Bruxelles, den 5.10.2021

COM(2021) 625 final

2021/0319(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 285 final}


2021/0319 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Estlands økonomi. I 2019 udgjorde Estlands bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger 67 % af gennemsnittet for Unionen. Ifølge Kommissionens sommerprognose 2021 faldt Estlands reale BNP med 2,9 % i 2020, men ventes at stige med 1,8 % i 2020 og 2021 samlet set. Forhold af længere varighed, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter befolkningens aldring, regionale og sociale uligheder, en relativt lav ressourceproduktivitet og en høj intensitet af drivhusgasemissioner.

(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Estland som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til Estland at forbedre tilstrækkeligheden af det sociale sikkerhedsnet, herunder ved at udvide arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning, og adgangen til prismæssigt overkommelige og integrerede sociale tjenester samt at træffe foranstaltninger til at mindske den kønsbestemte lønforskel, herunder ved at forbedre løngennemsigtigheden. Rådet henstillede endvidere, at sundhedssystemets tilgængelighed og modstandsdygtighed styrkes, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale, styrke den primære sundhedspleje og sikre forsyningen af kritiske lægemidler. Det henstillede desuden til Estland at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme innovation ved at forbedre uddannelsessystemets kapacitet og arbejdsmarkedsrelevans. Det blev også henstillet til Estland at målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig mod digitalisering af virksomhederne, forskning og innovation, herunder støtte til små og mellemstore virksomheders innovationskapacitet, ren og effektiv energiproduktion og -anvendelse samt ressourceeffektivitet og bæredygtig transport med henblik på at bidrage til en gradvis dekarbonisering af økonomien. Desuden henstillede Rådet, at der sikres tilstrækkelig adgang til finansiering, og at indsatsen for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv håndhævelse af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge øges. Med henblik på at imødegå covid-19-krisen henstillede Rådet endelig, at Estland træffer alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien og understøtte økonomien og, så snart den økonomiske situation tillader det, til at føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øger investeringerne. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for indgivelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingen om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning er blevet gennemført fuldt ud. Den konstaterer endvidere, at der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til henstillingerne om at koncentrere investeringerne om energisammenkoblinger.

(3)I Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet henstillede Rådet til medlemsstaterne i euroområdet at træffe foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til bl.a. at sikre en politisk kurs, der støtter genopretningen, samt til at forbedre konvergensen, modstandsdygtigheden og den bæredygtige og inklusive vækst yderligere. Rådet henstillede også til medlemsstaterne i euroområdet at styrke de nationale institutionelle rammer, sikre makrofinansiel stabilitet samt fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union og styrke euroens internationale rolle.

(4)Den 18. juni indgav Estland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og vedvarende virkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(5)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094 2 , til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(6)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en koordineret og samtidig gennemførelse og gennemførelsen af grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil cirka en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse skyldes afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(7)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.1 i samme forordnings bilag V udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(8)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der bidrager til alle seks søjler, idet hver af planens seks komponenter vedrører en eller flere søjler. Denne tilgang er med til at sikre en fyldestgørende og sammenhængende behandling af hver søjle. Bidraget til den første søjle, der vedrører den grønne omstilling, skal sikres gennem foranstaltninger, der tilskynder til anvendelse af vedvarende energi, renovering af bygninger for at forbedre disses energieffektivitet samt bedre konnektivitet inden for offentlig transport, og som tilskynder til udbredelse af grøn brint og generelt støtter fremskyndelsen af den grønne omstilling i virksomheder, herunder de færdigheder, der er nødvendige for denne omstilling. Investeringer og reformer, der er rettet mod digitalisering af den offentlige sektor og virksomhederne samt forbedring af de digitale færdigheder, forventes alle at bidrage til at nå målet for den anden søjle, som vedrører den digitale omstilling.

(9)Genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til at forbedre de makroøkonomiske resultater ved at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-krisen og i den forbindelse fremme eksportkonkurrenceevnen, innovationen og iværksætteriet gennem digitale og grønne løsninger og dermed støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som omfattet af tredje søjle. Den fjerde søjle, som vedrører social og territorial samhørighed, tilgodeses ved at gøre offentlige tjenester mere tilgængelige gennem digitalisering, ved at forbedre internetforbindelserne, navnlig i landområder, og dermed sigte mod at mindske den digitale kløft, ved at forbedre transportforbindelserne samt ved at skabe bæredygtige job og færdigheder i forskellige dele af Estland.

(10)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger, der har til formål at styrke landets sundhedsmæssige og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens som beskrevet under femte søjle. Planen fokuserer på at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed direkte, og den omfatter foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til sociale tjenesteydelser i Estland. Den sjette søjle vedrørende politikker for den kommende generation støttes af foranstaltninger, der har til formål at hjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet gennem løntilskud, uddannelsestillæg og strukturelle ændringer i uddannelsessystemet med henblik på dels at fremme færdigheder inden for informations- og kommunikationsteknologi, dels at øge kvinders deltagelse og andel i sådanne uddannelser og i sektoren generelt.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(11)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.2 i samme forordnings bilag V forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er rettet til Estland, herunder finansielle aspekter heraf, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester. Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for rammerne for Estlands genopretnings- og resiliensplan, selv om Estland generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020 og 2021 i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser om den generelle undtagelsesklausul.

(12)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der i varierende grad bidrager til at tackle alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er omhandlet i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Estland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig dem, der vedrører grøn omstilling, herunder energi- og ressourceeffektivitet, digital omstilling, eksempelvis digitale færdigheder og støtte til digitaliseringen af virksomheder, sundhedspleje, bl.a. sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed, social inklusion, f.eks. adgangen til prismæssigt overkommelige og integrerede sociale tjenester og sundhedstjenester, samt bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder styrkelsen af analysekapaciteten inden for rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge.

(13)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger til støtte for investeringer i virksomhedernes grønne og digitale omstilling og bidrager dermed til at efterleve de hermed forbundne landespecifikke henstillinger. Disse omfatter navnlig udvikling af innovative grønne teknologier såsom grøn brint samt af grønne og digitale færdigheder, som skal afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, og finansielle støtteordninger, som skal hjælpe estiske virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, med at gøre fremskridt i deres digitale og grønne omstilling og forbedre adgangen til finansiering. Reformerne og investeringerne på energiområdet har til formål at tilskynde til udbredelse af vedvarende energi, forbedre bygningers energieffektivitet og bidrage til en dekarbonisering af økonomien gennem mål og foranstaltninger til udfasning af olieskifer. Foranstaltninger i transportsektoren forventes at bidrage til at reducere emissionerne og tilskynde til indførelse af bæredygtige transportformer. Reformerne omfatter udvikling af sammenkoblet mobilitet og delemobilitet i Tallinnregionen gennem et fælles offentligt transportsystem og elektrificering af jernbaner. Genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til udviklingen af det grænseoverskridende Rail Baltic-projekt, der forbinder de tre baltiske hovedstæder og lande med Polen og resten af Unionen, gennem investeringer i jernbaner og sporveje samt cykel- og fodgængerstier til stationer og Rail Baltics multimodale terminal.

(14)Reformer og investeringer, som sigter mod at styrke den primære sundhedspleje, afhjælpe manglen på sundhedspersonale, modernisere e-sundhedsforvaltningen og forbedre sundhedsinfrastrukturen, herunder gennem opførelsen af den nordestiske medicinske campus, ventes at øge sundhedssystemets tilgængelighed og modstandsdygtighed. Adgangen til sociale ydelser forventes at blive forbedret gennem foranstaltninger vedrørende langtidspleje, herunder modernisering og forenkling af støttesystemet for børn med behov for udvidet pleje, og gennem handlingsplanen for integration af social- og sundhedstjenester. Foranstaltningerne til reduktion af den kønsbestemte lønforskel skal bidrage til social samhørighed. Investeringen i at hjælpe unge med at få erhvervserfaring og forbedre deres færdigheder ventes at bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og ungdomsarbejdsløsheden. Forlængelsen af arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed med 60 dage i tilfælde af ugunstige arbejdsmarkedsforhold bidrager til en vis grad til at styrke det sociale sikkerhedsnet. Reformer og investeringer på sundhedsområdet samt det sociale og det digitale område forventes også at bidrage til en mindskelse af regionale uligheder.

(15)Som supplement til de seneste foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge omfatter genopretnings- og resiliensplanen en foranstaltning, der sigter mod oprettelse af et strategisk analysecenter inden for den finansielle efterretningsenhed, som på det operationelle plan skal gøre det lettere at identificere, reagere på og forebygge risici for hvidvask af penge og dermed bidrage til at styrke rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge.

(16)Genopretnings- og resiliensplanen danner grundlag for yderligere reformer på social- og sundhedsområdet med henblik på at afhjælpe manglen på sundhedspersonale, forbedre kvaliteten af og adgangen til langtidspleje for alle med plejebehov, udvide dækningen af arbejdsløshedsunderstøttelsen og mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder, navnlig ved at øge løngennemsigtigheden. De foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen med henblik på dekarbonisering af økonomien, vedrører hovedsagelig investeringer. Med hensyn til reformer forventes de konkrete foranstaltninger til udfasning af olieskifer først at indgå i den nationale udviklingsplan for energisektoren i slutningen af 2025.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(17)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.3 i samme forordnings bilag V forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke Estlands vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(18)Simuleringer foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser, at planen sammen med de øvrige foranstaltninger under EU-genopretningsinstrumentet vil kunne øge Estlands BNP med mellem 0,9 % og 1,3 % frem mod 2026, uden at medregne de mulige positive virkninger af strukturreformerne, som kan være væsentlige.

(19)Reformer og investeringer inden for vedvarende energi, bæredygtig mobilitet og yderligere digitalisering af offentlige tjenester forventes at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse på mellemlang til lang sigt. Foranstaltninger, der har til formål at udvikle grønne teknologier og fremme industriens energieffektivitet og dekarbonisering, herunder indførelsen af nye teknologier såsom grøn brint, ventes at bidrage til dekarboniseringen og dermed til økonomiens modstandsdygtighed.

