Resolution om »Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2022 baseret på arbejdet i ad hoc-gruppen »EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2022««

(2021/C 341/01)

Ordførere:

Mariya MINCHEVA Stefano PALMIERI Jan DIRX

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin plenarforsamling den 9.-10. juni 2021 (mødet den 9. juni) følgende resolution med 175 stemmer for og 2 hverken for eller imod.

1.   Introduktion

1.1.

EØSU har bemærket, at Kommissionens arbejdsprogram for 2021 viser, at de seks overordnede ambitioner, som Kommissionen har valgt (en europæisk grøn pagt, et Europa klar til den digitale tidsalder, en økonomi, der tjener alle, et stærkere Europa i verden, fremme af vores europæiske levevis og et nyt skub i det europæiske demokrati), fastsætter en stærk ramme for udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne. Derfor har EØSU igen bygget denne resolution med udvalgets bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2022 op omkring disse seks overordnede ambitioner.

1.2.

Udvalget går ud fra, at det på grund af varigheden af covid-19-pandemien i de kommende år stadig vil være EU's højeste økonomipolitiske prioriteter at bringe den europæiske økonomi tilbage på rette spor med henblik på at skabe bæredygtig omstilling, vækst og beskæftigelse og dermed velstand for europæere og europæiske organisationer og virksomheder. Derfor bør nødvendigheden af genopretning og genopbygning efter pandemien atter fuldt ud og konkret tillægges større betydning i Kommissionens arbejdsprogram for 2022.

1.3.

I Europa øger den aktuelle situation med pandemien fattigdom og ulighed, og der bør sættes ressourcer ind der, hvor der er mest brug for dem, for at sikre muligheder, skabe beskæftigelse af høj kvalitet, mindske fattigdom og udstødelse, fremme iværksætteri og opkvalificering og omskoling samt sikre adgang til tjenester af høj kvalitet. Som EU-institutionerne, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og medlemsstater gav udtryk for på det sociale topmøde i Porto i maj 2021, bør der gøres brug af både investeringer og reformer for at komme ud af den økonomiske og sociale krise og styrke EU's modstandsdygtighed over for fremtidige chok på baggrund af inklusiv og bæredygtig vækst, anstændigt arbejde og social retfærdighed.

1.4.

Det er netop nu, at udvalget ønsker at understrege, at EU, og således al EU-politik, bør tage afsæt i EU's mål og værdier, som er fastsat i Lissabontraktaten og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dette drejer sig om følgende værdier: menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. EØSU mener, at arbejdsprogrammet bør fokusere på omstrukturering og forbedring af vores økonomi og samfund med udgangspunkt i disse værdier, udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale, opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), skabelse af en cirkulær økonomi og opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050 og sikring af god regeringsførelse og demokratisk ansvarlighed.

1.5.

Udvalget er overbevist om, at de store udfordringer, som vi alle står over for, og de gennemgribende omstillinger i vores økonomi med hensyn til, hvordan vi behandler naturen og miljøet, og i vores eget liv, hvilket er en forudsætning for en virkelig bæredygtig verden, kun kan løses, hvis borgerne og deres organisationer deltager aktivt.

1.6.

EØSU beklager i sin resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, at de nationale myndigheder kun i begrænset omfang har inddraget det organiserede civilsamfund i udarbejdelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Betydningen og nytten af den aktive inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i politik og gennemførelse af politik fremgår også af den undersøgelse, som EØSU har offentliggjort om civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende restriktioner i Europa (»The response of civil society organisations to face the COVID-19 pandemic and the consequent restrictive measures adopted in Europe«) og præsenteret dette forår (1), og af civilsamfundsprisen (2) for inddragelsen af sociale aktører under pandemien.

1.7.

Derfor gentager udvalget sin opfordring til Kommissionen om at afhjælpe disse mangler under gennemførelsen og evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner ved at etablere mere formelle procedurer, der fremmer reel udveksling. Udvalget forventer derfor, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for næste år anerkender virksomhedernes, arbejdstagernes og civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner samt i revisionen og overvågningen heraf. Derved formoder udvalget, at de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som er det vejledende instrument med hensyn til EU's socialpolitik, også vil udgøre en central del af genopretningsstrategien for at sikre, at den digitale og grønne omstilling er rimelig og retfærdig. Arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle som medskabere af løsninger for Europas fremtid i konferencen om Europas fremtid skal også afspejles i Kommissionens aktiviteter.

1.8.

Det indre marked er fortsat en vigtig drivkraft for en konkurrencedygtig europæisk økonomi og som sådan en afgørende katalysator for genopretningen og genopbygningen af økonomierne, både i de enkelte medlemsstater og i hele EU. EØSU påpeger, at eventuelle hindringer skal ryddes af vejen, og at en uafbrudt strøm af varer, tjenester, kapital, data og personer på tværs af grænserne skal sikres. Det er afgørende så hurtigt som muligt at genetablere betingelserne fra før covid-19 for fri bevægelighed i det indre marked, at uddybe den på alle områder og fokusere på, hvordan forsynings- og værdikæders robusthed bør forbedres yderligere gennem erhvervsdrevet diversificering.

1.9.

EØSU glæder sig over vedtagelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dens praktiske gennemførelse er imidlertid forbundet med visse risici. Der er allerede en forsinkelse i ratificeringsproceduren for afgørelsen om egne indtægter (3), der vil gøre det muligt for EU at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne. EØSU er bekymret over manglen på tilstrækkelige oplysninger om de praktiske foranstaltninger til at sikre udstedelse af de nødvendige obligationer til finansiering af mekanismen (4). Sammenhængen mellem det anbefalede flagskibsområde udstedt af Kommissionen og det faktiske tematiske indhold af de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør også overvåges nøje. Det er en udfordring, at ikke alle medlemsstater bliver genoprettet i samme tempo. Kommissionen bør sikre en hurtig godkendelse af de fremlagte planer med det forbehold, at eventuelle forsinkelser kan føre til, at kløften mellem medlemsstaterne og inden for de forskellige segmenter i de nationale økonomier bliver større.

1.10.

EØSU støtter Kommissionens meddelelse om den finanspolitiske reaktion på coronaviruspandemien (5), hvor Kommissionen erklærer, at den har til hensigt at tage stilling til en fremtidig deaktivering af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten efter en overordnet vurdering af den økonomiske tilstand baseret på kvantitative kriterier, nemlig niveauet for økonomisk aktivitet i EU eller euroområdet sammenlignet med niveauerne fra før krisen (2019). EØSU er enig i nødvendigheden af fortsat at anvende den generelle undtagelsesklausul i 2022 og også i, at for tidlig indstilling af finansiel støtte bør undgås.

1.11.

For at fremme de langsigtede fordele ved EU's genopretningsplan opfordrer EØSU indtrængende til, at revisionen af EU's ramme for økonomisk styring genoptages så hurtigt som muligt. I stedet for at »vende tilbage til det normale« ønsker udvalget et »skift« til en revideret og rebalanceret fremgangsorienteret ramme for økonomisk styring, som tillægger en række betydningsfulde politiske mål samme vægt, f.eks. bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde, genopretning af EU's produktivitet, en konkurrencedygtig, social markedsøkonomi og stabile offentlige finanser. En sådan ramme bør også undgå asymmetriske virkninger i medlemsstaterne og stimulere produktive investeringer ved f.eks. at gennemføre en velafbalanceret gylden regel.

1.12.

Kommissionen bør også overveje at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte inden udgangen af 2022. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne fortsat at anvende den fleksibilitet, der er fastsat i statsstøttereglerne, til at støtte økonomien i forbindelse med covid-19-udbruddet og samtidig overholde konkurrencereglerne for at undgå forvridning på det indre marked. EØSU anser imidlertid denne ordning for at være ekstraordinær og midlertidig og mener, at den bør følges op af en proces med finanspolitisk konsolidering for at forbedre de offentlige finanser i medlemsstaterne.

1.13.

EØSU bemærker, at investering ikke udgør en politisk målsætning for Kommissionen under dens mandatperiode frem til 2024. For at være sikre på, at vi udnytter en historisk finansiel EU-indsats optimalt og kommer ud af denne særlige krise, har vi stærkt brug for en veldefineret europæisk økonomisk dagsorden og effektive politikker for bedre regulering samt en hurtig udrulning af vacciner og restriktioner ved interne EU-grænser. EØSU anbefaler, at Kommissionen medtager investeringsbaserede initiativer i sit arbejdsprogram for 2022, herunder indsatsen for at rejse private investeringer til fremme af den fremtidige bæredygtige økonomiske udvikling i EU (6).

