Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om digital beskatning

(sonderende udtalelse på anmodning af det tjekkiske rådsformandskab)

(2022/C 443/08)

Ordfører:	Benjamin RIZZO
Medordfører:	Petru Sorin DANDEA

Anmodning om udtalelse	26.1.2022, brev fra europaminister Mikuláš BEK
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	1.7./2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	200/0/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvikling af passende principper og regler for beskatning af den digitale økonomi er blevet en grundlæggende opgave for både Den Europæiske Union og andre internationale reguleringsmyndigheder med henblik på at modernisere finanspolitikkerne og tilpasse dem til nuværende og fremtidige behov.

1.2.

Når der er indgået en international aftale om søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme vedrørende omfordeling af beskatningsrettigheder anbefaler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at tilsvarende regler hurtigt gennemføres i EU i samordning og parallelt med gennemførelsen hos større handelspartnere.

1.3.

EØSU mener, at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til beskatning af den digitale økonomi. En sådan rolle bør imidlertid varetages inden for rammerne af en international aftale, der er indgået af OECD/G20, som det allerede er sket for søjle 2 vedrørende mekanismen til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget.

1.4.

EØSU anser det for afgørende, at både søjle 1 og søjle 2 gennemføres i EU, så snart det er muligt, og at der opnås en høj grad af overensstemmelse med den internationale aftale, der forhandles i OECD/G20-regi. Søjle 1 og 2 bør betragtes som en samlet og integreret lovgivningspakke.

1.5.

1.6.

EØSU efterlyser en international aftale om søjle 1 med det formål at realisere et effektivt skattesystem, der respekterer principperne om neutralitet og ligebehandling, og som både er i stand til at bevare innovationspotentialet i den digitale økonomi og sikre, at stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med en rimelig andel til de nationale budgetter.

1.7.

EØSU opfordrer til, at der indgås en international aftale om søjle 1, som så vidt muligt afholder sig fra alt for komplekse regler, og som har til formål at opnå gennemsigtighed, forudsigelighed og administrativ forenkling, således at efterlevelsesomkostningerne holdes nede. Et overkompliceret system kan skabe muligheder for at omgå de nyligt vedtagne regler og mindske deres effektivitet.

1.8.

EØSU understreger, at en hensigtsmæssig international skattelovgivning for digitale virksomheder har afgørende betydning i bestræbelserne på at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse og udforme et retfærdigt, stabilt og progressivt skattesystem. Lige vilkår inden for selskabsbeskatning er afgørende, da virksomhederne i nogle medlemsstater i de senere år har haft mulighed for at gøre brug af specifikke skatteregler, som i væsentlig grad har sænket deres effektive skattesats.

1.9.

EØSU mener, at en passende lovgivningsmæssig ramme for beskatning af den digitale økonomi bør tage højde for den store afhængighed af immaterielle aktiver, som digitaliseringen medfører. Disse aktiver har i høj grad øget virksomhedernes evne til at udvikle relevante forretningsaktiviteter i en skattejurisdiktion uden at være fysisk til stede der.

1.10.

EØSU påpeger, at digitale virksomheder ofte udnytter brugernes data til at skabe værdi. En sådan metode til værdiskabelse er ikke omfattet af de nuværende skattesystemer, hvilket skaber et misforhold mellem værdiskabelse og beskatning. Dette specifikke spørgsmål bør behandles på behørig vis inden for søjle 1.

1.11.

EØSU gentager, at det fortsat er afgørende at vælge en tilgang, der forebygger risikoen for dobbeltbeskatning og utilsigtet ikkebeskatning i alle jurisdiktioner, og som minimerer efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder. I den forbindelse bør aftalen om søjle 1 og de regler, der har til formål at gennemføre den, harmonisere de forskellige initiativer, som medlemsstaterne allerede har iværksat, og forebygge uoverensstemmelser og smuthuller.

1.12.

EØSU håber inderligt, at der snarest muligt kan indgås en holdbar aftale om søjle 1, både på internationalt plan og på EU-plan, og beklager de begrænsninger, der stadig lægger hindringer i vejen for færdiggørelsen af en sådan grundlæggende aftale.

2. Baggrund

2.1.

De nuværende internationale selskabsskatteregler er baseret på principper, der er udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede og delvist tilpasset over tid. De er ikke længere formålstjenlige i dag og egner sig ikke til en globaliseret og digitaliseret økonomi. Det betyder, at skatteindtægterne ikke fordeles til landene på en retfærdig måde, og at en skadelig skattepraksis kan fortsætte på bekostning af de offentlige finanser og fair konkurrence.

