Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om demokrati på arbejdspladsen

(sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab)

(2023/C 228/06)

Ordfører:	Reiner HOFFMANN
Medordfører:	Krzysztof BALON

Anmodning om udtalelse fra det spanske rådsformandskab	Brev af 27.7.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	3.4.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2023
Plenarforsamling nr.	578
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	175/69/13

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

I løbet af årtier har EU-lovgivningen udviklet et robust system for arbejdstagernes deltagelse på arbejdspladsen, der er baseret på medlemsstaternes lovgivning og praksis og EU's grundlæggende frihedsrettigheder. Et demokratisk arbejdsmarked er et grundlag for den videre udvikling af den europæiske sociale model i et bæredygtigt og konkurrencedygtigt miljø.

1.2.

Det er netop de gennemlevede kriser, der har vist, at borger- og arbejdstagerrettigheder, som aktivt holdes i hævd, styrker hinanden gensidigt. Den sociale samhørighed styrkes, vores samfunds demokratiske struktur er mere stabil, og samfundet bliver mindre sårbart over for populistiske og autoritære holdninger.

1.3.

Mekanismer og retlige instrumenter, der sikrer demokrati på arbejdspladsen, gør virksomhederne mere modstandsdygtige, mere økonomisk succesrige og mere sikre med hensyn til beskæftigelse og anstændigt arbejde. Demokratiet på arbejdspladsen bør som hovedregel omfatte alle arbejdstagere og alle typer arbejde samt alle arbejdspladser, hvad enten de er af privat, offentlig eller social karakter og uanset størrelse, sektor og andre organisatoriske aspekter. Der bør tages hensyn til SMV'ernes forhold. Der er empirisk dokumentation for, at arbejdstagernes stemmer giver den fleksibilitet og det råderum, der er brug for på arbejdspladsniveau for at kunne tilpasse sig strukturelle ændringer.

1.4.

Et arbejdsmarked i hastig forandring udgør også en mulighed for mere demokrati. Medarbejderdeltagelse og social dialog bør spille en mere fremtrædende rolle i den offentlige bevidsthed og styrkes på tværs af grænserne for at gøre dette muligt. En pålidelig europæisk retlig ramme, der vejleder og gør de nationale systemer for information, høring og deltagelse mere effektive, og som understøttes af handlingsprogrammer med forudsigelige konsekvenser på nationalt plan, er afgørende for dette.

1.5.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens nylige meddelelse om styrkelse af den sociale dialog som grundlag for mere demokrati på arbejdspladsen samt erklæringen om, at den sociale dialog er baseret på en dynamisk tillidskultur baseret på arbejdsmarkedsparternes specifikke rolle, mens den civile dialog, der anerkendes som en særskilt proces, vedrører det organiserede civilsamfund i en bredere vifte af emner, som former omstillingsprocesserne. Det bør dog anerkendes, at arbejdsmarkedet har ændret sig. F.eks. er mange arbejdstagere beskæftiget i små virksomheder og mikrovirksomheder, og samtidig er ca. 13,6 millioner (1) mennesker i EU ansat inden for socialøkonomien. Alle disse arbejdstagere og deres arbejdsgivere bør være fuldt ud dækket af den institutionelle sociale dialog.

1.6.

I flere årtier har de europæiske samarbejdsudvalg ydet et positivt bidrag til virksomhedernes langsigtede økonomiske, sociale og miljømæssige mål. For at øge deres potentiale og effektivitet bør deres ret til deltagelse og deres ressourcer forbedres væsentligt. F.eks. bør omgåelse eller overtrædelse af retten til deltagelse i europæiske samarbejdsudvalg sanktioneres effektivt og adgangen til domstolsprøvelse lettes. I den forbindelse glæder EØSU sig over Europa-Parlamentets beslutning for nylig om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og opfordrer Kommissionen til at træffe retlige foranstaltninger rettidigt.

1.7.

Som supplement til demokrati på arbejdspladsen baseret på lovgivning eller social dialog er der andre vellykkede former for arbejdstageres demokratiske deltagelse, som trives i den sociale økonomi, hovedsagelig i kooperativer.

1.8.

Teknologiske innovationer har ført til nye forretningsmodeller i platformsøkonomien, ofte ledsaget af usikre ansættelsesforhold, navnlig for folk i begynderjob og vandrende arbejdstagere. Adgang til varetagelse af kollektive interesser er for det meste ikkeeksisterende eller udnyttes utilstrækkeligt. EØSU mener, at formålet med det nuværende forslag til et EU-direktiv om platformsarbejde, dvs. at forebygge falsk selvstændighed, er formålstjenligt, navnlig definitionen af arbejdsgivere og arbejdstagere samt den omvendte bevisbyrde. Dermed vil grundlaget for arbejdstagernes stemme i platformsøkonomien også blive styrket, forudsat at de fastsatte kriterier for beskæftigelsesstatus er opfyldt. EØSU noterer sig Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte. EØSU opfordrer det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union til at fremhæve dette aspekt, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af direktivet, og til også at behandle disse arbejdstageres muligheder for adgang til kollektiv dækning i overensstemmelse med direktivet om mindsteløn.

1.9.

Den hurtige udvikling af kunstig intelligens (AI) stiller de demokratiske standarder i arbejdslivet over for ukendte udfordringer. Algoritmisk datastyring har en enorm indvirkning på arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsvilkår og datasikkerhed. De europæiske arbejdsmarkedsparter er enige om, at det er afgørende, at digital teknologi indføres i rettidigt samråd med arbejdsstyrken og dens repræsentanter inden for rammerne af systemer for arbejdsmarkedsrelationer, navnlig social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger, således at der kan opbygges tillid til processen. EØSU støtter en styrkelse af arbejdstagernes databeskyttelsesrettigheder på en måde, der sikrer arbejdstagernes kollektive rettigheder, og ønsker, at fagforeningerne får tilstrækkelig digital adgang til virksomhederne og deres ansatte med henblik på at etablere og fremme en effektiv social dialog om anvendelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen.