1.14.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at revidere den sociale resultattavle, således at den i større omfang dækker søjlen som et centralt overvågningsværktøj, der anvendes i det europæiske semester. I dette øjemed anbefaler udvalget, at der tilføjes nye, forbedrede, målbare og supplerende sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer. De vil bidrage til at følge fremskridtene med søjlens principper på en mere omfattende vis og til at overvåge gennemførelsen af politiske tiltag.

1.15.

Anstændigt arbejde bør være standarden. Udfordringen med covid-19 har vist svagheden i vores sociale system, forværret uligheder og fattigdom og bragt sundhedssystemer og sociale systemer på sammenbruddets rand. EØSU anbefaler med henblik på at skabe en bedre fremtid for Europa, der kan afhjælpe den nuværende krise og korrigere de systemiske problemer, der har forværret virkningerne af pandemien, at der gøres en beslutsom indsats for at bekæmpe fattigdom og fremme anstændigt arbejde. Hvis mulighederne udnyttes rigtigt, kan den digitale og grønne omstilling skabe flere og bedre job, så længe arbejdsmarkedets parter involveres, de kollektive overenskomster respekteres og styrkes og arbejdstagernes synspunkter (information, høring og deltagelse) inddrages i processen.

1.16.

EØSU mener, at tiden også er inde til at tage ved lære af pandemien og sørge for, at der indføres politikker som forberedelse til fremtidige sammenlignelige chok samt nye muligheder for fornyelse af industrien. Krisen har klart vist, hvor vigtig Europas industrier, herunder en stærk produktionssektor, er med hensyn til at styrke EU's økonomiske grundlag og reducere Unionens alt for store og kritiske afhængighed af eksterne leverandører. En effektiv industriel strategi skal således fortsat indtage en central plads i EU's genopretningsprogram. Der bør også rettes passende opmærksomhed mod beskyttelsen af EU's strategiske aktiver og investeringer (over for visse tredjelande), da der forventes solide ændringer i ejerskabsstrukturer efter covid-19-krisen.

2.   Den europæiske grønne pagt

2.1.

På trods af den turbulens, der er opstået i forbindelse med de globale udfordringer som følge af covid-19, vil og skal bestræbelserne for en mere bæredygtig og socialt inkluderende økonomisk model, verdensmålene for bæredygtig udvikling og navnlig omstillingen til en grøn vækstmodel fastholdes. Omstillingen til den europæiske grønne pagt skaber en særlig mulighed for at udvikle virksomheder baseret på den socialøkonomiske model. Innovative virksomheder og iværksættere er en afgørende forudsætning for vellykkede og intelligente løsninger på de eksistentielle udfordringer på grund af klimaændringerne.

2.2.

En socialpagt som en væsentlig del af en ny grøn pagt vedrører bestemt ikke kun »beskæftigelse«, selv om fremme af beskæftigelse og faglige kvalifikationer, gnidningsløse omstillinger og dynamisk social dialog også er vigtige elementer. Det handler om at sikre en indtægt, socialsikring og finanspolitisk støtte til alle, der har brug for det, også dem, som er helt udelukket fra arbejdsmarkedet. Derfor skal inddragelse af alle civilsamfundets aktører være et anliggende af fælles interesse (dvs. inddragelse af de mest sårbare grupper skal overvejes).

2.3.

EU kan kun fungere som global rollemodel på området for klimabeskyttelse, hvis vi klarer den grønne omstilling, samtidig med at vi opretholder konkurrencedygtige værdikæder, job og virksomheder. Virksomhederne skal støttes i deres omstilling, ikke kun med finansielle instrumenter, men også ved at muliggøre nye bæredygtige forretningsmodeller — ellers mister de deres konkurrenceevne. Der skal skabes en balance mellem iværksætterfrihed og strengere regulering for at tilskynde til innovation, minimere den yderligere administrative byrde og undgå mulige markedsforvridninger.

2.4.

Omstillingen i retning af en mere robust og bæredygtig økonomi er vigtigere end nogensinde. De nødvendige finansielle ressourcer skal omdirigeres til bæredygtige investeringer med et langsigtet perspektiv, som tager højde for økonomiske, miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige aspekter. På grundlag af det arbejde, der allerede er udført, og den nye strategi for bæredygtig finansiering, som Kommissionen har bebudet i forbindelse med den europæiske grønne pagt, og som skal vedtages i første halvdel af 2021, er der behov for en vedvarende indsats for at styrke EU's bæredygtige finansielle ramme på en harmoniseret måde, der støttes af alle aktører, herunder finansielle institutioner, virksomheder, borgere og myndigheder. EØSU understreger betydningen af også at finansiere den »bæredygtige omstilling« af vores økonomi. En positiv tilgang med incitamenter vil gøre det muligt for alle sektorer og brancher at gennemgå en transformation og bidrage til omstillingen. Der bør også tages højde for de forskellige udgangspunkter og udfordringer med hensyn til den omstilling, som virksomheder, sektorer og regioner står over for.

2.5.

For at nå den grønne pagts produktions- og forbrugsmål i 2022 bør Kommissionen fortsætte sit værdifulde arbejde med omstillingen til cirkulær økonomi via sin 2020-handlingsplan, navnlig hvad angår: — design af bæredygtige produkter med henblik på genindustrialisering af Europa — støtte til et gunstigt miljø for virksomheder til at tilpasse deres forretningsmodeller og forbedre investeringsforudsigeligheden — styrkelse af forbrugere og offentlige købere, navnlig ved at styrke cirkulære offentlige indkøb — omdannelse af store produktkæder til cirkulære kæder — yderligere udvikling af EU's marked for sekundære råmaterialer — fortsat overvågning af den cirkulære økonomi gennem det europæiske semester og overvågningsrammen og revurdering af indikatorer for ressourceudnyttelse — forbedring af medlemsstaternes håndhævelse af EU's affaldslovgivning.

EØSU og Kommissionen bør fortsat udbygge succesen af deres fælles arbejde på den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, som samler interessenters bedste praksis, høstede erfaringer og forskning og strategier med henblik på en rimelig og retfærdig omstilling.

I 2022 bør Kommissionen fortsætte med at udvikle den europæiske klimapagt for at sikre, at pagten er baseret på reel deltagelse og ejerskab af lokale klimaaktører og er et vigtigt redskab til opfyldelse af EU's klimaambitioner. EØSU har også opfordret til, at der oprettes en interessentplatform for den europæiske klimapagt baseret på principperne om inklusion, gennemsigtighed og reel deltagelse og ejerskab af klimaaktører på alle niveauer. Oprettelse af et EU-forum for klimafinansiering som en del af pagten kan stimulere gensidige læringsprocesser og adgangen til finansiering samt fjerne hindringer.

2.6.

Desuden bør mekanismen for inddragelse af de unge i klima- og bæredygtighedsspørgsmål i lighed med rundbordsdialogerne for de unge om klima og bæredygtighed, som EØSU har foreslået, være en integreret del af denne pagt og fremmes via ungdomsorganisationerne.

2.7.

Kommissionens beslutning om at øge målet for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2030 med 55 % falder stort set i tråd med udvalgets udtalelser. Målet om kulstofneutralitet på basis af de mellemliggende mål er kun muligt, hvis systemets integritet, herunder den præcise beregning af udledninger og optagelse af kulstof, garanteres. EØSU finder det meget vigtigt, at borgerne og arbejdsmarkedets parter ved, hvordan emissionsmålene kan nås, og hvad det betyder for deres arbejde og liv. Dette er af væsentlig betydning for støtten til alle de foranstaltninger, der skal træffes. Derfor bør der træffes foranstaltninger for at garantere, at risiciene og mulighederne fordeles ligeligt med henblik på at sikre vished og stabilitet. EU skal sikre, at dets handelspolitik og handelsaftaler er i overensstemmelse med dets klimaambitioner, og Kommissionen bør derfor være særligt opmærksom på de mulige konsekvenser for borgere med lav indkomst i tredjelande.

2.8.

Kommissionens fra jord til bord- og biodiversitetsstrategier er hjørnestene i den europæiske grønne pagt. Det er afgørende, at disse strategier nu omsættes til meningsfulde og rettidige handlinger. Der skal sikres en struktureret og bred deltagelse af civilsamfundet i gennemførelsen af disse strategier, f.eks. via et europæisk fødevareråd, som EØSU efterlyser.

2.9.

