Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 392/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for denne offentliggørelse

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

Ansøgning om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»HEUMILCH«/»HAYMILK«/»LATTE FIENO«/»LAIT DE FOIN«/»LECHE DE HENO«

EU-nr.: TSG-AT-1035-AM01 — 25. februar 2021

1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Sammenslutningens navn	ARGE Heumilch Österreich
Adresse	Grabenweg 68
	6020 Innsbruck
	ÖSTERREICH
Telefon	+43 512345245
E-mailadresse	office@heumilch.at

Erklæring om sammenslutningens legitime interesse:

Ansøgningen om ændring er indgivet af den producentsammenslutning, der indgav ansøgningen om registrering af »Haymilk«.

Angivelsen af betegnelsen »Haymilk« på sprogene i lande med tradition for produktion af »Haymilk« udgør en forpligtelse med henblik på den traditionelle produktionsmetode og den garanterede traditionelle specialitet. Herved bidrager den til at styrke den beskyttede betegnelse »Haymilk«, hvilket også er til gavn for den ansøgende sammenslutning.

2. Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☒ Produktets betegnelse

☐ Beskrivelse af produktet

☐ Produktionsmetode

☐ Andet [angives nærmere]

4. Type ændringer

☒	Ændring af varespecifikationen for en registreret GTS, som ikke betegnes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

5. Ændringer

Tilføjelse af den slovenske betegnelse for »Haymilk«

Under punkt »3.1. Betegnelse(r), der skal registreres« (i varespecifikationen efter modellen i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, nu punkt 1, »Betegnelse(r), der skal registreres«), tilføjes den slovenske betegnelse for »Haymilk« (hømælk):

»Heumilch« (de)/»Haymilk« (en)/»Latte fieno« (it)/»Lait de foin« (fr)/»Leche de heno« (es)/»Seneno mleko« (sl)

Begrundelse Da »Haymilk« fremstilles i Slovenien efter den traditionelle produktionsmetode, der er fastlagt i varespecifikationen, bør den slovenske betegnelse også beskyttes.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»Heumilch«/»Haymilk«/»Latte fieno«/»Lait de foin«/»Leche de heno«/»Seneno mleko«

EU-nr. TSG-AT-1035-AM01 — 25. februar 2021

»Østrig«

1. Betegnelse(r)

»Heumilch«/»Haymilk«/»Latte fieno«/»Lait de foin«/»Leche de heno«/»Seneno mleko«

2. Produkttype

Kategori 1.4 — Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3. Begrundelse for registrering

3.1. Produktet:

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr på traditionelle bæredygtige malkekvægbrug. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle karakter består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktionen af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede Fodringen er tilpasset årstiderne: i grønfoderperioden fodres dyrene med frisk græs, løv og visse former for hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2 og i vinterperioden fodres med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2. Betegnelsen:

☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

4. Beskrivelse

4.1. Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Komælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2. Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014).

Hømælk produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

»Haymilk« er en type komælk, der produceres af lakterende køer på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Brugen af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede, er forbudt.

Hele landbrugsbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

a)	En bedrift kan dog inddeles i tydeligt adskilte produktionsenheder, som ikke alle nødvendigvis skal drives efter disse regler. Det skal i så fald dreje sig om forskellige produktionssektorer, som klart kan lade sig adskille fra hinanden.

b)	Hvis ikke alle enheder på bedriften drives efter reglerne for produktion af hømælk, jf. litra a), skal landbrugeren holde de dyr, der anvendes i den enhed, hvor der produceres hømælk, adskilt fra de dyr, der anvendes i de øvrige enheder, og dokumentere adskillelsen på passende vis.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller og lignende typer foder.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Følgende korntyper er tilladt som foderafgrøder, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med klid, foderpiller osv.: hvede, byg, havre, triticale, rug og majs.

—	Følgende produkter kan også anvendes som foder: bønner, hesteærter, lupiner, olieholdige frugter og ekstraktionsmel eller kager.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, Undtagelse: tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Lakterende dyr må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse (mælk, valle, kød- og benmel osv.) med undtagelse af ungkvæg, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, nedfaldsfrugt, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost, må ikke tilføres på arealer, som mælkeproducenten udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på husdyrbedrifternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle mælkeproducentens grønfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til malkekvæg må kun foregå, når de lakterende køer ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af mælk som hømælk må tidligst ske ti dage efter kælvning.

—	Hvad angår køer, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som hømælk efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører hømælksleverandøren). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at hømælkens traditionelle karakter bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt.

4.3. Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014).

Særlige egenskaber

Hømælk adskiller sig fra almindelig komælk på grund af de specielle produktionsbetingelser, som er fastlagt i det såkaldte »Heumilchregulativ«, jf. punkt 4.2.