2.2.

Derfor er udviklingen af passende principper og regler for beskatning af den digitale økonomi blevet en grundlæggende opgave for både Den Europæiske Union og andre reguleringsmyndigheder rundt om i verden med henblik på at modernisere finanspolitikkerne og tilpasse dem til nuværende og fremtidige behov.

2.3.

OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud bygger på en løsning omfattende to søjler, der skal tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af en stadig mere digitaliseret og globaliseret økonomi.

2.4.

Søjle 1 har til formål at sikre en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene set i relation til de største multinationale virksomheder og navnlig digitale virksomheder. Søjle 1 vil hovedsagelig kræve, at multinationale virksomheder betaler en del af deres indkomstskatter de steder, hvor deres forbrugere og brugere befinder sig, hvilket skaber en forbindelse mellem overskud og de steder, hvor brugere og forbrugere befinder sig.

2.5.

Aftalen om omfordeling af overskud under søjle 1 omfatter afskaffelse og standstill for beskatning af digitale tjenester og andre tilsvarende foranstaltninger, hvilket bringer handelsspændingerne som følge af ustabiliteten i det internationale skattesystem til ophør.

2.6.

Søjle 2 har til formål at sikre, at store multinationale selskaber, navnlig digitaliserede selskaber, betaler en effektiv selskabsskattesats på mindst 15 %, idet der opstilles en lovramme, der kan modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence mellem skattejurisdiktioner. Konkurrencen på selskabsskatteområdet kan således begrænses effektivt, hvorved der kan opnås en global minimumsselskabsskattesats, der anvendes af landene til at beskytte deres skattegrundlag. EØSU opfordrer alle medlemsstater til hurtigt at indgå en politisk aftale om disse regler og beklager, at der endnu ikke er opnået enighed.

2.7.

Der er indgået en international aftale om søjle 2 og den inklusive ramme i OECD/G20-regi, og implementeringen heraf i national ret er iværksat af EU-institutionerne via et direktivforslag, som i øjeblikket drøftes i Rådet (1).

2.8.

Der er stadig ved at blive opbygget en fælles international konsensus i denne henseende inden for OECD/G20, hvilket bekræftes af den nylige OECD-høring om søjle 1, som indsamler offentlig feedback om udkastet til regler, selv om disse regler ikke afspejler konsensus om dokumentets indhold (2).

2.9.

Kommissionen offentliggjorde et lovgivningsforslag om beskatning af den digitale økonomi tilbage i 2018, som ikke er kommet videre, hovedsagelig på grund af manglen på en bred international konsensus om de regler, der skal gennemføres under søjle 1.

2.10.

I mellemtiden har EU-institutionerne godkendt forordningen om digitale markeder, der har til formål at regulere de digitale markeders konkurrencestruktur. I den forbindelse har EU vedtaget en særskilt og omfattende lovgivningsmæssig tilgang, der adskiller sig fra dem, der anvendes af andre store handelsblokke, såsom USA, Kina og andre vækstlande.

2.11.

EØSU mener, at EU på samme måde som ved forordningen om digitale markeder kan spille en ledende rolle i forbindelse med beskatningen af den digitale økonomi. En sådan rolle bør imidlertid varetages inden for rammerne af en international aftale indgået af OECD/G20, som det allerede var tilfældet for søjle 2.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU er overbevist om, at enhver ændring af reglerne om fordeling af rettighederne til beskatning af overskud mellem landene i forbindelse med digitaliseringen af økonomien skal koordineres globalt med henblik på bedre at kunne udnytte fordelene ved globaliseringen ved hjælp af en passende og effektiv global forvaltning og dertil hørende regler. De konkrete løsninger skal derfor være resultatet af en bred international aftale, der omfatter så mange skattejurisdiktioner som muligt. Desuden bør der tages behørigt hensyn til de nye reglers forskellige virkninger og konsekvenser for henholdsvis små og større medlemsstater.

3.2.

EØSU værdsætter den betydelige udvikling i økonomien som følge af digitaliseringen og dens positive indvirkning på vores samfund samt digitaliseringens store potentiale med hensyn til at styrke skatteforvaltningerne og de nationale budgetter og fungere som et redskab til at levere bedre tjenester til borgerne. Det vil være nødvendigt, at EU påtager sig en støttende og koordinerende rolle set i forhold til medlemsstaternes skattemyndigheder, således at de kan håndtere det nye system og en hurtigt skiftende økonomisk kontekst.