I 2022 bør Kommissionen indlede udarbejdelsen af sit forslag til et lovgrundlag for bæredygtige fødevaresystemer, som forventes offentliggjort i 2023. Lovgrundlaget bør sikre en omfattende tilgang og indeholde klare mål, indikatorer og en robust overvågningsmekanisme. EØSU har anbefalet, at der udarbejdes en resultattavle for bæredygtige fødevarer, således at der vil kunne anlægges en flerårig tilgang til udfordringerne for fødevaresystemerne, hvorved samordningen af politikker på forskellige forvaltningsniveauer vil blive fremmet. Resultattavlen skal etablere indikatorer og dermed tilskynde til og overvåge fremskridt mod opfyldelsen af de mål, der er opstillet.

2.10.

Den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik bør også yde et væsentlig bidrag til den europæiske grønne pagt, navnlig med hensyn til fra jord til bord- og biodiversitetsstrategierne, ved at opstille højere ambitioner for miljø- og klimaindsatsen, stræbe efter mere bæredygtige og robuste fødevaresystemer og sikre, at der tages hensyn til den sociale dimension. Globalt skal der sikres ensartede regler for alle agro- og fiske- og skaldyrindustrier, således at EU's bæredygtige produktion hverken eksternaliseres eller påvirkes negativt af import fra lande med lavere miljømæssige, sociale, sundheds- og kvalitetsmæssige standarder, navnlig i lyset af de økonomiske og handelsforstyrrelser på grund af covid-19-krisen. Tilsvarende skal social bæredygtighed også spille en væsentlig rolle i den fælles landbrugspolitik, og et system af sociale betingelser bør overvejes for at sikre, at europæiske midler ikke anvendes, hvor der sker krænkelser af menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder, og at beskæftigede i landbruget får social beskyttelse og sikkerhed i beskæftigelsen efter de højeste standarder.

2.11.

Udvalget støtter EU's ambition om nulforurening for at sikre sunde økosystemer og et sundt livsmiljø for de europæiske borgere. I dette øjemed vil Kommissionen vedtage handlingsplanen »Mod en målsætning om nulforurening for vand, luft og jord — opbygning af en sundere planet for sundere mennesker« i 2021. EØSU ser frem til at se nærmere på de foreslåede instrumenter og tidsplanen for denne handlingsplan.

2.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at indføre konkrete støtteforanstaltninger for en vellykket omstilling i form af foregangsmarkeder inden for grønt stål, midlertidig finansiel støtte til lavemissionsprocesser samt investering i brint, infrastruktur til CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse samt en overordnet revurdering af statsstøtte- og konkurrenceregler. Det er også nødvendigt at fremme omstillingen af banksektoren og den finansielle sektor for at rette øget fokus på støtte til bæredygtige og innovative projekter.

2.13.

EØSU glæder sig over, at Kommissionens nye transportstrategi tager sigte på bæredygtig og intelligent mobilitet og er integreret i den europæiske grønne pagt. Da det indre marked og sociale spørgsmål imidlertid er vigtige katalysatorer for omstillingen til en mere bæredygtig og intelligent mobilitet, ser EØSU gerne, at de bliver styrket i de kommende foranstaltninger.

2.14.

EØSU støtter en mere bæredygtig udformning af alle transportformer og fremme af et mere bæredygtigt multimodalt transportsystem baseret på samarbejde mellem transportformerne og på optimerede miljøegenskaber og den sociale bæredygtighed for hver transportform. Samtidig er en samlet tilgang til, hvordan dette kan opnås, nødvendig. En vellykket EU-mobilitetsstrategi skal også gå hånd i hånd med en styrkelse af transportsektorens konkurrenceevne som helhed og af EU's relaterede industrigrundlag. Den hidtil usete covid-19-pandemi har vist, at et velfungerende indre marked for transport og bæredygtige forsyningskæder er af afgørende betydning, men EØSU understreger også, at covid-19-krisen kræver en klar sondring mellem genopretningsfasen i luftfartssektoren på kort sigt og sikring af sektorens nødvendige bidrag til at nå emissionsreduktionsmålene for drivhusgas samt international konkurrenceevne og lige konkurrencevilkår på mellemlang til lang sigt.

2.15.

Kommissionen bør fortsætte udviklingen af energiunionen gennem årlig rapportering om status over denne og støtte til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af nationale energi- og klimaplaner. Opmærksomheden bør i højere grad rettes mod, hvordan borgerne sættes i centrum i energiomstillingen. Støtte til samfundets energi og forbrugerindflydelse, lokalt ejerskab og regional udvikling og vurdering af tilstrækkeligheden af omstillingsstrategier bør stå højt på listen over Kommissionens politiske prioriteter.

2.16.

Allerede i 2021 fremsætter Kommissionen et kompakt og ambitiøst program for lovgivningsmæssige initiativer til dekarbonisering af energisektoren, navnlig gennem »Klar til 55«-pakken. I 2022 bør Kommissionen fortsætte arbejdet med integration af energisystemet og afklare, hvordan der opnås forsyningssikkerhed ved hjælp af energikilder med lavt kulstofindhold eller energikilder uden kulstof, også med hensyn til den offentlige sektors rolle. Der er behov for en erhvervsvenlig tilgang til grøn omstilling som grundlag for den grønne pagt og dens nye mål med en troværdig industriel strategi for at forvandle den til en drivkraft for vækst og sikre, at den bæredygtige finansdagsorden også muliggør finansiering af omstillingsteknologier, infrastruktur og aktiviteter, idet der tages hensyn til industriel konkurrenceevne.

2.17.

At opnå klimaneutralitet bliver ikke nogen let opgave for EU. Dekarbonisering af industrien vil lægge en byrde på energiintensive virksomheder (stål-, cement- og kemikaliesektorer) og medføre høje energiomkostninger og en massiv strukturændring af industri-, transport- og energisektorerne, hvilket risikerer at give dem en ugunstig økonomisk position på det konkurrencebaserede globale marked. For at bevare konkurrenceevnen er der behov for en omfattede energiomstilling, der giver forsyningssikkerhed for virksomheder og private husholdninger uden at sætte priserne i vejret, samtidig med at både netforbindelse og lagerkapacitet øges. Brint kommer til at spille en central rolle i denne proces. Der skal udvikles relevante anvendelsesformål som en prioritet.

2.18.

EØSU mener, at det er meget vigtigt at reducere energiafhængigheden. Derfor bør der træffes foranstaltninger for at reducere energiimporten og fjerne støtten til energikilder, der er skadelige for klimaet og miljøet, og EU bør udvise lederskab med hensyn til vedvarende energi, energieffektivitet og elektromobilitet. Der skal dog lægges størst vægt på social konsensus, ikke mindst i betragtning af at nogle EU-regioner, som stadig er afhængige af kulproduktion eller af andre fossile brændstoffer, langtfra har gennemført omstillingen til bæredygtighed, og at indbyggerne dér har lavere indtægter og ringere økonomiske muligheder end i andre medlemsstater. Hvis der ikke findes en passende løsning på energiomstillingens negative konsekvenser for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, og hvis man ikke er i stand til at sikre tilstrækkelig støtte til dem, der er hårdest ramt, kan det føre til stærk politisk og social modstand og generelt forsinke den samlede gennemførelse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

2.19.

Udvalget understreger, at opbygningen af en økonomi for ren brint i Europa blot er ét aspekt af strategien for en bedre sammenkobling af de forskellige energisektorer i EU. Som følge af de høje produktions- og transportomkostninger bør ren brint kun anvendes i de tilfælde, hvor andre alternativer til dekarbonisering ikke er mulige, f.eks. i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, eller til visse meget specifikke anvendelser i transport- og byggesektoren. EØSU påpeger, at EU-midler af hensyn til udbredelsen af ren brint ikke bør anvendes til at støtte fossil energi, og opfordrer Kommissionen til at følge princippet om »ikke at gøre skade« (»Do no harm« principle) i forbindelse med al offentlig finansiering inden for rammerne af FFR, InvestEU, Den Europæiske Genopretningsfond og statsstøtte.

2.20.

EØSU mener, at renoveringsbølgestrategien bør etableres inden for klare, faste og tilpassede retlige og finansielle rammer på grund af dens specifikke karakter og dens kurs frem mod 2050. Kommissionen bør indføre incitamenter til udviklingen på lokalt plan af industrialiseringen og masseudrulningen af energieffektive renoveringsprocesser.

2.21.

