Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Om at bæredygtige produkter skal være normen

(COM(2022) 140 final)

og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF

(COM(2022) 142 final — 2022/0095 (COD))

(2022/C 443/18)

Ordfører:

Thomas WAGNSONNER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 16.5.2022 Europa-Parlamentet, 2.5.2022 Rådet, 10.6.2022
Retsgrundlag	Artikel 192, stk. 1, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	30.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	205/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over forslagene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og støtter i denne udtalelse især kursen mod mere bæredygtige produkter. Den harmoniserede retlige tilgang anses for at være nødvendig. Samtidig henvises der til, at forslaget til den nye forordning om miljøvenligt design langt hen ad vejen er vagt på grund af de mange delegerede retsakter På grund af nødvendigheden af at reducere ressourceforbruget og beskytte klimaet foreslår EØSU en hurtigere og mere ambitiøs gennemførelse.

1.2.

EØSU henviser især til, at den cirkulære økonomiske vej kun kan lykkes med god inddragelse af og information til alle økonomiske aktører — producenter, forbrugere og arbejdstagere — samt myndighederne. En forudsætning for en god gennemførelse er klare, gode og sammenhængende regler for at give bæredygtige produkter en fair konkurrencemulighed.

1.3.

Forordningens nye elementer såsom udvidelsen af anvendelsesområdet, de nye krav til miljøvenligt design (holdbarhed, reparationsmuligheder, genanvendelse, miljøpåvirkning, CO2-emissioner osv.) samt oplysningskravet med det digitale produktpas og mærkerne hilses velkommen, og i den forbindelse understreges betydningen af korrekt og hensigtsmæssig information, især til forbrugerne.

1.4.

EØSU støtter forbuddet mod at destruere usolgte produkter, forstået som nye produkter, returprodukter eller produkter, der kan repareres. Udvalget bifalder også, at forordningen sammen med den cirkulære pakke tager fat på eksisterende problemer såsom grønvaskning og for tidlig forældelse

1.5.

Forummet for miljøvenligt design yder bistand og har mange opgaver i forbindelse med gennemførelsen. I den forbindelse bør alle interessenter og repræsentanter for civilsamfundet, inklusive arbejdsmarkedets parter, have mulighed for at komme med idéer og forslag til forbedring af processen.

1.6.

EØSU er klar over de udfordringer, som producenter og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), stilles over for, og unødvendige administrative byrder bør under alle omstændigheder undgås. Udvalget ser en mulighed for, at bæredygtige produktstandarder kan sikre et nyt europæisk produktionsniveau »Made in Europe«.

1.7.

Instrumenterne til overensstemmelseserklæring og selvregulering giver virksomhederne spillerum. En effektiv og koordineret kontrol mellem medlemsstaterne med god forbrugerinformation styrker tilliden til, at vejen fra den lineære til den cirkulære bæredygtige økonomi er farbar.

1.8.

EØSU må desværre notere sig, at den sociale dimension ikke er omfattet af forordningen. En henvisning til Kommissionens forslag til direktivet om virksomheders due diligence synes ikke at være tilstrækkelig.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

Det lineære økonomiske system udsætter de globale ressourcer for et uholdbart pres. I tidsrummet mellem FN's klimakonferencer i Paris og Glasgow blev der brugt mere end en halv billion ton nye ressourcer. Circularity Gap Report fra 2022 (1) fastslår, at der globalt set kun genanvendes 8,6 % af det, der forbruges, dvs. at der er tale om et Circularity Gap på mere end 90 %. Den cirkulære økonomi kan effektivt bidrage til at reducere ressourceforbruget.

2.2.

Nødvendigheden af at spare ressourcer er erkendt i Europa. Kommissionen har foreslået den grønne pagt, der er EU's vækststrategi for et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Behovet for handling forstærkes af forsyningskædeproblemer, der skyldes pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. Virksomheder og forbrugere mærker knaphed og prisstigninger på mange områder.

