EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.12.2021

COM(2021) 756 final

2021/0391(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for fælles efterforskningshold og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

{SWD(2021) 390 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

·Begrundelse og formål

Fælles efterforskningshold (JIT'er) er hold oprettet med henblik på specifikke strafferetlige efterforskninger og for et begrænset tidsrum. De oprettes af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt lande uden for EU (tredjelande) med henblik på fælles strafferetlig efterforskning på tværs af grænser. Et JIT kan især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til andre medlemsstater. Det kan også oprettes, hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer deres indsats.

Retsgrundlaget for oprettelsen af et JIT er artikel 13 i Den Europæiske Unions konvention om gensidig retshjælp i straffesager 1 og Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold 2 . Tredjelande kan være parter i JIT'er, hvis retsgrundlaget tillader det. F.eks. artikel 20 i anden tillægsprotokol til Europarådets konvention fra 1959 3 og artikel 5 i aftalen om gensidig retshjælp mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater 4 .

Den anden evalueringsrapport om JIT'er 5 , der blev udarbejdet i 2018 af netværket af nationale eksperter vedrørende fælles efterforskningshold (JIT-netværket), et organ, der er oprettet for at støtte medlemsstaterne og udveksle bedste praksis og erfaringer med JIT'er, viste allerede, at deres arbejde kunne forbedres og intensiveres, hvis de blev understøttet af en særlig IT-platform. IT-platformen vil give dens medlemmer mulighed for at kommunikere indbyrdes og udveksle oplysninger og bevismateriale sikkert. Undersøgelsen om digital strafferet 6 bekræftede resultaterne af denne rapport og anbefalede, at der oprettes en IT-platform for JIT'er for at sikre, at JIT'er fungerer mere effektivt og sikkert.

(1)sikre, at medlemmerne af og deltagerne i JIT'er lettere kan udveksle oplysninger og bevismateriale, der indsamles i forbindelse med JIT-aktiviteter

(2)sikre, at medlemmerne af og deltagerne i JIT'er lettere og mere sikkert kan kommunikere med hinanden i forbindelse med JIT-aktiviteter

(3)lette den fælles daglige forvaltning af et JIT, herunder planlægning og koordinering af parallelle aktiviteter, øget sporbarhed af udvekslet bevismateriale og koordinering med tredjelande, navnlig når fysiske møder er for omfattende eller tidskrævende.

For at nå disse mål og løse de underliggende problemer foreslås det at oprette en særlig IT-platform med både centraliserede og decentraliserede komponenter — JIT-samarbejdsplatformen. Platformen vil være tilgængelig for alle JIT-aktører, dvs. medlemsstaternes repræsentanter, der er medlemmer af et bestemt JIT, repræsentanter for tredjelande, der er blevet anmodet om at samarbejde inden for rammerne af et bestemt JIT, og kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed og OLAF.

De centrale funktioner, der beskrives nærmere nedenfor, vil lette elektronisk kommunikation, muliggøre udveksling af oplysninger og bevismateriale, herunder store mængder data, sikre sporbarheden af bevismateriale samt planlægning og koordinering af JIT-operationer.

Udformningen, udviklingen, den tekniske forvaltning og vedligeholdelsen af platformen vil blive overdraget til Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), som er EU-agenturet med ansvar for store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Platformen vil være af frivillig karakter, og de myndigheder, der er involveret i JIT'er, beslutter således selv, om de ønsker at anvende platformen til et specifikt JIT. Desuden vil JIT-medlemmerne og -deltagerne frit kunne anvende andre værktøjer og samtidig gøre brug af platformen, f.eks. hvis de beslutter at videregive bevismateriale personligt på et arbejdsmøde eller gennem netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA), der forvaltes af Europol.

Platformens arkitektur vil gøre det muligt at oprette (ikkeinteroperable) sessioner i silo, dvs. særlige "JIT-samarbejdsrum" for hvert JIT, der kun er åbne under JIT'ets varighed. Der vil ikke være tværgående funktioner eller interaktioner mellem de forskellige JIT'er, som platformen hoster.

Platformen vil støtte JIT'erne i hele deres operationelle og efterfølgende fase. I praksis kan der oprettes et individuelt JIT-samarbejdsrum på platformen, så snart alle de involverede parter har undertegnet JIT-aftalen. Rummet vil blive lukket, når evalueringsprocessen er afsluttet.

Der vil blive givet adgang til platformen via almindelige computere (desktopcomputere, bærbare computere osv.) samt via mobilt udstyr. Dens grænseflade vil blive gjort tilgængelig på alle EU-sprog.

I teknisk henseende vil platformen bestå af to særskilte elementer, nemlig i) et centralt informationssystem, som giver mulighed for midlertidig central lagring af data, og ii) en kommunikationssoftware, en mobilapplikation, som giver mulighed for kommunikation og lokal lagring af kommunikationsdata.

·Sikker kommunikation, der ikke kan spores lokalt, lagret lokalt på brugernes enheder, herunder et kommunikationsværktøj med et instant messaging-system, en chatfunktion, audio-/videokonference og en funktion, der erstatter standard-e-mails.

·Udveksling af oplysninger og bevismateriale, herunder store filer, gennem et upload/downloadsystem til lagring af data centralt i den begrænsede periode, der er nødvendig for den tekniske overførsel af dataene. Så snart dataene er downloadet af alle adresser, slettes de automatisk fra platformen

·Sporbarhed af bevismateriale — en avanceret logmekanisme, der registrerer et spor af, hvem der gjorde hvad og hvornår, i forbindelse med alt bevismateriale, der udveksles via platformen, og som imødegår behovet for at sikre, at bevismateriale kan antages til behandling i retten.

·Funktioner i forbindelse med den daglige forvaltning af JIT'et i den operationelle fase og efterfølgende (evaluerings)fase.

·Støtte til de administrative og finansielle processer.

·Forskellige tekniske kapaciteter til støtte for operationelle og administrative processer, herunder integrationen med de JIT-relaterede elektroniske tjenester, der allerede hostes af Eurojust og forvaltes af JIT-sekretariatet, dvs. JIT-finansiering, JIT-evaluering og afgrænsede JIT-rum, hvor der kan indhentes relevante oplysninger og dokumenter uden at skulle koble sig særskilt til platformen og de tjenester, som JIT-sekretariatet tilbyder.

Der vil være særlig fokus på adgangsrettigheder til platformen. Som udgangspunkt er platformen baseret på princippet om, at forvaltningen af adgangsrettigheder varetages af JIT-rumadministratorerne fra de medlemsstater, der deltager i JIT'et. I JIT'ets operationelle og efterfølgende fase vil de være ansvarlige for at give adgang til:

·repræsentanter for de øvrige medlemsstater, der deltager i JIT'et

·repræsentanter for tredjelande, der også er medlemmer af et bestemt JIT

·repræsentanter for Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer

·repræsentanter for JIT-sekretariatet.

Desuden vil JIT-rumadministratorerne have mulighed for at begrænse adgangen til dele af oplysninger og bevismateriale til kun at omfatte personer, der er berørt heraf, herunder til at give granulær adgang fra sag til sag. Denne begrænsning vil berøre alle JIT-samarbejdsplatformens brugere, dvs. både medlemsstaterne, tredjelande, de kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer eller JIT-sekretariatet.

Det skal understreges, at eu-LISA som hostingudbyder ikke vil have adgang til de data, der lagres eller udveksles via platformen. Agenturet vil heller ikke blive inddraget i forvaltningen af adgangsrettigheder, bortset fra i den indledende tildeling af adgangsrettigheder til JIT-rumadministratorerne på grundlag af den undertegnede JIT-aftale. Platformens arkitektur skal give tilstrækkelige garantier herfor.

De kompetente EU-organers, -kontorers og -agenturers adgangsrettigheder bør defineres med henblik på den operationelle støtte, som de yder til JIT'er i alle faser fra tidspunktet for undertegnelse af JIT-aftalen til udgangen af evalueringsfasen. For så vidt angår evalueringsfasen skal platformen give JIT-sekretariatet, som spiller en vigtig rolle i denne fase, adgangsrettigheder. JIT-sekretariatet kunne også være ansvarligt for platformens administrative støtte, herunder forvaltning af adgangsrettigheder, i det omfang JIT-rumadministratorerne for de enkelte JIT'er tildeler sekretariatet sådanne rettigheder.

I betragtning af den voksende rolle, som tredjelande spiller i en vellykket retsforfølgning af grov organiseret kriminalitet og terrorisme, vil platformen også være tilgængelig for tredjelande, der deltager i en JIT-aftale. Specifikke adgangsrettigheder vil imidlertid afhænge af deres rolle i et bestemt JIT og bør tildeles af JIT-rumadministratorerne for de enkelte JIT'er. For at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelse, og i overensstemmelse med de gældende procedurer, skal JIT-rumadministratorerne, inden de giver adgang til et bestemt tredjeland, foretage en grundig vurdering af databeskyttelsesaspekterne i forhold til de gældende regler, navnlig direktiv 2016/680 8 .

