|
9.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 46/10 |
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2021/C 46/08)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1) senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ENHEDSDOKUMENT
»Sõir«
EU-nr.: PGI-EE-02487 — 21.11.2018
BOB ( ) BGB (X)
1. Betegnelse [på BOB eller BGB]
»Sõir«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Republikken Estland
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.4 Andre animalske produkter
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Betegnelsen »Sõir« henviser til en traditionel, umodnet friskost. Det er et mejeriprodukt i kategorien bagte oste, som i Estland først og fremmest er kendt i de historiske regioner Võromaa og Setomaa.
De obligatoriske ingredienser i »Sõir« er:
|
— |
mælk (komælk) |
|
— |
ostemasse |
|
— |
hønseæg |
|
— |
smør |
|
— |
salt |
|
— |
kommen. |
Der anvendes ikke osteløbe, tilsætningsstoffer eller aromaer i fremstillingsprocessen.
Generelt har »Sõir« en karakteristisk rund og flad form. Stykker beregnet til salg kan også udskæres af »Sõir«-hjul eller -rektangler i form af halve hjul, cirkeludsnit eller vinkelstykker. Vægten varierer fra 100 g til flere kg.
Udseende: Overfladen afhænger af formen — ru, hvis formen er fremstillet af stof, og glat, hvis formen er glat.
Indre: Snitfladen er glat og har en ensartet lysegul til gul farve, og den kan indeholde kommen. Der kan også være en mærkbar kornethed.
Farve: Produktets karakteristiske farve stammer fra æggeblommen, og derfor kan snitfladens farve variere fra lysegul til gul. Den udvendige overflades farve varierer fra lysegul til gulbrun afhængigt af den afsluttende behandlingsmetode. Bagt »Sõir« har en karakteristisk gulbrun skorpe.
Konsistens: Produktets tekstur påvirkes af, hvor lang tid det har taget at dræne den koagulerede masse. Teksturen er elastisk, ensartet og ret fast, og den smuldrer ikke, når den udskæres. »Sõir«, der er fremstillet af en koaguleret masse, som er blevet drænet mindre, er blødere. Når produktet modnes, bliver det mørkere og udvikler en skorpe.
Lugt og smag: produktet har en karakteristisk, let aroma af fløde. Smagen er mild og moderat saltagtig med en let syrlig aroma, hvilket skyldes mælkesyrebakterierne. Det har en tydelig smag af kommen.
|
1) |
Fedtindholdet afhænger i høj grad af de råvarer, der anvendes som ingredienser, og kan variere fra 5 % til 30 %. |
|
2) |
Tørstofindholdet afhænger af fedtindholdet og af, hvordan produktet forarbejdes yderligere. Tørstofindholdet i det uforarbejdede produkt skal være mindst 30 %, mens det for bagt »Sõir« er højere, men ikke højere end 60 %. |
|
3) |
Saltindhold: 1,0-2,0 %. |
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
De råvarer, der anvendes til fremstillingen af »Sõir«, stammer fra det afgrænsede geografiske område med undtagelse af kommen og salt. Smørolie kan anvendes i stedet for smør.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Følgende specifikke etaper af produktionen af »Sõir« skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:
|
— |
Mælken opvarmes. |
|
— |
Ostemassen tilsættes, og blandingen omrøres og opvarmes. |
|
— |
Den koagulerede masse drænes. |
|
— |
Smørret tilsættes, og blandingen opvarmes. |
|
— |
Æg og kommen tilsættes til massen. |
|
— |
Massen opvarmes. |
|
— |
Massen hældes i forme og får lov at stå, til den stivner. |
Følgende undtagelser er tilladt med hensyn til de etaper af produktionen, der finder sted i det pågældende geografiske område:
|
1) |
I de teknologiske faser: Æg og krydderier tilsættes ostemassen, inden den opvarmes. |
|
2) |
I de faser, hvor der foregår yderligere behandling med henblik på at forlænge produktets holdbarhed: »Sõir«-produktets overflade gnides med salt. »Sõir« bages i en ovn. |
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
For at bevare den bløde struktur, der er karakteristisk for »Sõir«, og for at sikre en senere »bedst før«-dato, skal produktet emballeres på produktionsstedet. Formålet hermed er at forhindre mikrobiologisk, kemisk og fysisk kontaminering af produktet.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Ved mærkning af produktet er det obligatorisk at tilføje yderligere oplysninger om behandlingsmetoden til den registrerede betegnelse »Sõir« på emballagen, f.eks. bagt »Sõir«.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgræsning
Det geografiske område omfatter kulturområderne Vana-Võromaa og Setomaa, som ligger i det sydøstlige Estland, adskiller sig fra resten af landet og er præcist defineret af deres historiske grænser.