2.3.

Helt konkret præsenterede Kommissionen i slutningen af marts 2022 følgende initiativer i forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi: — Meddelelse fra Kommissionen om at bæredygtige produkter skal være normen — Forslag til en forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter — Arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning for 2022-2024 — EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler — Forslag til ændring af byggevareforordningen — Forslag til inklusion af forbrugerne i den grønne omstilling

2.4.

Denne udtalelse omhandler meddelelsen om at bæredygtige produkter skal være normen (COM(2022) 140 final) samt forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022) 142 final —2022/0095 (COD)).

2.5.

I meddelelsen henvises til behovet for at genoverveje den fremherskende lineære økonomiske model og for at tage skridt i retning af en cirkulær økonomi. Gennem den harmoniserede fremgangsmåde i hele Europa styrkes konkurrenceevnen, der skabes arbejdspladser, og forbrugerne tilbydes bæredygtige produkter. Desuden er der behov for en ny tilgang til fremstilling af produkter, der går længere end de aktuelle minimumskrav (REACH, energimærkning, emballage osv.).

2.6.

Anvendelsesområdet for den nye forordning om miljøvenligt design udvides enormt og vil med sine sektorspecifikke initiativer vedrørende tekstiler, byggevarer osv. bidrage til ressourcebesparelser og energieffektivitet. Især det nye indhold til styrkelse af produktlevetiden (holdbarhed, reparationsmuligheder, bedre genanvendelse osv.) og til bedre produktinformation via det digitale produktpas vil stille krav til virksomhederne om, at de redegør for deres produkters kvalitet og livscykluspåvirkning på gennemsigtig vis. Forbrugerne får mulighed for at sammenligne og dermed bedømme produkter, der opfylder de europæiske standarder for bæredygtighed.

2.7.

Produktstandarderne i forordningen om miljøvenligt design suppleres af yderligere foranstaltninger. Forbrugernes stilling og tillid styrkes gennem obligatorisk information om produkt- og miljøfordele samt gennem oplysninger om reparation, holdbarhed og forbuddet mod grønvaskning. Offentlige myndigheders produktkontrol og gennemsigtig overvågning af overholdelsen af produktkriterierne giver sikkerhed for, at der kan vælges mellem produkter af høj kvalitet, hvilket sikrer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bakker principielt op om målene for den cirkulære økonomi og initiativet om bæredygtige produkter, idet bæredygtighed i den sammenhæng handler om at forbinde miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Det betyder, at alle økonomiske aktører skal opfylde nye og udfordrende krav. Der stilles krav til virksomhederne om at prioritere bæredygtighed i deres produktion og produktdesign og oplyse om denne indsats. Forbrugerne skal have forståelse for dette og leve op til deres ansvar ved at træffe den »rette« beslutning på grundlag af disse oplysninger. I den henseende anses oplysningskampagner for at være nødvendige. Der er brug for en effektiv kontrol, der sikrer, at målene overholdes og ikke undermineres, idet sidstnævnte ville skade Europas omdømme som mål for investeringer og fremme »grøn skepsis«. Målet er tværtimod: beskæftigelse af høj kvalitet, bedre udvikling, en holistisk tilgang og oplyste forbrugere og kunder.

3.2.

Denne forordning og den cirkulære økonomi opstiller nye standarder. Hvis disse standarder skal accepteres, omsættes i praksis og resultere i en økonomisk cirkulær proces, er det nødvendigt at engagere og inkludere de økonomiske aktører proaktivt — forbrugere, producenter, erhvervsdrivende, fagforeninger og forskningsinstitutioner. I den forbindelse vil det være nyttigt at formidle relevante oplysninger om mulighederne og målene og inddrage interessenterne i god tid.

3.3.

