerende myndigheder bedst placeret til at overvåge og styre systemudviklingen i retning af øget effektivitet, og enheder såsom Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet (ENTSOG) kan yde nyttige bidrag og bør støtte deres medlemmer i forbindelse med udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger.

(58a)

Energitjenesteselskaber er vigtige for at udvikle, designe, bygge og arrangere finansiering af projekter, der sparer energi, reducerer energiomkostninger og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i sektorer som bygnings-, industri- og transportsektorerne.

(59)

Det er særligt vigtigt at tage højde for sammenhængen mellem vand og energi for at tackle det indbyrdes afhængige energi- og vandforbrug og det stigende pres på begge ressourcer. Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser, der ikke blot giver klimafordele, men også økonomiske og sociale fordele . Vand- og spildevandssektorerne står for 3,5 % af elforbruget i Unionen, og denne andel forventes at stige. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede vandmængde, der forbruges i Unionen, og energisektoren er den største forbruger af vand, idet den tegner sig for 44 % af forbruget. Potentialet for energibesparelser ved hjælp af intelligente teknologier og processer på tværs af alle industrielle, boligrelaterede og kommercielle vandcyklusser og -anvendelser bør undersøges fuldt ud og tages i anvendelse, når det er omkostningseffektivt, og princippet om energieffektivitet først bør tages i betragtning. Omvendt kan avancerede kunstvandingsteknologier, teknologier til opsamling af regnvand og genanvendelse af vand i væsentlig grad reducere vandforbruget i landbruget, i bygninger og i industrien og den energi, der anvendes til behandling og transport af vand.

(60)

I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre ligelig adgang til energieffektivitetsforanstaltninger for alle forbrugere, der er berørt af energifattigdom. Forbedringer på området energieffektivitet bør som en prioritet gennemføres blandt sårbare kunder og slutbrugere, personer, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, ▌blandt husholdninger med lav og mellemhøj indkomst og personer, der bor i socialt boligbyggeri, samt ældre medborgere og personer, der lever i landdistrikter og fjerntliggende områder og i regionerne i den yderste periferi. I den forbindelse må der sættes særlig fokus på bestemte grupper med en relativt større risiko for at blive ramt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over for de ugunstige virkninger af energifattigdom, f.eks. kvinder, personer med handicap, ældre medborgere, børn og personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Medlemsstaterne kan kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparende foranstaltninger i relation til energifattigdom, og denne mulighed er allerede blevet udvidet til alternative politiktiltag og europæiske nationale energieffektivitetsfonde. Dette bør ændres til en forpligtelse til at beskytte og styrke sårbare kunder og slutbrugere og afhjælpe energifattigdom, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at bevare fuld fleksibilitet med hensyn til typen af politiktiltag samt deres størrelse, omfang og indhold. Hvis en ordning for energispareforpligtelser ikke tillader foranstaltninger vedrørende individuelle energiforbrugere, kan medlemsstaten træffe foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom alene ved hjælp af alternative politiktiltag. Medlemsstaterne bør i deres policy mix sikre, at andre politiktiltag ikke får ugunstige virkninger for sårbare kunder og slutbrugere, personer, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Medlemsstaterne bør gøre bedst mulig brug af investeringerne med offentlige midler i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, herunder finansiering og finansielle faciliteter etableret på EU-plan.

(61)

I dette direktiv henvises til sårbare kunder som det begreb, medlemsstaterne skal fastlægge en definition af i henhold til direktiv (EU) 2019/944. Endvidere præciseres det, jf. direktiv 2012/27/EU, i udtrykket »slutbrugere«, som supplerer udtrykket »slutkunde«, at rettighederne til fakturerings- og forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere uden en individuel eller direkte kontrakt med leverandøren af den energi, som anvendes i kollektive anlæg til opvarmning, køling og varmt brugsvand i bygninger med flere beboere. Begrebet sårbare kunder sikrer ikke nødvendigvis bevågenhed over for slutbrugerne. For at sikre at foranstaltningerne i dette direktiv når ud til alle enkeltpersoner og husholdninger, der befinder sig i en sårbar situation, bør medlemsstaterne derfor ikke kun inddrage kunder i snæver forstand, men også slutbrugere, når de fastlægger deres definition af sårbare kunder.

(62)

Omkring 34 millioner husholdninger i Unionen var ude af stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt i 2019 (38). I den europæiske grønne pagt prioriteres omstillingens sociale dimension med et tilsagn om at følge princippet om, at ingen lades i stikken. Den grønne omstilling, herunder omstillingen til ren energi, påvirker kvinder og mænd forskelligt og kan få en særlig indvirkning på visse dårligt stillede grupper, herunder personer med et handicap. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de supplerer socialsikringspolitikker på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på bæredygtig vis, bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet samt deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom tages i betragtning, og der bør sikres passende økonomisk og teknisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsplan. Medlemsstaterne bør støtte arbejdet på lokalt og regionalt plan med at afdække og afhjælpe energifattigdom.  Dette omfatter afdækning og imødekommelse af særlige behov hos bestemte grupper, som risikerer at blive ramt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over for virkningerne heraf. For at beskytte personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, bør medlemsstaterne tilskynde forpligtede parter til at gennemføre foranstaltninger såsom renovering af bygninger, herunder socialt boligbyggeri, udskiftning af apparater, finansiel støtte og incitamenter til foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i overensstemmelse med nationale finansierings- og støtteordninger eller energisyn. Medlemsstaterne bør kræve, at forpligtede parter samarbejder med regionale og lokale myndigheder og med sociale tjenester og civilsamfundsorganisationer (såsom forbrugerorganisationer, sociale NGO'er og boligforeninger) om at oprette en interaktionsplatform med henblik på at bekæmpe energifattigdom. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse på lang sigt overgår til næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo for bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, som er berørt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå. De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, med hensyn til energispareforpligtelser, ordningerne for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag er derfor af særlig betydning.

(63)

For at udnytte potentialet for energibesparelser i visse markedssegmenter, hvor der normalt ikke tilbydes energisyn på forretningsmæssigt grundlag (eksempelvis i små og mellemstore virksomheder (SMV'er)), bør medlemsstaterne udvikle programmer for at opfordre SMV'erne til og hjælpe dem med at få foretaget energisyn og med at gennemføre anbefalingerne fra energisynene, f.eks. ved at oprette støtteordninger — såsom energisynscentre for SMV'er og mikrovirksomheder — for at dække udgifterne til et energisyn . Sådanne centre kan have til huse på universiteter med en central database til indsamling og formidling af resultaterne af energisyn. Energisyn bør være obligatoriske og regelmæssige for større virksomheder, da der kan være tale om betydelige energibesparelser. Energisyn bør tage hensyn til relevante europæiske eller internationale standarder såsom EN ISO 50001 (energiledelsessystemer), EN ISO 50005 (energiledelsessystemer), EN 16247-1 (energisyn), ISO 50002 (energisyn) eller, hvis de omfatter et energisyn, EN ISO 14000 (miljøledelsessystemer) og dermed også være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI til dette direktiv, da sådanne bestemmelser ikke rækker videre end kravene i disse relevante standarder. I øjeblikket arbejdes der på en specifik europæisk standard for energisyn. Energisyn kan udføres separat eller indgå i et bredere miljøledelsessystem eller en kontrakt om energimæssig ydeevne. I alle sådanne tilfælde bør disse systemer opfylde mindstekravene i bilag VI. Desuden kan specifikke mekanismer og ordninger, der er indført for at overvåge visse transportoperatørers emissioner og brændstofforbrug, f.eks. Den Europæiske Unions emissionshandelssystem inden for rammerne af EU-retten, anses for at være forenelige med energisyn, herunder i energiledelsessystemer, hvis de opfylder mindstekravene i bilag VI.