3.3.

EØSU er enig i konklusionen i den endelige rapport fra OECD/G20 om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 — 2015 Final Report), hvor det konkluderes, at den digitale økonomi i stigende grad bliver til selve økonomien. Digitaliseringen af mange virksomheder i årenes løb har været imponerende, og denne proces tog fart under de seneste covid-19-nedlukninger. Denne tendens udløser ofte en skillelinje mellem de store overskud, som de digitale platforme opnår, og de fysiske steder, hvor de brugere og forbrugere, som betaler for deres varer og tjenester, befinder sig. I fremtiden kan det også blive nødvendigt at behandle dette fænomen og dets indvirkning på forpligtelser til socialsikring.

3.4.

Når der er indgået en international aftale om søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme, som skaber en balance mellem de forskellige holdninger, der hidtil er givet udtryk for, foreslår EØSU, at søjle 1 — ligesom søjle 2 tidligere — hurtigt gennemføres i EU i samarbejde med andre vigtige handelspartnere, så det indre marked konsolideres i overensstemmelse med traktatens artikel 113-115.

3.5.

EØSU anser det for afgørende, at både søjle 1 og søjle 2 gennemføres i EU, så snart det er muligt og med en høj grad af overensstemmelse med den internationale aftale, der forhandles i OECD/G20-regi. Søjle 1 og 2 bør betragtes som en samlet og integreret lovgivningspakke, der hurtigt skal anvendes i hele EU.

3.6.

EØSU bemærker, at et europæisk lovgivningsinitiativ om beskatning af den digitale økonomi i høj grad kan gavne det indre marked, hvilket uden tvivl vil resultere i en mere effektiv ramme sammenlignet med særskilte nationale initiativer. Medlemsstaternes indførelse af ukoordinerede og særskilte regler efter forskellige beskatningsprincipper og -kriterier vil øge fragmenteringen i hele EU, skabe usikkerhed på skatteområdet og hæmme konkurrenceevnen. EØSU opfordrer til, at der etableres en tvistbilæggelsesmekanisme, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at løse de problemer, der måtte opstå.

3.7.

Den internationale aftale om søjle 1 bør sigte mod at realisere et effektivt skattesystem, der respekterer principperne om neutralitet og ligebehandling, og som både er i stand til i) at bevare innovationspotentialet i den digitale økonomi og ii) sikre, at stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med en rimelig andel til de nationale budgetter og samfundet.

3.8.

3.9.

EØSU understreger, at en hensigtsmæssig international skattelovgivning for digitale virksomheder yder et effektivt bidrag til at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse og udforme et retfærdigt, progressivt, stabilt og effektivt skattesystem.

3.10.

EØSU understreger, at søjle 2 vil indføre to nationale regler, mere specifikt:

indbyrdes forbundne nationale regler (Global anti-Base Erosion Rules), der omfatter: i) en regel om indkomstindregning, som pålægger et moderselskab en supplerende skat i forbindelse med en koncernenheds lavt beskattede indtægt, og ii) en regel om underbeskattede betalinger, som nægter fradrag eller kræver en tilsvarende tilpasning, i det omfang en koncernenheds lave skatteindtægt ikke er skattepligtig under en regel om indkomstindregning og

B.	en traktatbaseret skattepligtsregel (Subject to Tax Rule (STTR)), der giver kildejurisdiktioner mulighed for at pålægge begrænset kildebeskatning på visse betalinger mellem forbundne parter, der er skattepligtige under en minimumssats.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU understreger, at lige vilkår på selskabsbeskatningsområdet er afgørende. I de senere år har nogle virksomheder været i stand til at udnytte specifikke skatteregler i visse medlemsstater til at reducere deres effektive skattesats. Manglende gennemsigtighed har bidraget til denne situation, og flere følsomme sager har involveret multinationale selskaber, der er aktive inden for digitale tjenester.

4.2.

EØSU mener, at en passende lovgivningsmæssig ramme for beskatning af den digitale økonomi bør tage højde for den store afhængighed af immaterielle aktiver, som digitaliseringen medfører. Disse aktiver har i høj grad øget virksomhedernes evne til at udvikle betydelige forretningsaktiviteter i en skattejurisdiktion uden at være fysisk til stede der. De nuværende internationale skatteregler og -principper bør tilpasses denne nye økonomiske kontekst.