EØSU minder om, at landene på Vestbalkan er meget følsomme over for konsekvenserne af klimaændringerne, hvilket har været skadeligt for sundheden generelt og for økonomien, og at der er behov for hasteforanstaltninger for at forbedre livskvaliteten for borgerne, især børn og unge, gennem en retfærdig omstilling til en grønnere model, hvor der tages højde for princippet om, at »ingen bør lades i stikken«. EØSU støtter den grønne dagsorden for Vestbalkan og opfordrer til, at de fremtidige tiltag for at gøre Vestbalkan grønnere tilpasses regionens særlige udfordringer og behov og bl.a. omfatter en passende lovramme, grænseoverskridende aktiviteter, innovative teknologiske løsninger, lokal energiproduktion og -forbrug, energieffektivitet, bæredygtig bytransport, bæredygtige vej- og jernbanenet, offentligt og privat engagement, udbredelse af IKT og hurtigt internet, landbrugsfødevareforanstaltninger osv.

2.22.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens samarbejde med EU s medlemsstater om at fremme centrale kompetencer, viden og perspektiver, der letter livslang læring. Det er nødvendigt at gøre kvalitetsjob og arbejdsforhold til et centralt element i EU-strategier og fremme betydningen af knowhow og løbende gennemførelse heraf gennem et uddannelsessystem, erhvervsuddannelse, retten til livslang læring, som skal gennemføres ved at sikre adgangsmuligheder, og konkrete eksempler på mulige individuelle uddannelsesprojekter. Dette vil give befolkningen de fornødne redskaber til at tackle de ændringer, som den digitale og grønne omstilling medfører, for at sikre, at der ikke er nogen, der lades i stikken. EØSU opfordrer Kommissionen til at indlede en social dialog om individuelle uddannelsesprojekter og udvikle en strategi for grønne færdigheder og kompetencer på EU-plan i tråd med den europæiske grønne pagt.

3.   Et Europa klar til den digitale tidsalder

3.1.

Coronaviruskrisen viser, at den digitale revolution er et vigtigt element i en styrkelse af vores samfunds modstandsdygtighed over for kriser. Det er helt afgørende, at der investeres i digitaliseringen af centrale tjenesteydelser og styrkelsen af myndighedernes, lovgivernes og de offentlige institutioners evne til at levere deres tjenester under en krise. Samtidig er det vigtigt at erkende, at digitale teknologier er et redskab, ikke et slutmål. Der er behov for en effektiv europæisk ramme for at sikre fuld adgang for EU's borgere og lige muligheder for alle og styre den i retning af en høj standard for bæredygtighed, herunder med stærke demokratiske og teknologiske sikkerhedsmekanismer, og den bør ledsages af støttetiltag for omkostninger og viden, der ikke lader nogen i stikken.

3.2.

EØSU bemærker, at hvis EU skal være førende på det digitale område, kræver det, at der afsættes betydelige ressourcer til forskning og innovation og fremmer samarbejdet mellem virksomheder, forskere, den offentlige sektor og andre interessenter.

3.3.

Pandemien har fremskyndet den digitale omstilling og understreget behovet for at løse udfordringer som balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Social dialog på europæisk og nationalt plan og på erhvervssektorniveau er et nyttigt redskab til at undersøge, hvorvidt og i hvilket omfang ansattes sundhed og privatliv kræver yderligere beskyttelse i en tid med totaldækkende digital mobilkommunikation, og hvilke foranstaltninger der er passende i denne henseende, herunder en evaluering på EU-plan af den såkaldte »ret til at være offline«.

3.4.

Kommissionen bør arbejde sammen med medlemsstaterne om at fjerne forskellene mellem standardmæssige og ikkestandardmæssige arbejdstagere/atypiske arbejdstagere og tydeligt skelne mellem reelt selvstændige og proformaselvstændige. Alle arbejdstagere, der defineres som sådan i henhold til såvel den nationale lovgivning som EU-Domstolens retspraksis, bør nyde samme beskyttelse, uanset om de arbejder for en digital platform eller ej, og deres ret til kollektive overenskomstforhandlinger og repræsentation samt sikring af arbejdsvilkår og sundhed bør anerkendes, samtidig med at de forskellige arbejdsmarkedsordninger respekteres.

3.5.

Den digitale omstilling bør bidrage til produktivitetsgevinster og til at forbedre uddannelserne og den politiske, sociale og kulturelle deltagelse for alle, der bor i EU. EØSU opfordrer til, at der bør være et særligt fokus på ældre, personer med handicap, personer i risiko for social udstødelse og andre sårbare grupper for at undgå en digital kløft. Et af målene for den digitale omstilling bør derfor være at etablere universel adgang til bredbåndsinternet som en gratis offentlig tjeneste for alle EU's borgere, navnlig når det tages i betragtning, at dækningen i øjeblikket er meget ulig, og at dette er særligt skadeligt for landdistrikterne (SMV'er og borgere).

3.6.

Befolkningen spiller med sin viden, færdigheder og kompetencer en afgørende rolle i det globale kapløb. Den demografiske situation hæmmer tilgængeligheden af arbejdskraft, og hertil kommer en voksende kvalifikationskløft. EØSU opfordrer til en hurtig udvikling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for at opfylde kravene i forbindelse med kunstig intelligens (AI), bl.a. ved at sikre et solidt grundlag for grundlæggende færdigheder og STEM-kompetencer. Opkvalificering, omskoling og kontinuerlig læring — ledsaget af tilpasning og modstandsdygtighed — er nødvendige faktorer for at sikre, at alle er i stand til at reagere på ændringer på arbejdsmarkedet og i hverdagen.

3.7.

I betragtning af de hurtige teknologiske fremskridt uden for EU er det nødvendigt for sidstnævnte at intensivere sin indsats for at forbedre egen konkurrenceevne. Dette gælder for en lang række teknologier, hvoraf mange dækker samfundsmæssige behov såsom fødevarer, vand, energi, mobilitet og boligforhold. Udviklingen og udbredelsen af AI og andre digitale teknologier er i den forbindelse det mest relevante eksempel, da disse teknologier har en transformerende indflydelse på økonomien og samfundet som helhed.

3.8.

Det er vigtigt at bevare den europæiske model for rettigheder, standarder og forbrugerpolitikker. Dette er, hvad der gør EU unikt. Med hensyn til digitalisering adskiller den tilgang, EU har anlagt i sin etiske kodeks for AI, baseret på »menneskelig kontrol«, sig eksempelvis fra andre regioners tilgang. Denne tilgang, som er baseret på grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (for eksempel skal det sikres, at køn, race osv. ikke har indvirkning på beslutninger truffet af AI), er en del af EU-modellen og bør efter EØSU's opfattelse fastholdes trods de hårdere konkurrencevilkår, der er ved at trænge sig på.

3.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til lade konkurrenceevne og arbejdstageres interesser få en central betydning i den digitale omstilling ved især at fokusere på arbejdsmarkedsrelationer og fremtidige industrijob og fremme en retfærdig omstilling og en menneskecentreret tilgang til disse ændringer. En ambitiøs industripolitisk strategi er af afgørende betydning for at sikre en vellykket både grøn og digital omstilling. Denne digitale omstilling af vores økonomier og samfund skal understøttes af et investeringsfremmende klima og ved at udvikle sikre vilkår med hensyn til indførelse og anvendelse af nye teknologier.

3.10.

EØSU bemærker, at socialpolitik bør understøtte reformer af arbejdsmarkedet og det sociale sikringssystem og sikre, at den europæiske søjle for sociale rettigheder fremmer økonomisk vækst og jobskabelse.

3.11.

Ifølge udvalget bør EU's retlige ramme sikre afskaffelse af barriererne for onlinetransaktioner og samtidig sikre beskyttelse af privatlivets fred og personlige oplysninger samt sikre internetsikkerhed. Desuden bør løsning af fragmenteringen af det digitale indre marked fortsat være en af prioriteterne, med særligt fokus på SMV'er og mikrovirksomheder.

3.12.

Udvalget mener, at gennemførelsen og overvågningen af et regelsæt for AI bør prioriteres. Civilsamfundet bør inddrages i denne proces og gøre beslutningstagerne opmærksom på nye problemer, der kan opstå i denne forbindelse. Dette omfatter begrænsning af mulige teknologiske skift, risici for udstødelse og EU's afhængighed af digitale giganter. Det digitale indre marked må ikke lade nogen i stikken. Dette betyder på den ene side bedre adgang til, forståelse for og brug af digitale værktøjer og på den anden side forbedrede færdigheder og uddannelse i digitale teknologier.

3.13.