(20)Foranstaltninger til støtte for den grønne og den digitale omstilling forventes at øge virksomhedernes innovation, forskning og udvikling og dermed bane vejen for øget produktivitet, økonomisk konkurrenceevne og jobskabelse, samtidig med at de bidrager til strukturelle ændringer i økonomien og øget modstandsdygtighed i overensstemmelse med den opdaterede europæiske industristrategi. Den forventede modernisering af den økonomiske struktur ventes understøttet af foranstaltninger til fremme af grønne og digitale færdigheder med det formål at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og imødegå Estlands vedvarende udfordring med hensyn til misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter støtte til etablering af bredbåndsnet med høj kapacitet, som skal bidrage til mindskelsen af den digitale kløft mellem landdistrikter og byområder. De investeringer, der tilskynder til bæredygtige transportformer, skal sammen med forbedrede digitale sammenkoblinger fremme den sociale og den territoriale samhørighed.

(21)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger til håndtering af relevante beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer og forventes at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Foranstaltninger til styrkelse af den primære sundhedspleje, forøgelse af arbejdsstyrken i sundhedssektoren, forbedring af sundhedsinfrastrukturen og e-sundhedssystemet skal forbedre adgangen til sundhedspleje og dermed bidrage til at tackle den vedvarende udfordring med hensyn til uopfyldte behandlingsbehov. Foranstaltningerne vedrørende ungdomsbeskæftigelse har til formål at hjælpe unge med at få erhvervserfaring, forbedre deres færdigheder og øge landets vækstpotentiale. Som følge af foranstaltningerne forventes Estlands social- og sundhedssystem at blive mere modstandsdygtigt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(22)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.4 i samme forordnings bilag V forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål (A-rating) som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 3 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(23)Genopretnings- og resiliensplan omfatter en systematisk vurdering af hver foranstaltning i forhold til princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i overensstemmelse med den tekniske vejledning fra Kommissionen om "anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade" (EUT C 58 af 18.2.2021, s. 1). De fremlagte oplysninger understøtter vurderingen af, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med DNSH-princippet, f.eks. gennem en udførlig redegørelse for, hvordan der bør tages hensyn den cirkulære økonomi i forbindelse med byggeprojekter.

(24)For visse foranstaltninger, hvor der i fremtiden vil være behov for indkaldelser af projekter eller af interessetilkendegivelser for at udvælge specifikke projekter, eller foranstaltninger, hvorved der stilles finansielle instrumenter til rådighed, eksempelvis den grønne fond, bør DNSH-princippet efterleves ved særlig gennem relevante milepæle i forbindelse med disse foranstaltninger at sikre, at opgavebeskrivelsen i indkaldelserne af projekter eller af interessetilkendegivelser forhindrer udvælgelse af aktiviteter, der ville kunne gøre væsentlig skade på miljømål.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(25)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.5 i samme forordnings bilag V indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 41,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17 stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030.

(26)Estlands genopretnings- og resiliensplans bidrag til den grønne omstilling bygger på tre søjler, nemlig grøn omstilling i virksomheder, bæredygtig energi og energieffektivitet samt bæredygtig transport. Dekarbonisering af økonomien er en central udfordring for Estland, og genopretnings- og resiliensplanen forpligter landet til en klar kurs med mål og foranstaltninger til udfasning af olieskifer i energisektoren, der skal fremgå af den nationale udviklingsplan for energisektoren. Genopretnings- og resiliensplanen tilskynder til udbredelse af vedvarende energi ved at fjerne administrative hindringer, styrke nettet og lette tilslutningen hertil samt ved at bane vejen for energilagringsløsninger. Genopretnings- og resiliensplanen skal også bidrage til at indføre grønne brintteknologier i hele værdikæden fra produktion til forbrug. Der bør opnås øget bæredygtighed inden for transport ved at skabe nye forbindelser mellem forskellige former for bæredygtig transport med fokus på jernbanetransport og aktive transportformer såsom cykling. Den grønne omstilling i erhvervslivet bør støttes gennem udvikling af grønne teknologier, øget kulstoffattig og klimaneutral forsknings- og innovationskapacitet og ressourceeffektivitet, støtte til modernisering og ændring af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder og forbedrede færdigheder i forbindelse med den grønne omstilling. Genopretnings- og resiliensplanen tager i vid udstrækning hensyn til principperne for den cirkulære økonomi. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder ingen foranstaltninger, der har biodiversitet som mål. Nogle af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer kan imidlertid også være til gavn for bevarelsen af biodiversiteten, da klimaændringer er en af de største trusler mod biodiversiteten.

(27)Genopretnings- og resiliensplanen støtter Estlands dekarboniserings- og energiomstillingsmål som fastsat i den nationale energi- og klimaplan for 2030 og 2050. Foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen ventes at støtte opnåelsen af en andel for vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug på 42 %, som er Estlands EU-mål for 2030. Investeringer i elnettet og oplagring af elektricitet skal hjælpe Estland med at nå dette mål. Desuden støtter Estlands genopretnings- og resiliensplan mindst en middel bygningsrenoveringsdybde, der indebærer primærenergibesparelser på mindst 30 %, hvilket forventes at bidrage til Estlands energieffektivitetsmål for 2030 og den langsigtede renoveringsstrategi. Foranstaltningerne vedrørende bæredygtig transport ventes at støtte reduktionen af forurening fra personbiler og dermed forbedre luftkvaliteten og tilskynde til udbredelsen af bæredygtige transportformer såsom jernbanetransport.

Bidrag til den digitale omstilling

(28)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.6 i samme forordnings bilag V indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII til nævnte forordning.

(29)Genopretnings- og resiliensplanens bidrag til den digitale omstilling vedrører primært to prioriteter, nemlig den digitale omstilling af virksomheder og yderligere modernisering af de offentlige tjenester. For at hjælpe virksomheder fra alle sektorer, navnlig små og mellemstore virksomheder, med at udnytte de muligheder, der ligger i digitale teknologier, omfatter genopretnings- og resiliensplanen oprettelsen af en investeringsordning, hvorigennem der vil blive ydet finansiel støtte til virksomheder i forbindelse med forskellige aspekter af den digitale omstilling, lige fra FoU og strategiudvikling til indførelse af teknologier. Denne investering suppleres af to foranstaltninger med fokus på den digitale omstilling i to specifikke sektorer, bygge- og anlægsbranchen og vejgodstransportsektoren, hvor de digitale teknologiers potentiale indtil videre ikke er blevet udnyttet tilstrækkeligt. Desuden behandler genopretnings- og resiliensplanen det centrale spørgsmål om digitale færdigheder gennem oplysning til ledere i små og mellemstore virksomheder og støtte til opkvalificering og omskoling af IKT-specialister.

(30)Med udgangspunkt i Estlands førende stilling inden for digitalisering af offentlige tjenester omfatter genopretnings- og resiliensplanen en række foranstaltninger, der skal give ny fremdrift den digitale omstilling af forvaltningen. De foreslåede reformer og investeringer omfatter overflytning af en del af de offentlige informationssystemer til en sikker sky, udvikling af nye digitale løsninger, der sikrer en forenklet og mere effektiv levering af offentlige tjenester til både borgere og virksomheder, samt en omstrukturering af forvaltningen af informationssystemer og data, som de offentlige institutioner er i besiddelse af. En investering vedrørende støtte til udbredelsen af bredbåndsnet med meget høj kapacitet i områder med markedssvigt forventes også at mindske den digitale kløft og sikre, at alle borgere kan drage fordel af de forventede fremskridt i leveringen af digitale offentlige tjenester i Estland.

Varig indvirkning

(31)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), i forordning (EU) 2021/241og afsnit 2.7 i samme forordnings bilag V forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Estland.

(32)De planlagte reformer ventes at medføre strukturelle ændringer. Navnlig forventes de reformer, der har til formål at fremme den grønne og den digitale omstilling, at have en positiv indvirkning på vækstpotentialet og den økonomiske omstilling gennem øget effektivitet, jobskabelse og produktivitetsvækst. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter reformer, der har til formål at fremme energieffektivitet og mindske lovgivningsmæssige hindringer for investering i vedvarende energi, hvilket forventes at forbedre markedets funktion tilstrækkeligt til at frigøre private investeringer inden for dette område. De reformer, der fokuserer på digitale offentlige tjenester, forventes at bidrage til at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning yderligere og være til gavn for både borgere og virksomheder. Reformer, der har til formål at fremme udviklingen af digitale færdigheder, forventes at have en varig indvirkning på nedbringelsen af den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som estiske virksomheder står over for. Yderligere foranstaltninger til mindskelse af den kønsbestemte lønforskel forventes at forbedre ligestillingen mellem kønnene og den økonomiske vækst.

(33)Foranstaltninger på sundhedsområdet forventes også at medføre positive strukturelle ændringer i politikker og institutioner. Navnlig forventes sundhedsreformerne at forbedre adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelser og mindske regionale forskelle i leveringen af tjenesteydelser og dermed bidrage til bedre sundhedsresultater.

(34)Der forventes også strukturelle ændringer som følge af gennemførelsen af de planlagte investeringer, hovedsagelig på grund af deres forventede positive indvirkning på konkurrenceevnen. De investeringer, der tager sigte på at udbrede digitale løsninger inden for bygge- og anlægsbranchen og vejgodstransportsektoren, forventes at have varig virkning. Investeringerne i udbredelsen af bredbåndsnet med meget høj kapacitet i områder med markedssvigt ventes at bidrage til at mindske den digitale kløft mellem byområder og landområder. Investeringer i transportinfrastruktur, f.eks. jernbaner, sporveje, togstationer og cykelstier, forventes også at have en varig virkning på mobiliteten ved at gøre det lettere at skifte mellem forskellige former for bæredygtig transport.