(63a)

Medlemsstaterne bør sikre, at det er obligatorisk for virksomhederne at gennemføre anbefalingerne fra energisynene. Den manglende pligt til at gennemføre anbefalingerne fra energisynene er en vigtig årsag til, at virksomhederne ikke tager tilstrækkeligt hensyn til disse anbefalinger.

(64)

Virksomhedens gennemsnitlige forbrug bør lægges til grund for at fastlægge anvendelsen af energiledelsessystemer og energisyn for at øge disse mekanismers følsomhed med hensyn til at udpege relevante muligheder for omkostningseffektive energibesparelser. Virksomheder, hvis forbrug ligger under de tærskler, der er fastsat for energiledelsessystemer og energisyn, bør tilskyndes og modtage teknisk støtte til at få foretaget energisyn og gennemføre anbefalingerne fra disse energisyn.

(65)

Når energisyn udføres af egne eksperter, kræves det for at opnå den nødvendige uafhængighed, at disse eksperter ikke er direkte engageret i den aktivitet, der underkastes energisyn.

(66)

Informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT) er en anden vigtig sektor, som får stadig større bevågenhed. I 2018 udgjorde datacentrenes energiforbrug i EU 76,8 TWh. Det forventes at stige til 98,5 TWh senest i 2030, dvs. en stigning på 28 %. Denne stigning i absolutte tal kan også iagttages i relative tal: I EU tegnede datacentrene sig for 2,7 % af efterspørgslen efter el i 2018, og andelen vil nå op på 3,21 % i 2030, hvis udviklingen fortsætter uændret (39). Allerede i Europas digitale strategi blev behovet for meget energieffektive og bæredygtige datacentre fremhævet, og telekommunikationsoperatører blev opfordret til at vise åbenhed vedrørende deres miljøaftryk. For at fremme en bæredygtig udvikling i IKT-sektoren, navnlig i datacentre, bør medlemsstaterne indsamle og offentliggøre data, som er relevante for datacentrenes energimæssige ydeevne, vandfodaftryk og fleksibilitet på efterspørgselssiden, på grundlag af en fælles EU-skabelon . Medlemsstaterne bør kun indsamle og offentliggøre data om datacentre med et installeret energiforbrug til IT på 100 kW eller derover, for hvilke passende design- eller effektivitetsrelaterede indgreb for henholdsvis nye eller eksisterende anlæg kan medføre en betydelig reduktion af energi- og vandforbruget, en forbedring i systemeffektiviteten, der fremmer dekarboniseringen af nettet , eller genbrug af spildvarme i nærliggende anlæg og varmenet. Der bør fastsættes bæredygtighedsindikatorer for datacentre på grundlag af de indsamlede data, idet der også tages hensyn til allerede eksisterende initiativer inden for sektoren. Med henblik på at lette offentliggørelsen bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for overvågning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne efter høring af relevante interessenter og under hensyntagen til eksisterende standardiserede parametre. Det er vigtigt med en harmoniseret tilgang i alle medlemsstater for at undgå forskellige rapporteringsordninger og centrale præstationsindikatorer i medlemsstaterne.

(67)

Indikatorerne for datacentres bæredygtighed bør anvendes til at måle fire grundlæggende dimensioner af et bæredygtigt datacenter, nemlig hvor effektivt det bruger energi, hvor stor en del af denne energi der stammer fra vedvarende energikilder, genbrug af eventuel spildvarme, som det producerer, effektiviteten af køling, effektiviteten af CO2-anvendelsen og anvendelsen af ferskvand. Indikatorerne for datacentres bæredygtighed bør øge bevidstheden blandt netoperatører , datacenterejere og -operatører, producenter af udstyr, udviklere af software og tjenester, brugere af datacentertjenester på alle niveauer samt enheder og organisationer, der udbyder, anvender eller indkøber cloud- og datacentertjenester. De bør også skabe tillid til de faktiske forbedringer, der opnås som følge af bestræbelserne og foranstaltningerne med henblik på at øge bæredygtigheden i nye eller eksisterende datacentre. Endelig bør de anvendes som grundlag for gennemsigtig og evidensbaseret planlægning og beslutningstagning. Det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at anvende indikatorer for datacentres bæredygtighed. Det bør være frivilligt for medlemsstaterne at anvende indikatoren for datacentres bæredygtighed. Kommissionen bør vurdere effektiviteten af datacentre på grundlag af oplysninger indsendt af medlemsstaterne.

(67a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119  (40) etablere sektorspecifikke energieffektivitetspartnerskaber ved at samle centrale interessenter, herunder NGO'er og arbejdsmarkedets parter, inden for sektorer som IKT-sektoren, transportsektoren, den finansielle sektor og byggesektoren på en inklusiv og repræsentativ måde.

(68)

Lavere forbrugerudgifter til energi bør opnås ved at hjælpe forbrugerne med at nedbringe deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov og forbedringer af apparaters effektivitet, hvilket bør kombineres med tilgængeligheden af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport, delt mobilitet og cykling. Medlemsstaterne bør også overveje at forbedre konnektiviteten i landdistrikter og fjerntliggende områder.

(69)

Det er afgørende at øge bevidstheden hos alle unionsborgere om fordelene ved øget energieffektivitet og at give dem nøjagtige oplysninger om måder, hvorpå det kan opnås. Borgere i alle aldre bør også involveres i energiomstillingen via den europæiske klimapagt og konferencen om Europas fremtid. Øget energieffektivitet er også yderst vigtigt for Unionens energiforsyningssikkerhed, da det reducerer afhængigheden af import af brændsel og brændstof fra tredjelande.

(70)

Omkostninger og fordele ved alle de energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.

(71)

Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af nærværende direktiv, og når de træffer andre foranstaltninger på energieffektivitetsområdet, være særligt opmærksomme på synergier mellem energieffektivitetsforanstaltninger og den effektive udnyttelse af naturressourcerne i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper.

(72)

Medlemsstaterne bør, når de benytter nye forretningsmodeller og teknologier, bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, herunder gennem innovative energitjenester for store og små kunder.

(73)

Det er nødvendigt at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, hvor det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt henset til de måleanordninger, der er installeret. Det præciseres i nærværende direktiv, at hvorvidt fordelingsmåling er omkostningseffektiv eller ej, afhænger af, om de dermed forbundne omkostninger står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser. Vurderingen af, om fordelingsmåling er omkostningseffektiv, kan tage hensyn til virkningerne af andre konkrete, planlagte foranstaltninger i en given bygning, såsom en eventuel kommende renovering. Medlemsstaterne bør sikre, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, opvarmning, køling, varmt brugsvand, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.

(74)

Ifølge nærværende direktiv bør rettigheder vedrørende fakturering og oplysninger om fakturering eller forbrug gælde forbrugere, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand, der leveres fra en central kilde, selv om de ikke har et direkte, individuelt kontraktforhold med en energileverandør.

