|
23.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 365/66 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for udøvelsen af Unionens rettigheder i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side
(COM(2022) 89 final — 2022/0068 (COD))
(2022/C 365/13)
|
Ordfører: |
Jack O'CONNOR |
|
Anmodning om udtalelse |
Rådet, 22.3.2022 Europa-Parlamentet, 23.3.2022 |
|
Retsgrundlag |
Artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (1) (fiskeri), artikel 91 og 100 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (transport), artikel 173, 182, 188 og 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-programmer), artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (den fælles handelspolitik), artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Det Økonomiske og Sociale Udvalg) |
|
Plenarforsamlingens beslutning |
22.3.2022 |
|
Kompetence |
Sektionen for Eksterne Forbindelser |
|
Vedtaget i sektionen |
12.5.2022 |
|
Vedtaget på plenum |
15.6.2022 |
|
Plenarforsamling nr. |
570 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
202/0/5 |
1. Konklusioner og anbefalinger
|
1.1. |
Forslaget til forordning (2) giver ved hjælp af gennemførelsesretsakter Kommissionen beføjelse til at vedtage og anvende visse foranstaltninger til udøvelsen af Unionens rettigheder inden for rammerne af bestemmelserne i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (udtrædelsesaftalen) og handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (4) (handels- og samarbejdsaftalen). |
|
1.2. |
Parterne i de relevante aftaler er udelukkende Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union. EØSU er derfor enig i, at det er fuldstændig passende, at ethvert tiltag iværksættes på EU-plan med anvendelse af udvalgsprocedurer som fastsat i forslaget til forordning. |
|
1.3. |
EØSU er enig i, at Unionen har brug for en smidig og effektiv procedure i tilfælde af Det Forenede Kongeriges manglende overholdelse af udtrædelsesaftalen og/eller handels- og samarbejdsaftalen. |
|
1.4. |
Anvendelsen af udvalgsprocedurer som en metode til at bemyndige Kommissionen til at vedtage og anvende visse foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse eller manglende overholdelse af de relevante aftaler synes fuldt ud berettiget og er i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet, hvilket er en forudsætning for EU's indsats. |
|
1.5. |
EØSU bifalder forslaget om en revision af forordningen fem år efter dens ikrafttræden og bemærker, at dette vil være i overensstemmelse med lignende bestemmelser i de relevante aftaler. |
|
1.6. |
I lyset af ovenstående støtter EØSU forslaget til forordning. EØSU fastholder desuden, at dette er et fremragende interinstitutionelt kompromis til håndtering af eventuelle tilfælde af overtrædelse eller manglende overholdelse af udtrædelsesaftalen og/eller handels- og samarbejdsaftalen. |
2. Generelle bemærkninger
|
2.1. |
Forslaget til forordning giver Kommissionen beføjelse til at vedtage og anvende visse foranstaltninger med henblik på udøvelsen af Unionens rettigheder i henhold til bestemmelserne i udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen. Forslaget har til formål at lette en rettidig og effektiv reaktion på enhver potentiel overtrædelse eller manglende overholdelse af bestemmelserne i de relevante aftaler fra Det Forenede Kongeriges side. |
|
2.2. |
Beføjelsen omfatter:
|
|
2.3. |
Disse foranstaltninger bør også gælde for eventuelle supplerende bilaterale aftaler til handels- og samarbejdsaftalen. |
|
2.4. |
I sin afgørelse om indgåelsen af handels- og samarbejdsaftalen gav Rådet Kommissionen beføjelse til at vedtage et flertal af de foranstaltninger, der er anført i punkt 2.2, indtil en specifik lovgivningsmæssig retsakt træder i kraft. Det var planen, at der skulle fremsættes et forslag om sidstnævnte senest den 31. marts 2022. |
|
2.5. |
Uanset udtrædelsesaftalen dækker handels- og samarbejdsaftalen en bred vifte af spørgsmål ud over handel med varer og tjenesteydelser. Disse omfatter investeringer, konkurrence, statsstøtte, gennemsigtighed på skatteområdet, luft- og vejtransport, energi og bæredygtighed, fiskeri, databeskyttelse og koordinering af de sociale sikringsordninger. Derfor dækker forordningen om håndhævelse af handelsaftaler (5) og andre eksisterende instrumenter ikke fuldt ud anvendelsesområdet for denne nye type aftale. Som følge heraf skal der vedtages en ny retsakt. Den foreslåede forordning ville være lex specialis, hvad angår sektorspecifikke bestemmelser i EU-retten, i det omfang disse bestemmelser omhandler samme genstand. |
|
2.6. |
Forslagets retsgrundlag:
|
|
2.7. |
Udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen er Unionens eneste retlige instrumenter over for Det Forenede Kongerige. Foranstaltninger i henhold til folkeretten kan derfor kun træffes af Unionen. Ifølge forslaget træffes der imidlertid foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (11). Komitologisystemets undersøgelsesprocedure finder anvendelse som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (12), da foranstaltninger, der måtte blive vedtaget, næsten med sikkerhed vil berøre medlemsstaterne. |
|
2.8. |
Ifølge forslaget skal forordningen revideres fem år efter dens ikrafttræden. Dette vil være i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen. |
|
2.9. |
Den foreslåede forordning omfatter ikke foranstaltninger inden for rammerne af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
|
2.10. |
Et særskilt lovgivningsforslag indeholder bestemmelser om vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende Euratoms forsknings- og uddannelsesprogrammer. |
3. Særlige bemærkninger
|
3.1. |
Forslaget har til formål at skabe en ramme, der gør det muligt for Unionen at reagere effektivt og rettidigt i tilfælde af Det Forenede Kongeriges overtrædelser eller manglende overholdelse af udtrædelsesaftalen og/eller handels- og samarbejdsaftalen. |
|
3.2. |
Da aftalerne kun er indgået af EU, er det klart, at der bør træffes passende foranstaltninger på dette niveau. |
|
3.3. |
I betragtning af de potentielle konsekvenser for medlemsstaterne samt kravet om optimal effektivitet er anvendelsen af komitologisystemets undersøgelsesprocedure helt logisk og berettiget. |
|
3.4. |
Dette er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, da komitologisystemet giver medlemsstaterne mulighed for at overvåge de gennemførelsesretsakter, der er delegeret til Kommissionen. |
|
3.5. |
Det er også værd at bemærke, at artikel 7 og 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 (13) giver Kommissionen mulighed for som en undtagelse fra de almindelige procedurer at vedtage gennemførelsesretsakter i særligt hastende tilfælde (artikel 8) eller ved potentielle væsentlige markedsforstyrrelser på landbrugsområdet (artikel 7) uden på forhånd at forelægge dem for det tilsvarende udvalg. Denne proceduremæssige omfartsvej styrker EU's evne til at reagere hurtigt på uventede overtrædelser af aftalerne, hvis det er nødvendigt. |
|
3.6. |
EØSU glæder sig over den omfattende vifte af foranstaltninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forslaget til forordning, samt begrænsningerne heraf. |
|
3.7. |
Da der ikke findes nogen præcedens for en medlemsstats udtræden, opstår spørgsmålet om overensstemmelse med den eksisterende lovgivning på politikområdet ikke. |
|
3.8. |
Der er i artikel 2, stk. 2, i forslaget til forordning fastsat klare kriterier for udvælgelse af eventuelle foranstaltninger. EØSU accepterer, at forslaget til forordning opfylder proportionalitetskravene, og at forordningen ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå målet om at sikre en hurtig og effektiv udøvelse af disse rettigheder i tilfælde af en potentiel overtrædelse eller manglende overholdelse af aftalerne. |
|
3.9. |
I betragtning af den foreslåede forordnings proceduremæssige karakter mener EØSU ikke, at der er behov for en konsekvensanalyse. |
|
3.10. |
EØSU bifalder forslaget om revision af forordningen efter fem år og bemærker, at dette er hensigtsmæssigt, da det vil være i overensstemmelse med lignende bestemmelser i de relevante aftaler. |
|
3.11. |
I lyset af ovenstående støtter EØSU forslaget. EØSU fastholder desuden, at dette er et fremragende interinstitutionelt kompromis til håndtering af eventuelle tilfælde af overtrædelse eller manglende overholdelse af udtrædelsesaftalen og/eller handels- og samarbejdsaftalen. |
Bruxelles, den 15. juni 2022.
Christa SCHWENG
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47).
(2) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52022PC0089
(3) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.
(4) EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/167 af 10. februar 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder, for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler (EUT L 49 af 12.2.2021, s. 1).
(6) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
(7) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
(8) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
(9) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
(10) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
(11) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12012M%2FTXT