EØSU støtter den harmoniserede tilgang i forordningen og de delegerede retsakter, der har til formål at forebygge fragmentering og tage højde for produktspecifikationer, overkommelige priser for forbrugerne og konkurrenceaspekter. Bæredygtige produkter udgør en europæisk mulighed for virksomheder, innovation og arbejdspladser, og der tages hensyn til forbrugernes ønsker om miljøbeskyttelse og længere levetid.

3.4.

Udvidelsen af anvendelsesområdet med flere produkter og højere krav hilses velkommen. EØSU slår fast, at der kommer nye elementer til for produktionsvirksomhederne, f.eks. det digitale produktpas, reglerne vedrørende usolgte varer og de produktspecifikke regler, der imidlertid er nødvendige for at realisere den cirkulære økonomi. Samtidig etableres derved en ny standard for »Made in Europe«. Desuden skabes der muligheder for erhvervslivet inden for design, bortskaffelse og reparation.

3.5.

EØSU henviser til, at der skal sikres sammenhæng mellem alle berørte retsområder. Det omfatter sammenhæng i handlingsplanen med hensyn til tid og indhold for ikke at forringe effektiviteten gennem segmentering af lovgivningen og forskellig håndtering i medlemsstaterne. Det er også fortsat mindst lige så vigtigt at være opmærksom på sammenhængen med andre vigtige tilknyttede retsområder såsom Kommissionens nylige direktiv om due diligence-forpligtelser for virksomheder, de for cirkulariteten vigtige affaldsregler inkl. eksportforanstaltninger, forordningen om markedsovervågning osv.

3.6.

EØSU erkender, at der er behov for at vedtage delegerede retsakter. Da der stadig hersker stor uklarhed i den forbindelse, opfordrer udvalget til, at Kommissionen fremlægger en mere detaljeret arbejdsplan. Dette skal sikre, at mange produkter er omfattet af delegerede retsakter. Samtidig skal civilsamfundsorganisationer og fagforeninger inddrages på et tidligt tidspunkt.

3.7.

EØSU konstaterer, at forordningen om miljøvenligt design er meget kompleks lovgivning, der vil medføre en ændring af den økonomiske model. En hurtig, men korrekt gennemførelse af indholdet anses for at være nødvendig. Der er derfor behov for at afsætte det nødvendige personale til gennemførelse af de delegerede retsakter. Idet forbrugere, virksomheder, reparatører og kontrolmyndigheder vil opleve nye krav, anses det også for nødvendigt at integrere alle økonomiske aktører i informationsprocessen på passende vis.

3.8.

Hvad angår grønne indkøb, bør offentlige institutioner gå forrest i deres offentlige udbudsprocedurer. Der kan også opnås en forstærkende virkning, hvis grønne indkøb bliver en forudsætning i retningslinjerne for støtte i f.eks. EU's forskellige investeringsprogrammer, der yder støtte eller tilskud til virksomheder og andre aktører.

3.9.

EØSU slår fast, at retningslinjerne for miljøvenligt design skal være til fordel for forbrugerne, og at fordelen skal fremgå klart og tydeligt. De større krav i den nye forordning om miljøvenligt design kan medføre, at anskaffelsesomkostningerne til produkterne stiger, hvilket dog modsvares af besparelser som følge af bedre ydelse, holdbarhed, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder samt en højere værdi ved levetidens afslutning. Energieffektive apparater kan spare energi og penge. Desuden er produkter med lang levetid billigere på lang sigt. Med det nye direktivforslag kan forbrugerne i gennemsnit spare 285 EUR (2) om året. I forordningen understreges prisoverkommeligheden, dvs. at der skal tages hensyn til forskellige husholdningsbudgetter, så miljøvenligt design ikke bliver noget eksklusivt. Det er derfor så meget desto vigtigere at yde finansiel støtte til forbrugerne i forbindelse med det første køb og reparationen af bæredygtige produkter.

3.10.   Miljømæssige aspekter

3.10.1.