(35)Genopretnings- og resiliensplanens varige indvirkning kan også styrkes gennem synergier mellem planen og andre programmer, bl.a. dem, der finansieres af midler under samhørighedspolitikken, navnlig hvis der tages grundigt fat om de dybt rodfæstede territoriale udfordringer og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(36)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.8 i samme forordnings bilag V er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(37)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en administrativ plan for dens gennemførelse i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene. Genopretnings- og resiliensplanen giver et overblik over de planlagte overvågnings- og rapporteringsordninger og identificerer aktører samt disses roller og ansvarsområder. Statens fælles servicecenter fungerer som forvaltnings- og koordineringsorgan. Det udgør sammen med Finansministeriet den centrale tjenestegren med ansvar for koordinering, overvågning og evaluering, mens ressortministerierne har til opgave at gennemføre og overvåge reformer og investeringer på deres respektive områder.

(38)De milepæle og mål, der ledsager reformerne og investeringsforanstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, er klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer for disse milepæle og mål er relevante, acceptable og robuste. Foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen understøttes af milepæle og mål, som er fordelt over gennemførelsesperioden, selv om en række projekter, herunder de største investeringer, først er planlagt til gennemførelse i 2026. Milepælene og målene er også relevante for foranstaltninger, der allerede er gennemført, og som er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241. Det er nødvendigt med en tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle og mål over tid for at begrunde en betalingsanmodning.

(39)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte gennem faciliteten meddeles og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk bistand gennem instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 4 , med henblik på at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner.

Omkostninger

(40)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.9 i samme forordnings bilag V er begrundelsen i planen for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(41)Estland har fremlagt individuelle udgiftsskøn for alle investeringer i genopretnings- og resiliensplanen. Udgiftsskønnene er godkendt af enheden for forvaltning af tilskud under afdelingen for støtteudvikling i statens fælles servicecenter, som er et internt styringsorgan. Omkostningsfordelingen er generelt set detaljeret og velunderbygget. De finansielle ordninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, anses for at stå i et rimeligt forhold til størrelsen af de pågældende sektorer i Estland, og deres omkostninger anses for at være rimelige og plausible. For de øvrige foranstaltningers vedkommende foreligger der sammenligninger med tidligere investeringer af lignende art. Vurderingen af udgiftsskønnene og den underliggende dokumentation herfor viser, at de fleste omkostninger er rimelige og plausible. De beløb, der foreslås til finansiering, anses for passende, men undertiden forholdsvis høje sammenlignet med tidligere erfaringer eller lignende projekter. Derfor anses de fremlagte begrundelser kun for at være plausible i moderat grad. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(42)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241og afsnit 2.10 i samme forordnings bilag V er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 5 .

(43)Det kontrolsystem og de ordninger, der foreslås i Estlands genopretnings- og resiliensplan, er baseret på robuste processer og strukturer, der anvendes inden for de eksisterende nationale rammer for gennemførelsen af strukturfondene. Aktørerne og deres opgaver og ansvar i forbindelse med udførelsen af de interne kontrolopgaver er klart beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen. Kontrolsystemet og andre relevante ordninger, herunder til indsamling og tilrådighedsstillelse af alle standardiserede kategorier af data som omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241, er tilstrækkelige til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler samt til at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241 og andre EU-programmer.

(44)I henhold til genopretnings- og resiliensplanen skal det eksisterende integrerede informationssystem, dvs. driftssystemet for strukturfondene, anvendes af alle institutioner, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, og alle projekter inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen skal registreres i dette informationssystem. Oplysninger om hvert enkelt projekt såsom ansøgerens data, generelle projektdata, mål, budget, finansieringskilder, foreløbige og endelige milepæle og mål, oplysninger om gennemførelse, betalinger og procedurer for manglende overholdelse bør lagres i driftssystemet for strukturfondene. Også alle revisioner af projekter og forvaltnings- og kontrolsystemer bør registreres heri, og driftssystemet bør understøtte det nødvendige revisionsspor og den nødvendige rapportering i henhold til forordning (EU) 2021/241 vedrørende de forskellige foranstaltninger, delmål og mål.

(45)Den administrative kapacitet i de centrale tjenestegrene, der har til opgave at gennemføre og koordinere genopretnings- og resiliensplanen, dvs. finansministeriet og statens fælles servicecenter, og i de involverede ressortministerier er tilstrækkelig til, at de kan varetage deres planlagte roller og opgaver. Der bør tilføjes en milepæl om vedtagelsen af lovgivningen om det retlige mandat for de forskellige organer, der er involveret i gennemførelsen af forordning (EU) 2021/241, inden den første betalingsanmodning.

Sammenhæng

(46)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.11 i samme forordnings bilag V indeholder genopretnings- og resiliensplanen i moderat grad (B-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(47)Genopretnings- og resiliensplanen er kendetegnet ved sammenhæng inden for hver komponent og tematiske indbyrdes forbindelser og synergier mellem de forskellige komponenter, navnlig dem, der vedrører den digitale og den grønne omstilling. På nogle områder er der imidlertid ikke fuld sammenhæng. Selv om genopretnings- og resiliensplanen indeholder betydelige investeringer til fremme af den grønne og den digitale omstilling og den økonomiske vækst, kan flere reformer til styrkelse af det sociale sikkerhedsnet, navnlig en udvidelse af arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning, bidrage til at afbøde eventuelle negative virkninger for visse grupper. De betydelige investeringer i sundhedsinfrastruktur kunne have været ledsaget af foranstaltninger, der havde indebåret en større forøgelse af antallet af ansatte i sundhedssektoren for at afhjælpe personaleknapheden. Langtidspleje indgår i flere foranstaltninger, men sammenhængen og den indbyrdes forbindelse mellem disse foranstaltninger kunne have været bedre sikret gennem bredere reformer med fokus på at forbedre adgangen til og kvaliteten af langtidsplejen. De foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen med henblik på at sikre dekarboniseringen af økonomien, vedrører hovedsagelig investeringer, mens konkrete foranstaltninger til udfasning af olieskifer først forventes at indgå i den nationale udviklingsplan for energisektoren i slutningen af 2025, og der er ikke planer om bredere reformer, såsom grønne afgifter. Overordnet set er genopretnings- og resiliensplanen stærkere, når det gælder investeringer end reformer.

Ligestilling

(48)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der forventes at hjælpe Estland med at tackle de udfordringer, der er forbundet med ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, eksempelvis de foranstaltninger, der direkte og indirekte har til formål at mindske den kønsbestemte lønforskel og imødekomme behovene hos personer med handicap vedrørende bl.a. lettere adgang til boligmassen. Foranstaltningen vedrørende digitale færdigheder ventes at bidrage til at øge antallet af kvinder inden for informations- og kommunikationsteknologi og dermed afhjælpe kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Investeringen til støtte for ungdomsbeskæftigelse forventes at hjælpe unge med at komme i beskæftigelse og dermed bidrage til disses sociale inklusion. De reformer og investeringer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, ventes at mindske de eksisterende sociale, økonomiske og territoriale uligheder. Genopretnings- og resiliensplanen henviser til lovgivningsmæssige og politiske initiativer, der forventes at supplere de reformer og investeringer, der indgår i planen.

Selvevaluering af sikkerheden

(49)Der er ikke blevet foretaget en selvevaluering af sikkerheden, idet Estland ikke fandt det relevant, jf. artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241.

Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter

(50)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter opførelsen af Rail Baltics Tallinn-terminal, startpunktet for Rail Baltic, et grænseoverskridende projekt, der forbinder de tre baltiske hovedstæder og lande med Polen og resten af Unionen. Der er planlagt samarbejde med Finland i forbindelse med gennemførelsen af den foranstaltning, der har til formål at udvikle en digital assistent med henblik på adgang til digitale offentlige tjenester.

Høringsproces

(51)Under udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanen har Estland gennemført en høringsproces med deltagelse af centrale interessenter og den brede offentlighed. Der blev afholdt to seminarrunder for interessenter under udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanen i december 2020 og i april 2021. Seminarerne var tematisk rettet mod forskellige grupper af interessenter, nemlig lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Der blev afholdt en offentlig høring om det fuldstændige udkast til en genopretnings- og resiliensplan i maj 2021.

(52)Estland planlægger at tage hensyn til de bidrag, der er indsamlet fra interessenter under høringsprocessen, når de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, gennemføres. For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab til foranstaltningerne, er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i genopretnings- og resiliensplanen.

Positiv vurdering

(53)Eftersom Kommissionens vurdering af Estlands genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til nævnte forordnings artikel 20, stk. 2, og samme forordnings bilag V fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(54)De anslåede samlede omkostninger i Estlands genopretnings- og resiliensplan udgør 982 490 000 EUR. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Estland, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Estlands genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Estland.

(55)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Estland ajourføres senest den 30. juni 2022. Derfor bør der i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, stilles et beløb til rådighed for Estland her og nu, som ikke overstiger det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af de maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 2.

(56)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 6 . Støtten bør udbetales i trancher, når Estland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(57)Estland har anmodet om forfinansiering på 13 % af det finansielle bidrag. Beløbet bør stilles til rådighed for Estland med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den aftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241 ("finansieringsaftalen").

(58)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager om tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end faciliteten eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Estland i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 969 299 213 EUR 7 . Et beløb på 759 545 893 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et ajourført maksimalt finansielt bidrag til Estland, som svarer til eller overstiger 969 299 213 EUR, stilles et yderligere beløb på 209 753 320 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et ajourført maksimalt finansielt bidrag til Estland, som er lavere end 969 299 213 EUR, stilles et beløb svarende til forskellen mellem det ajourførte maksimale finansielle bidrag og beløbet på 759 545 893 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse, jf. proceduren i artikel 20, stk. 8, i forordning (EU) 2021/241, fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Estland i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Der stilles et beløb på 126 008 898 EUR til rådighed i forfinansiering, svarende til 13 % af det finansielle bidrag. Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Forfinansieringen stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med finansieringsaftalen. Forfinansieringen udlignes ved at fratrække det tilsvarende beløb i udbetalingen af trancherne.