4.3.

EØSU påpeger, at digitale virksomheder er stærkt afhængige af immaterielle aktiver til at skabe indhold, navnlig ved at bruge og udnytte brugernes data til at skabe værdi. Denne metode til værdiskabelse er ikke omfattet af de nuværende skattesystemer, hvilket skaber et misforhold mellem værdiskabelse og beskatning. Dette specifikke spørgsmål bør behandles på behørig vis inden for søjle 1.

4.4.

EØSU gentager, at det har afgørende betydning at vælge en tilgang, der forebygger risikoen for dobbeltbeskatning og utilsigtet ikkebeskatning i alle jurisdiktioner, og som vil minimere efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder. I den forbindelse bør aftalen om søjle 1 og de regler, der har til formål at gennemføre den, harmonisere de forskellige initiativer, som medlemsstaterne allerede har iværksat, da disse forskelle kan skabe uoverensstemmelser og smuthuller.

4.5.

EØSU minder om, at en af de vigtigste faktorer, der understøtter og motiverer det komplekse forsøg på at opnå global konsensus om OECD's søjle 1-forslag, er udbredelsen af ensidige digitale skatter og den dermed forbundne mulighed for, at flere skattejurisdiktioner kan gøre krav på beskatningsrettigheder til det samme overskud på en række forskellige og undertiden overlappende måder.

4.6.

Søjle 1 bør derfor sikre afskaffelsen af nationale skatter på digitale tjenester og andre lignende foranstaltninger for virksomheder. Dette er afgørende for at sikre konsensus blandt flere større skattejurisdiktioner om søjle 1 og for at undgå nye regler, der i fremtiden kan anfægtes som »diskriminerende« i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler med utilsigtede konsekvenser set i et internationalt handelsperspektiv.

4.7.

EØSU håber inderligt, at der snarest muligt kan opnås en holdbar international aftale om søjle 1, og beklager de vedvarende begrænsninger, der forhindrer færdiggørelsen af en sådan aftale.

4.8.

Når søjle 1 og 2 er gennemført, mener EØSU, at tjenesteydelser, der leveres via platforme, der anvendes af europæiske forbrugere, bør integreres fuldt ud i momssystemet som et væsentligt element i håndteringen af skattespørgsmål i forbindelse med den digitale økonomi. Det skal bemærkes, at kunder hos digitale kommunikationstjenester og sociale netværk tilsyneladende har gratis adgang til disse tjenester, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan man på fornuftig vis vil kunne indføre moms. Momsindtægter udgør en egen indtægt i EU-budgettet, og EØSU mener, at det er vigtigt at medtage digitale tjenester i skattegrundlaget.

4.9.

EØSU anser det for nødvendigt at finde en rimelig balance ved omfordelingen af selskabsskatterne mellem nettoeksporterende og nettoimporterende lande, og ligeledes mellem producent- og forbrugerlande, så landenes mulighed for at opfylde blandt andet deres sociale og miljørelaterede mål ikke bringes i fare.

4.10.

EØSU bemærker, at digitalisering ikke kun er en udfordring, men at den også skaber muligheder for skattemyndighederne. Store mængder tredjepartsdata, der er tilgængelige for skattemyndighederne, gør det muligt at automatisere mere rapportering, hvilket sparer både tid og penge. Dataindsamling kan også anvendes til at bekæmpe underrapportering, unddragelse og svig. De softwareløsninger, som flere skattemyndigheder anvender til at registrere salgsdata på tidspunktet for en transaktion — de kan indsendes direkte til skattemyndighederne — har allerede øget nogle landes momsindtægter betydeligt.

4.11.

Endelig henleder EØSU opmærksomheden på Lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (3) samt sine to udtalelser om bekæmpelse af skatteundgåelse: Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (4) og Bekæmpelse af brugen af skuffeselskaber (5) for yderligere og mere detaljeret indsigt i specifikke emner.

Bruxelles, den 13. juli 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se EØSU's udtalelse om effektiv minimumsbeskatning af selskaber (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 52).

(2) OECD Consultation on the Draft Rules for Nexus and Revenues Sourcing Under Pillar 1 — Amount A, 4. februar 2022.

(3) EØSU's udtalelse om lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 89).

(4) EØSU's udtalelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 40).

(5) EØSU's udtalelse om bekæmpelse af brugen af skuffeselskaber (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 45).