5.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/5


Liste over udpegede organisationer, foreninger og offentlige enheder, udarbejdet og offentliggjort i henhold til artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(2021/C 402/05)

Myndighederne i de pågældende medlemsstater har udpeget nedenstående organisationer, foreninger og offentlige enheder som bemyndigede til at indbringe en sag for de kompetente nationale domstole i Unionen, jf. artikel 14, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (1), for at standse eller forbyde enhver manglende overholdelse fra udbydere af onlineformidlingstjenesters side eller fra udbydere af onlinesøgemaskiners side af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.

Medlemsstat

Enhedens navn og type

Kontaktoplysninger

Formål

Republikken Østrig

Bundeswettbewerbsbehörde (den føderale konkurrencemyndighed) (artikel 14, stk. 5, litra b), offentligt organ)

Radetzkystraße 2

1030 Wien

Tlf.: +43 1245080

E-mail: wettbewerb@bwb.gv.at

Den føderale konkurrencemyndighed har det lovbestemte formål at undersøge og bekæmpe tilfælde af formodet eller påstået konkurrenceforvridning eller -begrænsning.

Republikken Østrig

Wirtschaftskammer Österreich (det østrigske handelskammer) (artikel 14, stk. 5, litra b), offentligt organ)

Wiedner Hauptstraße 63

1045 Wien

Tlf.: +43 5909004294

E-mail: rp@wko.at

Det østrigske handelskammer har — på grundlag af sit lovbestemte mandat — til formål at repræsentere medlemmernes fælles interesser. Medlemmerne er hovedsagelig små og mellemstore virksomheder, der fungerer som hhv. erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere. Det konkrete omfang af handelskammerets opgaver er fastsat ved lov. Heraf følger også, at kammerets aktiviteter imødekommer virksomhedernes almene behov og ikke er af kommerciel karakter.

Republikken Østrig

Schutzverband gegen unlauteren Wettbewerb (foreningen til beskyttelse mod illoyal konkurrence) (artikel 14, stk. 5, litra b), offentligt organ)

Ditscheinergasse 4

1030 Wien

Tlf.: +43 15057893

E-mail: office@schutzverband.at

Foreningen til beskyttelse mod illoyal konkurrence har til formål at udføre sine vedtægtsmæssige opgaver. Foreningen, der drives uden fortjeneste for øje, har til formål at bekæmpe alle former for illoyal konkurrence og konkurrencebegrænsning, eventuelt i samarbejde med de kompetente retsinstanser, for at afhjælpe manglende overholdelse af gældende lovbestemte standarder desangående samt fremme og repræsentere virksomheders erhvervsmæssige interesser, jf. UWG’s § 14 og § 7 i Bundesgesetz zur Verbesserung der Nahversorgung und der Wirtschaftsbedingungen. Foreningen har endvidere til opgave at bidrage til fremme af god handelsskik via oplysning og vejledning.

Kongeriget Spanien

Centro Español de Derechos Reprograficos EGDPI — CEDRO (spansk center for reprografiske rettigheder) (artikel 14, stk. 5, litra a), forening)

Calle Alcalá 26, 3o, Madrid

Tlf.: +34 913085455

E-mail: direccion@cedro.org

a)

Enheden synes at være behørigt oprettet i henhold til spansk lov, hvilket fremgår af dens stiftelsesoverenskomst og vedtægter samt dens registrering i det nationale foreningsregister.

b)

Enheden varetager den kollektive interesse hos den gruppe af erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, som den repræsenterer permanent, idet enheden har til opgave at forvalte de immaterielle rettigheder, der tilfalder ophavsmænd og udgivere af værker af enhver art, herunder digitale værker, således som det fremgår af enhedens vedtægter.

c)

Enheden er en nonprofitorganisation som anført i vedtægterne.

d)

Enhedens beslutningsproces synes ikke at være uretmæssigt påvirket af nogen tredjepartsudbydere af finansiering, navnlig udbydere af onlineformidlingstjenester eller søgemaskiner, hvilket fremgår af den erklæring på tro og love, der er indgivet til statssekretæren for digitalisering og kunstig intelligens.

Det bemærkes endvidere, at CEDRO i sine vedtægter har offentliggjort samtlige oplysninger om sine medlemmer og finansieringskilder.

Irland

Competition and Consumer Protection Commission (kommissionen for konkurrence og forbrugerbeskyttelse) (artikel 14, stk. 5, litra b), offentligt organ)

Bloom House, Railway St, Mountjoy, Dublin, D01 C576, Irland

Tlf.: +353 14703646

E-mail: p2b@ccpc.ie

The Competition and Consumer Protection Commission (CCPC) er det lovbestemte organ, der er ansvarligt for at fremme overholdelsen og håndhævelsen af konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesloven i Irland. CCPC bestræber sig på at forbedre forbrugervelfærden i hele økonomien og sikre, at markederne fungerer bedre for forbrugerne. CCPC er ansvarlig for at føre tilsyn med overholdelsen af P2B-forordningen. CCPC kan også foretage undersøgelser af formodede overtrædelser af disse forordninger og give meddelelse om manglende overholdelse eller indlede straffesag i tilfælde af overtrædelser.


(1)  Úř. věst. L 186, 11. juli 2019, s. 57.