(75)

For at opnå gennemsigtighed i opgørelsen af det individuelle forbrug af varmeenergi og derved lette gennemførelsen af fordelingsmåling bør medlemsstaterne sikre, at de har indført gennemsigtige, offentligt tilgængelige nationale regler om fordeling af omkostningerne i forbindelse med opvarmning, køling og forbrug af varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål. Ud over at sikre gennemsigtighed kunne medlemsstaterne overveje at træffe foranstaltninger til at styrke konkurrencen inden for levering af fordelingsmålingstjenester og derved bidrage til at sikre, at eventuelle omkostninger, der bæres af slutbrugerne, er rimelige.

(76)

Nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere bør kunne fjernaflæses for at sikre en omkostningseffektiv og hyppig levering af forbrugsoplysninger og for at kunne levere oplysninger såsom detaljerede temperaturer og fasebelastning. Alle data bør være let tilgængelige i realtid og kunne deles med slutenergikunden. Målere og delmålere bør vise energiforbruget i en tilgængelig og brugervenlig form. Det er hensigten, at bestemmelserne i nærværende direktiv vedrørende måling af opvarmning, køling og varmt brugsvand, fordelingsmåling og omkostningsfordeling i forbindelse med opvarmning, køling og varmt brugsvand, fjernaflæsningskrav, fakturerings- og forbrugsoplysninger om opvarmning og køling samt varmt brugsvand, omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger samt forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand og mindstekrav til fakturerings- og forbrugsoplysninger om varme, køling og varmt brugsvand, kun anvendes på opvarmning, køling og varmt brugsvand fra en central kilde. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om walk-by- eller drive-by-teknologier skal betragtes som fjernaflæselige eller ej. Fjernaflæselige anordninger kræver ikke adgang til individuelle lejligheder eller enheder for at kunne aflæses.

(77)

Medlemsstaterne bør tage det faktum i betragtning, at en vellykket implementering af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kompetencer for både brugere og energileverandører.

(78)

Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig måde at informere kunderne om deres energiforbrug på. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og at gøre brug af klagebehandling og alternative tvistbilæggelsesmekanismer. I betragtning af at tvister vedrørende fakturaer er en almindelig kilde til forbrugerklager og en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og -engagement i forhold til deres energileverandører, er det imidlertid nødvendigt at gøre fakturaerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at særskilte instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger til at sætte forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.

(79)

Når medlemsstaterne tilrettelægger foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, bør de tage behørigt hensyn til nødvendigheden af at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og at gældende EU-ret gennemføres på en sammenhængende måde i overensstemmelse med TEUF.

(80)

Højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling har et betydeligt potentiale for besparelse af primærenergi i Unionen. Medlemsstaterne bør foretage en omfattende vurdering af potentialet for højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Disse vurderinger bør være baseret på et referencescenario, der fører til en national opvarmnings- og kølingssektor, der udelukkende er baseret på vedvarende energi, inden for en tidsramme, der er forenelig med gennemførelsen af målet om klimaneutralitet, og være i overensstemmelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede renoveringsstrategier. Nye elproduktionsanlæg og eksisterende anlæg, der undergår omfattende renovering, eller hvis tilladelse eller licens bliver opdateret, bør, med forbehold af en cost-benefit-analyse, der viser et cost-benefit-overskud, udstyres med højeffektive kraftvarmeenheder, hvor spildvarmen fra elproduktion kan genvindes. Tilsvarende bør andre anlæg med et betydeligt årligt gennemsnitligt energiinput udstyres med tekniske løsninger til udnyttelse af spildvarme fra anlægget, hvor cost-benefit-analysen viser et cost-benefit-overskud. Denne spildvarme kan overføres til steder, hvor der er et behov, gennem fjernvarmenet. De situationer, der udløser et krav om, at godkendelseskriterier skal anvendes, vil generelt være situationer, der også udløser krav om godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (41) og om bevilling i henhold til direktiv (EU) 2019/944.

(80a)

I forbindelse med vurderingen af potentialet for effektiv opvarmning og køling bør medlemsstaterne tage bredere miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter i betragtning. Eftersom varmepumper er et uundværligt redskab til at opnå energieffektivitet inden for opvarmning og køling, bør enhver potentiel miljøpåvirkning fra kølemidler vurderes fuldt ud og elimineres.

(81)

Det kan være hensigtsmæssigt at placere elproduktionsanlæg, der er beregnet til at anvende geologisk lagring, der er tilladt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (42), på steder, hvor genvinding af spildvarmen gennem højeffektiv kraftvarmeproduktion eller ved fjernvarme- eller fjernkølenet ikke er omkostningseffektiv. Medlemsstaterne bør derfor kunne undtage disse anlæg fra kravet om at gennemføre en cost-benefit-analyse for at udstyre anlægget med udstyr, der giver mulighed for at genvinde spildvarmen ved hjælp af en højeffektiv kraftvarmeenhed. Det bør også være muligt at undtage spidsbelastnings- og backupanlæg til elproduktion, der planlægges at være i drift mindre end 1500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode, fra kravet om også at producere varme.

(82)

Medlemsstaterne bør tilskynde til indførelse af foranstaltninger og procedurer til fremme af kraftvarmeanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 5 MW med det formål at tilskynde til decentral energiproduktion.

(83)

For at gennemføre nationale omfattende vurderinger bør medlemsstaterne tilskynde til, at der foretages en vurdering af potentialet for højeffektiv kraftvarmeproduktion, elektricitetsproduktion fra spildvarme til egetforbrug og effektiv fjernvarme og fjernkøling på regionalt og lokalt plan. Medlemsstaterne bør tage skridt til at fremme og lette udbredelsen af det udpegede omkostningseffektive potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling.

(84)

Kravene til effektiv fjernvarme og fjernkøling bør være i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimapolitiske mål samt standarder og prioriteter på klima- og miljøområdet og overholde princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i forordning (EU) 2020/85. Alle fjernvarme- og fjernkølingssystemer bør stræbe mod bedre at kunne indgå i et samspil med andre dele af energisystemet for at optimere energianvendelsen og forebygge energispild, idet bygningers fulde potentiale til at lagre varme eller kulde udnyttes, herunder overskudsvarme fra servicefaciliteter og datacentre i nærheden. Det følger heraf, at et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem bør sikre øget primærenergieffektivitet og en gradvis integration af vedvarende energi og spildvarme eller -kulde som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001  (43). Derfor bør der ved dette direktiv gradvist indføres strengere krav til varme- og køleforsyning — de bør finde anvendelse i specifikke fastlagte tidsperioder og bør finde varig anvendelse fra og med den 1. januar 2050.

(85)

Højeffektiv kraftvarmeproduktion er blevet defineret ved de energibesparelser, som kan opnås ved kombineret produktion sammenholdt med separat produktion af varme og elektricitet. Kravene til højeffektiv kraftvarmeproduktion bør være i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimapolitiske mål. Definitionerne af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion i EU-lovgivningen bør ikke berøre anvendelsen i national lovgivning af andre definitioner til andre end de af den pågældende EU-lovgivning omfattede formål. Med henblik på at optimere energibesparelserne og undgå, at besparelsesmuligheder fortabes, bør der lægges størst mulig vægt på, hvordan kraftvarmeenhederne drives.