Ved undersøgelser foretaget af Dr. Ginzinger m.fl. fra Bundesanstalt für alpenländische Milchwirtschaft i Rotholz i 1995 og 2001 kunne det konstateres, at der i 65 % af ensilagemælksprøverne var 1 000 Clostridium-sporer pr. liter. Ved en analyse af mælk leveret til en stor ostefabrik viste det sig, at 52 % af prøverne indeholdt over 10 000 Clostridium-sporer pr. liter. Det fremgik af analyser, at for 85 % af de ensilagefri hømælksprøver lå værdien for sporer pr. liter under 200, og for 15 % af prøverne lå værdien for sporer på mellem 200 og 300 pr. liter. Hømælk har på grund den særlige fodringsmetode et betydeligt lavere indhold af Clostridium-sporer. Produktion af hårde oste fremstillet af rå hømælk fører dermed til færre alvorlige defekter, hvad angår huldannelse og smag.

I forbindelse med forskningsprojektet »Einfluss der Silage auf die Milchqualität« (ensilages indvirkning på mælkekvaliteten) blev smagen af mælk fra dyr, som blev produceret med og uden fodring med ensilage, undersøgt (Ginzinger og Tschager, BAM Rotholz, 1993). I 77 % af mælkeprøverne fra køer fodret med høfoder blev der ikke konstateret problemer med smagen. Selv ved mælkeprøverne fra køer fodret med ensilagefoder (almindelig mælk) var andelen uden smagsdefekter kun 29 % af den undersøgte mælk. Også i mælkeprøver fra mælketankbiler blev der konstateret en betydelig forskel. I 94 % af prøverne af den ensilagefri hømælk blev der ikke konstateret smagsdefekter. Ved mælk produceret med fodring med ensilage var andelen uden smagsdefekter derimod kun 45 %.

I en afhandling fra universitetet i Wien (Schreiner, Seiz, Ginzinger, 2011) kunne det påvises, at hømælk takket være fodring med grovfoder og grønfoder har et indhold af omega-3-fedtsyrer og konjugerede linolsyrer, der er cirka dobbelt så højt som almindelig mælk.

Traditionel karakter:

Produktionen af hømælk og den videre forarbejdning er lige så gammel som traditionen med hold af malkekøer inden for jordbruget (ca. 5. årh. f. Kr.). Allerede i Middelalderen blev der i Foralperne og i bjergene i Tyrol fremstillet ost af hømælk på de såkaldte Schwaighöfe (små alpebrug med mælkeproduktion). Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og navnlig en særlig driftsform i alpeområdet. I Tyrol har disse Schwaighof-alpebrug eksisteret siden det 12. århundrede. I Tyrol og Salzburg har de eksisteret siden det 12. århundrede. I bjergområderne var hømælk oprindelig knyttet til produktionen af hårde oste fremstillet af rå mælk. Allerede omkring 1900 blev der indført love (forordninger om mælk) for ensilagefri mælk, dvs. mælk fra køer, der ikke fodres med ensilage, og som egner sig til fremstilling af hårde oste. På baggrund af disse love blev der i Østrig omkring 1950 udarbejdet »Milchregulative« (forordninger om mælk) i delstaterne Vorarlberg, Tyrol og Salzburg. I 1975 blev disse »Milchregulative« harmoniseret og vedtaget af det østrigske organ for mælkesektoren i form af regler for mælk, der egner sig til fremstilling af hård ost (jf. »Bestimmungen über die Übernahme von hartkäsetauglicher Milch«, Österreichische Milchwirtschaft (regler om mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste, det østrigske organ for mælkesektoren), vol. 14, bilag 6, nr. 23c, af 21. juli 1975). Den tidligere myndighed for mælkesektoren i Østrig fastlagde frem til 1993 såkaldte »ensilagefri« områder for bestemte produktionsområder for at sikre forsyningen af råvaren »hømælk« (også kendt som »ensilagefri mælk« eller »mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste«) for de osteproducenter, der anvender rå mælk. I 1995 blev det ensilagefri område til hømælk yderligere beskyttet, da forbundsministeriet for jord- og skovbrug, vand og miljøforvaltning indførte særlige områder med ensilageforbud i retningslinjerne for fremme af et miljøvenligt og ekstensivt landbrug, der beskytter det naturlige miljø (Österreichisches Programm für umweltgerechte Landwirtschaft, ÖPUL).

Fodringen af dyrene i Alperegionerne er traditionelt altid foregået i overensstemmelse med hømælkskriterierne. At der længe har fundet osteproduktion sted i alpeområdet fremgår af dokumenter og attester fra 1544 fra alpegræsgangene Wildschönauer Holzalm i Tyrol.

Siden begyndelsen af 1980’erne har et antal producenter af hømælk også drevet deres brug i overensstemmelse med biologiske/økologiske principper.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.