EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.11.2021

COM(2021) 709 final

2021/0367(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2021) 402 final} - {SWD(2021) 330 final} - {SWD(2021) 331 final} - {SWD(2021) 332 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I 2018 nåede den globale handel med affald op på 182 mio. ton til en værdi af ca. 80,5 mia. EUR 1 . Denne handel er steget betydeligt i de seneste årtier med et toppunkt på næsten 250 mio. ton i 2011. Unionen er en vigtig aktør i den globale handel med affald, og betydelige mængder affald overføres mellem medlemsstaterne. I 2020 eksporterede Unionen ca. 32,7 mio. ton affald til lande uden for Unionen, hvilket er en stigning på 75 % i forhold til 2004 2 til en værdi af 13 mia. EUR. Jernholdigt og ikkejernholdigt metalskrot, papiraffald, plastaffald, tekstilaffald og glasaffald udgør størstedelen af det affald, der eksporteres fra EU. Unionen importerede også ca. 16 mio. ton til en værdi af 13,5 mia. EUR. Desuden overføres ca. 67 mio. ton affald om året mellem medlemsstaterne 3 (overførsler af affald inden for EU).

Affald, der overføres på tværs af landegrænserne, kan skabe risici for menneskers sundhed og miljøet, især når det ikke kontrolleres korrekt. Samtidig har dette affald ofte en positiv økonomisk værdi, navnlig som sekundære råmaterialer, der kan erstatte og mindske afhængigheden af primære materialer og dermed bidrage til en mere cirkulær økonomi.

Unionen har siden 1984 iværksat foranstaltninger vedrørende overvågning af og kontrol med overførsel af affald. I 1989 blev Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf (Baselkonventionen) vedtaget for at løse alvorlige problemer i forbindelse med depoter i visse udviklingslande af giftigt affald, der er importeret fra andre lande. I 1992 vedtog OECD en juridisk bindende beslutning 4 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse (OECD-beslutningen).

Ved forordning (EF) nr. 1013/2006 5 (forordningen om overførsel af affald) gennemføres Baselkonventionens og OECD-beslutningens bestemmelser i EU-retten. I visse henseender er kontrolforanstaltningerne i forordningen om overførsel af affald strengere end i Baselkonventionen. I forordningen om overførsel af affald pålægges medlemsstaterne at sikre, at overførsel af affald og behandlingen heraf håndteres på en måde, der beskytter miljøet og menneskers sundhed mod de negative virkninger, der måtte opstå i forbindelse med dette affald. I forordningen om overførsel af affald fastsættes endvidere kontrolmekanismer for eksport og import af affald mellem Unionen og tredjelande samt for overførsler mellem EU-medlemsstaterne. De forskellige former for kontrol i forordningen om overførsel af affald afhænger af affaldets egenskaber (f.eks. farligt, ikkefarligt), dets bestemmelsessted og dets behandling som en del af nyttiggørelsen (f.eks. genanvendelse) eller bortskaffelse (f.eks. deponering). Forordningen om overførsel af affald fastsætter også eksportforbud for visse kategorier af affald og visse bestemmelsessteder: Det vigtigste eksempel er forbuddet mod at eksportere farligt affald fra Unionen til ikke-OECD-lande.

Det overordnede formål med revisionen af forordningen om overførsel af affald er at øge beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed mod virkningerne af uforsvarlige grænseoverskridende overførsler af affald. Med revisionen tages der fat på de problemer, der blev påpeget i evalueringen af forordningen om overførsel af affald, som Kommissionen offentliggjorde i januar 2020 6 (yderligere oplysninger herom findes i punkt 3 nedenfor).

Med revisionen af forordningen om overførsel af affald imødekommes ligeledes opfordringen ifølge den europæiske grønne pagt 7 og handlingsplanen for den cirkulære økonomi 8 om at revidere forordningen om overførsel af affald med henblik på at:

·lette overførsler af affald med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen

·sikre, at Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande, og

·    imødegå ulovlige overførsler af affald.

Desuden blev det i den europæiske grønne pagt og industristrategien 9 , herunder ajourføringen 10 heraf, anerkendt, at adgang til råmaterialer er af strategisk betydning og en forudsætning for, at Europa kan virkeliggøre sin grønne og digitale omstilling. I handlingsplanen for kritiske råstoffer 11 blev det understreget, at betydelige mængder ressourcer forlader Europa i form af affald i stedet for at blive genanvendt til sekundære råmaterialer og derigennem bidrage til diversificeringen af forsyningskilderne til Unionens industrielle økosystemer.

Europa-Parlamentet og Rådet har også opfordret Kommissionen til at forelægge en ambitiøs revision af forordningen om overførsel af affald 12 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Det eksisterende retsgrundlag for forordningen om overførsel af affald er artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, hvordan traktatens artikel 191 bør gennemføres. Artikel 191 omhandler EU's miljøpolitik, som skal bidrage til at forfølge følgende mål:

·bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

·beskyttelse af menneskers sundhed

·en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og

·fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

•Nærhedsprincippet

Med forordningen om overførsel af affald sikres det, at Unionens omfattende affaldslovgivning ikke omgås, ved at affald overføres til tredjelande, hvor affaldshåndteringsstandarder og -præstationer afviger meget fra normen i Unionen. Det er vigtigt, at der på EU-niveau fastsættes fælles regler for kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald for at undgå en situation, hvor operatører ulovligt vælger at overføre deres affald via medlemsstater, hvis nationale regler er mere lempelige end andres, med henblik på at eksportere dette affald fra Unionen ("port-hopping"). EU-reglerne er også relevante for overførsel af affald inden for Unionen, fordi Unionens affaldsindustri er stærkt integreret, og ligebehandling og juridisk klarhed må sikres for alle økonomiske aktører i denne sektor.

•Proportionalitetsprincippet

Med forordningen om overførsel af affald sikres konsekvens i de enkelte medlemsstaters gennemførelse af Baselkonventionen og OECD-beslutningen, og dermed undgås hindringer for overførsel af affald inden for Unionen eller hindringer for et velfungerende indre marked i Unionen. Desuden er Unionens tilgang til overførsel af affald strengere end Baselkonventionens, når det drejer sig om eksport af affald, idet den forbyder eksport af affald bestemt til bortskaffelse uden for EFTA-landene og eksport af visse former for ikkefarligt affald 19 til lande uden for OECD. Unionens tilgang har en klar miljømæssig merværdi sammenlignet med en situation, hvor hver enkelt medlemsstat har Baselkonventionen som grundlag. Unionen er faktisk en af de eneste parter i Baselkonventionen, der anvender sådanne strenge regler.

•Valg af retsakt

Rådets direktiv 84/631/EØF af 6. december 1984 20 , hvorved der er indført EU‑dækkende foranstaltninger vedrørende overvågning af og kontrol med overførsler af affald, blev vedtaget i 1984. Direktivet omfattede overførsler af farligt affald. Det indeholdt krav om en procedure med forudgående informeret samtykke fra de berørte lande, hvilket gav dem mulighed for at gøre indsigelse mod en given overførsel.

Direktiv 84/631/EØF blev ændret ved Rådets direktiv 86/279/EØF af 12. juni 1986, og med dette indførtes yderligere bestemmelser for at forbedre overvågningen af affald, som eksporteres fra Fællesskabet. Som følge af den internationale udvikling inden for rammerne af Baselkonventionen og OECD blev den første forordning om overførsel af affald (Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om ophævelse af direktiv 84/631/EØF) vedtaget i 1993.

Det er vigtigt at bemærke, at en forordning — og ikke et direktiv — på daværende tidspunkt blev anset for nødvendig for at sikre en umiddelbar og harmoniseret anvendelse i alle medlemsstaterne. Valget af en forordning er fortsat berettiget, da den fastsætter direkte krav til alle operatører og dermed skaber den nødvendige retssikkerhed og håndhævelsesmulighed for et fuldt integreret marked i hele Unionen. Med en forordning sikres det også, at forpligtelserne gennemføres samtidig og på samme måde i alle 27 medlemsstater.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

·Med forordningen om overførsel af affald er der etableret en solid retlig ramme, som medlemsstaterne har gennemført. Forordningen om overførsel af affald har overordnet set været effektiv med hensyn til at opfylde de to hovedmål: miljøet og menneskers sundhed beskyttes mod skadelige virkninger af overførsel af affald, og Unionens internationale forpligtelser på dette område gennemføres. Det har ført til bedre kontrol med overførsler af affald og bidraget til en miljømæssigt forsvarlig håndtering af overført affald på nationalt niveau og EU-niveau.

·Samtidig har forskellige niveauer og måder at anvende og håndhæve forordningen om overførsel af affald på, ofte kombineret med forskellige fortolkninger af dens bestemmelser og forskellige inspektionsordninger, hæmmet dens optimale gennemførelse i hele Unionen. Disse faktorer begrænser eller hindrer lovlige overførsler, som er vigtige af hensyn til omstillingen til en cirkulær økonomi i Unionen, af affaldsmaterialer af god kvalitet til genanvendelsesanlæg.

·Når det gælder eksport af affald, navnlig ikkefarligt affald, fra Unionen, er en væsentlig mangel den utilstrækkelige overvågning af, på hvilke betingelser dette affald håndteres i bestemmelseslandene, navnlig i udviklingslandene. Som følge heraf har eksporten af visse typer affald fra Unionen skabt miljø- og folkesundhedsmæssige udfordringer i bestemmelseslandene. Denne eksport udgør også et ressourcetab for Unionens genanvendelsesindustrier.

·Ulovlige overførsler af affald inden for samt fra og til Unionen er også fortsat et stort problem på grund af den generelle karakter af bestemmelserne i forordningen om overførsel af affald. Dette vedrører navnlig de elementer, som de kompetente myndigheder skal kontrollere, f.eks. vedrørende miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald og håndhævelse. Det skyldes dog også mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af forordningen om overførsel af affald.

•Høringer af interesserede parter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Konsekvensanalysen med henblik på revisionen af forordningen om overførsel af affald blev underbygget af en undersøgelse foretaget af eksterne eksperter. Disse eksperter arbejdede tæt sammen med Kommissionen i undersøgelsens forskellige faser. Kommissionen anvendte også en lang række andre informationskilder som grundlag for at udarbejde dette forslag.

•Konsekvensanalyse

I forbindelse med denne konsekvensanalyse blev fire politiske løsningsmodeller vurderet:

Løsningsmodel 1 er referencescenariet. Heri antages det, at Baselkonventionen og OECD-beslutningen i det store og hele vil forblive uændret i hvert fald indtil 2030. Desuden vil den gældende forordning om overførsel af affald, herunder den tilhørende delegerede forordning, fortsat finde anvendelse. Den nuværende gennemførelse fortsætter, og harmoniseringen på tværs af medlemsstaterne vil blive videreført med de eksisterende bestræbelser, navnlig opstilling af retningslinjer og ad hoc-udvekslinger mellem medlemsstaterne, hovedsagelig via kontaktorganerne vedrørende overførsel af affald 21 . Unionen vil også fortsat fremme globale foranstaltninger med henblik på at forbedre kontrollen med grænseoverskridende overførsler af affald og affaldshåndtering i internationale organisationer, navnlig Baselkonventionen og OECD.

Nedenstående tabel giver en oversigt over løsningsmodel 2, 3 og 4, som er alternativer til model 1 (referencescenariet), og kombinationen af foranstaltninger i disse modeller.

 
Løsningsmodel 2 (målrettede ændringer) omfatter en pakke af foranstaltninger, der virkningsfuldt og i et vist omfang også effektivt kan løse nogle af de problemer, som gør det vanskeligt at få forordningen om overførsel af affald til at fungere efter hensigten.

Sammenlignet med referencescenariet tilvejebringer de målrettede ændringer en effektiv og konsekvent indsats i bestræbelserne på at nå specifikke mål, navnlig for at mindske den administrative byrde og øge overførslen af affald med henblik på behandling højere i affaldshierarkiet. De påtænkte foranstaltninger vil imidlertid ikke i sig selv være tilstrækkelige til at skabe flest mulige fordele — primært på grund af den lavere effektivitet og lavere interne sammenhæng. Sammenlignet med de strukturelle ændringer (løsningsmodel 3) vil denne løsning kun delvist tage fat på udfordringerne ved eksport af affald (målsætning 2). Foranstaltningerne er kun målrettet visse problemområder, f.eks. ved at der fastsættes kriterier for at skelne mellem brugte varer og affald (2b) eller ved at eksportørernes forpligtelser præciseres (2a). De største fordele ved denne løsning udpeges for foranstaltning 3a, 3d og 3f, der har til formål bedre at bekæmpe ulovlige overførsler af affald inden for samt fra og til Unionen (målsætning 3).

I forbindelse med løsningsmodel 3 (strukturelle ændringer) tages der under foranstaltning 1d, 1e og 1f direkte hensyn til de interesserede parters betænkeligheder ved de omkostninger, der er forbundet med forsinkelserne af overførsler inden for Unionen, og de vil i væsentlig grad mindske den administrative byrde for offentlige myndigheder og økonomiske operatører (målsætning 1). Indførelsen af foranstaltning 2c, 2d og 2e vil skabe en proceduremæssig ramme på EU-plan for at sikre, at affald, der eksporteres fra Unionen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Dette anses for at være en forholdsmæssigt afpasset og systemorienteret reaktion på målsætning 2. Visse ændringer vil ikke være tilstrækkelige og sammenhængende nok til at opnå den nødvendige virkning på medlemsstatsniveau. Dette gælder navnlig for de foreslåede foranstaltninger 3e og 3g med henblik på bedre at bekæmpe ulovlige overførsler af affald (målsætning 3).

Det fremgår af konsekvensanalysen, at de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af løsningsmodel 2 eller 3, ikke vil gøre det muligt at opfylde alle målsætningerne i revisionen på den mest virkningsfulde, effektive og forholdsmæssige måde. Sammenlignet med disse løsninger vil løsningsmodel 4, der kombinerer foranstaltninger i en blanding af vidtrækkende ændringer, resultere i større virkningsfuldhed på en effektiv og forholdsmæssig måde.

Den foretrukne løsning er derfor løsningsmodel 4. En blanding af de valgte målrettede og strukturelle ændringer vil resultere i en afbalanceret tilgang med hensyn til virkningsfuldhed (opfyldelse af målsætningerne) og effektivitet (omkostningseffektivitet). Den har til formål at sikre, at denne forordning kan lette overførsler inden for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for den cirkulære økonomi, støtte Unionens mål om at standse eksporten af dets affaldsproblemer til tredjelande og bidrage til bedre at bekæmpe ulovlige overførsler af affald uden at risikere uforholdsmæssigt store omkostninger eller forstyrrelser. Den imødekommer både i) behovet for nye og virkningsfulde foranstaltninger for at nå de tre målsætninger og ii) den betydning, der tillægges af, at de kan gennemføres uden at skabe for store byrder eller uønskede virkninger.

Løsningsmodel 4 står også i rimeligt forhold til de mål, som denne revision søger at nå.

·Med hensyn til målsætning 1 om overførsel af affald inden for Unionen er alle foranstaltninger inden for rammerne af løsningsmodel 4 nødvendige for at opnå en bedre integration af Unionens indre marked for affald og styre disse overførsler i retning af genanvendelse. De vil udgøre vigtige ændringer i de procedurer, der i øjeblikket finder anvendelse på overførsler, hvilket vil få konsekvenser både for de økonomiske operatører og for de offentlige forvaltninger. Disse foranstaltninger vil skabe store gevinster for begge parter gennem mindskede administrative byrder, færre forsinkelser og en mere effektiv informationsbehandling. De vil ligeledes bidrage til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi i Unionen og dermed gavne miljøbeskyttelsen. Disse gevinster vil i vidt omfang opveje omkostningerne ved indførelsen af de nye foranstaltninger, navnlig ordningen for elektronisk dataudveksling (foranstaltning 1d) 22 . Forpligtelsen til at digitalisere anmeldelsesproceduren for overførsler af affald inden for Unionen via det elektroniske dataudvekslingssystem vil først træde i kraft 24 måneder efter ikrafttrædelsen af den reviderede forordning om overførsel af affald, og det forberedende samarbejde med medlemsstaterne og de interesserede parter for at blive klar til denne nye ordning er allerede i gang.

·Med hensyn til den anden målsætning vil løsningsmodel 4 føre til vigtige ændringer i Unionens tilgange og de lovgivningsmæssige rammer for eksport af affald fra Unionen. Dette er nødvendigt, fordi den gældende forordning om overførsel af affald ikke evner at opfylde målsætningen om at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der eksporteres fra Unionen, navnlig til udviklingslande. Et vigtigt træk ved løsningsmodel 4 er, at den vil pålægge både økonomiske operatører og offentlige myndigheder at træffe konkrete foranstaltninger for at kontrollere, at affald, der eksporteres fra Unionen, behandles på en bæredygtig måde i bestemmelseslandene. Dette vil sikre, at der stilles sikkerhed både på landeniveau (foranstaltning 2c og 2e) og på anlægsniveau (foranstaltning 2a) for, at affald sikres en bæredygtig behandling i bestemmelseslandene. Disse foranstaltninger forventes at skabe betydelige miljøfordele. De vil også få økonomiske virkninger. For nogle operatører, navnlig dem, der forarbejder affald til sekundære materialer i Unionen, vil dette potentielt føre til et udbud af større mængder råprodukter til en lavere pris, så dette vil samlet set have en gunstig virkning. For de operatører, der beskæftiger sig med overførsel af affald fra Unionen, vil virkningen afhænge af, om der foreligger dokumentation for, at det eksporterede affald i bestemmelseslandene behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde. Eksporten til nogle lande vil som følge heraf sandsynligvis vanskeliggøres, hvilket kan have en ugunstig virkning for de virksomheder, der eksporterer affald til disse lande. De omkostninger, der opstår som følge af denne situation, er imidlertid begrænsede, og foranstaltningernes samlede miljøfordele vejer tungere. Endelig er det vigtigt at bemærke, at proportionaliteten sikres ved, at der med foranstaltningerne i løsningsmodel 4:

–anvendes en anden ordning mellem bestemmelseslande med mere kontrol set i forhold til lande, hvor affaldshåndteringspraksis anses for at være mindre bæredygtig end i Unionen (ikke-OECD-lande)

–indføres en ordning, som ikke udgør et generelt forbud, men hvor importlandene har mulighed for at importere affald fra Unionen, hvis de kan påvise, at de er i stand til at håndtere affaldet på en bæredygtig måde og

–ikke sker en ikrafttrædelse før 3 år efter, at ændringerne i forordningen får virkning, hvilket giver alle medvirkende parter en overgangsperiode til at forberede sig på de nye regler.

·Med hensyn til den tredje målsætning indeholder løsningsmodel 4 en række foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af forordningen om overførsel af affald. De er nødvendige for at øge medlemsstaternes og Kommissionens kapacitet til at nedbringe ulovlige overførsler af affald. Disse foranstaltninger indebærer ikke grundlæggende nye opgaver eller yderligere omkostninger for operatørerne og medlemsstaterne. En mere effektiv håndhævelsesordning vil bidrage til at forebygge eller nedbringe omfanget af ulovlige overførsler og til at skabe betydelige omkostningsbesparelser i forbindelse med oprydning og hjemtagelse og indirekte omkostningsbesparelser for de medlemsstater, hvor affald passerer igennem. Bedre håndhævelse bør også føre til, at tabet af skatteindtægter mindskes. Foruden de foreslåede foranstaltninger vil Kommissionen desuden anvende en række instrumenter for fortsat at støtte medlemsstaternes bestræbelser på bedre at gennemføre og håndhæve forordningen om overførsel af affald. Der er allerede taget mange initiativer på EU-plan for at bekæmpe ulovlig handel med affald, hvilket er en af prioriteterne i Unionens overordnede politik vedrørende organiseret kriminalitet 23 . Unionen yder også finansiel støtte til operationelle projekter rettet mod ulovlig handel med affald 24 . Desuden bistår Kommissionen medlemsstaterne på dette område gennem Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet 25 , TAIEX-EIR PEER 2 PEER-programmet 26 og uddannelsespakken om Unionens miljølovgivning 27 .

Figur 1 nedenfor indeholder en skematisk oversigt over den foretrukne løsningsmodel og de foranstaltninger, den indeholder. Bilag 14 til konsekvensanalysen indeholder en mere udførlig beskrivelse af, hvordan den foretrukne løsningsmodel opfylder målsætningerne for revisionen af forordningen om overførsel af affald.

Figur 1 — Oversigt over foranstaltningerne i den foretrukne løsningsmodel

Med hensyn til de samlede økonomiske virkninger bør denne foretrukne løsningsmodel udmønte sig i betydelige besparelser for operatører, der overfører affald, såvel som for myndigheder, der beskæftiger sig med procedurerne for godkendelse og overvågning af disse overførsler, navnlig takket være oprettelsen af det elektroniske dataudvekslingssystem. Dette forventes at give besparelser på omkring 1,4 mio. EUR om året. Andre foranstaltninger til modernisering og forenkling af forordningen vil medføre yderligere besparelser. De øvrige vigtige økonomiske virkninger vil komme fra foranstaltningerne i forbindelse med eksport af affald, som forventes at udgøre en samlet økonomisk gevinst for Unionens økonomi baseret på data fra 2019, der spænder fra 200-500 mio. EUR om året afhængigt af den mængde affald, der tilbageholdes i Unionen. For økonomiske operatører med hjemsted i Unionen vil virkningerne af disse foranstaltninger variere betydeligt afhængigt af, hvor disse befinder sig i værdikæden, og af de pågældende affaldstyper. Nogle af dem, der beskæftiger sig med eksport af dette affald, må sandsynligvis imødese stigende omkostninger ved eksport af sådant affald, eller de vil finde andre købere i Unionen, hvor priserne på deres affald kan være lavere. Virksomheder, der eksporterer affald, vil også skulle oprette (eller købe) auditordninger for at kontrollere, at anlæg i tredjelande udfører affaldshåndteringsaktiviteterne på en bæredygtig måde. Dette vil medføre nye, men dog moderate omkostninger. På den anden side vil økonomiske operatører, der genanvender eller forarbejder affald i Unionen, kunne anvende mere affald som råprodukter, som de forventes at kunne købe til en lavere pris, end det er tilfældet i referencescenariet. Foranstaltningerne vedrørende ulovlige overførsler forventes at komme operatører, der overholder reglerne, til gode, da de vil bidrage til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, der ligger i direkte konkurrence med de lovlydige operatørers forretningsaktiviteter. For virksomheder i tredjelande, der transporterer og forarbejder affald importeret fra Unionen, vil virkningen være gunstig for dem, der udfører deres aktiviteter på en miljømæssigt forsvarlig måde, idet auditten vil konsolidere deres aktiviteter og konkurrenceevne, selv om der på kort sigt også kan påløbe visse omkostninger til at opgradere deres infrastruktur og standarder. For de virksomheder, som ikke er i stand til at opfylde de kriterier for miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der er fastsat i auditordningerne, vil virkningen vil være ugunstig, da de vil miste kunder fra Unionen.

SMV'erne vil få stor gavn af de foranstaltninger, der er udformet med henblik på at lette overførsel af affald inden for Unionen. De hindringer og byrder, der hænger sammen med manglerne ved de nuværende procedurer, udgør en relativt større byrde for dem end for større virksomheder. Foranstaltningerne vedrørende eksport af affald vil påvirke SMV'er, der er involveret i eksportrelaterede erhvervsaktiviteter. De vil pådrage sig nye omkostninger i forbindelse med auditten af de anlæg, som de overfører deres affald til. Disse omkostninger vil dog fortsat være begrænsede og kan deles med andre SMV'er, navnlig gennem producentansvarsorganisationer 28 . Endelig vil udsigten til, at mere affald vil forblive i Unionen, tillige med nye mål og EU-retlige forpligtelser til at sikre, at det genanvendes, også give SMV'er mulighed for at udvikle innovative projekter og teknikker til at genanvende affald, for hvilket behandlingen indebærer særlige udfordringer, såsom plast- og tekstilaffald.

Denne foretrukne løsningsmodel forventes at resultere i en overordnet set betydelig gunstig miljøpåvirkning. De foranstaltninger, der skal lette overførslen af affald til genbrug og genanvendelse inden for Unionen, vil føre til, at en større mængde affald behandles under bedre miljøforhold. De vil også føre til, at større mængder sekundære materialer er til rådighed i Unionen, der vil erstatte nye materialer som råprodukter i en række industrier med base i Unionen. De foreslåede foranstaltninger vedrørende eksport af affald vil have gunstige miljøpåvirkninger, fordi de vil skabe større garanti for, at overførsler af affald til tredjelande håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. De kan også potentielt føre til, at Unionen hvert år beholder mellem 2,4 og 6 mio. ton affald, som vil blive behandlet i overensstemmelse med Unionens standarder og forarbejdet til sekundære materialer. Det er ikke er muligt at beregne en kapitaliseret virkning af alle disse miljøgevinster, men fordelene ved at forbedre behandlingen af restaffald i Unionen og undgå at overføre dette affald til tredjelande vil beløbe sig til 266‑666 mio. EUR om året. De samlede gevinster vil sandsynligvis være endnu større. Ved at bidrage til at forbedre håndhævelsesordningens overordnede virkningsfuldhed og effektivitet vil foranstaltningerne vedrørende ulovlige overførsler bidrage til at forebygge og mindske de alvorlige miljøpåvirkninger fra ulovlige overførsler af affald og dermed skabe generelle miljøfordele.

Hvad angår de samlede sociale virkninger forventes de foranstaltninger, der er knyttet til eksport af affald og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig overførsel af affald, at mindske de ugunstige virkninger for menneskers sundhed (f.eks. luftvejsproblemer og andre sundhedsskader) og arbejdsvilkårene (f.eks. ingen sociale ydelser og lave lønninger), som følger af den ikkebæredygtige affaldshåndtering, hvilket samlet set vil gavne samfundet både i tredjelande og i Unionen. Behandlingen i Unionen af affald, der tidligere blev eksporteret, forventes at føre til, at der skabes 9 000‑23 000 arbejdspladser i Unionens genanvendelses- og genbrugssektorer. Sandsynligvis vil der blive skabt yderligere arbejdspladser på disse områder i kraft af de foranstaltninger, der skal sikre, at forordningen om overførsel af affald i Unionen bestemt til genanvendelse og genbrug fungerer bedre. Tredjelande kan miste arbejdspladser i den formelle eller uformelle affaldsbehandlingssektor, hvis mængden af eksporteret affald til de pågældende lande mindskes.

•Målrettet regulering og forenkling

I dette forslag udnyttes digitaliseringens potentiale til at reducere de administrative omkostninger maksimalt. Dette gælder især forslaget om at indføre et obligatorisk EU-dækkende system til elektronisk udstedelse og udveksling af data og oplysninger i forbindelse med overførsel af affald. Udviklingen af et sådant system, der kombinerer eksisterende nationale platforme og/eller platforme såsom det miljø, der er etableret i henhold til forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation, med et system på EU-plan, forventes ikke at medføre meget høje omkostninger for Kommissionen, medlemsstaterne eller virksomhederne. Det vil imidlertid give medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen et effektivt overvågnings- og håndhævelsesredskab samt et effektivt redskab, hvormed virksomhederne kan opfylde forpligtelserne i den foreslåede forordning.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget indebærer anvendelse af menneskelige ressourcer og udgifter for at sikre en korrekt gennemførelse af visse af dets bestemmelser. Nogle af behovene for menneskelige ressourcer forventes at blive dækket af Kommissionens eksisterende bevillinger. De nødvendige menneskelige ressourcer i Kommissionen vil være personale i GD for Miljø, der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen. Omfordeling inden for generaldirektoratet eller fra andre generaldirektorater, der er i stand til at frigøre ressourcer fra de nuværende opgaver i forbindelse med gennemførelsen af den gældende forordning, kan også bidrage til forvaltningen af foranstaltningen. Der vil skulle tildeles en yderligere bevilling til det forvaltende generaldirektorat og til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) inden for rammerne af den årlige tildelingsprocedure og med forbehold af budgetmæssige begrænsninger.

