|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 22/40 |
Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2021/C 22/09)
Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET
»COTEAUX DU GIENNOIS«
PDO-FR-A0394-AM01
Meddelelsesdato: 5.11.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING
1. Henvisning til den officielle geografiske kode
Der er tilføjet en henvisning til den officielle geografiske kode for det geografiske område og området i umiddelbar nærhed. Dette er en redaktionel præcisering, som på ingen måde ændrer disse to områder.
Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres derfor.
2. Regler for beskæring
Tilføjelse af kort beskæring (gobelet eller i vifteform) for sorten Pinot Noir med højst 12 skud pr. plante og grene med højst to skud. Ved Gamay N med kort beskæring gælder som almen regel, at grenene beskæres til højst to skud.
Ved at tillade kort gobeletbeskæring af sorten Pinot Noir foruden de øvrige teknikker, der allerede er tilladt, kan udbyttet bedre kontrolleres, navnlig for de kraftige kloner, der tidligere er plantet af denne sort. Vinavlernes tekniske kunnen er velkendt. Denne beskæringsmetode skal forbedre druernes kvalitet og dermed også vinenes kvalitet. Endelig kan de produktionsomkostninger, der er forbundet med knopafskæringen og sommerbeskæringen, begrænses, når Guyotbeskæring er nødvendig.
Beskæringsreglerne bliver således identiske for så vidt angår sorten Pinot Noir og Gamay, idet kort beskæring (gobelet eller i vifteform) bliver den generelle metode med højst 12 skud pr. plante og grene med højst to skud. Disse maksimumsgrænser gør det muligt at opretholde rød- og rosévinenes kvalitet.
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres derfor.
3. Druernes modningsgrad
Værdierne for druernes indhold af sukker og det naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er blevet forhøjet.
Det øgede omfang af tørkeperioder kombineret med forbedringen af dyrkningspraksis (knopafskæring, udtynding, bladfjernelse, grøn høst) fører til en forøgelse af druernes sukkerindhold.
Punkt 3 i enhedsdokumentet ændres derfor.
4. Specifik ønologisk fremgangsmåde
Forhøjelse af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen efter berigelse fra 12,5 % til 13 %.
I betragtning af de klima- og modningsforhold, der er konstateret i flere produktionsår, er det ikke sandsynligt, at denne forhøjelse vil øge brugen af berigelse, som fortsat vil være forbeholdt særlige situationer, våde og kolde år og meget tørre år. Med denne forhøjelse bliver teknikken også bedre for vinavlerne.
Punkt 3 og 4 i enhedsdokumentet ændres derfor.
5. Kunstvanding
Ophævelse af forbuddet mod kunstvanding
Kunstvanding er i henhold til den gældende nationale lovgivning forbudt fra den 1. maj frem til høsten. Det vil nu være muligt at kunstvande vinstokkene efter høsten og før den 1. maj, navnlig afhængigt af de unge plantagers behov.
Denne ændring medfører ikke nogen ændring i enhedsdokumentet.
6. Cirkulation mellem godkendte oplagshavere
Kapitel 1, afsnit IX, nr. 5, litra b), om datoen for cirkulation af vin mellem godkendte oplagshavere udgår.
Denne ændring medfører ikke nogen ændring i enhedsdokumentet.
7. Overgangsforanstaltninger
Overgangsbestemmelser, der ikke længere er gældende, er slettet fra produktspecifikationen. Denne ændring medfører ikke nogen ændring i enhedsdokumentet.
8. Vigtigste punkter, der skal kontrolleres
De vigtigste punkter, der skal kontrolleres, er blevet ændret for at forenkle evalueringsmetoderne.
Denne ændring medfører ikke nogen ændring i enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Coteaux du Giennois
2. Type af geografisk betegnelse
BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen(e)
Vinene er stille hvid-, rød- og rosévine med følgende analytiske hovedkendetegn:
|
— |
Naturligt alkoholindhold i volumen på mindst: 10,5 %. |
|
— |
Partier, der er klar til at blive markedsført i bulk eller i aftappet tilstand, har et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på ikke over 4 gram pr. liter for så vidt angår hvid- og rosévine og ikke over 2,5 gram pr. liter for så vidt angår rødvine. |
|
— |
Efter berigelse er vinens totale alkoholindhold udtrykt i volumen ikke over 13 %. |
|
— |
Rødvinspartier, der er klar til at blive markedsført i bulk eller i aftappet tilstand, har et æblesyreindhold på højst 0,3 gram pr. liter. |
Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Hvidvinene er tørre med mineralske aromaer og friskhed. De er oftest kendetegnet ved aromaer af kvæde og hvide blomster.