1.10.

Ansvarlig virksomhedsledelse indebærer respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder og miljømål i hele forsyningskæden. Arbejdsgiverne skal vise, at de ser due diligence som en obligatorisk del af bestyrelsens risikostyring. Skabelse af godt arbejde på verdensplan bør betragtes som et mål for bæredygtig virksomhedsledelse. EØSU går derfor ind for at definere behovet for bæredygtig virksomhedsledelse inden for europæiske, retlige rammer. Arbejdstagerne og deres repræsentanter samt civilsamfundet (miljøorganisationer og menneskerettigheds- og forbrugerorganisationer) bør inddrages systematisk i denne proces.

1.11.

EØSU beklager imidlertid, at medarbejderindflydelse på virksomhedsbestyrelsesplan ikke anerkendes som et nøgleelement i bæredygtig virksomhedsledelse. EØSU støtter derfor den nødvendige indsats for at etablere en harmoniseret ramme for medarbejderindflydelse i bestyrelser under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaterne og for at sikre, at europæisk selskabsret ikke fører til, at deltagelsen i virksomhederne undgås eller udhules i medlemsstaterne.

1.12.

Mere demokrati på arbejdsmarkedet afhænger ikke kun af det nødvendige og hensigtsmæssige retsgrundlag, men også af et samarbejde mellem alle aktører, som bør være baseret på viden. Dette er navnlig tilfældet i forbindelse med udfordringen med den grønne og den digitale omstilling. Civilsamfundsorganisationer, der arbejder regionalt eller lokalt inden for information, uddannelse og bemyndigelse, samt akademiske institutioner og eksperter fra de liberale erhverv kan også yde støtte til et sådant samarbejde gennem målrettede foranstaltninger, der er tilpasset de lokale forhold, efter aftale med arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder. Sådanne aktiviteter bør ligeledes fremmes gennem de europæiske strukturfonde.

1.13.

Den uddannelsesmæssige rolle, som deltagelse på arbejdspladsen spiller, kan støtte demokratisk praksis i en bredere både politisk og samfundsmæssig betydning. I denne henseende er det afgørende at øge bevidstgørelsen om og uddannelsen af unge i demokrati på arbejdspladsen, også inden de begynder at arbejde. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter kan civilsamfundsorganisationer, der arbejder på uddannelsesområdet, spille en supplerende rolle og bør støttes.

2. Demokrati på arbejdspladsen: samfundspolitisk relevans i Europa

2.1.

Udefrakommende kriser og transformative udfordringer er blevet en permanent tilstand. EU-institutionerne og medlemsstaterne skal hele tiden sørge for at indføre nye effektive reaktionsmekanismer, der kombinerer økonomisk effektivitet med sociale, miljømæssige og politiske målsætninger.

2.2.

Der er mange normative og empiriske begrundelser for mere demokrati på arbejdsmarkedet (2). EØSU har derfor længe slået til lyd for en afbalanceret gennemførelse af demokrati på arbejdspladsen og de centrale elementer heri i form af en dynamisk social dialog og en rimelig balance mellem rettigheder og ansvar på arbejdspladsen, som også omfatter fremme af en tillids- og samarbejdskultur mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, herunder arbejdstagernes inddragelse. Disse elementer bør understøttes af en retlig ramme og en social dialog på alle niveauer samt en god virksomhedspraksis.

2.3.

Demokrati på arbejdspladsen bidrager ikke blot til et robust demokrati, men er også nøglen til bæredygtig økonomisk konkurrenceevne og velstand. Inddragelse på arbejdspladsen bidrager til at uddanne borgerne i demokratisk praksis, værdier og politisk kultur. Borgere, der føler sig inddraget på arbejdspladsen og kan deltage i beslutningstagningen, deltager også i samfundet og har også en mere positiv holdning til demokrati.

2.4.

EØSU har konsekvent understreget, at en solid europæisk ramme og god praksis for arbejdstagernes deltagelse (arbejdstagernes stemme) (3) som grundlag for en tillidsfuld dialog mellem ledelse og arbejdstagere på alle niveauer (grænseoverskridende, nationalt, lokalt) er en del af de grundlæggende retlige rammer for Europas demokrati og en vigtig rettesnor for en konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Det bør gælde for alle arbejdstagere og alle typer arbejde på alle arbejdspladser, hvad enten de er af privat, offentlig eller social karakter og uanset størrelse, sektor og andre organisatoriske aspekter.

2.5.

En politisk konsensus mellem regeringer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har indlejret arbejdstagernes stemme i mange europæiske lovgivninger i årtier (4). Denne effektive ressource bør gennemføres fuldt ud som en værdifuld komponent i alle lande og virksomheder, styrkes og forbedres yderligere af hensyn til den økonomiske fremgang og den sociale samhørighed i Europa samt styrkes i de tilfælde, hvor der er huller i lovgivningen eller i gennemførelsen, og videreudvikles i overensstemmelse med ændringerne i arbejdslivet. På den baggrund opfordrer EØSU medlemsstaterne til på nationalt plan at evaluere situationen og udvikle initiativer til solide rammer for information og høring.

2.6.

Arbejdstagernes stemme i EU-landene er kendetegnet ved en række elementer, som nogle gange er »funktionelle ækvivalenter« baseret på de forskellige systemer for arbejdsmarkedsrelationer, såsom stærk job- og virksomhedsrelateret information, hørings- og forhandlingsrettigheder, medarbejderdeltagelse i bestyrelser, kollektive aftaler på virksomhedsplan og på sektor- og fagplan, bindende resultater af den sociale dialog samt virksomhedskulturer og evner til at håndtere forandringer.