(86)

For at sikre gennemskueligheden og gøre det muligt for slutkunderne at vælge mellem el fra kraftvarmeproduktion og el produceret på anden måde, bør der udstedes oprindelsesgaranti for højeffektiv kraftvarmeproduktion på grundlag af harmoniserede referenceværdier for virkningsgraden. Oprindelsesgarantiordninger indebærer ikke i sig selv ret til at blive omfattet af de nationale støtteordninger. Det er vigtigt, at alle former for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion kan omfattes af en oprindelsesgaranti. Der bør klart sondres mellem oprindelsesgarantier og salgbare certifikater.

(87)

Ikke mindst ved revisionen af de administrative procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af kraftvarmeværker eller anlæg af dertil knyttede net bør der under anvendelse af »tænk småt først«-princippet tages hensyn til den særlige struktur i kraftvarmesektoren og fjernvarme- og fjernkølesektoren, som i vidt omfang består af små og mellemstore producenter.

(88)

De fleste EU-virksomheder er SMV'er. De udgør et enormt energibesparelsespotentiale for Unionen. For at hjælpe dem med at træffe energieffektivitetsforanstaltninger bør medlemsstaterne fastlægge gunstige rammer, der skal give SMV'er teknisk bistand og målrettet information.

(89)

Medlemsstaterne bør på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier fastsætte bestemmelser vedrørende afholdelse og deling af omkostningerne ved nettilslutninger og netforstærkninger samt til tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at integrere nye producenter af elektricitet produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, under hensyntagen til retningslinjer og regler udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (44) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (45). Producenter af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion bør kunne give tilslutningsarbejdet i udbud. Adgangen til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, bør gøres lettere, navnlig for små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73/EF kan medlemsstaterne pålægge selskaber i henholdsvis elektricitets- og gassektoren offentlige serviceforpligtelser, herunder vedrørende energieffektivitet.

(90)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser vedrørende fakturering, et fælles kontaktpunkt, udenretslig tvistbilæggelse, energifattigdom og grundlæggende kontraktlige rettigheder med henblik på, hvor det er relevant, at tilpasse dem til de relevante bestemmelser vedrørende elektricitet i henhold til direktiv (EU) 2019/944 for at styrke forbrugerbeskyttelsen og give slutkunderne mulighed for at have direkte adgang til detaljerede , klare og ajourførte oplysninger om deres forbrug af elektricitet, opvarmning, køling eller varmt brugsvand og for at regulere deres energiforbrug, idet energiforbruget gøres fuldstændig gennemsigtigt for forbrugerne.

(91)

Effektive, uafhængige ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister, der er tilgængelige for alle forbrugere, såsom en energiombudsmand, et forbrugerorgan eller en regulerende myndighed, bør sikre en øget forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne bør derfor indføre procedurer for en hurtig og effektiv klagebehandling.

(92)

Bidraget fra VE-fællesskaber i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 ▌og borgerenergifællesskaber i henhold til direktiv (EU) 2019/944 til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt og klimaplanen for 2030 bør anerkendes og støttes aktivt . Medlemsstaterne bør derfor tage hensyn til og fremme den rolle, som VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber spiller. Sådanne fællesskaber kan hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre princippet om energieffektivitet først på lokalt plan ved at fremme energieffektiviteten på lokalt plan eller i husholdningerne og i offentlige bygninger i samarbejde med de lokale myndigheder. De kan styrke og engagere forbrugerne og give visse grupper af privatkunder, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi , mulighed for at deltage i energieffektivitetsprojekter og -tiltag, ofte ved at kombinere sådanne foranstaltninger med investeringer i vedvarende energi . Energifællesskaber har også en vigtig rolle at spille med at uddanne borgerne og øge deres bevidsthed om de foranstaltninger, de kan træffe for at opnå energibesparelser. Hvis de får ordentlig støtte af medlemsstaterne, kan energifællesskaber bidrage til at bekæmpe energifattigdom ved at fremme energieffektivitetsprojekter, lavere energiforbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør fjerne unødvendige forhindringer for at sikre, at det er attraktivt at etablere energifællesskaber. Offentlige myndigheder på alle niveauer bør uddannes ordentligt i dette område.

(92a)

Langsigtede adfærdsændringer med hensyn til energiforbruget kan opnås ved at styrke borgernes indflydelse. Energifællesskaber kan bidrage til at opnå langsigtede energibesparelser, navnlig blandt husholdninger, og en stigning i bæredygtige investeringer fra borgere og små virksomheder. Medlemsstaterne bør give borgerne mulighed for at indgå i sådanne aktiviteter gennem støtte til energiprojekter og -organisationer i lokalsamfundet.

(93)

Bidraget fra fælles kontaktpunkter eller lignende strukturer såsom mekanismer, der kan sætte flere målgrupper, herunder borgere, SMV'er og offentlige myndigheder, i stand til at udforme og gennemføre projekter og foranstaltninger vedrørende omstillingen til ren energi, bør anerkendes. De fælles kontaktpunkters bidrag kan være meget vigtigt for de mest sårbare kunder, herunder kvinder i al deres mangfoldighed og enlige forældre, da de kan udgøre en lettere, pålidelig og tilgængelig kilde til information om forbedringer af energieffektiviteten. Dette bidrag kan omfatte teknisk, administrativ og finansiel rådgivning og bistand, lettelse af de nødvendige administrative procedurer eller adgang til finansielle markeder eller vejledning angående de nationale og europæiske retlige rammer, herunder regler og kriterier for offentlige udbud, og EU-klassificeringssystemet.

(94)

Kommissionen bør vurdere virkningen af sine foranstaltninger til støtte for udviklingen af platforme eller fora, der blandt andet inddrager europæiske organer inden for den sociale dialog i at fremme uddannelsesprogrammer inden for energieffektivitet, og fremmer yderligere foranstaltninger, hvis det er relevant. Kommissionen bør også støtte de europæiske arbejdsmarkedsparters drøftelser om energieffektivitet, navnlig for sårbare kunder og slutbrugere, herunder dem, der er ramt af energifattigdom.

(95)

En retfærdig omstilling til en klimaneutral Union senest i 2050 er af central betydning for den europæiske grønne pagt. Ifølge den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, er energi en af de basale tjenester, som alle har ret til adgang til. Støtte til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det (46), navnlig i en situation med inflationspres og betydelige stigninger i energipriserne.

(96)

Det er nødvendigt at sikre, at personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, beskyttes og til dette formål sættes i stand til aktivt at deltage i de tiltag og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og tilknyttede forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger eller informationsforanstaltninger, som medlemsstaterne gennemfører. Der bør udformes målrettede bevidstgørelseskampagner for at illustrere fordelene ved energieffektivitet og for at levere oplysninger om den økonomiske støtte, der er tilgængelig.

(97)

Offentlige midler, der er til rådighed på nationalt plan og EU-plan, bør investeres strategisk i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, navnlig til gavn for sårbare kunder, personer, der er berørt af energifattigdom, og personer, der bor i socialt boligbyggeri. Medlemsstaterne bør drage fordel af ethvert finansielt bidrag, de måtte modtage fra Den Sociale Klimafond (47), og af indtægter fra kvoter fra EU's emissionshandelssystem. Disse indtægter vil hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelse til at prioritere gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger og politiktiltag inden for rammerne af energispareforpligtelsen blandt sårbare kunder og personer, der er berørt af energifattigdom, hvilket kan omfatte dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende regioner.

