Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF

(COM(2022) 204 final — 2022/0147 (COD))

(2022/C 486/19)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 18.5.2022 Rådet for den Europæiske Union, 23.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	8.9.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	229/0/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens initiativ til at ændre direktiv 2011/83/EU vedrørende aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg samt ophæve direktiv 2001/65/EF. Dette er nødvendigt som følge af udviklingen og adfærden i samfundet, nye tekniske løsninger og styrkelsen af det indre marked som et middel til at sikre forbrugerbeskyttelsesregler og fri bevægelighed for finansielle tjenesteydelser. Covid-19-krisen har sat EU's modstandsdygtighed på en overordentlig svær prøve og har bragt nye tendenser og idéer med sig, der skal imødekommes. Også ud fra dette perspektiv bakker EØSU op om forslaget.

1.2.

Selv om EØSU går ind for forslaget, insisterer det på behovet for at investere i borgernes digitale færdigheder og finansielle forståelse for at sætte forbrugerne i stand til fuldt ud at forstå deres rettigheder og pligter i tilknytning til finansielle aftaler indgået ved fjernsalg, navnlig retten til at fortryde en aftale og retten til at få flere oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Medlemsstaterne er nødt til at investere i et program for strategisk kommunikation med henblik på at styrke det indre markeds potentiale, i overensstemmelse med grundlæggende forbrugerrettigheder.

1.3.

EØSU påpeger, at det er afgørende at vælge en tilgang med ligevægt mellem den digitale og den traditionelle fysiske forbrugeroplevelse. EØSU glæder sig over de fremskridt, som den teknologiske innovation har medført, men understreger også, at det stadig er vigtigt med menneskelig kontakt, når det drejer sig om detaljerede forklaringer og databeskyttelse. I betragtning af at digitalisering og modernisering har stor betydning for forbedringen af borgernes velfærd, påpeger EØSU også, at der stadig er stor forskel på de enkelte medlemsstater og sågar på de enkelte regioner, hvoraf nogle ønsker at bibeholde flere dele af den »fysiske« infrastruktur for at understøtte lokalsamfundet. EØSU mener, at det kan være en hjælp for lokalsamfundene at inddrage de lokale myndigheder i finansielle selskabers beslutningsprocesser, navnlig vedrørende eksistensen af fysisk infrastruktur i landdistrikterne. EØSU opfordrer til, at retten til at anmode om »personlig betjening« ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser sikres.

1.4.

EØSU og de civilsamfundsorganisationer, der er repræsenteret i udvalget, er overbevist om, at det indre marked kan være et redskab til at styrke det europæiske projekt. Øget tillid til vores finansielle systemer er et grundlæggende samfundsprincip inden for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne. I den forbindelse gør EØSU også opmærksom på behovet for vedvarende investeringer i cybersikkerhed. Borgerne skal være klar over de risici, der er forbundet med at indgå aftaler ved fjernsalg. Det er imidlertid også nødvendigt, at de har tillid til systemet, hvis vi skal styrke det indre marked og den frie bevægelighed for finansielle tjenesteydelser, hvilket bliver stadig mere relevant som følge af navnlig covid-19-krisen og udviklingen inden for e-handel og digitale tjenester.

1.5.

EØSU minder Kommissionen om behovet for at bringe dette forslag på linje med direktivet om forbrugerrettigheder. Efter de mange resultater, der er opnået på baggrund af direktivet om forbrugerrettigheder, og lanceringen af den nye forbrugerdagsorden (1) er netop dette forslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser en oplagt lejlighed til at styrke overholdelsen af forbrugerrettighederne og få virksomhederne til at investere mere i det område. EØSU opfordrer til at inddrage civilsamfundsorganisationer for bedre at kunne forberede og overvåge den videre gennemførelse af direktivet. Dette er et godt eksempel på et område, hvor civilsamfundsorganisationerne kan understøtte og bidrage til et bedre miljø og fremme en positiv tilgang.

1.6.

Mekanismer for kunstig intelligens (AI) kan udgøre et sikkert og pålideligt grundlag for dette direktivforslag. EØSU forstår den betydning, innovation har for samfundet, og slår til lyd for at tage alle midler i brug for at give forbrugere og virksomheder en sikker og moderne oplevelse på netop dette område. EØSU har arbejdet på dette i noget tid og anbefaler kraftigt, at der anvendes kunstig intelligens til at opbygge et bedre og mere integreret indre marked, der støtter borgerne og garanterer sikre transaktioner inden for det finansielle system (2).

