(1)

Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester, der har afgørende betydning for menneskeheden, da de er hjemsted for størstedelen af jordens terrestriske biodiversitet. De bevarer økosystemfunktioner, hjælper med at beskytte klimasystemet, sikrer ren luft og spiller en afgørende rolle for rensningen af vand og jord samt for vandbindingen. Skovene er desuden eksistens- og indtægtsgrundlag for omkring en tredjedel af verdens befolkning, og ødelæggelsen af dem har alvorlige konsekvenser for levevilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk og lokalsamfund, som er dybt afhængige af skovøkosystemer (18). Skovrydning og skovforringelse mindsker vigtige kulstofdræn og øger risikoen for, at nye sygdomme spredes fra dyr til mennesker .

(1)

Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester, der har afgørende betydning for menneskeheden, da de er hjemsted for størstedelen af jordens terrestriske biodiversitet. De bevarer økosystemfunktioner, hjælper med at beskytte klimasystemet, sikrer ren luft og spiller en afgørende rolle for rensningen af vand og jord samt for vandbindingen og genopfyldningen af vandressourcer, mens over en fjerdedel af alle moderne lægemidler udvindes af tropiske skovplanter. Store skovområder fungerer som en vandforsyningskilde og bidrager til at forhindre ørkendannelse i kontinentale regioner . Skovene er desuden eksistens- og indtægtsgrundlag for omkring en tredjedel af verdens befolkning, og ødelæggelsen af dem har alvorlige konsekvenser for levevilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk og lokalsamfund, som er dybt afhængige af skovøkosystemer (18). Desuden forringer skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov vigtige kulstofdræn . Skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov øger også kontakten mellem vilde dyr, opdrættede dyr og mennesker, hvilket øger risikoen for, at nye sygdomme spredes , og øger risikoen for, at nye epidemier og pandemier bryder ud .

(2)

Skovrydning og skovforringelse sker med alarmerende hastighed. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 mio. ha skov — ca. 10 % af verdens tilbageværende skove og et område, der er større end Den Europæiske Union — er gået tabt på verdensplan mellem 1990 og 2020 (19). Skovrydning og skovforringelse er også vigtige drivkræfter bag den globale opvarmning og tabet af biodiversitet — de to vigtigste miljømæssige udfordringer i vor tid. Alligevel mister verden fortsat 10 mio. ha skov hvert år.

(2)

Skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov sker med alarmerende hastighed. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 mio. ha skov — ca. 10 % af verdens tilbageværende skove og et område, der er større end Den Europæiske Union — er gået tabt på verdensplan mellem 1990 og 2020 (19). Skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov er også vigtige drivkræfter bag den globale opvarmning og tabet af biodiversitet — de to vigtigste miljømæssige udfordringer i vor tid. Alligevel mister verden fortsat 10 mio. ha skov hvert år. Skovene rammes også hårdt af klimaændringer, og der er talrige udfordringer, der skal håndteres for at sikre skovenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed i løbet af de kommende årtier.

(3)

Skovrydning og skovforringelse bidrager til den globale klimakrise på flere måder. Vigtigst af alt medvirker skovrydning og skovforringelse til at øge drivhusgasemissionerne gennem dermed forbundne skovbrande, permanent fjernelse af kulstofdræn, mindskelse af det berørte områdes modstandsdygtighed over for klimaændringer og en væsentlig reduktion af dets biodiversitet. Skovrydning alene tegner sig for 11 % af drivhusgasemissionerne (20).

(3)

Skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov bidrager til den globale klimakrise på flere måder. Vigtigst af alt medvirker skovrydning og skovforringelse til at øge drivhusgasemissionerne gennem dermed forbundne skovbrande, permanent fjernelse af kulstofdræn, mindskelse af det berørte områdes modstandsdygtighed over for klimaændringer og en væsentlig reduktion af dets biodiversitet og modstandsdygtighed mod sygdomme og skadegørere . Skovrydning alene tegner sig for 11 % af drivhusgasemissionerne (20).

(4)

Eftersom klimasammenbrud medfør tab af biodiversitet i hele verden, og tab af biodiversitet forværrer klimaændringerne, er de indbyrdes forbundne, som nylige undersøgelser har bekræftet. Biodiversitet hjælper med at afbøde klimaændringer . Insekter, fugle og pattedyr fungerer som bestøvere, frøspredere, og kan direkte eller indirekte bidrage til at lagre kulstof mere effektivt. Skovene sikrer også en løbende genopfyldning af vandressourcerne og forebyggelse af tørke og deres skadelige virkninger for lokalsamfundene, herunder oprindelige folk. En drastisk reduktion af skovrydning og skovforringelse og systemisk genopretning af skove og andre økosystemer er den eneste og største naturbaserede mulighed for at modvirke klimaændringer.

(4)

Eftersom klimasammenbrud medfør tab af biodiversitet i hele verden, og tab af biodiversitet forværrer klimaændringerne, er de indbyrdes forbundne, som nylige undersøgelser har bekræftet. Biodiversitet og økosystemer er grundlæggende for en klimaresistent udvikling  (1a). Insekter, fugle og pattedyr fungerer som bestøvere, frøspredere, og kan direkte eller indirekte bidrage til at lagre kulstof mere effektivt. Skovene sikrer også en løbende genopfyldning af vandressourcerne og forebyggelse af tørke og deres skadelige virkninger for lokalsamfundene, herunder oprindelige folk. En drastisk reduktion af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og systemisk genopretning af skove og andre økosystemer er den eneste og største naturbaserede mulighed for at modvirke klimaændringer.

(5)

Biodiversitet er afgørende for økosystemernes og deres tjenesters modstandsdygtighed på både lokalt og globalt plan. Mere end halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af naturen og de tjenester, den tilvejebringer. Tre vigtige økonomiske sektorer — byggeri og anlæg, landbruget samt nærings-og nydelsesmidler — er alle stærkt afhængige af naturen. Tab af biodiversitet truer bæredygtige vandcyklusser og vores fødevaresystemer, og det bringer vores fødevaresikkerhed og ernæring i fare. Mere end 75 % af de globale fødevareafgrødetyper er afhængige af dyrs bestøvning. Flere industrisektorer er endvidere afhængige af genetisk diversitet og økosystemtjenester som kritisk produktionsinput, f.eks. til lægemidler.

(5)

Biodiversitet er afgørende for økosystemernes og deres tjenesters modstandsdygtighed på både lokalt og globalt plan. Mere end halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af naturen og de tjenester, den tilvejebringer. Tre vigtige økonomiske sektorer — byggeri og anlæg, landbruget samt nærings-og nydelsesmidler — er alle stærkt afhængige af naturen. Tab af biodiversitet truer bæredygtige vandcyklusser og vores fødevaresystemer, og det bringer vores fødevaresikkerhed og ernæring i fare. Mere end 75 % af de globale fødevareafgrødetyper er afhængige af dyrs bestøvning. Flere industrisektorer er endvidere afhængige af genetisk diversitet og økosystemtjenester , der er til stede i sammensatte skove, der naturligt regenererer sig selv og rummer selvbærende komplekse symbiotiske forbindelser, og som leverer kritisk produktionsinput, f.eks. til lægemidler , herunder antimikrobielle stoffer . Desuden er den proces, hvorved træer tager vand fra jorden og frigiver det i atmosfæren fra deres blade, en vigtig kilde til vand til atmosfæren og skønnes at være ansvarlig for omkring halvdelen af al nedbør. Skovrydning påvirker derfor i høj grad nedbørsmønstrene og den naturlige regulering af vandstrømme, både i skovene og i de omkringliggende områder. Indvirkningen af skovrydning på jordens vandgenanvendelsessystem risikerer at være lige så ødelæggende som dens indvirkning på klimaændringerne.

(6)

Klimaændringer, tab af biodiversitet og skovrydning er bekymringer af største globale betydning, som påvirker menneskehedens overlevelse og bæredygtige levevilkår på jorden. Fremskyndelsen af klimaændringerne har sammen med tab af biodiversitet og miljøforringelse kombineret med håndgribelige eksempler på deres ødelæggende virkninger for naturen, menneskers levevilkår og lokale økonomier ført til anerkendelse af den grønne omstilling som det afgørende mål for vores tid og et spørgsmål om lighed mellem generationerne.

(6)

Klimaændringer, tab af biodiversitet og skovrydning er bekymringer af største globale betydning, som påvirker menneskehedens overlevelse og bæredygtige levevilkår på jorden. Fremskyndelsen af klimaændringerne har sammen med tab af biodiversitet og miljøforringelse kombineret med håndgribelige eksempler på deres ødelæggende virkninger for naturen, menneskers levevilkår og lokale økonomier ført til anerkendelse af den grønne omstilling som det afgørende mål for vores tid og et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene og om lighed mellem generationerne.

(6a)

Ud af de 227 dødbringende angreb på miljø- og jordrettighedsforkæmpere, der blev registreret i 2020, arbejdede 70 % af de dræbte for at forsvare verdens skove mod skovrydning og industriel udvikling. Disse angreb var i uforholdsmæssig grad rettet mod oprindelige folk, som var målet for en tredjedel af de mord, der blev registreret i 2020.

(7)

Unionens forbrug er en betydelig drivkraft for skovrydning og skovforringelse på globalt plan. I initiativets konsekvensanalyse blev det anslået, at EU's forbrug og produktion af de seks råvarer , der er omfattet af anvendelsesområdet (træ, kvæg, soja, palmeolie, kakao og kaffe), vil stige til ca. 248 000 ha skovrydning om året frem til 2030, hvis der ikke iværksættes passende lovgivningsmæssige indgreb.

(7)

Unionens forbrug er en betydelig drivkraft for skovrydning , omlægning af naturlige økosystemer, forringelse af naturlige økosystemer, skovforringelse og omlægning af skov på globalt plan. I initiativets konsekvensanalyse blev det anslået, at EU's forbrug og produktion af kun seks råvarer (træ, kvæg, soja, palmeolie, kakao og kaffe), vil stige til ca. 248 000 ha skovrydning om året frem til 2030, hvis der ikke iværksættes passende lovgivningsmæssige indgreb.

(8)

Med hensyn til situationen for skovene i Unionen anføres det i tilstandsrapporten for Europas skove 2020 (21), at skovarealet i Europa mellem 1990 og 2020 er vokset med 9 %, at kulstofmængden i biomassen er vokset med 50 %, og at træforsyningen er steget med 40 %. Under 5 % af Europas skovarealer betragtes imidlertid som uforstyrrede eller naturlige ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøets tilstand 2020  (22).

(8)

Med hensyn til situationen for skovene i Unionen anføres det i tilstandsrapporten for Europas skove 2020 (21), at skovarealet i Europa mellem 1990 og 2020 er vokset med 9 %, at kulstofmængden i biomassen er vokset med 50 %, og at træforsyningen er steget med 40 %. Naturskove og gamle skove er imidlertid også genstand for en intensivering af forvaltningen, og deres enestående biodiversitet og strukturelle træk er i fare. Under 5 % af Europas skovarealer betragtes nu desuden som uforstyrrede eller naturskove, og klimaændringer resulterer i trusler, der strækker sig fra ekstreme klimamønstre til skadedyrssygdomme . Skovøkosystemerne skal kunne holde til de mange belastninger, der opstår som følge af menneskerelaterede aktiviteter. Disse omfatter aktiviteter, der direkte påvirker økosystemer og levesteder såsom visse skovforvaltningspraksisser. Navnlig kan intensivt forvaltede skove med en ligelig alder have en alvorlig indvirkning på hele levesteder gennem renskæring og fjernelse af dødt ved  (22) .

(9)

I 2019 vedtog Kommissionen en række initiativer til håndtering af de globale miljøkriser, herunder specifikke foranstaltninger vedrørende skovrydning. I sin meddelelse »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (23) udpegede Kommissionen indsatsen for at reducere EU-forbrugets jordfodaftryk samt fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfrie forsyningskæder i Unionen som en prioritet. I sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (24) fastlagde Kommissionen en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen, og hvor ingen person og ingen områder lades i stikken. Den har til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes og de kommende generationers sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den europæiske grønne pagt har desuden til formål at sikre borgerne og de kommende generationer frisk, rent vand, sund jord og biodiversitet. Med henblik herpå fremhæves betydningen af foranstaltninger vedrørende skovbeskyttelse og modstandsdygtighed yderligere i EU's biodiversitetsstrategi 2030 (25), jord til bord-strategien (26), EU's skovstrategi (27), EU's handlingsplan for nulforurening (28) og andre relevante strategier (29), der er udviklet under den europæiske grønne pagt. Navnlig EU's biodiversitetsstrategi har til formål at beskytte naturen og vende nedbrydningen af økosystemerne. Endelig øger EU's bioøkonomistrategi (30) beskyttelsen af miljøet og økosystemerne og imødegår samtidig den stigende efterspørgsel efter fødevarer, foder, energi, materialer og produkter ved at finde nye måder at producere og forbruge på.