Rosévinene er fine og delikate, ofte først med lette pebernoter og sidenhen frugtagtige noter med aromaer, der minder om moden frugt og fersken.
Rødvinene har en fin og frugtagtig karakter. De har ofte blandede aromaer af små røde og sorte frugter kombineret med krydrede noter.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.): |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.) |
|
|
Minimalt totalt syreindhold: |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (mEq/l): |
|
|
Maksimalt indhold af svovldioxid (mg/l): |
|
5. Vinfremstillingspraksis
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Til fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, forbudt. Enhver varmebehandling af høsten ved en temperatur på over 40 °C er forbudt, hvis den efterfølges af en øjeblikkelig adskillelse af den flydende og faste fase. Anvendelse af træspåner er ligeledes forbudt. Ved rødvine er berigelsesteknikker tilladt, og den maksimale delvise koncentration i forhold til de anvendte mængder er fastsat til 10 %. Efter berigelse er vinens totale alkoholindhold udtrykt i volumenprocent ikke over 13 %.
Foruden ovennævnte bestemmelse skal vinen hvad angår ønologisk fremgangsmåde opfylde de krav, der er fastsat på EU-plan og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»code rural et de la pêche maritime«).
|
a) |
Beplantningstætheden er mindst 5 700 vinstokke pr. ha. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 1,40 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter og over 1,25 meter. |
|
b) |
Vinstokkene beskæres: Sauvignon B — Pinot Noir N: — enten ved simpel Guyotbeskæring med højst ti skud pr. plante, heraf højst otte skud på lang spore og en eller to grene med højst to skud. — eller ved kort beskæring (de Royat-beskæring eller i tilfælde af Pinot Noir N gobelet eller i vifteform) med højst 12 skud pr. plante med grene med højst to skud. Gamay N: — enten ved simpel Guyotbeskæring med højst otte skud pr. plante, heraf højst seks skud på lang spore og en eller to grene med højst to skud — eller ved kort beskæring (de Royat-beskæring, gobelet eller i vifteform) med højst ti skud pr. plante med grene med højst to skud. |
Der må højst foretages de Royat-beskæring i fire år. I denne periode tillades simpel eller dobbelt Guyotbeskæring. En lang spore har højst otte skud. Foryngelsen af et vindyrkningsareal, idet beskæring foretages ved de Royat-metoden, må ikke overstige 20 % af de eksisterende planter om året — eller ved kort beskæring (gobelet eller i vifteform) med højst ti skud pr. plante og grene med højst et eller to skud.
b) Maksimumsudbytte
75 hektoliter pr. hektar
69 hektoliter pr. hektar.
6. Afgrænset geografisk område
Druehøsten, vinfremstillingen, forarbejdningen og oplagringen finder sted i følgende kommuner (liste udarbejdet i henhold til den officielle geografiske kode fra 2019): — departementet Loiret: Beaulieu-sur-Loire, Bonny-sur-Loire, Briare, Gien, Ousson-sur-Loire, Thou — departementet Nièvre: Alligny-Cosne, La Celle-sur-Loire, Cosne-Cours-sur-Loire, Myennes, Neuvy-sur-Loire, Pougny, Saint-Loup, Saint-Père.