2.7.

Anmodningen fra det kommende spanske rådsformandskab om en sonderende udtalelse fra EØSU om demokrati på arbejdspladsen udgør en fortsættelse af en tydelig tendens til, at »mere demokrati på arbejdspladsen« i den senere tid i stigende grad formuleres af EU's institutioner og regeringer i EU-landene som et politisk mål for »Europas fremtid«. Denne tendens ses i en række tiltag:

—	I det sociale Portotilsagn fra det sociale topmøde i Porto i 2021 gentog de europæiske regeringer og arbejdsmarkedets parter deres tilsagn om at fremme og styrke den selvstændige sociale dialog på europæisk, nationalt og regionalt plan og på sektor- og virksomhedsplan (5).

—

Europa-Parlamentet fremhævede i sin betænkning for nylig om demokrati på arbejdspladsen, at store ændringer som følge af den europæiske grønne pagt og digitalisering skal gennemføres retfærdigt, og det tilskynder til fremme af lovlige muligheder for, at arbejdstagerne kan deltage (6). I samme ånd opfordrede et bredt flertal i Europa-Parlamentet for nylig til en revision af det eksisterende EU-direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (7).

—	Direktivet om passende mindstelønninger i EU forudsætter, at alle medlemsstater træffer foranstaltninger til at øge dækningen af kollektive overenskomstforhandlinger, f.eks. ved at fremme opbygning og styrkelse af arbejdsmarkedets parters kapacitet.

—

I et nyligt forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog anførte Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter, er en særskilt proces (8).

—	Handlingsplanen for den sociale økonomi, der blev vedtaget i 2021, indeholder en specifik forpligtelse til at fremme socialøkonomiske forretningsmodeller, der har demokratisk og deltagerorienteret forvaltning som et af deres vigtigste kendetegn.

2.8.

På samme måde mener EØSU, at en pålidelig og effektiv arbejdstagernes stemme kan være en afgørende forudsætning for »bæredygtig« og økonomisk vellykket virksomhedsledelse i EU.

2.9.

EØSU glæder sig over at besvare de spørgsmål, som det spanske formandskab har stillet, nemlig:

—	Hvilket bidrag kan deltagelse af arbejdstagere og deres repræsentanter i virksomhedsledelse yde til en retfærdig social og grøn omstilling?

—	I hvilket omfang skal de eksisterende retlige rammer for medarbejderdeltagelse og deltagelse i virksomhedernes beslutninger, herunder i multinationale virksomheder, udvikles yderligere?

—	Hvordan skal en styrkelse af arbejdstagernes medbestemmelsesret i forbindelse med digitaliseringen udformes, idet dette også vedrører platformsøkonomi og databeskyttelsesspørgsmål?

—	Hvilken indvirkning har de nye teknologier på de grundlæggende demokratiske rettigheder såsom arbejdstagernes deltagelse?

2.10.

Desuden fremlægger EØSU i denne udtalelse overvejelser om andre former for demokrati på arbejdsmarkedet.

2.11.

EØSU glæder sig over vedtagelsen af en beslutning om anstændigt arbejde og den sociale og solidariske økonomi på ILO's internationale arbejdskonference i juni 2022. I beslutningen fremhæves socialøkonomiske organisationers grundlæggende rolle, idet de tager hensyn til den sociale og solidariske økonomis bidrag til anstændigt arbejde, inklusive og bæredygtige økonomier, social retfærdighed, bæredygtig udvikling samt bedre levestandarder for alle samt FN's resolution af 18. april 2023 om fremme af den sociale og solidariske økonomi med henblik på bæredygtig udvikling (9). Sådanne vigtige beslutninger viser, at socialøkonomiske organisationer spiller en vigtig rolle i udviklingen af demokrati på arbejdspladsen ved at yde et vigtigt bidrag til mere demokrati og deltagelse i økonomien og på arbejdsmarkedet. Dette bør afspejles for også at inddrage socialøkonomiske organisationer i den institutionelle sociale dialog, også på europæisk plan.

3. EØSU's holdninger til demokrati på arbejdspladsen

3.1.

EØSU mener, at social inddragelse af alle aktører, navnlig arbejdsmarkedets stemmer, bør anerkendes og fremmes som en af grundpillerne i erhvervslivet og økonomien og som en forudsætning for at gøre virksomhederne mere »sociale«, bæredygtige og konkurrencedygtige.

3.2.

I en lang række udtalelser, der er vedtaget med et bredt flertal, har EØSU allerede understreget fordelene ved bindende instrumenter for medarbejderindflydelse på nationalt og europæisk plan og understreget, at:

—	de demokratiske strukturer på arbejdet bør ses som et centralt element i den europæiske sociale model (10)

—	social og civil dialog på nationalt plan og EU-plan er nøglen til en økonomisk politik og en arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der fremmer menneskers leve- og arbejdsvilkår og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige (11)

—	lande med veletablerede institutioner for social dialog og effektive systemer for arbejdsmarkedsrelationer er bedre i stand til at nå positive økonomiske, sociale og miljømæssige mål

—	effektiv medarbejderdeltagelse i virksomhedernes beslutningstagning bidrager positivt til virksomhedernes succes og til gennemførelsen af digitale og miljø- og klimaneutrale omstillingsprojekter

—	udnyttelse af innovationens fulde potentiale kræver, at arbejdstagerne inddrages og motiveres (12), og i den forbindelse bidrager arbejdstagernes stemme i virksomhederne til positive forandringer

—	arbejdsmarkedet også er et læringssted for demokrati, navnlig for unge og nyankomne, og derfor kan medvirke til, at netop denne gruppe ikke lades i stikken i omstillingsprocessen (13)