(9)

I 2019 vedtog Kommissionen en række initiativer til håndtering af de globale miljøkriser, herunder specifikke foranstaltninger vedrørende skovrydning. I sin meddelelse »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (23) udpegede Kommissionen indsatsen for at reducere EU-forbrugets jordfodaftryk samt fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfrie forsyningskæder i Unionen som en prioritet. I sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (24) fastlagde Kommissionen en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der er baseret på en bæredygtig og regelbaseret frihandel, og hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen, og hvor ingen person og ingen områder lades i stikken. Den har til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes og de kommende generationers sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den europæiske grønne pagt har desuden til formål at sikre borgerne og de kommende generationer frisk, rent vand, sund jord og biodiversitet. Med henblik herpå fremhæves betydningen af foranstaltninger vedrørende skovbeskyttelse og modstandsdygtighed yderligere i EU's biodiversitetsstrategi 2030 (25), jord til bord-strategien (26), EU's skovstrategi (27), EU's handlingsplan for nulforurening (28) og andre relevante strategier (29), der er udviklet under den europæiske grønne pagt. Navnlig EU's biodiversitetsstrategi har til formål at beskytte naturen og vende nedbrydningen af økosystemerne. Endelig øger EU's bioøkonomistrategi (30) beskyttelsen af miljøet og økosystemerne og imødegår samtidig den stigende efterspørgsel efter fødevarer, foder, energi, materialer og produkter ved at finde nye måder at producere og forbruge på.

(10)

Medlemsstaterne har gentagne gange givet udtryk for deres bekymring over den vedvarende skovrydning. De har understreget, at der — eftersom de nuværende politikker og tiltag på globalt plan vedrørende bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove ikke er tilstrækkelige til at standse skovrydning og skovforringelse er behov for en øget indsats fra Unionens side med henblik på at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling under FN's dagsorden for 2030 for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle FN's medlemslande i 2015. Rådet støttede specifikt Kommissionens planer i meddelelsen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« om, at den vil vurdere yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag, og at den vil fremsætte forslag herom (31).

(10)

Medlemsstaterne har gentagne gange givet udtryk for deres bekymring over den vedvarende skovrydning. De har understreget, at der — eftersom de nuværende politikker og tiltag på globalt plan vedrørende bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove ikke er tilstrækkelige til at standse skovrydning, skovforringelse , omlægning af skov og tab af biodiversitet er behov for en øget indsats fra Unionens side med henblik på at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling under FN's dagsorden for 2030 for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle FN's medlemslande i 2015 . Kommissionen og medlemsstaterne har også forpligtet sig til FN's tiår for handling i forbindelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, FN's tiår for genopretning af økosystemer og FN's tiår for familielandbrug . Rådet støttede specifikt Kommissionens planer i meddelelsen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« om, at den vil vurdere yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag, og at den vil fremsætte forslag herom (31).

(11)

Europa-Parlamentet har fremhævet, at den fortsatte ødelæggelse af verdens skove i vid udstrækning hænger sammen med udvidelsen af landbrugsproduktionen — navnlig ved at omlægge skove til landbrugsjord, som anvendes til produktion af en række produkter og råvarer med høj efterspørgsel. Parlamentet vedtog den 22. oktober 2020 en beslutning (32) i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvor det i henhold til artikel 192, stk. 1, i TEUF anmodede Kommissionen om at fremsætte et forslag til en »EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning«.

(11)

Europa-Parlamentet har fremhævet, at den fortsatte ødelæggelse og forringelse og omlægning af verdens skove og naturlige økosystemer såvel som menneskerettighedskrænkelser i vid udstrækning hænger sammen med udvidelsen af landbrugsproduktionen — navnlig ved at omlægge skove til landbrugsjord, som anvendes til produktion af en række produkter og råvarer med høj efterspørgsel. Parlamentet vedtog den 22. oktober 2020 en beslutning (32) i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvor det i henhold til artikel 192, stk. 1, i TEUF anmodede Kommissionen om at fremsætte et forslag til en »EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning« på basis af obligatorisk due diligence .

(12)

Bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne, opfylde Unionens forpligtelser i henhold til den europæiske grønne pagt og Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer (33) og nå det retligt bindende mål om klimaneutralitet inden 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030.

(12)

Bekæmpelse af skovrydning , omlægning af naturlige økosystemer samt forringelse af naturlige økosystemer og skovforringelse og omlægning af skov er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne, opfylde Unionens forpligtelser i henhold til den europæiske grønne pagt og Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer (33) og det ottende miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591  (33a) , og det retligt bindende mål om klimaneutralitet senest i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030.

(12a)

Bekæmpelse af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov udgør også en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe tab af biodiversitet og opfylde Unionens forpligtelser i henhold til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, den europæiske grønne pagt, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og EU's naturgenoprettelsesmål.

(12b)

Primærskove er enestående og uerstattelige. Plantageskove og plantede skove er mindre biologisk mangfoldige og beskytter miljøet mindre godt end primær- og naturskove. Der bør derfor skelnes klart mellem forskellige typer skove i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

(13a)

Bekæmpelse af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og forringelse af andre økosystemer kræver også, at forbrugerne er bevidste om mulighederne for sundere forbrugsmønstre med et mindre miljøaftryk.

(13b)

Planteproteiner til fodring af husdyr bidrager i høj grad til skovrydning, skovforringelse og omlægning af andre økosystemer på verdensplan. Skovrydning og omlægning af andre økosystemer kan bekæmpes, navnlig ved at mindske Unionens afhængighed af importerede planteproteiner og fremme planteproteiner fra lokale og bæredygtige kilder. Det er nødvendigt, at opfyldelsen af målene i denne forordning ledsages af øget proteinuafhængighed og gennemførelse af en EU-strategi for planteproteiner.

(14)

Unionen importerede og brugte en tredjedel af de landbrugsprodukter, der blev handlet på globalt plan, der var forbundet med skovrydning i perioden 1990-2008. I denne periode tegnede EU-forbruget sig for 10 % af den globale skovrydning, der var forbundet med produktion af varer eller tjenesteydelser. Selv om den relative andel af EU's forbrug er faldende, er EU's forbrug en uforholdsmæssig stor drivkraft for skovrydning. Unionen bør derfor træffe foranstaltninger for at minimere den globale skovrydning og skovforringelse, der forårsages af dens forbrug af visse råvarer og produkter, og dermed søge at reducere dens bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet samt fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i Unionen og globalt. For at opnå den størst mulige virkning bør Unionens politik sigte mod at påvirke det globale marked, ikke kun forsyningskæderne til Unionen. Partnerskaber og effektivt internationalt samarbejde med producent- og forbrugerlande er afgørende i denne henseende.

(14)

Unionen importerede og brugte en tredjedel af de landbrugsprodukter, der blev handlet på globalt plan, der var forbundet med skovrydning i perioden 1990-2008. I denne periode tegnede EU-forbruget sig for 10 % af den globale skovrydning, der var forbundet med produktion af varer eller tjenesteydelser. Selv om den relative andel af EU's forbrug er faldende, er EU's forbrug en uforholdsmæssig stor drivkraft for skovrydning. Unionen bør derfor træffe foranstaltninger for at minimere den globale skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov , der forårsages af dens forbrug af visse råvarer og produkter, og dermed søge at reducere dens bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet samt fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i Unionen og globalt. For at opnå den størst mulige virkning bør Unionens politik sigte mod at påvirke det globale marked, ikke kun forsyningskæderne til Unionen. Partnerskaber og effektivt internationalt samarbejde , herunder frihandelsaftaler (FTA'er), med producent- og forbrugerlande er afgørende i denne henseende.

(15)

Standsning af skovrydning og skovforringelse er en væsentlig del af målene for bæredygtig udvikling. Denne forordning bør navnlig bidrage til at opfylde målene vedrørende livet på land (mål nr. 15), klimaindsatsen (mål nr. 13), ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion (mål nr. 12), stop sult (mål nr. 2) og sundhed og trivsel (mål nr. 3). Det relevante mål 15.2 om at standse skovrydning inden 2020 er ikke blevet nået, hvilket understreger, hvor meget det haster med ambitiøse og effektive foranstaltninger.

(15)

Standsning af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og omlægning og forringelse af andre økosystemer er en væsentlig del af målene for bæredygtig udvikling. Denne forordning bør navnlig bidrage til at opfylde målene vedrørende livet på land (mål nr. 15), klimaindsatsen (mål nr. 13), ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion (mål nr. 12), stop sult (mål nr. 2) og sundhed og trivsel (mål nr. 3). Det relevante mål 15.2 om at standse skovrydning inden 2020 er ikke blevet nået, hvilket understreger, hvor meget det haster med ambitiøse og effektive foranstaltninger.

(17)

Denne forordning bør også reagere på erklæringen om skove og arealanvendelse fra Glasgowtopmødet 2021 (37), hvor det anerkendes, at »der — for at opfylde vores mål for arealanvendelse, klimaet, biodiversitet og bæredygtig udvikling — er behov, både globalt og nationalt, for yderligere forandringsfremmende foranstaltninger på de indbyrdes forbundne områder bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, udvikling af infrastruktur, handel, finansiering og investeringer samt støtte til smålandbrugere , oprindelige folk og lokalsamfund«. I denne erklæring understregede underskriverne også , at de vil styrke deres fælles bestræbelser på at lette handels- og udviklingspolitikker, internationalt og nationalt, som fremmer bæredygtig udvikling, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug af råvarer, som vil være til landenes gensidige gavn , og som ikke forårsager skovrydning og jordforringelse .

(17)

Denne forordning bør også reagere på erklæringen om skove og arealanvendelse fra Glasgowtopmødet 2021 (37), hvor det anerkendes, at »der — for at opfylde vores mål for arealanvendelse, klimaet, biodiversitet og bæredygtig udvikling — er behov, både globalt og nationalt, for yderligere forandringsfremmende foranstaltninger på de indbyrdes forbundne områder bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, udvikling af infrastruktur, handel, finansiering og investeringer samt støtte til mindre landbrugere , oprindelige folk og lokalsamfund«. Underskriverne forpligtede sig til at standse og udbedre skovtab og jordforringelse inden 2030 og understregede , at de vil styrke deres fælles bestræbelser på at lette handels- og udviklingspolitikker, internationalt og nationalt, som fremmer bæredygtig udvikling, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug af råvarer, som vil være til landenes gensidige gavn.

(18)

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Unionen forpligtet til at fremme et universelt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, forudsigeligt, inklusivt, ikkediskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem inden for rammerne af WTO samt en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik. Denne forordnings anvendelsesområde vil derfor omfatte både råvarer og produkter, der produceres i Unionen, og råvarer og produkter, der importeres til Unionen.

(18)

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Unionen forpligtet til at fremme et universelt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, forudsigeligt, inklusivt, ikkediskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem inden for rammerne af WTO samt en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik. Enhver foranstaltning, som Unionen indfører, og som berører handel, skal være forenelig med WTO's regler. Det er endvidere påkrævet, at alle foranstaltninger, som Unionen indfører, og som berører handel, tager hensyn til Unionens handelsparteres mulige reaktioner, og det skal sikres, at håndhævelsen af disse foranstaltninger ikke unødigt begrænser eller virker forstyrrende for handel, samtidig med at der tages hensyn til, at bevarelsen af udtømmelige naturressourcer vejer tungest. Denne forordnings anvendelsesområde vil derfor omfatte både råvarer og produkter, der produceres i Unionen, og råvarer og produkter, der importeres til Unionen , og der vil være fokus på de råvarer og produkter, hvor der er størst risiko for, at de fører til skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov .

(18a)

De udfordringer, verden står over for med hensyn til klimaændringer og tabet af biodiversitet, kan kun tackles ved hjælp af en global indsats. Unionen bør være en stærk global aktør, der både går foran med et godt eksempel og går forrest i det internationale samarbejde om at skabe et åbent og retfærdigt multilateralt system, hvor bæredygtig handel fungerer som en vigtig katalysator for den grønne omstilling, både for at bekæmpe klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet.

(19)

Denne forordning er også på linje med Kommissionens meddelelse om en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik (38), hvor Kommissionen anførte, at Unionen i en situation med nye interne og eksterne udfordringer og mere specifikt en ny og mere bæredygtig vækstmodel som defineret i den europæiske grønne pagt og den europæiske digitale strategi har brug for en ny handelspolitisk strategi — en strategi, der vil støtte opfyldelsen af dens interne og eksterne politiske mål og fremme større bæredygtighed i overensstemmelse med dens forpligtelse til fuldt ud at gennemføre FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Handelspolitikken skal spille sin fulde rolle i genopretningen efter covid-19-pandemien og i den grønne og digitale omstilling af økonomien for at opbygge et mere modstandsdygtigt Europa i verden.

(19)

Denne forordning er også på linje med Kommissionens meddelelse om en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik (38), hvor Kommissionen anførte, at Unionen i en situation med nye interne og eksterne udfordringer og mere specifikt en ny og mere bæredygtig vækstmodel som defineret i den europæiske grønne pagt og den europæiske digitale strategi har brug for en ny handelspolitisk strategi — en strategi, der vil støtte opfyldelsen af dens interne og eksterne politiske mål og fremme større bæredygtighed i overensstemmelse med dens forpligtelse til fuldt ud at gennemføre FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Handel og internationalt samarbejde kan blive vigtige redskaber til at konsolidere højere standarder for bæredygtighed, navnlig for så vidt angår sektorer, der har tilknytning til skove og de heraf afledte værdikæder. Evalueringen af eksisterende frihandelsaftaler har imidlertid vist, at der i nogle tilfælde er svagheder i gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende handelsaftaler, og at Unionens handels- og investeringspolitikker skal strømlines for at tackle den globale skovrydning mere effektivt.