Ifølge den administrative opdeling af Estland, der var gældende i 2019, omfatter det geografiske område Vana-Võromaa følgende lokaliteter: landkommunerne Kanepi, Põlva og Räpina i distriktet Põlvamaa, landkommunerne Antsla, Rõuge og Võru og byen Võru i distriktet Võrumaa samt følgende landsbyer i landkommunen Valga i distriktet Valgamaa: Iigaste, Korijärve, Väherü, Vilaski, Raavitsa, Kaagjärve, Pugritsa, Pikkjärve, Kirbu, Valtina, Lusti, Lüllemäe, Karula, Käärikmäe, Rebasemõisa, Koobassaare, Lepa, Ringiste, Lutsu, Koikküla, Koiva, Laanemetsa, Korkuna, Taheva, Tsirgumäe, Sooblase, Hargla, Kalliküla og Tõrvase. Det geografiske område Setomaa omfatter den administrative enhed i landkommunen Setomaa, som ligger i distriktet Võrumaa.
5. Tilknytning til det geografiske område
5.1. Det geografiske områdes egenart
De faktorer, der gør »Sõir« enestående, er produktionsmetoden, som er baseret på regionale traditioner, og produktets karakteristiske smag. De færdigheder, der er forbundet med at fremstille »Sõir«, udgør tilknytningen til det geografiske områdes egenart, eftersom det netop er i dette område, at de anerkendes. »Sõir« fremstilles i området på stort set samme måde som i det 19. århundrede. Producenterne anvender fortsat den metode, der har været kendt i deres familie eller lokalsamfund i generationer og er blevet overleveret fra generation til generation. Den vigtigste færdighed for producenter af »Sõir« er viden om koagulationsprocessen. Når ostemassen opvarmes i mælken, skal de visuelt kunne genkende det rette øjeblik for at undgå overopvarmning. Fremstillingen af »Sõir«-massen efter koagulering og dræning kræver også erfaring med og ekspertise i ensartet opvarmning af blandingen og kontinuerlig omrøring af den, samtidig med at smørret, saltet og æggene tilsættes på det rette tidspunkt. Processen med at fremstille »Sõir« afsluttes ved, at den varme, jævne blanding hældes i forme, hvor den får lov at stivne og køle af. Hele processen med at fremstille »Sõir« lærer man af en erfaren »Sõir«-producent. Både smagen og konsistensen af »Sõir« afhænger af den måde, hvorpå den fremstilles, og af, om timingen er korrekt.
Det er »Sõir«-producenterne selv eller andre producenter i nærheden, der leverer de råvarer, som anvendes i »Sõir«, hvilket sikrer, at de er friske (mælk, der er 1-2 dage gammel), og at den producerede »Sõir« har sin karakteristiske smag, aroma og konsistens. Producenterne af »Sõir« i området anser det for vigtigt, at den ostemasse, der anvendes til fremstilling af »Sõir«, fremstilles af de samme producenter, som fremstiller selve »Sõir«-osten, eller at ostemassen fremstilles i samme område.
5.2. Produktets egenart
»Sõir« er en umodnet friskost, der fremstilles ved hjælp af smør og æg. »Sõir« har en elastisk, ensartet og forholdsvis fast konsistens, og den smuldrer ikke, når den udskæres. Smagen er mild og moderat salt med en let syrlig aroma. Den har en tydelig, behagelig smag af kommen. Sammenlignet med de umodnede bagte oste, der fremstilles af ostemasse og sælges i Estland, har »Sõir« en gul farve, der skyldes brugen af æg.