4.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Estland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. For at udbetalingen kan foretages, skal Estland have opfyldt milepælene og målene senest den 31. august 2026, med forbehold for ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 3
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Republikken Estland.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(2)    Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).
(6)    Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).
(7)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Estlands forholdsmæssige andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

Bruxelles, den 5.10.2021

COM(2021) 625 final

BILAG

til

forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Estland genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 285 final}


BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

   A. KOMPONENT 1: Den digitale omstilling af virksomheder

Formålet med denne komponent i den estiske genopretnings- og resiliensplan er at fremme den digitale omstilling af estiske virksomheder og deres konkurrenceevne, navnlig på eksportmarkederne. Den yder finansiel støtte til virksomheder i alle sektorer med fokus på SMV'er og mikrovirksomheder på forskellige stadier af deres digitale omstilling samt specifikke bidrag til indførelse og ibrugtagning af digitale løsninger i bygge- og vejgodstransportsektorerne. Desuden skal komponenten behandle det centrale spørgsmål om digitale færdigheder gennem bevidstgørelse af SMV-ledere og støtte til opkvalificering og omskoling af specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

Aktioner til støtte for identifikation af eksportmuligheder og fremme af estiske virksomheder i udlandet gennemføres i synergi med Enterprise Estonia's aktiviteter.

Komponenten støtter håndteringen af de landespecifikke henstillinger om investeringer i den digitale omstilling (landespecifik henstilling nr. 3 i 2020) og om mangel på kvalificeret arbejdskraft (landespecifik henstilling nr. 2 i 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

1.1.Investering: Digital omstilling i virksomheder

Formålet med foranstaltningen er at fremme den digitale omstilling af virksomheder med særligt fokus på SMV'er og mikrovirksomheder.

Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til SMV'er og mikrovirksomheder i Estland fra alle sektorer til aktiviteter og investeringer, der er relevante for deres digitale omstilling. Denne finansielle støtte, som suppleres med selskabernes egne midler, skal dække et eller flere af følgende aspekter:

-indførelse af digitale teknologier

-udvikling af industrielle dataskyer

-industrielle forsknings-, udviklings-, afprøvnings- og pilotaktiviteter

-gennemførlighedsundersøgelser, rådgivnings- og støttetjenester

-uddannelse af personale.

Midlerne tildeles gennem åbne indkaldelser af forslag.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af forslag udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 1 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 2 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 3 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 4 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

1.2.Investering: Udvikling af e-byggeriet

Formålet med foranstaltningen er at bidrage til at fremskynde den digitale omstilling af byggesektoren med henblik på at øge produktiviteten, reducere dens miljøaftryk og forbedre bygningernes kvalitet. Denne investering forventes også at fremme en bredere og mere effektiv udveksling af data mellem interessenterne.

Foranstaltningen består af tre forskellige indsatsområder:

(I)udvikling af softwaregrænseflader mellem den nationale e-konstruktionsplatform (som udvikles under ansvar af afdelingen for byggeri og boliger under økonomi- og kommunikationsministeriet) og eksisterende offentlige og private informationssystemer, der anvendes i sektoren, med henblik på bl.a. at automatisere kontrollen af bygningers overholdelse af forskellige lovkrav samt udstedelse af certifikater og tilladelser Dette omfatter uddannelse af brugere af e-konstruktionsplatformen (herunder udvikling af uddannelsesmateriale)

(II)støtte til indførelse af internationale standarder og bedste praksis i forbindelse med digitalisering af bygge- og bygningsvedligeholdelse, herunder gennem indførelse af et klassificeringssystem for byggedata, oprettelse af en database over byggematerialer og byggevarer, indførelse af BIM (Building Information Modelling) inden for vedligeholdelse af ejendomme

(III) Støtte til projekter (udvalgt gennem åbne indkaldelser af forslag), der har til formål at implementere digitale byggeredskaber og udvikle (også prototyper) innovative private og offentlige tjenester, der er forbundet med den nationale e-konstruktionsplatform.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

1.3.Investering: Udvikling af digitale fragttjenester

Formålet med foranstaltningen er at støtte digitaliseringen af udvekslingen af oplysninger inden for vejgodstransport gennem indførelse af digitale fragtbreve i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI) og dermed bidrage til et velfungerende indre marked.

Foranstaltningen består i at støtte:

(I)tjenesteudbydere i forbindelse med etablering af eFTI-platforme med henblik på indførelse af digitale fragtbreve (eCMR — elektronisk fragtbrev)

(II)transport- og logistikvirksomheder i grænsefladen mellem deres systemer og processer med eFTI-platformene, så de kan bruge digitale fragtbreve (eCMR).

De tilsvarende projekter udvælges gennem to særskilte indkaldelser af forslag.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

1.4.Reform: Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Formålet med reformen er at bidrage til at styrke virksomhedernes kapacitet på ledelsesniveau til at styre og fremme den digitale omstilling samt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med IKT-fagfolk med ajourførte færdigheder og viden til rådighed, således at estiske virksomheder fuldt ud kan udnytte de muligheder, som den digitale omstilling giver. Det har også til formål at tilbyde nye karrieremuligheder for både beskæftigede og arbejdsløse gennem opkvalificering og omskoling inden for IKT samt gennem en bedre anerkendelse af færdigheder, der er erhvervet uden for formel læring. Foranstaltningen har også til formål at bidrage til at øge kvinders deltagelse i IKT-uddannelse og IKT-erhverv.

Foranstaltningen består af følgende fire områder:

(I)uddannelse af virksomhedsledere (især SMV'er) med henblik på at øge deres IKT-færdigheder og -viden og øge deres bevidsthed om de potentielle gevinster ved anvendelsen af ikt

(II)en revision af indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen af IKT-eksperter under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling, den stigende betydning af cybersikkerhed og virksomhedernes behov

(III) Et pilotprojekt for ændring af kvalifikationsrammen for IKT-specialister

(IV) Opkvalificering og omskoling af IKT-specialister, herunder inden for cybersikkerhed.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.



1.5.Reform: Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

Formålet med foranstaltningen er at øge eksportkapaciteten og konkurrenceevnen hos estiske virksomheder, herunder navnlig i IKT-sektoren. Foranstaltningen forventes at være særlig relevant for SMV'er. Den skal også udnytte de muligheder, som digitale værktøjer giver.

Foranstaltningen består af tre delforanstaltninger:

(I)udvikling af eksportstrategier rettet mod specifikke lande eller regioner

(II)etablering af erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

(III) Fremme af estiske produkter og tjenesteydelser (navnlig fra IKT-sektoren) gennem fysiske, virtuelle eller hybride missioner og arrangementer.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

1.5.1.Delreform: Landestrategier og regionale strategier

Denne delreform består i at udvikle en række omfattende eksportstrategier, der henvender sig til centrale mållande og -regioner, dvs. dem, der repræsenterer et stort vækstpotentiale for estiske virksomheder. De skal omfatte specifikke kapitler om eksportmuligheder for IKT-sektoren og mere generelt digitale løsninger, der er udviklet på forskellige anvendelsesområder (f.eks. forvaltning, uddannelse eller transport).

Disse strategier har til formål at yde rådgivning til virksomheder, der kommer ind på eller allerede opererer på de pågældende markeder.

De lande og regioner, der skal omfattes af strategierne, identificeres ved hjælp af en analyse, der skal gennemføres som led i gennemførelsen af denne delforanstaltning.

Gennemførelsen af denne foranstaltning skal ske i synergi med aktiviteterne i Enterprise Estonia blandt andre partnere.

1.5.2.Delreform: Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

Denne delreform består i at oprette erhvervscentre i syv udenlandske lande (i og/eller uden for Unionen), der betragtes som vigtige eksportmarkeder. Disse erhvervscentre skal indeholde passende udstyr til fysiske, virtuelle og hybride møder, receptioner og præsentationer, som vil blive tilrettelagt af estiske virksomheder på tværs af alle sektorer, der er rettet mod det pågældende marked. Dette udstyr kan også anvendes udefra til introduktion til enhver potentiel kunde i en klynge eller en bestemt virksomhed i Estland. Erhvervscentrene skal bidrage til at fremme estiske virksomheder, støtte dem lokalt i deres eksportaktiviteter og hjælpe med at tiltrække udenlandske investorer. Forretningscentrenes aktiviteter gennemføres i synergi med aktiviteterne i Enterprise Estonia blandt andre partnere.

Forretningsstedernes beliggenhed fastlægges efter en analyse, der skal foretages som led i gennemførelsen af denne delforanstaltning.

1.5.3.Delreform: Globale e-eksportgrupper og virtuelle faser

Denne delreform består i at oprette grupper af repræsentanter for både offentlige myndigheder og andre interessenter, herunder navnlig private virksomheder, og støtte disse gruppers fremme af estiske produkter og tjenesteydelser (navnlig fra IKT-sektoren) gennem missioner og deltagelse i fysiske, virtuelle eller hybride arrangementer.

Gennemførelsen af denne delreform omfatter også en styrkelse af promoveringen af estiske produkter og tjenesteydelser ved større arrangementer med brug af digitale værktøjer. De såkaldte "virtuelle faser" skal skabe flere muligheder for deltagelse for estiske interessenter og fremvise estiske digitale løsninger. Disse "virtuelle faser" består af tekniske løsninger, der kombinerer fysiske og digitale elementer, således at enten et eksportrelateret arrangement i Estland kan nå ud til et globalt publikum, eller estiske eksportører kan deltage i globale arrangementer, der afholdes i udlandet.

Gennemførelsen af denne foranstaltning skal ske i synergi med aktiviteterne i Enterprise Estonia blandt andre partnere.

A.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

1

1.1 digital omstilling i virksomheder

Milepæl

Indkaldelse af forslag med tildelingskriterier og tildelingsbetingelser

Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag

2. kvartal

2022

Økonomi- og kommunikationsministeriet offentliggør en indkaldelse af forslag til støtte for virksomhedernes digitale omstilling sammen med tildelingskriterierne.

Evalueringskriterierne og betingelserne for tildeling af støtte fastlægges på grundlag af en analyse af estiske virksomheders behov og foranstaltningens forventede virkninger.

Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

2

1.1 digital omstilling i virksomheder

Mål

Ydelse af tilskud

Antal virksomheder, der modtager tilskud

0

110

4. kvartal

2023

Antal virksomheder, som økonomi- og kommunikationsministeriet yder tilskud til til støtte for deres digitale omstilling i overensstemmelse med indkaldelsen af forslag.