·Sammenhæng med de gældende regler på samme område

·Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

·Retsgrundlag

·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·Proportionalitetsprincippet

I henhold til proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i TEU er der behov for at afstemme arten og intensiteten af en given foranstaltning med det identificerede problem.

Alle de problemer, der er beskrevet i dette dokument, kræver støtte på EU-plan, hvis de skal løses effektivt. Det ville være meget dyrere og medføre en administrativ byrde for JIT'erne at tilgå problemerne hver for sig, f.eks. ved at indføre særskilte værktøjer til håndtering af kommunikationsspørgsmålet og manglen på dataudvekslingsmekanisme osv. Den EU-dækkende IT-platform er den eneste måde, hvorpå JIT'er kan få en fælles moderne teknisk løsning, som giver dem mulighed for at udføre deres grænseoverskridende efterforskning på en mere effektiv måde.

·Valg af retsakt

 3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Høringer af interesserede parter

Selv om der ikke blev gennemført nogen offentlige høringer på grund af forslagets særlige karakter, har Kommissionen gennemført en omfattende målrettet høringskampagne for at sikre, at alle berørte parter har mulighed for at give udtryk for deres synspunkter. Kampagnen har involveret:

·anklagere, dommere og retshåndhævelsesrepræsentanter fra medlemsstaterne

·medlemsstatens nationale myndigheder

·eksperter fra JIT-netværket

·akademikere og fagfolk inden for EU-strafferet

·databeskyttelseseksperter

·repræsentanter for Eurojust, Europol og OLAF.

Interessenterne har haft mulighed for at give deres mening til kende gennem bilaterale kontakter, ekspertmøder, onlineundersøgelser og skriftlige bidrag.

I forbindelse med de målrettede høringer, der blev afholdt mellem marts og juli 2021, blev der indhentet synspunkter om de platformrelaterede elementer i undersøgelsen om digital strafferet, funktioner, der skal integreres i den fremtidige platform, samt den eller de gældende databeskyttelsesordninger.

Først og fremmest hilste alle interessenter initiativet velkommen og udtalte sig positivt om oprettelsen af en platform som et stærkt tiltrængt skridt hen imod digitalisering af JIT-samarbejdet.

Med hensyn til tværgående spørgsmål fokuserede de fleste interessenter på:

·at platformen er enkel, således at den kan anvendes af alle berørte aktører — et for besværligt værktøj med komplekse arbejdsgange kan skabe problemer for brugerne og være en hovedårsag til ikke at bruge det

·forebyggelsen af en indvirkning på de væsentlige eller retlige krav til efterforskernes arbejde, således at platformen ikke bringer et JIT's rette virkemåde i fare

·platformens sikkerhed — beskyttelsesniveauet er af afgørende betydning for, at aktørerne kan have tillid til, at resultaterne af deres nationale efterforskninger, som deles gennem platformen, ikke afsløres på en ukontrolleret måde.

Der har også fundet drøftelser sted om den enhed, der skal være ansvarlig for platformens fremtidige udvikling og forvaltning. Følgende scenarier blev overvejet:

·Oprettelse af platformen foretaget af Kommissionen og tilrådighedsstillelse for medlemsstaterne, som kan gennemføre den i deres egen infrastruktur efter behov

·Oprettelse af platformen og etablering af platformen i Kommissionen

·Oprettelse af platformen og etablering af platformen i et af de RIA-agenturer, der er direkte involveret i at støtte medlemsstaternes myndigheder i bekæmpelsen af kriminalitet (f.eks. Eurojust)

·Oprettelse af platformen og etablering af platformen i eu-LISA.

Alle hørte interessenter, herunder Eurojust og Europol, støttede muligheden for at overdrage udviklingen og vedligeholdelsen af platformen til eu-LISA. De anerkendte alle eu-LISA's ekspertise på området samt agenturets erfaringer med store IT-systemer, der opfylder de nyeste sikkerhedsstandarder. I denne løsning tages der også højde for, at JIT'er kan gennemføres uden finansiel støtte eller operationel inddragelse af Eurojust eller Europol.

Administrativ procedure for oprettelse af et JIT

Udgangspunktet for denne drøftelse var den endelige rapport om undersøgelsen om digital strafferet, som anbefaler, at JIT-samarbejdsplatformen også omfatter JIT'ernes præoperationelle fase, dvs. den administrative procedure for oprettelse af et JIT. Der er mange fordele ved en sådan løsning, herunder:

·mulighed for sikker og effektiv udveksling af dokumenter på tværs af grænserne, der fører til undertegnelse af en JIT-aftale

·en maskinoversættelsesfunktion

·en fortegnelse over de procedurer, der skal følges i forbindelse med proceduren for oprettelse af et JIT

·støtte til forskellige elektroniske signaturer.

Det er imidlertid blevet konstateret under høringerne af interessenter, at de aktører, der deltager i proceduren for oprettelse af JIT'er, i de fleste medlemsstater er nogle helt andre end medlemmerne af de oprettede JIT'er. Desuden træffes beslutningen om at deltage i et JIT meget ofte af en person, der ikke nødvendigvis selv er medlem af JIT'et, f.eks. den offentlige anklager eller endog justitsministeren. Derfor vil integreringen af den administrative procedure for oprettelse af JIT'er på platformen indebære en fuldstændig afvigelse fra den ovenfor beskrevne model med isolerede JIT-rum samt en særskilt arbejdsgang for forvaltning af adgangsrettigheder. Et sådant scenario ville i høj grad komplicere det påtænkte brugervenlige koncept for platformen og kræve gennemførelse af temmelig uforståelige og tidskrævende administrative arbejdsgange.

Central lagring

En af platformens vigtigste funktioner vil være at udveksle oplysninger og bevismateriale mellem JIT-medlemmerne og andre deltagere. Denne funktion kan gennemføres på tre forskellige måder:

(1)En almindelig upload/downloadfunktion — data uploades på platformen af et medlem af/en deltager i JIT'et og lagres kun centralt, indtil det eller de andre medlemmer/den eller de andre deltagere downloader dataene.

(2)Midlertidig fleksibel lagring — ud over den almindelige upload/download kan data eventuelt lagres på platformen i en vis periode, f.eks. en uge, en måned osv. Det medlem/den deltager, der uploader dataene, fastsætter varigheden og adgangsrettighederne.

(3)Permanent lagring — alle udvekslede data lagres i hele JIT'ets levetid — præcise adgangsrettigheder til dataene fastsættes af det medlem/den deltager, der uploader dataene. Denne løsning vil resultere i oprettelsen af en "fælles JIT-sagsmappe".

Selv om JIT'er giver mulighed for direkte kommunikation, samarbejde og koordinerede tiltag, forbliver den underliggende nationale efterforskning adskilt og uafhængig. Muligheden for at oprette en fælles sagsmappe som supplement til den nationale efterforskning er ikke forudset i den nuværende retlige ramme. Derfor afviste næsten alle interessenter løsningen med permanent oplagring (løsning 3). Oprettelsen af en sådan fælles sagsmappe ville ganske rigtigt rejse alvorlig tvivl om strafferetlige procedurer i visse medlemsstater, da det ikke er alle JIT-oplysninger, som nødvendigvis deles mellem alle JIT-medlemmerne. Efterforskere fra ét land behøver ofte ikke at få adgang til alle relevante oplysninger om efterforskningen i det andet land, der deltager i det samme JIT.

De to andre løsninger havde mere eller mindre samme grad af opbakning blandt aktørerne, og den foretrukne løsning er at udstyre platformen med den almindelige upload/downloadfunktion (løsning 1). Denne funktion forhindrer platformens brugere i at se dataene inden downloadingen. Den forhindrer også enhver central lagring af udvekslede data, dvs. at dataene lagres centralt, indtil de downloades af den anden part, men højst i fire uger. Hovedårsagen hertil er bekymringen over, at enhver lagring af operationelle oplysninger, der går videre end et teknisk krav om at sende dem fra en part til en anden, som minimum vil resultere i oprettelsen af en midlertidig fælles sagsmappe og således i eventuelle opfølgende spørgsmål, f.eks. anmodninger om adgang til denne fil. Dette instrument bør dog ikke ændre de særskilte efterforskninger og særskilte nationale filer, som de respektive nationale regler stadig finder anvendelse på.

