28.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/150


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren

(COM(2022) 658 final)

(2023/C 75/21)

Ordfører:

Ionuț SIBIAN

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 28.6.2022

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

29.9.2022

Vedtaget på plenarforsamlingen

26.10.2022

Plenarforsamling nr.

573

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

187/0/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter kraftigt initiativet om at indføre en fuldt ud digital visumprocedure. Et lettilgængeligt, hurtigt og pålideligt digitalt visum og et i mindre grad papirbaseret immigrationssystem generelt ville reducere den immigrationsrelaterede administrative byrde væsentligt.

1.2.

EØSU bifalder initiativet om digitalisering, da det er i overensstemmelse med EU's generelle ønske om at tilskynde til en modernisering og digitalisering af offentlige tjenester og med Kommissionens meddelelse »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«.

1.3.

EØSU betragter nærværende forslag som en mulighed for reelt at forbedre visumansøgningsprocessen ved at mindske omkostningerne og byrden for både medlemsstaterne og ansøgerne, skabe retssikkerhed og forbedre sikkerheden i Schengenområdet.

1.4.

EØSU bifalder, at den foreslåede digitalisering af ansøgningsproceduren vil minimere mobilitetsbegrænsningerne for tredjelandsstatsborgere, der ansøger om et visum (da de ikke længere vil skulle indgive deres rejsedokument personligt).

1.5.

Digitaliseringen af visumansøgningsproceduren må ikke medføre (utilsigtet) forskelsbehandling. Den skal respektere rettighederne for personer med handicap og for dem, der ikke er computerkyndige/har digitale færdigheder og ikke har internetadgang. Digitaliseringen af visumproceduren skal opfylde tilgængelighedskravene i det europæiske direktiv om webtilgængelighed (1) og den europæiske lov om tilgængelighed (2).

1.6.

EØSU anbefaler kraftigt, at de IT-løsninger, som anvendes på EU's ansøgningsplatform, omfatter værktøjer/metoder til at beskytte børns rettigheder og forhindre menneskehandel.

1.7.

EU's digitale visumansøgningsplatform bør være fuldt ud forbundet med de nationale visumsystemer, som forvaltes af de enkelte medlemsstater.

1.8.

EØSU mener, at der bør oprettes en fælles »digital EU-ambassade« på EU-plan, som fastsætter harmoniserede krav på EU-plan for ledsagende dokumentation og stiller information om og vejledning til ansøgningsproceduren til rådighed for rejsende.

1.9.

Udvalget mener, at en digitalisering af visumproceduren vil øge EU's tiltrækningskraft som rejsemål og få flere til at rejse til Unionen.

1.10.

EØSU erkender, at digitaliseringen af visumproceduren kan få positiv indvirkning på miljøet, og at den centraliserede ansøgningsplatform udgør en energieffektiv løsning.

1.11.

EØSU anbefaler, at Kommissionen reelt forpligter sig til at samarbejde med tredjelandsregeringer, medlemsstaternes ambassader/konsulater og det organiserede civilsamfund om at informere, forberede og bistå ansøgerne i disse lande gennem hele visumansøgningsproceduren.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.   Baggrund for udtalelsen, herunder det omhandlede lovgivningsforslag

2.1.1.

Idéen om et digitaliseret Schengenvisum opstod i 2018, hvor Kommissionen foreslog at ændre visumkodeksen og understregede, at digitale visa var vejen frem i det lange løb. Europa-Parlamentet og Rådet gik efterfølgende i gang med at revidere EU's visumkodeks i 2019. Det erklærede mål var fuldt ud at udnytte de seneste juridiske og teknologiske fremskridt til at udvikle en fælles løsning, der gør det muligt at indgive ansøgninger om Schengenvisum online.

2.1.2.

I 2020 lagde covid-19-pandemien en dæmper på Schengenvisumprocedurerne i hele verden på grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgninger på ambassader og konsulater. Dette førte til, at medlemsstaterne på ny opfordrede til, at processen digitaliseres.

2.1.3.

I sit arbejdsprogram for 2021 bebudede Kommissionen et lovforslag om digitalisering af visumprocedurer, som var berammet til fjerde kvartal af 2021. I den nye pagt om migration og asyl, som blev fremlagt i september 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt ud digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og gøre det muligt at indgive visumansøgninger online.

2.1.4.

Kommissionen fremsatte et forslag om digitalisering af EU-visa den 27. april 2022. Forslaget sigter mod at:

modernisere, forenkle og harmonisere visumansøgningsprocessen for medlemsstaterne og tredjelandsstatsborgere ved at digitalisere visumproceduren og

mindske risikoen for svig (identitetssvig) og forfalskning og lette kontrolprocessen ved grænsen ved hjælp af digitalisering.

