2.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/18


Meddelelse om ændring af meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2021/C 36/10)

Den 14. august 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse former for fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) (»meddelelsen af 14. august 2020«). Efterfølgende gjorde interesserede parter Kommissionen opmærksom på, at en bestemt varekategori, der skal tariferes under KN-kode 7606 11 10 og 7606 12 20, aldrig var bestemt til at indgå i varedefinitionen.

For at undgå forvirring bør varedefinitionen præciseres for at udelukke varer, der anvendes som karrosseripaneler i bilindustrien.

Som følge heraf ændrer Kommissionen hermed meddelelsen af 14. august 2020 for at afspejle den faktiske varedefinition i den nuværende undersøgelse. Yderligere oplysninger findes i en meddelelse til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

1.   Den undersøgte vare

Definitionen af den undersøgte vare i afsnit 2 i meddelelsen af 14. august 2020, som anførte følgende:

»Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede,

i oprullet stand eller i båndruller, i afkortede plader eller i form af cirkler, af tykkelse på 0,2 mm eller mere, men under 6 mm,

i plader af tykkelse på over 6 mm,

i oprullet stand eller i båndruller, af tykkelse på mindst 0,03 mm, men ikke over 0,2 mm

(»den undersøgte vare«).

Følgende varer er udelukkede:

Aluminiumsmateriale til drikkedåser, materiale til dåseender og materiale til dåseringe, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7606 12 11 og 7606 12 19.

Aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede, af tykkelse på mindst 0,2 mm, men under 6 mm, til karrosseripaneler i bilindustrien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7606 12 92, ex 7606 12 93, ex 7606 12 99 og ex 7606 92 00.

Aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede, af tykkelse på mindst 0,8 mm, til brug ved fremstilling af dele til luftfartøjer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7606 12 92, ex 7606 12 93, ex 7606 12 99 og ex 7606 92 00.«

I forbindelse med undersøgelsen er Kommissionen blevet opmærksom på, at nogle erhvervsdrivende kan have misfortolket ordlyden i beskrivelsen af den vare, der er genstand for undersøgelsen.

læses således:

»Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede, uden underlag, uden indre lag af andet materiale,

i oprullet stand eller i båndruller, i afkortede plader eller i form af cirkler, af tykkelse på 0,2 mm eller mere, men under 6 mm

i plader af tykkelse på over 6 mm

i oprullet stand eller i båndruller, af tykkelse på mindst 0,03 mm, men ikke over 0,2 mm

(»den undersøgte vare«).

Følgende varer er udelukkede:

Aluminiumsmateriale til drikkedåser, materiale til dåseender og materiale til dåseringe.

Aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede, af tykkelse på mindst 0,2 mm, men under 6 mm, til karrosseripaneler i bilindustrien.

Aluminiumsprodukter, fladvalsede, også legerede, også yderligere bearbejdede end fladvalsede, af tykkelse på mindst 0,8 mm, til brug ved fremstilling af dele til luftfartøjer.«

2.   Præcisering vedrørende KN-koder

Henvisningen til KN-koderne og Taric-koderne, som kun blev angivet til orientering i punkt 3, første afsnit, i meddelelsen af 14. august 2020, og som anførte følgende:

»Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7606 11 10, 7606 11 91, 7606 11 93, 7606 11 99, 7606 12 20, ex 7606 12 92 (Taric-kode 7606129295), ex 7606 12 93 (Taric-kode 7606129386), ex 7606 12 99 (Taric-kode 7606129925 og 7606129986), 7606 91 00, ex 7606 92 00 (Taric-kode 7606920086) og ex 7607 11 90 (Taric- kode 7607119044, 7607119048, 7607119051, 7607119053, 7607119060, 7607119071, 7607119073, 7607119075, 7607119077, 7607119091 og 7607119093). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.«

læses således:

»Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7606 11 10 (Taric-kode 7606111025, 7606111086), ex 7606 11 91 (Taric-kode 7606119125, 7606119186), ex 7606 11 93 (Taric-kode 7606119325, 7606119386), ex 7606 11 99 (Taric-kode 7606119925, 7606119986), ex 7606 12 20 (Taric-kode 7606122025, 7606122086), ex 7606 12 92 (Taric-kode 7606129225, 7606129295), ex 7606 12 93 (Taric-kode 7606129386), ex 7606 12 99 (Taric-kode 7606129925 og 7606129986), ex 7606 91 00 (Taric-kode 7606910025, 7606910086), ex 7606 92 00 (Taric-kode 7606920025, 7606920086), ex 7607 11 90 (Taric-kode 7607119044, 7607119048, 7607119051, 7607119053, 7607119065, 7607119071, 7607119073, 7607119075, 7607119077, 7607119091, 7607119093) og ex 7607 19 90 (Taric-kode 7607199075, 7607199086). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.«


(1)  EUT C 268 af 14.8.2020, s. 5.