·Indhentning og brug af ekspertbistand

·Konsekvensanalyse

·Grundlæggende rettigheder

Der forventes ingen større indvirkning på de grundlæggende rettigheder, da retsgrundlaget for udveksling af oplysninger og bevismateriale i et JIT ikke vil blive ændret. Som forklaret nærmere nedenfor vil den foreslåede løsning imidlertid være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 16 , herunder retten til beskyttelse af personoplysninger. I denne forbindelse overholder forordningen også den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt andre menneskerettighedsforpligtelser i henhold til folkeretten.

Eftersom oprettelsen af platformen på EU-plan indebærer behandling af personoplysninger, skal der indføres passende databeskyttelsesgarantier. Platformen vil være i nøje overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler om lovlig udveksling af oplysninger og bevismateriale. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer finder også anvendelse. Disse retlige garantier skal stemme overens med tilpasningen af databeskyttelsestilgangen for JIT'er til de nuværende databeskyttelsesregler som foreslået af Kommissionen den 20. januar 2021 17 .

Hvad angår platformens centrale komponent, dvs. upload/downloadmekanismen, der giver mulighed for midlertidig lagring af de operationelle oplysninger indtil det tidspunkt, hvor de downloades, anses indvirkningen på databeskyttelsen for at være begrænset, da:

·personoplysningerne udveksles af en meget begrænset gruppe personer, som deltager i et isoleret JIT-samarbejdsrum

·personoplysningerne kun lagres centralt af tekniske årsager og slettes, så snart de er downloadet af alle adresser

·opbevaringsperioden fastsættes til højst fire uger og håndhæves automatisk

·udvekslingen af personoplysninger begrænses til det formål, hvortil de er indhentet

·eu-LISA ikke har adgang til oplysningerne og varetager rollen som databehandler

·der bør være en særskilt dataansvarlig for hver enhed, som uploader personoplysningerne, bortset fra tredjelande

·udveksling af personoplysninger, som kan betragtes som internationale overførsler til tredjelande, der deltager i et bestemt JIT, altid vil kræve et retsgrundlag i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, der finder anvendelse på sådanne overførsler

·JIT-rumadministratoren er ansvarlig for personoplysninger uploadet til et JIT-samarbejdsrum af tredjelande og skal kontrollere sådanne oplysninger, før de kan downloades af andre brugere.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget til forordning om oprettelse af platformen forventes at medføre følgende omkostninger:

·udvikling af platformen — engangsudgifterne for eu-LISA

·teknisk vedligeholdelse og drift af platformen — de tilbagevendende omkostninger for eu-LISA

·udvikling af de nødvendige tekniske tilpasninger af de relevante IT-systemer, der hostes af Eurojust, dvs. JIT-finansiering, JIT-evaluering og afgrænsede JIT-rum, for at integrere dem delvis i platformen — engangsomkostningerne for Eurojust

·teknisk vedligeholdelse og drift af tilpasningerne af de IT-systemer, der hostes af Eurojust — de tilbagevendende omkostninger for Eurojust

·administrativ støtte til platformens brugere på vegne af JIT-rumadministratorerne — de tilbagevendende omkostninger for Eurojust (JIT-sekretariatet).

Hvad angår medlemsstaternes adgang til platformen, forventes der ingen tekniske omkostninger på grund af den webbaserede karakter af platformens centraliserede komponent. Den vil ikke kræve nogen tilpasning af den nationale tekniske infrastruktur. Det samme gælder for kommunikationssoftwaren, som blot skal downloades på JIT-platformbrugernes enheder. Adgang til platformen for de kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer er baseret på de samme principper og medfører ingen omkostninger for dem.

Omkostningerne for eu-LISA og Eurojust er forklaret nærmere i den ledsagende finansieringsoversigt. eu-LISA vil i alt have behov for følgende finansielle og menneskelige ressourcer til at udvikle, vedligeholde og drive JIT-samarbejdsplatformen:

·engangsomkostninger til opbygning — 8,4 mio. EUR

·årlige vedligeholdelses- og driftsomkostninger — 1,7 mio. EUR

·personale — 4 FTE (teknisk bistand) fra 2024, 4 FTE (teknisk bistand) fra 2025 og 2 FTE (kontraktansatte) fra 2026 (10 i alt).

Omkostningerne for eu-LISA vedrører hosting af platformen på dets operationelle websted i Strasbourg/Frankrig og backupanlægget i Sankt Johann/Østrig.

Eurojust (herunder IT-sekretariatet) vil i alt have behov for følgende finansielle og menneskelige ressourcer:

·til vedligeholdelse og drift af de nødvendige tekniske tilpasninger af Eurojusts IT-systemer, dvs. JIT-finansiering, JIT-evaluering og afgrænsede JIT-rum, for at integrere dem delvis i platformen: 0,250 mio. EUR i 2025 (engangsbeløb) og 1 FTE — en teknisk profil — fra 2025

·til JIT-sekretariatets administrative støtte til platformens brugere på vegne af JIT-rumadministratorerne: 2 FTE fra 2026.

Disse omkostninger vil blive afholdt over Unionens almindelige budget og skal afspejles i begge agenturers budget.

5.ANDRE FORHOLD

·Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

·Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Kapitel II: Udvikling og operationel forvaltning

Kapitel III: Adgang til JIT-samarbejdsplatformen

Kapitel IV: Sikkerhed og ansvar

Kapitel V: Databeskyttelse

Artikel 17 vedrører opbevaringsperioden for operationelle oplysninger som defineret i artikel 3. Sådanne operationelle oplysninger skal lagres i det centrale informationssystem, så længe det er nødvendigt for, at alle brugere kan fuldføre downloadprocessen. Opbevaringsperioden må ikke overstige fire uger. Ved udløbet af denne opbevaringsperiode skal dataposten automatisk slettes fra det centraliserede system.

Artikel 18 vedrører opbevaringsperioden for ikkeoperationelle oplysninger som defineret i artikel 3. Ikkeoperationelle oplysninger skal lagres i det centrale informationssystem, indtil evalueringen er afsluttet. Opbevaringsperioden må ikke overstige fem år. Ved udløbet af denne opbevaringsperiode skal dataposten automatisk slettes fra det centraliserede system.

Artikel 19 vedrører de dataansvarlige og databehandleren. Det præciseres, at hver kompetent national myndighed i en medlemsstat og, hvor det er relevant, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur er dataansvarlig i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler for behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning. eu-LISA skal betragtes som databehandler i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 for de personoplysninger, som udveksles via og lagres på JIT-samarbejdsplatformen. Når et tredjeland uploader operationelle oplysninger eller bevismateriale til JIT-samarbejdsplatformen, skal oplysningerne eller bevismaterialet gennemgås af en JIT-rumadministrator, før oplysningerne eller bevismaterialet kan downloades af andre platformbrugere.

I artikel 20 begrænses formålene med behandlingen af personoplysninger, der er indlæst på JIT-samarbejdsplatformen. Disse oplysninger må kun behandles med henblik på udveksling af operationelle oplysninger og bevismateriale mellem platformbrugerne og udveksling af ikkeoperationelle oplysninger mellem brugere af samarbejdsplatformen med henblik på forvaltning af JIT'et. Adgangen til JIT-samarbejdsplatformen skal begrænses til autoriseret personale i medlemsstaternes kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer eller -agenturer. Adgangen skal også begrænses til det omfang, der er nødvendigt for at udføre opgaverne i overensstemmelse med det i artikel 20, stk. 1 omhandlede formål, og til hvad der er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.

Artikel 21 regulerer føring af logfiler. Det fastsættes, at eu-LISA skal sikre, at der føres logfiler over adgang til det centrale informationssystem og alle databehandlingsaktiviteter i det centrale informationssystem med henblik på at kontrollere anmodningers antagelighed, overvåge dataintegriteten og -sikkerheden og lovligheden af databehandlingen samt egenkontrol.

Kapitel VI: Afsluttende bestemmelser

I artikel 22 fastsættes eu-LISA's og Kommissionens rapporterings- og revisionsforpligtelser. Fire år efter iværksættelsen af JIT-samarbejdsplatformens aktiviteter og derefter hvert fjerde år gennemfører Kommissionen en samlet evaluering af JIT-samarbejdsplatformen.

I artikel 23 fastsættes det, at udgifterne i forbindelse med oprettelse og drift af JIT-samarbejdsplatformen skal afholdes over Unionens almindelige budget.

I artikel 24 fastsættes de betingelser, der skal være opfyldt, før Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

Artikel 25 vedrører den udvalgsprocedure, der skal anvendes, på grundlag af en standardbestemmelse.

Artikel 26 vedrører ændringerne af forordning (EU) 2018/1726 for så vidt angår eu-LISA's nye ansvarsområder og opgaver.