—	socialøkonomiske enheder som kooperativer, der arbejder hen imod langsigtede mål og direkte tjener deres arbejdstagere og lokalsamfund, bør støttes

—

omstruktureringer af enhver art bedre kan foregribes og håndteres gennem tidlig deltagelse af organiserede medarbejderrepræsentanter (14), hvor dette er muligt, herunder i bestyrelser, uden at dette er til hinder for det nødvendige råderum i beslutningstagningen i tilfælde af virksomhedsændringer eller ændringer i arbejdets tilrettelæggelse

—	overførsel af virksomheder uden arvinger eller insolvente virksomheder til arbejdstagere i en kooperativ form også kunne være en måde at omstrukturere dem til bæredygtige og demokratisk styrede virksomheder (15)

—	inddragelse af arbejdstagere og civilsamfundet, navnlig i omstillings- og krisetider, på grundlag af en dynamisk kultur med gensidig tillid fremmer en bedre gennemførelse og accept af strukturelle og organisatoriske ændringer (16) og dermed også øger sikkerheden og stabiliteten.

3.3.

EØSU understreger værdien af at inddrage arbejdstagerne i innovation på arbejdspladsen. Initiativer fra arbejdsmarkedets parter til at øge produktiviteten og arbejdstagernes trivsel på arbejdspladsen bør fremmes i en bredere europæisk sammenhæng. EØSU bifalder de initiativer og den forskning, der er udført af Eurofound (17) og European Workplace Innovation Network, og foreslår, at EU gør en indsats for at udvikle dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på alle niveauer inden for rammerne af deltagelsesbaserede tilgange.

3.4.

EØSU har også erklæret sig overbevist om, at bæredygtige økonomier kræver, at de forskellige interessenter arbejder sammen og samarbejder om at opnå et bæredygtigt erhvervsperspektiv, økonomisk konkurrenceevne, miljømæssig bæredygtighed og social balance. Derfor opfordrer EØSU til en model for virksomhedsledelse, der fremmer skabelse af langsigtede værdier gennem en pligt for ledende bestyrelsesmedlemmer til at forfølge virksomhedens og dens interessenters langsigtede interesser (18).

3.5.

I debatten om den videre udvikling af en europæisk retlig ramme for bæredygtig virksomhedsledelse bør der henvises til de beslutninger, udtalelser og rapporter, som EØSU og Europa-Parlamentet allerede har vedtaget, og til andre relevante kilder såsom aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til i sine fremtidige arbejdsprogrammer at overveje en ramme for virksomhedsledelse, der tjener som reference for en mere bæredygtig og demokratisk virksomhedsledelse, som i grunden udgør et passende udtryk for arbejdstagernes stemme og for deres repræsentanter i forbindelse med virksomhedstilsyn og -forvaltning på alle niveauer.

3.6.

3.7.

Eksisterende færdigheder, videnskabelig og industriel infrastruktur og aktiverende socialøkonomiske kulturer bør være udgangspunktet for europæisk støtte til demokratisk deltagelse i foregribende forandringer. På denne måde kan de lokale økonomier med succes forbindes med produkters og tjenesteydelsers globale konkurrenceevne.

4. Særlige bemærkninger om den demokratiske udvikling på arbejdsmarkedet

4.1. Sikring og styrkelse af eksisterende standarder for medarbejderindflydelse

4.1.1.

Fremme af demokrati på arbejdspladsen bør række ud over retten til deltagelse på virksomhedsplan og også omfatte sektorspecifikke og tværsektorielle kollektive overenskomstforhandlinger og repræsentationssystemer og social dialog inden for alle områder samt dialog med civilsamfundet.

4.1.2.

EØSU har drøftet behovet for at evaluere EU's nuværende retlige ramme, og hvordan den kan gennemføres effektivt i national ret. Dette omfatter også ønsket om at forbedre allerede eksisterende bestemmelser i overensstemmelse hermed.

4.1.3.

EØSU har f.eks. drøftet behovet for en harmoniseret EU-ramme for medarbejderes deltagelse ved fastlæggelse af virksomheders strategiske kurs på bestyrelsesniveau, som samtidig tager hensyn til forskelle mellem medlemsstater og virksomheder (19).

—	Europa-Parlamentets betænkning om demokrati på arbejdspladsen (20) beskriver, hvordan en sådan europæisk ramme for arbejdstagernes ret til information, høring og repræsentation i bestyrelser kan udformes.

—

Desuden er det afgørende, at EU's lovgivningsmæssige rammer sikrer eksisterende nationale medbestemmelsesrettigheder, navnlig medarbejderindflydelse i virksomhedens organer. EU-lovgivning, der indeholder bestemmelser om grænseoverskridende flytning af en virksomheds hjemsted eller om virksomhedssammenslutninger og skaber typer af europæiske selskaber, må ikke føre til undgåelse eller udhuling af erhvervede rettigheder på nationalt plan som f.eks. deltagelse på bestyrelsesniveau.

4.1.4.

EØSU har også drøftet behovet for at konsolidere EU-lovgivningen om obligatorisk medbestemmelse for arbejdstagere på grundlag af opnåede standarder og for, at definitionerne af information, høring og deltagelse harmoniseres (21).

4.1.5.

EU-Domstolens retspraksis har for nylig bekræftet, at eksisterende elementer af medarbejderindflydelse på virksomhedsniveau såsom bestyrelsessammensætning, også skal tages i betragtning, når selskaber omdannes til en europæisk retlig form såsom et europæisk selskab (SE) (22). EU-lovgivning bør sikre, at dette element er funktionelt sammenligneligt i EU-medlemsstaterne. Det vil skabe et pålideligt og juridisk sikkert grundlag for alle involverede parter.

4.1.6.