1.7.

EØSU mener, at EU under hensyntagen til målene og principperne for det indre marked kan fastlægge god praksis for reguleringen af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det foreliggende forslag omhandler relevante foranstaltninger for virksomheder og forbrugere, men EØSU insisterer på behovet for at få klarlagt de aktiviteter i virksomheder uden for EU, som kan påvirke de europæiske borgere. EØSU mener endvidere, at behovet for harmonisering skal tages op til behandling og respekteres behørigt.

1.8.

EØSU efterlyser tiltag vedrørende »regler og normer for offentlig omtale« knyttet til den følsomme proces med fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er vigtigt at harmonisere reglerne for reklamering for disse tjenesteydelser, så man undgår illoyal konkurrence og underminering af systemet. Under forudsætning af at budskabet er klart, forventes resultaterne at gavne virksomheder og borgere og påvirke forbrugeradfærden i positiv retning, herunder imod øget bæredygtighed. EØSU insisterer også på at inddrage forbrugerorganisationerne for at understøtte en bedre dialog mellem virksomheder og borgere.

1.9.

Endelig mener EØSU, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for at opnå gode resultater, når det kommer til bedre at kunne gennemføre direktivet og reelt drage fordel af principperne i det. Bedre og mere gennemsigtige tjenester kommer utvivlsomt borgerne til gavn, men de forudsætter omvendt, at der alle steder er adgang til 5G, fuld netdækning og anden nødvendig infrastruktur, hvilket langt fra er realiteterne. EØSU opfordrer til at anvende de finansielle midler, der er til rådighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, bedre og mere effektivt til at opfylde disse investeringsbehov og sikre, at ingen lades i stikken.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (»direktivet«) har til formål at sikre fri bevægelighed for finansielle tjenesteydelser i det indre marked gennem harmonisering af visse forbrugerbeskyttelsesregler på dette område samt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det er vigtigt at understrege, at der allerede findes en række nyere direktiver og forordninger, der fastsætter høje standarder for forbrugerbeskyttelse, men at forslaget til et nyt direktiv udmærker sig ved at tilføje et sikkerhedsnet i eventuel mangel af denne beskyttelse. Hvis der ikke findes nogen produktspecifik EU-lovgivning eller horisontale EU-bestemmelser for den finansielle tjenesteydelse til forbrugere, finder direktivet horisontal anvendelse på enhver nuværende eller fremtidig tjeneste, der har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings- eller betalingstjenesteydelse, og som der er indgået aftale om ved brug af fjernkommunikationsteknik (dvs. uden samtidig fysisk tilstedeværelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren). Direktivet fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren forud for indgåelsen af aftalen om fjernsalg (oplysninger forud for aftaleindgåelsen), giver forbrugeren fortrydelsesret i forbindelse med visse finansielle tjenesteydelser og fastsætter bestemmelser for uanmodede tjenesteydelser og uanmodet kommunikation.

2.2.

Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne har ændret sig hastigt over de seneste 20 år. Udbydere af finansielle tjenesteydelser og forbrugere anvender ikke længere fax, og der er dukket nye aktører op, herunder fintechvirksomheder med nye forretningsmodeller og nye distributionskanaler, f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges online.

2.3.

Med Kommissionens forslag sigtes der mod at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme ved at ophæve det eksisterende direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og samtidig medtage relevante forbrugerrettighedsaspekter i forbindelse med aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, inden for rammerne af det horisontalt gældende direktiv om forbrugerrettigheder.

2.4.

Det overordnede mål med lovgivningen forbliver uændret, nemlig at fremme leveringen af finansielle tjenesteydelser i det indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Dette mål opnås på fem forskellige måder:

—	Fuld harmonisering: Reglerne vil være ens for alle udbydere af finansielle tjenesteydelser, og forbrugerne sikres samme rettigheder i alle EU's medlemsstater.

—

Oplysninger forud for aftaleindgåelsen: Modtagelse af vigtige oplysninger rettidigt og på en klar og forståelig måde, hvad enten det er elektronisk eller på papir, sikrer den nødvendige gennemsigtighed og styrker forbrugerne. I den forbindelse sigter forslaget mod at fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives forud for aftaleindgåelsen, og hvordan og hvornår.

—	Fortrydelsesret: Fortrydelsesretten er en grundlæggende forbrugerrettighed. Den er særlig vigtig på området for finansielle tjenesteydelser, da visse produkter og tjenesteydelser er komplekse og kan være svære at forstå.