Forslaget rummer flere artikler, der indeholder nærmere bestemmelser om yderligere arbejdsområder, der skal varetages for at gennemføre forordningen, og som vil skulle vedtages via gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter i årene efter ikrafttrædelsen. Disse vil omfatte udvikling af harmoniserede regler for klassificering af affald, beregning af finansiel sikkerhed, vurdering af tredjelandes anmeldelser om modtagelse af EU-eksport af affald og koordineringsarbejde med hensyn til håndhævelsen af forordningen. En detaljeret liste over de planlagte aktioner gives nedenfor:

·fastlæggelse af en harmoniseret metode til at beregne den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring

·undersøgelse og fastlæggelse af harmoniserede tærskelværdier for kontaminering med henblik på at bestemme, hvorvidt visse typer affald klassificeres som grønlistet

·undersøgelse og fastlæggelse af kriterier for sondring mellem brugte varer og affald, hvad angår nærmere bestemte genstande eller stoffer

·etablering og opretholdelse af en ny ramme for eksport af grønlistet affald fra Unionen til et ikke-OECD-land, navnlig udarbejdelse og ajourføring af en liste over lande, hvortil eksport af sådant affald er tilladt

·overvågning af eksport af affald til OECD-lande og afhjælpning af miljøproblemer, der kan opstå som følge af en sådan eksport

·tilrettelæggelse og understøtning af arbejdet i en særlig gruppe på EU-niveau, som har til opgave at lette og forbedre samarbejdet om håndhævelsen af forordningen om overførsel af affald ("Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald").

Kommissionen vil gennem OLAF spille en særlig rolle med hensyn til at supplere medlemsstaternes arbejde med at håndhæve denne forordnings bestemmelser i komplekse grænseoverskridende sager og vil engagere sig i:

·inspektion af økonomiske operatørers bedrifter/fartøjer/overførsler

·indsamling af oplysninger/efterretninger fra en lang række kilder

·analysearbejde (anvendelse af tolddatabaser, specialiserede databaser og særlige redskaber)

·indhentning af kriminaltekniske oplysninger

·koordinering med retshåndhævende myndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og retlige myndigheder

·samarbejde med tredjelande (gennem aftaler om gensidig bistand eller administrative samarbejdsaftaler) og

·samarbejde med andre EU-agenturer (EPPO, Europol, Eurojust og Frontex m.fl.).

Med henblik på at udvikle det centrale system for elektronisk udveksling af oplysninger om overførsel af affald er der udført et arbejde internt i GD for Miljø, men dette vil skulle udvides i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af et centralt system til udveksling af data med henblik på overførsel af affald. Den eksisterende IMSOC-platform 29 vil blive anvendt som grundlag.

Kommissionen vil få ansvaret for den overordnede gennemførelse af denne forordning og vedtagelsen af alle de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er omhandlet i forordningen. Til dette formål tages de almindelige beslutningsprocesser i anvendelse, herunder høringer af de interesserede parter og udvalgsprocedurer. De nuværende finansielle overslag er baseret på:

·For GD for Miljø: 1 ekstra AD-stilling i fuldtidsækvivalenter, der støttes af 1,5 fuldtidsækvivalenter, samt driftsomkostninger (f.eks. undersøgelse, ekstern konsulentbistand, møder osv.), der påtænkes i forbindelse med den generelle gennemførelse af forordningen og det nødvendige forberedende arbejde og udarbejdelse af sekundær lovgivning i overensstemmelse med de frister, der foreslås i forordningen om overførsel af affald. Dette beløber sig til i alt 4 137 000 EUR for perioden 2024-2027 baseret på den seneste ajourføring af udgifterne til Kommissionens personale som indberettet på GD BUDG's websted: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/en/pre/legalbasis/Pages/pre-040-020_preparation.aspx .

·For OLAF: 1 ekstra AD‑stilling i fuldtidsækvivalenter, der er planlagt med henblik på at gennemføre de relevante håndhævelsesrelaterede bestemmelser i forordningen. Dette beløber sig til i alt 456 000 EUR for perioden 2024-2026 baseret på den seneste ajourføring af udgifterne til Kommissionens personale som indberettet på GD BUDG's websted: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/en/pre/legalbasis/Pages/pre-040-020_preparation.aspx .

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den nye forordning forventes at føre til en stigning i mængden af genbrugte og genanvendte affaldsmaterialer i Unionen, en forbedring af standarder og praksis for affaldshåndtering i de lande, der importerer affald fra Unionen, og en reduktion af ulovlige overførsler af affald både inden for Unionen og mellem tredjelande og Unionen. Den forventes også at bidrage til at opbygge robuste og dynamiske markeder for sekundære materialer og øge omstillingen til en cirkulær økonomi i Unionen og tredjelande.

Med hensyn til overvågning vil eventuelle problemer med overholdelse og håndhævelse blive overvåget gennem medlemsstaternes regelmæssige gennemførelsesrapporter og statusrapporter udarbejdet af Kommissionen på grundlag af disse medlemsstaters rapporter.

I den forbindelse bemærkes det, at en vigtig foranstaltning til at forbedre effektiviteten af gennemførelsen af denne forordning er oprettelsen af et EU-dækkende system til elektronisk udveksling af dokumenter og oplysninger (elektronisk dataudveksling eller "EDI"). Dette bør give alle medvirkende aktører bedre adgang til mange data af relevans for gennemførelsen af forordningen. Navnlig vil de kompetente myndigheder råde over et langt mere omfattende og sammenhængende datasæt til overvågning af affaldsstrømme, både inden for samt til og fra Unionen, og overvågningen af affaldsstrømme inden for samt til og fra Unionen vil blive forbedret. EDI-systemet bør sikre, at data udveksles i struktureret form, så medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen kan foretage udtræk på en ensartet måde. Dette bør forbedre kvaliteten af rapporteringen betydeligt og dermed gøre det muligt bedre at overvåge, i hvilken grad gennemførelsen af forordningen er vellykket.

Desuden vil den nye bestemmelse om Kommissionens gennemgang af medlemsstaternes inspektionsplaner også være en vigtig informationskilde i forbindelse med overvågningen af forordningens gennemførelse og håndhævelse.

Dertil kommer, at overholdelses- og håndhævelsesproblemer vil blive overvåget og drøftet inden for rammerne af den nye håndhævelsesgruppe for overførsel af affald, som også vil kunne udpege yderligere tiltag og foranstaltninger, der skal træffes på EU-niveau for at øge forordningens virkningsfuldhed i fremtiden.

Endelig vil forordningen blive gennemgået senest 10 år efter dens ikrafttræden for at sikre, at dens målsætninger opfyldes, og at dens bestemmelser fortsat er berettigede.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 fastlægger forordningens genstand, som er at fastsætte foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre.

Artikel 2 skitserer denne forordnings anvendelsesområde.

Artikel 3 indeholder definitioner.

Afsnit II indeholder bestemmelser om overførsler inden for Unionen med eller uden transit gennem tredjelande.

Artikel 4 skitserer den overordnede proceduremæssige ramme for overførsel af affald inden for Unionen.

Kapitel 1 i dette afsnit indeholder nærmere bestemmelser for proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke.

Artikel 5 fastsætter en anmelders pligt til at indgive en anmeldelse, når vedkommende planlægger at overføre affald i henhold til artikel 4, stk. 1, og 2.

Artikel 6 fastsætter kravene vedrørende den kontrakt, der skal indgå i anmeldelsen.

Artikel 7 fastsætter kravet til den finansielle sikkerhed, der skal stilles for anmeldte overførsler af affald.

Artikel 8 skitserer de proceduremæssige skridt og frister for anmodning om og indgivelse af yderligere oplysninger til fuldførelse af en anmeldelse.

Artikel 9 skitserer de proceduremæssige skridt og frister, som gælder for de kompetente myndigheders afgørelse om, hvorvidt de vil godkende eller gøre indsigelse mod planlagte overførsler som beskrevet i anmeldelsen.

Ifølge artikel 10 kan de berørte kompetente myndigheder fastsætte betingelser for en overførsel, hvortil der er givet samtykke.

Ifølge artikel 11 er overførsel af affald bestemt til bortskaffelse forbudt, medmindre visse betingelser er opfyldt; i så fald kan overførslen af affald godkendes.

Artikel 12 fastsætter grundlaget for, at en kompetent myndighed kan gøre indsigelse mod en overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse.

Artikel 13 giver mulighed for at udstede samlede anmeldelser, hvis det drejer sig om flere overførsler af samme type affald til samme behandlingsanlæg.

Artikel 14 indeholder bestemmelser om betingelserne for at forhåndsgodkende affaldsnyttiggørelsesanlæg i medlemsstaterne, om medlemsstaternes gensidige anerkendelse af sådanne anlæg og om den særlige "fast-track"-procedure for overførsel af visse typer affald til sådanne anlæg.

Artikel 15 indeholder supplerende bestemmelser vedrørende overførsler med henblik på midlertidige affaldsbehandlingsoperationer.

Artikel 16 indeholder krav, der skal opfyldes, efter at der er givet samtykke til en overførsel.

Artikel 17 indeholder bestemmelser vedrørende ændringer i overførslen, efter at der er givet samtykke.

Kapitel 2 i dette afsnit består af artikel 18, som fastsætter de generelle oplysningskrav angående overførsel af grønlistet affald.

Kapitel 3 i dette afsnit indeholder generelle krav.

Artikel 19 forbyder blanding af affald i forbindelse med overførslen.

Artikel 20 indeholder bestemmelser om opbevaring af dokumenter og oplysninger

Artikel 21 indeholder bestemmelser om offentlig adgang til anmeldelser.

Kapitel 4 i dette afsnit indeholder tilbagetagelsesforpligtelser og består af artikel 22-25, hvori der fastsættes bestemmelser om tilbagetagelse af overførsler og afholdelse af omkostninger i forbindelse med sådanne tilbagetagelser.

Kapitel 5 i dette afsnit indeholder generelle administrative bestemmelser.

Ifølge artikel 26 skal udstedelsen og udvekslingen af de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til denne forordning, ske elektronisk, og det fastsættes, på hvilke betingelser systemerne vil skulle fungere for at sikre en sådan udveksling.

Artikel 27 fastsætter, på hvilke sprog dokumenter og meddelelser skal udstedes inden for rammerne af denne forordning.

Artikel 28 fastsætter de gældende procedurekrav, der skal følges i tilfælde af uenighed om klassificeringen af affald eller et materiale, der overføres. Den tillægger endvidere Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere klassificeringen af visse typer affald og sondringen mellem brugte varer og affald for nærmere bestemte varer.

Artikel 29 fastsætter de omkostninger, der kan pålægges anmelderne.

Artikel 30 åbner mulighed for grænseområdeaftaler i undtagelsestilfælde.

Kapitel 6 i dette afsnit indeholder bestemmelser om overførsler inden for Unionen med transit gennem tredjelande.

Artikel 31 fastsætter specifikke frister for, hvornår den kompetente myndighed i de berørte tredjelande skal give sit skriftlige samtykke til overførsler bestemt til bortskaffelse inden for Unionen med transit gennem disse tredjelande.

Artikel 32 fastsætter specifikke frister for, hvornår den kompetente myndighed i de berørte tredjelande skal give sit skriftlige samtykke til overførsler bestemt til nyttiggørelse inden for Unionen med transit gennem disse tredjelande.

Afsnit III består af én artikel (artikel 33) og omhandler behovet for, at medlemsstaterne har nationale ordninger for overførsel af affald inden for én medlemsstat for at sikre sammenhængen med EU-systemet.

Afsnit IV indeholder bestemmelser om eksport fra Unionen til tredjelande.

Kapitel 1 i dette afsnit indeholder bestemmelser om eksport fra Unionen af affald bestemt til bortskaffelse.

Artikel 34 fastsætter et eksportforbud undtagen til EFTA-lande.

Artikel 35 fastsætter procedurekrav i forbindelse med eksport til EFTA-lande. Denne artikel henviser med de fornødne ændringer til afsnit II og indeholder bestemmelser om relevante tilpasninger og tilføjelser til bestemmelserne deri. Procedurebestemmelserne i kapitel 2 i dette afsnit IV henviser til denne artikel.

Kapitel 2 i dette afsnit indeholder bestemmelser om eksport fra Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse.

Afsnit 1 indeholder bestemmelser om eksport af farligt affald og andet affald til ikke-OECD-lande, og artikel 36 indeholder et forbud mod eksport fra Unionen af farligt affald og andet affald til ikke-OECD-lande.

Afsnit 2 indeholder bestemmelser om eksport af ikkefarligt affald til ikke-OECD-lande, hvor artikel 37-40 indeholder bestemmelser om et forbud mod eksport af ikkefarligt affald til ikke-OECD-lande, undtagen hvis et ikke-OECD-land meddeler, at det er villigt til at importere og dokumenterer sin evne til at håndtere visse typer affald på en miljømæssigt forsvarlig måde. Disse artikler indeholder endvidere proceduren for, hvordan tredjelande kan meddele deres vilje og evne til at modtage og håndtere affald, og Kommissionens beføjelse til at vurdere disse meddelelser og offentliggøre en liste over lande, der er berettiget til at modtage eksport af visse former for grønlistet affald fra Unionen.

Afsnit 3 indeholder bestemmelser om eksport til OECD-lande.

Artikel 41 indeholder procedurekravene for eksport bestemt til nyttiggørelse til OECD-lande uden for Unionen. Denne artikel henviser med de fornødne ændringer til afsnit II og til artikel 35, og den indeholder bestemmelser om relevante tilpasninger og tilføjelser til bestemmelserne deri.

Artikel 42 indeholder bestemmelser om overvågning af eksport til OECD-lande og en beskyttelsesprocedure, hvis eksporten af affald til sådanne lande fører til en situation, hvor sådant affald ikke håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Denne artikel tillægger Kommissionen beføjelse til om nødvendigt at træffe forholdsregler i tilfælde af, at affaldet ikke håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Kapitel 3 i dette afsnit indeholder yderligere forpligtelser vedrørende eksport af affald.

Artikel 43 indeholder forpligtelser for eksportører til at sikre, at det affald, de eksporterer, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde på bestemmelsesstedet.

Artikel 44 indeholder forpligter for de eksporterende medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i dette afsnit gennemføres korrekt.

Kapitel 4 i dette afsnit indeholder generelle bestemmelser.

Artikel 45 forbyder eksport af affald til Antarktis.

Artikel 46 fastsætter, at eksport til oversøiske lande eller territorier bestemt til bortskaffelse og af farligt affald bestemt til nyttiggørelse er forbudt, og at afsnit II finder tilsvarende anvendelse på anden eksport bestemt til nyttiggørelse.

Afsnit V indeholder bestemmelser om import til Unionen fra tredjelande.

Kapitel 1 i dette afsnit indeholder bestemmelser om import af affald bestemt til bortskaffelse uden for Unionen.

Artikel 47 indeholder et forbud mod import, undtagen fra lande, der er parter i Baselkonventionen, eller som har indgået en aftale, eller fra andre områder i tilfælde af krise eller krig.

Artikel 48 indeholder procedurekrav i forbindelse med import fra lande, der er parter i Baselkonventionen eller fra andre områder i tilfælde af krise eller krig. Denne artikel henviser med de fornødne ændringer til afsnit II og indeholder bestemmelser om relevante tilpasninger og tilføjelser til bestemmelserne deri. Procedurebestemmelserne i kapitel 2 i dette afsnit IV henviser til denne artikel.

Kapitel 2 i dette afsnit indeholder bestemmelser om import af affald bestemt til nyttiggørelse uden for Unionen.

Artikel 49 indeholder et forbud mod eksport, undtagen fra lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, er parter i Baselkonventionen, eller som har indgået en aftale, eller fra andre områder i tilfælde af krise eller krig.

Artikel 50 indeholder procedurekrav ved import fra lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller fra andre områder i tilfælde af krise eller krig. Denne artikel henviser med de fornødne ændringer til afsnit II og til artikel 45, og den indeholder bestemmelser om relevante tilpasninger og tilføjelser til bestemmelserne deri.

Artikel 51 indeholder procedurekrav i forbindelse med import fra lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, men er parter i Baselkonventionen eller fra andre områder i tilfælde af krise eller krig. Denne artikel henviser med de fornødne ændringer til artikel 45.

Kapitel 3 i dette afsnit indeholder yderligere forpligtelser.

Artikel 52 indeholder forpligtelser for importmedlemsstaterne til at sikre en forsvarlig håndtering af importeret affald og forbyde enhver sådan import, hvis der er grund til at antage, at affaldet ikke vil blive håndteret korrekt.

Kapitel 4 i dette afsnit indeholder generelle bestemmelser.

Artikel 53 fastsætter, at afsnit II finder tilsvarende anvendelse på import fra oversøiske lande eller territorier.

Afsnit VI indeholder bestemmelser om transit gennem Unionen fra og til tredjelande.

Artikel 54 indeholder bestemmelser om transit med henblik på bortskaffelse.

Artikel 55 indeholder bestemmelser om transit med henblik på nyttiggørelse.

Afsnit VII indeholder bestemmelser om håndhævelse af denne forordning. 

Kapitel 1 i dette afsnit består af én artikel (artikel 56) og fastsætter de generelle forpligtelser for alle, der er involveret i overførsler af affald, til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affald, som de overfører, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden og i forbindelse med nyttiggørelsen og bortskaffelsen af affaldet.

Kapitel 2 i dette afsnit indeholder bestemmelser om håndhævelsen af denne forordning.

Afsnit 1 omhandler medlemsstaternes håndhævelsesforanstaltninger.

Artikel 57 indeholder bestemmelser om inspektioner.

Artikel 58 indeholder bestemmelser om dokumentation.

Artikel 59 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes inspektionsplaner. 

Artikel 60 indeholder bestemmelser om sanktioner.

Artikel 61 indeholder bestemmelser om håndhævelsessamarbejde på nationalt plan.

Artikel 62 indeholder bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne om håndhævelsen.

Artikel 63 indeholder bestemmelser om Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald.

Afsnit 2 omhandler Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger i forbindelse med denne forordning.

Afsnit VIII indeholder afsluttende bestemmelser.

Artikel 69 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.

Artikel 70 indeholder bestemmelser om internationalt samarbejde.

Artikel 71 indeholder bestemmelser om udpegelse af kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Artikel 72 indeholder bestemmelser om udpegning af kontaktorganer.

Artikel 73 indeholder bestemmelser om udpegning af Unionens indgangs- og udgangstoldsteder

Artikel 74 indeholder bestemmelser om underretning om og oplysninger vedrørende udpegninger.

Artikel 75 indeholder bestemmelser om ændring af bilag I-X til denne forordning.

Artikel 76 og 77 fastsætter betingelserne for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Artikel 78 ændrer forordning (EU) nr. 1257/2013 for at bringe den og nærværende forordning i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes gældende internationale forpligtelser for så vidt angår udtjente fartøjer.

Artikel 79 ændrer forordning (EU) 2020/1056 for at ajourføre henvisningerne i nævnte forordning til transportdokumenter for affald.

Artikel 80 indeholder bestemmelser om en gennemgang af nærværende forordning i 2034.

Artikel 81 indeholder bestemmelser om ophævelse og overgangsbestemmelser.

Artikel 82 indeholder bestemmelser om denne forordnings ikrafttræden og anvendelse.

2021/0367 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 30 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Der bør fastsættes regler på EU-niveau for at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre. Disse regler bør også bidrage til at lette en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 31 , mindske de samlede virkninger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse, hvilket er afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi. 

(2)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 32 har i de seneste femten år medført vigtige forbedringer med hensyn til at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre. Kommissionens evaluering 33 af forordningen har imidlertid også afdækket en række udfordringer og mangler, som må afhjælpes gennem nye lovbestemmelser.

(3)Den europæiske grønne pagt 34 indeholder en ambitiøs køreplan med sigte på at omdanne Unionen til en bæredygtig, ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi. Heri opfordres Kommissionen til at revidere de EU-regler om overførsel af affald, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1013/2006. I den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi 35 , der blev vedtaget i marts 2020, understreges endvidere behovet for en indsats for at sikre, at overførsel af affald bestemt til genbrug og genanvendelse i Unionen fremmes, at Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande, og at ulovlige overførsler af affald bekæmpes bedre. Ud over de miljømæssige og sociale fordele kan dette også medvirke til, at Unionen mindsker sin strategiske afhængighed af råmaterialer. Både Rådet 36 og Europa-Parlamentet 37 har ligeledes opfordret til at revidere de nugældende EU-regler om overførsel af affald, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 1013/2006.  

(4)Forordning (EF) nr. 1013/2006 er allerede blevet ændret flere gange, og der kræves yderligere væsentlige ændringer for at sikre opfyldelsen af de politiske målsætninger i den europæiske grønne pagt og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Forordning (EF) nr. 1013/2006 bør derfor afløses af en ny forordning.

(5)Nærværende forordning supplerer den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering, herunder direktiv 2008/98/EF. I forordningen henvises der til nævnte direktivs definitioner, herunder definitionerne af affald og de generelle affaldshåndteringsoperationer. Den indeholder også en række yderligere definitioner for at fremme en ensartet anvendelse af denne forordning. 

(6)Ved nærværende forordning gennemføres Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf 38 (Baselkonventionen) i Unionen. Baselkonventionen har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger forårsaget af produktion, grænseoverskridende transport og håndtering af farligt affald og andre typer affald. Unionen har været part i Baselkonventionen siden 1994 39 . 

(7)Denne forordning gennemfører også en ændring af Baselkonventionen 40 (Baselforbuddet), som blev vedtaget i 1995 og trådte i kraft på internationalt plan den 5. december 2019, i Unionen. Ved Baselforbuddet indføres et generelt forbud mod al eksport af farligt affald, der er bestemt til endelig bortskaffelse, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse fra lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen, til alle andre lande. Unionen har ratificeret Baselforbuddet og gennemført dette siden 1997 41 .

(8)Unionen indgav i oktober 2020 en anmeldelse vedrørende overførsel af affald inden for Unionen til Baselkonventionens sekretariat i henhold til konventionens artikel 11. I overensstemmelse med denne artikel kan Unionen derfor fastsætte specifikke bestemmelser for overførsler af affald inden for Unionen, som ikke er mindre miljømæssigt forsvarlige end dem, der er fastsat i Baselkonventionen.

(9)I lyset af Unionens godkendelse af OECD-Rådets beslutning af 30. marts 1992 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse ("OECD-beslutningen") 42 er det nødvendigt at indarbejde indholdet af nævnte beslutning, herunder ændringer heraf, i EU-lovgivningen.

(10)Det er vigtigt at tilrettelægge og regulere overvågningen af og kontrollen med overførsler af affald på en sådan måde, at der tages hensyn til behovet for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og menneskers sundhed, og der sikres en ensartet anvendelse af reglerne om overførsel af affald i hele Unionen.

(11)Det er nødvendigt at undgå overlapning med gældende EU-lovgivning om transport af visse materialer, der kan klassificeres som affald i henhold til denne forordning.

(12)Overførsel af affald fra væbnede styrker eller hjælpeorganisationer bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, når det importeres til Unionen i visse situationer (herunder transit inden for Unionen, når affaldet er ankommet til Unionen). Krav i henhold til folkeretten og internationale aftaler bør overholdes i forbindelse med sådanne overførsler. I sådanne tilfælde bør enhver kompetent transitmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen på forhånd underrettes om overførslen og dens bestemmelsessted.

(13)Det er nødvendigt at undgå overlapning med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 43 , der allerede indeholder bestemmelser, der generelt dækker sendingen, kanaliseringen og overførslen (indsamling, transport, håndtering, forarbejdning, anvendelse, nyttiggørelse eller bortskaffelse, registre, ledsagedokumenter og sporbarhed) af animalske biprodukter i, til og ud af Unionen.

(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 44 finder anvendelse på store handelsskibe, som fører en EU-medlemsstats flag, og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1013/2006. Efter at Baselforbuddet for nylig er trådt i kraft på internationalt niveau, er det imidlertid nødvendigt at sikre, at de skibe, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1257/2013, og som bliver til affald i Unionen, underlægges de relevante EU-regler for overførsel af affald, der gennemfører Baselforbuddet, således at Unionens retlige ordning er i nøje overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Samtidig er det også nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 1257/2013 for at præcisere, at skibe, som er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, og som bliver til affald i Unionen, kun må ophugges på de anlæg, som er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg, der er oprettet i henhold til nævnte forordning, og som befinder sig i de lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen.

(15)Selv om overvågning af og kontrol med affaldsoverførsler i en medlemsstat henhører under den pågældende medlemsstats ansvarsområde, bør de nationale ordninger for overførsel af affald tilgodese behovet for overensstemmelse med EU-ordningen for at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.

(16)Hvad angår overførsel af affald, der ikke er opført i bilag III, IIIA eller IIIB til denne forordning, og af affald bestemt til nyttiggørelsesoperationer, bør der sikres optimal overvågning og kontrol ved at kræve forudgående skriftligt samtykke til sådanne overførsler. En sådan fremgangsmåde bør forudsætte forudgående anmeldelse, hvorved de kompetente myndigheder bliver behørigt informeret, således at de kan træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Disse myndigheder bør ligeledes kunne gøre begrundede indsigelser mod sådanne overførsler.

(17)For at støtte gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv 2008/98/EF, der har til formål at øge den særskilte indsamling af affald og reducere produktionen af blandet kommunalt affald, bør overførsel af blandet kommunalt affald til en anden medlemsstat gøres til genstand for en nærmere undersøgelse. For at støtte opfyldelsen af de mål, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF og Rådets direktiv 1999/31/EF 45 , om at øge genanvendelsen og nedbringe bortskaffelsen af affald, bør overførsel af affald til bortskaffelse i en anden medlemsstat desuden generelt forbydes. Overførsel af affald bestemt til bortskaffelse bør kun tillades i undtagelsestilfælde. I disse tilfælde bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF, særlig artikel 16 i nævnte direktiv, samt prioriteringen af nyttiggørelse. Medlemsstaterne bør ligeledes kunne sikre, at affaldsbehandlingsanlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 46 , anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i direktivet i overensstemmelse med anlæggets godkendelse, og at affaldet behandles under overholdelse af krav vedrørende menneskers sundhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med bortskaffelsesoperationer som fastlagt i EU-lovgivningen.

(18)For overførsler af affald, der er opført i bilag III, IIIA eller IIIB til denne forordning og bestemt til nyttiggørelsesoperationer, bør der sikres et minimum af overvågning og kontrol, ved at det kræves, at sådanne overførsler ledsages af visse oplysninger om de personer og lande, der er involveret i overførslerne, samt en beskrivelse og mængden af det pågældende affald, den type nyttiggørelsesoperation, som er formålet med overførslen af affaldet, og nærmere oplysninger om de anlæg, hvor affaldet skal nyttiggøres.

(19)Det er nødvendigt at fastsætte, med hvilke begrundelser medlemsstaterne kan gøre indsigelse mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse. I tilfælde af sådanne overførsler bør medlemsstaterne kunne sikre, at affaldsbehandlingsanlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, anvender den bedste tilgængelige teknik som fastsat i direktivet i overensstemmelse med anlæggets godkendelse. Medlemsstaterne bør ligeledes kunne sikre, at affaldet behandles under overholdelse af krav vedrørende menneskers sundhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med nyttiggørelsesoperationer som fastlagt i EU-lovgivningen, og at affaldet, under hensyntagen til artikel 16 i direktiv 2008/98/EF, behandles i overensstemmelse med de affaldshåndteringsplaner, der er udarbejdet i medfør af sidstnævnte direktiv med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende nyttiggørelses- og genanvendelsesforpligtelser som fastlagt i EU-lovgivningen.

(20)Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og et velfungerende indre marked er det nødvendigt at fastsætte, hvilke proceduremæssige skridt og forholdsregler der skal overholdes, når en anmelder ønsker at overføre affald, der er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke. Det er også nødvendigt i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 6, stk. 11, at sikre, at omkostningerne som opstår i situationer, hvor overførsel af affald, der er underlagt forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, ikke kan fuldføres eller er ulovlig, afholdes af de relevante operatører. Til dette formål bør anmelderen stille en finansiel sikkerhed eller en tilsvarende forsikring for hver overførsel af sådant affald.