3

1.1 digital omstilling i virksomheder

Mål

Ydelse af tilskud

Antal virksomheder, der modtager tilskud

110

230

4. kvartal

2025

Antal virksomheder, som økonomi- og kommunikationsministeriet yder tilskud til til støtte for deres digitale omstilling i overensstemmelse med indkaldelsen af forslag.

4

1.2 udvikling af e-byggeriet

Milepæl

Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier i bygge- og anlægssektoren

Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis

4. kvartal

2024

Arbejdet med at vedtage internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier inden for byggeri og bygningsforvaltning skal ledes og koordineres af økonomi- og kommunikationsministeriet med indførelse af et klassificeringssystem for bygningsdata, oprettelse af en offentligt tilgængelig database for byggematerialer og byggevarer og indførelse af modellering af bygningsoplysninger i forbindelse med vedligeholdelse af fast ejendom.

5

1.2 udvikling af e-byggeriet

Milepæl

Tilgængeligheden af offentlige tjenester på e-konstruktionsplatformen

Ibrugtagning af grænseflader mellem e-konstruktionsplatformen og de tilhørende offentlige tjenester

 

 

4. kvartal

2025

De offentlige tjenester, der er omhandlet i udviklingsplanen for e-byggeriet, skal udvikles, gøres operationelle og offentliggøres på e-konstruktionsplatformen. Der skal også stilles undervisningsmateriale til rådighed for brugerne.

Dette omfatter tjenester i forbindelse med bebyggede omgivelser — f.eks. bygnings- og planlægningstilladelser, bygningsregister (logbog) og renoveringspasset.

6

1.2 udvikling af e-byggeriet

Mål

Afslutning af udviklings- og prototypeprojekter

Antal afsluttede projekter

0

120

4. kvartal

2025

Antal afsluttede projekter til udvikling og/eller implementering af digitale byggeværktøjer og prototyper af innovative digitale løsninger, der trækker på e-konstruktionsplatformen.

7

1.3 udvikling af digitale fragttjenester

Mål

udvikling af eFTI-platforme (elektronisk godstransportinformation)

Antal iværksatte projekter

0

5

2. kvartal

2023

Antal projekter, der udvikler en eFTI-platform, som har modtaget en positiv beslutning om tilskud.

8

1.3 udvikling af digitale fragttjenester

Mål

udvikling af grænseflader mellem ECMR (elektronisk fragtbrev)

Antal iværksatte projekter

0

270

4. kvartal

2024

Antal projekter, der gør det muligt for transport- og logistikoperatører at blive koblet til eFTI-platforme og anvende eCMR, som har modtaget en positiv beslutning om tilskud.

9

1.3 udvikling af digitale fragttjenester

Mål

Antal afsluttede projekter i alt

Antal afsluttede projekter

0

275

4. kvartal

2025

Antal afsluttede eFTI- og eCMR-projekter, der bidrager til udbredelsen af digitale fragtbreve.

10

1.3 udvikling af digitale fragttjenester

Milepæl

Efterfølgende evaluering af udviklingen og indførelsen af digitale fragtbreve

Økonomi- og kommunikationsministeriets vedtagelse af en efterfølgende evalueringsrapport

2. kvartal

2026

Et eksternt organ skal analysere støtteforanstaltningens indvirkning på vejgodstransportsektoren og forelægge en evalueringsrapport, som skal vedtages af økonomi- og kommunikationsministeriet.

11

1.4 kvalifikationsreform med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Milepæl

Ikrafttrædelse af sekundær lovgivning, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af digitale færdigheder

Ikrafttrædelse af afledt ret

2. kvartal

2022

Den afledte ret, der er nødvendig for anvendelsen og tildelingen af støtte, træder i kraft. Støttebetingelserne fastsættes ved ministeriel bekendtgørelse, som koordineres med finansministeriet og det statslige fælles servicecenter.
Det ministerielle dekret består af følgende elementer:

formålet med foranstaltningen

beskrivelse af de støttede aktiviteter

- modtagergrupper og målgrupper

— betingelser for gennemførelse

støtteberettigede omkostninger og anvendte forenklinger

— betalingsbetingelser

betingelser for rapportering og overvågning.

12

1.4 kvalifikationsreform med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Tilmelding til uddannelsesaktiviteter

 

Antal deltagere

0

500

4. kvartal

2023

Antal personer, der deltager i uddannelsesaktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, og som består i bevidstgørelse af SMV-ledere og opkvalificering og omskoling af IKT-specialister. Mindst 35 % af deltagerne i disse uddannelsesaktiviteter skal være kvinder.

13

1.4 kvalifikationsreform med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Afslutning af uddannelsesaktiviteter

 

Antal deltagere

0

2 000

2. kvartal

2026

Antal personer, der har fuldført deres uddannelseskursus gennem de uddannelsesaktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, herunder bevidstgørelse af SMV-ledere og opkvalificering og omskoling af IKT-specialister. Mindst 35 % af deltagerne, der har gennemført disse uddannelsesaktiviteter, skal være kvinder.

14

1.4 kvalifikationsreform med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Antal nye opkvalificerings- og omskolingsmoduler

Antal læseplaner, der er registreret i Estlands informationssystem for uddannelse (EHIS).

0

5

4. kvartal

2023

Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler, der er udviklet med detaljeret uddannelsesindhold, struktur og uddannelsesmateriale med henblik på at tilbyde uddannelse i digitale færdigheder. Nye læseplaner for disse moduler registreres i Estlands informationssystem for uddannelse (EHIS).

15

1.4 kvalifikationsreform med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Revision af kvalifikationsstandarder for IKT-specialister.

Antal kvalifikationsstandarder, der er analyseret og tilpasset efter behov

0

5

4. kvartal

2024

Antal etablerede kvalifikationsstandarder for IKT-specialister fra det nationale register over kvalifikationsstandarder, som er blevet analyseret og tilpasset efter behov.

16

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.1 landestrategier og regionale strategier

Milepæl

Forberedelse af udviklingen af strategier

Afslutning af forberedende opgaver

2. kvartal

2022

De forberedende opgaver, der er nødvendige for at udarbejde eksportstrategier, skal udføres. Disse opgaver omfatter:

— en analyse af, hvilke eksterne markeder der er vigtige for at udvikle strategier

— en analyse af virksomhedernes interesser

en kortlægning af de eksporterende virksomheders behov for at øge deres konkurrenceevne på eksportmarkederne

Rækkefølgen af behovene.

17

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.1 landestrategier og regionale strategier

Milepæl

Indkøb af undersøgelser

Underskrivelse af kontrakter

2. kvartal

2024

Udenrigsministeriet afgiver tilbud om udarbejdelse af strategier og produktpakker med henblik på at opnå detaljerede markedsoplysninger på udenlandske markeder. De tilsvarende kontrakter undertegnes.

18

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.1 landestrategier og regionale strategier

Mål

Antal lande- og regionale eksportstrategier

Antal offentliggjorte strategier

0

13

2. kvartal

2026

Antal nationale og/eller regionale eksportstrategier, der skal udvikles. Disse strategier skal indeholde omfattende analyser og yde proaktiv intelligent rådgivning til virksomheder, der kommer ind på og opererer på udenlandske markeder.

19

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.2 innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

Milepæl

Forberedende analyse med henblik på at definere forretningscentrenes indhold og beliggenhed

Gennemførelse af en forberedende analyse

 

 

2. kvartal

2022

Udenrigsministeriet udarbejder en forberedende analyse, der gør det muligt at definere forretningscentrenes indhold og placering. Analysen skal vise, hvor der skal oprettes erhvervscentre for at øge efterspørgslen efter estisk fremstillede produkter og tjenesteydelser på eksportmarkederne.

20

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.2 innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

Mål

Antal åbnede erhvervscentre

Antal forretningscentre

0

7

2. kvartal

2026

Antal erhvervscentre, som Udenrigsministeriet har åbnet for at hjælpe virksomheder med at komme ind på og operere på vigtige eksportmarkeder og for at hjælpe dem med at fremme estisk fremstillede produkter og tjenesteydelser på en måde, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for det lokale erhvervsmiljø og den lokale kultur.

21

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.3 globale e-eksportgrupper og virtuelle faser

Milepæl

Oprettelse af konsekvensgrupper og udvælgelse af destinationer til globale digitale missioner

Beslutninger om sammensætningen af konsekvensgrupperne og destinationerne for de globale digitale missioner

 

 

2. kvartal

2022

På grundlag af en analyse udvælger Udenrigsministeriet globale mål og grupper for digitale missioner for at øge merværdien af Estlands eksport af digitale tjenester, øge eksportkapaciteten hos estiske virksomheder, herunder navnlig IKT-virksomheder, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer til innovation.

22

1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder

1.5.3 globale e-eksportgrupper og virtuelle faser

Mål

Antal tjenesterejser udført af grupper med globale virkninger og antal større arrangementer, hvor Estland var repræsenteret i "virtuelle faser"

Antal gennemførte tjenesterejser og arrangementer i alt

0

29

2. kvartal

2026

Mindst 14 missioner skal udføres af de globale grupper, der er nedsat af udenrigsministeriet for at øge merværdien af Estlands eksport af digitale tjenester, øge eksportkapaciteten hos estiske virksomheder, herunder navnlig IKT-virksomheder, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer til innovation.

Estland repræsenteres gennem "virtuelle faser" ved mindst 15 arrangementer.