2.1.5.

I forslaget lægges der op til at etablere en fælles onlineplatform, og systemet vil have følgende fordele:

Visumansøgere vil kunne ansøge om visum online, herunder betale visumgebyret, gennem en fælles EU-platform, uanset hvilket Schengenland de ønsker at besøge.

Platformen vil automatisk vurdere, hvilket Schengenland der er ansvarligt for at behandle ansøgningen, navnlig hvis ansøgeren har til hensigt at besøge flere Schengenlande.

På platformen får ansøgere opdateret information om Schengenvisa til kortvarigt ophold samt alle nødvendige oplysninger om krav og procedurer (bl.a. ledsagende dokumentation, visumgebyr og behovet for at aftale en tid til indsamling af biometriske identifikatorer).

Personligt fremmøde på konsulatet vil kun være obligatorisk for førstegangsansøgere med henblik på at indsamle biometriske identifikatorer, for ansøgere, hvis biometriske data ikke længere er gyldige, og for dem, der har fået nyt rejsedokument.

Visummet vil omfatte de seneste sikkerhedselementer, som vil gøre det sikrere end den nuværende visummærkat.

2.1.6.

I forordningsforslaget understreges det, at det med det nye system sikres, at grundlæggende rettigheder altid beskyttes.

2.1.7.

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) vil være ansvarligt for den tekniske udvikling og den driftsmæssige forvaltning af EU-ansøgningsplatformen og dens elementer som en del af visuminformationssystemet (VIS).

2.1.8.

Alle udenlandske borgere, som har brug for et visum til et af de 26 Schengenlande, vil kunne benytte den digitale visumansøgningsplatform for Schengen, så snart den er oprettet. Platformen vil ikke finde anvendelse for de øvrige fem EU-medlemsstater uden for Schengensamarbejdet, da de endnu ikke har beføjelse til at udstede Schengenvisa.

2.1.9.

For rejsende fra lande, som er fritaget for visumkravet til Schengenområdet, vil det ikke være et krav at bruge platformen. I stedet skal disse rejsende fra november 2023 indgive en ansøgning om ETIAS-tilladelse for at rejse til Europa (3).

2.2.   Generelle bemærkninger

2.2.1.

EØSU støtter kraftigt initiativet om at indføre et fuldt ud digitalt visumsystem. Et lettilgængeligt, hurtigt og pålideligt digitalt visum og et mere papirløst immigrationssystem generelt, vil reducere den immigrationsrelaterede administrative byrde væsentligt. Håndtering, behandling og arkivering (samt destruktion) af papirdokumenter er en langsommelig og omkostningsfuld proces for konsulaterne, og medlemsstaterne sammen med de tredjelandsstatsborgere, der ansøger om et visum, vil i høj grad kunne drage fordel af en digitalisering af visumproceduren.

2.2.2.

Det foreslåede onlinesystem skal udformes på en sådan måde, at det er hurtigt, brugervenligt, sikkert (giver tilstrækkelig garanti for, at de indlæste data beskyttes) og forudsigeligt (i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet). Systemet skal være stabilt, og ansøgerne skal kunne regne med, at onlineansøgningsproceduren højst tager nogle få dage.

2.2.3.

Harmoniseringen og ensretningen af visumansøgningsprocedurer i Schengenområdet vil hjælpe med at forhindre såkaldt visumshopping fra ansøgere, som kan være fristet til at ansøge i et Schengenland, der tilbyder en hurtigere og nemmere behandling af visumansøgninger end det land, der reelt er deres destinationsland (f.eks. russiske borgeres visumshopping, hvis der ikke opnås en generel aftale om suspension af EU's visumlempelsesaftale). Digitaliseringen af visumproceduren vil også mindske de sikkerhedsrisici, som kendetegner de fysiske visummærkater, der fortsat er genstand for forfalskning, svig og tyveri. Desuden er forslaget i overensstemmelse med EU's generelle ønske om at tilskynde til en modernisering og digitalisering af offentlige tjenester.

2.2.4.

EØSU betragter nærværende forslag som en mulighed for reelt at forbedre visumansøgningsprocessen ved at mindske omkostningerne og byrden for både medlemsstaterne og ansøgerne og forbedre sikkerheden i Schengenområdet.

2.2.5.

EØSU bifalder, at den foreslåede digitalisering af ansøgningsproceduren vil minimere mobilitetsbegrænsningen for tredjelandsstatsborgere, der ansøger om et visum. Da ansøgeren ikke længere behøver forevise sit rejsedokument på konsulatet/i visumansøgningscenteret, vil ansøgeren frit kunne rejse udenlands i den periode, hvor dennes visumansøgning behandles. EØSU mener, at dette vil være en fordel for personer, der rejser regelmæssigt (4) i forbindelse med deres arbejde, samt for aktivister og medlemmer af minoritetsgrupper (f.eks. LGBTQI+, romaer), der får flere muligheder for at finde et sikkert sted til dem selv om nødvendigt.