(98)

De nationale finansieringsordninger bør suppleres med passende ordninger for bedre information, teknisk og administrativ bistand, lettere adgang til finansiering, som vil danne grundlag for bedst muligt at udnytte de disponible midler, navnlig for personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri.

(99)

Medlemsstaterne bør styrke og beskytte alle mennesker ligeligt uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, race eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion eller tro og sikre, at de personer, der er mest berørt eller i højere grad risikerer at blive berørt af energifattigdom, eller som er mest udsat for de negative virkninger af energifattigdom, beskyttes tilstrækkeligt. Desuden bør medlemsstaterne sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger ikke forværrer eventuelle eksisterende uligheder, navnlig med hensyn til energifattigdom.

(100)

Medlemsstaterne bør sikre, at nationale energitilsynsmyndigheder anvender en integreret fremgangsmåde omfattende potentielle besparelser i energiforsyningen og slutanvendelsessektorerne. Uden at det berører forsyningssikkerheden, markedsintegrationen og de foregribende investeringer i offshorenet, der er nødvendige for at udbygge den vedvarende offshore-energi, bør de nationale energitilsynsmyndigheder sikre, at princippet om energieffektivitet først anvendes i planlægnings- og beslutningsprocesserne, og at nettakster og -regler giver incitamenter til forbedringer af energieffektiviteten. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne tager princippet om energieffektivitet først i betragtning. Dette vil bistå transmissions- og distributionssystemoperatørerne i deres overvejelser angående bedre energieffektivitetsløsninger og marginalomkostningerne i forbindelse med indkøb af ressourcer på efterspørgselssiden samt de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger af forskellige netinvesteringer og driftsplaner. En sådan tilgang kræver et skift fra det snævre økonomiske effektivitetsperspektiv til den maksimale sociale velfærd. Princippet om »energieffektivitet først« bør navnlig anvendes i forbindelse med opstillingen af scenarier for udvidelse af energiinfrastrukturen, hvor løsninger på efterspørgselssiden kan betragtes som rentable alternativer og må vurderes i tilstrækkelig grad, og dette bør indgå som en uadskillelig del af vurderingen af netplanlægningsprojekter. Anvendelsen heraf bør granskes af de nationale regulerende myndigheder.

(101)

Der bør være tilstrækkeligt mange pålidelige fagfolk med kompetencer inden for energieffektivitet til rådighed til at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af dette direktiv, eksempelvis med hensyn til overholdelse af kravene om energisyn og gennemførelse af ordninger for energispareforpligtelser. Medlemsstaterne bør derfor etablere attesterings- og/eller tilsvarende kvalifikations- og passende uddannelsesordninger til leverandører af energitjenester, energisyn og andre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter, udbydere af uddannelse og andre relevante interessenter. Ordningerne bør vurderes hvert fjerde år fra december 2024 og om nødvendigt ajourføres for at sikre det nødvendige kompetenceniveau for leverandører af energitjenester, eksperter i udførelse af energisyn, ansvarlige for energistyringen og montører af bygningsdele.

(102)

Det er nødvendigt fortsat at udvikle markedet for energitjenester for at sikre, at der både efterspørges og udbydes energitjenester. Gennemsigtighed, eksempelvis ved hjælp af lister over attesterede leverandører af energitjenester og disponible standardkontrakter samt udveksling af bedste praksis og retningslinjer, bidrager meget til udbredelsen af energitjenester og kontrakter om energimæssig ydeevne og kan også bidrage til at stimulere efterspørgslen og øge tilliden til leverandører af energitjenester. Modtageren af en energitjeneste undgår investeringsomkostninger, når der foreligger en kontrakt om energimæssig ydeevne, ved at bruge en del af den økonomiske værdi af energibesparelsen til at betale den investering, der helt eller delvis finansieres af tredjepart. Dette kan bidrage til at tiltrække privat kapital, hvilket er afgørende for at øge renoveringsprocenten for bygninger i Unionen, tilføre markedet ekspertise og skabe innovative forretningsmodeller. Det bør derfor kræves, at erhvervsbygninger og offentlige beboelsesejendomme med et nytteareal på over 500 m2 og bygninger til sociale formål vurderer gennemførligheden af at anvende kontrakter om energimæssig ydeevne til renovering. Dette er et skridt på vejen til at øge tilliden til energitjenesteselskaber og bane vejen for at udbygge sådanne projekter fremover.

(103)

I betragtning af de ambitiøse renoveringsmål for det næste årti, jf. Kommissionens meddelelse med titlen »En renoveringsbølge for Europa«, er det nødvendigt at styrke den rolle, som uafhængige markedsformidlere, herunder centrale kontaktpunkter eller lignende støttemekanismer, spiller for at stimulere markedsudviklingen på efterspørgsels- og udbudssiden og fremme indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne med henblik på renovering af både private og offentlige bygninger. Lokale energiagenturer kan spille en central rolle i den forbindelse og udpege og støtte etableringen af potentielle formidlere eller centrale kontaktpunkter. Dette direktiv bør bidrage til at forbedre tilgængeligheden af produkter, tjenester og rådgivning på Unionens og de lokale markeder, herunder ved at fremme kvindelige iværksætteres potentiale til at udfylde hullerne på markedet og skabe innovative måder til at forbedre energieffektiviteten.

(104)

Kontrakter om energimæssig ydeevne påvirkes stadig af betydelige hindringer i adskillige medlemsstater på grund af de udestående lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer. Der må derfor tages fat på uklarhederne i de nationale lovgivningsrammer, manglen på ekspertise, navnlig med hensyn til udbudsprocedurer, samt konkurrerende lån og tilskud.

(105)

Medlemsstaterne bør fortsat støtte den offentlige sektor i udbredelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved at udarbejde standardkontrakter, hvori der tages hensyn til de tilgængelige europæiske eller internationale standarder, udbudsretningslinjer og vejledningen om den statistiske behandling af kontrakter om energimæssig ydeevne (48), der blev offentliggjort i maj 2018 af Eurostat og Den Europæiske Investeringsbank angående behandlingen af kontrakter om energimæssig ydeevne i offentlige regnskaber, som har åbnet mulighed for at imødegå de resterende lovgivningsmæssige hindringer for disse kontrakter i medlemsstaterne.

(106)

Medlemsstaterne har truffet foranstaltninger for at udpege og afhjælpe lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer. Dog er der behov for at øge indsatsen med henblik på at fjerne reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for brugen af kontrakter om energimæssig ydeevne og ordninger, som bidrager til at opnå energibesparelser, og som finansieres af tredjepart. Disse hindringer er bl.a. regnskabsregler og -praksis, der forhindrer, at de kapitalinvesteringer og årlige økonomiske besparelser, som er en følge af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, i passende omfang afspejles i regnskabet for hele investeringens levetid.