(19a)

For at puste nyt liv i Unionens arbejde med frihandelsaftaler, sikre lige vilkår for Unionens virksomheder og opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed, som opfordrer til beskyttelse af skovene, bør Unionens handelspolitik fokusere på at gennemføre og håndhæve de nuværende handelsaftaler samt på at føre forhandlinger og indgå nye handelsaftaler, som omfatter stærke, bindende bestemmelser om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves.

(19b)

Solide klausuler om skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og omlægning og forringelse af andre økosystemer bør, hvor det er relevant, medtages i forhandlingsmandaterne, og bæredygtighedsbenchmarks for relevante råstoffer bør medtages som led i forhandlingerne om tildeling af nye handelspræferencer.

(19c)

Ethvert partnerskab og samarbejde med en handelspartner bør altid give mulighed for fuld deltagelse af alle interessenter, herunder civilsamfund, oprindelige folk, lokalsamfund, lokale myndigheder og den private sektor, herunder SMV'er og mindre landbrugere, idet der skal tages hensyn til arbejdsmarkedets parters autonomi.

(19d)

Bestemmelserne om offentlige indkøb i frihandelsaftaler bør tage hensyn til social, miljømæssig og ansvarlig forretningsskik.

(19e)

Denne forordning bør ledsages af stærke partnerskabsaftaler baseret på handel og samarbejde med store producentlande for de relevante råvarer og produkter, idet der skal tages hensyn til mindre landbrugeres og lokalsamfunds særlige interesser.

(20)

Denne forordning bør supplere andre foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (39), herunder navnlig: 1) samarbejde med producentlandene for at hjælpe dem med at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning, f.eks. svag forvaltning, manglende håndhævelse og korruption, og 2) styrket internationalt samarbejde med de største forbrugerlande for at fremme vedtagelsen af lignende for at undgå, at produkter fra forsyningskæder forbundet med skovrydning og skovforringelse bringes i omsætning.

(20)

Denne forordning bør supplere andre foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (39), herunder navnlig: 1) samarbejde med producentlandene for at hjælpe dem med at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning, f.eks. svag forvaltning, manglende håndhævelse og korruption, og 2) styrket internationalt samarbejde med de største forbrugerlande ved blandt andre foranstaltninger at fremme handelsaftaler, der indeholder bestemmelser om skovbevarelse og tilskynder til handel med landbrugs- og skovbrugsbaserede produkter, som ikke har medført skovrydning, samt vedtagelsen af lignende foranstaltninger for at undgå, at produkter fra forsyningskæder forbundet med skovrydning , skovforringelse og omlægning af skov bringes i omsætning.

(20a)

Denne forordning bør være i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og derfor tjene til at fremme og lette samarbejdet med udviklingslandene, navnlig med de mindst udviklede lande (LDC-lande), gennem teknisk og finansiel bistand samt udveksling af oplysninger og god praksis med hensyn til bevarelse, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skovene, idet der lægges særlig vægt på bæredygtighedsinitiativer, der gennemføres af den private sektor.

(20b)

Afhængigt af det pågældende udviklingsland og dets generelle miljømæssige, sociale og økonomiske situation bør der overvejes en integreret tilgang til bæredygtighed under hensyntagen til den miljømæssige dimension samt de sociale og økonomiske dimensioner, navnlig når der er tale om LDC-lande. Unionens foranstaltninger bør ikke føre til indkomstnedgang for sårbare befolkningsgrupper, tab af arbejdspladser eller en forringelse af udviklingslandenes resultater og bør undgå at tilskynde til ulovlige aktiviteter, hvoraf mange er knyttet til grænseoverskridende organiseret kriminalitet, hvis virkninger er endnu mere katastrofale for miljøet og samfundet. Der bør også tages behørigt hensyn til covid-19-pandemiens negative indvirkning på de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå verdensmålene, navnlig pandemiens uforholdsmæssigt store indvirkning på de fattige og sårbare samt på beskæftigelse og ulighed.

(21)

Kommissionen bør fortsat arbejde i partnerskab med producentlandene og mere generelt i samarbejde med internationale organisationer og organer og bør styrke sin støtte og sine incitamenter med hensyn til at beskytte skovene og sikre omstilling til skovrydningsfri produktion, anerkende de oprindelige folks rolle, forbedre forvaltningen og reglerne for jordbesiddelse, øge retshåndhævelsen og støtte bæredygtig skovforvaltning , klimarobust landbrug , bæredygtig intensivering og diversificering, agroøkologi og skovlandbrug. I denne forbindelse bør den rolle, som oprindelige folk spiller med hensyn til at beskytte skovene, anerkendes. På grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de allerede eksisterende initiativer, bør Unionen og medlemsstaterne arbejde i partnerskab med producentlandene efter deres anmodning for at udnytte skovenes mange forskellige funktioner, støtte dem i omstillingen til bæredygtig skovforvaltning og imødegå globale udfordringer, samtidig med at de lokale behov opfyldes, og opmærksomheden rettes mod smålandbrugernes udfordringer, jf. meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Partnerskabstilgangen bør hjælpe producentlandene med at beskytte, genoprette og anvende skove på en bæredygtig måde og bør dermed bidrage til denne forordnings mål om at reducere skovrydning og skovforringelse.

(21)

Kommissionen bør i samordning med medlemsstaterne fortsat arbejde i partnerskab med producentlandene og mere generelt i samarbejde med internationale organisationer og organer samt relevante interessenter, der er aktive på stedet, og bør styrke sin støtte og sine incitamenter med hensyn til at beskytte skovene og genoprette skove og sikre omstilling til skovrydningsfri produktion, anerkende og styrke de oprindelige folks og lokalsamfunds rolle og rettigheder , forbedre forvaltningen og reglerne for jordbesiddelse , retten til frit, forudgående og informeret samtykke , øge retshåndhævelsen og støtte naturnær bæredygtig skovforvaltning baseret på indikatorer og tærskler , økoturisme, klimarobust landbrug, diversificering, agroøkologi og skovlandbrug. I denne forbindelse bør den rolle, som oprindelige folk og lokalsamfund spiller og deres rettigheder med hensyn til at beskytte skovene anerkendes fuldt ud . På grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de allerede eksisterende initiativer, bør Unionen og medlemsstaterne arbejde i partnerskab med producentlandene efter deres anmodning og imødegå globale udfordringer, samtidig med at de lokale behov opfyldes, og opmærksomheden rettes mod mindre landbrugernes udfordringer, jf. meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Enhver regel og ethvert krav bør tage sigte på at mindske byrden for mindre landbrugere i tredjelande og hindre, at der spærres for deres adgang til EU-markedet og den internationale handel. Partnerskabstilgangen bør hjælpe producentlandene med at beskytte, genoprette og anvende skove på en bæredygtig måde og bør dermed bidrage til denne forordnings mål om at reducere skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og støtte genopretning af skov, herunder gennem brugen af digitale teknologier og geospatial information .

(21a)

Denne forordning anerkender den økonomiske betydning af råvareeksport for tredjelande samt de særlige udfordringer, som mindre landbrugere, navnlig kvinder, kan stå overfor. I betragtning af, at andelen af mindre landbrugere i produktionen af de pågældende råvarer kan være meget høj, skal der rettes særlig opmærksomhed mod de udfordringer, som disse mindre landbrugere vil blive mødt af i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. Det er afgørende, at de virksomheder, der køber fra mindre landbrugere, rettidigt stiller finansiel og teknisk støtte til rådighed for at hjælpe mindre landbrugere med at opfylde de nye krav for adgang til EU-markedet. For at støtte bæredygtig praksis såsom agroøkologi og fælles skovforvaltning bør Unionen tackle direkte og indirekte drivkræfter bag skovrydning, herunder fattigdom, ved at fremme en indkomst, der er til at leve af, for mindre landbrugere, der producerer varer, som eksporteres til Unionen, og ved at sikre tilstrækkelige ressourcer til specifikt at hjælpe mindre landbrugere i tredjelande med at opfylde kravene i denne forordning og lette deres adgang til EU-markedet. Etableringen af et troværdigt sporbarhedssystem kan samtidig styrke mindre landbrugeres stilling, da det kan forhindre manglende udbetaling af lovede bæredygtighedspræmier, muliggøre elektroniske betalinger til producenter ved at anvende det nationale sporbarhedssystem og derved bekæmpe svig og give lokale myndigheder mulighed for at indsamle viden om antallet af producentjordlodder og kontrollere antallet af landbrugere.

(22)

En anden vigtig foranstaltning, der bebudes i meddelelsen, er oprettelsen af et EU-observatorium for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager (»EU-observatoriet«), som Kommissionen har iværksat for bedre at kunne overvåge ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager. På grundlag af allerede eksisterende overvågningsværktøjer, herunder Copernicusprodukter, vil EU-observatoriet give offentlige enheder, forbrugere og virksomheder lettere adgang til oplysninger om forsyningskæder, herunder letforståelige data og oplysninger, der kæder skovrydning, skovforringelse og ændringer i verdens skovdække sammen med EU's efterspørgsel efter/handel med råvarer og produkter. EU-observatoriet vil således direkte støtte gennemførelsen af denne forordning ved at tilvejebringe videnskabelig dokumentation om den globale skovrydning og skovforringelse og den dertil knyttede handel. EU-observatoriet vil arbejde tæt sammen med relevante internationale organisationer, forskningsinstitutter og tredjelande.

(22)

En anden vigtig foranstaltning, der bebudes i meddelelsen, er oprettelsen af et EU-observatorium for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager (»EU-observatoriet«), som Kommissionen har iværksat for bedre at kunne overvåge ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager. På grundlag af allerede eksisterende overvågningsværktøjer, herunder Copernicusprodukter og andre kilder, der er offentligt eller privat til rådighed , vil EU-observatoriet give offentlige enheder, forbrugere og virksomheder lettere adgang til oplysninger om forsyningskæder, herunder letforståelige data og oplysninger, der kæder skovrydning, skovforringelse og ændringer i verdens skovdække sammen med EU's efterspørgsel efter/handel med råvarer og produkter. EU-observatoriet vil således direkte støtte gennemførelsen af denne forordning ved at tilvejebringe videnskabelig dokumentation om den globale skovrydning og skovforringelse og den dertil knyttede handel. EU's observatorium bør have stabile og tilstrækkelige ressourcer og bør deltage i oprettelsen af en mekanisme for hurtig varsling for operatører, handlende, civilsamfundet og kompetente myndigheder, hvor analysen af skovdække afslører skovrydning eller skovforringelse. For at lette gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen også undersøge, hvordan EU-observatoriet kan bidrage til analysen af relevant lovgivning i producentlandene, herunder jordbesiddelsesrettigheder og den proceduremæssige ret til at give frit, forudgående og informeret samtykke. EU-observatoriet vil arbejde tæt sammen med relevante internationale organisationer, forskningsinstitutter , NGO'er, virksomheder og tredjelande. Den vil også samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at centralisere dataene og resultaterne af den kontrol, de foretager på stedet.

(23)

EU's eksisterende retlige ramme fokuserer på bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dertil knyttet handel og omhandler ikke skovrydning direkte. Den retlige ramme omfatter Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (40), og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (41). Begge forordninger er blevet evalueret i forbindelse med en kvalitetskontrol, hvor det blev fastslået, at målene i de to forordninger, nemlig at dæmme op for ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og at reducere forbruget af ulovligt fældet træ i Unionen, ikke er blevet opfyldt  (42) , selv om lovgivningen har haft en positiv indvirkning på skovforvaltningen, og det blev konkluderet, at de fastsatte mål ikke kan nås alene ved udelukkende at fokusere på lovligheden af træ .

(23)

Den eksisterende EU-skovramme er Unionens handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet, som fokuserer på bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dertil knyttet handel og ikke omhandler skovrydning direkte. Den retlige ramme omfatter Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (40), og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (41) , som operationaliserer frivillige partnerskabsaftaler . Resultaterne og gennemførelsen af de to forordninger blev underkastet en kvalitetskontrol, som viste, at selv om begge opnåede en vis succes, har en række gennemførelsesudfordringer bremset fremskridtene med hensyn til at nå deres mål fuldt ud. Anvendelsen og funktionen af due diligence-ordningen i henhold til forordning (EU) nr. 995/210 på den ene side og det begrænsede antal lande, der er involveret i processen med frivillige partnerskabsaftaler, hvor kun ét hidtil har indført en licensordning (Indonesien), på den anden side, har begrænset effektiviteten med hensyn til at opfylde målet om forbrug af ulovligt fældet træ i Unionen.

(24)

I de foreliggende rapporter bekræftes det, at en betydelig del af den igangværende skovrydning er lovlig i henhold til lovgivningen i produktionslandet. I en nylig rapport (43) anslås det, at ca. 30 % af skovrydningen bestemt til kommercielt landbrug i tropiske lande i perioden 2013-2019 var lovlig. De tilgængelige data fokuserer ofte på lande med svag forvaltning — den globale andel af skovrydning, som er ulovlig, kan være lavere, men det fremgår allerede klart, at effektiviteten af de politiske foranstaltninger undergraves, hvis skovrydning, som er lovlig i produktionslandet, udelades.