EØSU glæder sig over den nye transatlantiske dagsorden og bestræbelserne på at styrke det transatlantiske partnerskab. Covid-19-situationen, som er uden fortilfælde, viser klart, at den digitale økonomi forvandler vores samfund og økonomier, og at teknologi skal prioriteres højt i det nye samarbejde mellem EU og USA. EØSU støtter derfor oprettelsen af et råd for teknologi og handel og opfordrer til stor inddragelse af civilsamfundet i fremtidige bestræbelser på at skabe en struktureret transatlantisk ramme for politik og lovgivningsmæssige principper, herunder grundlag for en fremtidig aftale om digital handel mellem EU og USA.

3.14.

Digitaliseringen vil fortsat give udfordringer og muligheder for det europæiske finansielle system. I 2021 støttede udvalget Kommissionens strategi for digital finans og lovgivningsforslagene i medfør heraf. EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte disse tiltag i 2022 for at imødegå udfordringerne i tilstrækkelig grad og gribe mulighederne ved digital finans til gavn for alle interessenter. Dette vil være til støtte for den digitale omstilling af europæisk økonomi ved at bidrage til innovationsvenlige og konkurrencedygtige finansielle markeder.

3.15.

EØSU glæder sig over, at digitalisering og automatisering kan bidrage væsentligt til mere bæredygtig (»grøn«) transport, og opfordrer Kommissionen til at sikre en retfærdig omstilling til automatisering og digitalisering, der »ikke lader nogen i stikken«. Kommissionen bør sikre, at både den grønne og den digitale omstilling af sektoren gennemføres sikkert og på en økonomisk, socialt og miljømæssigt afbalanceret måde.

4.   En økonomi, der tjener alle

4.1.

Covid-19-pandemien har ødelagt den europæiske økonomi og skabt store problemer i samfundet med tiltagende arbejdsløshed og ulighed til følge. Et stærkt økonomisk fundament og værdiskabelse er afgørende for at skabe bæredygtig udvikling og opretholde den ambitiøse europæiske sociale model. Socialpolitikker skal gå hånd i hånd med politikker, der fremmer økonomisk udvikling, da deres gensidige formål tjener almenvellet. Jobskabelse, kompetenceudvikling og inkluderende arbejdsmarkeder er den bedste opskrift til forebyggelse af uligheder og udelukkelse og til fremme af social stabilitet. Økonomiske og sociale fremskridt er således uløseligt forbundne. Økonomiske resultater og velstand er afgørende. For at opnå hurtig genopretning skal alle relevante værktøjer mobiliseres (finanspolitiske, monetære, strukturelle, investeringsfremmende, lovgivningsmæssige og finansielle værktøjer). Genopretningsprocessen skal respektere sociale behov og være regionalt ensartet og afbalanceret.

4.2.

Ud over økonomiske og miljømæssige problemer skal den sociale dagsorden være drivkraften i EU's arbejdsprogram i 2022. Det betyder, at Kommissionens engagement i at skabe et socialt og bæredygtigt Europa bør være en prioritet, samtidig med at der også overvejes mulige nye indikatorer for økonomisk fremgang, som rækker ud over BNP, for eksempel livskvalitet, miljømæssig bæredygtighed, social samhørighed, sundhed og de nuværende og kommende generationers generelle trivsel. Civilsamfundsorganisationerne spiller en vigtig rolle i denne henseende. Der er nu en chance for at fremme social innovation som en model for genopretning gennem fælles skabelse, fælles udformning og fælles fremstilling. På en kompleks social baggrund af massive samfundsmæssige udfordringer er den eneste vej til en vellykket genopretning at mobilisere alle samfundets ressourcer og arbejde tværsektorielt og tværfagligt for at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. Det organiserede civilsamfund er en katalysator for social innovation.

4.3.

EØSU hilser handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder velkommen og mener, at der i 2022 bør træffes konkrete foranstaltninger i forbindelse med bæredygtig udvikling og social samhørighed for at sætte europæiske borgere i stand til at få adgang til basale tjenester af god kvalitet. EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at overveje forskellige muligheder med hensyn til spørgsmålet om en minimumsindkomst i EU for bedre at håndtere situationen for de europæiske borgere, især når de står over for de alvorlige økonomiske udsigter som følge af pandemien og eftervirkningerne heraf.

4.4.

Kommissionen bør fokusere på at sikre jobs og bekæmpe uligheder og fattigdom i genopretningsprocessen og have særligt fokus på at støtte sårbare grupper såsom atypiske arbejdstagere, børn, der lever i fattigdom, personer med handicap, mennesker i marginaliserede områder og migranter og etniske minoriteter gennem aktive og inkluderende politikker. Fattigdom generelt og fattigdom blandt arbejdstagere er fortsat et stort problem i mange medlemsstater. Derfor er sikring af, at job er forbundet med en passende løn af afgørende betydning for garantien af passende arbejds- og levevilkår. Der er på EU-niveau og i medlemsstaterne behov for en omfattende tilgang for at fjerne disse bekymringer, bl.a. skal der være støtte til velfungerende ordninger for aktiv integration, som flankeres af væsentlige og understøttende sociale tjenester.

4.5.

Pandemien har forværret situationen for kvinder med hensyn til ubetalt husligt arbejde og omsorgsopgaver og ført til vold mod dem i hjemmet. Kommissionen bør foreslå en »plejeaftale for Europa« for at fritage kvinder for disse ubetalte opgaver og foreslå ambitiøse foranstaltninger til at bekæmpe denne type vold.

4.6.

EØSU bestræber sig på at styrke civilsamfundsorganisationernes rolle i dets partnerlande, navnlig arbejdsmarkedets parters rolle, på alle områder, men især på de økonomiske og sociale områder. Stabilitet er nødvendig for at overvinde krisen, og stabilitet er ikke mulig uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beslutningsprocessen på det økonomiske område, og aktiv inddragelse af erhvervsorganisationer i lovgivningsprocessen, reformer og gennemførelsen heraf. Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer er en drivkraft, der gør de økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikkerne og politikkerne for social inklusion vellykkede, bæredygtige og inklusive. Kommissionen bør anerkende denne afgørende rolle ved at forbedre social og civil dialog tilsvarende.

4.7.

Iværksætteri i alle dets former og sektorer (herunder turisme, industri, platformsøkonomien, social økonomi og de liberale erhverv) er afgørende for økonomisk vækst, innovation, beskæftigelse og social inddragelse. Det er derfor vigtigt at kortlægge de vanskeligheder, som SMV'er står over for (navnlig meget små virksomheder, som ofte er familieforetagender), når de kommer ind på det indre marked, og imødegå dem på en mere effektiv og målrettet måde. Social iværksætteri fortjener særlig opmærksomhed på grund af den rolle, som denne form for iværksætteri kan spille med hensyn til at overvinde krisen og sikre en retfærdig og bæredygtig økonomisk genopretning.

4.8.

Europa befinder sig i en overgangsperiode frem mod klimaneutralitet og digitalisering. Denne grønne og digitale omstilling medfører nye teknologier, og derfor vil investering og innovation føre til nye typer job og nye færdigheder. Industripolitikken bør derfor have en stærk social dimension, idet kvalitetsjob, social beskyttelse og effektive offentlige tjenesteydelser skaber et gunstigt miljø, hvor industrielle aktiviteter kan blomstre.

4.9.

En moderne forbrugerpolitik skal sikre forbrugerne de rettigheder og den beskyttelse, de har brug for. Det indre marked gør det nemmere for EU's forbrugere og virksomheder at købe og sælge varer og tjenester på tværs af landegrænser både online og offline. Dette kræver tillid og tiltro til markedet, målrettet lovgivning og effektiv håndhævelse. Forbrugeroplysning og uddannelse skal også hjælpe dem med at blive virkelige medspillere i den grønne og digitale omstilling og med at træffe mere ansvarlige og informerede valg.

4.10.

Det er af afgørende betydning nøje at overvåge nye former for forbrug og produktion og tage højde for behovet for at integrere miljøhensyn og forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse samt aspekter som vækst og beskæftigelse. Den cirkulære økonomi bidrager til at drive udviklingen i retningen af en mere bæredygtig produktion og bæredygtige forbrugsmønstre.

4.11.

Virksomhederne er hjørnestenen i et levedygtigt Europa. Den europæiske økonomi skal være mere innovativ og modstandsdygtig. Den kræver til stadighed yderligere forbedringer for erhvervsmiljøet. God regulering er en omkostningseffektiv måde at støtte genopretningen på. Principper om bedre regulering, kontrol af konkurrenceevne samt den europæiske søjle for sociale rettigheder og miljømæssig bæredygtighed bør garanteres, når der indføres nye politiske tiltag. Behovet for et gunstigt erhvervsmiljø gælder både for regulering, beskatning og tildeling af offentlig finansiering under hensyntagen til, at investeringer i innovation danner grundlag for et vellykket Europa. Moderne industripolitik kræver en bred tilgang, der sigter mod at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne på tværs af alle politikområder. Investering i fremtidssikret infrastruktur er en nødvendighed for, at det indre marked kan fungere. Fjernelse af dobbeltbeskatning samt digitalisering og forenkling af skattesystemerne, navnlig på momsområdet, vil også bidrage til investeringer og handel.