(107)

Medlemsstaterne anvendte de nationale energieffektivitetshandlingsplaner fra 2014 og 2017 til at rapportere om fremskridt med hensyn til at fjerne lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer for energieffektivitet for så vidt angår fordelingen af incitamenter mellem ejere og lejere eller mellem ejere af en bygning eller bygningsenhed. Medlemsstaterne bør dog fortsat arbejde i samme retning og udnytte potentialet for energieffektivitet i forbindelse med Eurostats statistikker fra 2016, som beror på det forhold, at over fire ud af ti europæere bor i lejligheder, og over tre ud af ti europæere er lejere.

(108)

Medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder bør tilskyndes til at gøre fuld brug af de EU-midler, som står til rådighed i FFR og Next Generation EU, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, fondene under samhørighedspolitikken, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Fonden for Retfærdig Omstilling, samt de finansielle instrumenter og den tekniske bistand, der foreligger inden for InvestEU, for at udløse private og offentlige investeringer i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. Investeringer i energieffektivitet har potentiale til at bidrage til økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og en reduktion af energifattigdom i husholdningerne, og de yder derfor et positivt bidrag til økonomisk, social og territorial samhørighed og grøn genopretning. Energieffektivitetsforanstaltninger for offentlige bygninger og boliger samt uddannelsen, omskolingen og opkvalificeringen af fagfolk, navnlig inden for job relateret til bygningsrenovering , for at fremme beskæftigelsen i sektoren for energieffektivitet er potentielle områder for finansiering. Kommissionen vil sikre synergier mellem de forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig midlerne under delt forvaltning og direkte forvaltning (såsom de centralt forvaltede programmer: Horisont Europa eller Life) samt mellem tilskud, lån og teknisk bistand for at maksimere deres løftestangseffekt for privat finansiering og deres indvirkning på opfyldelsen af målene for energieffektivitetspolitikken.

(109)

Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af finansieringsfaciliteter med henblik på at fremme dette direktivs mål. Sådanne finansieringsfaciliteter kan omfatte finansielle bidrag og bøder i forbindelse med manglende opfyldelse af visse bestemmelserne i dette direktiv, ressourcer afsat til energieffektivitet i henhold til artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (49), ressourcer afsat til energieffektivitet i de europæiske fonde og programmer og formålsbestemte europæiske finansielle instrumenter såsom den europæiske energisparefond. Medlemsstaterne bør arbejde på at opbygge platforme, der har til formål at samle små og mellemstore projekter med henblik på at skabe puljer af projekter, der er egnede til finansieringsformål.

(110)

Finansieringsfaciliteter vil i givet fald kunne baseres på ressourcer afsat til energieffektivitet fra EU-projektobligationer, ressourcer afsat til energieffektivitet fra Den Europæiske Investeringsbank og andre europæiske finansielle institutioner, særlig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Europarådets Udviklingsbank, ressourcer lånefinansieret i finansielle institutioner, nationale ressourcer, bl.a. ved indførelse af lovgivnings- og skattemæssige rammer, der tilskynder til gennemførelse af initiativer og programmer vedrørende energieffektivitet, indtægter fra årlige emissionstildelinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (50).

(111)

Finansieringsfaciliteterne kan navnlig anvende disse bidrag, ressourcer og indtægter til at muliggøre og tilskynde til private kapitalinvesteringer, særlig ved at trække på institutionelle investorer, og anvende kriterier, der sikrer, at de tildelte midler fører til opnåelse af såvel miljømæssige som sociale mål, gøre brug af innovative finansieringsmekanismer (f.eks. lånegarantier for privat kapital, lånegarantier til fremme af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne, tilskud, rentelettede lån og formålsbestemte kreditlinjer, tredjeparters finansieringssystemer), som reducerer risiciene i forbindelse med energieffektivitetsprojekter, og giver mulighed for omkostningseffektive renoveringer selv blandt husholdninger med lav og mellemhøj indkomst, være tilknyttet programmer eller agenturer, som samler og vurderer kvaliteten af energispareprojekter, yder teknisk bistand, fremmer markedet for energitjenester og hjælper med at oparbejde forbrugerefterspørgsel efter energitjenester.

(112)

Finansieringsfaciliteterne kan også tilvejebringe passende ressourcer til at støtte uddannelses- og certificeringsprogrammer, som forbedrer og attesterer færdigheder med hensyn til energieffektivitet, tilvejebringe ressourcer til forskning i samt demonstration og fremskyndelse af anvendelsen af mindre teknologier og mikroteknologier til energiproduktion og optimere tilslutningen af disse generatorer til nettet, være tilknyttet programmer, som fremmer energieffektiviteten i alle boliger med henblik på at forebygge energifattigdom og stimulere udlejere til at gøre deres ejendomme så energieffektive som muligt, tilvejebringe passende ressourcer til fremme af den sociale dialog og fastlæggelse af standarder med henblik på at forbedre energieffektiviteten og sikre gode arbejdsforhold samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

(113)

Finansielle EU-programmer og -instrumenter og innovative finansieringsmekanismer, der står til rådighed, bør anvendes til at opfylde målet om at forbedre den energimæssige ydeevne for offentlige organers bygninger. I den henseende kan medlemsstaterne anvende deres indtægter fra årlige emissionstildelinger i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF i forbindelse med udvikling af sådanne mekanismer på frivillig basis og under hensyntagen til nationale budgetregler. Kommissionen og medlemsstaterne bør sørge for, at de regionale og lokale myndigheder bliver tilstrækkeligt informeret om sådanne programmer. Borgmesteraftalen kan f.eks. være et af redskaberne til at tilvejebringe den nødvendige information.

(114)

Ved gennemførelsen af energieffektivitetsmålet bør Kommissionen holde øje med, hvilke virkninger de relevante foranstaltninger får for direktiv 2003/87/EF om Unionens emissionshandelssystem for at fastholde systemets incitamenter, der belønner CO2-besparende investeringer og forbereder de kvotebelagte sektorer på de innovationer, der kræves i fremtiden. Den vil skulle overvåge virkningerne for de industrisektorer, der er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage som fastsat i Kommissionens afgørelse 2014/746/EU (51), for at sikre, at nærværende direktiv fremmer og ikke hindrer udviklingen af disse sektorer.

(115)

Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veltilrettelagte og effektive finansielle EU-instrumenter inden for rammerne af InvestEU-programmet og gennem finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse med en model med differentierede kalkulationsrenter. Den finansielle støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket vil føre til et fald i energiforbruget. EIB og EBRD bør sammen med nationale erhvervsfremmende banker tilrettelægge, skabe og finansiere programmer eller projekter, der er skræddersyet til effektivitetssektoren, herunder til energifattige husholdninger.

(116)

Tværsektoriel ret udgør et solidt grundlag for forbrugerbeskyttelse for en lang række eksisterende energitjenesteydelser, og denne udvikling forventes at fortsætte. Ikke desto mindre bør der fastsættes visse klare grundlæggende kontraktlige rettigheder for kunder. Forbrugerne bør råde over letforståelige og utvetydige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren.

(117)

Effektive, uafhængige ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister, der er tilgængelige for alle forbrugere såsom en energiombudsmand, et forbrugerorgan eller en regulerende myndighed, sikrer en øget forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne bør derfor indføre procedurer for en hurtig og effektiv behandling af klager.