(24)

I de foreliggende rapporter bekræftes det, at en betydelig del af den igangværende skovrydning er lovlig i henhold til lovgivningen i produktionslandet. I en nylig rapport (43) anslås det, at ca. 30 % af skovrydningen bestemt til kommercielt landbrug i tropiske lande i perioden 2013-2019 var lovlig. De tilgængelige data fokuserer ofte på lande med svag forvaltning — den globale andel af skovrydning, som er ulovlig, kan være lavere, men det fremgår allerede klart, at effektiviteten af foranstaltningerne på dette område undergraves, hvis skovrydning, som er lovlig i produktionslandet, udelades.

(25)

Det fremgår klart af konsekvensanalysen af mulige politiske foranstaltninger til bekæmpelse af EU-drevet skovrydning og skovforringelse, Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutning fra 2020, at skovrydning og skovforringelse skal være de retningsgivende kriterier for fremtidige EU-foranstaltninger. Den nye EU-retlige ramme bør derfor omhandle både lovlighed og spørgsmålet om, hvorvidt produktionen af relevante råvarer og produkter er skovrydningsfri.

(25)

Det fremgår klart af konsekvensanalysen af mulige politiske foranstaltninger til bekæmpelse af EU-drevet skovrydning og skovforringelse, Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutning fra 2020, at skovrydning og skovforringelse skal være de retningsgivende kriterier for fremtidige EU-foranstaltninger. Hvis man kun fokuserer på lovlighed, kan det potentielt tilskynde til et kapløb mod bunden i lande, der er stærkt afhængige af landbrugseksport. Disse lande kan fristes til at sænke deres miljøbeskyttelse med henblik på at lette adgangen for deres produkter til EU-markedet. Den nye EU-retlige ramme bør derfor omhandle både lovlighed og spørgsmålet om, hvorvidt produktionen af relevante råvarer og produkter er skovrydningsfri , og hvorvidt beskyttelsen af jordbesiddelsesrettigheder for oprindelige folk og lokalbefolkninger er blevet opretholdt .

(26)

Definitionen af »skovrydningsfri« bør være tilstrækkelig bred til at omfatte både skovrydning og skovforringelse, den bør skabe juridisk klarhed, og den bør kunne måles på grundlag af kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data.

(26)

Definitionen af »skovrydningsfri« bør være tilstrækkelig bred til at omfatte skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov , den bør skabe juridisk klarhed, og den bør kunne måles på grundlag af kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data.

(27)

Forordningen bør omfatte de råvarer, hvor EU's forbrug er mest relevant med hensyn til at forårsage global skovrydning og skovforringelse, og hvor en EU-politisk intervention kan skabe størst fordele i forhold til værdien af hver handelsenhed. En omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur, navnlig af primære kilder med vurderinger af virkningen af EU's forbrug på den globale skovrydning, hvor dette fodaftryk kædes sammen med specifikke råvarer, blev foretaget som led i den undersøgelse, der ligger til grund for konsekvensanalysen, og blev krydstjekket gennem omfattende høring af interessenter. Denne proces udmøntede sig i en indledende liste på otte råvarer. Træ var direkte omfattet af anvendelsesområdet, da det allerede var omfattet af EU's tømmerforordning. Listen over råvarer blev derefter yderligere reduceret på grundlag af en effektivitetsanalyse i konsekvensanalysen. Denne effektivitetsanalyse omfattede en sammenligning af skovrydningen i ha forbundet med EU's forbrug, jf. en nylig forskningsrapport (44), for hver af disse råvarer med deres gennemsnitlige værdi af EU's import. Ifølge den forskningsrapport, der blev anvendt til effektivitetsanalysen, tegner seks råvarer sig for den største andel af den EU-drevne skovrydning blandt de otte råvarer, der analyseres i den pågældende rapport: palmeolie (33,95  %), soja (32,83  %), træ (8,62  %), kakao (7,54  %), kaffe (7,01  %) og oksekød (5,01  %).

(27)

Forordningen bør omfatte de råvarer, hvor EU's forbrug er mest relevant med hensyn til at forårsage global skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov , og hvor en EU-politisk intervention kan skabe størst fordele i forhold til værdien af hver handelsenhed. En omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur, navnlig af primære kilder med vurderinger af virkningen af EU's forbrug på den globale skovrydning, hvor dette miljømæssige fodaftryk kædes sammen med specifikke råvarer, blev foretaget som led i den undersøgelse, der ligger til grund for konsekvensanalysen, og blev krydstjekket gennem omfattende høring af interessenter. Denne proces udmøntede sig i en indledende liste af råvarer. Træ var direkte omfattet af anvendelsesområdet, da det allerede var omfattet af EU's tømmerforordning. Ifølge en nylig forskningsrapport (44), der blev anvendt til effektivitetsanalysen, tegner seks råvarer sig for den største andel af den EU-drevne skovrydning blandt de råvarer, der analyseres i den pågældende rapport: palmeolie (33,95  %), soja (32,83  %), træ (8,62  %), kakao (7,54  %), kaffe (7,01  %) og oksekød (5,01  %). Kød, der importeres til Unionen, bør være omfattet af de samme regler som kød produceret i Unionen. Kød fra svin, fjerkræ og får og geder bør derfor være omfattet af denne forordning for at sikre, at dyr, der er opdrættet uden for Unionen og derefter importeret, er blevet fodret med skovrydningsfrie varer eller produkter. Gummi og majs bør også være omfattet af denne forordning på grund af deres indvirkning på den globale skovrydning. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at udvide anvendelsesområdet for bilag I.

(27a)

Finansielle institutioner bør være omfattet af denne forordning, da deres tjenester kan føre til støtte af aktiviteter, der er direkte eller indirekte forbundet med skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov. Alle bank-, investerings- og forsikringsaktiviteter bør derfor omfattes af denne forordnings anvendelsesområde for at hindre dem i at støtte projekter, der er direkte eller indirekte forbundet med skovrydning, skovforringelse eller omlægning af skov.

(29)

Forpligtelser vedrørende relevante råvarer og produkter bør fastlægges ved denne forordning med henblik på effektivt at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og fremme skovrydningsfrie forsyningskæder.

(29)

Forpligtelser vedrørende relevante råvarer og produkter bør fastlægges ved denne forordning med henblik på effektivt at bekæmpe skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og fremme skovrydningsfrie forsyningskæder samt fremme beskyttelsen af menneskerettigheder og oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder både i Unionen og i tredjelande .

(29a)

Ved vurderingen af risikoen for, at relevante råvarer og produkter, der skal bringes i omsætning på eller eksporteres fra EU-markedet, ikke overholder kravene i denne forordning, bør der tages hensyn til krænkelser af menneskerettighederne, der er forbundet med skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov, herunder rettighederne for oprindelige folk, lokalsamfund og indehavere af rettigheder i medfør af sædvaneretten.

(30)

Mange internationale organisationer og organer (f.eks. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's Miljøprogram, Parisaftalen, Den Internationale Naturværnsunion og konventionen om den biologiske mangfoldighed) har arbejdet med skovrydning og skovforringelse, og definitionerne i denne forordning bygger på dette arbejde.

(30)

Mange internationale organisationer og organer (f.eks. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's Miljøprogram, Parisaftalen, Den Internationale Naturværnsunion og konventionen om den biologiske mangfoldighed) har arbejdet med skovrydning og skovforringelse samt omlægning og forringelse af andre økosystemer , og definitionerne i denne forordning bygger på dette arbejde.

(31)

Der bør fastsættes en skæringsdato som grundlag for vurderingen af, hvorvidt et areal har været udsat for skovrydning eller skovforringelse, dvs. at ingen råvarer og produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør tillades at blive indført på EU-markedet eller at blive eksporteret, hvis de er produceret på arealer, der har været udsat for skovrydning eller skovforringelse efter denne dato. Dette bør give mulighed for passende verifikation og overvågning i overensstemmelse med eksisterende internationale forpligtelser, f.eks. målene for bæredygtig udvikling og New York-erklæringen om skove, således at pludselige forstyrrelser af forsyningskæderne minimeres, samtidig med at det fjerner incitamenter til at fremskynde aktiviteter, der fører til skovrydning og skovforringelse, som følge af denne forordnings ikrafttræden.

(31)

Der bør fastsættes en skæringsdato som grundlag for vurderingen af, hvorvidt et areal har været udsat for skovrydning , skovforringelse eller omlægning af skov , dvs. at ingen råvarer og produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør tillades at blive indført på EU-markedet eller at blive eksporteret, hvis de er produceret på arealer, der har været udsat for skovrydning, skovforringelse eller omlægning af skov efter denne dato. Dette bør give mulighed for passende verifikation og overvågning under hensyntagen til eksisterende internationale forpligtelser, f.eks. målene for bæredygtig udvikling og New York-erklæringen om skove, således at pludselige forstyrrelser af forsyningskæderne minimeres, samtidig med at det fjerner incitamenter til at fremskynde aktiviteter, der fører til skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov , som følge af denne forordnings ikrafttræden.

(32)

For at styrke Unionens bidrag til at standse skovrydning og skovforringelse og for at sikre, at råvarer og produkter fra forsyningskæder, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, ikke bringes i omsætning på EU-markedet, bør relevante råvarer og produkter ikke bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres fra EU-markedet, medmindre de er skovrydningsfrie og er produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet . For at bekræfte, at dette er tilfældet, bør de altid ledsages af en due diligence-erklæring.

(32)

For at styrke Unionens bidrag til at standse skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og for at sikre, at råvarer og produkter fra forsyningskæder, der er forbundet med skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov ikke bringes i omsætning på eller eksporteres fra EU-markedet, bør relevante råvarer og produkter ikke bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres fra EU-markedet, medmindre de er skovrydningsfrie og er produceret i overensstemmelse med relevant national og international ret og standarder . For at bekræfte, at dette er tilfældet, bør de altid ledsages af en due diligence-erklæring.

(33)

På grundlag af en systemisk tilgang bør virksomhederne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de relevante råvarer og produkter, som de agter at bringe i omsætning på EU-markedet, opfylder forordningens krav om at være skovrydningsfrie og lovlige. Med henblik herpå bør virksomhederne indføre og gennemføre due diligence-procedurer. Den due diligence-procedure, der kræves i henhold til denne forordning, bør omfatte tre elementer: oplysningskrav, risikovurdering og risikobegrænsning. Due diligence-procedurerne bør udformes således, at de giver adgang til oplysninger om kilderne til og leverandørerne af de råvarer og produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, herunder oplysninger, der dokumenterer, at kravene om fravær af skovrydning og skovforringelse og lovlighed er opfyldt, bl.a. ved at angive produktionsland og -område , herunder geolokaliseringskoordinaterne for de relevante forskellige jordlodder . Disse geolokaliseringskoordinater, som er afhængige af tidsbestemmelse, positionsbestemmelse og/eller jordobservation, kan indhentes ved brug af rumdata og -tjenester, der leveres under Unionens rumprogram (EGNOS/Galileo og Copernicus). Virksomhederne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør virksomhederne begrænse denne risiko med henblik på at opnå ingen eller ubetydelig risiko. Først når de krævede trin i due diligence-proceduren er udført, og det er konkluderet, at der ikke forekommer nogen eller kun ubetydelig risiko for, at den relevante råvare eller det relevante produkt ikke overholder denne forordning, bør virksomheden tillades at bringe den relevante råvare eller det relevante produkt i omsætning på EU-markedet eller eksportere råvaren eller produktet.

(33)

På grundlag af en systemisk tilgang bør virksomhederne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de relevante råvarer og produkter, som de agter at bringe i omsætning på EU-markedet, opfylder forordningens krav om at være skovrydningsfrie og lovlige. Med henblik herpå bør virksomhederne indføre og gennemføre due diligence-procedurer. Den due diligence-procedure, der kræves i henhold til denne forordning, bør omfatte fire elementer: oplysningskrav, risikovurdering og risikobegrænsning og rapporteringsforpligtelser . Due diligence-procedurerne bør udformes således, at de giver adgang til oplysninger om kilderne til og leverandørerne af de råvarer og produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, herunder oplysninger, der dokumenterer, at kravene om fravær af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov og lovlighed er opfyldt, og at produktionslandet har opfyldt kravet om lovlighed og overholdt international menneskerettighedslovgivning, herunder retten til frit, forudgående og informeret samtykke, bl.a. ved at angive produktionsland eller dele heraf , herunder geolokaliseringskoordinaterne. Disse geolokaliseringskoordinater, som er afhængige af tidsbestemmelse, positionsbestemmelse og/eller jordobservation, kan indhentes ved brug af rumdata og -tjenester, der leveres under Unionens rumprogram (EGNOS/Galileo og Copernicus). Anvendelsen af geolokaliseringskravet i sektorer, hvor mindre landbrugere udgør en betydelig andel af producenterne, kan indebære særlige udfordringer, og der bør ydes vejledning samt teknisk og finansiel støtte i relevant omfang. Virksomhederne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør virksomhederne begrænse denne risiko med henblik på at opnå ingen eller ubetydelig risiko. Først når de krævede trin i due diligence-proceduren er udført, og det er konkluderet, at der ikke forekommer nogen eller kun ubetydelig risiko for, at den relevante råvare eller det relevante produkt ikke overholder denne forordning, bør virksomheden tillades at bringe den relevante råvare eller det relevante produkt i omsætning på EU-markedet eller eksportere råvaren eller produktet. For at fremme gennemsigtighed og lette håndhævelsen bør virksomheder hvert år rapportere offentligt om deres due diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser.