Miljøvenligt design forpligter til at tænke cirkulært, hvilket i særlig grad understreges af EØSU i forbindelse med: — Regulering og kontrolforanstaltninger: lempelser eller undtagelser i de delegerede retsakter f.eks. i forbindelse med frivillige forpligtelser samt omgåelsesmuligheder og smuthuller ved kontroller vil være i strid med målene. Kravene til miljøvenligt design, ydelse og information, inklusive produktparametrene, skal konsekvent være på et højt niveau. — Virksomhederne, der allerede ved fremstillingen skal tænke på miljøpåvirkningen i hele levetiden, lang produktanvendelse, enkel vedligeholdelse og reparation samt hvilket efterfølgende produkt, der kan opstå på baggrund heraf. Desuden bør der igen rettes fokus på produktstandardiseringer. Som eksempel kan nævnes de forskellige mål i forbindelse med dæk og ladekabler. — Forbrugerne, der skal modtage vigtige oplysninger om miljøpåvirkning, levetid, reparation, efterfølgende anvendelse og bortskaffelse.

3.10.2.

Genanvendelse er efter den lange anvendelse og genbrug det næste ressourcebesparende element i forordningen. Dermed skal genanvendelsesandelen i produkter, produkters genanvendelsesmuligheder og genanvendelses- og reparationssektorens værdi forøges. EØSU støtter målet, men henviser til, at der i den forbindelse stadig er tekniske, retlige og konceptuelle barrierer, der skal overvindes. Tankegangen i materialekredsløbet viser det enorme omstillingsbehov. Som eksempel skal der gøres opmærksom på, at højere genanvendelsesprocenter bør kombineres med minimumskvoter for genanvendt materiale, eller at den teoretiske genanvendelighed (3) af produkter bør passe sammen med de tekniske genanvendelsesmuligheder og den praktiske gennemførelse af genanvendelsesforanstaltninger. I plastsektoren er der f.eks. brug for mange ændringer inden for design og fremstilling, før sekundære råstoffer ikke længere sidestilles med primære råstoffer (4). Genanvendelse er også en chance for Europa: F.eks. importeres metalholdige mineraler af høj kvalitet som råstof eller produkt, hvorefter de efter anvendelsen bortskaffes næsten »gratis« eller eksporteres. Det gælder især biler og elektronikaffald. De bør betragtes som genanvendelige materialer og behandles derefter. Demontering, bearbejdning og genanvendelse gavner klimaet, men skaber også stor værditilvækst og arbejdspladser (5). I den forbindelse er det også afgørende at bevare fokus på den økonomiske, miljømæssige og sociale balance.

3.10.3.

EØSU bifalder forslaget om at gribe ind over for usolgte produkter, men mener, at der kan vælges en mere ambitiøs tilgang. Destruktion af intakte produkter, herunder nye, returnerede eller reparerbare produkter, er uønsket ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, fordi det er lig med spild af ressourcer. Kommissionens forslag om i første omgang kun at kræve dokumentation af virksomhederne og undtage SMV'er herfra er ikke vidtrækkende nok for EØSU. Alene muligheden for at indføre stærkere foranstaltninger gennem delegerede retsakter skaber tvivl om en effektiv forfølgelse af målene. EØSU støtter et forbud mod destruktion af usolgte produkter, forudsat at de ikke er farlige. Desuden bør virksomheder og detailhandelsplatforme opfordres til at arbejde på en handelspraksis, der reducerer antallet af returnerede produkter og usolgte lagre markant. Forbrugerne bør gøres opmærksomme på returnerede produkters miljøpåvirkning.

3.11.   Økonomiske aspekter

3.11.1.