Artikel 27 foreskriver, at forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2021/0391 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for fælles efterforskningshold og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Unionen skal samtidig sikre, at dette fælles område forbliver et sikkert sted. Dette mål kan kun nås ved hjælp af passende foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)Dette er særlig udfordrende i forbindelse med kriminalitet med en grænseoverskridende dimension på flere medlemsstaters og/eller tredjelandes område. I sådanne situationer skal medlemsstaterne kunne forene deres kræfter og operationer for at muliggøre en effektiv grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning, hvor udveksling af oplysninger og bevismateriale er af afgørende betydning. Et af de mest succesfulde redskaber til et sådant grænseoverskridende samarbejde er fælles efterforskningshold (JIT'er), der giver mulighed for direkte samarbejde og kommunikation mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder i flere medlemsstater og eventuelt tredjelande, således at de kan tilrettelægge deres aktioner og efterforskninger på den mest effektive måde. JIT'er oprettes med et specifikt formål og i en begrænset periode af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt tredjelande til i fællesskab at foretage strafferetlige efterforskninger med grænseoverskridende virkninger.

(3)Unionens regelværk indeholder to retlige rammer for oprettelse af JIT'er med deltagelse af mindst to medlemsstater: Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA 19 og artikel 13 i konventionen udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater 20 . Tredjelande kan deltage i JIT'er som parter, hvis der er et retsgrundlag for en sådan deltagelse, f.eks. artikel 20 i anden tillægsprotokol til Europarådets konvention fra 1959 21 og artikel 5 i aftalen om gensidig retshjælp mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater 22 .

(4)Det fastsættes ikke i de eksisterende retlige rammer på EU-plan, hvordan de enheder, der deltager i JIT'er, skal udveksle oplysninger og kommunikere. Disse enheder når til enighed om en sådan udveksling og kommunikation på grundlag af behovene og de tilgængelige midler. Der mangler imidlertid en særlig sikker og effektiv kanal, som alle deltagere kan benytte, og hvorigennem de hurtigt kan udveksle store mængder oplysninger og bevismateriale eller give mulighed for en sikker og effektiv kommunikation. Desuden er der ikke noget system, som kan understøtte den daglige forvaltning af JIT'er, herunder sporbarheden af det bevismateriale, der udveksles mellem deltagerne.

(5)I lyset af de øgede risici for, at kriminelle infiltrerer IT-systemer, kan den nuværende situation hæmme effektiviteten af grænseoverskridende efterforskninger samt være til fare for, forsinke og fordyre disse efterforskninger og retsforfølgninger. Retsvæsenet og navnlig de retshåndhævende myndigheder skal sikre, at deres systemer er så sikre som muligt, og at alle JIT-medlemmer nemt kan koble sig op og interagere uafhængigt af deres nationale systemer.

(6)Hastigheden og effektiviteten af udvekslingerne mellem de enheder, der deltager i JIT'er, kan forbedres betydeligt ved at oprette en særlig IT-platform til støtte for deres funktion. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler om oprettelse af en centraliseret IT-platform ("JIT-samarbejdsplatformen") på EU-plan for at hjælpe JIT'er med at samarbejde, kommunikere sikkert og udveksle oplysninger og bevismateriale.

(7)JIT-samarbejdsplatformen bør kun anvendes, hvis der er et EU-retsgrundlag for JIT'et. For alle JIT'er, der udelukkende er baseret på internationale retsgrundlag, bør platformen, der finansieres over Unionens budget og udvikles på grundlag af EU-retten, ikke anvendes. Hvis et tredjeland deltager i en JIT-aftale, hvori der henvises til et af EU-retsgrundlagene ud over et internationalt retsgrundlag, bør tredjelandets kompetente myndigheder imidlertid betragtes JIT-medlemmer.

(8)Det bør være frivilligt at anvende JIT-samarbejdsplatformen. I betragtning af dens merværdi for grænseoverskridende efterforskninger opfordres der dog kraftigt til, at den anvendes. Anvendelsen eller undladelsen af at anvende JIT-samarbejdsplatformen bør ikke berøre lovligheden af andre former for kommunikation eller udveksling af oplysninger og bør ikke ændre den måde, hvorpå JIT'er oprettes, organiseres eller fungerer. Oprettelsen af JIT-samarbejdsplatformen bør ikke berøre det underliggende retsgrundlag for JIT'er eller de gældende nationale procedureregler for indsamling og anvendelse af det indsamlede bevismateriale. Platformen bør kun tilvejebringe et sikkert IT-værktøj til at forbedre JIT'ernes samarbejde og effektivitet.

(9)JIT-samarbejdsplatformen bør omfatte et JIT's operationelle og efterfølgende fase fra det tidspunkt, hvor den relevante JIT-aftale undertegnes af medlemmerne, indtil JIT-evalueringen er afsluttet. Da de aktører, der deltager i proceduren for oprettelse af JIT'et, ofte ikke er de samme som medlemmerne af det oprettede JIT, bør proceduren for oprettelse af et JIT, navnlig forhandlingen om indholdet og undertegnelsen af JIT-aftalen, ikke forvaltes af JIT-samarbejdsplatformen. Da der imidlertid er behov for et elektronisk værktøj til støtte for proceduren for oprettelse af et JIT, bør Kommissionen overveje at integrere denne procedure i det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale (eEDES).

(10)For hvert JIT, der anvender JIT-samarbejdsplatformen, bør JIT-medlemmerne tilskyndes til at foretage en evaluering af JIT'et, enten i JIT'ets operationelle fase eller efter dets afslutning, ved brug af værktøjerne på JIT-samarbejdsplatformen.

(11)JIT-aftalen bør være en forudsætning for anvendelsen af JIT-samarbejdsplatformen. Indholdet af alle fremtidige JIT-aftaler bør tilpasses for at tage hensyn til de relevante bestemmelser i denne forordning.

(12)I operationel henseende bør JIT-samarbejdsplatformen bestå af isolerede JIT-samarbejdsrum oprettet for de enkelte JIT'er, som platformen hoster.

(13)I teknisk henseende bør JIT-samarbejdsplatformen kunne tilgås via en sikker forbindelse over internettet og bestå af et centralt informationssystem, der er tilgængeligt via en webportal, kommunikationssoftware til mobile og stationære enheder og en forbindelse mellem det centrale informationssystem og relevante IT-værktøjer til støtte for JIT'er, der forvaltes af JIT-sekretariatet.

(14)Formålet med JIT-samarbejdsplatformen bør være at lette den daglige koordinering og forvaltning af et JIT, sikre udveksling og midlertidig lagring af operationelle oplysninger og bevismateriale, tilvejebringe sikker kommunikation, sikre sporbarhed af bevismateriale og støtte JIT-evalueringsprocessen. Alle enheder, der deltager i JIT'er, bør tilskyndes til at anvende alle JIT-samarbejdsplatformens funktioner og så vidt muligt erstatte de kommunikations- og dataudvekslingskanaler, de anvender i øjeblikket.

(15)JIT-samarbejdsplatformen supplerer eksisterende redskaber, der giver mulighed for sikker udveksling af oplysninger mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder, såsom netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA).

(16)JIT-samarbejdsplatformens kommunikationsrelaterede funktioner bør tilvejebringes ved brug af en software, der gør det muligt at lagre ikkesporbar kommunikation lokalt på brugernes enheder.

(17)Der bør indføres en funktion, der gør det muligt at udveksle operationelle oplysninger og bevismateriale, herunder store filer, gennem en upload/downloadmekanisme til lagring af data centralt i den begrænsede periode, der er nødvendig for den tekniske overførsel af dataene. Så snart dataene er downloadet af alle adresser, bør de slettes automatisk fra JIT-samarbejdsplatformen.

(18)I betragtning af agenturets erfaring med forvaltning af andre store systemer på området for retlige og indre anliggender bør Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 23 , have til opgave at udforme, udvikle og drive JIT-samarbejdsplatformen ved at gøre brug af de eksisterende funktioner i SIENA og andre funktioner i Europol for at sikre komplementaritet og interoperabilitet. Agenturets mandat bør derfor ændres for at afspejle disse nye opgaver, og det bør tildeles passende midler og personale til at opfylde dets forpligtelser i henhold til denne forordning. I denne forbindelse bør der fastsættes regler vedrørende eu-LISA's ansvarsområder som det agentur, der har fået overdraget ansvaret for udviklingen, den tekniske drift og vedligeholdelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

(19)Ved udformningen af JIT-samarbejdsplatformen bør eu-LISA sikre teknisk interoperabilitet med SIENA.