—

Retfærdighed online: Aftaler om finansielle tjenesteydelser indgås i stigende grad elektronisk. Det er årsagen til, at der i forslaget — for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau — fastsættes særlige bestemmelser til beskyttelse af forbrugerne, når de indgår aftale om finansielle tjenesteydelser ad elektronisk vej.

—	Håndhævelse: Med forslaget udvides de bestemmelser om håndhævelse og sanktioner, der i øjeblikket finder anvendelse i henhold til direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (»direktivet om forbrugerrettigheder«), til også at omfatte aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg.

3. Finansielle tjenesteydelser og det indre marked

3.1.

EØSU mener, at EU som helhed står over for alvorlige udfordringer forbundet med covid-19-krisen, den nuværende russiske aggression mod Ukraine og en finanskrise lurende i horisonten. Det er en kendsgerning, at forbrugernes tillid er blevet rystet. Desuden er den høje gæld i husholdningerne et problem, der skal løses, hvilket langt fra er tilfældet på nuværende tidspunkt. Dette skal tages i betragtning i forbindelse med alle finanspolitiske tiltag. Forbrugerne må kunne føle, at de kan stole på systemet, hvilket er afgørende for at opbygge tillid og sikre genopretningen af vores økonomier og samfund.

3.2.

EØSU er enig i, at der er behov for harmonisering. Dette må dog ikke svække eller skade borgerne. Det er nødvendigt at forstå, at borgerne ikke digitaliseres i samme tempo. Ingen bør dog lades i stikken i den proces. EØSU mener, at det i nøje afstemning med forslaget bør prioriteres at investere i finansiel forståelse.

3.3.

Det er vigtigt at sikre, at databeskyttelse vægtes højt under forløbet. De europæiske borgere skal kunne stole på, at de kan dele data til retlige og forbrugerretlige formål, og dette kan kun opnås med et stærkt og pålideligt system. Nu om dage ligger databeskyttelse borgerne meget på sinde, og cybersikkerhed er afgørende for at få gang i kommunikationsprocessen vedrørende fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

3.4.

Det er vigtigt at sikre, at dette forslag harmoniseres med direktivet om forbrugerrettigheder. Det er også afgørende at sikre, at principperne i den nye forbrugerdagsorden (3) får en central plads. Ifølge EØSU kan det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter spille en positiv rolle i processen, først og fremmest ved at hjælpe borgerne med at forsvare deres rettigheder, men også ved at skabe et positivt miljø, hvor virksomhederne kan konkurrere og skabe bedre og mere forståelige tjenester for forbrugerne.

3.5.

Mekanismer for kunstig intelligens har afgørende betydning for dette forslag. Ved at forenkle processer og de dertil knyttede krav kan de gøre det lettere at være forbruger, navnlig for borgere, der ikke er så godt rustede eller »digitaliserede«. Med henblik på en mere vellykket videre gennemførelse opfordrer EØSU til, at disse værktøjer anvendes og uddybes.

3.6.

EØSU går ind for at sikre lige vilkår på området, så alle aktører (virksomheder) har mulighed for at yde en pålidelig service til borgerne. Det er derfor vigtigt at investere i gennemsigtighed og i formidling af klare budskaber for at undgå illoyal konkurrence fra lande uden for Europa, som risikerer at underminere de positive virkninger, der forventes ifølge dette direktivforslag.

4. Konsekvenser for forbrugere og virksomheder: online- og offline-aktiviteter

4.1.

Digitalisering er nødvendig for at styrke konkurrenceevnen og forbedre borgernes liv. For EØSU er det vigtigt at sikre, at alle har de rette forudsætninger for og den samme viden om digitalisering. Dette er imidlertid langt fra tilfældet.

4.2.

EØSU opfordrer til en »intelligent digitalisering«, hvor teknologien har til formål at gavne borgerne, lette kommunikationen og øge borgernes velfærd. Digitalisering i sig selv er imidlertid ikke løsningen på alle problemer, men skal snarere passes ind i forbindelse med andre prioriteter. Borgernes viden om brugen af teknologi varierer stadig meget på tværs af EU, hvilket skal tages i betragtning ved investeringer. Endelig minder EØSU Kommissionen om, at skønt brugen af teknologi er vigtig, er retten til at være offline det også, hvilket der skal tages hensyn til i den politiske beslutningsproces.

4.3.

Finansielle selskaber skal sørge for, at markedet tager godt imod alle ændringer. Kommunikation er derfor afgørende for at opnå resultater og styre omstillingsprocessen.