4.12.

Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bekræfter betydningen af ægte inddragelse af civilsamfundet i udviklingen af nationale genopretnings- og resiliensplaner inden for rammerne af det europæiske semester. EØSU opfordrer til en bindende betingelse for en sådan høring, da inddragelser varierer mellem lande og regioner, også med hensyn til andre instrumenter under den flerårige finansielle ramme, på grundlag af de minimumsstandarder, der er fastlagt på EU-plan.

4.13.

For at undgå en cliff effekt på økonomien, forhindre en økonomisk stramning og fremme de langsigtede fordele ved EU's genopretningsplan opfordrer EØSU indtrængende til, at revisionen af EU's ramme for økonomisk styring genoptages så hurtigt som muligt. I stedet for at »vende tilbage til det normale« ønsker vi et »skift« til en revideret og rebalanceret fremgangsorienteret ramme for økonomisk styring, som tillægger en række betydningsfulde politiske mål samme vægt, f.eks. bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde, en konkurrencedygtig, social markedsøkonomi og stabile offentlige finanser. En sådan ramme bør også undgå asymmetriske virkninger i medlemsstaterne og stimulere produktive investeringer ved f.eks. at gennemføre en velafbalanceret gylden regel. Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten bør under alle omstændigheder forblive gældende, indtil ledigheden falder markant, og væksten er på opadgående kurs, med moderniserede finanspolitiske regler, der træder i kraft efterfølgende.

4.14.

Udvalget opfordrer til, at der gøres en større indsats for at færdiggøre bankunionen, et yderst påkrævet projekt. Europæiske banker vil fortsat spille en central rolle i den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen med hensyn til at støtte økonomien og beskæftigelsen. En selvstændig bankunion vil også bidrage til social inklusion og til at nå de bæredygtige udviklingsmål, som er absolut nødvendige for at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne. Udvalget understreger behovet for, at øge proportionaliteten i bankreglerne yderligere, dog således at det ikke går ud over tilsynskravenes effektivitet. EØSU mener, at det er afgørende at tage hensyn til den meget forskelligartede banksektor i Europa, når tilsynsbestemmelserne revideres.

4.15.

Kapitalmarkedsunionen bør også fortsat stå højt på dagsordenen. Udvalget støtter de initiativer, der blev skitseret i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen i 2020. Udvalget opfordrer til reel støtte fra medlemsstaterne for at nå målene for kapitalmarkedsunionen og understreger, at der bør lægges særlig vægt på initiativer, der er strategiske for finansieringen af Europas økonomi og de klimamæssige og digitale omstillinger. Udvalget mener, at den bedste nationale praksis bør fremmes for at forbedre europæernes finansielle forståelse, hvilket er en forudsætning for bedre at udnytte det høje opsparingsniveau i Europa. Desuden fremhæver EØSU, at hensyntagen til overvejelser inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG) bør fremmes yderligere, og EØSU understreger derfor behovet for, at investorer skal være i stand til at tilgå pålidelige ESG-data.

4.16.

Set i lyset af økonomiens digitalisering er det EØSU's klare opfattelse, at alle ændringer af reglerne for fordeling af retten til beskatning af overskud mellem landene skal koordineres på globalt plan, og EØSU bifalder derfor det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD/G20 om at støtte udviklingen af en international løsning. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en international løsning, er EU nødt til at overveje, om Unionen skal handle på egen hånd. Bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse samt hvidvask af penge og aggressiv skatteplanlægning skal fortsat stå højt på dagsordenen.

4.17.

Samhørighedspolitikken bliver en af de afgørende faktorer for en afbalanceret og effektiv genopretning, fremme af konvergens og sikring af, at ingen lades i stikken. Det er vigtigt, at forskellige ressourcer fra samhørighedsfondene fra programmeringsperioden 2021-2027 anvendes effektivt og i tide, således at der opnås en reel genopretning. For at komme ud af krisen og øge modstandsdygtigheden og bæredygtigheden bør en ligelig og retfærdig fordeling prioriteres. Territorial samhørighed vil også tilstræbe en mere afbalanceret og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med det territorium, hvor man er bosat. EU's samhørighedspolitik for 2021-2027 bør fortsat fokusere på økonomisk konkurrenceevne gennem forskning og innovation og digital omstilling samt den europæiske grønne pagts dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

4.18.

I transportsektoren er bevarelse af arbejdspladser af høj kvalitet og ordentlige arbejdsforhold af afgørende betydning for at fastholde en veluddannet arbejdsstyrke, uden hvilken en bæredygtig konkurrenceevne ikke kan sikres. Kvalitetsjob og ordentlige arbejdsforhold bør opretholdes, og det samme gælder for rekruttering og uddannelse af en kvalificeret arbejdsstyrke. Udvalget bifalder Kommissionens løbende initiativer vedrørende »kvinder og transport« og opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger for at opnå ligestilling mellem kønnene i sektoren.

4.19.

EØSU opfordrer Kommissionen til under renoveringsbølgeinitiativet at oprette en ny »Erasmus for energieffektiv renovering 2050« for at tiltrække unge mennesker i Europa til nye job i byggesektoren.

4.20.

Den sociale resultattavle bør løbende overvåge fremgangen med gennemførelsen af søjlen i både den fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne. Det bør fungere på en sådan måde, at der sikres integrering med allerede eksisterende overvågning af beskæftigelsesresultater (EPM) og overvågning af resultaterne for social beskyttelse (SPPM) udviklet af medlemsstaten. De 14 resultattavleindikatorer og delindikatorer (35 i alt) bør være genstand for løbende revision med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer for at tilpasse dem til politiske mål og skiftende socioøkonomiske tilstande i Europa.

4.21.

Et nyt europæisk semester bør opfylde sociale mål inden for rammerne af en overvågning af den sociale ubalance for at rette op på, at kravene i overvejende grad er af finanspolitisk og makroøkonomisk karakter. Den sociale resultattavle bør overvåge og være rettet mod alle søjlens rettigheder og principper samt inkludere nye målbare indikatorer. Sådanne indikatorer kan, ud over statistikker, omfatte reel adgang til sociale ydelser af høj kvalitet, sociale rettigheder, som kan håndhæves, social og arbejdsmarkedsrelateret integration af migranter, andel af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, de sociale aktørers deltagelse i semesterprocessen og adgangen til lærepladser og videregående uddannelser af høj kvalitet.- Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de nationale reformplaner i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer og derigennem fremme de landespecifikke henstillinger på socialområdet. Antallet af anbefalinger og deres struktur bør være passende og bør indebære kontrol af, hvilke fremskridt der gøres med de prioriteter, der indgår i køreplanen.

4.22.

Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter bør styrkes i tråd med bestemmelserne i EUF-traktaten, og de bør få mulighed for at blive hørt i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af økonomiske politikker samt beskæftigelses- og socialpolitikker i overensstemmelse med national praksis. Det er nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i tilstrækkelig grad og på det rette tidspunkt, da man derved kan styrke engagementet i politikkerne, hvorved det bliver lettere at gennemføre disse under hensyntagen til både arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser. Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter kan være en drivkraft, der gør de økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikkerne og politikkerne for social integration vellykkede, bæredygtige og inklusive. Høring af arbejdsmarkedets parter bør styrkes ved at forbedre gennemførelsen af EU-rammen om information, høring og deltagelse, navnlig i omstruktureringsprocessen (7).

5.   Et stærkere Europa i verden

5.1.

EØSU mener, at under forudsætning af den europæiske grønne pagt og bæredygtige udviklingsmål bør social samhørighed, opadgående økonomisk konvergens og fremme af konkurrenceevne og innovation være det grundlag, som sætter skub i euroområdets økonomi, og støtter en stærkere international rolle for euroen i den kommende periode. Dette kræver bl.a. gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union og bankunionen samt yderligere foranstaltninger til uddybelse af den europæiske finansielle sektor, herunder en stærkere europæisk finansiel markedsinfrastruktur og rentebenchmarks. Fremme af en mere udbredt anvendelse af euroen i strategiske sektorer anses også for at være af afgørende betydning for at kunne bidrage til euroens styrkede internationale rolle. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne indtrængende til at stå mere samlet i det internationale diplomati og til mere proaktivt at fremme EU's interesser i disse sektorer, hvilket vil medføre større handelsmuligheder.