7. Primær(e) druesort(er)
Gamay N
Pinot noir N
Sauvignon B — Sauvignon blanc
8. Beskrivelse af tilknytningen
»Tilknytning til det geografiske område«
Mod øst afgrænses området af udløberen af Morvan og Puisaye-bjergene og mod vest og sydvest af Sancerrois-bjergene. Det geografiske område strækker sig ca. 45 km fra nord til syd fra Gien på sydvestvendte skråninger langs Loire til Cosne-Cours-sur-Loire, sidenhen på syd- og sydøstvendte skråninger ved et par bifloder til Loire, der ligger øst for Cosne-Cours-sur-Loire. De præcist afgrænsede parceller for produktion af druer er koncentreret omkring skråninger og udkanten af plateauer, der lokalt grænser op til Loire og dens bifloder. Jordbunden, der lokalt kan have en stor mængde grove bestanddele afhængigt af de topografiske forhold, er dannet på kalksten fra Øvre Jura (Kimmeridgien og Portlandian) eller på kalkformationer fra Cenomanien og Turonien eller på kalkholdige formationer fra søer fra Eocæn. Klimaet er et overgangskystklima og ligger i krydsningspunktet mellem oceaniske og kontinentale påvirkninger. Loirefloden har en varmeregulerende rolle. Det samme gælder dalene, der trækker den kolde luft væk fra skråningerne. Den ringe nedbørsmængde på ca. 650 mm om året skyldes føn-effekten, som forårsages af nærheden til Sancerrois-bjergene med et højeste punkt på 434 meter. Vinmarkerne, der ligger i en højde af 180-250 meter, ligger således i ly for fugtige vestenvinde.
Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen
Druekerner fra det andet århundrede, der er fundet i Cosne-Cours-sur-Loire, vidner om, at der langt tilbage i tiden har fandtes vinstokke i dette område i Loiredalen, der også tæller andre anerkendte vindyrkningsområder. Senere dokumenter fra middelalderen bekræfter også en produktion af høj kvalitet, da kong Karl VI købte Giennois-vin. Slottet i Cosne-Cours-sur-Loire, som blev opført i det 13. århundrede af Comte d'Auxerre, varetog vedvarende driften af et vindyrkningsareal. Produktionen fra arealet blev lavet til vin i store vinkældre. Ligeledes har opførelsen af mange klostre i regionen bidraget væsentligt til udviklingen af dette vindyrkningsareal. Cisterciensermunkeklosteret Roche i Myennes og Commanderie des Templiers spillede en afgørende rolle i denne udvikling.
De indre vandveje, nemlig Loirefloden, Briarekanalen og senere Loirekanalen, gjorde det på et tidligt tidspunkt muligt at transportere vin til hovedstaden og fik området til at blomstre og fastslå sin identitet. I 1827 anførte J. Nee de la Rochelle i sine erindringer, der skulle afdække områdets historie (»Mémoires pour servir à l’histoire du Nivernais et Dionzais«), at der »foregik vinavl på skråninger ikke langt fra Cosne«, og at »handlen i Cosne blandt andet var fokuseret på vin og træ. Havnen var stor og aktiviteten på vandet omfattende«. Lige før phylloxerakrisen i 1890 dækkede vinavlen 2 300 ha i arrondissementet Gien og 1 500 ha i kantonen Cosne-Cours-sur-Loire. Der blev som en naturlig del af udviklingen oprettet vinkooperativer under phylloxerakrisen (Syndicat anti-phylloxérique de Gien, der blev grundlagt i 1886, og Syndicat anti-phylloxérique de Cosne-Cours-sur-Loire fra 1888). Disse havde i begyndelsen til formål at beskytte vinmarkerne. Disse organisationer blev efterfølgende mobiliseret med henblik på at opnå anerkendelse af deres vins omdømme.
Gien-vinens omdømme opstod først og fremmest efter Anden Verdenskrigs afslutning med produktion af rødvin fra en sammenstikning af sorterne Gamay N og Pinot Noir N og hvidvin fremstillet af sorten Sauvignon B. Et første geografisk område bestående af seks kommuner, herunder kommunen Gien i departementet Loiret, udgør det geografiske område for kvalitetsvin med den afgrænsede oprindelsesbetegnelse, som blev anerkendt i 1954, og som i 1964 og 1966 fik tilføjet otte kommuner i departementet Nièvre, som hidtil gik under den simple betegnelse »Cosne-sur-Loire«. Dette vindyrkningsareal blev i 1998 anerkendt som en kontrolleret oprindelsesbetegnelse.
I 2010 udgjorde vindyrkningsarealet 195 ha, som blev dyrket af 40 vinavlere med en produktion på ca. 8 000 hl. Hvidvin tegner sig for 50 % af produktionen, rødvin for 30 % og rosévin for de resterende 20 %.