(20)Siden oprettelsen af netværket af nationale eksperter vedrørende fælles efterforskningshold ("JIT-netværket") i overensstemmelse med Rådets dokument 11037/05 24 har JIT-sekretariatet støttet JIT-netværkets arbejde ved at tilrettelægge årlige møder, kurser, indsamle og analysere JIT-evalueringsrapporterne og forvalte Eurojusts JIT-finansieringsprogram. Siden 2011 har Eurojust varetaget JIT-sekretariatet som en særskilt enhed. For at give JIT-sekretariatet mulighed for at støtte brugerne i den praktiske anvendelse af JIT-samarbejdsplatformen og yde teknisk og administrativ støtte til JIT-rumadministratorerne bør Eurojust tildeles passende personale til JIT-sekretariatet.

(21)I betragtning af de nuværende IT-værktøjer til støtte for JIT-operationer, der hostes af Eurojust og forvaltes af JIT-sekretariatet, er det nødvendigt at forbinde JIT-samarbejdsplatformen med disse IT-værktøjer for at lette JIT-forvaltningen. Med henblik herpå bør Eurojust sikre den nødvendige tekniske tilpasning af sine systemer for at etablere en sådan forbindelse. Eurojust bør tildeles passende midler og personale til at opfylde dets forpligtelser på dette område.

(22)For at sikre en klar fordeling af rettigheder og opgaver bør der fastsættes regler for ansvarsområderne for medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, herunder betingelserne for, at de kan anvende JIT-samarbejdsplatformen til operative formål.

(23)I denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af det programstyringsråd, som bør nedsættes af eu-LISA's bestyrelse. Programstyringsrådet bør sikre en hensigtsmæssig forvaltning af JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase. Det er også nødvendigt at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af et rådgivende udvalg nedsat af eu-LISA for at indhente ekspertise vedrørende JIT-samarbejdsplatformen, navnlig i forbindelse med eu-LISA's udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport.

(24)I denne forordning fastsættes regler for adgang til JIT-samarbejdsplatformen og de nødvendige garantier. JIT-rumadministratorerne bør have til opgave at forvalte adgangsrettighederne til de individuelle JIT-samarbejdsrum. I JIT'ets operationelle og efterfølgende fase bør de være ansvarlige for tildelingen af adgang til JIT-samarbejdsplatformens brugere. JIT-rumadministratorer bør kunne overdrage deres opgave til JIT-sekretariatet.

(25)I betragtning af følsomheden af de operationelle oplysninger, der udveksles mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere, bør JIT-samarbejdsplatformen garantere et højt sikkerhedsniveau. eu-LISA bør træffe alle nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at garantere dataudvekslingens sikkerhed ved at anvende robuste end-to-end-krypteringsalgoritmer til kryptering af data i transit eller i hvile.

(26)Ved denne forordning fastsættes regler om erstatningsansvar for medlemsstaterne, eu-LISA, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer for materiel eller immateriel skade som følge af enhver handling, der er i strid med denne forordning. For så vidt angår tredjelande bør bestemmelser om erstatningsansvar for materiel eller immateriel skade være indeholdt i de respektive JIT-aftaler.

(27)Denne forordning indeholder desuden specifikke databeskyttelsesbestemmelser vedrørende både operationelle og ikkeoperationelle oplysninger, der måtte være nødvendige for at supplere de eksisterende databeskyttelsesordninger og sikre et passende samlet databeskyttelses- og datasikkerhedsniveau samt beskyttelse af de berørte personers grundlæggende rettigheder.

(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 25 finder anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. For så vidt angår EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers behandling bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 26 finde anvendelse i forbindelse med denne forordning.

(29)Når det er relevant, bør det være muligt for JIT-rumadministratorer at give tredjelande, der er parter i en JIT-aftale, adgang til et JIT-samarbejdsrum. Enhver overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer i forbindelse med en JIT-aftale er betinget af, at bestemmelserne i kapitel V i direktiv (EU) 2016/680 overholdes. Udveksling af operationelle oplysninger med tredjelande bør begrænses til oplysninger, der er nødvendige for at opfylde formålene med JIT-aftalen.

(30)Når et tredjeland uploader operationelle oplysninger eller bevismateriale til et JIT-samarbejdsrum, bør JIT-administratoren kontrollere, at oplysningerne eller bevismaterialet tilvejebringes for at opfylde formålene med JIT-aftalen, før oplysningerne eller bevismaterialet kan downloades af andre platformbrugere.

(31)Når et JIT har flere JIT-rumadministratorer, bør disse administratorer straks efter etableringen af JIT-samarbejdsrummet med deltagelse af tredjelande aftale indbyrdes, hvem der skal kontrollere de oplysninger, der uploades af de pågældende tredjelande.

(32)eu-LISA bør sikre, at der føres logfiler over adgang til det centrale informationssystem og alle databehandlingsaktiviteter i det centrale informationssystem med henblik på at overvåge dataintegriteten og -sikkerheden og lovligheden af databehandlingen samt egenkontrol.

(33)Denne forordning pålægger eu-LISA rapporteringsforpligtelser vedrørende JIT-samarbejdsplatformens udvikling og funktion i lyset af målene for planlægning, tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet. Fire år efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen og derefter hvert fjerde år bør Kommissionen endvidere gennemføre en samlet evaluering af JIT-samarbejdsplatformen.

(34)Hver medlemsstat samt Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor og -agentur bør afholde sine egne omkostninger i forbindelse med brug af JIT-samarbejdsplatformen.

(35)Med henblik på fastlæggelse af betingelserne for den tekniske udvikling og gennemførelse af JIT-samarbejdsplatformen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Beføjelserne bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 27 .

(36)Kommissionen bør fastsætte datoen for idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen, når de relevante gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling af JIT-samarbejdsplatformen, er blevet vedtaget, og eu-LISA har gennemført en omfattende test af JIT-samarbejdsplatformen i samarbejde med medlemsstaterne.

(37)Målet for denne forordning, nemlig at muliggøre et effektivt samarbejde og en effektiv kommunikation og udveksling af oplysninger og bevismateriale mellem JIT-medlemmer, Eurojust, Europol, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at fastsætte fælles regler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(38)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(39)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den XXXX —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning:

(a)opretter en IT-platform ("JIT-samarbejdsplatformen"), der skal anvendes på frivillig basis til at lette samarbejdet mellem kompetente myndigheder, der deltager i fælles efterforskningshold ("JIT'er") oprettet på grundlag af artikel 13 i konventionen udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater eller rammeafgørelse 2002/465/RIA

(b)fastsætter regler for ansvarsfordelingen mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere og det agentur, der er ansvarligt for udviklingen og vedligeholdelsen af JIT-samarbejdsplatformen

(c)fastsætter betingelserne for, at JIT-samarbejdsplatformens brugere kan få adgang til JIT-samarbejdsplatformen

(d)fastsætter specifikke databeskyttelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige for at supplere de eksisterende databeskyttelsesordninger og sikre et passende samlet databeskyttelses- og datasikkerhedsniveau samt beskyttelse af de berørte personers grundlæggende rettigheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på behandling af oplysninger, herunder personoplysninger, i forbindelse med et JIT. Dette omfatter udveksling og lagring af operationelle oplysninger og bevismateriale samt ikkeoperationelle oplysninger. Denne forordning finder anvendelse i et JIT's operationelle og efterfølgende fase fra det tidspunkt, hvor den relevante JIT-aftale undertegnes af medlemmerne.

2.Denne forordning ændrer eller berører ikke på anden måde de eksisterende retlige bestemmelser om oprettelse, gennemførelse eller evaluering af JIT'er.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"centralt informationssystem": et centralt IT-system, hvor lagring og behandling af JIT-relaterede oplysninger finder sted

(2)"kommunikationssoftware": software, der letter fjernadgang til systemer og udveksling af filer og meddelelser i tekst-, lyd- eller videoformater mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere

(3)"kompetente myndigheder": de myndigheder, der har kompetence til at oprette et JIT som omhandlet i artikel 1 i rammeafgørelse 2002/465/RIA og artikel 13 i konventionen udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, Den Europæiske Anklagemyndighed, når den handler i medfør af sine beføjelser i henhold til artikel 22, 23 og 25 i Rådets forordning (EU) 2017/1939, samt de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvor de er part i en JIT-aftale baseret på et yderligere retsgrundlag

(4)"JIT-medlemmer": repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne artikels nr. 3)

(5)"JIT-samarbejdsplatformens brugere": JIT-medlemmer, Eurojust, Europol, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer

(6)"JIT-samarbejdsrum": et individuelt isoleret rum til hvert JIT, der hostes på JIT-samarbejdsplatformen

(7)"JIT-rumadministrator": en repræsentant for de kompetente myndigheder i medlemsstaten med ansvar for JIT-samarbejdsrummet

(8)"operationelle oplysninger": oplysninger og bevismateriale, der behandles af JIT-samarbejdsplatformen i en JIT's operationelle fase for at støtte grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning

(9)"ikkeoperationelle oplysninger": administrative oplysninger, der behandles af JIT-samarbejdsplatformen, navnlig for at lette forvaltningen af JIT'et og det daglige samarbejde mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere.