(33a)

Virksomhederne bør gøre en rimelig indsats for at sikre, at der betales en rimelig pris til de producenter, de køber fra, navnlig mindre landbrugere, for at muliggøre en indkomst, der er til at leve af, og effektivt bekæmpe fattigdom som en grundlæggende årsag til skovrydning.

(33b)

Virksomheder og forhandlere og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kunne benytte de værktøjer, som Unionen stiller til rådighed, når de indsamler og kopierer de oplysninger, der kræves for due diligence-proceduren. De agenturer, der har ansvaret for EGNOS/Galileo og Copernicus, bør styrke deres synergier med henblik på at muliggøre en helhedsorienteret tilgang. Virksomheder og forhandlere bør i samarbejde med Kommissionen støtte landbrugere, særligt mindre landbrugere, oprindelige folk og lokalsamfund, så de kan indkøbe og gøre passende brug af de nødvendige værktøjer til at indsamle oplysninger, herunder geolokalisering, og tage ejerskab over dem på bæredygtig vis.

(34)

Virksomhederne bør formelt påtage sig ansvaret for, at de relevante råvarer eller produkter, som de agter at bringe i omsætning på EU-markedet eller eksportere, opfylder kravene, ved at stille due diligence-erklæringer til rådighed. Denne forordning bør indeholde en model for sådanne erklæringer. Dette forventes at lette håndhævelsen af denne forordning gennem kompetente myndigheder og domstole og at øge virksomhedernes overholdelse.

(34)

Virksomheder, der bringer en pågældende råvare eller et pågældende produkt i omsætning på EU-markedet eller eksporterer et produkt eller en råvare til et tredjeland, bør formelt påtage sig ansvaret for, at de relevante råvarer eller produkter, som de agter at bringe i omsætning på EU-markedet eller eksportere, opfylder kravene, ved at stille due diligence-erklæringer til rådighed. Denne forordning bør indeholde en model for sådanne erklæringer. Dette forventes at lette håndhævelsen af denne forordning gennem kompetente myndigheder og domstole og at øge virksomhedernes overholdelse.

(36)

Forhandlerne bør være ansvarlige for at indsamle og opbevare oplysninger, der sikrer gennemsigtighed i forsyningskæden for relevante råvarer og produkter, som de gør tilgængelige på markedet. Store forhandlere, som ikke er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), har en betydelig indflydelse på forsyningskæderne og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at de er skovrydningsfrie, og bør derfor pålægges de samme forpligtelser som virksomheder.

(36)

Forhandlerne bør være ansvarlige for at indsamle og opbevare oplysninger, der sikrer gennemsigtighed i forsyningskæden for relevante råvarer og produkter, som de gør tilgængelige på markedet. Store forhandlere, som ikke er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), har en betydelig indflydelse på forsyningskæderne og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at forsyningskæder er skovrydningsfrie, og bør derfor pålægges de samme forpligtelser som virksomheder.

(37)

For at fremme gennemsigtighed og lette håndhævelsen bør virksomheder , som ikke er SMV'er, hvert år rapportere offentligt om deres due diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser.

(37)

For at fremme gennemsigtighed og lette håndhævelsen bør virksomheder hvert år rapportere offentligt om deres due diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser.

(38)

Andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet, bør finde anvendelse, for så vidt som denne forordning ikke indeholder specifikke bestemmelser med samme formål, art og virkning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige lovgivningsmæssige ændringer. Denne forordnings eksistens bør ikke udelukke anvendelsen af andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i værdikæden. Hvis sådanne andre EU-retsakter indeholder mere specifikke bestemmelser eller føjer krav til bestemmelserne i denne forordning, finder sådanne bestemmelser anvendelse sammen med bestemmelserne i denne forordning. Hvis denne forordning indeholder mere specifikke bestemmelser, bør de desuden ikke fortolkes på en måde, der undergraver den effektive anvendelse af andre EU-retsakter om due diligence eller opfyldelsen af deres generelle formål.

(38)

Andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852  (1a) og [det kommende direktiv om due diligence i forbindelse med bæredygtig virksomhedsledelse]  (1b), bør finde anvendelse, for så vidt som denne forordning ikke indeholder specifikke bestemmelser med samme formål, art og virkning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige lovgivningsmæssige ændringer. Denne forordning har til formål at sikre, at råvarer og produkter opfylder kravene om bæredygtighed- og lovlighed. Den finder anvendelse på forhånd, inden råvarer eller produkter bringes i omsætning på eller eksporteres fra EU-markedet. Denne råvarespecifikke forordnings eksistens bør ikke udelukke anvendelsen af andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i værdikæden. Hvis sådanne andre EU-retsakter indeholder mere specifikke bestemmelser eller føjer krav til bestemmelserne i denne forordning, finder sådanne bestemmelser anvendelse sammen med bestemmelserne i denne forordning. Hvis denne forordning indeholder mere specifikke bestemmelser, bør de desuden ikke fortolkes på en måde, der undergraver den effektive anvendelse af andre EU-retsakter om due diligence eller opfyldelsen af deres generelle formål. Kommissionen bør udstede klare og letforståelige retningslinjer for at hjælpe virksomheder og forhandlere, navnlig SMV'er, med at opfylde kravene i denne forordning med henblik på at minimere den administrative og finansielle byrde. Disse retningslinjer bør også støtte virksomhederne med hensyn til, hvordan de kan opfylde deres due diligence-forpligtelser effektivt, når de er omfattet af andre overlappende lovgivningsmæssige instrumenter, der fastsætter andre due diligence-krav.

(38a)

Der er en direkte forbindelse mellem skovrydning og omlægning af økosystemer og krænkelser af menneskerettighederne, der navnlig rammer oprindelige folk og lokalsamfund. Der bør lægges særlig vægt på deres behov og deres fulde inddragelse i gennemførelsen af denne forordning. Der bør sikres fuld respekt for internationale tekster og standarder, herunder De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder, sædvaneret og retten til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC). Arbejdstagerrettigheder som nedfældet i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, kvinders rettigheder, retten til miljøbeskyttelse og retten til at forsvare menneskerettighederne og miljøet bør også fremmes.

(40)

Ansvaret for håndhævelsen af denne forordning bør ligge hos medlemsstaterne, og deres kompetente myndigheder bør pålægges at sikre, at denne forordning overholdes fuldt ud. En ensartet håndhævelse af denne forordning for så vidt angår relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, kan kun opnås gennem systematisk udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen.

(40)

Ansvaret for håndhævelsen af denne forordning bør ligge hos medlemsstaterne, og deres kompetente myndigheder bør pålægges at sikre, at denne forordning overholdes fuldt ud. En ensartet håndhævelse af denne forordning for så vidt angår relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, kan kun opnås gennem systematisk udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen. Kommissionen bør navnlig foretage en analyse af de sanktioner, som medlemsstaterne anvender, og føre drøftelser med dem for at fremme en harmoniseret gennemførelse af denne forordning.

(40a)

Med henblik på en effektiv håndhævelse af denne forordning og overholdelse af den af de kompetente myndigheder, virksomheder og forhandlere, bør den brede offentlighed kunne træffe foranstaltninger til at sikre overholdelse af miljølovgivningen og dermed beskytte miljøet.

(40b)

Retten til effektive retsmidler er en internationalt anerkendt menneskeret, der er fastsat i artikel 8 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og artikel 2, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og er også en grundlæggende rettighed for Unionen som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaterne bør derfor sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed eller som er berørt af overtrædelse af denne forordning har passende adgang til virkningsfulde retsmidler.

(41)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er afgørende for at nå dens mål. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette og forvalte et informationssystem, der kan hjælpe virksomhederne og de kompetente myndigheder med at fremlægge og få adgang til de nødvendige oplysninger om relevante råvarer og produkter, der bringes i omsætning. Virksomhederne bør indgive due diligence-erklæringerne i informationssystemet. De kompetente myndigheder og toldmyndighederne bør have adgang til informationssystemet med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Informationssystemet bør også være tilgængeligt for en bredere offentlighed, idet anonymiserede data vises i et åbent og maskinlæsbart format i overensstemmelse med EU's politik om åben adgang til data.

(41)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er afgørende for at nå dens mål. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette og forvalte et informationssystem, der kan hjælpe virksomhederne og de kompetente myndigheder med at fremlægge og få adgang til de nødvendige oplysninger om relevante råvarer og produkter, der bringes i omsætning. Virksomhederne bør indgive due diligence-erklæringerne i informationssystemet. De kompetente myndigheder og toldmyndighederne bør have adgang til informationssystemet med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning , og bør lette overførsel af information blandt medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og toldmyndighederne . De ikkekommercielle følsomme oplysninger bør også være tilgængeligt for en bredere offentlighed med data , der anonymiseres — bortset fra oplysninger om listen over virksomheder og forhandlere, der har overtrådt reglerne — og vises i et åbent og maskinlæsbart format i overensstemmelse med EU's politik om åben adgang til data.

(42)

For de relevante råvarer, der indføres på eller forlader EU-markedet, pålægges de kompetente myndigheder at verificere, at de relevante råvarer og produkter overholder kravene i denne forordning, mens toldmyndighederne pålægges at sikre, at der henvises til en due diligence-erklæring i toldangivelsen, hvis det er relevant, og endvidere, så snart den elektroniske grænseflade til at udveksle oplysninger mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder er indført, at kontrollere status for due diligence-erklæringen, efter at de kompetente myndigheder har udført en indledende risikoanalyse i informationssystemet, og træffe de fornødne foranstaltninger (dvs. suspendere eller afvise en råvare eller et produkt, hvis de anmodes herom via statussen i informationssystemet). Denne særlige tilrettelæggelse af kontrollen indebærer, at kapitel VII i forordning (EU) 2019/1020 ikke finder anvendelse, for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af nærværende forordning.

(42)

For de relevante råvarer og produkter , der indføres på eller forlader EU-markedet, pålægges de kompetente myndigheder at verificere, at de relevante råvarer og produkter overholder kravene i denne forordning på grundlag af bl.a. due diligence-erklæringerne, som virksomhederne indsender , mens toldmyndighederne pålægges at sikre, at der henvises til en due diligence-erklæring i toldangivelsen, hvis det er relevant, og endvidere, så snart den elektroniske grænseflade til at udveksle oplysninger mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder er indført, at kontrollere status for due diligence-erklæringen, efter at de kompetente myndigheder har udført en indledende risikoanalyse i informationssystemet, og træffe de fornødne foranstaltninger (dvs. suspendere eller afvise en råvare eller et produkt, hvis de anmodes herom via statussen i informationssystemet). Denne særlige tilrettelæggelse af kontrollen indebærer, at kapitel VII i forordning (EU) 2019/1020 ikke finder anvendelse, for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af nærværende forordning.

(42a)

Den kontrol, der foretages af de kompetente myndigheder, bør udføres på en måde, der er mindst forstyrrende for handelen og for virksomheders og forhandleres aktiviteter.

(43a)

Kommissionen bør sikre passende og tilstrækkelige finansielle ressourcer, herunder specifikt til teknisk støtte, herunder gennem »instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa«, for at hjælpe partnerlandene med at opfylde de krav, der er fastsat i denne forordning. Disse ressourcer bør allerede være tilgængelige inden forordningen træder i kraft, og gennemføres fuldt ud for at øge tilpasningsevnen i de berørte lokalsamfund med særlig vægt på mindre landbrugere.

(45)

Med henblik på at optimere og lette processen for kontrol af relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, er det nødvendigt at etablere elektroniske grænseflader, der muliggør automatisk dataoverførsel mellem toldsystemer og de kompetente myndigheders informationssystem. EU's kvikskrankemiljø på toldområdet er den naturlige løsning til at støtte sådanne dataoverførsler. Grænsefladerne bør være meget automatiserede og lette at anvende, og yderligere byrder for toldmyndighederne bør begrænses . I betragtning af de begrænsede forskelle mellem de data, der skal angives i henholdsvis toldangivelsen og due diligence-erklæringen, er det desuden hensigtsmæssigt også at foreslå en »business-to-government«-tilgang, hvor forhandlere og virksomheder stiller due diligence-erklæringen vedrørende en relevant råvare eller et relevant produkt til rådighed via nationale kvikskranker på toldområdet, og denne erklæring automatisk overføres til det informationssystem, der anvendes af de kompetente myndigheder. Toldmyndigheder og kompetente myndigheder bør bidrage til at fastlægge de data, der skal overføres, og andre tekniske krav.