(21)For at mindske den administrative byrde for både offentlige og private operatører, der er involveret i overførsler til anlæg, der er anerkendt som "forhåndsgodkendte", er det nødvendigt at fastsætte betingelserne for, at status som "forhåndsgodkendt" kan tildeles, således at alle medlemsstater gensidigt anerkender dem, og harmonisere kravene vedrørende overførsel af affald til disse anlæg.

(22)For at nedbringe forsinkelserne i forbindelse med behandlingen af anmeldelser af overførsel af affald og lette udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder er det nødvendigt, at udstedelsen og udvekslingen af oplysninger og data vedrørende individuelle overførsler af affald inden for Unionen sker elektronisk. Det er også nødvendigt at tillægge Kommissionen beføjelse til at fastlægge de proceduremæssige og operationelle krav til den praktiske gennemførelse af de systemer, der skal sikre denne elektroniske indsendelse og udveksling af oplysninger (f.eks. sammenkobling, arkitektur og sikkerhed). Det er også nødvendigt at give de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og de økonomiske operatører tilstrækkelig tid til at forberede overgangen fra en papirbaseret tilgang som fastsat i forordning (EF) nr. 1013/2006 til en tilgang baseret på elektronisk udveksling af oplysninger og dokumenter. Denne nye forpligtelse bør derfor finde anvendelse 24 måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse.

(23)De økonomiske operatører, der beskæftiger sig med overførsel af affald, bør have tilladelse til at anvende det digitale miljø, der er etableret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 47 , til udveksling af de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende forordning, i forbindelse med overførsel af affaldet, og der bør sikres interoperabilitet mellem de systemer, der er omhandlet i denne forordning, og miljøet til udveksling af elektronisk godstransportinformation.

(24)For at lette toldmyndighedernes arbejde i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning er det nødvendigt, at det centrale system, der drives af Kommissionen og giver mulighed for elektronisk indgivelse og udveksling af oplysninger og dokumenter, bliver interoperabelt med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet, som i øjeblikket er under udvikling på EU-plan 48 , når det tekniske arbejde, der er nødvendigt for at sikre denne operabilitet, er fuldført.

(25)Kompetente myndigheder i tredjelande bør kunne udstede og udveksle oplysninger og dokumenter med henblik på de proceduremæssige krav i denne forordning via det system, der drives på EU-plan, hvis de ønsker det, og hvis de opfylder kravene vedrørende udveksling af oplysninger via dette system.

(26)For at sikre sporbarheden af overførsler af affald og for ikke at modvirke en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der overføres på tværs af landegrænserne, bør det forbydes at blande affald med andet affald, fra overførslen påbegyndes, til affaldet modtages med henblik på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationen.

(27)For at lette håndhævelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er det vigtigt, at de økonomiske operatører og de kompetente myndigheder opbevarer de dokumenter og oplysninger, der kræves i forbindelse med overførsel af affald, i en periode på mindst fem år fra den dato, hvor en given overførsel påbegyndes.

(28)Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at de pågældende kompetente myndigheder i overensstemmelse med De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (Århus-konventionen) 49 på passende måde gør oplysninger tilgængelige om anmeldelser af overførsler, som de har givet samtykke til, samt om overførsel af affald, der er omfattet af denne forordnings generelle oplysningskrav, medmindre sådanne oplysninger er fortrolige ifølge national lovgivning eller EU-lovgivning.

(29)For at gennemføre kravene i artikel 9, stk. 2, 3 og 4, i Baselkonventionen bør der indføres et krav om, at affald fra en overførsel, der ikke kan fuldendes som planlagt, returneres til afsendelseslandet, nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde. Der bør ligeledes være pligt til, at den person, hvis handling forårsager en ulovlig overførsel, tager det pågældende affald tilbage eller træffer alternative foranstaltninger til nyttiggørelse eller bortskaffelse heraf og afholder omkostningerne i forbindelse med tilbagetagelsesoperationerne. Er dette ikke muligt, bør de kompetente afsendelses- eller bestemmelsesmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, samarbejde om at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det pågældende affald.

(30)For at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til på korrekt vis at behandle de dokumenter, de får forelagt, vedrørende overførsel af affald, er det nødvendigt at pålægge anmelderen en pligt til at forelægge en autoriseret oversættelse af disse dokumenter på et for disse myndigheder acceptabelt sprog, hvis de anmoder herom.

(31)For at undgå afbrydelser i overførsler af affald eller varer som følge af uenighed mellem de kompetente myndigheder om affalds eller varers status er det nødvendigt at fastlægge en procedure for bilæggelse af sådanne tvister. Det er i den forbindelse vigtigt, at de kompetente myndigheder baserer deres afgørelser på bestemmelserne vedrørende status som biprodukter og om affaldsfasens ophør i direktiv 2008/98/EF. Det er også nødvendigt at fastlægge en procedure for bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder om, hvorvidt affald bør være omfattet af anmeldelsesproceduren. For at sikre en bedre harmonisering i hele Unionen af betingelserne for, hvornår affald bør være omfattet af anmeldelsesproceduren, bør Kommissionen også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter kriterier for klassificering af specifikt affald i de relevante bilag til denne forordning, og dette vil afgøre, om det er omfattet af anmeldelsesproceduren. For at undgå, at affald fejlagtigt angives som brugte varer, og for at skabe juridisk klarhed bør Kommissionen desuden tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes kriterier for at skelne mellem brugte varer og affald for specifikke varer, for hvilke en sådan sondring er vigtig, navnlig i forbindelse med eksport heraf fra Unionen.

(32)For at gøre det muligt for myndighederne at begrænse de offentlige udgifter i forbindelse med håndteringen af procedurer for overførsel af affald og håndhævelsen af denne forordning er det nødvendigt at åbne mulighed for, at anmelderen pålægges passende og forholdsmæssige administrationsomkostninger i forbindelse med disse procedurer samt tilsyn, analyser og inspektioner.

(33)For at mindske de administrative byrder og under ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med specifikke geografiske eller demografiske situationer kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at lempe anmeldelsesproceduren ved overførsel af specifikke affaldsstrømme for så vidt angår grænseoverskridende overførsel til det nærmeste, egnede anlæg i grænseområdet mellem de to berørte medlemsstater. En medlemsstat bør også kunne indgå sådanne aftaler med et land, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, også i en situation, hvor affald overføres fra og behandles i afsendelseslandet, men passerer gennem en anden medlemsstat.

(34)For at beskytte miljøet i de pågældende lande er det nødvendigt at tydeliggøre omfanget af det forbud mod eksport, der er fastsat i overensstemmelse med Baselkonventionen, fra Unionen af affald bestemt til bortskaffelse i et tredjeland, der ikke er et EFTA-land (Den Europæiske Frihandelssammenslutning).

(35)Lande, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indføre de kontrolprocedurer, der gælder for overførsler inden for Unionen. I sådanne tilfælde bør overførsler mellem Unionen og disse lande være underlagt de samme regler som overførsler inden for Unionen.

(36)For at beskytte miljøet i de pågældende lande er det nødvendigt at præcisere omfanget af forbuddet mod eksport af farligt affald bestemt til nyttiggørelse i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, i overensstemmelse med Baselkonventionen. Det er især nødvendigt at præcisere listen over det affald, som forbuddet omfatter, og sikre, at det ligeledes omfatter affald fra bilag II til Baselkonventionen, dvs. indsamlet husholdningsaffald, rester fra forbrænding af husholdningsaffald og svært genanvendeligt plastaffald.

(37)Det er nødvendigt at fastsætte strenge regler for eksport bestemt til nyttiggørelse af ikkefarligt affald til tredjelande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for at sikre, at dette affald ikke skader miljøet og folkesundheden i disse lande. Ifølge disse regler bør eksport fra Unionen kun tillades til lande, der er opført på en liste udarbejdet og ajourført af Kommissionen, når disse lande har indgivet en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage visse former for ikkefarligt affald fra Unionen og dokumenterer deres evne til at håndtere sådant affald på en miljømæssigt forsvarlig måde på grundlag af de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Eksport til andre lande end dem, der er opført på listen, bør forbydes. For at sikre tilstrækkelig tid til overgangen til denne nye ordning bør der fastsættes en overgangsperiode på tre år efter denne forordnings generelle anvendelsesdato.

(38)Lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, er underlagt OECD's regler og henstillinger angående overførsel og håndtering af affald og har generelt højere standarder for affaldshåndtering end lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen. Det er imidlertid vigtigt, at eksport fra Unionen af ikkefarligt affald bestemt til nyttiggørelse ikke forårsager skade på miljøet og folkesundheden i lande, der er omfattet af OECD-beslutningen. Det er derfor nødvendigt at indføre en ordning med henblik på at overvåge overførsler af ikkefarligt affald til sådanne lande. I tilfælde, hvor eksporten af ikkefarligt affald fra Unionen til det pågældende land er steget betydeligt inden for et kort tidsrum, og der ikke er oplysninger til rådighed til at dokumentere, at det pågældende land evner at nyttiggøre dette affald på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør Kommissionen indlede en dialog med det pågældende land og, hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige til at bevise, at affaldet nyttiggøres på en miljømæssigt forsvarlig måde, have beføjelse til at suspendere en sådan eksport.

(39)De nødvendige foranstaltninger bør træffes, således at det i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og anden EU-lovgivning vedrørende affald sikres, at affald, der overføres inden for Unionen, og affald, der importeres til Unionen, i hele overførselsperioden, herunder i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelseslandet, håndteres uden at bringe menneskers sundhed i fare og uden at anvende processer og metoder, der kan skade miljøet. Det er også nødvendigt at sikre, at affald, der eksporteres fra Unionen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden, herunder i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelsestredjelandet. Der bør til dette formål indføres en forpligtelse for eksportører af affald til at sikre, at det anlæg, der modtager affaldet i bestemmelsestredjelandet, underkastes en uafhængig tredjepartsaudit, før affaldet eksporteres til det pågældende anlæg. Denne audit har til formål at verificere, at det pågældende anlæg opfylder de specifikke kriterier, som er fastsat ved denne forordning, der er udformet med henblik på at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Hvis det ved en sådan audit konkluderes, at det pågældende anlæg ikke opfylder kriterierne i denne forordning, bør eksportøren ikke være berettiget til at eksportere affald til dette anlæg. Denne forpligtelse bør gælde for anlæg beliggende i alle tredjelande, også dem, der er medlem af OECD. I OECD-beslutningen fastsættes det, at affald, der eksporteres til et andet OECD-land, skal være bestemt til nyttiggørelsesoperationer i et nyttiggørelsesanlæg, der nyttiggør affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med nationale love, forskrifter og praksis, som anlægget er underlagt. OECD-beslutningen indeholder ingen elementer eller kriterier, der præciserer, hvordan dette krav skal gennemføres for så vidt angår "miljømæssigt forsvarlig håndtering" af affald. I mangel af fælles kriterier for, på hvilke betingelser affald skal nyttiggøres i de relevante anlæg, er det nødvendigt at imødegå risikoen for, at affald, der eksporteres fra Unionen til OECD-lande, ikke håndteres korrekt i specifikke anlæg, og derfor bør anlæg beliggende i disse lande være underlagt de krav om audit, der er fastsat ved denne forordning.

(40)I betragtning af, at hver part i Baselkonventionen i henhold til artikel 4, stk. 1, har ret til at forbyde import af farligt affald eller affald, der er opført i bilag II til den nævnte konvention, bør import til Unionen af affald bestemt til bortskaffelse tillades, hvis eksportlandet er part i denne konvention. Import til Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse bør være tilladt, hvis eksportlandet er et land, der er omfattet af OECD-beslutningen eller er part i Baselkonventionen. I andre tilfælde bør import kun være tilladt, hvis eksportlandet er omfattet af en bilateral eller multilateral aftale eller ordning, der er forenelig med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen, undtagen i tilfælde, hvor dette ikke er muligt på grund af krisesituationer, fredsskabende eller fredsbevarende operationer eller krig.

(41)Denne forordning bør afspejle de regler for eksport og import af affald til og fra de oversøiske lande og territorier, der er fastsat ved Rådets afgørelse 2013/755/EU 50 .

(42)I de særlige tilfælde, hvor overførsler finder sted inden for Unionen med transit via tredjelande, bør særlige bestemmelser vedrørende tredjelandes godkendelsesprocedure finde anvendelse. Det er også nødvendigt at vedtage særlige bestemmelser vedrørende de procedurer, der gælder for transit af affald gennem Unionen fra og til tredjelande.

(43)Af miljømæssige årsager og i betragtning af Antarktis' særlige status bør denne forordning udtrykkeligt forbyde eksport af affald til dette område.

(44)For at sikre en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er det nødvendigt at pålægge medlemsstaterne at foretage inspektioner af overførslerne af affald. Det er ligeledes nødvendigt med hensigtsmæssig planlægning af inspektioner af overførsel af affald, hvis der skal etableres den fornødne kapacitet til inspektioner, og hvis ulovlige overførsler skal forhindres effektivt. I henhold til forordning (EF) nr. 1013/2006 skulle medlemsstaterne sikre, at inspektionsplanerne for overførsel af affald blev udarbejdet senest den 1. januar 2017. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af bestemmelserne vedrørende inspektionsplaner og sikre en harmoniseret tilgang til inspektioner i hele Unionen bør medlemsstaterne meddele deres inspektionsplaner til Kommissionen, som bør have til opgave at revidere disse planer og om fornødent fremsætte henstillinger om forbedringer.

(45)Medlemsstaterne har uensartede regler for, i hvilket omfang de myndigheder, der er involveret i inspektioner i medlemsstaterne, har beføjelse til og mulighed for at kræve dokumentation med henblik på at fastslå, om overførslerne er lovlige. Dokumentationen kan bl.a. vedrøre, om stoffet eller genstanden er affald, om affaldet er blevet korrekt klassificeret, og om affaldet vil blive overført til anlæg, der håndterer affald på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med denne forordning. I denne forordning bør der derfor gives mulighed for, at de myndigheder, der er involveret i inspektioner i medlemsstaterne, kan kræve en sådan dokumentation. Denne dokumentation kan kræves på grundlag af generelle bestemmelser eller fra sag til sag. Hvis en sådan dokumentation ikke forelægges eller anses for at være utilstrækkelig, bør transporten af det pågældende stof eller den pågældende genstand eller overførslen af det pågældende affald anses for at være en ulovlig overførsel, og den bør behandles i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

(46)Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Evalueringen af forordning (EF) nr. 1013/2006 afdækkede som en af manglerne, at de nationale regler om sanktioner er vidt forskellige i Unionen. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af sanktioner bør der derfor fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af denne forordning. Disse kriterier bør bl.a. omfatte overtrædelsens art og grovhed samt de økonomiske fordele og de miljøskader, overtrædelsen har medført, for så vidt disse kan fastslås. Ud over de administrative sanktioner, der stilles krav om i henhold til denne forordning, bør medlemsstaterne desuden sikre, at ulovlig overførsel af affald i alvorlige tilfælde udgør en strafbar handling i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 51 .

(47)Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1013/2006 har vist, at den omstændighed, at flere aktører på nationalt plan er involveret, skaber udfordringer for koordineringen og samarbejdet i forbindelse med håndhævelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at alle relevante myndigheder, der er involveret i håndhævelsen af denne forordning, råder over effektive mekanismer, der sætter dem i stand til på nationalt plan at samarbejde om og koordinere udformningen og gennemførelsen af håndhævelsespolitikker og -aktiviteter for at bekæmpe ulovlig overførsel af affald, herunder opstille og gennemføre inspektionsplaner.

(48)Medlemsstaterne har behov for at samarbejde bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler af affald. For yderligere at forbedre koordineringen og samarbejdet i hele Unionen bør der nedsættes en særlig håndhævelsesgruppe med deltagelse af udpegede repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen samt repræsentanter for andre relevante institutioner, organer, kontorer, agenturer eller netværk. Denne håndhævelsesgruppe bør træde sammen regelmæssigt. Den bør bl.a. være et forum for udveksling af oplysninger og efterretninger om tendenser inden for ulovlige overførsler og for udveksling af synspunkter om håndhævelsesaktiviteter, herunder bedste praksis.

(49)For at støtte og supplere medlemsstaternes håndhævelsesaktiviteter bør Kommissionen have beføjelse til at foretage efterforsknings- og koordineringsforanstaltninger vedrørende ulovlige overførsler, som kan have alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet. Ved udførelsen af disse aktiviteter bør Kommissionen handle i fuld overensstemmelse med de proceduremæssige garantier. Kommissionen kan som led i sin interne organisation overveje at overdrage visse håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som har relevant ekspertise på dette område.

(50)Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning, både ved hjælp af de rapporter, der sendes til Baselkonventionens sekretariat, og ved hjælp af et særskilt spørgeskema. Kommissionen bør hvert fjerde år udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne forordning på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre oplysninger, som Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur navnlig indsamler gennem ad hoc-rapporter om overførsler af plastaffald og andre specifikke affaldsstrømme, der giver anledning til betænkeligheder.

(51)Effektivt internationalt samarbejde om kontrol med overførsel af affald er et middel til at sikre, at overførsler af affald kontrolleres og overvåges på et passende niveau. Informationsudveksling, fælles ansvar og samarbejde mellem Unionen og dets medlemsstater og tredjelande bør fremmes med henblik på at sikre forsvarlig affaldshåndtering.

(52)For at lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med henblik på gennemførelsen af denne forordning bør medlemsstaterne udpege kompetente myndigheder og kontaktorganer og meddele disse til Kommissionen, som bør gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige.

(53)Medlemsstaterne bør med henblik på at sikre kontrollen med overførsler af affald have ret til at udpege specifikke ind- og udgangstoldsteder for overførsler af affald, der ankommer til og forlader Unionen, og meddele disse til Kommissionen, som bør gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige.

(54)For at supplere eller ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår artikel 37, stk. 13, artikel 40, stk. 8, og artikel 72 i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 52 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(55)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende en harmoniseret metode til at beregne den finansielle sikkerhed eller en tilsvarende forsikring, til at præcisere klassificeringen af affald i henhold til denne forordning (herunder fastsættelse af tærskelværdier for forureningsniveauet for visse typer af affald) og til at præcisere sondringen mellem brugte varer og affald ved grænseoverskridende overførsel for visse typer varer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 53 .

(56)Ved forordning (EU) 2020/1056 fastsættes en juridisk ramme for elektronisk formidling af lovgivningsmæssige oplysninger mellem de berørte økonomiske operatører og kompetente myndigheder vedrørende godstransport på Unionens område, og forordningens bestemmelser dækker dele af nærværende forordning. For at sikre sammenhæng mellem instrumenterne er det nødvendigt at ændre forordning (EU) 2020/1056.

(57)Det er nødvendigt at sikre, at de økonomiske operatører får tilstrækkelig tid til at opfylde deres nye forpligtelser i henhold til denne forordning, og at medlemsstaterne og Kommissionen får tilstrækkelig tid til at etablere den administrative infrastruktur, der er nødvendig for dens anvendelse. Anvendelsen af flere af denne forordnings bestemmelser bør derfor udskydes, indtil det med rimelighed kan forventes, at disse forberedelser er afsluttet. De fleste bestemmelser i denne forordning finder anvendelse to måneder efter dens ikrafttræden, men bestemmelserne i artikel 26 om forpligtelsen vedrørende elektronisk udstedelse og udveksling af dokumenter finder anvendelse to år efter denne dato, og nogle bestemmelser vedrørende eksport af affald vil finde anvendelse tre år efter denne dato. For at undgå huller i lovgivningen er det nødvendigt at sikre, at nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1013/2006 forbliver i kraft indtil den dato, hvorfra bestemmelserne i denne forordning med udskudt anvendelse finder anvendelse.

(58)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for harmonisering bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit I 
Generelle bestemmelser

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger, der har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre. Ved forordningen indføres procedurer og kontrolordninger for overførsel af affald, der afhænger af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå ved bestemmelsesstedet.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på:

(a)overførsel af affald mellem medlemsstater med eller uden transit gennem tredjelande

(b)overførsel af affald, der importeres til Unionen fra tredjelande

(c)overførsel af affald, der eksporteres fra Unionen til tredjelande

(d)overførsel af affald i transit gennem Unionen på vej til eller fra tredjelande.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

(a)losning på land af affald opstået ved skibes og offshore-platformes normale drift, herunder spildevand og reststoffer, for så vidt affaldet er omfattet af kravene i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe eller andre bindende internationale retsakter

(b)affald, der opstår om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe indtil første stop, station, lufthavn eller havn i Unionen, hvor køretøjet, toget, flyvemaskinen eller skibet opholder sig i en periode af tilstrækkelig varighed til, at affaldet kan losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse

(c)overførsel af radioaktivt affald som defineret i artikel 5 i Rådets direktiv 2006/117/Euratom 54

(d)overførsel af animalske biprodukter og afledte produkter som defineret i henholdsvis artikel 3, nr. 1) og 2), i forordning (EF) nr. 1069/2009 undtagen animalske biprodukter eller afledte produkter, der er blandet eller forurenet med affald, der er angivet som farligt i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF 55

(e)overførsel af affald som nævnt i artikel 2, stk. 1, litra e), og artikel 2, stk. 2, litra a), d) og e), i direktiv 2008/98/EF, hvis sådanne overførsler allerede er omfattet af anden EU-lovgivning

(f)overførsel af affald fra Antarktis til Unionen, som sker i overensstemmelse med kravene i protokollen om miljøbeskyttelse til Antarktistraktaten 56

(g)overførsel af CO2 med henblik på geologisk lagring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF 57

(h)skibe, der fører en medlemsstats flag og er omfattet af forordning (EU) nr. 1257/2013, med undtagelse af skibe, som bliver til affald i et område under en medlemsstats nationale jurisdiktion og dermed falder under anvendelsesområdet for artikel 36, afsnit VII og afsnit VIII.

3.For import af affald fra væbnede styrker eller hjælpeorganisationer i forbindelse med krisesituationer og fredsskabende eller fredsbevarende operationer, hvor affaldet overføres direkte eller indirekte til bestemmelseslandet af eller på vegne af de pågældende væbnede styrker eller hjælpeorganisationer, anvendes udelukkende artikel 48, stk. 6.

4.Overførsel af affald fra Antarktis til tredjelande i transit gennem Unionen er omfattet af bestemmelserne i artikel 36 og 56.

5.For overførsel af affald, der udelukkende finder sted inden for en medlemsstat, anvendes udelukkende artikel 33.

Artikel 3
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"blandet affald": affald, der opstår ved forsætlig eller uforsætlig sammenblanding af to eller flere forskellige affaldstyper, som er opført i forskellige indgange i bilag III, IIIB og IV, eller, hvor det er relevant, i forskellige led eller underled i disse indgange. En enkelt overførsel af affald, der består af to eller flere indbyrdes adskilte affaldstyper, er ikke blandet affald

(2)"midlertidig bortskaffelse": enhver af de bortskaffelsesoperationer, der er omhandlet i D 13-D 15 i bilag I til direktiv 2008/98/EF

(3)"midlertidig nyttiggørelse": enhver af de nyttiggørelsesoperationer, der er omhandlet i R 12 og R 13 i bilag II til direktiv 2008/98/EF

(4)"miljømæssigt forsvarlig håndtering": alle praktisk mulige foranstaltninger er truffet til at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes mod de negative virkninger, der måtte opstå i forbindelse med sådant affald

(5)"modtager": den person eller virksomhed under bestemmelseslandets nationale jurisdiktion, hvortil affaldet overføres med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse

(6)"anmelder":

(a)ved overførsel fra en medlemsstat enhver fysisk eller juridisk person, som henhører under den pågældende medlemsstats nationale jurisdiktion, som påtænker eller foretager en overførsel af affald, som er pålagt anmeldelsespligt, og som er anført nedenfor:

i) den oprindelige affaldsproducent

ii) den nye affaldsproducent, der udfører operationer inden overførsel

iii) en indsamler, som har indsamlet små mængder af samme type affald fra forskellige kilder til en samlet overførsel, der skal påbegyndes fra en enkelt anmeldt lokalitet

iv) en forhandler eller en mægler, der handler på vegne af en af kategorierne i nr. i), ii) eller iii)

v) affaldsindehaveren, såfremt alle ovennævnte personer er ukendte eller insolvente

(b)ved import til eller transit gennem Unionen af affald, der ikke kommer fra en medlemsstat, enhver af de følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, som påtænker eller foretager en overførsel af affald, eller som allerede har overført eller ladet overføre affald:

i) den person, der er udpeget efter lovgivningen i afsendelseslandet

ii) hvis der ikke er udpeget en person efter afsendelseslandets lovgivning, indehaveren af affaldet på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted

(7)"indsamler": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager indsamling af affald som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF

(8) "kompetent myndighed":

(a)i en medlemsstat det organ, der er udpeget af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 71

(b)hvis der er tale om et tredjeland, der er part i Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf ("Baselkonventionen"), det organ, landet har udpeget som kompetent myndighed med hensyn til Baselkonventionen i overensstemmelse med dens artikel 5

(c)i et land, der hverken henhører under litra a) eller b), det organ, der er udpeget som kompetent myndighed af det pågældende land eller den pågældende region, eller hvis et sådant ikke er udpeget, den regeludstedende myndighed i det land eller den region, under hvis jurisdiktion overførsel af affald henhører, alt efter om det drejer sig om overførsel med henblik på nyttiggørelse, bortskaffelse eller transit

(9)"kompetent afsendelsesmyndighed": den kompetente myndighed for det område, hvorfra overførslen er planlagt påbegyndt eller påbegyndes

(10)"kompetent bestemmelsesmyndighed": den kompetente myndighed for det område, hvortil overførslen er planlagt eller finder sted, eller hvor affald lastes forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands jurisdiktion

(11)"kompetent transitmyndighed": den kompetente myndighed i ethvert andet land end den kompetente afsendelsesmyndigheds land eller den kompetente bestemmelsesmyndigheds land, hvorigennem overførslen er planlagt eller finder sted

(12)"afsendelsesland": et land, hvorfra en overførsel af affald er planlagt påbegyndt eller påbegyndes

(13)"bestemmelsesland": et land, hvortil en overførsel er planlagt eller finder sted med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse i dette land eller med henblik på lastning forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands jurisdiktion

(14)"transitland": et land, bortset fra afsendelseslandet og bestemmelseslandet, hvorigennem en overførsel af affald er planlagt eller finder sted

(15)"område under et lands nationale jurisdiktion": et landområde eller havområde, inden for hvilket en stat har det administrative og lovgivningsmæssige ansvar i henhold til folkeretten med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet

(16)"oversøiske lande og territorier": de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag II til traktaten

(17)"eksporttoldsted": eksporttoldsted som defineret i artikel 1, nr. 16), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 58

(18)"udgangstoldsted": udgangstoldsted som bestemt i overensstemmelse med artikel 329 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 59

(19)"indgangstoldsted": toldsted for den første indpassage som defineret i artikel 1, nr. 15), i delegeret forordning (EU) 2015/2446

(20)"import": indførsel af affald til Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen

(21)"eksport": udførsel af affald fra Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen

(22)"transit": overførsel af affald eller planlagt overførsel af affald igennem et eller flere andre lande end afsendelseslandet eller bestemmelseslandet

(23)"transport": transport af affald ad vej, jernbane, luftvejen, søvejen eller indre vandveje

(24)"overførsel": transport af affald bestemt til nyttiggørelse eller bortskaffelse fra pålæsningsstedet, indtil affaldet nyttiggøres eller bortskaffes i bestemmelseslandet, som ifølge planen skal finde sted eller finder sted:

(a)mellem to lande

(b)mellem et land og oversøiske lande og territorier eller andre områder under det pågældende lands beskyttelse

(c)mellem et land og et geografisk område, der ikke tilhører noget land ifølge folkeretten

(d)mellem et land og Antarktis

(e)fra et land gennem et af de i litra a)-d) nævnte områder

(f)i et land gennem et eller flere af de i litra a)-d) nævnte områder, og som har oprindelse eller ender i det pågældende land, eller

(g)fra et geografisk område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion, til et land

(25)"ulovlig overførsel": overførsel af affald, der foretages:

(a)uden anmeldelse til de berørte kompetente myndigheder i henhold til denne forordning

(b)uden de berørte kompetente myndigheders samtykke i henhold til denne forordning

(c)med samtykke fra de berørte kompetente myndigheder i medfør af denne forordning opnået ved forfalskning, afgivelse af vildledende oplysninger eller svig

(d)på en måde, der ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelses- eller transportformularerne

(e)på en måde, der resulterer i nyttiggørelse eller bortskaffelse i strid med EU-reglerne eller internationale regler

(f)i strid med artikel 11, 34, 36, 37, 42, 44, 45, 46 eller 47

(g)på en måde, der i forbindelse med overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 3 og 5, fører til en af følgende situationer:

i) affaldet er ikke opført i bilag III, IIIA eller IIIB

ii) artikel 4, stk. 5, er ikke overholdt

iii) artikel 18 er ikke overholdt

(26)"inspektion": en foranstaltning, som træffes af en myndighed med henblik på at fastslå, om et anlæg, en virksomhed, en mægler, en forhandler, en overførsel af affald eller den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning

(27)"affaldshierarki": affaldshierarkiet, som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

Desuden gælder definitionerne af "affald", "farligt affald", "behandling", "bortskaffelse", "nyttiggørelse", "forberedelse med henblik på genbrug", "genbrug", "genanvendelse", "affaldsproducent", "affaldsindehaver", "forhandler" og "mægler" i henholdsvis artikel 3, nr. 1), 2), 14), 19), 15), 16), 13), 17), 5), 6), 7) og 8) i direktiv 2008/98/EF.