   B. KOMPONENT 2: Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne

B.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Formålet med komponenten i den estiske genopretnings- og resiliensplan er at fremskynde den grønne omstilling i erhvervslivet i Estland og udnytte de forretningsmuligheder, den giver. Komponenten består af to reformer og seks investeringer og har til formål at støtte udviklingen af grønne teknologier, øge den grønne FoU og innovationskapacitet og ressourceeffektivitet, indføre nye forretningsmodeller og forbedre færdigheder og ekspertise på områder med relation til den grønne omstilling. Foranstaltningerne under denne komponent tager sigte på en samlet tilgang til den grønne omstilling, der skal afhjælpe centrale markedssvigt og lette det teknologiske og adfærdsmæssige gennembrud med henblik på at øge erhvervslivets konkurrenceevne. Foranstaltningerne støtter også den videre udvikling af kapitalmarkedet og erhvervsklimaet.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om støtte til små og mellemstore virksomheders innovationskapacitet og fokus på investeringer i den grønne omstilling, sikring af tilstrækkelig adgang til finansiering (landespecifik henstilling nr. 3 i 2020) og mangel på kvalificeret arbejdskraft (landespecifik henstilling nr. 2 i 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

2.1.Reform: Grøn omstilling for virksomheder

Formålet med reformen er at forbedre den grønne omstilling i erhvervslivet, som forventes at have økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved at gøre de eksisterende virksomheder mere effektive og miljøvenlige (ressourceeffektivitet, nye certifikater for grøn omstilling og markedsføringstilladelser for produkter) og ved at støtte fremkomsten af nye grønne teknologivirksomheder (udvikling og udbredelse af grønne teknologier, nye muligheder for udnyttelse af bioressourcer).

Reformen består af oprettelsen af en bredt funderet taskforce for grøn omstilling, der skal fremme samarbejdet mellem interessenter inden for grøn teknologi og vedtagelsen af den lovgivning, der er nødvendig for gennemførelsen af de fem supplerende investeringer: 1. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling 2. Programmer for udvikling af grøn teknologi 3 modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder 4. Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier og 5. Grøn fond.

Reformen er forbundet med komponent 1, da digitalisering og automatisering bidrager til udviklingen af grønne teknologier og grøn omstilling i erhvervslivet.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

2.2.Investering: Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Formålet med investeringen er at sikre, at der er ekspertise af høj kvalitet til rådighed til at gennemføre den grønne omstilling i virksomhederne. Investeringen består i indførelse af ajourførte opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for voksne og modernisering af studieprogrammer inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse samt udvikling og afprøvning af mere fleksible uddannelsesprogrammer, der tilbyder mikroeksamensbeviser, under hensyntagen til den grønne økonomis fremtidige behov.

Grønne færdigheder defineres som færdigheder, der er nødvendige for job, der bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omfatter en bredere indførelse af principperne for den cirkulære økonomi. I samarbejde med interessenter skal faglige standarder og færdighedsprofiler ajourføres, og der skal, hvor det er relevant, udvikles nye profiler, der specificerer de forventede læringsresultater og udvælger specifikke områder, der har størst indvirkning på den grønne omstilling. Der skal tilbydes omskolingsmuligheder til personer, der arbejder i sektorer, der allerede er berørt af den grønne omstilling (energi, transport, affaldshåndtering, Nye industrier og sektorer med potentiale for jobskabelse, der stammer fra eller er knyttet til den grønne omstilling) og dem, der ønsker at ændre deres karriere.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

2.3.Investering: Programmer for udvikling af grøn teknologi

Investeringen har til formål at bidrage til virksomhedernes grønne omstilling ved at fremme udviklingen og udbredelsen af innovative grønne teknologier. Investeringen forventes at øge antallet af forskningsintensive grønne teknologivirksomheder på markedet og støtte opstartsøkosystemet. Investeringen består i støtte til nystartede virksomheder og udviklingsklynger med fokus på integrerede grønne teknologiløsninger gennem forskellige udviklingstjenester (herunder acceleratorer, inkubation, virksomhedsudvikling, udvikling af prototyper, pilotprojekter) og forbedring af samarbejdet mellem forskellige typer organisationer og aktører, der allerede er aktive på markedet (den akademiske verden, virksomheder og andre interessenter).

Investeringerne skal fokusere på energi- og ressourceeffektivitet, fremme af den cirkulære økonomi, nye forretningsmodeller, digitalisering og automatisering. De projekter, der støttes under investeringen, skal bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og øge ressourceproduktiviteten i Estland.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

2.4.Investering: Modernisering af fremstillingsvirksomhedernes forretningsmodeller

Formålet med investeringen er at støtte ændringen af forretningsmodeller inden for fremstillingsvirksomhed for at sikre, at estiske produkter er i overensstemmelse med miljø- og klimamålene, herunder principperne om cirkulær økonomi, og øge fremstillingsvirksomhedernes konkurrenceevne. Foranstaltningen skal støtte projekter, der moderniserer fremstillingsvirksomheders forretningsmodeller med relation til klima- og miljømål. Projekterne udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af forslag udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 5 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 6 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 7 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 8 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

2.5.Investering: Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Formålet med investeringen er at forbedre virksomhedernes ressourceeffektivitet, herunder energieffektiviteten, med særlig fokus på udnyttelse af underudnyttede bioressourcer såsom restprodukter og biprodukter. Investeringen har til formål at støtte innovation inden for produktionsteknologi og produktudvikling i virksomheder og bidrager til løsninger for den cirkulære økonomi.

Foranstaltningen skal støtte to former for investeringer:

-fremme af ressourceeffektive grønne teknologier til industrianlæg

-udnyttelse af bioressourcer.

Projekterne udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag. De vigtigste kriterier for udvælgelse af projekter, der skal modtage tilskud, skal alt efter relevans omfatte effektivitet med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner, ressourceeffektivitet, omkostningseffektivitet, reduktion af restprodukter og affaldsproduktion, merværdi for bioressourcer og innovation af de løsninger, der skal udvikles.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af forslag udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 9 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 10 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 11 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 12 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

2.6.Investering: Grøn fond

Formålet med investeringen er at tilvejebringe kapital til udvikling af nye grønne teknologier på strategiske områder såsom energi, landbrug, fødevareindustri, transport og logistik, materialer og kemiske industrier. Den grønne fond yder finansiering til virksomheder og sektorer, hvis produkter, tjenester eller processer er kendetegnet ved forskningsintensive grønne teknologier, og hvis aktiviteter bidrager til at løse miljøproblemer, udvikle nye produkter, tjenester eller teknologier, der reducerer eller opfanger drivhusgasemissioner eller drives af krav til miljøvenligt design. Der skal investeres i bæredygtige projekter under hensyntagen til EU's klassificeringsforordning.

Foranstaltningen gennemføres som et finansielt instrument som led i et bredere investeringsprogram for grøn teknologi, der yder egenkapitalinvesteringer til virksomheder i form af direkte egenkapitalinvesteringer og gennem venturekapitalfonde, der forvaltes af den offentlige fondsforvalter SmartCap.

Foranstaltningen skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01). Den retlige aftale mellem Estland og SmartCap og den efterfølgende investeringspolitik for Den Grønne Fond skal:

I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og

II.kræve, at virksomheder, der i det foregående regnskabsår opnåede mere end 50 % af deres indtægter fra følgende aktiviteter og/eller aktiver, vedtager og offentliggør planer for grøn omstilling: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 13 ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 14 iii) Aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 15 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 16 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. og

III.kræve, at SmartCap kontrollerer støttemodtagerens overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

2.7.Investering: Skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Formålet med investeringen er at støtte udbredelsen og afprøvningen af integrerede brintværdikæder fra energiproduktions- og -forsyningsløsninger til endeligt forbrug på forskellige anvendelsesområder.

De støttemodtagende projekter udvælges efter en indkaldelse af forslag. Indkaldelsen af forslag er åben for projekter fra alle økonomiske sektorer. Den elektricitet, der anvendes til fremstilling af hydrogen, skal fremstilles af vedvarende energi, og forbruget af grøn brint skal finde sted i Estland.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af forslag udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 17 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 18 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 19 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 20 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Måleenhed

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

23

2.1 grøn omstilling for virksomheder

Milepæl

Oprettelse af en taskforce for grøn omstilling, der skal gennemføre og overvåge den grønne omstilling

Oprettelse af en taskforce og arbejdsgrupper

< < < < < < < < < < < < < < < < <

4. kvartal

2021

Miljøministeriet skal reformere den eksisterende arbejdsgruppe om grøn teknologi (nedsat i 2020) i RRP's taskforce for grøn omstilling for at koordinere foranstaltningerne vedrørende virksomhedernes grønne omstilling og forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem den offentlige sektor, interessenter og interessegrupper. De nødvendige arbejdsgrupper nedsættes med henblik på specifikke foranstaltninger.

24

2.1 grøn omstilling for virksomheder

Milepæl

Vedtagelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i taskforcen for grøn omstilling

Handlingsplan for den cirkulære økonomi vedtaget

4. kvartal

2022

Taskforcen for grøn omstilling gennemgår de eksisterende aktiviteter inden for den cirkulære økonomi og de forskellige handlingsplaner i en fælles handlingsplan for den cirkulære økonomi, som vil føre til Estlands overgang til cirkulær økonomi.

25

2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Milepæl

Ikrafttrædelse af sekundær lovgivning, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af grønne færdigheder

Ikrafttrædelse af afledt ret

2. kvartal

2022

Den afledte ret, der er nødvendig for anvendelsen og tildelingen af støtte, træder i kraft. Den skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at enhver foranstaltning, der støttes under denne foranstaltning, fokuserer på områder, der bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner eller tilpasning til klimaændringer.

26

2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Mål

Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler

Antal moduler

0

5

4. kvartal

2023

Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler, der er udviklet, herunder detaljeret uddannelsesindhold, struktur og uddannelsesmateriale med henblik på at tilbyde uddannelse i grønne færdigheder.

27

2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Mål

Personer, der deltager i opkvalificerings- og omskolingsprogrammer

Antal deltagere

0

2 830

2. kvartal

2026

Antal personer, der har gennemført et af de uddannelseskurser, der støttes gennem denne foranstaltning.

28

Program for udvikling af grønne teknologier 2.3

Milepæl

Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal planlægge og oprette udviklingsprogrammet

Ansættelse af en projektleder og nedsættelse af en arbejdsgruppe

4. kvartal

2021

Der skal ansættes en projektleder, og der skal oprettes en bred gruppe af interessenter, som skal koordinere investeringsplanlægningen og -gennemførelsen. Projektlederens rolle fastlægges med henblik på at indsamle oplysninger fra markedsdeltagere og udforme de nødvendige støtteforanstaltninger og indkøb. Arbejdsgruppen skal bestå af parter, der er involveret i udviklingen af iværksætterkultur, og skal forpligte sig til at mødes mindst tre gange om året for at gøre status over udviklingen i investeringsrelaterede aktiviteter og komme med anbefalinger til yderligere tiltag. Arbejdsgruppen udarbejder bestemmelser vedrørende udvælgelsen af de aktioner, der skal støttes under udviklingsprogrammet, på en sådan måde, at det sikres, at hver aktion bidrager direkte til enten at reducere drivhusgasemissionerne eller støtte tilpasningen til klimaændringer.