(45)

Med henblik på at optimere og lette processen for kontrol af relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, er det nødvendigt at etablere interoperable elektroniske grænseflader, der muliggør automatisk dataoverførsel mellem toldsystemer og de kompetente myndigheders informationssystem. EU's kvikskrankemiljø på toldområdet er den naturlige løsning til at støtte sådanne dataoverførsler. Grænsefladerne bør være meget automatiserede og lette at anvende og lette processerne for toldmyndighederne og begrænse omkostningerne og byrderne for virksomhederne . I betragtning af de begrænsede forskelle mellem de data, der skal angives i henholdsvis toldangivelsen og due diligence-erklæringen, er det desuden hensigtsmæssigt også at foreslå en »business-to-government«-tilgang, hvor virksomheder stiller due diligence-erklæringen vedrørende en relevant råvare eller et relevant produkt til rådighed via nationale kvikskranker på toldområdet, og denne erklæring automatisk overføres til det informationssystem, der anvendes af de kompetente myndigheder. Toldmyndigheder og kompetente myndigheder bør bidrage til at fastlægge de data, der skal overføres, og andre tekniske krav.

(46)

Risikoen for, at råvarer og produkter, der ikke overholder gældende regler, bringes i omsætning på EU-markedet, varierer afhængigt af råvaren og produktet samt af oprindelseslandet og produktionslandet. Virksomheder, der indkøber råvarer og produkter fra lande eller dele heraf, der udgør en lav risiko med hensyn til dyrkning, høst eller produktion af relevante råvarer i strid med denne forordning, bør pålægges færre forpligtelser, hvilket vil mindske overholdelsesomkostningerne og den administrative byrde. Råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf bør underkastes skærpet kontrol fra de kompetente myndigheders side.

(46)

Risikoen for, at råvarer og produkter, der ikke overholder gældende regler, bringes i omsætning på EU-markedet, varierer afhængigt af råvaren og produktet samt af oprindelseslandet og produktionslandet eller dele heraf . Virksomheder, der indkøber råvarer og produkter fra lande eller dele heraf, der udgør en lav risiko med hensyn til dyrkning, høst eller produktion af relevante råvarer i strid med denne forordning, bør pålægges færre forpligtelser, hvilket vil mindske overholdelsesomkostningerne og den administrative byrde , medmindre virksomheden er vidende om eller har grunde til at tro, at der er en risiko for manglende overholdelse af denne forordning. Hvis en kompetent myndighed bliver bekendt med en risiko for, at kravene i denne forordning bliver omgået, f.eks. hvis en relevant råvare eller et relevant produkt, der er produceret i et højrisikoland, efterfølgende bliver forarbejdet i eller eksporteret til Unionen fra et lavrisikoland, mens det af toldangivelsen eller due diligence-erklæringen fremgår, at varen eller produktet er fremstillet i et lavrisikoland, bør den ved yderligere kontrol tjekke, om kravene er overholdt eller ej, og om nødvendigt træffe passende foranstaltninger såsom beslaglæggelse og suspension af markedsføringen af den pågældende råvare eller det pågældende produkt samt foretage yderligere kontrol . Råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf bør underkastes skærpet kontrol fra de kompetente myndigheders side.

(47)

Kommissionen bør derfor vurdere risikoen for skovrydning og skovforringelse for et land eller dele heraf baseret på en række kriterier, der afspejler både kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data, og tegn på, at landene er aktivt engageret i bekæmpelsen af skovrydning og skovforringelse. Disse benchmarkingoplysninger bør gøre det lettere for virksomheder i Unionen at udvise due diligence og for de kompetente myndigheder at overvåge og håndhæve overholdelsen, samtidig med at de giver producentlande incitament til at forbedre bæredygtigheden af deres landbrugsproduktionssystemer og reducere virkningen af deres skovrydning. Dette bør bidrage til at gøre forsyningskæderne mere gennemsigtige og bæredygtige. Dette benchmarkingsystem bør baseres på en tredelt klassificering af lande som lav-, standard- eller højrisikolande. For at sikre den fornødne gennemsigtighed og klarhed bør Kommissionen navnlig offentliggøre de data, der anvendes til benchmarking, årsagerne til den foreslåede ændring af klassificeringen og det berørte lands svar. For relevante råvarer og produkter fra lavrisikolande eller dele heraf bør virksomhederne kunne anvende lempet due diligence, mens de kompetente myndigheder bør pålægges at udføre skærpet kontrol af relevante råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på fastlægge de lande eller dele heraf, hvor der er lav eller høj risiko for produktion af relevante råvarer og produkter, der ikke overholder denne forordning.

(47)

Kommissionen bør derfor vurdere risikoen for skovrydning og skovforringelse eller omlægning af skov for et land eller dele heraf baseret på en række kriterier, der afspejler både kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data, og tegn på, at landene er aktivt engageret i bekæmpelsen af skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov samt fremme af oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder . Disse benchmarkingoplysninger bør gøre det lettere for virksomheder i Unionen at udvise due diligence og for de kompetente myndigheder at overvåge og håndhæve overholdelsen, samtidig med at de giver producentlande incitament til at forbedre bæredygtigheden af deres landbrugsproduktionssystemer og reducere virkningen af deres skovrydning. Dette bør bidrage til at gøre forsyningskæderne mere gennemsigtige og bæredygtige. Dette benchmarkingsystem bør baseres på en tredelt klassificering af lande som lav-, standard- eller højrisikolande. For at sikre den fornødne gennemsigtighed og klarhed bør Kommissionen navnlig offentliggøre de data, der anvendes til benchmarking, årsagerne til den foreslåede ændring af klassificeringen og det berørte lands svar. For relevante råvarer og produkter fra lavrisikolande eller dele heraf bør virksomhederne kunne anvende lempet due diligence, mens de kompetente myndigheder bør pålægges at udføre skærpet kontrol af relevante råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på fastlægge de lande eller dele heraf, hvor der er lav eller høj risiko for produktion af relevante råvarer og produkter, der ikke overholder denne forordning.

(47a)

Kommissionen bør for at sikre, at denne forordning ikke skaber unødvendige handelsrestriktioner, samarbejde med lande, der anses for at udgøre en standardrisiko eller høj risiko, og relevante interessenter i disse lande om at udvirke en nedbringelse af risikoniveauet.

(48)

De kompetente myndigheder bør foretage regelmæssige tilsyn med virksomheder og forhandlere for at kontrollere, at de effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør endvidere foretage tilsyn, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke forelagt af tredjemand. For at sikre en omfattende dækning af de relevante råvarer og produkter, de pågældende virksomheder og forhandlere og mængderne af deres andel af råvarer og produkter, anvendes en dobbelt tilgang. De kompetente myndigheder bør således pålægges at foretage tilsyn med en vis procentdel af virksomhederne og forhandlerne og samtidig dække en vis procentdel af de relevante råvarer og produkter. Disse procentdele bør være højere for relevante råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf.

(48)

De kompetente myndigheder bør foretage regelmæssige tilsyn med virksomheder og forhandlere for at kontrollere, at de effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør endvidere foretage tilsyn, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke forelagt af tredjemand. For at sikre en omfattende dækning af de relevante råvarer og produkter, de pågældende virksomheder og forhandlere og mængderne af deres andel af råvarer og produkter, anvendes en dobbelt tilgang. De kompetente myndigheder bør således pålægges at foretage tilsyn med en vis procentdel af virksomhederne og forhandlerne og samtidig dække en vis procentdel af de relevante råvarer og produkter. Disse procentdele bør være højere for relevante råvarer og produkter fra højrisikolande eller dele heraf , hvorimod de kan være lavere for lavrisikolande eller dele heraf .

(49)

De kompetente myndigheders tilsyn med virksomheder og forhandlere bør omfatte due diligence-ordningerne og de relevante råvarers og produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Disse tilsyn bør baseres på en risikobaseret kontrolplan. Planen bør indeholde risikokriterier, der sætter de kompetente myndigheder i stand til at udføre en risikoanalyse af de due diligence-erklæringer, der indgives af virksomheder og forhandlere. Risikokriterierne bør tage højde for den risiko for skovrydning, der er forbundet med relevante råvarer og produkter i produktionslandet, virksomhedernes og forhandlernes tidligere overholdelse af kravene i denne forordning og andre relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder råder over. Risikoanalysen af due diligence-erklæringer bør sætte de kompetente myndigheder i stand til at udpege de virksomheder, forhandlere og relevante råvarer og produkter, der skal kontrolleres, og bør foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker i det informationssystem, hvor due diligence-erklæringerne indgives.

(49)

De kompetente myndigheders tilsyn med virksomheder og forhandlere bør omfatte due diligence-ordningerne og de relevante råvarers og produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Disse tilsyn bør baseres på en risikobaseret kontrolplan. Planen bør indeholde risikokriterier, der sætter de kompetente myndigheder i stand til at udføre en risikoanalyse af de due diligence-erklæringer, der indgives af virksomheder og forhandlere. Risikokriterierne bør tage højde for den risiko for skovrydning, der er forbundet med relevante råvarer og produkter i produktionslandet, virksomhedernes og forhandlernes tidligere overholdelse af kravene i denne forordning og andre relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder råder over. Risikoanalysen af due diligence-erklæringer bør sætte de kompetente myndigheder i stand til at udpege de virksomheder, forhandlere og relevante råvarer og produkter, der skal kontrolleres, og bør foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker i det informationssystem, hvor due diligence-erklæringerne indgives. Kompetente myndigheder bør i tæt samarbejde med myndigheder i tredjelande, hvor det er nødvendigt og teknisk muligt, også udføre kontroller ude på stedet.

(50)

Hvis risikoanalysen af due diligence-erklæringerne påviser en høj risiko for, at specifikke relevante råvarer og produkter ikke overholder kravene, bør de kompetente myndigheder straks kunne træffe midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at de bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet. Hvis sådanne relevante råvarer og produkter indføres på eller forlader EU-markedet, bør de kompetente myndigheder anmode toldmyndighederne om at suspendere overgangen til fri omsætning eller eksporten, så de kompetente myndigheder kan foretage de nødvendige tilsyn. En sådan anmodning bør meddeles via grænsefladesystemet mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder. Suspension af markedsføring eller tilgængeliggørelse på EU-markedet, af overgang til fri omsætning eller af eksport bør begrænses til tre arbejdsdage, medmindre de kompetente myndigheder har brug for mere tid til at vurdere de relevante råvarers og produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. I så fald bør de kompetente myndigheder træffe yderligere midlertidige foranstaltninger for at forlænge suspensionsperioden eller anmode toldmyndighederne om en sådan forlængelse for relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet.

(50)

Hvis risikoanalysen af due diligence-erklæringerne påviser en høj risiko for, at specifikke relevante råvarer og produkter ikke overholder kravene, bør de kompetente myndigheder straks kunne træffe midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at de bringes i omsætning, gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres ud af Unionen . Hvis sådanne relevante råvarer og produkter indføres på eller forlader EU-markedet, bør de kompetente myndigheder anmode toldmyndighederne om at suspendere overgangen til fri omsætning eller eksporten, så de kompetente myndigheder kan foretage de nødvendige tilsyn. En sådan anmodning bør meddeles via grænsefladesystemet mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder. Suspension af markedsføring eller tilgængeliggørelse på EU-markedet, af overgang til fri omsætning eller af eksport bør begrænses til fem arbejdsdage eller 72 timer for friske råvarer og letfordærvelige produkter , medmindre de kompetente myndigheder har brug for mere tid til at vurdere de relevante råvarers og produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. I så fald bør de kompetente myndigheder træffe yderligere midlertidige foranstaltninger for at forlænge suspensionsperioden eller anmode toldmyndighederne om en sådan forlængelse for relevante råvarer og produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet.

(50a)

Virksomhederne bør bistå de af deres leverandører, der er mindre landbrugere, med at efterleve denne forordning, herunder gennem investeringer og kapacitetsopbygning samt prisfastsættelsesmekanismer, der muliggør en tilpas levefod for deres råvareleverende producenter.

(51)

Kontrolplanen bør revideres regelmæssigt i lyset af resultaterne med at gennemføre den. De virksomheder, hvis resultater konsekvent er i overensstemmelse med kravene, bør underkastes mindre hyppige tilsyn.

(51)

Kontrolplanen bør revideres regelmæssigt i lyset af resultaterne med at gennemføre den. De virksomheder, hvis resultater konsekvent er i overensstemmelse med kravene, kan underkastes mindre hyppige tilsyn.

(51a)

Hvis Kommissionen har grund til at formode, at en medlemsstat ikke foretager tilstrækkelig kontrol til at sikre håndhævelsen af denne forordning, bør den være bemyndiget til, i dialog med medlemsstaten, at foretage ændringer i planen for kontrol i den pågældende medlemsstat for at afhjælpe situationen.

(52)

Med henblik på at sikre gennemførelsen og den effektive håndhævelse af denne forordning bør medlemsstaterne have beføjelse til at tilbagetrække og tilbagekalde relevante råvarer og produkter, der ikke overholder gældende regler, og træffe passende korrigerende foranstaltninger. De bør også sikre, at overtrædelser af denne forordning begået af virksomheder og forhandlere sanktioneres med effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.

(52)

Med henblik på at sikre gennemførelsen og den effektive håndhævelse af denne forordning bør medlemsstaterne have beføjelse til at tilbagetrække og tilbagekalde relevante råvarer og produkter, der ikke overholder gældende regler, og træffe passende korrigerende foranstaltninger. De bør også sikre, at overtrædelser af denne forordning begået af virksomheder og forhandlere sanktioneres med effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning , og at virksomheder, der ikke overholder forpligtelserne i denne forordning, er ansvarlige for og forpligtet til at kompensere for skade, som ville være undgået ved udøvelse af due diligence .