For at gøre arbejdet i de europæiske samarbejdsudvalg mere effektivt har EØSU allerede drøftet forbedringer, navnlig med hensyn til indholdet af retten til at deltage, tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer, styrkelse af håndhævelsesforanstaltninger, præcisering af definitioner for at forhindre omgåelse og effektive sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder de gældende bestemmelser (23).

4.1.7.

Disse anmodninger fremgår også af Europa-Parlamentets nylige beslutning om direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg med henblik på at præcisere direktivets mål, definitioner og procedurer og styrke arbejdstagernes og fagforeningernes ret til information og høring, navnlig i forbindelse med omstruktureringsprocesser (24). EØSU finder Europa-Parlamentets opfordringer til at forbedre direktivet om europæiske samarbejdsudvalg nyttige. Udvalget opfordrer Kommissionen til at træffe retlige foranstaltninger rettidigt og samtidig fokusere på foranstaltninger til fremme af en effektiv håndhævelse af europæiske rettigheder i forretningspraksis.

4.2. Krav til deltagelse i platformsøkonomien

4.2.1.

Platformsøkonomien repræsenterer muligheder, udfordringer og risici i forbindelse med arbejde kombineret med usikre ansættelsesforhold og ulighed (25), og det er dermed en udfordring for demokratiet på arbejdspladsen. Dette gælder især mulighederne for kollektiv repræsentation og beskyttelsen af kollektive rettigheder (26), som hidtil har været forbeholdt direkte ansatte arbejdstagere. Arbejdstagere i platformsøkonomien — i vid udstrækning folk i begynderjob og vandrende arbejdstagere — står ofte over for større udfordringer end andre med hensyn til arbejdsvilkår og løn. De bør derfor, hvis de opfylder passende kriterier, have adgang til arbejdstagerrettigheder, og deres synspunkter bør medtages i arbejdstagernes stemme.

4.2.2.

EØSU mener, at formålet med det nuværende forslag til direktiv om platformsarbejde, nemlig at forebygge falsk selvstændighed, er nyttigt. Dette kan flytte bevisbyrden fra arbejdstagerne til platformene og gøre beskyttelse i henhold til arbejds- og sociallovgivningen, herunder repræsentationsrettigheder og lettere adgang til domstolsprøvelse, tilgængelig for platformsarbejdere. EØSU noterer sig Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte.

4.2.3.

EØSU gentager sin tidligere udtalelse om, at især kooperativer er i stand til at sikre demokrati på arbejdspladsen i forbindelse med den digitale platform (27). EØSU støtter desuden Europa-Parlamentets holdning om, at kooperativer kunne udgøre et vigtigt instrument for bottom-up-tilrettelæggelsen af platformsarbejde (28).

4.2.4.

Eftersom unge med en sårbar baggrund udgør 55 % af platformsarbejderne, er det afgørende at give dem uddannelse i demokrati på arbejdspladsen, selv inden de påbegynder deres beskæftigelse, så de kan udøve deres rettigheder og bekæmpe forskelsbehandling. Sammen med arbejdsmarkedets parter kan civilsamfundsorganisationer, der arbejder på uddannelsesområdet, spille en vigtig rolle, og sådanne projekter bør støttes.

4.2.5.

EØSU vil endvidere følge aspekter af arbejdstagernes stemme i platformsøkonomien og være opmærksom på den særlige situation for selvstændige platformsarbejdere og deres dækning gennem kollektive overenskomstforhandlinger.

4.3. Arbejdstagernes stemme i brugen af kunstig intelligens (AI) og databeskyttelse på arbejdspladsen

4.3.1.

Eftersom kunstig intelligens kan have en betydelig indvirkning på grundlæggende rettigheder, ikkeforskelsbehandling og arbejdsvilkår, bør den for at beskytte arbejdstagerne mod negative virkninger reguleres ud fra et solidt grundlag af regler, der kan håndhæves. Dette skaber ligeledes nye udfordringer for de demokratiske standarder på arbejdsmarkedet. Beskyttelse af privatlivets fred og håndhævelsen af de relevante love bør være et hovedfokus. Desuden bør overvågning, sporing og kontrol af AI-algoritmer, der anvendes i arbejdssituationer, sikres. Dette rejser f.eks. spørgsmålet om, hvordan de registreredes adgang til oplysninger skal udformes, således at de er klar over algoritmens funktion og indvirkning på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsvilkår (29).

4.3.2.

Arbejdsmarkedets parter bør inddrages i alle faser af indførelse og anvendelsen af kunstig intelligens. De europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering fra juni 2020 understreger bl.a. udtrykkeligt behovet for god foregribelse og rettidig inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter på det strategiske plan (30).

4.3.3.

Big data udgør et centralt element i kunstig intelligens. Derfor bør AI-systemer også overholde principperne i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). I databeskyttelsesforordningens artikel 88 pålægges arbejdsgiverne specifikke forpligtelser til at beskytte arbejdstageres oplysninger. Efter EØSU's opfattelse bør det undersøges, om det i betragtning af den dynamiske udvikling og den stadig mere komplekse databehandling ikke er nødvendigt at revidere de eksisterende bestemmelser for at styrke de nødvendige beskyttelsesrettigheder.

4.3.4.

EØSU ønsker, at fagforeningerne får tilstrækkelig digital adgang til virksomhederne og deres ansatte med henblik på at etablere og fremme en effektiv social dialog om anvendelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen. Det bør sikres, at EU's databeskyttelsesforordning ikke i praksis benyttes til at hindre den legitime udøvelse af kollektive arbejdstageres rettigheder. Misbrug bør forebygges gennem passende sanktioner (31).

4.3.5.

Ud over allerede vedtagne udtalelser vil EØSU yderligere uddybe sit syn på konsekvenserne af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet og dermed også fokusere på arbejdstagernes stemme.

4.4. Deltagelse i virksomhedernes due diligence i hele forsyningskæden

4.4.1.