5.2.

For så vidt angår udvidelsespolitikken, ser EØSU gerne, at der i de næste landerapporter følges en klar struktur for kontrol med, hvordan civilsamfundet behandles af regeringerne på Vestbalkan. EØSU er ligeledes overbevist om, at EU også bør investere i udvikling af horisontale civilsamfundsstrukturer ved at tilbyde arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer på Vestbalkan ekspertise, teknisk bistand og regionale og internationale netværksmuligheder — ikke mindst for at sikre, at de får en mere aktiv rolle i udvidelsesprocessen. For at holde øje med åbenheden og ansvarligheden blandt den politiske elite på Vestbalkan bør EU bestille regelmæssige »skyggerapporter« om demokratiets tilstand fra civilsamfundsorganisationer i regionen.

5.3.

EØSU er overbevist om, at EU — for at genopbygge tilliden til udvidelse og styrke de måder, hvorpå EU rækker ud til sine naturlige allierede i regionen — bør åbne op for, at politiske ledere og borgere fra Vestbalkan kan deltage i aktiviteter og debatter, der afholdes i tilknytning til konferencen om Europas fremtid, med en rådgivende rolle. EU-institutionerne kan trække på ressourcer i det lokale civilsamfund og på hjælp fra EU's delegationer i regionen for at mobilisere befolkningen på Vestbalkan og give den mulighed for at deltage i de platforme, hvor EU-borgere udveksler viden under konferencen om Europas fremtid.

5.4.

Med hensyn til Det Østlige Partnerskab mener udvalget, at EU først og fremmest er en union af værdier, og derfor bør dets forbindelser med nabolandene baseres på de samme værdier og være en forudsætning. Udvalget forpligter sig til fortsat at være stærkt involveret i opbygningen af stærkere og mere demokratiske samfund i nabolandene, hvor civilsamfundsorganisationer frit kan virke.

5.5.

I lyset af de forværrede forbindelser mellem EU og Rusland opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at støtte forbindelserne med det russiske civilsamfund.

5.6.

Opbygning af midler til at civilsamfundet kan spille sin rolle på verdensscenen: EØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at overveje, hvordan interne rådgivende grupper kan styrke deres rolle. Det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige midler og ressourcer til, at de kan udføre deres overvågnings- og rådgivningsfunktioner, især i lyset af den nye generation af interne rådgivende grupper, hvis anvendelsesområde er meget bredere. EØSU godkender sin del i denne støtte. Vi forventer, at der på baggrund af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 vil være behov for, at GD for Handel gennemfører nogle af anbefalingerne fra de konstruktive dialoger mellem EØSU og interne rådgivende grupper i 2021. WTO har for nylig indledt et tættere samarbejde med civilsamfundet, som går ud over de årlige offentlige fora, og disse tiltag bidrager væsentligt til større effektivitet og demokrati i det multilaterale handelssystem. Der er dog stadig plads til forbedringer. EØSU imødeser udviklingerne efter Kommissionens tilsagn om at give civilsamfundet en stærkere stemme på multilateralt plan, navnlig aktion 6 i Ottawa-gruppens nylige 6-punktshandlingsplan.

5.7.

EU spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om international handel. Unionen skal agere derefter, når der forhandles handelsaftaler med internationale partnere, for på den måde at fremme EU's førende rolle med hensyn til at fastlægge en økonomisk dagsorden, hvor EU's vigtigste principper, sociale og arbejdsmæssige standarder og værdier (retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokratiske principper) fremmes. Der er brug for at afslutte igangværende forhandlinger, ratificere og gennemføre endelige aftaler og starte nye forhandlinger for at udnytte de globale muligheder. EU skal også bidrage til at styrke multilateralisme og støtte WTO's rolle og modernisering.

5.8.

EØSU mener, at EU skal være selvstændig i udviklingen af en europæisk datainfrastruktur og nye digitale teknologier. I forholdet til Kina og USA skal EU stå på egne ben og investere i teknologi og næste generation. EU skal udvikle sin egen vision og strategi for digital suverænitet og samtidig være åben over for frihandel og støtte det multilaterale system. Strategisk bør det fokusere på etablering af infrastruktur, internetsikkerhed, datasky, central støtteteknologi og data og overbevise globale partnere gennem kvaliteten af sine standarder og produkter. Det bør også være en af Kommissionens prioriteter at sikre fødevaresikkerhed, en stærk fødevareforsyningskæde og landbrugsfødevarers bæredygtighed for EU.

5.9.

EØSU foreslår, at EU's aftaler om handel, investeringer og økonomi bør: — integrere sociale og arbejdsmæssige standarder og standarder for bæredygtig udvikling i WTO's og andre FN-relaterede organers regelsæt og på den måde bidrage betydeligt til opbygningen af en ny og retfærdig økonomisk og handelsmæssig orden samt en retfærdig og intelligent globalisering — tilføje et kapitel indeholdende klausuler, der omhandler overtrædelse af skattelovgivningen, hvidvask af penge og aggressiv skatteplanlægning og samarbejde mellem skattemyndigheder — indføre en menneskerettigheds- og due diligence-mekanisme for at sikre overholdelse af arbejdsstandarder og sanktioner mod arbejdstagerrettigheder (8). Mekanismen bør baseres på aftalte standarder, der håndhæves med forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner og indføres ved hjælp af bindende lovgivning, der indeholder klare definitioner af rettigheder og forholdsmæssige rapporteringskrav — integrere fuld og reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter i forhandlingsprocessen og i de næste faser af overvågning og konsekvensevaluering aftalernes virkninger (interne rådgivende grupper).

5.10.

Udvalget opfordrer indtrængende til, at EU samarbejder aktivt med USA om at opnå klimamålene i Parisaftalen, da USA igen er aktiv på klimaområdet. Navnlig nu, hvor forholdet til Kina bliver problematisk på grund af Kinas indenrigs- og udenrigspolitik, er båndet mellem EU og USA af stor betydning, ikke kun på klimaområdet.

5.11.

EØSU anerkender, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina er under pres på grund af den forværrede situation i Hongkong, indskrænkningerne for civilsamfundet og menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig med hensyn til uighurerne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udnytte alle mulige diplomatiske og politiske muligheder for at forbedre situationen for borgerne i Hongkong og minoriteterne i Kina. I den forbindelse anmoder EØSU om, at Kommissionen hurtigst muligt fremsætter et forslag om at udarbejde en samlet EU-strategi (i fuld overensstemmelse med EU-politikkerne om transport, konkurrence, investeringer, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, sikkerhed osv.) for i EU's medlemsstater at reagere med et andet initiativ, som er forbundet med »ét bælte, én vej« initiativet.

5.12.

EØSU erkender behovet for at fremskynde indsatsen international for at styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer, som Kommissionen udtrykker det. Når vi gør det, skal vi huske på, at det uden for EU er de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, der er hårdest ramt af konsekvenserne af klimaændringerne. Derfor opfordrer udvalget til, at EU som en del af partnerskabsstrategien mellem EU og Afrika samarbejder med de mest truede lande i Afrika, som Kommissionen med rette citerer i Verdensbanken: alene i Afrika syd for Sahara kan klimaændringerne udløse en migration af op til 70 millioner mennesker inden 2050.

5.13.

Middelhavsområdet skal på ny udgøre Europas nervecentrum, som det har gjort i flere århundreder, et område dedikeret til udveksling af mennesker, varer og kulturer. EØSU opfordrer til, at Middelhavsområdets strategiske rolle genetableres, så naboskabspolitikken kan sikre fredsprocesser og bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social udvikling.

6.   Fremme af vores europæiske levevis

6.1.

Det levende indre marked er kernen i EU. Vores levevis er karakteriseret ved en sans for rimelighed, retfærdighed og solidaritet og en forståelse for behovet for at bidrage til det fælles bedste for alle. I betragtning af at covid-19-krisen har haft særlige negative følger for bestemte samfundsgrupper såsom kvinder, unge og mobile EU-borgere, som har været udsat for en »dobbelt nedlukning«, er det nu vigtigere end nogensinde for civilsamfundsorganisationer at bidrage til at styrke denne levevis, og de bør betragtes som allierede i indsatsen for at beskytte, fremme og bevare vores levevis baseret på åbenhed og respekt for andre. Derfor anmoder EØSU Kommissionen om at give civilsamfundsorganisationerne passende, målrettet støtte og anerkendelse, og på den måde bevare et borgerrum og demokratisk ret til foreningsfrihed, som er afgørende for vores levevis.