»Beskrivelse af produktet og årsagssammenhæng«
Hvidvinene er tørre med mineralske aromaer og friskhed. De er oftest kendetegnet ved aromaer af kvæde og hvide blomster. Rosévinene er fine og delikate, ofte først med lette pebernoter og sidenhen frugtagtige noter med aromaer, der minder om moden frugt og fersken. Rødvinene har en fin og frugtagtig karakter. De har ofte blandede aromaer af små røde og sorte frugter kombineret med krydrede noter.
Louis Levadoux, den berømte ampelograf, bemærkede i 1973: »Der er ikke kun en enkelt naturlig faktor, der skal tages i betragtning, men derimod en hel række af gunstige faktorer i kombination, som navnlig vedrører den tektoniske og den lokale topografiske konstruktion. [...] Gien-skråningerne består af en række bakker, der ligger på linje fra øst til vest, hvis sydlige, sydøstlige og sydvestlige skråninger og vestlige skrænt kan beplantes med og altid har været beplantet med vinstokke til fremstilling af kvalitetsvine.« Dette afspejler klart de gunstige geografiske og klimatiske forhold i det geografiske område. Skråningerne vest for det geografiske område, der i høj grad består af kalkholdig eller silikatholdig jord, og som påvirkes af et særligt klima, der er forbundet med Loireflodens drænende påvirkning og føn-effekten fra Sancerrois-bjergene, muliggør en tidlig udvikling af vinstokkene og en høj grad af modenhed ved høst.
Det afgrænsede parcelområde for høst af druerne omfatter kun de parceller, der er beliggende på jord med med gode varmeegenskaber. Valget af parceller til dyrkning af vinstokke kombineret med tilpasningen og den konstante produktionspraksis, der er indført af vinavlerne gennem tiden, forklarer således kvaliteten og originaliteten af vinene fra »Coteaux du Giennois«. Sammenstikningen af sorterne Gamay N og Pinot N, der er udplantet med en stor tæthed på disse skråninger, der hovedsagelig er sydvendte, giver vinen sit udtryk og gør det muligt at fremstille en original, frugtagtig og livlig vin.
Sorten Sauvignon B, hvis potentiale kommer fuldt ud til udtryk på disse skråninger, har konstante modenhedsniveauer over årene og gør det muligt at fremstille friske og originale vine. Sidstnævnte udgør i dag hjertet i betegnelsen, idet denne stod for halvdelen af produktionen i 2010.
Den kollektive indsats for at producere originale vine i de seneste årtier har resulteret i en støt og jævn udvikling i vindyrkningsområdet, som langsomt, men sikkert er ved at gøre sig gældende i kraft at sin egen karakter fast over for de vigtige og anerkendte vinmarker i nærområdet.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Retlig ramme:
de nationale bestemmelser
Type supplerende betingelse:
undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen, omfatter følgende kommuner (liste udarbejdet på grundlag af den officielle geografiske kode år 2019): — departementet Cher: Bannay, Bué, Crézancy-en-Sancerre, Jalognes, Menetou-Râtel, Ménétréol-sous-Sancerre, Montigny, Neuvy-Deux-Clochers, Saint-Satur, Sainte-Gemme-en-Sancerrois, Sancerre, Sury-en-Vaux, Thauvenay, Veaugues, Verdigny, Vinon — departementet Loiret: Saint-Brisson-sur-Loire — departementet Nièvre: Bulcy, Garchy, Mesves-sur-Loire, Pouilly-sur-Loire, Saint-Andelain, Saint-Laurent-l’Abbaye, Saint-Martin-sur-Nohain, Tracy-sur-Loire — departementet Yonne: Lavau.
Retsgrundlag:
de nationale bestemmelser
Type supplerende betingelse:
supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Alle de valgfrie angivelser anføres på etiketterne med bogstaver, der hverken i højde eller bredde er mere end dobbelt så store som bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. |
|
b) |
De skrifttyper, der anvendes for den geografiske betegnelse »Val de Loire«, må hverken i højde eller bredde være større end to tredjedele af de skrifttyper, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med. |
|
c) |
På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: — det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet — navnet fremgår af høstanmeldelsen. |
Link til produktspecifikationen
http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-969d4bf1-b8ce-4792-af8b-8fd3b96dda75