(52a)

Kommissionen bør offentliggøre navnene på virksomheder og forhandlere, der ikke efterlever denne forordning. Det vil kunne bidrage til at øge forbrugernes og civilsamfundets pres på virksomheder og forhandlere, der ikke overholder reglerne, til at skaffe deres råvarer fra forsyningskæder uden skovrydning.

(53)

I betragtning af den internationale karakter af skovrydning og skovforringelse og den dermed forbundne handel bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med medlemsstaternes toldmyndigheder, med Kommissionen og med tredjelandes administrative myndigheder. De kompetente myndigheder bør også samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med og håndhævelsen af andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet.

(53)

I betragtning af den internationale karakter af skovrydning, skovforringelse , omlægning af skov og den dermed forbundne handel bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med medlemsstaternes toldmyndigheder, med Kommissionen og med tredjelandes administrative myndigheder. De kompetente myndigheder bør også samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med og håndhævelsen af andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet.

(53a)

Kommissionen bør oprette en platform, som omfatter skovarealerne på verdensplan og indeholder en række værktøjer, der vil gøre det muligt for alle parter hurtigt at overgå til forsyningskæder uden skovrydning, med henblik på at fremme adgangen til faktuelle, pålidelige og ajourførte oplysninger om skovrydning for virksomheder, medlemsstatsmyndigheder og engagerede tredjelandes myndigheder og på at lette virksomhedernes efterlevelse af kravene i denne forordning. Platformen bør indeholde tematiske kort, herunder et kort over arealdække med tidsserier startende fra den skæringsdato, der er fastsat i forordningen, og en klassifikation, der gør det muligt at undersøge landskabssammensætning. Platformen bør også omfatte et alarmsystem, som beror på en månedlig overvågning af ændringer i skovdække, og en række analyser og brugervenlige og sikrede resultater, der afspejler, hvordan forsyningskæder er forbundet med skovrydning. Platformen bør stå til rådighed for alle virksomheder, medlemsstatsmyndigheder og engagerede tredjelandsmyndigheder i den hensigt at fremme anvendelsen af de mest præcise og rettidige oplysninger, at udarbejde risikovurderinger og risikoanalyser og forbedre kontroller med deklarationer og landes benchmarking, samtidig med at der udvikles en samarbejdsorienteret tilgang. Platformen bør anvende satellitbilleder, herunder Copernicus Sentinel, som er i stand til at tilvejebringe de fornødne faktuelle, pålidelige og ajourførte oplysninger.

(54)

Denne forordning omhandler skovrydning og skovforringelse som omhandlet i meddelelsen fra 2019 med titlen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove«, men beskyttelse af skovene bør ikke føre til omlægning eller forringelse af andre naturlige økosystemer. Økosystemer som f.eks. vådområder, savanner og tørveområder er meget vigtige for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer og for andre mål for bæredygtig udvikling, og deres omdannelse eller forringelse kræver særlig opmærksomhed her og nu. For at imødegå dette bør Kommissionen vurdere behovet for og gennemførligheden af en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte andre økosystemer og yderligere råvarer to år efter forordningens ikrafttræden. Samtidig bør Kommissionen også foretage en revision af de relevante produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, ved hjælp af en delegeret retsakt.

(55)

For at sikre, at de oplysningskrav, som virksomhederne skal overholde, og som er fastsat i denne forordning, forbliver relevante og i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår supplering af de oplysningskrav, der er nødvendige for due diligence-proceduren, oplysningerne til og kriterierne for den risikovurdering og risikobegrænsning, som virksomhederne skal overholde, som er fastsat i denne forordning, og listen over varer i bilag I til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(55)

For at sikre, at de oplysningskrav, som virksomhederne skal overholde, og som er fastsat i denne forordning, forbliver relevante og i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår supplering af de oplysningskrav, der er nødvendige for due diligence-proceduren, oplysningerne til og kriterierne for den risikovurdering og risikobegrænsning, som virksomhederne skal overholde, som er fastsat i denne forordning, og listen over varer i bilag I til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og med interessenterne , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(57)

Ved forordning (EF) nr. 2173/2005 fastsættes der EU-procedurer for gennemførelsen af en FLEGT-licensordning via bilaterale frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande. For at overholde de bilaterale forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, og for at opretholde det fremskridt, der er gjort med partnerlande, som har indført en ordning, der fungerer (FLEGT-licensfasen), bør denne forordning indeholde en bestemmelse om, at træ og træprodukter, der er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, opfylder kravet om lovlighed i henhold til forordningen.

(57)

Ved forordning (EF) nr. 2173/2005 fastsættes der EU-procedurer for gennemførelsen af en FLEGT-licensordning via bilaterale frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande. Frivillige partnerskabsaftaler har til formål at fremme systemiske ændringer i skovbrugssektoren med sigte på bæredygtig skovforvaltning, at udrydde ulovlig skovhugst og at bidrage til de globale bestræbelser på at standse skovrydning. Sådanne aftaler tilvejebringer en vigtig retlig ramme for både Unionen og dets partnerlande, hvilket er muligt som følge af det gode samarbejde med de pågældende lande og disses engagement. Nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes. Denne forordning bør bygge på det arbejde, der er udført i henhold til forordning (EF) nr. 2173/2005, som fortsat tjener som en vigtig mekanisme til beskyttelse af verdens skove. For at overholde de bilaterale forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, og for at opretholde det fremskridt, der er gjort med partnerlande, som har indført en ordning, der fungerer (FLEGT-licensfasen), og tilskynde andre partnere til at arbejde hen imod denne fase, bør denne forordning indeholde en bestemmelse om, at træ og træprodukter, der er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, opfylder kravet om lovlighed i henhold til forordningen , således at det sikres, at denne del af due diligence-kravet let kan verificeres . De frivillige partnerskabsaftaler bør støttes med passende ressourcer og særlig administrativ og kapacitetsopbygningsstøtte. Forordning (EF) nr. 2173/2005 vil også fortsat være et vigtigt system til at skabe rammer for høringer af flere interessenter.

(57a)

Kommissionen bør bistå LDC-lande og SMV'er med at forstå, gennemføre og overholde de standarder, der er fastsat i denne forordning, og opretholde vilkårene for samarbejde om kapacitetsopbygning med nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og producenter, navnlig mindre producenter.

(58)

Denne forordning omhandler skovrydning og skovforringelse som omhandlet i meddelelsen fra 2019 med titlen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove«, men beskyttelse af skovene bør ikke føre til omlægning eller forringelse af andre naturlige økosystemer. Økosystemer som f.eks. vådområder, savanner og tørveområder er meget vigtige for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer og for andre mål for bæredygtig udvikling, og deres omdannelse eller forringelse kræver særlig opmærksomhed her og nu . Der bør derfor foretages en vurdering af behovet for og gennemførligheden af en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte andre økosystemer end skove senest to år efter denne forordnings ikrafttræden.

(58)

Denne forordning omhandler skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov som omhandlet i meddelelsen fra 2019 med titlen »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove«, men beskyttelse af skovene bør ikke føre til omlægning eller forringelse af andre naturlige økosystemer. Økosystemer som f.eks. vådområder, savanner og tørveområder er meget vigtige for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer og biodiversitetskrisen såvel som for andre mål for bæredygtig udvikling, og at forebygge omdannelse eller forringelse heraf kræver særlig presserende indsats . Der er ingen tvivl om, at Unionens forbrug er en betydelig drivkraft for omdannelse og forringelser af biomangfoldige og kulstofrige økosystemer, der ikke er skove, rundt om i verden. Der bør med henblik på at reducere Unionens kulstofaftryk på alle naturlige økosystemer foretages en vurdering , efterfulgt af et lovforslag, om en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte andre økosystemer end skove og andre træbevoksede områder, som børe finde sted senest et år efter denne forordnings ikrafttræden , og hvortil forberedelser bør påbegyndes senest den dag, forordningen træder i kraft . Yderligere udsættelser for at inkludere andre økosystemer i forordningens anvendelsesområde risikerer at flytte landbrugsproduktion fra skove til andre, skovløse økosystemer. Sidstnævnte er også i stigende grad under pres fra omlægning og forringelse på grund af råvareproduktionen til EU-markedet. Kommissionen bør endvidere vurdere behovet for og gennemførligheden af en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte yderligere råvarer senest to år efter dens ikrafttræden. Samtidig bør Kommissionen også foretage en revision af de relevante produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, ved hjælp af en delegeret retsakt.

(58a)

Kommissionen bør i forlængelse af Europa-Parlamentets anmodning fremsat i dets beslutning af 22. oktober 2020 om en EU-retlig ramme for at standse og vende EU-drevet global skovrydning, og under hensyntagen til langt størstedelen af de næsten 1,2 millioner deltagere i Kommissionens offentlige høring om efterspørgselsstyret skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov, for så vidt angår at indbefatte skovløse økosystemer i denne forordning, basere sin evaluering af og lovforslag om udvidelse af anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre økosystemer på det grundlag, der udgøres af definitionerne af »naturlige økosystemer«, »naturlig økosystemomlægning« og »forringelse af skov og naturlige økosystemer« og på skæringsdatoen 31. december 2019 som fastsat i denne forordning.

(60)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe skovrydning og skovforringelse ved at reducere bidraget fra EU's forbrug, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(60)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov ved at reducere bidraget fra EU's forbrug og give incitament til at reducere skovrydning i producentlande , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(61)

Virksomhederne, forhandlerne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig frist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning —

(61)

Virksomhederne, forhandlerne og de kompetente myndigheder bør med henblik på at undgå forstyrrelser i forsyningskæder og reducere negative indvirkninger på tredjelande, handelspartnere og navnlig mindre landbrugere gives en rimelig frist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning —

a)

minimere EU's bidrag til skovrydning og skovforringelse i hele verden

a)

minimere EU's bidrag til skovrydning, skovforringelse og omlægning af skov i hele verden

b)

reducere Den Europæiske Unions bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet.

b)

reducere Den Europæiske Unions bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet

ba)

bidrage til at reducere global skovrydning.

(1)

»skovrydning«: omlægning af skov til landbrugsmæssig anvendelse , uanset om den er menneskeskabt eller ej.

(1)

»skovrydning«: omlægning, uanset om den er menneskeskabt eller ej , af skov eller andre træbevoksede områder til landbrugsmæssig anvendelse eller skovplantage .

1a.

2a.

2b.

5a.

(6)

» skovforringelse «: skovhugst, som ikke er bæredygtig og forårsager reduktion eller tab af skovøkosystemernes biologiske eller økonomiske produktivitet og kompleksitet , og som på lang sigt fører til reduktion af det samlede udbud af udbytte fra skove, herunder træ, biodiversitet og andre produkter eller tjenester

(6)

» forringelse af skove og andre naturlige økosystemer «: reduktion eller tab af den biologiske eller økonomiske produktivitet og kompleksitet ved skove og træbevoksede arealer og andre naturlige økosystemer, som påvirker deres artssammensætning, struktur og/eller funktion, uanset om de er direkte forårsaget af mennesker eller ej; dette omfatter ulovlig udnyttelse af skove, træbevoksede arealer eller andre økosystemer og anvendelse af forvaltningspraksisser, der resulterer i en omfattende eller vedholdende indvirkning på økosystemets evne til at understøtte biodiversiteten eller levere økosystemtjenester

(7)

(8)

»skovrydningsfri«:

(8)

»skovrydningsfri«: at de relevante råvarer og produkter, herunder dem, der bruges til eller er indeholdt i relevante produkter, er produceret på arealer, som ikke har været udsat for skovrydning , og ikke har forårsaget eller bidraget til skovforringelse eller omlægning af skov efter den 31. december 2019

a)

at de relevante råvarer og produkter, herunder dem, der bruges til eller er indeholdt i relevante produkter, er produceret på arealer, som ikke har været udsat for skovrydning efter den 31. december 2020, og

b)

at træet er fældet i skoven uden at forårsage skovforringelse efter den 31. december 2020

9)

»produceret«: dyrket, fældet, høstet , opdrættet, fodret eller frembragt på en relevant jordlod

9)

»produceret«: dyrket, fældet, høstet eller frembragt på en relevant jordlod eller, hvor der er tale om husdyr, betyder termen alle relevante jordlodder, der indgår i husdyropdrætsprocessen

(16)

»ubetydelig risiko«: en fuldstændig vurdering af både de produktspecifikke og de generelle oplysninger om relevante råvarers eller produkters overholdelse af artikel 3 , litra a) og b), giver ikke anledning til bekymring ,

(16)

»ubetydelig risiko«: et risikoniveau ved relevante råvarer og produkter, der skal bringes i omsætning på eller eksporteres ud af EU-markedet, hvor disse ikke giver anledning til bekymring på grundlag af en fuldstændig vurdering af både de produktspecifikke og de generelle oplysninger om relevante råvarers eller produkters overholdelse af artikel 3 og anvendelse af hensigtsmæssige afbødende foranstaltninger

16a)

(18)

»produkter, der ikke overholder gældende regler«: relevante råvarer og produkter, der ikke er produceret på en »skovrydningsfri« måde, og/eller som ikke er produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet

(18)

»produkter, der ikke overholder gældende regler«: relevante råvarer og produkter, der ikke er produceret på en »skovrydningsfri« måde, og/eller som ikke er produceret i overensstemmelse med relevante love og standarder, herunder hvad angår oprindelige folks rettigheder, lokalsamfunds jordbesiddelsesrettigheder og retten til frit, forudgående og informeret samtykke, og som ikke er omfattet af en nøjagtig due diligence-erklæring

(21)

»begrundet mistanke«: velbegrundet påstand baseret på objektive og verificerbare oplysninger vedrørende manglende overholdelse af denne forordning, som kan kræve intervention fra de kompetente myndigheders side

(21)

»begrundet mistanke«: påstand baseret på objektive og verificerbare oplysninger vedrørende manglende overholdelse af denne forordning, som kan kræve intervention fra de kompetente myndigheders side

(28)

» relevant lovgivning i produktionslandet «: de regler, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende produktionsområdets retlige status med hensyn til brugsrettigheder til jord, miljøbeskyttelse, tredjemands rettigheder og toldbestemmelser i henhold til de lovgivningsmæssige rammer i produktionslandet.