(118)

Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af nærværende direktiv bør der fastsættes et krav om at foretage en overordnet gennemgang af nærværende direktiv og om at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2027. Denne gennemgang bør muliggøre nødvendige tilpasninger, idet der også tages hensyn til økonomiske og innovative udviklinger.

(119)

Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og tilrettelæggelsen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i nærværende direktiv, således at de er i stand til at tage behørigt hensyn til de særlige forhold, der kendetegner deres klima, kultur og samfund.

(119a)

I betragtning af de særlige karakteristika i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, navnlig med hensyn til energitilslutning, produktion, forsyning og forbrug, og den øgede risiko for energifattigdom bør der lægges særlig vægt på regionerne i den yderste periferi og deres indbyggere ved udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af foranstaltningerne i dette direktiv.

(120)

Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik på at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet og andre energibærere. Beregninger, som afspejler energimikset i PEF for elektricitet, baseres på årlige gennemsnitsværdier. Opgørelsesmetoden for »fysisk energiindhold« anvendes for nuklear el- og varmeproduktion, og metoden for »teknisk konverteringseffektivitet« anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den »samlede primærenergi« som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til nærværende direktiv fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling snarere end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Beregningen af den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion baseres på de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser, er PEF 1 for alle energikilder. PEF-værdien henviser til 2018 og bygger på data interpoleret fra den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet for 2015 og 2020 og tilpasset med data fra Eurostat indtil 2016. Analysen omfatter medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på data fra ENTSO-E.

(121)

Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-retten, bør ikke medregnes, medmindre de stammer fra en foranstaltning, der går videre end det, der som minimum kræves af den pågældende EU-retsakt, enten ved at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på medlemsstatsplan eller ved at styrke foranstaltningens udbredelse. Bygninger rummer et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at det er muligt at medregne alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger, forudsat at de overstiger de besparelser, som ville være fremkommet uden politiktiltaget, og forudsat at medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de energibesparelser, som er medregnet.

(122)

I overensstemmelse med strategien for energiunionen og principperne om bedre lovgivning bør der lægges større vægt på reglerne for overvågning og kontrol med henblik på gennemførelsen af ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag, herunder kravet om at kontrollere et statistisk repræsentativt udvalg af foranstaltninger. I nærværende direktiv bør der ved en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten forstås et krav om at udtage en delmængde af en statistisk population af de pågældende energibesparende foranstaltninger på en sådan måde, at den præcist afspejler hele populationen af alle energibesparende foranstaltninger, således at det bliver muligt at drage rimeligt pålidelige konklusioner med hensyn til tilliden til foranstaltningerne som helhed.

(123)

Energi produceret på eller i bygninger ved hjælp af vedvarende energiteknologier reducerer mængden af energi leveret fra fossile brændsler. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger til at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale forpligtelse, der blev påtaget inden for rammerne af Parisaftalen. Med henblik på deres kumulative energispareforpligtelse kan medlemsstaterne medregne energibesparelser fra politiktiltag, der fremmer vedvarende teknologi, for at opfylde deres energibesparelseskrav i overensstemmelse med den beregningsmetode, som er angivet i dette direktiv. Energibesparelser fra politiktiltag, som involverer direkte forbrænding af fossile brændsler, bør ikke medregnes.

(124)

Visse af de ændringer, der indføres ved dette direktiv, kan gøre det påkrævet efterfølgende at ændre forordning (EU) 2018/1999 for at sikre sammenhæng mellem de to retsakter. Nye bestemmelser, primært vedrørende fastsættelse af bindende nationale bidrag, forløb og milepæle , mekanismer til afhjælpe underopfyldelse og rapporteringsforpligtelser, bør strømlines og overføres til samme forordning, når denne er ændret. Visse bestemmelser i forordning (EU) 2018/1999 bør muligvis også tages op til fornyet overvejelse i lyset af de foreslåede ændringer i dette direktiv. De yderligere rapporterings- og overvågningskrav bør ikke skabe nye sideløbende rapporteringssystemer, men bør være underlagt den eksisterende overvågnings- og rapporteringsramme i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

(125)

For at fremme den praktiske gennemførelse af dette direktiv på nationalt, regionalt og lokalt plan bør Kommissionen fortsat støtte udvekslingen af erfaringer om praksis, benchmarking, netværksaktiviteter samt innovativ praksis via en onlineplatform.

(126)

Målene for dette direktiv, nemlig at opfylde Unionens mål for energieffektivitet og at bane vejen for yderligere energieffektivitetsforbedringer og for klimaneutralitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(127)

For at muliggøre tilpasning til den tekniske udvikling og ændringer i fordelingen af energikilder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår gennemgangen af de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der er fastsat på grundlag af nærværende direktiv, og i overensstemmelse med værdier, beregningsmetoder, standardkoefficient for primærenergi og krav i bilagene til nærværende direktiv.

(128)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (52). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(129)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (53).

(130)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af det tidligere direktiv.

(131)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne –

1.

C1252023DA16610120220913DA0016.000116621661P9_TC1-COD(2021)0275Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (kodifikation)(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/1999.)C1252023DA17110120220913DA0020.000117121711P9_TC1-COD(2021)0343Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU for så vidt angår den tilsynsmæssige behandling af globale systemisk vigtige institutter med en multiple-point-of-entry-afviklingsstrategi og metoder til indirekte tegning af instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2036.)C1252023DA29310120220913DA0023.000129322931P9_TC1-COD(2022)0035Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2019/833 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2037.)C1252023DA29410120220913DA0024.000129422941P9_TC1-COD(2021)0103Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om fastsættelse af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der finder anvendelse i konventionsområdet for fiskeri i det vestlige og centrale Stillehav, og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 520/2007(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2056.)C1252023DA39710120220914DA0026.000139723971P9_TC1-COD(2020)0310Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2041.)C1252023DA46210120220915DA0028.000146224621P9_TC1-COD(2022)0281Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. september 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/… om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine, styrkelse af den fælles hensættelsesfond med garantier fra medlemsstaterne og ved specifik hensættelse til visse finansielle forpligtelser i forbindelse med Ukraine, som er garanteret i henhold til afgørelse nr. 466/2014/EU, og om ændring af afgørelse (EU) 2022/1201(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/1628.)

hvor CEU er en korrektionsfaktor fastsat af Kommissionen efter medlemsstaternes indberetning af målet , Target er det nationale specifikke ambitionsniveau, og FECB2030 PECB2030 er referencescenariet for 2020, der anvendes som grundscenarie for 2030.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

a)

El produceret ved kraftvarme ansættes til den samlede årlige elproduktion fra enheden målt ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

b)

I kraftvarmeenheder med en årlig samlet effektivitet på mindre end værdien i litra a), nr. i), (kraftvarmeenheder af type b), d), e), f), g) og h), jf. del II) eller en årlig samlet effektivitet på mindre end værdien i litra a), nr. ii), (kraftvarmeenheder af type a) og c), jf. del II) beregnes elektricitet fra kraftvarmeproduktionen efter følgende formel:

ECHP=HCHP*C

hvor:

ECHP er mængden af el fra kraftvarmeproduktion

C er el/varmeforholdet

HCHP er mængden af nyttevarme fra kraftvarmeproduktion (i denne forbindelse beregnet som den samlede varmeproduktion minus al varme, der produceres i separate kedler eller ved udtag af fri damp fra dampgeneratoren før turbinen).