Artikel 4

JIT-samarbejdsplatformens tekniske arkitektur

JIT-samarbejdsplatformen består af følgende elementer:

(a)et centralt informationssystem, der giver mulighed for midlertidig central datalagring

(b)en kommunikationssoftware, der giver mulighed for lokal lagring af kommunikationsdata

(c)en forbindelse mellem det centrale informationssystem og relevante IT-værktøjer til støtte for JIT'er, der forvaltes af JIT-sekretariatet.

Artikel 5

Formålet med JIT-samarbejdsplatformen

1.Formålet med JIT-samarbejdsplatformen er:

(a)daglig koordinering og forvaltning af et JIT gennem en række funktioner til støtte for de administrative og finansielle processer i JIT'et

(b)udveksling og midlertidig lagring af operationelle oplysninger og bevismateriale, herunder store filer, ved hjælp af en upload- og downloadfunktion

(c)sikker kommunikation ved hjælp af en funktion, der omfatter instant messaging, chats, audio- og videokonferencer

(d)sporbarhed af bevismateriale gennem en logmekanisme, der gør det muligt at følge alt bevismateriale, der udveksles via JIT-samarbejdsplatformen

(e)evaluering af et JIT gennem en særlig samarbejdsbaseret evalueringsproces.

2.Det centrale informationssystem hostes af eu-LISA på dets tekniske lokaliteter.

KAPITEL II

Udvikling og operationel forvaltning

Artikel 6

Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling og gennemførelse af JIT-samarbejdsplatformen, så hurtigt som muligt, og navnlig retsakter om:

(a)listen over funktioner, der er nødvendige for den daglige koordinering og forvaltning af et JIT

(b)listen over funktioner, der er nødvendige for sikker kommunikation

(c)virksomhedsspecifikationer for den i artikel 4, litra c), omhandlede forbindelse 

(d)sikkerhed, jf. artikel 15

(e)tekniske logfiler, jf. artikel 21

(f)tekniske statistikker, jf. artikel 22

(g)krav til JIT-samarbejdsplatformens ydeevne og tilgængelighed.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit i nærværende artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 25.

Artikel 7

eu-LISA's ansvarsområder

1.Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA") fastlægger udformningen af JIT-samarbejdsplatformens fysiske arkitektur, herunder dens tekniske specifikationer og udvikling. Udformningen vedtages af eu-LISA's bestyrelse, forudsat at Kommissionen afgiver positiv udtalelse herom.

2.eu-LISA er ansvarlig for udviklingen af JIT-samarbejdsplatformen i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og samlet projektkoordinering.

3.eu-LISA stiller kommunikationssoftwaren til rådighed for JIT-samarbejdsplatformens brugere.

4.eu-LISA udvikler og gennemfører JIT-samarbejdsplatformen så hurtigt som muligt efter denne forordnings ikrafttræden og efter Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakterne i henhold til artikel 6.

5.eu-LISA sikrer, at JIT-samarbejdsplatformen drives i overensstemmelse med denne forordning og den i artikel 6 omhandlede gennemførelsesretsakt samt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

6.eu-LISA er ansvarlig for den operationelle forvaltning af JIT-samarbejdsplatformen. Den operationelle forvaltning af JIT-samarbejdsplatformen omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at JIT-samarbejdsplatformen kan forblive operationel i overensstemmelse med denne forordning, og navnlig det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at JIT-samarbejdsplatformen fungerer på et tilfredsstillende niveau i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

7.eu-LISA sikrer uddannelse i den praktiske anvendelse af JIT-samarbejdsplatformen.

8.eu-LISA har ikke adgang til JIT-samarbejdsrum.

9.eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med oplysninger registreret i det centrale informationssystem, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 28 . Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.

Artikel 8

Medlemsstaternes ansvarsområder

Hver medlemsstat træffer de nødvendige tekniske foranstaltninger, således at dens kompetente myndigheder kan få adgang til JIT-samarbejdsplatformen i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 9

De kompetente EU-organers, -kontorers og -agenturers ansvarsområder

1.Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer træffer de nødvendige tekniske foranstaltninger for at få adgang til JIT-samarbejdsplatformen.

2.Eurojust er ansvarlig for den nødvendige tekniske tilpasning af sine systemer, der kræves for at etablere den i artikel 4, litra c), omhandlede forbindelse.

Artikel 10

Programstyringsrådet

1.Forud for JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase nedsætter eu-LISA's bestyrelse et programstyringsråd.

2.Programstyringsrådet består af ti medlemmer som følger:

(a)otte medlemmer udpeget af bestyrelsen

(b)formanden for det i artikel 11 omhandlede rådgivende udvalg

(c)ét medlem udpeget af Kommissionen.

3.eu-LISA's bestyrelse sikrer, at de medlemmer, den udpeger til programstyringsrådet, har den nødvendige erfaring og ekspertise i udvikling og forvaltning af IT-systemer, der støtter judicielle myndigheder.

4.eu-LISA deltager i programstyringsrådets arbejde. Med henblik herpå deltager repræsentanter for eu-LISA i programstyringsrådets møder for at aflægge rapport om arbejdet med udformning og udvikling af JIT-samarbejdsplatformen og om andet tilknyttet arbejde og andre tilknyttede aktiviteter.

5.Programstyringsrådet mødes mindst én gang i kvartalet og oftere, når det er nødvendigt. Det sikrer en hensigtsmæssig styring af JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase. Programstyringsrådet forelægger regelmæssigt og om muligt hver måned skriftlige rapporter for eu-LISA's bestyrelse om, hvordan projektet skrider frem. Programstyringsrådet har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at repræsentere medlemmerne af eu-LISA's bestyrelse.

6.Programstyringsrådet fastsætter sin forretningsorden, som især skal indeholde regler om formandskab, mødesteder, forberedelse af møder, eksperters adgang til møderne og kommunikationsplaner, der sikrer, at fraværende medlemmer af bestyrelsen er fuldt ud informeret.

7.Programstyringsrådets formandskab varetages af en medlemsstat.

8.Programstyringsrådets sekretariat forestås af eu-LISA.

Artikel 11

Rådgivende udvalg

1.eu-LISA nedsætter et rådgivende udvalg, der indhenter ekspertise vedrørende JIT-samarbejdsplatformen, navnlig i forbindelse med eu-LISA's udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport.

2.I JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase består det rådgivende udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og JIT-sekretariatet. Formandskabet varetages af eu-LISA. Udvalget:

(a)mødes regelmæssigt, om muligt mindst én gang om måneden, indtil JIT-samarbejdsplatformen sættes i drift

(b)aflægger efter hvert møde rapport til programstyringsrådet

(c)yder teknisk ekspertise til støtte for programstyringsrådets opgaver.

KAPITEL III

Adgang til JIT-samarbejdsplatformen

Artikel 12

Medlemsstaternes kompetente myndigheders adgang til JIT-samarbejdsrum

1.Efter undertegnelsen af en JIT-aftale oprettes et JIT-samarbejdsrum på JIT-samarbejdsplatformen for hvert JIT.

2.JIT-samarbejdsrummet åbnes af JIT-rumadministratorerne med teknisk støtte fra eu-LISA.

3.JIT-rumadministratorerne tildeler adgangsrettighederne for JIT-samarbejdsplatformens brugere til JIT-samarbejdsrummet på grundlag af JIT-aftalen.

Artikel 13

Kompetente EU-organers, -kontorers og -agenturers adgang til JIT-samarbejdsrum

1.JIT-rumadministratorerne kan beslutte at give Eurojust, herunder JIT-sekretariatet, adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på varetagelsen af dets opgaver som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 29 . JIT-rumadministratorerne kan navnlig beslutte at give JIT-sekretariatet adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på teknisk og administrativ støtte, herunder forvaltning af adgangsrettigheder.

2.JIT-rumadministratorerne kan beslutte at give Europol adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på varetagelsen af dets opgaver som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 30 .

3.JIT-rumadministratorerne kan beslutte at give OLAF adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på varetagelsen af dets opgaver som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 31 .

4.JIT-rumadministratorerne kan beslutte at give Den Europæiske Anklagemyndighed adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på varetagelsen af dens opgaver som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1939.

5.JIT-rumadministratorerne kan beslutte at give andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer adgang til et JIT-samarbejdsrum med henblik på varetagelsen af opgaver som fastsat i deres basisretsakter.