(28)

» relevante love og standarder «:

a)

de regler, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende produktionsområdets retlige status med hensyn til brugsrettigheder til jord, miljøbeskyttelse, tredjemands rettigheder og toldbestemmelser i henhold til de lovgivningsmæssige rammer i produktionslandet

b)

menneskerettigheder der er beskyttet i henhold til folkeretten, navnlig instrumenter til beskyttelse af sædvanebaserede jordbesiddelsesrettigheder og retten til frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat i bl.a. FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, FN's permanente forum for oprindelige folk og eksisterende bindende internationale aftaler, konventionen om oprindelige folk og stammefolk (nr. 169, 1989), som omfatter retten til miljøbeskyttelse, retten til at forsvare miljøet uden enhver form for forfølgelse og chikane og andre internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med arealanvendelse, adgang eller ejendomsret

28a)

28b)

28c)

b)

de er blevet produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet , og

b)

de er blevet produceret i overensstemmelse med de relevante love og standarder som defineret i artikel 2, nr. 28) , og

a)

de relevante råvarer og produkter er ikke i overensstemmelse med artikel 3 , litra a) eller b)

a)

de relevante råvarer og produkter er ikke i overensstemmelse med artikel 3

b)

due diligence-ordningen har påvist en ikkeubetydelig risiko for, at de relevante råvarer og produkter ikke er i overensstemmelse med artikel 3 , litra a) eller b)

b)

due diligence-ordningen har påvist en ikkeubetydelig risiko for, at de relevante råvarer og produkter ikke er i overensstemmelse med artikel 3

a)

inddrage sårbare interessenter på meningsgivende vis i deres forsyningskæde, f.eks. mindre landbrugere, oprindelige folk og lokalsamfund

b)

sikre, at der ydes tilstrækkelig bistand og rimelig godtgørelse til disse sårbare interessenter, således at deres råvarer og produkter bringes i overensstemmelse med reglerne, navnlig med hensyn til kravet om geolokation, og at de omkostninger, som påløber som følge af gennemførelsen af denne forordning, fordeles rimeligt mellem de forskellige aktører i værdikæden, og

c)

følge op på gennemførelsen af de aftalte forpligtelser, så det sikres, at der tages hånd om negative indvirkninger på indkredsede sårbare interessenter.

a)

navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mail og, hvis en sådan findes, webadresse på de virksomheder eller forhandlere, som har leveret de relevante råvarer og produkter til dem

b)

navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mail og, hvis en sådan findes, webadresse på de forhandlere, som de har leveret de relevante råvarer og produkter til.

a)

navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mail og, hvis en sådan findes, webadresse på de virksomheder eller forhandlere, som har leveret de relevante råvarer og produkter til dem

b)

navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mail og, hvis en sådan findes, webadresse på de forhandlere, som de har leveret de relevante råvarer og produkter til.

a)

beskrivelse, herunder handelsnavn og type, af de relevante råvarer og produkter samt, hvis det er relevant, artens almindelige navn og dens fulde videnskabelige navn;

a)

beskrivelse, herunder handelsnavn og type, af de relevante råvarer og produkter samt, hvis det er relevant, artens almindelige navn og dens fulde videnskabelige navn; varebeskrivelsen skal indeholde en liste over de råvarer, som indgår heri eller anvendes til fremstilling af disse produkter; for animalske produkter skal beskrivelsen indeholde en liste over de råvarer, der anvendes til dyrefoder

c)

identifikation af produktionslandet

c)

angivelse af produktionslandet eller dele heraf

d)

geolokaliseringskoordinater, breddegrad og længdegrad for alle jordlodder, hvor de relevante råvarer og produkter blev produceret, samt produktionsdato eller -periode .

d)

geolokaliseringskoordinater, breddegrad og længdegrad for alle jordlodder, hvor de relevante råvarer og produkter blev produceret, eller geolokaliseringskoordinater, breddegrad og længdegrad for alle punkter i en mangekant for den jordlod, hvor de relevante råvarer og produkter blev produceret; enhver skovrydning eller forringelse i de givne jordlodder, som enten er angivet ved en enkelt længde- og breddekoordinat eller ved mangekant, udelukker automatisk alle råvarer og produkter fra disse jordlodder i at måtte gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres derfra; virksomhederne skal angive dato eller tidsrum eller høstsæson for råvaren eller produktet; Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår størrelsen af de jordlodder, over hvilken tærskel virksomhederne alene må anvende polygoner som middel til at geolokalisere de relevante råvarer og produkter

h)

tilstrækkelige og verificerbare oplysninger om, at produktionen er blevet udført i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet , herunder enhver aftale, der giver ret til at anvende det pågældende område til produktion af den relevante råvare.

h)

tilstrækkelige og verificerbare oplysninger om, at produktionen er blevet udført i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet og med de relevante love og standarder omhandlet i artikel 2, stk. 28

ha)

tilstrækkelige og verificerbare oplysninger, der er indhentet via uafhængige revisioner og hensigtsmæssige høringsprocesser, om, at det område, der anvendes til fremstilling af de relevante råvarer og produkter, ikke er genstand for krav baseret på oprindelige folks sædvaneretlige eller andre legitime jordbesiddelsesrettigheder og ej heller er genstand for tvister vedrørende anvendelse eller ejerskab af eller tilstedeværelse på arealerne

hb)

tilstrækkelige og verificerbare oplysninger, der fremstiller holdningerne blandt eventuelle oprindelige folk, lokalsamfund eller andre grupper, der gør hævd på jordbesiddelsesrettigheder for det anvendte område til produktion af de relevante råvarer eller produkter, for så vidt angår produktionen af de relevante råvarer og produkter

a)

en beskrivelse af kundens økonomiske aktiviteter, af aktiviteterne i enheder, der kontrolleres af kunden, og af de økonomiske aktiviteter hos kundernes leverandører

b)

oplysninger om de relevante råvarer og produkter, der er bragt i omsætning på, gjort tilgængelige på eller eksporteret fra Unionens marked, og om den tilknyttede udøvelse af due diligence i henhold til denne forordning

c)

anvendelse til aktiviteterne i litra a) af relevante råvarer og produkter, herunder oplysninger om de relevante råvarer og produkter, der faktisk anvendes, og om den tilknyttede udøvelse af due diligence i henhold til denne forordning

d)

politikker der formuleres og gennemføres af kunden og af de enheder og leverandører, der er nævnt i litra a), med henblik på at sikre, at deres aktiviteter ikke medfører skovrydning, skovforringelse eller omlægning af skov

e)

angivelse af produktionsland og geolokaliseringskoordinater, breddegrad og længdegrad for alle jordlodder, hvor de relevante råvarer og produkter skal produceres

ba)

tilstedeværelsen af sårbare folk, oprindelige folk, lokalsamfund og andre indehavere af sædvanebaserede jordbesiddelsesrettigheder i landet eller et område heraf, som den relevante råvare eller det relevante produkt stammer fra

bb)

eksistensen af krav på eller tvister vedrørende hævd over, ejerskab af eller udøvelse af sædvanebaseret besiddelsesret over det område, der anvendes til produktion af den relevante råvare og eller det relevante produkt, uanset om det er formelt registreret eller ej

c)

udbredelsen af skovrydning eller skovforringelse i produktionslandet, -regionen eller -området for den relevante råvare eller det relevante produkt

c)

udbredelsen af skovrydning, skovforringelse eller omlægning af skov i produktionslandet, -regionen eller -området for den relevante råvare eller det relevante produkt

e)

betænkeligheder i forbindelse med produktions- og oprindelseslandet, f.eks. omfanget af korruption, forekomst af dokument- og dataforfalskning, manglende retshåndhævelse, væbnet konflikt eller tilstedeværelse af sanktioner pålagt af FN's Sikkerhedsråd eller Rådet for Den Europæiske Union

e)

betænkeligheder i forbindelse med produktionslandet eller områder heraf som omhandlet i artikel 27 og oprindelseslandet, f.eks. omfanget af korruption, forekomst af dokument- og dataforfalskning, fravær af, overtrædelse af eller manglende retshåndhævelse af oprindelige folks og lokalsamfunds jordbesiddelsesrettigheder , væbnet konflikt eller sanktioner pålagt af FN's Sikkerhedsråd eller Rådet for Den Europæiske Union

f)

kompleksiteten af den relevante forsyningskæde, navnlig vanskeligheder med at forbinde råvarer og/eller produkter med den jordlod, hvor de er produceret

f)

kompleksiteten af den relevante forsyningskæde, navnlig vanskeligheder med at forbinde råvarer og/eller produkter med den jordlod, hvor de er produceret , eller nationale regler for databeskyttelse, som forbyder overførelsen af sådanne data

g)

risikoen for blanding med produkter af ukendt oprindelse eller produkter, som er produceret i områder, hvor skovrydning eller skovforringelse har fundet sted eller finder sted

g)

risikoen for blanding med produkter af ukendt oprindelse eller produkter, som er produceret i områder, hvor skovrydning, skovforringelse eller omlægning af skov såvel som overtrædelser af relevante love har fundet sted eller finder sted

ha)

resultatet af flersidige interessentdialoger, hvortil berørte parter såsom mindre landbrugere, SMV'er, oprindelige folk og lokalsamfund, er opfordret til at tage aktivt del

ia)

oplysninger indgivet i forbindelse med mekanismen for tidlig varsling

a)

model for risikostyringspraksis, rapportering, registrering, intern kontrol- og overensstemmelsesstyring, herunder for virksomheder, som ikke er SMV'er, og udnævnelse af en overensstemmelsesansvarlig på ledelsesniveau

a)

model for risikostyringspraksis, rapportering, registrering, intern kontrol- og overensstemmelsesstyring, herunder for virksomheder, som ikke er SMV'er, og udnævnelse af en overensstemmelsesansvarlig på ledelsesniveau med angivelse af kontaktoplysninger eller en ajourført e-mailadresse til henvendelser

a)

give de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9

b)

beskrive de oplysninger og den dokumentation, der er indhentet og anvendt til at vurdere de relevante råvarers og produkters efterlevelse af artikel 3

c)

angive konklusionerne af den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 10, stk. 1, og beskrive eventuelle risikobegrænsende procedurer eller foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 10, stk. 4

d)

angive dato og sted, hvor de relevante råvarer og produkter blev bragt i omsætning på eller eksporteret fra EU-markedet og

e)

fremlægge dokumentation for høring af oprindelige folk, lokalsamfund og andre indehavere af sædvaneretlige jordbesiddelsesrettigheder, der er til stede i produktionsområdet for de relevante råvarer og produkter.

a)

indsamling af oplysninger og dokumenter jf. artikel 9, stk. 1a, der er nødvendige for at opfylde kravene i denne artikels stk. 1

b)

foranstaltninger til risikovurdering og -begrænsning som omhandlet i artikel 10.

da)

undersøgelse af midlertidige foranstaltninger truffet i henhold til artikel 21 og korrigerende foranstaltninger truffet i henhold til artikel 22

f)

tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå det nøjagtige sted, hvor den relevante råvare eller det relevante produkt er produceret, herunder isotopprøvning

f)

tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå det nøjagtige sted, hvor den relevante råvare eller det relevante produkt er produceret, herunder anatomisk og kemisk analyse samt DNA-analyse

fa)

tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå de biologiske arter, der berøres af denne forordning, og som er indeholdt i den relevante råvare eller det relevante produkt, herunder anatomisk og kemisk analyse samt DNA-analyse

g)

tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå, om den relevante råvare eller det relevante produkt er skovrydningsfri, herunder jordobservationsdata, f.eks. fra Copernicusprogrammet og -værktøjerne, og

g)

tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå, om den relevante råvare eller det relevante produkt er skovrydningsfri, herunder jordobservationsdata, f.eks. fra Copernicusprogrammet og -værktøjerne eller fra andre offentligt eller privat tilgængelige kilder, samt

a)

tematiske kort, herunder et kort over arealdække med tidsserier siden den skæringsdato, der er fastsat i artikel 2, nr. 8, og en række klasser, der gør det muligt at undersøge landskabets sammensætning

b)

et varslingssystem baseret på et månedligt tilsyn med ændringer i skovdækket

c)

en række analyser og brugervenlige og sikrede resultater, der viser, hvordan forsyningskæder er forbundet med skovrydning.