Afsnit II 
Overførsler inden for Unionen med eller uden transit gennem tredjelande

Artikel 4
Almindelig fremgangsmåde

1.Overførsel af alt affald bestemt til bortskaffelse er forbudt, medmindre det udtrykkeligt er godkendt i henhold til artikel 11. For at opnå godkendelse i henhold til artikel 11 til overførsel af affald bestemt til bortskaffelse finder proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i kapitel 1 anvendelse.

2.Overførsler af følgende affald bestemt til nyttiggørelsesoperationer er også underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i kapitel 1:

(a)affald anført i bilag IV

(b)affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, bilag IIIB eller bilag IV

(c)blandet affald, medmindre de er anført i bilag IIIA.

3.Overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det overførte affald er over 20 kg:

(a)affald anført i bilag III eller bilag IIIB

(b)blandet affald, forudsat at dette blandede affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i bilag IIIA.

4.Overførsel af affald, der udtrykkeligt er bestemt til laboratorieanalyse eller eksperimentelle forsøg med behandling for enten at vurdere dets fysiske eller kemiske egenskaber eller for at bestemme dets egnethed til nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)mængden af affald overstiger ikke den mængde, der med rimelighed er nødvendig for at gennemføre analysen eller forsøget i hvert enkelt tilfælde

(b)mængden af affald overstiger ikke 150 kg eller en større mængde, som de berørte kompetente myndigheder og anmelderen er blevet enige om fra sag til sag.

5.Stk. 2 finder anvendelse på overførsel af blandet kommunalt affald, der indsamles fra private husholdninger og/eller andre affaldsproducenter, samt på blandet kommunalt affald, der har gennemgået en affaldsbehandlingsoperation, der ikke grundlæggende har ændret dets egenskaber, når sådant affald er bestemt til nyttiggørelse. Overførsel af sådant affald bestemt til bortskaffelse er forbudt.

Kapitel 1
Forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

Artikel 5
Anmeldelse

1.Anmeldere skal have opnået en tilladelse eller være registreret i henhold til kapitel IV i direktiv 2008/98/EF for at kunne indgive en forudgående skriftlig anmeldelse ("anmeldelse").

Hvis anmelderne har til hensigt at overføre affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller 2, skal de indgive en anmeldelse til alle berørte kompetente myndigheder.

Hvis disse anmeldere indgiver en samlet anmeldelse for flere overførsler som omhandlet i artikel 13, skal de også opfylde kravene i nævnte artikel.

Hvis en overførsel er bestemt til et forhåndsgodkendt anlæg i medfør af artikel 14, finder procedurekravene i stk. 6, 8 og 9 i nævnte artikel anvendelse.

2.Anmeldelsen skal indeholde følgende formularer:

(a)anmeldelsesformularen i bilag IA ("anmeldelsesformularen")

(b)transportformularen i bilag IB ("transportformularen").

Anmelderen forelægger oplysningerne i anmeldelsesformularen og, hvis de foreligger, oplysningerne i transportformularen.

Er anmelderen ikke den oprindelige affaldsproducent, der er nævnt i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), sikrer anmelderen, at den oprindelige affaldsproducent eller en af de i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. ii) eller iii), anførte personer også underskriver anmeldelsesformularen.

3.Anmeldelsesformularen eller bilaget hertil skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der er anført i bilag II, del 1. Transportformularen eller et bilag dertil skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i bilag II, del 2, hvis de foreligger.

4.En anmeldelse anses først for korrekt udført, når den kompetente afsendelsesmyndighed har vished for, at anmeldelsesformularen og transportformularen er udfyldt i henhold til stk. 3.

5.Hvis en af de berørte kompetente myndigheder anmoder herom, skal anmelderen forelægge yderligere oplysninger og dokumentation. Bilag II, del 3, indeholder en liste over yderligere oplysninger og dokumentation, som der kan anmodes om.

En anmeldelse anses for at være korrekt udført, når den kompetente bestemmelsesmyndighed har vished for, at anmeldelsesformularen og transportformularen, der er korrekt udfyldt i overensstemmelse med stk. 3, er udfyldt med eventuelle yderligere oplysninger og dokumentation, jf. bilag II, del 3.

6.Dokumentation for den kontrakt, som er indgået i overensstemmelse med artikel 6, eller en erklæring, der godtgør dens eksistens i overensstemmelse med bilag IA, forelægges de berørte kompetente myndigheder på anmeldelsestidspunktet.

7.Anmelderen afgiver en erklæring om, at der er stillet en finansiel sikkerhed eller en tilsvarende forsikring i henhold til artikel 7, ved at udfylde den relevante del af anmeldelsesformularen.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i artikel 7 eller, hvis de berørte kompetente myndigheder tillader det, en erklæring om dens eksistens i overensstemmelse med bilag IA gives til de berørte kompetente myndigheder som en del af anmeldelsesformularen på anmeldelsestidspunktet.

Uanset første afsnit kan den deri omhandlede dokumentation, hvis de berørte kompetente myndigheder tillader det, forelægges efter indgivelsen af anmeldelsen, dog senest inden overførslen påbegyndes.

8.Anmeldelsen dækker overførslen af affaldet fra det oprindelige afsendelsessted og omfatter midlertidig og ikkemidlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet.

Hvis der efterfølgende foretages midlertidige eller ikkemidlertidige nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer i et andet land end det første bestemmelsesland, anføres den ikkemidlertidige operation og bestemmelsesstedet herfor i anmeldelsen, og bestemmelserne i artikel 15, stk. 6, finder anvendelse.

Hver anmeldelse må kun omfatte en enkelt affaldsidentifikationskode. Hvis affald ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, bilag IIIB eller bilag IV, må hver anmeldelse ligeledes kun omfatte én affaldsidentifikationskode.

Hvis blandet affald ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, bilag IIIB eller bilag IV, men det er anført i bilag IIIA, anføres koden for hver bestanddel af affaldet i prioriteret rækkefølge.

Artikel 6
Kontrakt

1.For overførsel af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der indgås en kontrakt mellem anmelderen og modtageren med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af det anmeldte affald.

2.Kontrakten skal være indgået og gældende på anmeldelsestidspunktet og for overførslens varighed, indtil der er udstedt en attest i henhold til artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 4, eller, hvis det er relevant, artikel 15, stk. 4.

3.Kontrakten skal indeholde krav om:

(a)at anmelderen skal tage affaldet tilbage, hvis overførslen eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen ikke fuldføres som planlagt, eller hvis den er gennemført som en ulovlig overførsel, i henhold til artikel 22 og artikel 24, stk. 2

(b)at modtageren skal nyttiggøre eller bortskaffe affaldet, hvis der er gennemført en ulovlig overførsel, i henhold til artikel 24, stk. 4

(c)at det anlæg, hvor affaldet nyttiggøres eller bortskaffes, i medfør af artikel 16, stk. 4, skal forelægge en attest for, at affaldet er nyttiggjort eller bortskaffet i overensstemmelse med anmeldelsen og de deri omhandlede betingelser samt med kravene i denne forordning.

4.Hvis det overførte affald er bestemt til midlertidige nyttiggørelsesoperationer eller midlertidige bortskaffelsesoperationer, skal kontrakten indeholde følgende yderligere forpligtelser:

(a)modtageren pålægges i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, og hvis det er relevant artikel 15, stk. 5, at forelægge en eller flere attester fra det eller de anlæg, der udfører den eller de ikkemidlertidige nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, om, at alt affald, der er modtaget i overensstemmelse med anmeldelsen og de deri fastsatte betingelser og kravene i denne forordning, er nyttiggjort eller bortskaffet — om muligt med angivelse af den mængde og type affald, der er omfattet af hver attest

(b)modtageren skal, hvis det er relevant, foretage anmeldelse til den oprindelige kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, litra b).

5.Hvis affaldet overføres mellem to anlæg under samme juridiske enheds kontrol, kan den kontrakt, der er omhandlet i stk. 1, erstattes af en erklæring fra denne juridiske enhed. Erklæringen skal omfatte de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 7
Finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring

1.For overførsler af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker alle følgende omkostninger:

(a)transportomkostninger

(b)omkostningerne ved nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder eventuelle nødvendige midlertidige operationer

(c)omkostninger i forbindelse med oplagring i 90 dage.

2.Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal dække de omkostninger, der opstår i forbindelse med alle følgende tilfælde:

(a)tilfælde, hvor en overførsel eller nyttiggørelse eller bortskaffelse ikke kan gennemføres som planlagt, jf. artikel 22

(b)tilfælde, hvor en overførsel, nyttiggørelse eller bortskaffelse er ulovlig, jf. artikel 24.

3.Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring stilles af anmelderen eller af en anden fysisk eller juridisk person på dennes vegne og skal være gyldig på anmeldelsestidspunktet eller senest på det tidspunkt, hvor overførslen påbegyndes, hvis den kompetente myndighed, der godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, tillader dette. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal gælde for den anmeldte overførsel, senest når overførslen påbegyndes.

4.Den kompetente afsendelsesmyndighed godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, herunder formen, affattelsen og dækningsbeløbet.

Ved import til Unionen skal den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen også vurdere dækningsbeløbet og om nødvendigt godkende en yderligere finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring.

5.Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal være gyldig og dække en anmeldt overførsel, indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af det anmeldte affald er afsluttet.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når den pågældende kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, eller, hvis dette er relevant, den attest, der er omhandlet i artikel 15, stk. 5, hvad angår midlertidige nyttiggørelsesoperationer eller bortskaffelsesoperationer.

6.Hvis overførslen af affald er bestemt til midlertidige nyttiggørelsesoperationer eller bortskaffelsesoperationer, og en yderligere nyttiggørelsesoperation eller bortskaffelsesoperation finder sted i bestemmelseslandet, kan den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som en undtagelse fra stk. 5 frigives, når affaldet forlader det anlæg, der udfører den midlertidige behandling, og den berørte kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4. I så fald skal enhver yderligere overførsel til et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg dækkes af en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, medmindre den kompetente bestemmelsesmyndighed accepterer, at en sådan finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring ikke er nødvendig. Under disse omstændigheder bærer den kompetente bestemmelsesmyndighed ansvaret for at opfylde de forpligtelser, der opstår i forbindelse med tilbagetagelse, hvis overførslen eller den yderligere nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation ikke kan fuldføres som planlagt, jf. artikel 22, eller hvis der er tale om en ulovlig overførsel, jf. artikel 24.

7.Den kompetente myndighed i Unionen, der har godkendt den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, skal have adgang til den stillede sikkerhed eller forsikring og skal anvende disse midler, herunder til betaling af andre berørte myndigheder, for at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 23 og 25.

8.I tilfælde af en samlet anmeldelse i medfør af artikel 13 kan der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker dele af den samlede anmeldelse, i stedet for en sikkerhedsstillelse, der dækker hele den samlede anmeldelse. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal i så fald gælde for den anmeldte overførsel, som den dækker, senest når denne overførsel påbegyndes.

9.Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, jf. stk. 1, skal frigives, når den pågældende kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, eller, hvis dette er relevant, i artikel 15, stk. 5, hvad angår midlertidige nyttiggørelsesoperationer eller bortskaffelsesoperationer, for det pågældende affald. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.

10.Kommissionen vurderer senest den [OP: Indsæt venligst dato — to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], om det er muligt at fastlægge en harmoniseret beregningsmetode til bestemmelse af størrelsen af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, og vedtager, hvis det er relevant, en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en sådan harmoniseret beregningsmetode. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 77, stk. 2.

Ved den vurdering, der er omhandlet i første afsnit, tager Kommissionen bl.a. hensyn til medlemsstaternes relevante regler for beregning af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i denne artikel.

Artikel 8
Anmodninger fra de berørte kompetente myndigheder om oplysninger og dokumentation

1.Hvis anmeldelsen ikke er korrekt udført, jf. artikel 5, stk. 4, kan den kompetente afsendelsesmyndighed udbede sig oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.

Den i første afsnit omhandlede anmodning om oplysninger og dokumentation sendes til anmelderen senest tre arbejdsdage efter indgivelsen af anmeldelsen.

2.Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, senest syv dage efter den kompetente afsendelsesmyndigheds anmodning.

3.Finder den kompetente afsendelsesmyndighed, at anmeldelsen stadig ikke er korrekt udført som omhandlet i artikel 5, stk. 3, efter at de ønskede oplysninger og den ønskede dokumentation er blevet tilføjet anmeldelsen, eller hvis anmelderen ikke har forelagt oplysninger i henhold til stk. 2, træffer den afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles.

Den kompetente afsendelsesmyndighed underretter anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, senest syv dage efter, at de ønskede oplysninger og den ønskede dokumentation er tilføjet anmeldelsen, eller hvis anmelderen ikke har forelagt oplysninger i medfør af stk. 2.

4.Hvis anmeldelsen er korrekt udført, jf. artikel 5, stk. 3, underretter den kompetente afsendelsesmyndighed omgående anmelderen og andre berørte kompetente myndigheder herom.

Finder en af de berørte kompetente myndigheder, at der er behov for yderligere oplysninger og dokumentation for at supplere anmeldelsen, jf. artikel 5, stk. 4, anmoder den senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de i første afsnit omhandlede oplysninger anmelderen om sådanne oplysninger og dokumenter og underretter de øvrige kompetente myndigheder om anmodningen.

5.Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 4, senest syv dage efter den berørte kompetente myndigheds anmodning.

Finder en af de kompetente myndigheder, at anmeldelsen stadig ikke er fuldført, eller forelægger anmelderen ikke de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat i første afsnit, træffer den pågældende kompetente myndighed senest tre arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er fastsat i første afsnit, afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles.

Hvis der ikke er truffet nogen afgørelse som omhandlet i andet afsnit inden for den fastsatte frist, anses anmeldelsen for at være fuldført.

Den berørte kompetente myndighed underretter omgående anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om den afgørelse, der er omhandlet i andet afsnit.

6.Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed ikke inden for 30 dage efter indgivelsen af en anmeldelse har handlet i overensstemmelse med stk. 3 eller stk. 4, første afsnit, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

Hvis en kompetent myndighed inden for 30 dage efter indgivelsen af anmeldelsen ikke har handlet i henhold til stk. 4, andet afsnit, eller stk. 5 og ikke har givet sit samtykke til en overførsel i henhold til artikel 11, stk. 2, eller har gjort indsigelse mod en overførsel i henhold til artikel 12 af årsager, der vedrører, at anmeldelsen ikke er fuldført, jf. artikel 5, stk. 4, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

Artikel 9
Samtykke fra de kompetente myndigheder samt frister for transport, nyttiggørelse og bortskaffelse

1.De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder træffer senest 30 dage efter indgivelsen af anmeldelsen en af følgende behørigt begrundede afgørelser vedrørende den anmeldte overførsel:

(a)betingelsesløst samtykke

(b)samtykke med betingelser i overensstemmelse med artikel 10

(c)indsigelse i overensstemmelse med artikel 12.

Hvis den kompetente afsendelses- og transitmyndighed ikke har gjort indsigelse inden fristen på 30 dage som omhandlet i første afsnit, kan stiltiende samtykke formodes at foreligge. Dette stiltiende samtykke er gyldigt i den periode, der er angivet i det skriftlige samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed.

2.De kompetente bestemmelses- og eventuelt afsendelses- og transitmyndigheder meddeler skriftligt deres afgørelse og begrundelserne herfor til anmelderen inden udløbet af fristen på 30 dage, jf. stk. 1. Denne afgørelse skal være tilgængelig for alle berørte kompetente myndigheder.

Hvis den kompetente bestemmelsesmyndighed ikke inden for 30 dage efter indgivelsen af en anmeldelse har truffet en afgørelse i henhold til stk. 1, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

3.Et skriftligt samtykke til en planlagt overførsel udløber på den senere dato, som er angivet i anmeldelsesformularen. Den må højst dække en periode på et kalenderår eller eventuelt en kortere periode, hvis de berørte kompetente myndigheder har angivet dette i deres afgørelse.

4.Den planlagte overførsel må kun finde sted, hvis de krav, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, og kun i den periode, i hvilken alle de berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykke er gyldigt. En overførsel skal have forladt afsendelseslandet senest ved udløbet af gyldighedsperioden for alle berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykker.

5.Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af affald i forbindelse med en planlagt overførsel skal være fuldført senest et kalenderår efter, at det anlæg, som skal nyttiggøre eller bortskaffe det overførte affald, har modtaget affaldet, medmindre de berørte kompetente myndigheder i deres afgørelse angiver en kortere periode.

6.De berørte kompetente myndigheder trækker deres stiltiende eller skriftlige samtykke tilbage, hvis de har kendskab til:

a)at affaldets sammensætning ikke er som anmeldt

b)at de for overførslen fastsatte betingelser ikke er overholdt

c)at affaldet ikke nyttiggøres eller bortskaffes i overensstemmelse med godkendelsen af det anlæg, der udfører nyttiggørelsesoperationen eller bortskaffelsesoperationen

d) at affaldet vil blive eller er blevet overført, nyttiggjort eller bortskaffet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er givet på eller vedlagt anmeldelsesformularen og transportformularen.

7.En tilbagekaldelse af samtykke sker ved hjælp af en officiel meddelelse til anmelderen, de øvrige berørte kompetente myndigheder og modtageren.

Artikel 10
Betingelser i forbindelse med en overførsel

1.De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastsætte betingelser for deres samtykke til en anmeldt overførsel. Sådanne betingelser skal baseres på en eller flere af de grunde, som er anført i artikel 12.

2.De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastsætte betingelser for transporten af affaldet inden for deres nationale jurisdiktion. Sådanne transportbetingelser må ikke være strengere end dem, der kræves for tilsvarende overførsler, som udelukkende foretages inden for deres nationale jurisdiktion, og de skal være i overensstemmelse med gældende aftaler, navnlig relevante internationale aftaler.

3.De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastsætte en betingelse om, at deres samtykke trækkes tilbage, hvis den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring ikke er gældende, senest når den anmeldte overførsel påbegyndes, som krævet i artikel 7, stk. 3.

4.Betingelserne angives i eller vedlægges anmeldelsesformularen af den kompetente myndighed, der fastsætter betingelserne.

5.Den kompetente bestemmelsesmyndighed kan også, inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, betinge sig, at det anlæg, der modtager affaldet, regelmæssigt udarbejder en fortegnelse over tilførsel, fraførsel og/eller bestand af affald og de dermed forbundne nyttiggørelsesoperationer eller bortskaffelsesoperationer som anført i anmeldelsen og for anmeldelsens gyldighedsperiode. Disse fortegnelser underskrives af en person, der er juridisk ansvarlig for anlægget, og sendes til den kompetente bestemmelsesmyndighed inden for en måned efter afslutningen af den anmeldte nyttiggørelsesoperation eller bortskaffelsesoperation.

Artikel 11
Forbud mod overførsler af affald bestemt til bortskaffelse

1.Hvis der indgives en anmeldelse vedrørende en planlagt overførsel af affald bestemt til bortskaffelse i overensstemmelse med artikel 5, giver de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder kun skriftligt samtykke til overførslen inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)anmelderen godtgør, at:

i) affaldet ikke kan nyttiggøres på en teknisk mulig og økonomisk rentabel måde eller skal bortskaffes på grund af retlige forpligtelser i henhold til EU-retten eller folkeretten

ii)affaldet ikke kan bortskaffes på en teknisk gennemførlig og økonomisk rentabel måde i det land, hvor det blev produceret

iii)den planlagte overførsel eller bortskaffelse er i overensstemmelse med affaldshierarkiet og principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet på EU-plan og nationalt plan som fastsat i direktiv 2008/98/EF

(b)hverken anmelderen eller modtageren er tidligere straffet for ulovlige overførsler eller nogen anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse

(c)anmelderen eller anlægget har ikke undladt at overholde artikel 15 og 16 i forbindelse med tidligere overførsler af affald

(d)den planlagte overførsel eller bortskaffelse strider ikke mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Unionen har indgået

(e)det pågældende affald vil blive behandlet under overholdelse af retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med bortskaffelsesoperationer som fastlagt i EU-lovgivningen, og hvis anlægget er omfattet af direktiv 2010/75/EU, skal det anvende den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i nævnte direktiv i overensstemmelse med anlæggets godkendelse

(f)affaldet er ikke blandet kommunalt affald (affaldskode 20 03 01 eller 20 03 99) indsamlet fra private husholdninger og/eller andre affaldsproducenter, eller blandet kommunalt affald, der har gennemgået en affaldsbehandlingsoperation, der ikke grundlæggende har ændret dets egenskaber.

2.De kompetente transitmyndigheder giver kun deres samtykke til overførslen inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra b), c) og d), er opfyldt.

3.Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke har godkendt en planlagt overførsel af affald bestemt til bortskaffelse inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, er anmeldelsen af denne overførsel ikke længere gyldig, og overførslen er forbudt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1. Hvis anmelderen fortsat agter at udføre overførslen, skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder og anmelderen er enige om en anden løsning.

4.De kompetente myndigheders samtykke i henhold til stk. 1 meddeles omgående Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 12
Indsigelser mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse

1.Hvis der indgives en anmeldelse vedrørende en planlagt overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, gøre begrundede indsigelser baseret på en eller flere af følgende grunde:

(a)den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF

(b)det pågældende affald vil ikke blive behandlet i overensstemmelse med de affaldshåndteringsplaner eller affaldsforebyggelsesprogrammer, der er udarbejdet i medfør af henholdsvis artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF

(c)den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse, som vedrører handlinger, der udføres i det land, hvis kompetente myndighed gør indsigelse

(d)den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning i afsendelseslandet om nyttiggørelse af affald, herunder i tilfælde, hvor den planlagte overførsel af affald er bestemt til nyttiggørelse i et anlæg, der har lavere behandlingsstandarder for det pågældende affald end anlæggene i afsendelseslandet, idet der tages hensyn til behovet for at sikre et velfungerende indre marked, medmindre:

i) der findes tilsvarende EU-lovgivning, navnlig om affald, og der i den nationale lovgivning, der skal gennemføre denne EU-lovgivning på nationalt plan, er indarbejdet mindst lige så strenge krav som i EU-lovgivningen

ii) nyttiggørelsesoperationen i bestemmelseslandet finder sted under betingelser, der stort set svarer til dem, der er foreskrevet i afsendelseslandets nationale lovgivning

iii) der er ikke foretaget underretning om den nationale lovgivning i afsendelseslandet, bortset fra den, der er omfattet af nr. i), i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 60 , hvis dette kræves i nævnte direktiv

(e)det er nødvendigt for en medlemsstat at begrænse indgående overførsler af affald bestemt til andre nyttiggørelsesoperationer end genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug for at beskytte sit affaldshåndteringsnet, hvis det fastslås, at sådanne overførsler vil medføre, at indenlandsk produceret affald vil skulle bortskaffes eller behandles på en måde, der ikke er i overensstemmelse med medlemsstatens affaldshåndteringsplaner

(f)anmelderen eller modtageren er tidligere straffet for ulovlige overførsler eller en anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse

(g)anmelderen eller anlægget har gentagne gange undladt at overholde artikel 15 og 16 i forbindelse med tidligere overførsler

(h)den planlagte overførsel eller nyttiggørelse strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Unionen har indgået

(i)forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del af affaldet, der ikke kan nyttiggøres, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra økonomiske eller miljømæssige betragtninger

(j)det affald, der er planlagt til overførsel, er bestemt til bortskaffelse og ikke til nyttiggørelse

(k)det pågældende affald vil ikke blive behandlet under overholdelse af retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelsesoperationer eller retligt bindende nyttiggørelses- eller genanvendelsesforpligtelser som fastlagt i EU-lovgivningen, eller affaldet vil blive behandlet på et anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, men ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i nævnte direktiv.

2.De kompetente transitmyndigheder kan inden for den i stk. 1 omhandlede frist på 30 dage gøre begrundet indsigelse mod den planlagte overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse udelukkende baseret på de grunde, der er anført i denne artikels stk. 1, litra c), f), g) og h).

3.Hvis de kompetente myndigheder inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, finder, at de problemer, der gav anledning til indsigelsen, er løst, underretter de omgående anmelderen herom. 

4.Hvis de problemer, der gav anledning til indsigelsen, ikke er blevet løst inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, ophører gyldigheden af anmeldelsen om overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse. Hvis anmelderen fortsat agter at udføre overførslen, skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder og anmelderen er enige om en anden løsning.

5.Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 68 Kommissionen om indsigelser fra de kompetente myndigheder baseret på de grunde, som er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d) og e).

6.Den kompetente afsendelsesmyndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om den nationale lovgivning, som indsigelser fra de kompetente myndigheder kan baseres på, jf. stk. 1, litra d) og e), og for hvilket affald og hvilke affaldsnyttiggørelsesoperationer disse indsigelser gælder, før sådan lovgivning påberåbes som grundlag for en begrundet indsigelse.

Artikel 13
Samlet anmeldelse

1.Anmelderen kan foretage en samlet anmeldelse for flere overførsler, hvis alle følgende krav er opfyldt:

(a)affaldet i de forskellige overførsler har i det væsentlige ensartede fysiske og kemiske egenskaber

(b)affaldet i de forskellige overførsler overføres til samme modtager og samme anlæg

(c)de forskellige forsendelsers overførselsrute, navnlig udgangs- og indgangstoldstederne i hvert af de berørte lande, som angivet i anmeldelsesformularen, er den samme.

2.Hvis samme overførselsrute på grund af uforudseelige omstændigheder ikke kan følges for alle overførsler, underretter anmelderen hurtigst muligt de kompetente myndigheder, der er berørt af den samlede anmeldelse, og inden overførslerne påbegyndes, hvis behovet for at ændre ruten allerede er kendt på dette tidspunkt.

Hvis ændringen af overførselsruten er kendt, inden overførslerne påbegyndes, og den vedrører andre kompetente myndigheder end dem, der er berørt af den samlede anmeldelse, må den samlede anmeldelse ikke anvendes, og der indgives en ny anmeldelse i overensstemmelse med artikel 5.

3.De berørte kompetente myndigheder kan som betingelse for samtykke til en sådan samlet anmeldelse kræve, at der forelægges yderligere oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3 og 4.