2.2.6.

Den digitale visumansøgningsplatform bør være koblet helt sammen med de nationale visumsystemer, der forvaltes af de enkelte medlemsstater. Dette vil sikre, at det nye digitale visumsystem, herunder selve det digitale visum, fra starten integreres i medlemsstaternes digitale visumsystemer og udformes på en sådan måde, at det er fuldt ud interoperabelt mellem medlemsstaterne.

2.2.7.

Der bør dog oprettes en fælles »digital EU-ambassade« på EU-plan, som fastsætter harmoniserede krav på EU-plan for ledsagende dokumentation og tilbyder information og vejledning i forbindelse med ansøgningsproceduren til rejsende.

2.2.8.

EØSU er enig i, at en digitalisering af visumproceduren vil øge EU's tiltrækningskraft som rejsemål og få flere til at rejse til Unionen.

2.2.9.

EØSU anbefaler, at Kommissionen reelt forpligter sig til at samarbejde med regeringer og det organiserede civilsamfund i tredjelande for at informere, forberede og bistå borgerne i disse lande gennem hele visumansøgningsproceduren.

2.3.   Særlige bemærkninger

2.3.1.

Digitaliseringen af visumansøgningsproceduren vil gøre medlemsstaterne mindre afhængige af eksterne tjenesteydere og derved mindske risikoen for eksponering af personoplysninger over for tredjeparter.

2.3.2.

Det digitale visum gør det vanskeligere at forfalske visummærkater (da visummet ikke vil være »fysisk«). Desuden vil de høje driftsomkostninger, som er forbundet med visummærkaten, forsvinde.

2.3.3.

En af fordelene ved det digitale visum er, at hvis et rejsedokument bliver stjålet eller går tabt, vil det nye rejsedokument nemt kunne kobles sammen med det eksisterende visum uden behov for at skulle ansøge om et nyt, sådan som det er tilfældet med den nuværende procedure (på grund af den fysiske forbindelse mellem visummærkaten og rejsedokumentet). I det foreslåede nye digitaliserede system bortfalder således ekstraudgifter for medlemsstaterne eller for ansøgeren ved udstedelsen af et nyt visum.

2.3.4.

Digitaliseringen af visumproceduren skal sikre, at specifikke behov opfyldes, og at rettighederne for personer med handicap respekteres, og at personer med handicap kan ansøge om visum uden at blive forskelsbehandlet, bl.a. ved at opfylde tilgængelighedskravene i det europæiske direktiv om webtilgængelighed (direktivet om webtilgængelighed og mobilapplikationer) og den europæiske lov om tilgængelighed.

2.3.5.

EØSU anbefaler kraftigt, at de IT-løsninger, som anvendes på EU's ansøgningsplatform, omfatter værktøjer/metoder til at beskytte børns rettigheder og forhindre menneskehandel.

2.3.6.

Digitaliseringen må ikke være ensbetydende med automatisering og anvendelse af udelukkende kunstig intelligens. Antallet af ansatte må således ikke reduceres, blot fordi visumproceduren digitaliseres.

2.3.7.

Det administrative personale med ansvar for behandlingen af visumansøgninger skal desuden oplæres behørigt for at kunne drage fordel af de positive aspekter af digitaliseringen af proceduren og for at undgå fejltagelser.

2.3.8.

EU-medlemsstaternes ambassader/konsulater skal tilbydes yderligere hjælp til at løfte eventuelle udfordringer i forbindelse med tredjelandsansøgeres internetadgang og computerkyndighed for at undgå, at de stilles dårligere med hensyn til at få adgang til visumansøgningssystemet.

2.3.9.

EØSU mener, at digitaliseringen af visumproceduren kan få en positiv indvirkning på miljøet takket være den reducerede anvendelse og det mindskede spild af papir i forbindelse med visumansøgningssystemet og udstedelsen af visummærkaten og det forhold, at visumansøgerne ikke længere skal rejse for at ansøge om visum og hente rejsedokumenter, efter at ansøgnings- og behandlingsprocessen er afsluttet. EØSU er klar over, at digitalisering (lagring og forvaltning af data) kræver energi, der genererer CO2-emissioner, men mener, at en centraliseret applikationsplatform er en mere energieffektiv løsning end at have én applikationsplatform for hver medlemsstat.

Bruxelles, den 26. oktober 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(3)  https://www.etiasvisa.com/etias-form-application

(4)  F.eks. repræsentanter for erhvervslivet, fagforeninger og det organiserede civilsamfund.