Beregningen af el fra kraftvarmeproduktion skal baseres på det faktiske el/varmeforhold. Hvis det faktiske el/varmeforhold i en kraftvarmeenhed ikke er kendt, kan nedenstående standardværdier benyttes, navnlig i statistisk øjemed, for enheder af type a), b), c), d) og e), jf. del II, men den beregnede kraftvarme-el må ikke være større end enhedens samlede elproduktion:

Hvis medlemsstaterne indfører standardværdier for el/varmeforholdet for enheder af type f), g), h), i), j) og k), jf. del II, skal de offentliggøre dem og give Kommissionen meddelelse herom.

c)

Hvis en del af energiindholdet i det brændsel, der benyttes til kraftvarmeproduktionsprocessen, kan genvindes i kemikalier og genanvendes, kan denne del fratrækkes brændselsforbruget, inden den samlede effektivitet i litra a) og b) beregnes.

d)

Medlemsstaterne kan bestemme el/varmeforholdet som forholdet mellem elektricitet og nyttevarme ved kraftvarmeproduktion ved lavere kapacitet på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed.

e)

Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til litra a) og b).

a)

Gasturbine med kombineret cyklus og varmegenvinding

b)

Dampturbine med modtryksdrift

c)

Dampturbine med kondensation og dampudtag

d)

Gasturbine med varmegenvinding

e)

Forbrændingsmotor

f)

Mikroturbiner

g)

Stirlingmotor

h)

Brændselscelle

i)

Dampmaskine

j)

Rankine kredsproces med organisk medium

k)

Anden teknologi eller kombination af teknologier, der falder inden for definitionen i artikel 2, nr. 32).

—

Kraftvarmeproduktionen fra kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser beregnet i overensstemmelse med litra b) på mindst 10 % i forhold til referenceværdien for separat produktion af el og varme.

—

Produktionen fra små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder, som giver primærenergibesparelser, kan betegnes som højeffektiv kraftvarmeproduktion.

—

De direkte emissioner af kuldioxid fra kraftvarmeproduktion, som benytter fossile brændsler, er mindre end 270 gCO2 pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion (herunder opvarmning/køling, energi og mekanisk energi).

—

Når en kraftvarmeenhed opføres eller får foretaget en omfattende renovering, sikrer medlemsstaterne, at der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det årlige gennemsnitlige forbrug over de seneste tre kalenderår i fuld drift forud for renoveringen, og at nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas.

d)

Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til litra b) og c) i dette bilag.

e)

For mikrokraftvarmeenheder kan beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data.

i)

for kraftvarmeenheder tages der ved sammenligningen med separat elproduktion udgangspunkt i princippet om sammenligning mellem samme brændselskategorier

ii)

hver kraftvarmeenhed sammenlignes med den bedste tilgængelige og økonomisk begrundede teknologi for separat produktion af el og varme på markedet i det år, hvor kraftvarmeenheden blev bygget

iii)

referenceværdierne for effektiviteten af kraftvarmeenheder, der er over ti år gamle, fastsættes på grundlag af referenceværdierne for enheder, der er ti år gamle

iv)

referenceværdierne for effektiviteten af separat produktion af el og varme afspejler de klimatiske forskelle mellem medlemsstaterne.

a)

Når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til forordning (EU) 2017/1369 eller af et relateret gennemførelsesdirektiv vedtaget af Kommissionen, køber den kun produkter, der opfylder kriteriet i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 2

b)

Når et produkt, der ikke er omfattet af litra a), er omfattet af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til direktiv 2009/125/EF, som er vedtaget efter nærværende direktivs ikrafttræden, køber den kun produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet.

c)

Hvis et produkt eller en tjenesteydelse er omfattet af Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb med relevans for produktets eller tjenesteydelsens energieffektivitet, gøre deres bedste for kun at købe produkter og tjenesteydelser, der som minimum overholder de tekniske specifikationer, der er fastsat på »centralt« niveau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb, herunder bl.a. for datacentre, serverrum og cloudtjenester, Unionens grønne kriterier for offentlige indkøb for vejbelysning og trafiksignaler, Unionens grønne kriterier for offentlige indkøb for computere, tablets og smartphones.

d)

Den køber kun dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 (73). Dette krav hindrer ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det.

e)

Den kræver i sine udbud af tjenesteydelseskontrakter, at tjenesteleverandørerne kun bruger produkter, der opfylder kravene i litra a), b) og d), når de leverer de pågældende tjenesteydelser. Dette krav finder kun anvendelse på nye produkter, der delvis eller udelukkende er købt af tjenesteleverandører med henblik på at levere den pågældende tjenesteydelse.

f)

Den køber eller indgår kun nye lejeaftaler for bygninger, der som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2010/31/EU, medmindre formålet med købet er:

1.

De forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder kan benytte følgende metoder til beregning af energibesparelser:

2.

3.

4.

5.

Medlemsstaterne giver i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 Kommissionen meddelelse om deres foreslåede detaljerede metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser og de alternative foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 9 og 10 samt artikel 28, stk. 11. Denne meddelelse skal, medmindre det drejer sig om beskatning, indeholde nærmere oplysninger om:

a)

bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler

b)

omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport

c)

udpege energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på at nedbringe energiforbruget

d)

afdække potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi

e)

når det er muligt bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simple tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter

f)

være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for forbedringer.

a)

navnet på datacentret, navnet på datacentrets ejer og operatører, den kommune, hvor datacentret er beliggende, undtagen for datacentre, der har relation til national sikkerhed og forsvar

b)

datacentrets etageareal, den installerede effekt, temperaturindstillingspunkter, den årlige indgående og udgående datatrafik, hvis den er tilgængelig for datacenteroperatøren og tager hensyn til forretningsmodellen og kundetypen, og mængden af data, der lagres og behandles i datacentret, når dette påvirker datacentrets energiforbrug

c)

datacentrets præstationer i det seneste hele kalenderår i overensstemmelse med følgende centrale præstationsindikatorer fra CEN/CENELEC EN 50600-4 »Information technology — Data centre facilities and infrastructures«, under behørig hensyntagen til datacenterets geografiske placering, efterspørgslen efter genbrug af varme og de tilgængelige varmeinfrastrukturer indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 31 i dette direktiv

a)

faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug

b)

sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, helst i en grafisk fremstilling

c)

kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

a)

aktuelle faktiske priser og aktuelt faktisk energiforbrug eller samlede varmeomkostninger og aflæsninger af varmefordelingsmålere

b)

oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne årlige drivhusgasemissioner, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling, og en beskrivelse af de forskellige afgifter, gebyrer og takster, der anvendes. Medlemsstaterne kan begrænse kravet om at fremlægge oplysninger om drivhusgasemissioner til kun at omfatte forsyninger fra fjernvarmesystemer med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW

c)

sammenligninger af slutbrugernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før i en grafisk fremstilling og klimakorrigeret for opvarmning og køling

d)

kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, og om sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

e)

oplysninger om tilknyttede klageprocedurer, ombudsmandstjenester eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer, som er gældende i medlemsstaterne

f)

sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori. I forbindelse med elektroniske fakturaer kan sådanne sammenligninger i stedet gøres tilgængelige online med henvisning i fakturaerne.

1.

2.