Artikel 14
Forhåndsgodkendte nyttiggørelsesanlæg

1.En juridisk eller fysisk person, der ejer eller udøver kontrol over et nyttiggørelsesanlæg, kan indgive en anmodning om forhåndsgodkendelse af anlægget til den kompetente myndighed, der har jurisdiktion over anlægget, som udpeget i medfør af artikel 71.

2.Den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

(a)nyttiggørelsesanlæggets navn, registreringsnummer og adresse

(b)genparter af tilladelser, der er udstedt til nyttiggørelsesanlægget med henblik på affaldsbehandling i henhold til artikel 23 i direktiv 2008/98/EF, samt, hvis det er relevant, standarder eller certificeringer, som anlægget opfylder

(c)en beskrivelse af de anvendte teknikker, herunder R-kode(r), til den nyttiggørelsesoperation, for hvilken der anmodes om forhåndsgodkendelse

(d)det affald, for hvilket der anmodes om forhåndsgodkendelse, jf. bilag IV til denne forordning eller, hvis det er relevant, bilaget til afgørelse 2000/532/EF

(e)den samlede mængde af hver type affald, for hvilken der anmodes om forhåndsgodkendelse, sammenholdt med den behandlingskapacitet, som anlægget har tilladelse til

(f)fortegnelser over anlæggets aktiviteter i forbindelse med nyttiggørelse af affald, der navnlig omfatter de mængder og typer af affald, der er behandlet inden for de seneste tre år, hvor det er relevant

(g)dokumentation for eller attestering af, at den juridiske eller fysiske person, der ejer eller udøver kontrol over anlægget, ikke er blevet dømt for ulovlig overførsel eller nogen anden ulovlig handling i forbindelse med affaldshåndtering.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at ændre stk. 2 for så vidt angår de oplysninger, som anmodningen skal indeholde.

4.Proceduren i denne artikels stk. 5-10 finder anvendelse på forhåndsgodkendelsen af et anlæg, for hvilket der er indgivet en anmodning i overensstemmelse med stk. 1.

5.Den kompetente myndighed vurderer anmodningen senest 45 dage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning og træffer afgørelse om, hvorvidt den godkendes.

6.Hvis den i stk. 1 omhandlede juridiske eller fysiske person har forelagt alle de i stk. 2 omhandlede oplysninger, godkender den kompetente myndighed anmodningen og udsteder en forhåndsgodkendelse til det pågældende anlæg. Forhåndsgodkendelsen kan indeholde betingelser vedrørende forhåndsgodkendelsens gyldighedsperiode, de typer og mængder af affald, der er omfattet af forhåndsgodkendelsen, de anvendte teknikker eller andre betingelser, der er nødvendige for at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde.

7.Uanset stk. 6 kan den kompetente myndighed afvise at godkende anmodningen om forhåndstilladelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at udstedelsen af forhåndsgodkendelsen vil sikre det pågældende affald en behandling af høj kvalitet.

8.Afgørelsen om at godkende eller afvise anmodningen om forhåndsgodkendelse meddeles den juridiske eller fysiske person, der har indgivet anmodningen, så snart den kompetente myndighed har truffet den, og den skal være behørigt begrundet.

9.Medmindre andet er angivet i afgørelsen om at godkende anmodningen om forhåndsgodkendelse, er et nyttiggørelsesanlægs forhåndsgodkendelse gyldig i syv år.

10.Den kompetente myndighed kan til enhver tid tilbagekalde et nyttiggørelsesanlægs forhåndsgodkendelse. En afgørelse om at tilbagekalde en forhåndsgodkendelse skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende anlæg.

11.Den i stk. 1 omhandlede juridiske eller fysiske person underretter omgående den berørte kompetente myndighed om enhver ændring i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Den berørte kompetente myndighed tager behørigt hensyn til disse ændringer i sin vurdering af anmodningen om forhåndsgodkendelse og ajourfører om nødvendigt forhåndsgodkendelsen.

12.Hvis der indgives en samlet anmeldelse i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende overførsler til et forhåndsgodkendt anlæg, forlænges gyldighedsperioden for det samtykke, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3 og 4, til tre år. Uanset denne regel kan de berørte kompetente myndigheder beslutte at afkorte denne periode i behørigt begrundede tilfælde.

13.De kompetente myndigheder, der har udstedt en forhåndsgodkendelse til et anlæg i overensstemmelse med denne artikel, underretter ved hjælp af formularen i bilag VI Kommissionen og, hvis det er relevant, OECD-sekretariatet om følgende:

(a)nyttiggørelsesanlæggets navn, registreringsnummer og adresse

(b)en beskrivelse af de anvendte teknikker, herunder R-kode(r),

(c)affald som opført i bilag IV eller affald, som forhåndsgodkendelsen gælder for

(d)den samlede mængde, der er omfattet af forhåndsgodkendelsen

(e)gyldighedsperioden

(f)enhver ændring i forhåndsgodkendelsen

(g) enhver ændring i de anmeldte oplysninger

(h)enhver tilbagekaldelse af forhåndsgodkendelsen.

14.Uanset artikel 8, 9, 10 og 12 er det samtykke, der gives i henhold til artikel 9, stk. 1, de betingelser, der er pålagt i henhold til artikel 10, eller de indsigelser, som alle berørte kompetente myndigheder har gjort i henhold til artikel 12 i forbindelse med en anmeldelse af overførsler bestemt til et forhåndsgodkendt anlæg, højst gyldigt i syv arbejdsdage efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, første afsnit.

15.Hvis en eller flere kompetente myndigheder ønsker at anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, andet afsnit, i forbindelse med en anmeldelse af overførsler til et forhåndsgodkendt anlæg, afkortes de nævnte frister i det pågældende afsnit samt i artikel 8, stk. 5, første og andet afsnit, til én dag for henholdsvis artikel 8, stk. 4, andet afsnit, og artikel 8, stk. 5, andet afsnit, og to dage for artikel 8, stk. 5, første afsnit.

16.Uanset stk. 14 kan den kompetente bestemmelsesmyndighed beslutte, at der er behov for mere tid til at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation fra anmelderen.

I så fald underretter den kompetente myndighed anmelderen senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, første afsnit.

Den samlede tid, der er nødvendig for at træffe en af de i artikel 9, stk. 1, omhandlede afgørelser, må ikke overstige 30 dage efter datoen for indgivelsen af anmeldelsen i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 15
Supplerende bestemmelser vedrørende midlertidige nyttiggørelsesoperationer og midlertidige bortskaffelsesoperationer

1.Hvis en overførsel af affald er bestemt til en midlertidig nyttiggørelsesoperation eller en midlertidig bortskaffelsesoperation, skal alle de anlæg, hvor de efterfølgende midlertidige eller ikkemidlertidige nyttiggørelsesoperationer og bortskaffelsesoperationer skal finde sted, ligeledes anføres i anmeldelsesformularen ud over den oprindelige midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation.

2.De kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder kan kun give deres samtykke til en overførsel af affald bestemt til en midlertidig nyttiggørelsesoperation eller en midlertidig bortskaffelsesoperation, hvis der ikke foreligger grunde ifølge artikel 12 til at gøre indsigelse mod affaldsoverførslen til de anlæg, der udfører efterfølgende midlertidige eller ikkemidlertidige nyttiggørelsesoperationer eller midlertidige bortskaffelsesoperationer.

3.Inden én dag efter at affaldet er modtaget af det anlæg, der udfører den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation, skal dette anlæg give anmelderen en bekræftelse for modtagelse af affaldet. Denne bekræftelse skal angives i eller vedlægges transportformularen.

4.Så hurtigt som muligt — dog senest 30 dage efter fuldførelsen af den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation og senest et kalenderår eller eventuelt den kortere periode, jf. artikel 9, stk. 5, efter affaldets modtagelse — skal det anlæg, der udfører den pågældende operation, på eget ansvar attestere, at operationen er fuldført.

Denne attest skal forelægges og være indeholdt i eller vedlægges transportformularen.

5.Når et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg, der udfører en midlertidig nyttiggørelsesoperation eller en midlertidig bortskaffelsesoperation, leverer affald til en efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation til et anlæg beliggende i bestemmelseslandet, indhenter det så hurtigt som muligt og senest et kalenderår eller den kortere periode, jf. artikel 9, stk. 5, efter affaldets levering en attest fra det pågældende anlæg om, at den efterfølgende ikkemidlertidige nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation er fuldført.

Det nævnte anlæg, der udfører en midlertidig nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation, skal straks sende de relevante attester til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder med angivelse af de overførsler, som attesterne vedrører.

6.Når en levering som beskrevet i stk. 5 foretages til et anlæg i det oprindelige afsendelsesland eller i en anden medlemsstat, kræves der en ny anmeldelse i henhold til denne forordning.

7.Når en levering som beskrevet i stk. 5 foretages til et anlæg i et tredjeland, kræves der en ny anmeldelse i henhold til denne forordning, og bestemmelserne vedrørende de berørte kompetente myndigheder finder også anvendelse på den oprindelige kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland.

Artikel 16
Krav efter samtykke til en overførsel

1.Efter at de berørte kompetente myndigheder har givet samtykke til en anmeldt overførsel, skal alle involverede virksomheder udfylde de relevante rubrikker i transportformularen — eller transportformularerne, hvis det drejer sig om en samlet anmeldelse. De skal sikre, at oplysningerne i transportformularen er elektronisk tilgængelige for de relevante myndigheder, herunder mens transporten finder sted.

2.Når anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder eller kan antage stiltiende samtykke fra de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder, skal han eller hun så vidt muligt angive den faktiske overførselsdato og udfylde transportformularen mindst én arbejdsdag, før overførslen påbegyndes.

3.Anlægget skal senest en dag efter modtagelsen af affaldet over for anmelderen og de relevante myndigheder bekræfte, at affaldet er modtaget.

4.Det anlæg, der udfører en ikkemidlertidig nyttiggørelsesoperation eller bortskaffelsesoperation, skal så hurtigt som muligt og senest 30 dage efter fuldførelsen af denne operation og senest et kalenderår eller den kortere periode, jf. artikel 9, stk. 5, efter affaldets modtagelse, på eget ansvar attestere, at den ikkemidlertidige nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet er fuldført.

5.Den i stk. 4 omhandlede attest forelægges anmelderen og de relevante myndigheder enten af det anlæg, der udfører operationen, eller, hvis anlægget ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 26, videreformidler anmelderen attesten.

Artikel 17
Ændringer i overførslen efter samtykke

1.Hvis der sker vigtige ændringer af detaljerne og/eller betingelserne vedrørende en overførsel, hvortil der er givet samtykke, underretter anmelderen omgående de berørte kompetente myndigheder og modtageren, om muligt inden overførslen påbegyndes. Ændringer af den planlagte affaldsmængde, rute, overførselsrute, dato for overførsel eller transportør udgør vigtige ændringer.

2.I tilfælde af vigtige ændringer, jf. stk. 1, indgives en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder angiver, at de foreslåede ændringer ikke gør en ny anmeldelse påkrævet.

3.Hvis de vigtige ændringer, jf. stk. 1, berører andre kompetente myndigheder end dem, der var berørt af den oprindelige anmeldelse, skal der indgives en ny anmeldelse.

Kapitel 2

Artikel 18
Generelle oplysningskrav

1.Affald som omhandlet i artikel 4, stk. 3 og 4, der påtænkes overført, er omfattet af de generelle oplysningskrav, som er fastsat i denne artikels stk. 2-7.

2.Den person under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, der står for overførslen, skal udfylde og indgive de relevante oplysninger i bilag VII senest en dag, før overførslen finder sted.

3.Den person, der er omhandlet i stk. 2, sikrer, at oplysningerne i dette stykke er elektronisk tilgængelige for de relevante myndigheder, herunder mens transporten finder sted.

4.Nyttiggørelsesanlægget eller laboratoriet og modtageren eller, hvis de ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 26, den i stk. 2 omhandlede person skal senest en dag efter modtagelsen af affaldet bekræfte over for anmelderen og de relevante myndigheder, at affaldet er modtaget, ved at udfylde de relevante oplysninger i bilag VII.

5.Nyttiggørelsesanlægget skal hurtigst muligt og senest 30 dage efter fuldførelsen af nyttiggørelsesoperationen og senest et kalenderår efter modtagelsen af affaldet på eget ansvar attestere, at nyttiggørelsen er fuldført ved at udfylde de relevante oplysninger i bilag VII.

6.Den i stk. 2 omhandlede person underretter omgående den kompetente afsendelsesmyndighed, hvis en overførsel er blevet forhindret i at blive importeret til bestemmelseslandet, afvist af modtageren eller ikke kan fuldføres som oprindeligt planlagt.

7.Den i bilag VII omhandlede kontrakt mellem den person, der står for overførslen, og modtageren med henblik på nyttiggørelse af affaldet skal være i kraft, når overførslen påbegyndes. Denne kontrakt skal indeholde en bestemmelse, der finder anvendelse, hvis overførslen af affald eller nyttiggørelsen heraf ikke kan fuldføres som påtænkt, eller hvis der er gennemført en ulovlig overførsel, og som indebærer en forpligtelse for den person, der står for overførslen, eller, hvis denne person ikke er i stand til at fuldføre overførslen af affaldet eller nyttiggørelsen heraf, for modtageren til at tage affaldet tilbage eller sikre dets nyttiggørelse på en alternativ måde og om nødvendigt at sørge for opbevaring af affaldet i mellemtiden.

8.Den person, der står for overførslen, eller modtageren skal på anmodning af den berørte kompetente myndighed forelægge en kopi af den kontrakt, der er omhandlet i stk. 7.

9.De oplysninger, der kræves i bilag VII, stilles til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på inspektion, håndhævelse, planlægning og statistik i overensstemmelse med artikel 26 og national lovgivning.

10.De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, behandles som fortrolige, hvis dette er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning.

11.Hvis affaldet overføres mellem to anlæg under samme juridiske enheds kontrol, kan den kontrakt, der er omhandlet i stk. 7, erstattes af en erklæring fra denne juridiske enhed. Erklæringen skal med de fornødne ændringer dække de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7.

Kapitel 3
Blanding af affald, dokumentation og adgang til oplysninger

Artikel 19
Forbud mod blanding af affald under overførslen

Fra en overførsel påbegyndes, til affaldet modtages i et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg som anført på anmeldelsesformularen eller i henhold til artikel 18, må affaldet ikke blandes med andet affald.

Artikel 20
Opbevaring af formularer og oplysninger

1.De kompetente myndigheder, anmelderen, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, opbevarer alle dokumenter, der er sendt til eller af de kompetente myndigheder i relation til en anmeldt overførsel, i Unionen i mindst fem år fra den dato, hvor overførslen påbegyndes. I tilfælde af samlede anmeldelser i henhold til artikel 13 gælder denne forpligtelse fra den dato, hvor den sidste overførsel påbegyndes.

2.Oplysninger givet i medfør af artikel 18, stk. 1, opbevares af den person, der står for overførslen, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, i Unionen i mindst fem år at regne fra datoen, hvor overførslen påbegyndes.

Artikel 21
Offentlighedens adgang til anmeldelser

De kompetente afsendelses- eller bestemmelsesmyndigheder offentliggør på passende vis oplysninger om anmeldelser af overførsler, som de har givet samtykke til eller gjort indsigelse mod, samt om overførsler af affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav, medmindre sådanne oplysninger er fortrolige ifølge national lovgivning eller EU-lovgivning.

Kapitel 4
Tilbagetagelsespligt

Artikel 22
Tilbagetagelse, når en overførsel ikke kan fuldføres som planlagt

1.Hvis en af de berørte kompetente myndigheder bliver klar over, at en overførsel af affald, herunder nyttiggørelse eller bortskaffelse af det, ikke kan fuldføres som planlagt i overensstemmelse med betingelserne i anmeldelses- og transportformularerne og/eller den kontrakt, der er nævnt i artikel 6, underretter den omgående den kompetente afsendelsesmyndighed herom. Hvis et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg afviser en modtaget overførsel, underretter det omgående den berørte kompetente bestemmelsesmyndighed.

2.Den kompetente afsendelsesmyndighed sikrer, at det pågældende affald, bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, af anmelderen tages tilbage til området under myndighedens jurisdiktion eller andetsteds i afsendelseslandet. Den kompetente afsendelsesmyndighed identificerer anmelderen i henhold til den rækkefølge, der er angivet i artikel 3, nr. 6). Er dette ikke muligt, overholdes bestemmelserne i denne artikel af den kompetente myndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Den i første afsnit nævnte tilbagetagelse skal ske inden for 90 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter at den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder om, at den overførsel af affald, hvortil der er givet samtykke, eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen heraf ikke kan fuldføres som påtænkt, samt om årsagerne hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

3.Tilbagetagelsespligten, der er fastsat ved stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis de involverede kompetente afsendelses-, transit- og bestemmelsesmyndigheder får vished for, at affaldet kan nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i bestemmelseslandet eller et andet sted af anmelderen eller, hvis dette ikke er muligt, af den kompetente afsendelsesmyndighed eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Tilbagetagelsespligten, der er fastsat ved stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis det overførte affald under behandlingen på det berørte anlæg på uoprettelig vis er blevet blandet med andet affald, inden en kompetent myndighed er blevet bevidst om, at den anmeldte overførsel ikke kan fuldføres efter bestemmelserne i stk. 1. En sådan blanding nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i overensstemmelse med første afsnit af dette stykke.

4.I tilfælde af tilbagetagelse som omhandlet i stk. 2 indgives der en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.

En ny anmeldelse skal, når det er relevant, foretages af den oprindelige anmelder eller, hvis dette ikke er muligt, enhver fysisk eller juridisk person, som identificeres i overensstemmelse med artikel 3, nr. 6), i den deri angivne rækkefølge eller, hvis dette heller ikke er muligt, den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

De kompetente myndigheder må ikke modsætte sig eller gøre indsigelse mod tilbagetagelse af affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres, eller mod en eventuel nyttiggørelse eller bortskaffelse.

5.I tilfælde af alternative foranstaltninger uden for det oprindelige bestemmelsesland som omhandlet i stk. 3 skal der, når det er relevant, foretages en ny anmeldelse af den oprindelige anmelder eller, hvis det ikke er muligt, enhver fysisk eller juridisk person, som identificeres i overensstemmelse med artikel 3, nr. 6), i den deri angivne rækkefølge eller, hvis dette heller ikke er muligt, den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Når anmelderen foretager en sådan ny anmeldelse, skal denne anmeldelse også forelægges den kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland.

6.I tilfælde af alternative foranstaltninger i det oprindelige bestemmelsesland som omhandlet i stk. 3 kræves der ikke en ny anmeldelse, og en behørigt begrundet anmodning er tilstrækkelig. En sådan behørigt begrundet anmodning om aftale om alternative foranstaltninger forelægges af den oprindelige anmelder for den kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndighed eller, hvis det ikke er muligt, af den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed for den kompetente bestemmelsesmyndighed.

7.Hvis der ikke skal foretages en ny anmeldelse i henhold til stk. 4 eller 6, skal der i overensstemmelse med artikel 15 eller artikel 16 udfyldes en ny transportformular af den oprindelige anmelder eller, hvis dette ikke er muligt, enhver fysisk eller juridisk person som identificeres i overensstemmelse med artikel 3, nr. 6), i den deri angivne rækkefølge eller, hvis dette heller ikke er muligt, den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Hvis den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed foretager en ny anmeldelse i overensstemmelse med stk. 4 og 5, kræves der ikke en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring. Med forbehold af samtykke fra alle berørte kompetente myndigheder kan transportformularen for den oprindelige overførsel anvendes i forbindelse med tilbagetagelsen.

8.Anmelderens forpligtelse og afsendelseslandets subsidiære forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse ophører, når anlægget har udstedt den attest for ikkemidlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, der er nævnt i artikel 16, stk. 4, eller eventuelt artikel 15, stk. 5. I tilfælde af midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse som omhandlet i artikel 7, stk. 6, ophører afsendelseslandets subsidiære forpligtelse, når anlægget har udstedt den i artikel 15, stk. 4, nævnte attest.

Hvis et anlæg udsteder en nyttiggørelses- eller bortskaffelsesattest på en sådan måde, at dette fører til en ulovlig overførsel, med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, finder bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 2, anvendelse.

9.Hvis der i en medlemsstat opdages affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres, herunder også nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af det, er den kompetente myndighed med jurisdiktion over det område, hvor affaldet opdages, ansvarlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af det affald, der afventer returnering eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde.

10.Hvis en anmelder som omhandlet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. iv), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er omhandlet i nærværende artikel og artikel 23, betragtes den i henholdsvis artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), omhandlede oprindelige affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler, der bemyndigede den pågældende forhandler eller mægler til at handle på sine vegne, som anmelder ved anvendelsen af nævnte tilbagetagelsespligt.

Artikel 23
Omkostninger ved tilbagetagelse, når en overførsel ikke kan fuldføres

1.Omkostninger i forbindelse med returnering af affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres, herunder omkostninger vedrørende dets transport, endelige nyttiggørelse eller bortskaffelse i medfør af artikel 22, stk. 2 eller 3, og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 22, stk. 9, fra den dato, hvor den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over, at en overførsel af affald, herunder nyttiggørelse eller bortskaffelse af det, ikke kan fuldføres, dækkes i følgende rangorden:

(a)af anmelderen i henhold til rækkefølgen i listen i artikel 3, nr. 6), eller, hvis dette ikke er muligt, af den i litra b) omhandlede person

(b)af de eventuelle øvrige fysiske eller juridiske personer eller, hvis dette heller ikke er muligt, af den i litra c) omhandlede person

(c)af den kompetente afsendelsesmyndighed eller, hvis dette heller ikke er muligt, i henhold til litra d)

(d)efter aftale mellem de berørte kompetente myndigheder.

2.Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-lovgivningen eller nationale bestemmelser med hensyn til erstatningsansvar.

Artikel 24
Tilbagetagelse, når en overførsel er ulovlig

1.Hvis en kompetent myndighed opdager en overførsel, som den anser for at være en ulovlig overførsel, informerer den omgående de andre berørte kompetente myndigheder.

2.Såfremt anmelderen kan gøres ansvarlig for en ulovlig overførsel, sørger den kompetente afsendelsesmyndighed for, at det pågældende affald:

(a)de facto tilbagetages af anmelderen med henblik på at sørge for, at det bortskaffes eller nyttiggøres, eller, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse, i henhold til litra b)

(b)tilbagetages af anmelderen de jure med henblik på at sørge for, at det bortskaffes eller nyttiggøres, eller, hvis dette ikke er muligt, i henhold til litra c)

(c)tilbagetages af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne med henblik på at sørge for, at det bortskaffes eller nyttiggøres, eller, hvis dette heller ikke er muligt, i henhold til litra d)

(d)nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i bestemmelses- eller afsendelseslandet af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne eller, hvis dette heller ikke er muligt, i henhold til litra e)

(e)nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i et andet land af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne, hvis alle de berørte kompetente myndigheder er enige heri.

Tilbagetagelsen, nyttiggørelsen eller bortskaffelsen som omhandlet i første afsnit skal ske inden for 30 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter at den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder om den ulovlige overførsel og informeret om årsagerne hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

I tilfælde af tilbagetagelse som omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.

Der foretages en ny anmeldelse af personen eller myndigheden anført i første afsnit, litra a), b) eller c), og i den rækkefølge.

De kompetente myndigheder må ikke modsætte sig eller gøre indsigelse mod returnering af affald fra en ulovlig overførsel. I tilfælde af alternative foranstaltninger omhandlet i første afsnit, litra d) og e), som træffes af den kompetente afsendelsesmyndighed, skal der af den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne foretages en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den pågældende myndighed er tilstrækkelig.

3.Hvis en anmelder som omhandlet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. iv), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er omhandlet i nærværende artikel og artikel 25, betragtes den i henholdsvis artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), omhandlede oprindelige affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler, der bemyndigede den pågældende forhandler eller mægler til at handle på sine vegne, som anmelder ved anvendelsen af nævnte tilbagetagelsespligt.

4.Såfremt modtageren kan gøres ansvarlig for en ulovlig overførsel, sørger den kompetente bestemmelsesmyndighed for, at det pågældende affald nyttiggøres eller bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde:

(a)af modtageren eller, hvis dette ikke er muligt, i henhold til litra b)

(b)af den kompetente myndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen som omhandlet i første afsnit skal ske inden for 30 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter at den kompetente bestemmelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente afsendelses- eller transitmyndigheder om den ulovlige overførsel og informeret om årsagerne hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

De berørte myndigheder samarbejder i fornødent omfang om at få affaldet nyttiggjort eller bortskaffet i overensstemmelse med dette stykke.

5.Hvis der ikke skal foretages en ny anmeldelse, skal den person, der er ansvarlig for tilbagetagelsen eller, hvis dette ikke er muligt, den oprindelige afsendelsesmyndighed udfylde en ny transportformular i overensstemmelse med artikel 15 eller 16.

Hvis den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed foretager en ny anmeldelse, kræves der ikke en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring.

6.I tilfælde, hvor hverken anmelderen eller modtageren kan gøres ansvarlig for den ulovlige overførsel, samarbejder de berørte kompetente myndigheder om at sikre, at det pågældende affald nyttiggøres eller bortskaffes.

7.I tilfælde af midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse som nævnt i artikel 7, stk. 6, når det, efter at den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation er tilendebragt, opdages, at en overførsel var ulovlig, ophører afsendelseslandets subsidiære forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse, når anlægget har udstedt den attest, der er nævnt i artikel 15, stk. 4.

Hvis et anlæg udsteder en nyttiggørelses- eller bortskaffelsesattest på en sådan måde, at dette fører til en ulovlig overførsel, med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, finder bestemmelserne i denne artikels stk. 4, og artikel 25, stk. 2, anvendelse.

8.Hvis der i en medlemsstat opdages affald fra en ulovlig overførsel, er den kompetente myndighed med jurisdiktion over det område, hvor affaldet opdages, ansvarlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af det affald, der afventer returnering eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde.

9.Bestemmelserne i artikel 34 og 36 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ulovlige overførsler returneres til afsendelseslandet, og dette afsendelsesland er omfattet af de forbud, der er indeholdt i de pågældende artikler.

10.Når der er tale om en ulovlig overførsel som defineret i artikel 3, nr. 25), litra g), er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser i henhold til denne artikel som anmelderen.

11.Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-lovgivningen eller nationale bestemmelser med hensyn til erstatningsansvar.

Artikel 25
Omkostninger ved tilbagetagelse, når en overførsel er ulovlig

1.Omkostninger i forbindelse med tilbagetagelse af affald fra en ulovlig overførsel, herunder omkostninger vedrørende dets transport, nyttiggørelse eller bortskaffelse i medfør af artikel 24, stk. 2, og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 24, stk. 8, fra den dato, hvor den kompetente afsendelsesmyndighed er klar over, at en overførsel er ulovlig, skal dækkes af:

(a)anmelderen de facto, jf. artikel 24, stk. 2, litra a), som identificeret i overensstemmelse med den rækkefølge, der er angivet i artikel 3, nr. 6), eller, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse, i henhold til litra b)

(b)anmelderen de jure eller eventuelt andre fysiske eller juridiske personer eller, hvis dette ikke er muligt, i henhold til litra c)

(c)den kompetente afsendelsesmyndighed.

2.Omkostninger i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i medfør af artikel 24, stk. 4, og eventuelle omkostninger i forbindelse med transport og oplagring i medfør af artikel 24, stk. 7, skal dækkes af modtageren eller, hvis dette ikke er muligt, af den kompetente bestemmelsesmyndighed.

3.Omkostninger i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i medfør af artikel 24, stk. 6, og eventuelle omkostninger i forbindelse med transport og oplagring i medfør af artikel 24, stk. 8, skal dækkes af:

(d)anmelderen som identificeret i overensstemmelse med rækkefølgen i artikel 6, nr. 3), og/eller modtageren, afhængig af de involverede kompetente myndigheders afgørelse, eller, hvis dette ikke er muligt, i henhold til litra b)

(e)af de øvrige fysiske eller juridiske personer alt efter tilfældet, eller, hvis dette heller ikke er muligt, i henhold til litra c)

(f)af den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed.