5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)
Tilknytningen mellem »Sõir« og det geografiske område er baseret på produktets omdømme og særlige smag, som er tæt forbundet med produktionsmetodens særlige karakter (råvarernes oprindelse og knowhow med hensyn til tilberedningen) og den historiske tradition. Forbrugere, der køber »Sõir«, gør det med klare forventninger om en særlig smag, som de er vant til. Dette er et resultat af den knowhow, som »Sõir«-producenterne i området besidder, og den kan kun opleves, når man indtager »Sõir« produceret i dette geografiske område.
Historisk praksis knytter »Sõir« til det geografiske område, der er beskrevet i ansøgningen. »Sõir« blev traditionelt fremstillet ved håndkraft på landbrugsbedrifter. Mælken og den ostemasse og det smør, der blev fremstillet af denne mælk, stammede fra køerne på producentens egen bedrift, æggene stammede fra bedriftens høns, og kommen blev indsamlet i engene. I Estland er »Sõir« kun kendt og fremstilles kun i den sydøstlige del af landet. Ordet »sõir« stammer fra den lokale dialekt og optræder oprindeligt kun i materiale, der henviser til det sprog, som anvendes i sognene i det sydøstlige Estland. Selv om »Sõir« er blevet produceret og indtaget andre steder i Estland siden anden halvdel af det 20. århundrede (primært som en fødevare, der spises i hjemmet), har det stadig i høj grad ry som en traditionel fødevare, der er karakteristisk for Vana-Võromaa og Setomaa, og som et regionalt produkt, der er karakteristisk for dette område.
Den omstændighed, at »Sõir« er typisk for det geografiske område, illustreres af arkivkilder, pressen og opskriftsbøger.
Den første omtale af »Sõir« i en trykt kilde var i Eesti rahva kalender 1853 aasta peale [estisk folkekalender for 1853], som indeholdt en anbefaling om at fremstille den lokale ost »Sõir« af komælk. I gamle avisartikler (fra perioden 1907-1934) beskrev personer fra andre dele af Estland, som befandt sig i området, »Sõir« som en fødevare, der var karakteristisk for området. Der findes beskrivelser af, hvordan »Sõir« tilberedes og spises, og af tilknyttede skikke og ritualer i Võromaa og Setomaa i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede i det estiske litteraturmuseums folkemindesamling og i det estiske nationalmuseums og det estiske modersmålsselskabs arkiver.
Historisk set har »Sõir« været en fødevare, der tilberedes i husholdninger i området, og det har ikke været fast praksis at producere den industrielt. I dag produceres »Sõir« hovedsageligt af mikroproducenter og små producenter. Det produceres ikke af de større mejerier. »Sõir« sælges på landbrugsmarkeder og messer, i mindre lokale butikker, på turistgårde, i cafeterier og i et begrænset antal supermarkedskæder. Der tilbydes også en række workshops om fremstilling af »Sõir«.
Som en fødevare, der er karakteristisk for området, er »Sõir« fortsat populær, både i forbindelse med dagligdags måltider og ved festlige lejligheder. Den sælges og indtages også i området ved kulturelle arrangementer, messer — f.eks. Lindora Fair og Uma Meki [»egen smag« på den lokale dialekt] Fair og andre arrangementer, der fremmer den lokale kulturarv.
Siden 2010 er der blevet afholdt en »Sõir«-dag på Saatse-museet i Setomaa hvert år i juni. Her mødes lokale »Sõir«-producenter, som også tilbyder workshops. Ved den største og vigtigste begivenhed i Setomaa hvert år — Seto Kingdom Day — afholdes der en konkurrence for producenter af »Sõir«, hvor den bedste »Sõir«-producent udvælges. For at fejre byen Võrus 235-års jubilæum samledes »Sõir«-producenter fra distriktet Võrumaa i sommeren 2019 for at fremstille det, som med en vægt på 106 kg (svarende til 235 pund ifølge gamle måleenheder) og en længde på over 4 meter var den største »Sõir«, der nogensinde er produceret i Estland. Den blev tilbudt som smagsprøver til byens indbyggere og besøgende.
I 2010 blev praksissen i forbindelse med at fremstille »Sõir« og de dermed forbundne færdigheder opført på den estiske liste over immateriel kulturarv som en del af Vana-Võromaas og Setomaas kulturarv.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)
https://www.agri.ee/sites/default/files/content/ministeerium/kaitstud-tahis-2019-09-soir-spetsifikaat.pdf