Artikel 14

Kompetente myndigheder i tredjelandes adgang til JIT-samarbejdsrum

1.Med henblik på de i artikel 5 omhandlede formål kan JIT-rumadministratorerne beslutte at give kompetente myndigheder i tredjelande, der har undertegnet en særlig JIT-aftale, adgang til et JIT-samarbejdsrum.

2.JIT-rumadministratorerne sikrer, at udvekslingen af operationelle oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande, der har fået adgang til et JIT-samarbejdsrum, er begrænset til, hvad der er nødvendigt med henblik på JIT-aftalen, og udveksles på de betingelser, der er fastsat deri.

3.Medlemsstaterne sikrer, at deres overførsler af personoplysninger til tredjelande, der har fået adgang til et JIT-samarbejdsrum, kun finder sted, hvis betingelserne i kapitel V i direktiv 2016/680 er opfyldt.

KAPITEL IV

Sikkerhed og ansvar

Artikel 15

Sikkerhed

1.eu-LISA træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre et højt cybersikkerhedsniveau for JIT-samarbejdsplatformen og datasikkerheden på JIT-samarbejdsplatformen, navnlig for at sikre fortroligheden og integriteten af operationelle og ikkeoperationelle oplysninger, der er lagret i det centrale informationssystem.

2.eu-LISA forhindrer uautoriseret adgang til JIT-samarbejdsplatformen og sikrer, at personer med tilladelse til at tilgå JIT-samarbejdsplatformen kun har adgang til de oplysninger, der er omfattet af deres adgangstilladelse.

3.Med henblik på stk. 1 og 2 vedtager eu-LISA en sikkerhedsplan og en forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan for at sikre, at det centrale informationssystem i tilfælde af afbrydelse kan genetableres.

4.eu-LISA overvåger effektiviteten af de i denne artikel omhandlede sikkerhedsforanstaltninger og træffer de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende egenkontrol og tilsyn for at sikre overholdelse af denne forordning.

Artikel 16

Ansvar

1.Hvis en medlemsstat, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur som følge af deres manglende overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning forvolder skade på JIT-samarbejdsplatformen, holdes den pågældende medlemsstat, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF eller det pågældende kompetente EU-organ, -kontor eller -agentur ansvarlig for denne skade, i det omfang eu-LISA undlader at træffe rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

2.Erstatningskrav mod en medlemsstat for den i stk. 1 omhandlede skade behandles efter den sagsøgte medlemsstats ret. Erstatningskrav mod Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur for den i stk. 1 omhandlede skade er underlagt deres respektive konstituerende retsakter.

KAPITEL V

Databeskyttelse

Artikel 17

Opbevaringsperiode for operationelle oplysninger

1.Operationelle oplysninger vedrørende de enkelte JIT-samarbejdsrum lagres i det centrale informationssystem, så længe det er nødvendigt for, at alle berørte brugere af JIT-samarbejdsplatformen kan fuldføre downloadprocessen. Opbevaringsperioden må ikke overstige fire uger.

2.Ved udløbet af den i stk. 1 omhandlede opbevaringsperiode slettes dataposten automatisk i det centraliserede system.

Artikel 18

Opbevaringsperiode for ikkeoperationelle oplysninger

1.Når der planlægges en evaluering af JIT'et, lagres ikkeoperationelle oplysninger vedrørende de enkelte JIT-samarbejdsrum i det centrale informationssystem, indtil JIT-evalueringen er afsluttet. Opbevaringsperioden må ikke overstige fem år.

2.Ved udløbet af den i stk. 1 omhandlede opbevaringsperiode slettes dataposten automatisk i det centraliserede system.

Artikel 19

Dataansvarlig og databehandler

1.Hver kompetent national myndighed i en medlemsstat og, hvor det er relevant, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler for behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning.

2.For så vidt angår oplysninger, der uploades til JIT-samarbejdsplatformen af de kompetente myndigheder i tredjelande, skal en af JIT-rumadministratorerne betragtes som dataansvarlig for de personoplysninger, som udveksles via og lagres på JIT-samarbejdsplatformen.

3.I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 betragtes eu-LISA som databehandler for de personoplysninger, som udveksles via og lagres på JIT-samarbejdsplatformen.

4.JIT-samarbejdsplatformens brugere er i fællesskab ansvarlige for at forvalte ikkeoperationelle oplysninger på JIT-samarbejdsplatformen.

Artikel 20

Formålet med behandlingen af personoplysninger

1.De oplysninger, der er indlæst på JIT-samarbejdsplatformen, må kun behandles med henblik på:

(a)udveksling af operationelle oplysninger og bevismateriale mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere

(b)udveksling af ikkeoperationelle oplysninger mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere med henblik på forvaltning af JIT'et.

2.Adgangen til JIT-samarbejdsplatformen begrænses til behørigt bemyndiget personale i medlemsstaternes kompetente myndigheder og kompetente myndigheder i tredjelande, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer eller -agenturer og til det omfang, der er nødvendigt for at udføre opgaverne i overensstemmelse med det i stk. 1 omhandlede formål, og til hvad der er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.

Artikel 21

Tekniske logfiler 

1.eu-LISA sikrer, at der føres logfiler over enhver adgang til det centrale informationssystem og alle databehandlingsaktiviteter i det centrale informationssystem i overensstemmelse med stk. 2.

2.Logfilerne skal vise følgende:

(a)dato, tidszone og nøjagtigt tidspunkt for adgang til det centrale informationssystem

(b)referenceangivelsen for den bruger af JIT-samarbejdsplatformen, der har fået adgang til det centrale informationssystem

(c)dato, tidszone og tidspunkt for adgang for den operation, der udføres af brugeren af JIT- samarbejdsplatformen

(d)den operation, der udføres af brugeren af JIT- samarbejdsplatformen.

3.Logfilerne beskyttes med passende tekniske foranstaltninger mod uautoriseret adgang og opbevares i tre år, eller så længe det er nødvendigt for at afslutte igangværende overvågningsprocedurer.

4.eu-LISA stiller efter anmodning og uden unødig forsinkelse logfilerne til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

5.Inden for rammerne af deres beføjelser og med henblik på at udføre deres opgaver har de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at overvåge lovligheden af databehandlingen, efter anmodning adgang til logfiler.

6.Inden for rammerne af sine beføjelser og med henblik på at varetage sine tilsynsopgaver i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 har Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på anmodning adgang til logfiler.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Overvågning og evaluering

1.eu-LISA indfører procedurer med henblik på at følge udviklingen af JIT-samarbejdsplatformen i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og følge platformens funktion i lyset af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.De i stk. 1 omhandlede procedurer skal give mulighed for at udarbejde regelmæssige tekniske statistikker med henblik på overvågning.

3.I tilfælde af betydelige forsinkelser i udviklingsprocessen underretter eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt om årsagerne til forsinkelserne og om de tidsmæssige og finansielle virkninger heraf.

4.Når udviklingen af JIT-samarbejdsplatformen er afsluttet, forelægger eu-LISA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, blev opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

5.I tilfælde af en teknisk opgradering af JIT-samarbejdsplatformen, som vil kunne medføre betydelige omkostninger, underretter eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet inden opgraderingen.

6.To år efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen og derefter hvert år forelægger eu-LISA Kommissionen en rapport om JIT-samarbejdsplatformens tekniske funktion, herunder dens sikkerhed.

7.Fire år efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen og derefter hvert fjerde år gennemfører Kommissionen en samlet evaluering af JIT-samarbejdsplatformen. Kommissionen sender den samlede evalueringsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

8.Medlemsstaternes kompetente myndigheder, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 7 omhandlede rapporter. Disse oplysninger må ikke skade arbejdsmetoderne eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejderes navne eller undersøgelser.

9.eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den samlede evaluering, der er omhandlet i stk. 7.

Artikel 23

Omkostninger

Udgifterne i forbindelse med oprettelse og drift af JIT-samarbejdsplatformen afholdes over Unionens almindelige budget.

Artikel 24

Idriftsættelse

1.Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen, når den har konstateret, at følgende betingelser er opfyldt:

(a)de i artikel 6 omhandlede relevante gennemførelsesretsakter er vedtaget

(b)eu-LISA har gennemført en omfattende test af JIT-samarbejdsplatformen i samarbejde med medlemsstaterne ved hjælp af anonyme testdata.

2.Når Kommissionen har fastsat datoen for idriftsættelsen i overensstemmelse med stk. 1, meddeler den denne dato til medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed og OLAF.

3.Kommissionens afgørelse om datoen for idriftsættelse af JIT-samarbejdsplatformen som omhandlet i stk. 1 offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

4.JIT-samarbejdsplatformens brugere påbegynder anvendelsen af JIT-samarbejdsplatformen fra den dato, Kommissionen fastsætter i medfør af stk. 1.