4.Når der er tale om en ulovlig overførsel som defineret i artikel 3, nr. 25), litra g), er den person, der står for overførslen, omfattet af de samme forpligtelser i henhold til denne artikel som anmelderen.

5.Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-lovgivningen eller nationale bestemmelser med hensyn til erstatningsansvar.

Kapitel 5
Generelle administrative bestemmelser

Artikel 26
Elektronisk indgivelse og udveksling af oplysninger

1.Følgende oplysninger og dokumenter indgives og udveksles elektronisk enten via det centrale system, der er omhandlet i stk. 2, eller via et nationalt system i overensstemmelse med stk. 3:

(a)For affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2:

anmeldelse af en planlagt overførsel i henhold til artikel 5 og 13

anmodning om oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5 og 8

forelæggelse af oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5 og 8

oplysninger og afgørelser i henhold til artikel 8

samtykke til en anmeldt overførsel og, hvis det er relevant, den officielle meddelelse om tilbagekaldelse heraf i henhold til artikel 9

betingelser i forbindelse med en overførsel i henhold til artikel 10

indsigelser, hvis betingelserne, jf. artikel 11, stk. 2, ikke er opfyldt

indsigelser mod en overførsel i henhold til artikel 12

oplysninger om afgørelser om udstedelse af forhåndsgodkendelse af specifikke nyttiggørelsesanlæg i henhold til artikel 14, stk. 8 og 10

oplysninger og afgørelser i henhold til artikel 14, stk. 11 og 15

skriftlig bekræftelse af modtagelse af affaldet i henhold til artikel 15 og 16

attest for nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet i henhold til artikel 15 og 16

forudgående oplysning om faktisk start på overførsel i henhold til artikel 16

de dokumenter, der skal ledsage hver transport i henhold til artikel 16

oplysninger om ændringer i overførslen efter samtykke i henhold til artikel 17 og

om muligt skriftligt samtykke og transportformularer, der skal fremsendes i henhold til afsnit IV, V og VI.

(b)For affald som omhandlet i artikel 4, stk. 3, de oplysninger og den dokumentation, der kræves i henhold til artikel 18.

2.Kommissionen driver et centralt system, der muliggør elektronisk indgivelse og udveksling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1. Dette centrale system skal udgøre en hub, der skal anvendes til tidstro udveksling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, mellem de eksisterende nationale systemer for elektronisk dataudveksling.

Dette centrale system anvendes også af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der ikke har oprettet et nationalt system for elektronisk dataudveksling, til direkte elektronisk fremsendelse og udveksling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1.

Dette centrale system skal også være interoperabelt med det miljø til udveksling af elektronisk godstransportinformation, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 61 .

Senest fire år efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 4, skal det centrale system være interoperabelt med Unionens kvikskrankemiljø på toldområdet.

3.Medlemsstaterne må benytte deres egne nationale systemer, men de skal sikre, at disse systemer er interoperable med det centrale system, der er omhandlet i stk. 2, drives i overensstemmelse med de krav og regler, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 4, og udveksler oplysninger og dokumenter med det centrale system i realtid.

4.Senest den [OP: Indsæt venligst datoen 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte:

(a)de krav, der er nødvendige af hensyn til interoperabiliteten mellem det centrale system, der er omhandlet i stk. 2, og de nationale systemer, herunder en datamodel og en protokol for dataudveksling

(b)eventuelle andre tekniske og organisatoriske krav, herunder vedrørende sikkerhedsaspekter og dataforvaltning, som er nødvendige for den praktiske gennemførelse af den elektroniske indgivelse og udveksling af oplysninger og dokumenter som omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 77, stk. 2.

Artikel 27
Sprog

1.Anmeldelser, oplysninger, dokumentation eller andre meddelelser, der forelægges i medfør af bestemmelserne i dette afsnit, forelægges på et sprog, der kan accepteres af de berørte kompetente myndigheder.

2.Hvis de berørte kompetente myndigheder anmoder herom, skal anmelderen forelægge autoriserede oversættelser af de i stk. 1 omhandlede dokumenter til et sprog, som de kan acceptere.

Artikel 28
Uenighed om klassifikationsspørgsmål

1.Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt en genstand eller et stof, der følger af en produktionsproces, hvis hovedformål ikke er at producere den pågældende genstand eller det pågældende stof, skal betragtes som affald, skal de basere deres afgørelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2008/98/EF.

Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der har gennemgået en genanvendelses- eller anden nyttiggørelsesoperation, skal anses for at være ophørt med at være affald, skal de basere deres afgørelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF.

Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassifikationen hvad angår sondringen mellem affald og ikkeaffald, skal genstanden eller stoffet i forbindelse med overførslen behandles, som om den/det anses for at være affald. Dette berører ikke bestemmelseslandets ret til at behandle det overførte materiale efter bestemmelserne i dets nationale lovgivning, når materialet er ankommet, og såfremt den nationale lovgivning er i overensstemmelse med Unionen eller med international ret.

2.Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassificeringen af affald som værende opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV, eller affaldet ikke er opført i nogen af disse bilag, er overførslen af dette affald omfattet af artikel 4, stk. 1 og 2.

3.Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om, hvorvidt en anmeldt affaldsbehandlingsoperation klassificeres som værende nyttiggørelse eller bortskaffelse, finder denne forordnings bestemmelser om bortskaffelse anvendelse.

4.For at lette den harmoniserede klassificering af affald, der er opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV i Unionen, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier, f.eks. tærskelværdier for kontaminering, som danner grundlag for, hvordan visse former for affald klassificeres i bilag III, IIIA, IIIB eller IV.

Kommissionen tillægges ligeledes beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier til at skelne mellem brugte varer og affald for specifikke kategorier af råvarer, for hvilke denne sondring er af særlig betydning for eksport af affald fra Unionen.

Artikel 29
Administrationsomkostninger

De berørte myndigheder kan pålægge anmelderen passende og forholdsmæssige administrationsomkostninger, når de iværksætter anmeldelses- og overvågningsprocedurer, samt gængse omkostninger ved relevante analyser og inspektioner.

Artikel 30
Grænseområdeaftaler

1.I undtagelsestilfælde, og hvis den specifikke geografiske eller demografiske situation berettiger til det, kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at lette anmeldelsesproceduren ved overførsel af specifikke affaldsstrømme for så vidt angår grænseoverskridende overførsel til det nærmeste, egnede anlæg i grænseområdet mellem de berørte medlemsstater.

2.De bilaterale aftaler, der er omhandlet i stk. 1, kan også indgås, når der er tale om overførsel af affald, som afsendes fra og behandles i afsendelseslandet, men er i transit gennem en anden medlemsstat.

3.Medlemsstaterne kan også indgå de bilaterale aftaler, der er omhandlet i stk. 1, med lande, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

4.De aftaler, der er omhandlet i denne artikel, meddeles Kommissionen, inden de træder i kraft.

Kapitel 6
Overførsler inden for Unionen med transit via tredjelande

Artikel 31
Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse

Når en overførsel af affald finder sted i Unionen med transit via et eller flere tredjelande og foretages med henblik på bortskaffelse af affaldet, skal den kompetente bestemmelsesmyndighed spørge de kompetente myndigheder i disse tredjelande, om de ønsker at sende deres skriftlige samtykke til den planlagte overførsel:

(a)inden 60 dage for tredjelande, der er part i Baselkonventionen, medmindre der i medfør af konventionen er givet afkald på retten dertil, eller

(28)inden for et tidsrum, der er aftalt mellem de kompetente myndigheder, for så vidt angår tredjelande, der ikke er part i Baselkonventionen.

Artikel 32
Overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse

1.Når en overførsel af affald finder sted inden for Unionen med transit via et eller flere tredjelande, der ikke er omfattet af Rådets beslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse ("OECD-beslutningen"), og affaldet er bestemt til nyttiggørelse, finder artikel 31 anvendelse.

2.Når en overførsel af affald finder sted inden for Unionen, herunder overførsler mellem lokaliteter i samme medlemsstat med transit via et eller flere tredjelande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og affaldet er bestemt til nyttiggørelse, kan det samtykke, der er nævnt i artikel 9, gives stiltiende, og hvis der ikke er gjort indsigelse eller fastsat betingelser, kan overførslen påbegyndes 30 dage efter datoen for forelæggelsen af anmeldelsen, jf. artikel 5.

Afsnit III 
Overførsler udelukkende inden for en medlemsstat

Artikel 33
Ordning for overførsler udelukkende inden for en medlemsstat

1.Medlemsstaterne indfører en passende ordning for overvågning af og kontrol med overførsler, der udelukkende finder sted inden for deres nationale jurisdiktion. Denne ordning skal tilgodese behovet for overensstemmelse med den EU-ordning, der indføres ved afsnit II og VII.

2.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres ordninger for overvågning af og kontrol med overførsel af affald. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Afsnit IV 
Eksport fra Unionen til tredjelande

Kapitel 1
Eksport af affald bestemt til bortskaffelse

Artikel 34
Eksportforbud

1.Eksport fra Unionen af affald bestemt til bortskaffelse er forbudt.

2.Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for eksport af affald bestemt til bortskaffelse til EFTA-lande, der også er parter i Baselkonventionen.

3.Uanset stk. 2 er eksport af affald bestemt til bortskaffelse til et EFTA-land, der er part i Baselkonventionen, forbudt:

(a)hvis EFTA-landet forbyder import af sådant affald

(b)hvis betingelserne fastsat i artikel 11, stk. 2, ikke er opfyldt

(c)hvis den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive underkastet en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 56, i bestemmelseslandet.

4.Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på affald, der er omfattet af en tilbagetagelsespligt i henhold til artikel 22 eller 24.

Artikel 35
Procedurer for eksport til EFTA-lande

1.Hvis affald eksporteres fra Unionen til et EFTA-land, der er part i Baselkonventionen, og det er bestemt til bortskaffelse i det pågældende land, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.Følgende tilpasninger gælder:

(a)anmelderen forelægger i overensstemmelse med artikel 26 anmeldelsen samt oplysninger og dokumenter i henhold til artikel 5, stk. 3, og sender dem samtidig pr. post, fax eller e-mail med digital signatur til de berørte kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene uden for Unionen, medmindre disse myndigheder er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

(b)anmelderen forelægger i overensstemmelse med artikel 26 alle yderligere oplysninger og dokumenter i henhold til artikel 5, stk. 4, og sender dem samtidig pr. post, fax eller e-mail med digital signatur til de berørte kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene uden for Unionen, medmindre disse myndigheder er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

(c)den kompetente afsendelsesmyndighed underretter de berørte kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene uden for Unionen om enhver anmodning om oplysninger og dokumentation fra dens side og om dens afgørelse vedrørende den planlagte overførsel pr. post, fax eller e-mail med digital signatur, medmindre disse kompetente myndigheder er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

(d)den kompetente transitmyndighed uden for Unionen har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af anmeldelsen til — hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i samme konvention — at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

(e)den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen træffer først afgørelse om at give samtykke til overførslen, jf. artikel 9, efter at have modtaget skriftligt samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed og, hvis det er relevant, stiltiende eller skriftligt samtykke fra den berørte transitmyndighed uden for Unionen, dog tidligst 61 dage efter datoen for den kompetente transitmyndigheds afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen, medmindre den kompetente afsendelsesmyndighed har modtaget skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder; den kan i så fald træffe den afgørelse, der er omhandlet i artikel 9, inden denne frist.

3.Følgende supplerende bestemmelser gælder:

(a)den kompetente transitmyndighed i Unionen sender en bekræftelse af modtagelsen af anmeldelsen til anmelderen og kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder

(b)de kompetente afsendelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, de kompetente transitmyndigheder i Unionen sikrer, at eksporttoldstedet og udgangstoldstedet underrettes om deres afgørelser om at give samtykke til overførslen

(c)transportøren sender en kopi af transportformularen til eksporttoldstedet og udgangstoldstedet enten pr. post, fax eller e-mail med digital signatur eller, hvis eksporttoldstedet har adgang hertil, via det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

(d)så snart affaldet har forladt Unionen, oplyser udgangstoldstedet den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen herom

(e)hvis den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen 42 dage efter, at affaldet har forladt Unionen, ikke har modtaget meddelelse fra anlægget om, at det har modtaget affaldet, underretter den uden ophold den kompetente bestemmelsesmyndighed herom

(f)den kontrakt, der er omhandlet i artikel 6, skal indeholde følgende vilkår og betingelser:

i)at hvis et anlæg udsteder en ukorrekt bortskaffelsesattest med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, bærer modtageren omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at returnere affaldet til området under den kompetente myndigheds jurisdiktion samt med dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en anden miljømæssigt forsvarlig måde

ii)at anlægget senest tre dage efter modtagelsen af affaldet bestemt til bortskaffelse sender en underskrevet kopi af den udfyldte transportformular, bortset fra den i nr. iii) nævnte bortskaffelsesattest, til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder

iii)at anlægget hurtigst muligt, men senest 30 dage efter at bortskaffelsen er fuldført, og under alle omstændigheder senest et kalenderår efter modtagelsen af affaldet, på eget ansvar attesterer, at bortskaffelsen er fuldført, og sender en underskrevet kopi af transportformularen med denne attest til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder

(g)anmelderen skal senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de kopier, der er omhandlet i litra f), nr. ii) og iii), gøre oplysningerne i disse kopier elektronisk tilgængelige i overensstemmelse med artikel 26.

4.Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, transitmyndigheder uden for Unionen, og de betingelser, som er fastsat i disse afgørelser, er opfyldt

(b)der er sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet, jf. artikel 56.

5.Når affald eksporteres, skal det være bestemt til bortskaffelsesoperationer i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.

6.Hvis et eksporttoldsted eller udgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, herom. Den kompetente myndighed:

(a)oplyser uden ophold den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel og

(b)sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt.

Kapitel 2
Affald bestemt til nyttiggørelse

Del 1
Eksport af farligt affald og visse andre former for affald til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 36
Eksportforbud

1.Eksport af affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse i lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, er forbudt for følgende affald:

(a)affald, der er opført som farligt i del 1 i bilag V til denne forordning

(29)affald, der er opført som farligt på listen over affald som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

(30)affald, der er opført i del 2 i bilag V til denne forordning

(31)farligt affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag V til denne forordning eller i den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

(32)blandet farligt affald og blandet farligt affald med ikkefarligt affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag V til denne forordning eller i den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

(33)affald, som bestemmelseslandet har anmeldt som farligt i henhold til artikel 3 i Baselkonventionen

(34)affald, som bestemmelseslandet har indført importforbud mod

(35)affald, som den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro, ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56, i det pågældende bestemmelsesland

(36)affald som omhandlet i artikel 4, stk. 5.

2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på affald, der er omfattet af en tilbagetagelsespligt i henhold til artikel 22 eller 24.

3.Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde på grundlag af dokumentation forelagt af anmelderen bestemme, at en særlig type farligt affald, der er opført i bilag V til denne forordning eller på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, er undtaget fra eksportforbuddet, jf. stk. 1, hvis det ikke udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, under hensyntagen til kriterierne og de gældende afskæringsværdier og koncentrationsgrænser for at klassificere affald som farligt, jf. nævnte bilag. Hvis affalds farlige egenskaber er vurderet ved en test, hvor koncentrationerne af farlige stoffer er anvendt som anført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, gives resultaterne af testen forrang.

4.Det forhold, at affald hverken er opført som farligt i bilag V eller på listen over affald som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, eller at det er opført i bilag V, del 1, liste B, udelukker ikke, at sådant affald i undtagelsestilfælde karakteriseres som farligt og derfor er omfattet af eksportforbuddet, hvis det udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, under hensyntagen til kriterierne og de deri angivne gældende afskæringsværdier og koncentrationsgrænser for at klassificere affald som farligt. Hvis affalds farlige egenskaber er vurderet ved en test, hvor koncentrationerne af farlige stoffer er anvendt som anført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, gives resultaterne af testen forrang.

5.I de i stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde underretter den pågældende medlemsstat det påtænkte bestemmelsesland, inden den træffer en afgørelse om at give samtykke til en planlagt overførsel til det pågældende land. Medlemsstaterne skal inden udgangen af hvert kalenderår anmelde sådanne tilfælde til Kommissionen. Denne videresender disse oplysninger til de andre medlemsstater og til Baselkonventionens sekretariat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger på grundlag af de indsendte oplysninger og, hvis det er relevant, tilpasse bilag V til denne forordning i henhold til artikel 72.

Del 2
Eksport af ikkefarligt affald til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 37
Eksportforbud

1.Eksport af affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse i lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, er forbudt for følgende affald:

(a)affald opført i bilag III, bilag IIIA eller bilag IIIB

(b)ikkefarligt affald, der er opført på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, når det ikke allerede er opført i bilag III, IIIA eller bilag IIIB.

2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i et land, der er opført på den liste over lande, der er opstillet i overensstemmelse med artikel 38, for det affald, der er angivet på denne liste.

En sådan eksport må kun finde sted på betingelse af, at affaldet er bestemt til et anlæg, der er godkendt i henhold til det pågældende lands nationale lovgivning, til at udføre nyttiggørelsesoperationer for dette affald. Desuden er en sådan eksport omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18 eller, hvis det pågældende land i den i artikel 39 omhandlede anmodning angiver dette, proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som omhandlet i artikel 35.

Artikel 38
Opstilling af en liste over lande, hvortil eksport af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en liste over lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for hvilke eksport af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades ("liste over lande, hvortil eksport tillades"). Listen skal omfatte de lande, som har indgivet en anmodning i henhold til artikel 39, stk. 1, og som har påvist overensstemmelse med kravene i artikel 39, stk. 3, på grundlag af en vurdering foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 40.

2.Den liste, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

(a)navnet på lande, hvortil eksport af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades

(b)den eller de specifikke typer affald, det er tilladt at eksportere fra Unionen til hvert af de lande, der er omhandlet i litra a)

(c)oplysninger, f.eks. en internetadresse, der giver adgang til en liste over anlæg, der er godkendt i henhold til den nationale lovgivning i hvert af de lande, der er omhandlet i litra a), til at nyttiggøre det affald, der er omhandlet i litra b)

(d)oplysninger om eventuelle specifikke kontrolprocedurer, der ifølge den nationale lovgivning i hvert af de lande, der er omhandlet i litra a), finder anvendelse på import af affald, jf. litra b), herunder en vejledende angivelse af, om en sådan import er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som omhandlet i artikel 35.

3.Den i stk. 1 omhandlede liste vedtages senest den [OP: Indsæt venligst datoen 30 måneder efter denne forordnings ikrafttræden], medmindre intet land indgiver en anmodning i henhold til artikel 39, stk. 1, eller intet land opfylder kravene i artikel 39, stk. 3, på det pågældende tidspunkt.

Senest den [OP: Indsæt venligst datoen tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden] kontakter Kommissionen alle de lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for at give dem de nødvendige oplysninger om muligheden for, at disse lande kan opføres på listen over lande, hvortil eksport tillades.

For at blive optaget på den liste over lande, hvortil eksport tillades, der vedtages senest den [OP: Indsæt venligst datoen 30 måneder efter denne forordnings ikrafttræden], skal de lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, indgive deres anmodning i henhold til artikel 39, stk. 1, senest den [OP: Indsæt venligst datoen 9 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

4.Kommissionen ajourfører regelmæssigt, dog mindst hvert andet år efter oprettelsen, listen over lande, hvortil eksport tillades, med henblik på at: 

(a)tilføje et land, hvis optagelse besluttes i overensstemmelse med stk. 1

(b)lade et land udgå af listen, hvis det ikke længere opfylder kravene i artikel 39

(c)ajourføre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b), c) og d), på grundlag af en anmodning fra det pågældende land og, hvis anmodningen vedrører tilføjelse af nyt affald, forudsat at det pågældende land har påvist overensstemmelse med kravene i artikel 39 for så vidt angår det pågældende nye affald

(d)indføje eller fjerne andre elementer af relevans for at sikre, at listen indeholder nøjagtige og ajourførte oplysninger.

5.Ved ændringer i de oplysninger, der er forelagt Kommissionen i henhold til artikel 39, stk. 3, forelægger de lande, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, uden ophold en ajourføring af de oplysninger, der er angivet i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation.

De lande, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, skal under alle omstændigheder senest det femte år efter deres første optagelse forelægge Kommissionen en ajourføring af de oplysninger, der er anført i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation.

Efter at have modtaget de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, kan Kommissionen anmode det pågældende land om yderligere oplysninger for at påvise, at det fortsat opfylder kravene i artikel 39.

6.Hvis der fremkommer oplysninger, som på en troværdig måde viser, at kravene i artikel 39 ikke længere er opfyldt for et land, der allerede er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, opfordrer Kommissionen det pågældende land til at fremsætte sine synspunkter om disse oplysninger inden for en frist på højst to måneder efter, at det er blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger, sammen med relevant dokumentation til støtte for, at disse krav fortsat er opfyldt. Denne frist kan forlænges med yderligere to måneder, hvis det pågældende land fremsætter en begrundet anmodning om en sådan forlængelse.

7.Hvis det pågældende land ikke fremsætter sine synspunkter og den ønskede dokumentation inden for den frist, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, eller hvis den forelagte dokumentation ikke er tilstrækkelig til at påvise, at kravene i artikel 39 fortsat er opfyldt, fjerner Kommissionen landet fra listen uden unødigt ophold.

8.Kommissionen kan til enhver tid kontakte et land, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, for at indhente oplysninger, der er relevante for at sikre, at landet fortsat opfylder kravene i artikel 39.

Artikel 39
Betingelser for optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades

1.Lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og som er indstillet på at modtage visse former for affald som omhandlet i artikel 37, stk. 1, fra Unionen med henblik på nyttiggørelse, indgiver en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage affaldet og til at blive optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 38. En sådan anmodning og al tilhørende dokumentation eller anden kommunikation skal foreligge på engelsk.

2.Den i stk. 1 omhandlede anmodning indgives ved anvendelse af formularen i bilag VIII, og den skal indeholde alle de deri anførte oplysninger.

3.Det land, der fremsætter anmodningen, skal påvise, at det har indført og gennemfører alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56.

Til dette formål skal det land, der fremsætter anmodningen, påvise, at:

(a)det har en fyldestgørende affaldshåndteringsstrategi eller -plan, der dækker hele landets område og påviser dets evne og vilje til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. Denne strategi eller plan skal mindst indeholde følgende elementer:

i)den samlede mængde affald, der produceres i landet på årsbasis, samt mængden af det affald, der er omfattet af denne anmodning ("affald, der er omfattet af anmodningen"), og skøn over, hvordan disse mængder forventes at udvikle sig i de næste 10 år

ii)et skøn over landets nuværende kapacitet til behandling af affald generelt samt et skøn over landets kapacitet til at behandle den eller de typer af affald, der er omfattet af anmodningen, og en evaluering af, hvordan disse kapaciteter forventes at udvikle sig i de næste 10 år

iii)andelen af indenlandsk produceret affald, der indsamles særskilt, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden

iv)en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald, der er omfattet af anmodningen, der vil blive deponeret, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at reducere denne andel i fremtiden

v)en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald der genanvendes, og mulige målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden

vi)oplysninger om mængden af affald, der henkastes, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og oprense henkastet affald

vii)en strategi for, hvordan der kan sikres en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der importeres til landets område, herunder den mulige indvirkning af en sådan import på håndteringen af det affald, der produceres i landet

viii)oplysninger om den metode, der er anvendt til at beregne de data, der er omhandlet i nr. i)-vi)

(b)landet har indført en retlig ramme for affaldshåndtering, der som minimum omfatter følgende elementer:

i)godkendelses- eller licensordninger for affaldsbehandlingsanlæg

ii)godkendelses- eller licensordninger for transport af affald

iii)bestemmelser, der har til formål at sikre, at det restaffald, der frembringes ved nyttiggørelsesoperationen for det affald, der er omfattet af anmodningen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56

iv)affaldshåndteringsoperationer er underlagt en hensigtsmæssig forureningskontrol, herunder emissionsgrænseværdier for at beskytte luft, jord og vand og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra disse aktiviteter

v)bestemmelser angående håndhævelse, inspektion og sanktioner, der har til formål at sikre gennemførelsen af nationale og internationale krav til affaldshåndtering og overførsel af affald

(c)det er part i de multilaterale miljøaftaler, der er omhandlet i bilag VIII, og har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre sine forpligtelser i henhold til disse aftaler

(d)det har indført en strategi for håndhævelse af national lovgivning om affaldshåndtering og overførsel af affald, der omfatter kontrol- og overvågningsforanstaltninger, herunder oplysninger om antallet af udførte inspektioner dels af overførsler af affald og dels af affaldshåndteringsanlæg og om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de relevante nationale regler.

Artikel 40
Vurdering af anmodningen om optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades

1.Kommissionen vurderer uden unødigt ophold de anmodninger, der er indgivet i henhold til artikel 39, og hvis den finder det godtgjort, at kravene i nævnte artikel er opfyldt, optager den det land, der fremsætter anmodningen, på listen over lande, hvortil eksport tillades. Vurderingen baseres på oplysninger og dokumentation fra det land, der fremsætter anmodningen, samt andre relevante oplysninger, og den har til formål at fastslå, om det land, der fremsætter anmodningen, har indført og gennemfører alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56. Ved denne vurdering anvender Kommissionen som referencegrundlag de relevante bestemmelser i den lovgivning og vejledning, der er omhandlet i bilag IX.

2.Finder Kommissionen i forbindelse med sin vurdering, at oplysningerne fra det land, der fremsætter anmodningen, er ufuldstændige eller utilstrækkelige til at påvise, at kravene i artikel 39 er opfyldt, giver den landet mulighed for at forelægge yderligere oplysninger inden for en periode på højst tre måneder. Denne frist kan forlænges med yderligere tre måneder, hvis det pågældende land, der fremsætter anmodningen, forelægger en begrundet anmodning om en sådan forlængelse.

3.Hvis det land, der fremsætter anmodningen, ikke forelægger de supplerende oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller hvis de forelagte supplerende oplysninger stadig anses for at være ufuldstændige eller utilstrækkelige til at påvise, at kravene i artikel 39 er opfyldt, meddeler Kommissionen uden unødigt ophold det land, der fremsætter anmodningen, at det ikke kan optages på listen over lande, hvortil eksport tillades, og at dets anmodning ikke vil blive behandlet yderligere. I så fald meddeler Kommissionen også det land, der fremsætter anmodningen, årsagerne til denne konklusion. Dette berører ikke muligheden for, at det land, der fremsætter anmodningen, kan indgive en ny anmodning i henhold til artikel 39.

Del 3
Eksport til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 41
Generel ordning for eksport af affald

1.Hvis affald opført i bilag III, IIIA, IIIB eller IV, affald eller blandet affald, der ikke henhører under en indgang i enten bilag III eller IV, eksporteres fra Unionen med henblik på nyttiggørelse i lande, som er omfattet af OECD-beslutningen, med eller uden transit gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er anført i stk. 2, 3 og 5.

2.Følgende tilpasninger gælder:

(a)blandet affald opført i bilag IIIA, som er bestemt til en midlertidig behandling, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, hvis enhver midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelsesoperation eller bortskaffelsesoperation efterfølgende finder sted i et land, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen

(b)affald opført i bilag IIIB er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

(c)det er forbudt at eksportere det affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5

(d)det samtykke, der kræves i henhold til artikel 9, kan gives stiltiende af den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Unionen.

3.For så vidt angår eksport af affald, der er opført i bilag IV, finder tilpasningerne og de supplerende bestemmelser i artikel 35, stk. 2, og artikel 35, stk. 3, litra a)-e), anvendelse.