29

Program for udvikling af grønne teknologier 2.3

Milepæl

Oprettelse af programmet for udvikling af grønne teknologier

Indgåede kontrakter for alle udviklingsklynger og støtteforanstaltninger, der er udformet og åbnet

2. kvartal

2024

De offentlige indkøbsprocedurer for mindst 5 udviklingsplynger skal afsluttes, og kontrakterne tildeles de vindende parter. Støtteforanstaltninger skal udformes, og de første runder skal være åbne for mindst 10 nystartede virksomheder. Udvælgelsesprocesserne skal sikre, at hver enkelt støttet foranstaltning bidrager direkte til enten at reducere drivhusgasemissionerne eller støtte tilpasningen til klimaændringer.

30

Program for udvikling af grønne teknologier 2.3

Mål

Antal klynger, der støttes gennem programmet for udvikling af grøn teknologi

Antal klynger

0

5

2. kvartal

2026

Antal klynger, der støttes af udviklingsprogrammet.

31

Program for udvikling af grønne teknologier 2.3

Mål

Antal nystartede virksomheder, der støttes gennem programmet for udvikling af grøn teknologi, og som har modtaget private investeringer

Antal nystartede virksomheder

0

10

2. kvartal

2026

Antal nystartede virksomheder, der støttes af udviklingsprogrammet, og som har modtaget midler fra private investorer under eller efter udviklingsprogrammet.

32

2.4 modernisering af fremstillingsvirksomhedernes forretningsmodeller

Milepæl

Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret, der fastsætter vilkårene og betingelserne for støtteberettigelse

Det ministerielle dekrets ikrafttræden

2. kvartal

2022

Betingelserne for tildeling af støtte fastsættes ved dekret fra den ansvarlige minister. De fastsatte krav skal omfatte kriterier for støtteberettigelse for at sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og overholdelse af relevant EU- og national miljølovgivning. Udvælgelses-/støtteberettigelseskriterierne skal præcisere, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer, herunder mål for den cirkulære økonomi, såsom intern gennemførelse af principperne for den cirkulære økonomi, overførsel af transport og opbevaring af virksomheder til nye fonde.

33

2.4 modernisering af fremstillingsvirksomhedernes forretningsmodeller

Mål

Antal støttede projekter

Antal projekter

0

70

4. kvartal

2025

Projekter, der har modtaget en udbetaling af tilskud i overensstemmelse med de støtteberettigelsesbetingelser, der er fastsat i indkaldelsen af forslag, med henblik på at indføre forretningsmodeller, der støtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer, herunder målene for den cirkulære økonomi.

34

2.5 indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til tilskud

Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag om tilskud

2. kvartal

2022

Indkaldelse af forslag til støtte for ressourceeffektive grønne teknologier og udnyttelse af bioressourcer skal offentliggøres og være åben for ansøgninger, herunder kriterier for støtteberettigelse, for at sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og overholdelse af relevant EU- og national miljølovgivning. Det skal fremgå af udvælgelses-/støtteberettigelseskriterierne, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer.

35

2.5 indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Mål

Antal kontrakter tildelt efter indkaldelsen af forslag

Indgåede aftaler

0

25

4. kvartal

2023

Tildeling af kontrakter til mindst 25 projekter, der er udvalgt i forbindelse med indkaldelse af konkurrerende forslag, grønne teknologier til industrianlæg og udnyttelse af bioressourcer i overensstemmelse med udbudsbetingelserne

36

2.5 indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Mål

Antal afsluttede projekter

Antal projekter

0

25

2. kvartal

2026

Antal afsluttede projekter til forbedring af ressourceeffektiviteten gennem forbedring af grønne teknologier og bioressourcer på grundlag af indkaldelser af forslag og fastlagte kriterier for støtteberettigelse.

37

2.6 grøn fond

Milepæl

Underskrivelse af en kontraktmæssig aftale mellem økonomi- og kommunikationsministeriet og SmartCap

Underskrivelse af kontraktmæssig aftale

4. kvartal

2021

Der indgås en kontraktlig aftale mellem økonomi- og kommunikationsministeriet og SmartCap om forvaltningen af Den Grønne Fond, som skal indeholde:

— Investeringsmål med henblik på at investere i virksomheder og aktiviteter, der bidrager til en klimaneutral økonomi og til at forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer, herunder bevidstgørelsesforanstaltninger

Kriterier for støtteberettigelse for overholdelse af den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) for støttemodtagere gennem anvendelse af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning.

38

2.6 grøn fond

Milepæl

SmartCap vedtager investeringspolitikdokumentet

Investeringspolitisk dokument vedtaget af SmartCap

4. kvartal

2021

SmartCap skal vedtage investeringspolitikken for Den Grønne Fond i overensstemmelse med den kontraktmæssige aftale, der er indgået mellem ministeriet for økonomi og kommunikation og SmartCap, herunder investeringsmålene og kriterierne for støtteberettigelse for at sikre overholdelse af den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) for støttemodtagere under denne foranstaltning gennem anvendelse af bæredygtighedskontrol, kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning og kravet om, at støttemodtagere, der har udledt mere end 50 % af deres indtægter i det foregående overgangsår, vedtager udelukkelseslisten over aktiver i forbindelse med aktiviteter eller aktiviteter.

39

2.6 grøn fond

Mål

Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder

Investeret kapital (i EUR)

0

60 000 000

4. kvartal

2024

Mindst 60 mio. EUR skal investeres af Den Grønne Fond i venturekapitalfonde eller -virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken.

40

2.6 grøn fond

Mål

Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder

Investeret kapital (i EUR)

60 000 000

100 000 000

2. kvartal

2026

Mindst 100 mio. EUR skal investeres af Den Grønne Fond i venturekapitalfonde eller -virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken.

41

2.7 skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Milepæl

Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret, der fastsætter vilkår og betingelser for tildeling af støtte

Det ministerielle dekrets ikrafttræden

4. kvartal

2022

Udvikling af kriterier for projektudvælgelse og ikrafttræden af ministerielt dekret om betingelserne for tildeling af støtte til projekter vedrørende integrerede teknologier for grøn brint. Betingelserne for denne støtte skal omfatte kriterier for støtteberettigelse, der sikrer, at målene for de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-miljølovgivning og nationale miljølovgivning.

42

2.7 skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Milepæl

Teknologier og udstyr til at skabe komplette værdikæder for grøn brint

Indkøb, installering og idriftsættelse af teknologier og udstyr

1. kvartal

2025

Det nødvendige udstyr til produktion af grøn brint skal indkøbes, installeres og sættes i drift af projektiværksættere, der udvælges i indkaldelsen af forslag.

43

2.7 skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Mål

Tilskud til teknologier baseret på grøn brint baseret på vedvarende energi svarende til mindst 49.49 mio. EUR

EUR.

0

49 490 000

2. kvartal

2026

Der ydes tilskud til investeringer i vedvarende energibaserede grønne brintteknologier i overensstemmelse med investeringspolitikken, der repræsenterer mindst 49.49 mio. EUR.

   C. KOMPONENT 3: Den digitale stat

Med udgangspunkt i den vellykkede udbredelse af digitale teknologier til levering af offentlige tjenester i Estland i de seneste år har denne komponent i den estiske genopretnings- og resiliensplan til formål at opgradere de digitale forvaltningstjenester yderligere, navnlig med hensyn til brugercentrering og modstandsdygtighed (herunder i lyset af de voksende cybersikkerhedstrusler). Komponenten indeholder foranstaltninger, der gør det muligt at udnytte de muligheder, der ligger i de nyeste teknologier, navnlig kunstig intelligens, men også væsentlige ændringer af både front- og back-end-tjenester. De skal være til gavn for både borgere og virksomheder. Der er planlagt specifikke foranstaltninger for at styrke landets kapacitet til at bekæmpe hvidvaskning af penge. Støtten til udrulning af net med meget høj kapacitet i landdistrikterne forventes også at sikre bredere adgang til onlinetjenester og mere generelt bidrage til landets yderligere digitale omstilling.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om investeringer i den digitale omstilling (landespecifik henstilling nr. 3 i 2020) og om rammerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (landespecifik henstilling nr. 1 i 2019 og den landespecifikke henstilling nr. 4 i 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

3.1.Reform: Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Formålet med foranstaltningen er at fremme en bedre forvaltning af de data, som de estiske offentlige myndigheder indsamler og ligger inde med. Den har til formål at forbedre kvaliteten af dataene, øge deres anvendelse i beslutningstagningen og gøre dem tilgængelige som åbne data, så de også kan genbruges af andre interessenter.

Foranstaltningen består af:

-oprettelse af et ekspertisecenter inden for Estlands Statistik (det estiske regeringsorgan med ansvar for udarbejdelse af officielle statistikker), der skal koordinere og støtte udviklingen af dataforvaltning i andre offentlige myndigheder

-udvikling af datastyrings- og datadelingsværktøjer/informationssystemer

-gennemførelse af projekter, der har til formål at forbedre kvaliteten af de data, som de offentlige myndigheder ligger inde med, og øge tilgængeligheden af åbne data.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

3.2.Reform: Udvikling af begivenhedstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner

Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten af leveringen af offentlige tjenester og mindske den administrative byrde for borgerne.

Foranstaltningen består i at omlægge en række offentlige tjenester (og de underliggende IT-systemer) for at muliggøre en automatisk og proaktiv levering på grundlag af borgernes livs- eller forretningsbegivenheder (såsom ægteskab, fødsel af et barn eller oprettelse af en virksomhed). Det skal navnlig muliggøre en bedre integration af IT-systemer på tværs af forskellige offentlige myndigheder og bidrage til gennemførelsen af engangsprincippet.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

3.3.Reform: Udvikling af eventtjenester og digital portal for iværksættere

Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten og kvaliteten af leveringen af offentlige tjenesteydelser og mindske den administrative byrde for iværksættere.