Den europæiske grønne pagt betyder som en strategi for bæredygtig vækst for EU, at ikke blot økonomisk succes, men også sociale og miljømæssige mål er afgørende for virksomheder. Derfor bør fælles regler, der sikrer, at virksomheder og deres ejere overholder »god virksomhedsledelse«, på en afbalanceret måde indarbejde alle relevante interessenters rolle, herunder arbejdstagernes stemme.

4.4.2.

Overholdelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder og miljømål i hele forsyningskæden er vigtige elementer i en bæredygtig virksomhedsledelse. Skabelse af »godt arbejde« på verdensplan bør gøres til et anerkendt mål for virksomhedernes beslutninger (32). EØSU har derfor allerede erkendt, at der på dette område er behov for en fælles EU-lovramme for virksomhederne (33). Forsyningskæder bør udgøre en større del af risikostyringen, herunder i forbindelse med respekt for menneskerettighederne. Det er derfor logisk at placere ansvaret for dem på bestyrelsesniveau.

4.4.3.

EØSU bemærker, at ikke blot arbejdstagerne med deres fagforeninger og repræsentative organer, men også civilsamfundets interesser såsom miljøorganisationer og organisationer, der beskytter menneskerettighederne og forbrugerne, kan spille en afgørende rolle i overvågningen af due diligence. Udvalget glæder sig derfor over den foreslåede indførelse af mekanismer til vurdering og overvågning af overholdelsen af virksomhedernes due diligence. Det bemærker dog med bekymring, at der i denne forbindelse ikke er planlagt nogen dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

4.4.4.

EØSU har allerede foreslået, at en bindende retlig ramme for due diligence og virksomhedernes ansvar, og i den forbindelse hensyntagen til arbejdstagernes stemme, bør spille en vigtig rolle (34). EØSU opfordrer Kommissionen til som led i den igangværende beslutningsproces at fastsætte bestemmelser i den foreslåede retsakt om obligatorisk og effektiv deltagelse af både arbejdstagere og interessenter fra civilsamfundet i overensstemmelse med deres interesser i due diligence-processen.

4.5. Yderligere overvejelser om demokrati på arbejdsmarkedet og former for direkte deltagelse

4.5.1.

Tilgangen med deltagelsesbaseret ledelse er ligeledes vigtig på områder med svagt udviklede former for medarbejderrepræsentation, f.eks. nystartede virksomheder, freelancevirksomheder og mange SMV'er. Denne tilgang spiller allerede nu en vigtig rolle i socialøkonomiske virksomheder, navnlig i økonomisk aktive civilsamfundsorganisationer og kooperativer. EØSU ønsker at fremme udvekslingen af erfaringer om bedste praksis på dette område, navnlig om samspillet mellem vedtægtsmæssig og fagforeningsmæssig medbestemmelse og former for direkte deltagelse som et element i deltagelsesbaseret ledelse.

4.5.2.

Som supplement til demokrati på arbejdspladsen baseret på lovgivning og/eller social dialog er der andre vellykkede former for arbejdstageres demokratiske deltagelse, som trives i den sociale økonomi, hovedsagelig i kooperativer.

4.5.3.

For at forme de regionale strukturændringer og skabe en grøn og social pagt opstår spørgsmålet om, hvordan de forskellige former for demokrati på arbejdspladsen kan integreres med former for deltagelsesdemokrati uden for virksomheden, der inddrager samfundsorganisationer såsom miljøorganisationer og sociale organisationer i en regional og lokal sammenhæng.

4.5.4.

En vellykket gennemførelse af forskellige former for demokrati på arbejdsmarkedet afhænger ligeledes af et videnbaseret samarbejde mellem alle interessenter. Civilsamfundsorganisationer, der arbejder regionalt eller lokalt inden for information, uddannelse og bemyndigelse, kunne efter aftale med arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder yde støtte til et sådant samarbejde gennem målrettede foranstaltninger, der er tilpasset de lokale forhold. I den forbindelse kan civilsamfundsorganisationer, herunder forbruger- og menneskerettighedsorganisationer, i nogle medlemsstater spille en supplerende rolle ved at styrke arbejdstagerne og tilskynde arbejdsgiverne til at udøve virksomhedernes sociale ansvar. Sådanne aktiviteter bør også fremmes gennem EU-midler.

Bruxelles, den 27. april 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Commission presents Action Plan to boost the social economy and create jobs — 9.12.2021.

(2) Benchmarking Working Europe 2019, kapitel 4.

(3) På grund af de forskellige former og processer for inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter i medlemsstaterne anvendes i denne udtalelse paraplybegrebet »arbejdstagernes stemme«, hvor det er relevant.

(4) Med inddragelse af arbejdsmarkedets parter er der blevet tilføjet omkring 40 direktiver til den afledte EU-ret, som fastlægger en bred retlig ramme for information, høring og inddragelse af arbejdstagerne; ETUI Facts & Figures.

(5) Det sociale Portotilsagn 2021.

(6) Europa-Parlamentets betænkning A9-0331/2021.

(7) Europa-Parlamentets beslutning P9_TA/2023, 0028.

(8) Forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union, COM(2023) 38 final, s. 14.

(9) I resolutionen anerkendes den sociale og solidariske økonomis bidrag til anstændigt arbejde og inklusive og bæredygtige økonomier, til fremme af internationale arbejdsstandarder, herunder grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, til bedre levestandarder for alle og til social innovation, bl.a. når det gælder omskoling og opkvalificering.

(10) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77.

(11) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14.

(12) EUT C 159 af 10.5.2019, s. 1, punkt 1.1.

(13) EØSU's resolution om det europæiske ungdomsår, vedtaget den 8.12.2021, punkt 2.13 og 2.14 (EUT C 100 af 16.3.2023, s. 1).