Den kontrakt, der er omhandlet i artikel 6, skal desuden indeholde følgende vilkår og betingelser:

(a)at hvis et anlæg udsteder en ukorrekt nyttiggørelsesattest med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, bærer modtageren omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at returnere affaldet til området under den kompetente myndigheds jurisdiktion samt med dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en anden miljømæssigt forsvarlig måde

(b)at anlægget senest tre dage efter modtagelse af affaldet bestemt til nyttiggørelse sender en underskrevet kopi af den udfyldte transportformular, bortset fra den i litra c) i dette stykke nævnte nyttiggørelsesattest, til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder

(c)at anlægget hurtigst muligt, men senest 30 dage efter at nyttiggørelsen er fuldført og under alle omstændigheder senest et kalenderår efter modtagelsen af affaldet, på eget ansvar attesterer, at nyttiggørelsen er fuldført, og sender en underskrevet kopi af transportformularen med denne attest til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder.

Anmelderen skal senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de kopier, der er omhandlet i litra b) og c), gøre oplysningerne i disse kopier elektronisk tilgængelige i overensstemmelse med artikel 26.

4.Overførsel af affald, hvortil der kræves forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, transitmyndigheder, eller de kompetente bestemmelses- og transitmyndigheder uden for Unionen har givet stiltiende samtykke, eller et sådant stiltiende samtykke kan formodes, og de fastsatte betingelser i de respektive afgørelser er opfyldt

(b)bestemmelserne i artikel 35, stk. 4, litra b), c) og d), er overholdt.

5.Hvis en eksport som nævnt i stk. 1 af affald opført i bilag IV er i transit gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, gælder følgende tilpasninger:

(a)den kompetente transitmyndighed i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af anmeldelsen til — hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i samme konvention — at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

(b)den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen træffer først afgørelse om at give samtykke til overførslen, som omhandlet i artikel 9, efter at have modtaget stiltiende eller skriftligt samtykke fra den kompetente transitmyndighed i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, dog tidligst 61 dage efter datoen for den kompetente transitmyndigheds afsendelse af bekræftelsen for modtagelsen, medmindre den kompetente afsendelsesmyndighed har modtaget skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder; den kan i så fald træffe den afgørelse, der er omhandlet i artikel 9, inden denne frist.

6.Når affald eksporteres, skal det være bestemt til nyttiggørelsesoperationer i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.

7.Hvis et eksporttoldsted eller udgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor dette toldsted er beliggende, herom. Den kompetente myndighed:

(a)oplyser uden ophold den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel og

(b)sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt.

Artikel 42
Overvågning af eksport og beskyttelsesprocedure

1.Kommissionen overvåger omfanget af eksport af affald fra Unionen til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, med henblik på at sikre, at denne eksport ikke medfører alvorlige skader på miljøet eller menneskers sundhed i bestemmelseslandet. Som led i denne overvågning vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, som ledsages af relevante oplysninger og data, hvoraf det fremgår, at eksport af affald fra Unionen medfører alvorlige skader på miljøet eller menneskers sundhed i et land, der er omfattet af OECD-beslutningen.

2.I tilfælde, hvor eksporten af affald fra Unionen til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, er steget betydeligt inden for et kort tidsrum, og der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende land er i stand til at nyttiggøre dette affald på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56, anmoder Kommissionen de kompetente myndigheder i det pågældende land om inden for 60 dage at forelægge oplysninger om betingelserne for nyttiggørelse af det pågældende affald og det pågældende lands evne til at håndtere affaldet. Kommissionen kan forlænge denne frist, hvis det pågældende land fremsætter en begrundet anmodning om en forlængelse heraf.

3.Den i stk. 2 omhandlede anmodning har til formål at verificere, at det pågældende land har:

(a)indført og gennemført en hensigtsmæssig retlig ramme for import og håndtering af det pågældende affald samt hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det restaffald, der frembringes ved nyttiggørelsen af det pågældende affald

(b)tilstrækkelig kapacitet på dets område til, at det pågældende affald kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i betragtning af den øgede mængde affald, der importeres til dets område

(c)indført en hensigtsmæssig strategi til at imødegå de mulige negative virkninger af en stigning i importen af det pågældende affald på indsamlingen og håndteringen af det affald, der produceres internt

(d)indført og gennemført hensigtsmæssige håndhævelsesforanstaltninger til at bekæmpe eventuel ulovlig overførsel eller behandling af det pågældende affald.

4.Hvis det pågældende land som opfølgning på den i stk. 2 omhandlede anmodning ikke forelægger tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 3, for, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 56, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde eksport af det pågældende affald til dette land.

Dette forbud ophæves af Kommissionen, når Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende affald vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Kapitel 3
Yderligere forpligtelser

Artikel 43
Eksportørernes forpligtelser

1.En fysisk eller juridisk person må kun eksportere affald fra Unionen, hvis vedkommende kan påvise, at de anlæg, der skal modtage affaldet i bestemmelseslandet, vil håndtere affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56.

2.For at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 1, skal en fysisk eller juridisk person, der har til hensigt at eksportere affald fra Unionen, sikre, at en uafhængig og akkrediteret tredjepart med passende kvalifikationer har foretaget en audit af de anlæg, der skal håndtere affaldet i bestemmelseslandet.

3.Den i stk. 2 omhandlede audit skal verificere, at det pågældende anlæg opfylder kriterierne i bilag X. En juridisk eller fysisk person må ikke eksportere affald til et anlæg, der ikke opfylder disse kriterier.

4.En fysisk eller juridisk person, der har til hensigt at eksportere affald, skal sikre, at der er foretaget en audit som omhandlet i stk. 2 af det anlæg, der skal håndtere affaldet i bestemmelseslandet, før affald eksporteres til det pågældende anlæg, og at auditten gentages med jævne mellemrum efter en risikobaseret tilgang med en mindstehyppighed på tre år efter den første audit.

En fysisk eller juridisk person, der eksporterer affald fra Unionen, skal også uden ophold foretage en ad hoc-audit, hvis vedkommende modtager troværdige oplysninger om, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne i bilag X.

5.En fysisk eller juridisk person, der har bestilt eller foretaget en audit af et givet anlæg i overensstemmelse med stk. 2, skal sikre, at en sådan audit stilles til rådighed for andre fysiske eller juridiske personer, der har til hensigt at eksportere affald til det pågældende anlæg, på rimelige kommercielle vilkår.

6.Efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en myndighed, der er involveret i inspektioner, skal en fysisk eller juridisk person forelægge dokumentation for, at der er foretaget audit som omhandlet i stk. 2 af alle anlæg, hvortil de eksporterer det pågældende affald. Denne dokumentation skal foreligge på et sprog, som de berørte kompetente myndigheder kan acceptere.

7.Fysiske eller juridiske personer, der eksporterer affald til lande uden for Unionen, skal hvert år gøre oplysninger om, hvordan de opfylder deres forpligtelser i henhold til denne artikel, offentligt tilgængelige i elektronisk form.

8.Anerkendes det i en international aftale mellem Unionen og et tredjeland, der er omfattet af OECD-beslutningen, at anlæggene i det pågældende tredjeland vil håndtere affald på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med kriterierne i bilag X, undtages fysiske og juridiske personer, der har til hensigt at eksportere affald til det pågældende tredjeland, fra forpligtelsen i stk. 2.

9.Efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en myndighed, der er involveret i inspektioner, skal en fysisk eller juridisk person, der er fritaget i henhold til stk. 8, forelægge dokumentation for den relevante internationale aftale, jf. nævnte stykke, på et sprog, som de berørte kompetente myndigheder kan acceptere.

Artikel 44
Eksportmedlemsstaternes forpligtelser

1.Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske og fysiske personer under deres nationale jurisdiktion ikke eksporterer affald, hvis de i artikel 36-43 fastsatte betingelser for en sådan eksport ikke er opfyldt.

2.Medlemsstaterne foretager regelmæssig kontrol på grundlag af en risikobaseret tilgang for at sikre, at fysiske og juridiske personer, der eksporterer affald fra Unionen, opfylder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 43.

Hvis medlemsstaterne er i besiddelse af troværdige oplysninger, hvoraf det fremgår, at fysiske eller juridiske personer, der eksporterer affald fra Unionen, ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til artikel 43, foretager de den nødvendige verifikation.

Kapitel 4
Generelle bestemmelser

Artikel 45
Eksport til Antarktis

Eksport af affald fra Unionen til Antarktis er forbudt.

Artikel 46
Eksport til oversøiske lande eller territorier

1.Eksport af affald fra Unionen til et oversøisk land eller territorium bestemt til bortskaffelse i det pågældende land eller territorium er forbudt.

2.Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, finder forbuddet i artikel 36 tilsvarende anvendelse.

3.Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, som ikke er omfattet af forbuddet i artikel 36, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse.

Afsnit V 
Import til Unionen fra tredjelande

Kapitel 1
Import af affald bestemt til bortskaffelse

Artikel 47
Importforbud

1.Import til Unionen af affald bestemt til bortskaffelse er forbudt undtagen import hidrørende fra:

(a)lande, der er parter i Baselkonventionen

(b)andre lande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen

(c)andre lande, med hvilke de enkelte medlemsstater har indgået bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller

(d)andre områder i tilfælde, hvor der undtagelsesvis på grund af krise, fredsskabelse, fredsbevaring eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger i henhold til litra b) eller c), eller der enten ikke er udpeget en kompetent myndighed i afsendelseslandet, eller en sådan ikke er i stand til at handle.

2.Undtagelsesvis kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler og ordninger om bortskaffelse af specifikt affald i disse medlemsstater, hvis sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.

Disse aftaler og ordninger skal:

(a)være forenelige med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen.

(37)garantere, at bortskaffelsesoperationerne foregår på et godkendt anlæg og opfylder kravene til en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 56

(38)garantere, at affaldet er produceret i afsendelseslandet, og at bortskaffelse udelukkende vil blive gennemført i den medlemsstat, der har indgået aftalen eller ordningen.

(39)meddeles Kommissionen, inden de indgås, eller i nødsituationer senest en måned efter indgåelsen.

3.Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), skal være baseret på procedurekravene i artikel 48.

4.De i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede lande skal forelægge den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten en forhåndsanmodning, der er behørigt begrundet med, at de ikke har og ikke på rimelig måde kan erhverve den tekniske kapacitet og de nødvendige anlæg til at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 56.

Artikel 48
Procedurekrav i forbindelse med import

1.Hvis affald bestemt til bortskaffelse importeres til Unionen fra lande, der er parter i Baselkonventionen, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.Følgende tilpasninger gælder:

(a)anmelderen indgiver anmeldelsen i overensstemmelse med artikel 26, medmindre anmelderen ikke er etableret i Unionen og ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 26; i så fald forelægges anmeldelsen og navnlig de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, for de berørte kompetente myndigheder pr. post, fax eller e-mail med digital signatur

(b)anmelderen forelægger eventuelle supplerende oplysninger, navnlig de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, i overensstemmelse med artikel 26, medmindre anmelderen ikke er etableret i Unionen og ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 26; i så fald sendes disse oplysninger pr. post, fax eller e-mail med digital signatur til de berørte kompetente myndigheder

(c)anmelderen eller — hvis anmelderen ikke er etableret i Unionen og ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 26 — den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen sikrer, at alle relevante oplysninger registreres i dette system

(d)de kompetente transit- og bestemmelsesmyndigheder i Unionen underretter de berørte kompetente myndigheder i transit- og afsendelseslandene uden for Unionen om enhver anmodning om oplysninger og dokumentation fra deres side og om deres afgørelse vedrørende den planlagte overførsel pr. post, fax eller e-mail med digital signatur, medmindre de kompetente myndigheder i de berørte lande har adgang til det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

(e)den kompetente transitmyndighed uden for Unionen har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af anmeldelsen til — hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i samme konvention — at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

(f)i tilfælde af krise, fredsskabelse, fredsbevaring eller krig som nævnt i artikel 46, stk. 1, litra d), er de kompetente afsendelsesmyndigheders samtykke ikke påkrævet.

3.Følgende supplerende bestemmelser gælder:

(a)den kompetente transitmyndighed i Unionen forelægger anmelderen en bekræftelse af modtagelsen af anmeldelsen med kopi til de berørte kompetente myndigheder

(b)de kompetente bestemmelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, transitmyndigheder i Unionen sikrer, at indgangstoldstedet underrettes om deres afgørelser om at give samtykke til overførslen

(c) transportøren sender en kopi af transportformularen til indgangstoldstedet enten pr. post, fax eller e-mail med digital signatur eller, hvis indgangstoldstedet har adgang hertil, via det centrale system, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og

(d)så snart toldmyndighederne i forbindelse med indpassagen har frigivet affaldet til en toldprocedure, oplyser indgangstoldstedet den kompetente bestemmelses- og transitmyndighed i Unionen om, at affaldet er passeret ind i Unionen.

4.Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, transitmyndigheder, og de betingelser, som er fastsat i det pågældende samtykke, er opfyldt

(b)der er indgået en kontrakt mellem anmelderen og modtageren, jf. artikel 6, og den er gældende

(c)der er stillet en finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i artikel 7, og den er gældende, og

(d)der er sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 33.

5.Hvis et indgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor dette toldsted er beliggende. Den kompetente myndighed:

(a)informerer uden ophold den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel, hvorefter denne kompetente myndighed informerer den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen, og

(b)sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt.

6.Hvis der overføres affald, der er frembragt af væbnede styrker eller hjælpeorganisationer i krisesituationer eller fredsskabende eller fredsbevarende operationer, af disse væbnede styrker eller hjælpeorganisationer eller på deres vegne, informeres enhver kompetent transitmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen på forhånd om overførslen og dens bestemmelsessted.

Kapitel 2
Import af affald bestemt til nyttiggørelse

Artikel 49
Importforbud

1.Al import til Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse er forbudt undtagen import hidrørende fra:

(a)lande, der er omfattet af OECD-beslutningen

(b)andre lande, der er parter i Baselkonventionen

(c)andre lande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen

(d)andre lande, med hvilke de enkelte medlemsstater har indgået bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller

(e)andre områder i tilfælde, hvor der undtagelsesvis på grund af krise, fredsskabelse, fredsbevaring eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger, i henhold til litra c) eller d), eller der enten ikke er udpeget en kompetent myndighed i afsendelseslandet, eller en sådan ikke er i stand til at handle.

2.Undtagelsesvis kan de enkelte medlemsstater indgå bilaterale aftaler og ordninger om nyttiggørelse af specifikt affald i disse medlemsstater, hvis sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.

I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i artikel 47, stk. 2, andet afsnit.

3.Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1, litra c) og d), skal være baseret på de i artikel 48 fastsatte procedurekrav, for så vidt det er relevant.

Artikel 50
Procedurekrav vedrørende import fra et land, der er omfattet af OECD-beslutningen

1.Når affald bestemt til nyttiggørelse importeres til Unionen fra lande og gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.Følgende tilpasninger gælder:

(a)det samtykke, der kræves i henhold til artikel 9, kan gives stiltiende af den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen

(b)i tilfælde af krise, fredsskabelse, fredsbevaring eller krig som nævnt i artikel 49, stk. 1, litra e), er de kompetente afsendelsesmyndigheders samtykke ikke påkrævet.

3.Følgende supplerende bestemmelser gælder: Artikel 48, stk. 2, litra a)-e), og artikel 48, stk. 3, litra b), c) og d).

4.Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvis det er relevant, transitmyndigheder eller stiltiende samtykke fra den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen, og de betingelser, der er fastsat i de respektive afgørelser, er opfyldt

(b)der er indgået en kontrakt mellem anmelderen og modtageren, jf. artikel 6, og den er gældende

(c)der er stillet en finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i artikel 7, og den er gældende, og

(d)der er sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 56.

5.Hvis et indgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor dette toldsted er beliggende. Den kompetente myndighed:

(a)informerer uden ophold den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel, hvorefter denne kompetente myndighed informerer den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen, og

(b)sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt.

Artikel 51 
Procedurekrav vedrørende import fra eller gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Hvis affald bestemt til nyttiggørelse importeres til Unionen fra et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, eller gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, men som er part i Baselkonventionen, finder artikel 48 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3
Yderligere forpligtelser

Artikel 52
Importmedlemsstaternes forpligtelser

1.Ved import til Unionen skal den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen kræve og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald, der importeres til området under dens jurisdiktion, i hele overførselsperioden, herunder nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelseslandet, håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer og metoder, der kunne skade miljøet, og i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2008/98/EF og øvrig EU-lovgivning om affald.

2.Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed forbyder ligeledes import af affald fra tredjelande, hvis den har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive håndteret i overensstemmelse med kravene i stk. 1.

Kapitel 4
Import fra oversøiske lande eller territorier

Artikel 53
Import fra oversøiske lande eller territorier

1.Når affald importeres til Unionen fra oversøiske lande eller territorier, finder afsnit II tilsvarende anvendelse.

2.Et oversøisk land eller territorium og den medlemsstat, som det er knyttet til, må anvende den pågældende medlemsstats nationale procedurer på overførsler fra det oversøiske land eller territorium til den pågældende medlemsstat, hvis ingen andre lande er involveret i overførslen som transitland.

3.Medlemsstater, der anvender stk. 2, underretter Kommissionen om de anvendte nationale procedurer.

Afsnit VI 
Transit gennem Unionen fra og til tredjelande

Artikel 54
Transit gennem Unionen af affald bestemt til bortskaffelse

Når affald bestemt til bortskaffelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til tredjelande, finder artikel 48 tilsvarende anvendelse med følgende tilpasninger og supplerende bestemmelser:

(a)den første og sidste kompetente transitmyndighed i Unionen sikrer, hvis det er relevant, at indgangstoldstedet og udgangstoldstedet underrettes om deres respektive afgørelser om samtykke til overførslen eller, hvis de har givet stiltiende samtykke, om bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, litra a)

(40)så snart affaldet har forladt Unionen, underretter udgangstoldstedet den eller de kompetente transitmyndigheder i Unionen om, at affaldet har forladt Unionen.

Artikel 55
Transit gennem Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse

1.Når affald bestemt til nyttiggørelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, finder artikel 54 tilsvarende anvendelse.

2.Når affald bestemt til nyttiggørelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i artikel 50 tilsvarende anvendelse med følgende tilpasninger og supplerende bestemmelser:

(a)den første og sidste kompetente transitmyndighed i Unionen sikrer, hvis det er relevant, at indgangstoldstedet og udgangstoldstedet underrettes om deres respektive afgørelser om samtykke til overførslen eller, hvis de har givet stiltiende samtykke, om bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, litra a)

(41)så snart affaldet har forladt Unionen, underretter udgangstoldstedet den eller de kompetente transitmyndigheder i Unionen om, at affaldet har forladt Unionen.

3.Når affald, der er bestemt til nyttiggørelse, overføres gennem en eller flere medlemsstater fra et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller omvendt, finder stk. 1 anvendelse på det land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og stk. 2 på det land, der er omfattet af OECD-beslutningen.

Afsnit VII 
Miljømæssigt forsvarlig håndtering og håndhævelse

Kapitel 1

Artikel 56
Miljømæssigt forsvarlig håndtering

1.Affaldsproducenten, anmelderen og enhver anden virksomhed, der er involveret i en overførsel af affald eller dettes nyttiggørelse eller bortskaffelse, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alt overført affald håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare og på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførselsperioden og under nyttiggørelsen og bortskaffelsen af affaldet.

2.Med henblik på eksport af affald anses det overførte affald for at være miljømæssigt forsvarligt håndteret i forbindelse med den pågældende nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation, hvis det kan påvises, at affaldet vil blive håndteret i overensstemmelse med krav til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, der stort set er ækvivalente med de krav til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, der er fastsat i EU-lovgivningen. Ved vurderingen af en sådan generel ækvivalens kræves der ikke fuld overholdelse af de krav, der følger af EU-lovgivningen, men det bør påvises, at de krav, der anvendes i bestemmelseslandet, sikrer et beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, der svarer til de krav, der følger af EU-lovgivningen.

Kapitel 2
Håndhævelse

Del 1
Medlemsstaternes inspektioner og sanktioner

Artikel 57
Inspektioner

1.Medlemsstaterne foretager med henblik på håndhævelsen af denne forordning inspektioner af anlæg, virksomheder, mæglere og forhandlere i overensstemmelse med artikel 34 i direktiv 2008/98/EF og inspektioner af overførsler af affald og af den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse.

2.Inspektioner af overførsler skal finde sted i mindst et af følgende led:

(a)på oprindelsesstedet, hvor de foretages sammen med affaldsproducenten, affaldsindehaveren eller anmelderen

(b)på bestemmelsesstedet, herunder i forbindelse med midlertidig og ikkemidlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvor inspektionerne foretages sammen med modtageren eller anlægget

(c)ved Unionens ydre grænser

(d)under overførslen inden for Unionen.

Artikel 58
Dokumentation

1.Inspektioner af overførsler omfatter som minimum kontrol af dokumenter, bekræftelse af identiteten af de aktører, som er involveret i overførslen, og, hvis det er relevant, fysisk kontrol af affaldet.

2.For at fastslå, at et stof eller en genstand, som transporteres ad vej, jernbane, luftvej, søvej eller indre vandvej, ikke er affald, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kræve, at den fysiske eller juridiske person, som er i besiddelse af stoffet eller genstanden, eller som står for transporten heraf, forelægger dokumentation for:

(a)det pågældende stofs eller den pågældende genstands oprindelses- og bestemmelsessted, og

(b)at der ikke er tale om affald, herunder ved dokumentation for funktionsduelighed, hvis dette er relevant.

Med henblik på første afsnit kontrolleres desuden, at det pågældende stof eller den pågældende genstand er beskyttet mod skader under transport, lastning og losning, f.eks. ved hjælp af tilstrækkelig emballage og passende stabling.

Bestemmelserne i dette stykke berører ikke anvendelsen af artikel 23, stk. 2, og bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU 62 .

3.De myndigheder, der er involveret i inspektioner, kan konkludere, at stoffet eller genstanden er affald, når:

(a)den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, eller som kræves i henhold til anden EU-lovgivning for at fastslå, at et stof eller en genstand ikke er affald, ikke er blevet forelagt inden for den frist, som de har fastsat, eller

(b)de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, eller at den beskyttelse, der ydes mod skader, jf. stk. 2, andet afsnit, er utilstrækkelig.

Hvis myndighederne har konkluderet, at et stof eller en genstand er affald i overensstemmelse med første afsnit, betragtes transport af det pågældende stof eller den pågældende genstand eller overførsel af det pågældende affald som en ulovlig overførsel. Overførslen skal derfor behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, skal uden ophold underrette den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, herom.

4.Med henblik på at fastslå, om en overførsel er i overensstemmelse med denne forordning, kan de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, kræve, at anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, forelægger dem relevant dokumentation inden for en frist, som de fastsætter.

5.Med henblik på at fastslå, om en overførsel af affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18, er bestemt til nyttiggørelsesoperationer, der er i overensstemmelse med artikel 56, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kræve, at den person, der står for overførslen, forelægger relevant dokumentation, der leveres af anlægget til midlertidig og ikkemidlertidig nyttiggørelse og om nødvendigt er godkendt af den kompetente bestemmelsesmyndighed.

6.Hvis den i stk. 4 omhandlede dokumentation ikke er blevet forelagt de myndigheder, der er involveret i inspektioner, inden for den tidsfrist, som de fastsætter, eller hvis de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, anser de den pågældende overførsel for at være en ulovlig overførsel, der skal behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25. De myndigheder, der er involveret i inspektionerne, skal uden ophold underrette den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, herom.

7.Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage en sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 63 , og affaldsindgangene i denne forordnings bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB, bilag IV og bilag V. Kommissionen holder denne retsakt ajour med henblik på at afspejle ændringer i nævnte nomenklatur og de opførte indgange i de nævnte bilag samt for at inkludere eventuelle nye affaldsrelaterede koder i det harmoniserede systems nomenklatur, som Verdenstoldorganisationen måtte vedtage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 77, stk. 2. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1245 64 forbliver i kraft, indtil beføjelsen i denne artikel udøves af Kommissionen.

Artikel 59
Inspektionsplaner

1.Medlemsstaterne udarbejder for hele deres geografiske område en eller flere planer, enten separat eller som en klart afgrænset del af andre planer, for inspektioner, der udføres i henhold til artikel 57, stk. 1 ("inspektionsplan").

Inspektionsplanerne skal være baseret på en risikovurdering, der dækker specifikke affaldsstrømme og kilder til ulovlige overførsler, resultaterne af tidligere inspektioner og efterretningsbaserede data, hvis det er relevant, såsom data om politiets og toldmyndighedernes efterforskning og analyse af kriminelle aktiviteter. Denne risikovurdering har bl.a. til formål at fastsætte, hvor mange og hvor hyppige inspektioner der som minimum er påkrævet, herunder fysiske kontroller af anlæg, virksomheder, mæglere, forhandlere og overførsler af affald eller den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse.

2.Inspektionsplaner skal mindst indeholde følgende elementer:

(a)målsætningerne og prioriteterne for inspektionerne, herunder en beskrivelse af, hvordan disse målsætninger og prioriteter er blevet fastlagt

(b)en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter

(c)oplysninger om planlagte inspektioner, herunder om fysiske kontroller

(d)opgaverne for hver myndighed, der er involveret i inspektioner

(e)ordninger for samarbejdet mellem de myndigheder, der er involveret i inspektioner

(f)oplysninger om inspektørernes uddannelse i spørgsmål vedrørende inspektioner, og

(g)oplysninger om de menneskelige, finansielle og andre ressourcer til gennemførelse af inspektionsplanen.

3.En inspektionsplan revideres som minimum hvert tredje år og opdateres efter behov. Ved denne revision skal det evalueres, hvorvidt målsætningerne og andre elementer i inspektionsplanen er blevet gennemført.

4.Uden at det berører gældende fortrolighedskrav meddeler medlemsstaterne Kommissionen de i stk. 1 omhandlede inspektionsplaner og eventuelle væsentlige ændringer heraf hvert tredje år og første gang et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

5.Kommissionen gennemgår de inspektionsplaner, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til stk. 4, og udarbejder, hvis det er relevant, rapporter om gennemførelsen af denne artikel på grundlag af gennemgangen af disse planer. Sådanne rapporter kan bl.a. indeholde henstillinger om prioriteter for inspektioner og om håndhævelsessamarbejde og koordinering mellem de relevante myndigheder, der er involveret i inspektioner. Sådanne rapporter kan også, hvis det er relevant, forelægges på møderne i den håndhævelsesgruppe for overførsel af affald, der nedsættes i henhold til artikel 63.

Artikel 60
Sanktioner

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om administrative sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver uden ophold Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger samt om senere ændringer, der berører dem.

2.Ved fastlæggelsen af arten og omfanget af de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser, tager medlemsstaternes kompetente myndigheder behørigt hensyn til følgende kriterier:

(a)overtrædelsens art, grovhed og varighed

(b)hvis det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

(c)den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, hvilket f.eks. fremgår af den samlede omsætning for den juridiske person, der holdes ansvarlig, eller årsindkomsten for den fysiske person, der holdes ansvarlig

(d)de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan fastslås

(e)den miljøskade, som overtrædelsen har forårsaget, for så vidt som den kan fastslås

(f)enhver foranstaltning, som træffes af den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade

(g)graden af samarbejde mellem den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, og den kompetente myndighed

(h)overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, tidligere har begået

(i)enhver handling, der har til formål at omgå eller hindre administrativ kontrol, og

(j)andre skærpende eller formildende omstændigheder i sagen.

3.Medlemsstaterne skal som minimum kunne pålægge følgende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning:

(a)bøder

(b)konfiskation af den fysiske eller juridiske persons indtægter fra en transaktion i relation til overtrædelsen

(c)suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen til at udføre aktiviteter i relation til håndtering og overførsel af affald, for så vidt disse aktiviteter falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

(d)udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer.

Del 2
Samarbejde om håndhævelse

Artikel 61
Samarbejde om håndhævelse på nationalt plan

Medlemsstaterne indfører for alle relevante kompetente myndigheder, der er involveret i håndhævelsen af denne forordning, effektive mekanismer, der sætter dem i stand til på nationalt plan at samarbejde om og koordinere opstillingen og gennemførelsen af håndhævelsespolitikker og -aktiviteter for at bekæmpe ulovlig overførsel af affald, herunder opstille og gennemføre inspektionsplaner.

