19.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 59/2


Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/101/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/258 og i Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 som ændret ved Rådets forordning (EU) 2021/251 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe

(2021/C 59/02)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er anført i bilag I til Rådets afgørelse 2011/101/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/258 (2) og i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 (3) som ændret ved Rådets forordning (EU) 2021/251 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Zimbabwe.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer, enheder og organer, der er anført i ovennævnte bilag, fortsat skal være opført på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2011/101/FUSP og forordning (EF) nr. 314/2004.

De berørte personer, enheder og organer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, som er nævnt i bilag II til forordning (EF) nr. 314/2004, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 7 i forordningen).

De berørte personer, enheder og organer kan inden den 1. november 2021 indgive en anmodning til Rådet med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Alle sådanne anmodninger sendes til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1.C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail:sanctions@consilium.europa.eu

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer, enheder og organer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6.

(2)  EUT L 58 af 19.2.2021, s. 51.

(3)  EUT L 55 af 24.2.2004, s. 1.

(4)  EUT L 58 af 19.2.2021, s. 9.