EØSU gør opmærksom på, at forslaget til forordning set i SMV'ernes perspektiv som udgangspunkt bifaldes, men dog betragtes med en vis skepsis. SMV'erne har kun begrænsede (personalemæssige) ressourcer til rådighed. Navnlig skal de i forordningen nævnte støtteforanstaltninger være tilpasset SMV'ers behov og krav. Desuden har SMV'er problemer med adgangen til de efterspurgte offentlige indkøbsprocedurer. Derfor skal der søges efter løsninger vedrørende deres deltagelse i de pågældende procedurer. Endelig er der set i SMV'ernes perspektiv behov for at sikre komplementaritet mellem forordningen for bæredygtige produkter og den produktspecifikke lovgivning. Det skal forhindre en fordobling af omkostninger og bureaukrati.

3.11.2.

Aktører, der kan foretage reparationer, har en nøgleposition i forbindelse med lang produktlevetid. Derfor bør det gøres lettere for reparatører, socialøkonomiske genbrugsvirksomheder og civilsamfundets/lokale reparationsinitiativer at spille en rolle i denne cirkulære model. F.eks. har det i Tyskland og Østrig vist sig at være fordelagtigt for reparationsinitiativer at tegne reparationsforsikringer, der samtidig legitimerer deres reparationer.

3.12.

Nye cirkulære forretningsmodeller (6) angives i meddelelsen som en vigtig model. De skal være et attraktivt alternativ for både virksomheder og forbrugere og tilbyde passende arbejdsvilkår. I praksis findes der modeller såsom deleøkonomi, »produkter som en tjenesteydelse«, pay-per-use osv. EØSU foreslår, at de eksisterende platforme for bedste praksis tilpasses i form af incitamenter, der skal fremme anvendelsen af platformene og håndtere de aktuelle udfordringer i den cirkulære økonomi. Som eksempler kan nævnes byggekarussellen, hvor materialer fra nedrivning eller ombygning tilbydes til nye brugere, eller reparationsnetværk, hvor forbrugere og reparatører kan finde sammen. Mange databaser er imidlertid ikke attraktive nok for bidragydere og brugere.

3.13.

EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at øge forbrugernes bevidsthed om bæredygtige tiltag, så de anvender produkter, indtil de er udtjente. Videnskabelige studier (7) viser, at funktionsdygtige produkter, der ikke længere er i brug (f.eks. bærbare computere, mobiltelefoner, brødristere osv.), gemmes i husholdningen i op til seks år. Der er derfor behov for incitamenter, der kan tilskynde forbrugerne til at lade produkter, der ikke længere anvendes, indgå i en ny brugscyklus.

3.14.   Sociale aspekter

3.14.1.

EØSU må desværre notere sig, at den sociale dimension ikke er omfattet af forordningen. En henvisning til Kommissionens forslag til direktivet om virksomheders due diligence (8) synes ikke at være tilstrækkelig, da en procesorienteret tilgang til globale værdikæder entydigt står i forgrunden i dette direktiv, og produktspecifikke sociale spørgsmål ikke vil kunne behandles i tilstrækkelig grad. EØSU henviser udtrykkeligt til, at alle tre dimensioner, dvs. økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, altid skal behandles samlet under aspektet om bæredygtighed, og opfordrer derfor Kommissionen til igen at se på forordningen og undersøge, om det vil være relevant at indarbejde produktspecifikke sociale hensyn.

3.14.2.

EØSU henviser til, at grønne arbejdspladser ikke automatisk er bæredygtige arbejdspladser, hvis der ikke tages hensyn til alle målene for bæredygtig udvikling. Det skal især af konkurrencemæssige årsager sikres, at arbejdsstandarderne overholdes.

3.14.3.