Artikel 62
Samarbejde om håndhævelse mellem medlemsstaterne

1.Medlemsstaterne samarbejder bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler. De udveksler relevante oplysninger om overførsel af affald, affaldsstrømme, operatører og anlæg og udveksler erfaring og viden om håndhævelsesforanstaltninger, herunder den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 59, stk. 1, inden for de etablerede rammer, navnlig gennem den håndhævelsesgruppe for overførsel af affald, der nedsættes i henhold til artikel 63.

2.Medlemsstaterne udpeger de medlemmer af deres faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, jf. stk. 1, og de centre, der er ansvarlige for den fysiske kontrol, jf. artikel 58, stk. 1. Disse oplysninger sendes til Kommissionen, som udsender en samlet liste til disse medlemmer.

3.På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat træffe håndhævelsestiltag mod personer, som er mistænkt for at være involveret i ulovlig overførsel af affald, og som er til stede i den pågældende medlemsstat.

Artikel 63
Håndhævelsesgruppe for overførsel af affald

1.Der nedsættes en håndhævelsesgruppe for at lette og forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge og afsløre ulovlige overførsler ("Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald").

2.Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald består af det udpegede fastansatte personale, der har ansvaret for samarbejdet, jf. artikel 62, stk. 2, og den kan også omfatte yderligere repræsentanter for hver medlemsstats relevante myndigheder med ansvar for håndhævelsen af denne forordning. Den ledes af Kommissionens repræsentant(er).

3.Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald skal være et forum dels for udveksling af oplysninger og efterretninger om generelle tendenser i forbindelse med ulovlige overførsler af affald, risikobaserede vurderinger foretaget af medlemsstaterne og håndhævelsesaktiviteter og dels for udveksling af synspunkter om bedste praksis og fremme af samarbejde og koordinering mellem de relevante myndigheder. Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald kan undersøge ethvert teknisk spørgsmål vedrørende håndhævelsen af denne forordning, som formanden tager op, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemmerne af den gruppe eller det udvalg, der er omhandlet i artikel 77.

4.Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald træder sammen mindst to gange om året. Foruden de medlemmer, der er omhandlet i stk. 2, kan formanden, hvis det er relevant, indbyde repræsentanter for andre relevante institutioner, organer, kontorer, agenturer eller netværk til at deltage i møderne.

5.Kommissionen forelægger de synspunkter, der kommer til udtryk i Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald, for det udvalg, der er omhandlet i artikel 77.

Del 3
Foranstaltninger, der gennemføres af Kommissionen

Artikel 64
Generelle bestemmelser

1.For at bekæmpe overtrædelser af denne forordnings bestemmelser, støtte og supplere medlemsstaternes håndhævelsesaktiviteter og bidrage til en ensartet anvendelse af denne forordning i hele Unionen udøver Kommissionen de beføjelser, den er tillagt ved artikel 64-68.

2.Disse beføjelser berører ikke:

(a)medlemsstaternes primære ansvar for at sikre og håndhæve efterlevelsen af denne forordning og

(b)de beføjelser, der er tillagt henholdsvis Kommissionen eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i andre retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 65 , Rådets forordning (EF) nr. 515/97 66 og Rådets forordning (EF) nr. 2185/96 67 .

3.Kommissionen kan udøve de beføjelser, den tillægges ved denne forordning, på eget initiativ, efter anmodning fra en eller flere medlemsstater eller på grundlag af en klage, hvis der er tilstrækkelig mistanke om, at en given transport af et stof eller en genstand eller en given overførsel af affald udgør en ulovlig overførsel.

4.Kommissionen kan udøve de beføjelser, den tillægges ved denne forordning, for så vidt angår overførsel af affald, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde i henhold til artikel 2, stk. 1, og navnlig med hensyn til de overførsler, som berører flere lande, eller som har alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed og/eller miljøet.

5.Kommissionen tager ved udøvelsen af sine beføjelser hensyn til igangværende eller allerede gennemførte inspektioner af de samme overførsler, som en medlemsstat har foretaget i medfør af denne forordning.

6.Når Kommissionen har afsluttet sine aktiviteter, udarbejder den en rapport. Hvis Kommissionen konkluderer, at den pågældende transport af et stof eller en genstand eller den pågældende overførsel af affald udgør en ulovlig overførsel, underretter den de kompetente myndigheder i det eller de pågældende lande herom og henstiller til, at en sådan ulovlig overførsel behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25. Disse myndigheder kan anvende sanktioner i overensstemmelse med artikel 60. Kommissionen kan også henstille til, at de relevante myndigheder foretager visse opfølgende foranstaltninger, og kan om nødvendigt underrette de berørte EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

7.Rapporter udarbejdet på grundlag af stk. 6 udgør sammen med al dokumentation, som understøtter og vedlægges disse, antagelige bevismidler:

(a)i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole og i administrative procedurer i medlemsstaterne

(b)i straffesager i den medlemsstat, hvor anvendelse af dem viser sig at være nødvendig, på samme måde og på samme betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative inspektører, og de er genstand for samme evalueringsregler som dem, der gælder for administrative rapporter, som udarbejdes af nationale administrative inspektører, og har samme bevisværdi som sådanne rapporter

(c)i søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 65
Inspektioner foretaget af Kommissionen

1.Kommissionen må foretage inspektioner af overførsler i henhold til artikel 57, stk. 2, i denne forordning.

2.Kommissionen forbereder og gennemfører inspektioner i tæt samarbejde med den berørte medlemsstats relevante myndigheder.

Kommissionen underretter i god tid de i artikel 62, stk. 2, omhandlede centre i den berørte medlemsstat, på hvis område inspektionen skal gennemføres, om inspektionens genstand, formål og retsgrundlag, således at disse myndigheder kan yde den nødvendige bistand. Til dette formål kan embedsmænd fra den berørte medlemsstat deltage i inspektionerne.

Desuden kan inspektionerne efter anmodning fra den berørte medlemsstat foretages i fællesskab af Kommissionen og de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat.

3.Personale og andre ledsagende personer, der af Kommissionen er bemyndiget til at foretage en inspektion, udøver deres beføjelser efter forelæggelse af en skriftlig bemyndigelse med angivelse af inspektionens genstand og formål.

4.Kommissionens personale, der foretager en inspektion, har beføjelse til:

(a)at få adgang til alle lokaler, arealer og transportmidler tilhørende den person, der står for overførslen, indehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet

(b)at undersøge alle relevante dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne, uanset hvilket medium de er lagret på, og udfærdige eller indhente kopier eller uddrag af sådanne dokumenter i en hvilken som helst form

(c)at anmode anmelderen, den person, der står for overførslen, indehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, om en redegørelse for forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne og registrere svarene

(d)at indhente og registrere erklæringer fra anmelderen, den person, der står for overførslen, indehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, i forbindelse med genstanden for og formålet med inspektionerne

(e)at foretage fysisk kontrol af affaldet og udtage prøver af affaldet med henblik på laboratorietest, hvis det er relevant.

5.Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, skal samarbejde med Kommissionen i forbindelse med dens inspektioner.

6.De myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i inspektioner af overførsler af affald, og på hvis område Kommissionens inspektion skal foretages, yder efter Kommissionens anmodning den nødvendige bistand til Kommissionens personale.

7.Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, er forpligtet til at lade Kommissionens inspektioner finde sted.

8.Konstaterer Kommissionen, at anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, modsætter sig en inspektion, yder den pågældende medlemsstat Kommissionen den nødvendige bistand og anmoder, hvis det er relevant, om bistand fra de håndhævende myndigheder, således at Kommissionen kan foretage sin inspektion. Hvis en sådan bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til nationale regler, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

Artikel 66
Anmodninger om oplysninger

1.Kommissionen kan interviewe enhver fysisk eller juridisk person, der giver sit samtykke til at blive interviewet, med henblik på at indsamle alle nødvendige oplysninger om de relevante affaldsoverførsler.

2.Hvis et sådant interview finder sted i et anlægs, en virksomheds, en mæglers eller en forhandlers lokaler, underretter Kommissionen de i artikel 62, stk. 2, omhandlede centre i den berørte medlemsstat, på hvis område interviewet finder sted. Hvis den pågældende medlemsstats myndighed anmoder herom, kan dens embedsmænd bistå Kommissionens personale med at gennemføre interviewet.

3.Kommissionen kan anmode juridiske eller fysiske personer, der er ansvarlige for et anlæg eller en virksomhed, eller mæglere og forhandlere om at forelægge alle nødvendige oplysninger om de relevante overførsler af affald. Kommissionen angiver retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en frist, inden for hvilken oplysningerne skal forelægges.

4.Kommissionen videresender uden ophold en kopi af anmodningen til de relevante myndigheder i den medlemsstat, på hvis område anlæggets, virksomhedens, mæglerens eller forhandlerens hovedkontor er beliggende, og til myndighederne i den medlemsstat, hvis område er berørt.

5.Hvis anlægget, virksomheden, mægleren eller forhandleren ikke forelægger de ønskede oplysninger, eller hvis Kommissionen finder, at de modtagne oplysninger er utilstrækkelige til at nå frem til en konklusion, finder artikel 58, stk. 5, tilsvarende anvendelse.

Artikel 67
Proceduremæssige garantier

1.Kommissionen foretager inspektioner og anmoder om oplysninger under fuld overholdelse af de proceduremæssige garantier for den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, herunder:

(a)retten til ikke at fremsætte selvinkriminerende udtalelser

(b)retten til at blive bistået af en person efter eget valg

(c)retten til at anvende et hvilket som helst af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted

(d)retten til at fremsætte bemærkninger til forhold, der vedrører dem

(e)retten til at modtage en kopi af referatet af interviewet og enten godkende det eller tilføje bemærkninger.

Kommissionen fremskaffer såvel diskulperende som belastende dokumentation om den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, og foretager inspektioner og anmoder om oplysninger objektivt og upartisk og i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning.

2.Kommissionen foretager inspektioner og anmoder om oplysninger under fuld overholdelse af gældende fortrolighedsregler og Unionens databeskyttelsesregler.

Artikel 68
Gensidig bistand

1.For at sikre overholdelse af de relevante krav i denne forordning yder medlemsstaterne og Kommissionen hinanden bistand i overensstemmelse med denne artikel.

2.Inden for anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, og uden at det berører denne forordnings artikel 61 og 62, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97, artikel 2, stk. 1, 3.-5. led samt 7. og 8. led, artikel 3, artikel 4, stk. 1, indtil "landbrugsbestemmelserne" og stk. 2, artikel 5-14, artikel 15, stk. 1, og artikel 16-18 tilsvarende anvendelse på samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og EU-myndigheder, der gennemfører denne forordning; henvisninger til "told- og landbrugsbestemmelser" skal forstås som henvisninger til nærværende forordning.

Afsnit VIII 
Afsluttende bestemmelser

Artikel 69
Rapportering

1.Inden udgangen af hvert kalenderår sender hver medlemsstat Kommissionen en kopi af den rapport, som den i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 13, stk. 3, har udarbejdet og fremsendt til konventionens sekretariat for det foregående kalenderår.

2.Inden udgangen af hvert kalenderår udarbejder medlemsstaterne desuden en rapport for det foregående år baseret på rapporteringsskemaet i bilag XI, og sender den til Kommissionen. Senest en måned efter forelæggelsen af denne rapport for Kommissionen offentliggør medlemsstaterne elektronisk via internettet det afsnit af rapporten, der vedrører artikel 57, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, herunder tabel 5 i bilag XI, sammen med eventuelle forklaringer, som medlemsstaterne måtte finde hensigtsmæssige. Kommissionen udarbejder en liste over de hyperlink fra medlemsstaterne, der er omhandlet i afsnittet vedrørende artikel 57, stk. 1, i bilag XI, og offentliggør den på sit websted.

3.De rapporter, som medlemsstaterne udarbejder i overensstemmelse med stk. 1 og 2, sendes til Kommissionen elektronisk.

4.Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med denne artikel, og offentliggør en rapport med resultaterne af sin gennemgang.

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med at overvåge gennemførelsen af forordningen ved, når det er relevant, at udarbejde rapporter med en analyse af overførsler af specifikke affaldsstrømme og af deres miljøpåvirkninger.

Den i første afsnit omhandlede rapport udarbejdes for første gang den [OP: Indsæt venligst datoen for udgangen af det femte år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og hvert fjerde år derefter.

Artikel 70
Internationalt samarbejde

Medlemsstaterne samarbejder — i kontakt med Kommissionen når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt — med andre af Baselkonventionens parter og mellemstatslige organisationer, bl.a. gennem udveksling og/eller deling af oplysninger, fremme af miljømæssigt forsvarlige teknikker og udformning af passende adfærdskodekser.

Artikel 71
Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlig(e) for gennemførelsen af denne forordning. Hver medlemsstat udpeger kun én kompetent transitmyndighed.

Artikel 72
Udpegning af kontaktorganer

Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger hver ét eller flere kontaktorganer, som informerer og vejleder de personer eller virksomheder, der henvender sig med forespørgsler angående gennemførelsen af denne forordning. Kommissionens kontaktorgan videresender spørgsmål, som er rettet til det, men som vedrører medlemsstaterne, til medlemsstaternes kontaktorganer, og omvendt.

Artikel 73
Udpegning af indgangs- og udgangstoldsteder

Medlemsstaterne kan udpege særlige indgangs- og udgangstoldsteder for overførsler af affald, der ankommer til og forlader Unionen. Hvis medlemsstaterne beslutter at udpege sådanne toldsteder, må overførsler af affald, der ankommer til eller forlader Unionen, ikke ske via andre grænseovergangssteder i en medlemsstat.

Artikel 74
Meddelelse om og oplysninger vedrørende udpegning

1.Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om udpegning:

(a)af kompetente myndigheder i henhold til artikel 71

(b)af kontaktorganer i henhold til artikel 72 og

(c)af indgangs- og udgangstoldsteder, hvis det er relevant, i henhold til artikel 73.

2.I forbindelse med de i stk. 1 nævnte udpegninger forelægger medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger:

(a)navn(e)

(42)postadresse(r)

(43)e-mailadresse(r)

(44)telefonnummer/-numre

(45)sprog, som kan accepteres af de kompetente myndigheder.

3.Medlemsstaterne giver i tilfælde af ændringer af de i stk. 2 omhandlede oplysninger omgående Kommissionen meddelelse herom.

4.De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, samt eventuelle ændringer af disse oplysninger sendes elektronisk til Kommissionen.

5.Kommissionen offentliggør lister på sit websted over de udpegede kompetente myndigheder, kontaktorganer og, hvis det er relevant, indgangs- og udgangstoldsteder, og den ajourfører disse lister, når det er hensigtsmæssigt.

Artikel 75
Ændring af bilag I-X

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 med henblik på at ændre bilag IA, IB, IC, II, III, IIIA, IIIB, IV, V, VI og VII for at tage hensyn til ændringer, der er vedtaget i henhold til Baselkonventionen og OECD-beslutningen, eller for så vidt angår bilag IC, for at tilpasse dem til gennemførelsen af artikel 26 efter den [OP: Indsæt venligst dato — to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for at ændre bilag IIIA med henblik på efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ at lade dette bilag omfatte blandinger af to eller flere affaldstyper, der er opført i bilag III, hvis dette affald ikke er blandet i en sådan grad, at det hindrer en miljømæssigt forsvarlig genanvendelse heraf, og om nødvendigt fastsætte, at en eller flere af indgangene i bilag IIIA ikke finder anvendelse på eksport til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for at ændre bilag IIIB med henblik på efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ at lade dette bilag omfatte affald, der ikke er opført i bilag III, bilag IV eller bilag V, og fastsætte, at en eller flere af indgangene i bilag IIIB ikke finder anvendelse på eksport til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for at ændre formen og indholdet af de oplysninger, som er omhandlet i bilag IIIB.

5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for at ændre bilag IX med henblik på at ajourføre listerne over EU-lovgivning og internationale retningslinjer vedrørende miljømæssigt forsvarlig forvaltning.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for at ændre bilag X for så vidt angår kriterierne i dette bilag.

Artikel 76
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 3, artikel 28, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 42, stk. 4, og artikel 75 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 14, stk. 3, artikel 38, stk. 1, artikel 42, stk. 4, og i artikel 75 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 3, artikel 28, stk. 4, artikel 38, stk. 1, artikel 42, stk. 4, og artikel 75 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 77
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 78
Ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013

Artikel 6, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1257/2013 affattes således:

"a) kun ophugges på skibsophugningsanlæg, der er optaget på den europæiske liste, og, for så vidt angår skibe, der bliver til affald i Unionen, kun på de anlæg, som er optaget på den europæiske liste, og som befinder sig i de lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen."

Artikel 79
Ændring af forordning (EU) 2020/1056

Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv) i forordning (EU) 2020/1056 affattes således:

"iv) artikel 16, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) [OP: indsæt venligst nummeret på nærværende retsakt]; nærværende forordning berører ikke den kontrol, der foretages af toldstederne som fastsat i de relevante bestemmelser i EU-retsakter".

Artikel 80
Gennemgang

Senest den 31. december 2035 foretager Kommissionen under hensyntagen til bl.a. de i artikel 69 omhandlede rapporter og den gennemgang, der er omhandlet i artikel 59, stk. 5, en gennemgang af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne heraf, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen anser dette for hensigtsmæssigt.

Artikel 81
Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.Forordning (EF) nr. 1013/2006 ophæves med virkning fra den [OP: Indsæt venligst datoen to måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Imidlertid finder bestemmelserne i artikel 4, 7, 8 og 9, artikel 14, stk. 4 og 5, og artikel 15, 16, 18, 26, 35, 38, 41, 42, 43, 44, 45, 47, 48, 50, 51, 54 og 55 i forordning (EF) nr. 1013/2006 fortsat anvendelse indtil den [OP: Indsæt venligst dato — to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og artikel 37 i samme forordning finder fortsat anvendelse indtil den [OP: Indsæt venligst dato — tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen, i bilag XII.

2.Forordning (EF) nr. 1013/2006 finder ligeledes fortsat anvendelse for overførsler, der er blevet anmeldt i overensstemmelse med artikel 4 i samme forordning, og for hvilke den kompetente bestemmelsesmyndighed har givet bekræftelse i overensstemmelse med forordningens artikel 8 før den [OP: Indsæt venligst datoen to måneder efter denne forordnings ikrafttræden]. For disse overførsler finder bestemmelserne i nærværende forordning ikke anvendelse.

3.Overførsler, hvortil de berørte kompetente myndigheder har givet deres samtykke i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1013/2006, skal være fuldført senest et år efter den [OP: Indsæt venligst datoen et år efter denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 82
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra to måneder efter forordningens ikrafttræden.

Imidlertid finder artikel 5, 8 og 9, artikel 14, stk. 14 og 15, artikel 15, 16, 18, artikel 26, stk. 1, 2 og 3, samt artikel 35, 41, 47, 48, 49, 50, 51, 54 og 55 anvendelse fra den [OP: Indsæt venligst dato — to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og artikel 37, 38, 39, 40, 43 og 44 finder anvendelse fra den [OP: Indsæt venligst dato — tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3. Forslaget/initiativet vedrører: 

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 68  

☑ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 til 2027,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 69  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: GD for Miljø				År  2024	År  2025	År  2026	År  2027	I ALT (2024-2027)
•Aktionsbevillinger
09 02 02 - Cirkulær økonomi og livskvalitet	Forpligtelser	(1a)		1,260	1,080	0,780	0,540	3,660
	Betalinger	(2a)		1,260	1,080	0,780	0,540	3,660
09 02 02 — Cirkulær økonomi og livskvalitet 73	Forpligtelser	(1a)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
	Betalinger	(2a)		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 74
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT  for GD for Miljø	Forpligtelser	=1a+1b+3		1,260	1,080	0,780	0,540	3,660
	Betalinger	=2a+2b +3		1,260	1,080	0,780	0,540	3,660

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Der vil være behov for det beløb, der er angivet ovenfor i 09.02.02, for at støtte forskellige gennemførelsesopgaver i forbindelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser, som vil blive udført af GD for Miljø (med støtte fra andre tjenestegrene).

De udbudte aktiviteter (se listen nedenfor) omfatter bestilling af forberedende undersøgelser til støtte for vedtagelse af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter med henblik på at gennemføre en række foranstaltninger i forordningen om overførsel af affald, nemlig at harmonisere beregningen af den finansielle sikkerhed og præcisere klassificeringen af visse typer affald og sondringen mellem brugte varer og affald for visse produktgrupper. Disse aktiviteter vil blive intensiveret i de første to år efter vedtagelsen af den nye forordning.

I forlængelse af de udbudte aktiviteter er der behov for at indregne IKT-støtte til udvikling og vedligeholdelse af systemet for elektronisk dataudveksling og støtte fra eksterne eksperter til gennemførelse af proceduren for ikke-OECD-landes import af affald fra Unionen. Dette omfatter underretning af ikke-OECD-lande om de nye bestemmelser, vurdering af anmeldelserne fra disse lande og opstilling og ajourføring af listen over ikke-OECD-lande, der har tilladelse til at importere grønlistet affald fra Unionen.

Ifølge forslaget sikres interoperabiliteten mellem det foreslåede elektroniske dataudvekslingssystem og Unionens kvikskrankemiljø for toldvæsenet. Dette arbejde skaber behov for yderligere finansielle ressourcer, som stilles til rådighed for GD for Beskatning og Toldunion af GD for Miljø via Life, således at den aftalte sammenkobling bliver mulig. På nuværende tidspunkt kan ressourcebehovet til dette arbejde ikke fastslås med sikkerhed, men der henvises til fodnote 69 om omkostningsoverslaget.

Liste over foreslåede undersøgelser vedrørende udbud og tjenesteydelseskontrakter (emner kan kræve yderligere præcisering) 

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger I ALT  under UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,549

0,549

0,508

0,233

1,839

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	0,509	0,509	0,468	0,193	1,679
Andre administrationsudgifter	0,040	0,040	0,040	0,040	0,160
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme	0,549	0,549	0,508	0,233	1,839

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 79   i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal  UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,549

0,549

0,508

0,233

1,839

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–☑    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–☑    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)    Yamaguchi, S (2021, forthcoming), International trade and circular economy – Policy alignment, OECD Trade and Environment Working Papers, OECD Publishing, Paris, http://www.oecd.org/officialdocuments/publicdisplaydocumentpdf/?cote=COM/TAD/ENV/JWPTE(2020)2/FINAL&docLanguage=En . - https://doi.org/10.1787/18166881 .

(2)    Yderligere oplysninger findes på https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20210420-1#:~:text=In%202020%2C%20EU%20exports%20of,16.0%20million%20tonnes%20in%202020 .

(3)    Kilde: Comext.

(4)    OECD-Rådets beslutning C(92) 39/FINAL om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse. Denne beslutning blev ændret, og den gældende udgave er Rådets beslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse (OECD/LEGAL/0266).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(6)    SWD(2020) 26 final.

(7)    COM(2019) 640 final/3.

(8)    COM(2020) 98 final.

(9)    COM(2020) 102 final.

(10)    COM(2021) 350 final.

(11)    COM(2020) 474 final.

(12)    Jf. https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0040_DA.html og https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13852-2020-INIT/da/pdf .

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

(16)    Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(19)    "Andet affald", der er optaget på listen i bilag II til Baselkonventionen.

(20)    Rådets direktiv 84/631/EØF af 6. december 1984 om overvågning af og kontrol inden for Fællesskabet med grænseoverskridende overførsel af farligt affald (EFT L 326 af 13.12.1984, s. 31).

(21)    Repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 54 i forordningen om overførsel af affald.

(22)    I tråd med principperne i Den europæiske interoperabilitetsramme (COM(2017) 134). Valg, der træffes i forbindelse med IT-udvikling og offentlige udbud, skal forhåndsgodkendes af Europa-Kommissionens Råd for Informationsteknologi og Cybersikkerhed.

(23)     https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9450-2017-INIT/da/pdf .

(24)    F.eks. https://www.wasteforceproject.eu/ , http://www.lifesmartwaste.com/ , https://opfawaste-project.eu/ eller https://www.sweap.eu/ .

(25)     https://ec.europa.eu/environment/legal/compliance_en.htm .

(26)     https://ec.europa.eu/environment/eir/p2p/index_en.htm .

(27)     https://ec.europa.eu/environment/legal/law/training_package.htm .

(28)    Ved en producentansvarsorganisation forstås en kollektiv enhed, som er oprettet af producenter eller gennem lovgivning, og som bliver ansvarlig for at opfylde de enkelte producenters nyttiggørelses- og genanvendelsesforpligtelser.

(29)    Informationsstyringssystemet for offentlig kontrol (IMSOC). Dette system integrerer eksisterende (og fremtidige) computersystemer, f.eks. TRACES, RASFF og Europhyt, for at sikre optimal anvendelse af data, mindske byrderne for virksomheder og nationale håndhævende myndigheder og fremskynde udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Dette system blev oprindeligt indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(30)    EUT C af , s. .

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(33)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (SWD(2020) 27 final).

(34)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final/3).

(35)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11.3.2020 — En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(36)    Rådets konklusioner med titlen "Hen imod en cirkulær og grøn genopretning" (13852/20 OJ CONS 34).

(37)    Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (2020/2077(INI)).

(38)    EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

(39)    Rådets afgørelse 93/98/EØF af 1. februar 1993 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf (Baselkonventionen) (EFT L 39 af 16.2.1993, s. 1).

(40)    Ændring til Baselkonventionen ("Baselforbuddet") vedtaget af Baselkonventionens parter ved beslutning III/1.

(41)    Rådets afgørelse 97/640/EF af 22. september 1997 vedrørte godkendelsen på Fællesskabets vegne af Baselforbuddet (EFT L 272 af 4.10.1997, s. 45), og Rådets forordning (EF) nr. 120/97 af 20. januar 1997 ændrede forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 22 af 24.1.1997, s. 14).

(42)    OECD/LEGAL/0266.

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

(45)    Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(48)    Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2020) 673 final).

(49)    EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(50)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(52)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(53)    Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(54)    Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21).

(55)    Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(56)    Protokol om miljøbeskyttelse til Antarktistraktaten af 1991.

(57)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(58)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(59)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(62)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(63)    Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(64)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1245 af 28. juli 2016 om fastsættelse af en foreløbig sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, og punkterne om affald i bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald (EUT L 204 af 29.7.2016, s. 11).

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(66)    Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(67)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(68)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(69)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(70)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(71)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(72)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(73)    Ifølge forslaget vil interoperabiliteten mellem det foreslåede elektroniske dataudvekslingssystem og Unionens kvikskrankemiljø for toldvæsenet fremover blive sikret. Dette arbejde vil forudsætte, at finansielle ressourcer afsættes hertil og stilles til rådighed for GD for Beskatning og Toldunion for at muliggøre den aftalte sammenkobling. På nuværende tidspunkt kan ressourcebehovet til dette arbejde ikke fastslås med sikkerhed, men det vil formentlig kræve et anslået budget på højst 0,950 mio. EUR over en 5-årig periode, og derefter vil der være behov for at indføre et årligt vedligeholdelsesgebyr på 0,100 mio. EUR. Det anslås endvidere, at GD for Beskatning og Toldunion får behov for 0,6 fuldtidsækvivalenter i løbet af de første fem år af gennemførelsen og 0,2 fuldtidsækvivalenter til vedligeholdelse af sammenkoblingen med Unionens kvikskrankemiljø for toldvæsenet. Da udviklingsinvesteringerne vil blive foretaget over en periode på 5 år, vil det beløb, der skal opkræves i perioden 2024-2027, stå i et rimeligt forhold til den udførte indsats.

(74)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(75)    Det forventes, at nogle af de undersøgelser, der planlægges gennemført i 2027, vil blive videreført i den periode, der påbegyndes i 2028.

(76)    Bemærk venligst, at GD for Beskatning og Toldunion anslår, at det får behov for 0,6 fuldtidsækvivalenter i løbet af de første fem år af gennemførelsen og 0,2 fuldtidsækvivalenter til vedligeholdelse af sammenkoblingen med Unionens kvikskrankemiljø for toldvæsenet.

(77)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(78)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(79)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(80)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(81)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(82)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(83)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.