6.2.

En af de vigtigste lærer af denne coronaviruskrise er, at sundhedssystemer i næsten alle europæiske lande skal styrkes med fokus på forebyggelse og garanteret adgang for alle til folkesundhedsstrukturer, grundlæggende sundhedsydelser, herunder vacciner, og langvarig pleje. Situationen for personer i plejeinstitutioner kræver særlig og omgående opmærksomhed. Nok er sundhedspleje et nationalt ansvar, men virussets spredning kender ingen grænser og kræver fælles tiltag på EU-plan.

6.3.

Kommissionen bør fokusere på jobskabelse og bekæmpelse af ulighed og fattigdom i genopretningsprocessen og lægge særlig vægt på at støtte sårbare grupper såsom børn, som lever i fattigdom, personer med handicap, atypiske arbejdstagere, mennesker i marginaliserede områder, migranter og etniske minoriteter gennem aktive og inkluderende politikker. Fattigdom generelt og fattigdom blandt arbejdstagere er fortsat et stort problem i mange medlemsstater. Der er på EU-niveau og i medlemsstaterne behov for en omfattende tilgang for at fjerne disse bekymringer, bl.a. skal der være støtte til velfungerende ordninger for aktiv integration, som flankeres af væsentlige og understøttende sociale tjenester.

6.4.

Der er behov for et særligt fokus på børn og unge: Det er den generation, der skal betale den enorme offentlige gæld, som lande nu skaber for at imødegå konsekvenserne af pandemien. Vi må ikke undlade at overveje udfordringerne i forbindelse med aktiv inddragelse i samfundet samt på arbejdsmarkedet.

6.5.

Migration er fortsat et prioriteret problem på grund af dens påvirkning af samfundet og økonomien i EU (beskæftigelse, integration, grænsekontrol og bekæmpelse af racisme, fremmedhad, populisme og diskrimination). Covid-19-pandemien forværrer migranters sårbarhed på grund af personlige, sociale, situationsspecifikke og strukturelle faktorer, som det var tilfældet under den seneste økonomiske krise. Der er behov for at udvikle mere bæredygtige og sikre juridiske procedurer for indrejse i EU og være opmærksom på effektiv brug af allerede eksisterende mekanismer og på at finde en balance i det nuværende asylsystem mellem sikkerhed og solidaritet. Desuden er det vigtigt at aflive falske nyheder og falske forestillinger og bekæmpe hadefuld tale og politiske udtalelser rettet mod migranter. Dette vil også bidrage til at bekæmpe racisme, radikalisering, fremmedhad og diskrimination.

6.6.

Det transatlantiske partnerskab er baseret på vores fælles historiske værdier. Det er nødvendigt for at imødegå globale udfordringer og bevarelse af international orden. EØSU opfordrer EU til at udnytte det nye transatlantiske partnerskab til at imødegå de aktuelle hidtil usete globale udfordringer, herunder Kinas og andre globale aktørers fremmarch, som ikke følger de samme demokratiske principper. EØSU opfordrer også til, at EU involverer sig fuldt ud i det kommende topmøde om demokrati, som meddelt af præsident Biden, og til bred inddragelse af civilsamfundet.

7.   Nyt skub i det europæiske demokrati

7.1.

Den måde, EU lovgiver på (»bedre lovgivning«), og behovet for et europæisk lovgivningsgrundlag, der tjener borgerne og virksomhederne bedre, fortjener særlig opmærksomhed. EU's lovgivningsproces skal være mere gennemsigtig, mere åben over for input fra interessenter og nemmere at forstå.

7.2.

Alle borgeres deltagelse gennem civilsamfundets organisationer, sammenslutninger og netværk vil gøre det muligt at genoprette Europa og omforme dets fremtid på et ægte demokratisk grundlag. EØSU mener derfor, at medlemsstaterne og EU's institutioner skal sikre, at ingen lades i stikken i denne komplekse proces, især ikke de mest sårbare. Dette betyder, at civilsamfundsorganisationer skal kunne være vigtige og ligeværdige partnere i beslutningstagningen. Bedre gennemførelse af TEU, artikel 11, stk. 2, om den civile dialog er vigtigere end nogensinde. EØSU mener, at et af de instrumenter, der kan gøres brug af til dette formål, er indførelsen af en fjerde søjle i handlingsplanen for europæisk demokrati, med stort fokus på og en klar strategi for aktivt medborgerskab.

7.3.

Europæiske centrale principper i artikel 2 såsom demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder borgerrum, er tæt forbundne. Retsstatsrapporten samt handlingsplanen for demokrati bør kobles sammen og overvåge problemer med borgerrum, herunder civilsamfundets spillerum. Udvalget anser det for ønskværdigt, at Kommissionen følger op på disse handlingsplaner og indfører stærkere mekanismer for at forsvare disse principper og civilsamfundets spillerum. Hvis nationale love er i strid med EU-retten, bør der indledes overtrædelsesprocedurer.

7.4.

EØSU ser frem til Kommissionens plan for 2022 om et nyt »initiativ om social dialog«, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide det til en »civilsamfundsdialog«, så civilsamfundsorganisationer ud over de traditionelle arbejdsmarkedsparter også kan deltage i dialogen, hvor det er relevant. Det vil sætte civilsamfundet på lige fod med arbejdsmarkedets parter i politikudformning.

7.5.

Den økonomiske afmatning forårsaget af pandemien har betydelige konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene, både under den økonomiske afmatning og den efterfølgende genopretning. Selve pandemien har forværret den manglende ligestilling. Derfor mener EØSU, at det er absolut nødvendigt, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet behandles i alle aspekter af udformningen og gennemførelsen af EU's lovgivning.

7.6.

De grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er blandt EU's største værdier. De finder anvendelse til enhver tid og på ethvert sted i EU og kan derfor ikke blive midlertidigt sat i bero. Selv om reaktionen på den aktuelle krise skal være hurtig og berettiger visse ekstraordinære og tidsbegrænsede foranstaltninger, må disse ikke gå imod retsstaten, og de må ikke bringe demokratiet, magtens tredeling og de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder i fare. Udvalget opfordrer Kommissionen til at være årvågen i denne henseende og om nødvendigt at skride aktivt ind, hvis disse værdier krænkes. Kommissionen bør desuden integrere dagsordenen for ofre i alle EU-finansieringsprogrammer, herunder EU-finansiering, der forvaltes på nationalt og internationalt plan. Udvalget minder om sit forslag om en ambitiøs EU-strategi for kommunikation, uddannelse og borgerbevidsthed om grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati.

7.7.

De nye EU-instrumenter til beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, f.eks. den nye løbende gennemgang af retsstatsforholdene og den nye mekanisme, der skal gøre EU-finansiering betinget af overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, skal gennemføres, således at disse værktøjer kan finde anvendelse hurtigt og effektivt. EØSU opfordrer desuden til, at civilsamfundets rolle styrkes i gennemgangen af retsstatsforholdene og i et interessentforum.

7.8.

Filantropi og civilsamfundet spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme de vigtigste europæiske politikområder og kunne endda gøre mere, hvis de havde et bedre operativt miljø. EU's nye politik vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terror skal være risikobaseret og stå i forhold til de risici, den søger at imødegå, og må ikke i urimelig grad begrænse legitime almennyttige formål og filantropisk arbejde.

7.9.

Vi erfarer til stadighed, at der tydeligvis er behov for yderligere foranstaltninger, også fra Kommissionens side, for at opnå frie og pluralistiske medier og uafhængig kvalitetsjournalistik samt en effektiv regulering af de sociale medier, især for at bekæmpe desinformation, med regler for politisk reklame på internettet og ansvar for indhold.

---

(1)  https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/qe-02-21-011-en-n.pdf

(2)  https://www.eesc.europa.eu/da/agenda/our-events/events/civil-solidarity-prize#

(3)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(4)  Blot 14 medlemsstater havde forelagt deres nationale planer inden den 30. april 2021.

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion (COM(2021) 105 final), Bruxelles, 3.3.2021.

(6)  Resolution om »Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2021 baseret på arbejdet i ad hoc-gruppen »EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2021«« (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 1).

(7)  Se EØSU's udtalelse om industrielle omstillinger (EUT C 56 af 16.2.2021, s. 10), og den igangværende udtalelse INT/903 — Ingen grøn pagt uden en social pagt (se side 23 i denne EUT).

(8)  Se EØSU's udtalelse om obligatorisk due diligence og Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 136).