4.4.

EØSU går helhjertet ind for teknologi og innovation, der kan sikre en bedre forbrugeroplevelse og forbedre borgernes liv. Den ændrede forbrugeradfærd rummer mulighed for positiv forandring og er en lejlighed til at fremme en mere modstandsdygtig og bæredygtig praksis i forbindelse med finansielle aftaler indgået ved fjernsalg. EØSU mener, at reglerne for offentlig omtale skal være klare og afstemmes med andre tilknyttede aktiviteter, der kan påvirke forbrugerne. Forbrugernes rettigheder og forpligtelser skal ligge fast.

4.5.

EØSU vurderer, at dette forslag er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og derfor også med proportionalitetsprincippet for så vidt angår de sanktioner, der pålægges virksomheder og forbrugere på dette område. I EØSU's øjne er dette et meget positivt aspekt, der bør fremhæves. EØSU anser det for et grundlæggende princip, at sanktionernes strenghed bør afspejle overtrædelsens grovhed, i dette tilfælde overtrædelse af forbrugerbeskyttelse som defineret i direktivforslaget.

4.6.

EØSU mener, at det er altafgørende at sikre en velafbalanceret tilgang, hvad angår retten til at anmode om personlig bistand i forbindelse med finansielle aftaler, der indgås ved fjernsalg. En stor del af befolkningen har stadig behov for en sådan bistand, og banker og institutioner skal have denne begrænsning in mente. Dette skal med i betragtning, når institutioner træffer beslutninger om investeringer og om opretholdelse af visse »fysiske« tjenesteydelser.

4.7.

Ifølge EØSU er det ikke kun bankerne, men alle finansielle institutioner, der skal investere i uddannelse af deres ansatte for at hjælpe dem med at bistå kunderne. Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er af stor betydning, men det samme er de menneskelige ressourcer, der kræves for at yde bistand på området. Medarbejderne er nødt til at have de rette færdigheder og den rette uddannelse for at kunne rådgive kunderne. Endelig er der, selv når der benyttes kunstig intelligens til at understøtte tjenesteydelser, stadig behov for en vis »menneskelig kontakt« for at kunne kommunikere mere effektivt med kunderne.

5. Konsekvensanalyse — civilsamfundets rolle

5.1.

EØSU gør endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne opmærksom på muligheden for at inddrage arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i formidlingen og gennemførelsen af dette direktiv. Ikke alene i kraft af deres viden, men især i kraft af deres tilstedeværelse »på stedet« kan civilsamfundsorganisationer hjælpe med at sikre god formidling, f.eks. i forbindelse med at nå ud til vigtige befolkningsgrupper, som bor i landdistrikter eller har svært ved at få adgang til gængse informationskanaler. De civilsamfundsorganisationer, som EØSU repræsenterer, kan bidrage til en korrekt gennemførelse af forslaget med henblik på at opnå bedre resultater og i højere grad inddrage borgerne i processen.

6. Finansielle tjenesteydelser og genopretnings- og resiliensfaciliteten — næste skridt

6.1.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er den vigtigste søjle i den europæiske genopretningsplan, NextGenerationEU, der har til formål at yde økonomisk støtte til medlemsstaterne for at afbøde covid-19-pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser og ruste den europæiske økonomi bedre til at modstå fremtidige chok. EØSU mener også, at medlemsstaterne, når det drejer sig om at forbedre systemet, kan gøre brug af denne mekanisme for at lette borgernes liv på dette område.

6.2.

Der er et altafgørende behov for at investere i borgernes digitale færdigheder og finansielle forståelse med henblik på en styrket forbrugeroplysning og forbrugerbeskyttelse. Det er vigtigt at forbedre forbrugernes digitale og finansielle evner for at indfri målene i den digitale dagsorden, herunder udvikling af et velfungerende marked samt øget forbrugerbeskyttelse. EØSU anerkender værdien af databeskyttelse og bakker op om forbrugernes ret til fuldstændig sikring af denne beskyttelse. EØSU er overbevist om, at en velafbalanceret udvikling af fjernsalg af finansielle produkter kun kan lykkes, hvis medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige ressourcer til at imødegå de nævnte udfordringer og øge tilliden til onlinehandel inden for finansielle tjenesteydelser, og hvis de måler deres fremskridt på området og indberetter dem til Kommissionen, som derefter vil vurdere resultaterne og anbefale bedste praksis.

Bruxelles, den 21. september 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 45.

(2) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 61.

(3) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 45.