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 26

Ændringer af forordning (EU) 2018/1726

I forordning (EU) 2018/1726 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1 indsættes som stk. 4a:

"4a. Agenturet er ansvarligt for udviklingen og den operationelle forvaltning, herunder den tekniske udvikling, af samarbejdsplatformen for fælles efterforskningshold ("JIT'er")".

2) Følgende indsættes som artikel 8b:

"Artikel 8b

Opgaver i forbindelse med JIT-samarbejdsplatformen

I forbindelse med JIT-samarbejdsplatformen udfører agenturet:

a) de opgaver, det er pålagt det ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/20XX*

b) opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af JIT-samarbejdsplatformen, herunder levering af onlineundervisningsmateriale.

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX om oprettelse af en central samarbejdsplatform til støtte for fælles efterforskningshold og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L ...)."

3) Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1. Agenturet overvåger udviklingen i den forskning, der er relevant for den operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, DubliNet, ECRIS-TCN, e-CODEX, JIT-samarbejdsplatformen og andre store IT-systemer som omhandlet i artikel 1, stk. 5."

4) Artikel 19, stk. 1, litra ff), affattes således:

"ff) vedtage rapporter om den tekniske funktion af følgende:

i) SIS i henhold til artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861* og artikel 74, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862**

ii) VIS i henhold til henholdsvis artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA

iii) ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226

iv) ETIAS i henhold til artikel 92, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1240

v) ECRIS-TCN og ECRIS-referencegennemførelsen i henhold til artikel 36, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816***

vi) interoperabilitetskomponenterne i henhold til artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 74, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818

vii) e‑CODEX-systemet i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) XXX****

viii) JIT-samarbejdsplatformen i henhold til artikel xx i forordning (EU) XXX * * * * [denne forordning]

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).

**** forordning (EU) XXX af ... (EUT L ...).

***** forordning (EU) XXX af ... (EUT L ...)."

5) I artikel 27, stk. 1, indsættes følgende litra dc):

"dc) det rådgivende udvalg for JIT-samarbejdsplatformen".

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

Indholdsfortegnelse

1.FRAMEWORK OF THE PROPOSAL/INITIATIVE

1.1.Title of the proposal/initiative

1.2.Policy area(s) concerned

1.3.The proposal relates to:

1.4.Objective(s)

1.4.1.General objective(s)

1.4.2.Specific objective(s)

1.4.3.Expected result(s) and impact

1.4.4.Indicators of performance

1.5.Grounds for the proposal/initiative

1.5.1.Requirement(s) to be met in the short or long term including a detailed timeline for roll-out of the implementation of the initiative

1.5.2.Added value of Union involvement (it may result from different factors, e.g. coordination gains, legal certainty, greater effectiveness or complementarities). For the purposes of this point 'added value of Union involvement' is the value resulting from Union intervention which is additional to the value that would have been otherwise created by Member States alone.

1.5.3.Lessons learned from similar experiences in the past

1.5.4.Compatibility with the Multiannual Financial Framework and possible synergies with other appropriate instruments

1.5.5.Assessment of the different available financing options, including scope for redeployment

1.6.Duration and financial impact of the proposal/initiative

1.7.Management mode(s) planned

2.MANAGEMENT MEASURES

2.1.Monitoring and reporting rules

2.2.Management and control system(s)

2.2.1.Justification of the management mode(s), the funding implementation mechanism(s), the payment modalities and the control strategy proposed

2.2.2.Information concerning the risks identified and the internal control system(s) set up to mitigate them

2.2.3.Estimation and justification of the cost-effectiveness of the controls (ratio of "control costs ÷ value of the related funds managed"), and assessment of the expected levels of risk of error (at payment & at closure)

2.3.Measures to prevent fraud and irregularities

3.ESTIMATED FINANCIAL IMPACT OF THE PROPOSAL/INITIATIVE

3.1.Heading(s) of the multiannual financial framework and expenditure budget line(s) affected

3.2.Estimated impact on expenditure

3.2.1.Summary of estimated impact on expenditure

3.2.2.Estimated impact on Eurojust's appropriations

3.2.3.Estimated impact on eu-LISA's appropriations

3.2.4.Estimated impact on Eurojust's human resources

3.2.5.Estimated impact on eu-LISA's human resources

3.2.6.Compatibility with the current multiannual financial framework

3.2.7.Third-party contributions

3.3.Estimated impact on revenue

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget vedrører: 

☑ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 32  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er) 

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angiv nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for Eurojusts bevillinger 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for eu-LISA's bevillinger 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.4.Anslåede virkninger for Eurojusts menneskelige ressourcer 

3.2.4.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder 39 :

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehov 40 (FTE):

Der er planlagt ansættelsesdatoer i begyndelsen af året. Der er ingen antagelser om en eventuel forhøjelse af lønindekseringen eller justeringskoefficienten for Nederlandene.

Personalebehov — SPECIFIKT MÅL NR. 1 — at udvikle de nødvendige tekniske tilpasninger af Eurojusts relevante IT-systemer:

Personalebehov — SPECIFIKT MÅL NR. 2 — at yde administrativ støtte til JIT-platformens brugere:

Beskrivelse af jobprofilerne:

3.2.5.Anslåede virkninger for eu-LISA's menneskelige ressourcer 

3.2.5.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder 41 :

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehov 42 (FTE):

Der er planlagt ansættelsesdatoer i begyndelsen af året. Der er ingen antagelser om en eventuel forhøjelse af lønindekseringen eller justeringskoefficienten for Estland og Frankrig.

Personalebehov — SPECIFIKT MÅL NR. 1 — at udvikle JIT-samarbejdsplatformen:

Personalebehov — SPECIFIKT MÅL NR. 2 — at vedligeholde og drive JIT-samarbejdsplatformen:

Beskrivelse af jobprofilerne:

3.2.5.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

–☑    Forslaget/initiativet kan finansieres delvist gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

–☑    Forslaget/initiativet kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

3.2.7.Tredjemands bidrag til finansieringen 

–☑ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–◻ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.

(2)    EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.

(3)    CET No 182.

(4)    EUT L 181 af 19.7.2003, s. 34.

(5)     https://www.eurojust.europa.eu/sites/default/files/Partners/JITs/2018-02_2nd-Report-JIT-Evaluation_EN.pdf

(6)     https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/e38795b5-f633-11ea-991b-01aa75ed71a1 .

(7)    Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder (COM(2020) 710 final af 2.12.2020).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(9)    Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union — En værktøjskasse fuld af muligheder (COM(2020) 710 final af 2.12.2020).

(10)    Kommissionens arbejdsprogram 2021 En Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden (COM(2020) 690 final).

(11)    Meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM/2020/605 final).

(12)    Meddelelse fra Kommissionen om en dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU: foregribe, forebygge, beskytte, reagere (COM(2020) 795 final).

(13)    Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021) 170 final).

(14)    Cross-border Digital Criminal Justice, Final Report, https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/e38795b5-f633-11ea-991b-01aa75ed71a1/language-en .

(15)    SWD(2021) 390.

(16)    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(17)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/41/EU for så vidt angår tilpasning til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger (COM/2021/21 final).

(18)     https://europa.eu/european-union/sites/default/files/docs/body/joint_statement_and_common_approach_2012_en.pdf .

(19)    Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1).

(20)    EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.

(21)    CET No 182.

(22)    EUT L 181 af 19.7.2003, s. 34.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(24)    Council of the European Union, Outcome of Proceedings of Article Art 36 Committee on 7 and 8 July 2005, Item 7 of the Agenda: Joint Investigation Teams — Proposal for designation of national experts, 11037/05 (foreligger ikke på dansk).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(28)    Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(32)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(33)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(34)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(35)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(36)    År 2024 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget påbegyndes — efter den planlagte vedtagelse i 2023.

(37)    År 2024 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget påbegyndes — efter den planlagte vedtagelse i 2023.

(38)    År 2024 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget påbegyndes — efter den planlagte vedtagelse i 2023.

(39)    Overslagene over personaleomkostninger er kumulative og er udarbejdet på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger til midlertidigt ansatte, indekseret med justeringskoefficienten for Nederlandene pr. 7/2020 (113,9 %).

(40)    Kumuleret. Det antal, der er angivet under hvert år, er antallet af ansatte fra det eller de foregående år og nyansatte.

(41)    Overslagene over personaleomkostninger er kumulative og er udarbejdet på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger til midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

(42)    Kumuleret. Det antal, der er angivet under hvert år, er antallet af ansatte fra det eller de foregående år og nyansatte.

(43)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(44)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(45)    Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF).

(46)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.