Et projekt hos de europæiske arbejdsmarkedsparter (9) beskæftigede sig med virkningerne af den cirkulære økonomi på beskæftigelsen og arbejdsforholdene. Overgangen til den cirkulære økonomi vil frem til 2030 kunne skabe 250 000 til 700 000 arbejdspladser. Virkningerne varierer meget i de forskellige sektorer og regioner. Affalds- og reparationssektoren vil få forholdsmæssigt store fordele, mens minesektoren og den kemiske sektor vil blive påvirket negativt. Der vil også være behov for veluddannede medarbejdere (f.eks. affaldshåndtering). Generelt skal man være opmærksom på, at der skal skabes gode arbejdspladser og tilbydes anstændige lønninger. EØSU beklager, at Kommissionen i øjeblikket ikke har planer om social dialog med henblik på at tage hensyn til de konsekvenser for arbejdstagerne, som overgangen til en cirkulær økonomi vil bringe med sig.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Oplysninger i det digitale produktpas og på etiketter og miljømærker

4.1.1.

EØSU glæder sig over tilgangen med at registrere omfattende produktoplysninger i det digitale produktpas. Oplysningerne skal være tilgængelige på en skræddersyet og brugervenlig måde for alle aktører i forsyningskæden. Indholdet skal udgøre det kredsløbsorienterede beslutningsgrundlag for forbrugerne i forbindelse med køb, genbrug, reparation og bortskaffelse. Det omfatter produktets CO2-indhold, andelen af sjældne jordarter, farlige indholdsstoffer, materialer, som ikke kan genanvendes, listen med dele, der kan repareres, samt tilgængeligheden af dem eller i forbindelse med software-kompatibiliteten og omkostningerne. Muligheden for at inkludere oplysninger om andre bæredygtighedsaspekter i det digitale produktpas hilses velkommen (10). Udvalget tilskynder til, at det digitale produktpas udvides med et reparationsindeks med oplysninger om reparationsmuligheder, især i forbindelse med vigtige sliddele, prisen på reservedele og deres tidsmæssige tilgængelighed, samt oplysninger om de arbejdsforhold, som produkterne blev fremstillet under. De væsentlige oplysninger bør også stilles til rådighed for forbrugerne i fysisk form, såsom oplysninger om garantien og produktets CO2-indhold.

For virksomhederne bør det digitale produktpas ikke være et instrument, der binder yderligere ressourcer (til dataindsamling). Det bør i stedet integrere eksisterende systemer. Kravet om at angive følsomme data på en stadig mere gennemsigtig måde kan også gøre det nødvendigt at se nærmere på sammenhængen med afgørelsen om industrielle ejendomsrettigheder.

4.1.2.   Mærker

Via etiketter skal der formidles produktoplysninger, der endnu mangler at blive fastlagt i de delegerede retsakter, til forbrugerne. EØSU understreger betydningen af en korrekt, klar og tydelig formidling af oplysninger til kunderne, hvor information om klimapåvirkning, indhold og sammensætning, overholdelse af arbejdstagerstandarder, holdbarhed og reparationsmuligheder er essentielle.

4.1.3.   Miljømærkning

Mange produkter og tjenesteydelser er certificeret under det europæiske miljømærke. Målet er at gøre det let for forbrugerne at identificere gode miljøresultater, holdbarhed og høj kvalitet og gøre det muligt at sammenligne. Miljømærkningskravene kan dog højst supplere og ikke erstatte produktlovgivning baseret på forordningen om miljøvenligt design. Myndighedernes kontrol i henhold til forordningen om miljøvenligt design skal imidlertid også omfatte oplysningerne under miljømærkningen.

4.2.   Onlinemarkedspladser

Det er vigtigt med lige vilkår for alle økonomiske aktører, og derfor skal der navnlig gælde bestemmelser vedrørende ansvar for onlinemarkedspladser, hvis ingen andre aktører i forsyningskæden træffer foranstaltninger mod et produkt, der ikke overholder reglerne (11).

4.3.