(14) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77, punkt 1.4, og EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14, punkt 5.5.

(15) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 13, punkt 1.6.

(16) EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 2.6.

(17) Den europæiske virksomhedsundersøgelse 2019.

(18) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77, punkt 4.1, EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 1.11, EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14, punkt 5.1, EUT C 106 af 31.3.2020, s. 1.

(19) EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 1.14 og punkt 3, EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14, EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35, punkt 4.2.2 og punkt 4.4.2.

(20) Europa-Parlamentets betænkning A9-0331/2021.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EUT L 80 af 23.3.2002, s. 29), bør fungere som et benchmark, jf. EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35, punkt 1.6 og 4.4.2.

(22) EU-Domstolens dom af 18. oktober 2022, C-677/20 (SAP), EU-Domstolens dom af 18. juli 2017, C-566/15 (TUI).

(23) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14, punkt 1.10.

(24) Europa-Parlamentets beslutning TA(2023) 0028.

(25) The platform economy and the disruption of the employment relationship.

(26) EUT C 290 af 29.7.2022, s. 95.

(27) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 38.

(28) EP-betænkning: Betænkning om direktivet om platformsarbejde, betragtning (ny) 39a).

(29) Labour in the age of AI: why regulation is needed to protect workers.

(30) De europæiske arbejdsmarkedsparters aftale om digitalisering.

(31) ECA-undersøgelse (2021), Data Protection Law and the Exercise or Collective Labour Rights.

(32) EUT C 486 af 21.12.2022, s. 149, punkt 1.8 og punkt 1.9.

(33) EUT C 486 af 21.12.2022, s. 149, punkt 1.11.

(34) EUT C 443 af 22.11.2022, s. 81, punkt 1.7, og EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 3.10.

BILAG

Følgende ændringsforslag opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 74, stk. 3):

ÆNDRINGSFORSLAG 3

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 4.1.3

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

—	Europa-Parlamentets betænkning om demokrati på arbejdspladsen (2) beskriver, hvordan en sådan europæisk ramme for arbejdstagernes ret til information, høring og repræsentation i bestyrelser kan udformes.

—

—	Europa-Parlamentets betænkning om demokrati på arbejdspladsen (2) beskriver, hvordan en sådan europæisk ramme for arbejdstagernes ret til information, høring og repræsentation i bestyrelser kan udformes.

—	Desuden er det afgørende, at EU's lovgivningsmæssige rammer sikrer eksisterende nationale medbestemmelsesrettigheder, navnlig medarbejderindflydelse i virksomhedens organer.

Begrundelse

Da enhver form for medbestemmelse i virksomheder er baseret på national lovgivning eller praksis, bør europæisk selskabsret i sig selv ikke have nogen indvirkning på ordninger for medbestemmelse. Under alle omstændigheder kræver det ikke ny regulering på EU-plan at løse eventuelle problemer.

Resultat af afstemningen:

For:	98
Imod:	130
Hverken for eller imod:	20

ÆNDRINGSFORSLAG 4

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 4.1.5

Punktet udgår

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

EU-Domstolens retspraksis har for nylig bekræftet, at eksisterende elementer af medarbejderindflydelse på virksomhedsniveau såsom bestyrelsessammensætning, også skal tages i betragtning, når selskaber omdannes til en europæisk retlig form såsom et europæisk selskab (SE) (1) . EU-lovgivning bør sikre, at dette element er funktionelt sammenligneligt i EU-medlemsstaterne. Det vil skabe et pålideligt og juridisk sikkert grundlag for alle involverede parter.

Begrundelse

Dette spørgsmål blev ikke behandlet tilstrækkeligt i studiegruppen, da det er et yderst komplekst juridisk spørgsmål med en række landespecifikke aspekter. I den forbindelse er det ikke op til EØSU at drage konklusioner af EU-Domstolens dom.

Resultat af afstemningen:

For:	100
Imod:	136
Hverken for eller imod:	15

ÆNDRINGSFORSLAG 5

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 4.1.7

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Disse anmodninger fremgår også af Europa-Parlamentets nylige beslutning om direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, hvori Kommissionen opfordres til fortsat at overvåge gennemførelsen af direktivet og revidere det i centrale henseender, herunder dets anvendelsesområde (1). EØSU finder, at Europa-Parlamentets anmodninger og opfordringen til Kommissionen om at handle rettidigt med fokus på foranstaltninger til fremme af en effektiv gennemførelse af europæiske rettigheder på virksomhedsplan er nyttige . Udvalget opfordrer Kommissionen til at træffe retlige foranstaltninger rettidigt og samtidig fokusere på foranstaltninger til fremme af en effektiv håndhævelse af europæiske rettigheder i forretningspraksis.

Disse anmodninger fremgår også af Europa-Parlamentets nylige beslutning om direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, hvori Kommissionen opfordres til fortsat at overvåge gennemførelsen af direktivet og revidere det i centrale henseender, herunder dets anvendelsesområde (1). EØSU noterer sig Europa-Parlamentets opfordringer til at forbedre direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Udvalget opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger rettidigt og samtidig fokusere på foranstaltninger til fremme af en effektiv håndhævelse af europæiske rettigheder i forretningspraksis. EØSU noterer sig ligeledes, at Kommissionen den 11. april indledte den første fase af høringen af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en eventuel revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg for at indhente arbejdsmarkedsparternes synspunkter om behovet og den overordnede kurs for eventuelle EU-foranstaltninger til forbedring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Høringen varer i seks uger (2).

Begrundelse

Der er klart forskellige holdninger, når det gælder støtten til og nytten af Europa-Parlamentets beslutning. Af den grund og som et kompromis bør EØSU kunne tage Europa-Parlamentets beslutning til efterretning. Det bør ligeledes bemærkes, at Kommissionen den 11. april indledte den første fase af høringen af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en eventuel revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg med henblik på at indhente arbejdsmarkedsparternes synspunkter om behovet og den overordnede kurs for eventuelle EU-foranstaltninger til forbedring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Høringen varer i seks uger.

Resultat af afstemningen:

For:	86
Imod:	139
Hverken for eller imod:	18

ÆNDRINGSFORSLAG 6

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 4.4.4

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

EØSU har allerede foreslået, at en bindende retlig ramme for due diligence og virksomhedernes ansvar, og i den forbindelse hensyntagen til arbejdstagernes stemme, bør spille en vigtig rolle (1) . EØSU opfordrer Kommissionen til som led i den igangværende beslutningsproces at fastsætte bestemmelser i den foreslåede retsakt om obligatorisk og effektiv deltagelse af både arbejdstagere og interessenter fra civilsamfundet i overensstemmelse med deres interesser i due diligence-processen .

EØSU har allerede foreslået, at en bindende retlig ramme for due diligence og virksomhedernes ansvar, og i den forbindelse hensyntagen til arbejdstagernes stemme, skal spille en vigtig rolle (1).

Begrundelse

Ændringsforslaget begrunder mere præcist formålet med EØSU's udtalelser om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed.

Eftersom Kommissionens forslag om due diligence endnu ikke er færdigbehandlet i lovgivningsprocessen, tjener reaktioner fra EØSU ikke noget formål. For så vidt angår sætningens indhold, kan anmodningen om at fastsætte bestemmelser i retsakten vedrørende obligatorisk deltagelse ikke støttes, da dette ville underminere virksomhedsledelsens og -ejernes ansvar.

Resultat af afstemningen:

For:	89
Imod:	148
Hverken for eller imod:	11

ÆNDRINGSFORSLAG 1

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 1.6

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

I flere årtier har de europæiske samarbejdsudvalg ydet et positivt bidrag til virksomhedernes langsigtede økonomiske, sociale og miljømæssige mål. For at øge deres potentiale og effektivitet bør deres ret til deltagelse og deres ressourcer forbedres væsentligt. F.eks. bør omgåelse eller overtrædelse af retten til deltagelse i europæiske samarbejdsudvalg sanktioneres effektivt og adgangen til domstolsprøvelse lettes . I den forbindelse glæder EØSU sig over Europa-Parlamentets beslutning for nyligt om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og opfordrer Kommissionen til at træffe retlige foranstaltninger rettidigt.

I flere årtier har de europæiske samarbejdsudvalg ydet et positivt bidrag til virksomhedernes langsigtede økonomiske, sociale og miljømæssige mål. For at øge deres potentiale og effektivitet mener EØSU, at der er behov for yderligere at fremme korrekt håndhævelse og vejledning på grundlag af praktiske værktøjer såsom benchmarking med bedste praksis . I den forbindelse bemærker EØSU Europa-Parlamentets beslutning for nyligt om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og opfordrer Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger rettidigt med henblik på at fremme korrekt håndhævelse af direktivet . EØSU noterer sig ligeledes, at Kommissionen den 11. april indledte den første fase af høringen af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en eventuel revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg for at indhente arbejdsmarkedsparternes synspunkter om behovet og den overordnede kurs for eventuelle EU-foranstaltninger til forbedring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Høringen varer i seks uger (1).

Begrundelse

Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg som omarbejdet i 2009 er egnet til formålet, og der er ikke behov for at iværksætte en langvarig og besværlig juridisk revision. I stedet kan håndhævelsen af direktivet i god samarbejdsånd styrkes gennem en fælles indsats, såsom udarbejdelse af en adfærdskodeks, fra arbejdsmarkedsparternes side. Det bør ligeledes bemærkes, at Kommissionen den 11. april indledte den første fase af høringen af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en eventuel revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg med henblik på at indhente arbejdsmarkedsparternes synspunkter om behovet og den overordnede kurs for eventuelle EU-foranstaltninger til forbedring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Høringen varer i seks uger.

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget: forbundet med ændringsforslag 5

ÆNDRINGSFORSLAG 2

SOC/746

Demokrati på arbejdspladsen

Punkt 1.11

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Begrundelse

Selv om der på EU-plan findes en omfattende retlig ramme for information og høring af arbejdstagere, er ordningerne for arbejdstagerdeltagelse baseret på nationale retlige rammer og dybt rodfæstede traditioner. Regulering på EU-plan ville underminere og hæmme den nationale udvikling og gribe ind i de nationale selskabsretlige systemer. På dette område er den bedste vej frem, herunder i forbindelse med virksomhedsledelse, ikke nødvendigvis regulering, men f.eks. udveksling af bedste praksis og andre måder at udbrede information på.

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget: forbundet med ændringsforslag 3

(1) EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 1.14 og punkt 3, EUT C af 10 af 11.1.2021, s. 14, EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35, punkt 4.2.2 og punkt 4.4.2.

(2) Europa-Parlamentets betænkning A9-0331/2021.

(1) EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 1.14 og punkt 3, EUT C af 10 af 11.1.2021, s. 14, EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35, punkt 4.2.2 og punkt 4.4.2.

(2) Europa-Parlamentets betænkning A9-0331/2021.

(1) EU-Domstolens dom af 18. oktober 2022, C 677/20 (SAP), EU-Domstolens dom af 18. juli 2017, C-566/15 (TUI).

(1) Europa-Parlamentets beslutning P9_TA(2023) 0028.

(2) Første fase af høringen af arbejdsmarkedsparterne (europa . eu).

(1) EUT C 443 af 22.11.2022, s. 81, punkt 1.7, og EUT C 341 af 24.8.2021, s. 23, punkt 3.10.

(1) Første fase af høringen af arbejdsmarkedsparterne (europa . eu)