Markedsovervågningen — kontrol, forbud, bøder — påhviler medlemsstaterne, og offentliggørelsen af overtrædelser sker i ICSMS (informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning), et europæisk anmeldelses- og informationssystem for produkter, der ikke overholder reglerne, eller som anses for farlige. Forslaget om at udvide og forbedre markedsovervågningen støttes, idet 10-25 % af de undersøgte produkter ikke opfylder kravene i direktivet om miljøvenligt design (12). For at medlemsstaterne kan udføre deres opgaver, skal der afsættes de nødvendige ressourcer til markedsovervågningen. Især i forbindelse med overtrædelser skal det sikres, at markedsovervågningsmyndighederne altid følger op på passende vis, når produkter ikke overholder reglerne. Der forekommer desværre igen og igen negative eksempler på, at overensstemmelsesvurderingen omgås, på det seneste f.eks. i forbindelse med mundbind. Myndighederne bør altid foretage stikprøvekontrol. Forbrugerorganisationer bør også inddrages som kompetente whistleblowere i forbindelse med overtrædelser. Dette kunne træde i kraft hurtigt og effektivt som supplement til direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesse. En effektiv markedsovervågning i alle medlemsstater kræver, at Kommissionen spiller en meget aktiv rolle, således at alle virksomheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde nyder godt af lige konkurrencevilkår gennem et ensartet kontrolniveau. Desuden gøres der opmærksom på mulighederne for at forbedre håndteringen og informationen på ICSMS-hjemmesiden.

4.4.

Forummet for miljøvenligt design og inddragelsen af alle interessenter i denne proces hilses velkommen, men der skal lægges vægt på, at arbejdsmetoderne er effektive, og på at ansvarsområder, kompetencer og ressourcer er fastlagt. Vurderingen af selvreguleringsforanstaltningerne bør ikke finde sted via forummet. Det er en opgave for enten myndigheder eller Kommissionen.

4.5.

Selvregulering som et alternativ til en delegeret retsakt for en produktgruppe bør være en undtagelse. Hvis der bliver tale om selvregulering, bør de anvendte kriterier for klarhed, markedsdækning og kvalitet ligge tæt op ad de delegerede retsakter.

4.6.

EØSU ønsker i forbindelse med det foreliggende emne eksplicit at nævne den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (13). Det fælles initiativ, som EØSU og Kommissionen etablerede i marts 2017, støtter nye partnerskaber og videreudvikling af løsninger for den cirkulære økonomi i hele Europa. Dermed skal det også synliggøres, at den cirkulære økonomi kan yde et vigtigt bidrag til gennemførelsen af FN's verdensmål.

---

(1)  Circle Economy: The Circularity Gap Report 2022, Project Platform for Accelarating the Circular Economy (PACE).

(2)  https://ec.europa.eu/info/energy-climate-change-environment/standards-tools-and-labels/products-labelling-rules-and-requirements/energy-label-and-ecodesign/about_da#Energysavings

(3)  Pomberger, R. (2020). Über theoretische, praktische und reale Recyclingfähigkeit https://doi.org/10.1007/s00506-020-00721-5, https://doi.org/10.1007/s00506-019-00648-6.

(4)  Meddelelse om »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi«, COM(2018) 28 final.

(5)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 118.

(6)  Jf. INT/778 »Innovation som en drivkraft for nye økonomiske modeller« (sonderende udtalelse), EUT C 303 af 19.8.2016, s. 28.

(7)  Offentlig høring, NAT/851, indlæg ved Gudrun Obersteiner, 29.4.2022.

(8)  COM(2022) 71 final.

(9)  https://www.etuc.org/en/publication/european-social-partners-project-circular-economy-and-world-work-0

(10)  COM(2022) 142 final — 2022/0095 (COD), s. 29, punkt 26.

(11)  Bemærkning: INT/957 »Direktivet om produktsikkerhed/revision« (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 99); her behandles vigtige aspekter af produktsikkerheden.

(12)  J. Bürger/G. Paulinger, Arbeiterkammer Wien (2022) https://emedien.arbeiterkammer.at/viewer/resolver?urn=urn:nbn:at:at-akw:g-5230098, s. 88.

(13)  https://circulareconomy.europa.eu/platform/