Foranstaltningen består i at oprette en digital portal for levering af offentlige tjenester til iværksættere og omlægge en række tjenester (og de underliggende IT-systemer) for at forbinde dem med portalen, støtte tjenesternes brugervenlighed, gennemføre engangsprincippet og, når det er muligt, muliggøre proaktiv levering af oplysninger baseret på begivenheder, som virksomhederne oplever.

Den skal tage hensyn til de løsninger, der er udviklet i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse af en fælles digital portal til levering af oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

3.4.Investering: ED-Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Formålet med foranstaltningen er at gøre de offentlige tjenester mere brugervenlige og lettere tilgængelige i Estland.

Foranstaltningen består i at udvikle en tale- og tekstbaseret virtuel AI-assistent med henblik på adgang til offentlige onlinetjenester. Arbejdet skal bygge på pilotprojekter, der allerede er gennemført i 2020 og 2021.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

3.5.Investering: Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Formålet med foranstaltningen er at øge de estiske offentlige myndigheders it-systemers og -tjenesters modstandsdygtighed, sikkerhed og pålidelighed gennem deres overgang til en privat sky og gennem omfattende sikkerhedstest.

Foranstaltningen består af følgende elementer:

-oprettelse af et nyt offentligt organ med ansvar for den centrale forvaltning af offentlige institutioners grundlæggende it-tjenester og -infrastrukturer

-Oprettelse af en ny kapacitet til afprøvning af sikkerheden inden for den estiske informationssystemmyndighed (RIA)

-indkøb af private cloudinfrastrukturressourcer

-migration af eksisterende informationssystemer til den private sky

-omfattende afprøvning af sikkerheden ved nye cloudbaserede informationssystemer, der anvendes af offentlige myndigheder, samt af eksisterende informationssystemer

-udvikling af kapaciteten på dataambassaden (dvs. IT-hostingkapacitet etableret i udlandet for at sikre kontinuiteten i tilgængeligheden af kritiske databaser i tilfælde af katastrofer) på grundlag af det pilotprojekt, der blev gennemført mellem 2017 og 2020 i Luxembourg

-udvidelse af den private sky til at omfatte dataambassaden, således at systemer, der migreres til skyen, også kan hostes og drives fra dataambassaden

-migreringen af kritiske systemer til dataambassadens infrastruktur.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

3.6.Reform: Om den strategiske analyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Estland

Formålet med reformen er at styrke den finansielle efterretningsenheds kapacitet til på et tidligt tidspunkt at identificere ordninger og kanaler til hvidvaskning af penge.

Foranstaltningen består i at oprette et center for strategisk analyse inden for den finansielle efterretningsenhed. Dette center for strategisk analyse forventes at muliggøre en mere operationel og mere effektiv forebyggelse og afsløring af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Teamet i centret for strategisk analyse har navnlig til opgave at udvikle specifikationer for et nyt IT-værktøj, der trækker på data fra forskellige kilder. Centret for strategisk analyse kan også identificere de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

3.7.Investering: Informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

På grundlag af den analyse, der er foretaget som led i gennemførelsen af reformen i 3.6, tager investeringen sigte på at give den finansielle efterretningsenhed et nyt dedikeret IT-system, der gør det muligt at udnytte de data, der er tilgængelige fra forskellige myndigheder, og identificere mulige ordninger og kanaler for hvidvaskning af penge i realtid. Foranstaltningen består i at udvikle det nye IT-system.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

3.8.Investering: Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet

Formålet med investeringen er at forbedre adgangen til bredbåndsnet med meget høj kapacitet (VHCN), som tilbyder en forbindelse på mindst 100 Mbps for husholdninger og samfundsøkonomisk vigtige institutioner såsom hospitaler, skoler, offentlige tjenester og virksomheder.

Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet i områder med markedssvigt (i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 52 i Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2014). De støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der anvendes til at tildele midlerne, skal sikre en passende regional balance.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

C.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

44

3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Milepæl

Oprettelse af et datastyringsteam i Det Statistiske Kontor, Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Statens Informationssystemmyndighed

Etablering af den nødvendige organisationsstruktur til koordinering af dataforvaltning

 

 

4. kvartal

2021

Oprettelse af et dataforvaltningsteam i Estland gennem ansættelse af eksperter, der har til opgave at koordinere rammerne for dataforvaltning og støtte andre offentlige myndigheder. Desuden oprettes der stillinger i økonomi- og kommunikationsministeriet og i det statslige informationssystemagentur med henblik på gennemførelse af udviklingsprojekter. Ved udgangen af 2021 skal mindst fem personer rekrutteres på tværs af de tre enheder.

45

3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Mål

Afslutning af projekter til forbedring af datakvaliteten

Antal projekter

0

430

2. kvartal

2025

Antal afsluttede projekter, der bidrager til at sikre en forbedret genanvendelighed af data fra offentlige institutioner med ajourførte og nøjagtige beskrivelser af databaser og datasæt.

46

3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Mål

Offentliggørelse af datasæt på den nationale portal for åbne data

Antal offentliggjorte datasæt

707

2 600

4. kvartal

2025

Antallet af datasæt, der offentliggøres på den nationale portal for åbne data og således er tilgængelige fra EU's portal for åbne data, øges fra 707 den 13. august 2021 til 2600.

47

3.2 udvikling af begivenhedstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner

Mål

Lancering af tjenester vedrørende personlige begivenheder og/eller proaktive tjenester

Antal tjenester, der er operationelle

0

2

4. kvartal

2022

Antal tjenester til borgerarrangementer og/eller proaktive tjenester, der er lanceret online.

De tilsvarende it-løsninger, der gør det muligt at levere tjenesterne, skal som minimum være operationelle i de grundlæggende dele af en given tjeneste og undergå en yderligere udvikling under gennemførelsen af foranstaltningen.

Udvælgelsen af de berørte tjenester baseres på udviklingsplanen for personlige begivenheder og proaktive tjenester.

48

3.2 udvikling af begivenhedstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner

Mål

Lancering af tjenester vedrørende personlige begivenheder og/eller proaktive tjenester

Antal tjenester, der er operationelle

2

10

4. kvartal

2025

Antal tjenester til borgerarrangementer og/eller proaktive tjenester, der er lanceret online.

De tilsvarende it-løsninger, der gør det muligt at levere tjenesterne, skal som minimum være operationelle i de grundlæggende dele af en given tjeneste og undergå en yderligere udvikling under gennemførelsen af foranstaltningen.

Udvælgelsen af de berørte tjenester baseres på udviklingsplanen for personlige begivenheder og proaktive tjenester.

49

3.3 udvikling af eventtjenester og digital portal for iværksættere

Mål

Ibrugtagning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gatewayfaciliteten for forretningsarrangementer

Antal projekter, der har indført nye udviklinger online

0

1

4. kvartal

2022

Antal IT-udviklingsprojekter, der bidrager til gennemførelsen af de tjenester og gateway for forretningsarrangementer, der har indført nye udviklinger online.

Disse udviklingsprojekter skal enten være direkte knyttet til udviklingen af den digitale portal for iværksættere eller til udviklingen af tjenester for forretningsarrangementer, som desuden omfatter udvikling af forskellige relaterede systemer til kommunikation med den digitale portal. Som følge af hvert udviklingsprojekt skal mindst en funktionelt IT-løsning være færdig (dvs. IT-løsningen skal som minimum være operationel i de grundlæggende dele for slutbrugerne (iværksættere) og skal kunne give feedback om yderligere udviklingsbehov i løbet af reformgennemførelsesperioden eller senere).

50

3.3 udvikling af eventtjenester og digital portal for iværksættere

Mål

Ibrugtagning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gatewayfaciliteten for forretningsarrangementer

Antal projekter, der har indført nye udviklinger online

1

10

4. kvartal

2025

Antal IT-udviklingsprojekter, der bidrager til gennemførelsen af de tjenester og gateway for forretningsarrangementer, der har indført nye udviklinger online.

Disse udviklingsprojekter skal enten være direkte knyttet til udviklingen af den digitale portal for iværksættere eller til udviklingen af tjenester for forretningsarrangementer, som desuden omfatter udvikling af forskellige relaterede systemer til kommunikation med den digitale portal. Som følge af hvert udviklingsprojekt skal mindst en funktionelt IT-løsning være færdig (dvs. IT-løsningen skal som minimum være operationel i de grundlæggende dele for slutbrugerne (iværksættere) og skal kunne give feedback om yderligere udviklingsbehov i løbet af reformgennemførelsesperioden eller senere).

51

3.4 #Bürokratt-program (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Adgang til digitale offentlige tjenester via platformen for virtuelle assistenter

Antal offentlige digitale tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistent

0

1

2. kvartal

2022

Antal digitale offentlige tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistents platform.

52

3.4 #Bürokratt-program (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Indførelse af Bürokratts virtuelle assistent i digitale offentlige tjenestemiljøer

Antal tjenestemiljøer

0

18

4. kvartal

2025

Antallet af tjenestemiljøer, hvor den virtuelle assistent skal være operationel. Et "tjenestemiljø" henviser til et websted tilhørende offentlige myndigheder.

53

3.4 #Bürokratt-program (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Adgang til digitale offentlige tjenester via platformen for virtuelle assistenter

Antal offentlige digitale tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistent

1

20

4. kvartal

2025

Antal digitale offentlige tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistents platform.

54

3.5 omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Milepæl

Udvikling af centralt leverede/delte IT-basistjenester

Åbning af fælles serverhosting og computerarbejdsstationer for offentlige myndigheder

 

 

3. kvartal

2022

Grundlæggende IT-tjenester, der leveres/deles centralt, skal åbne for abonnement hos nye brugere (ministerier og andre myndigheder).

55

3.5 omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Offentlige myndigheders udrulning af national privat cloudinfrastruktur

Antal informationssystemer, der er migreret til den nationale private sky

0

10

4. kvartal

2023

Antal informationssystemer, hvor overgangen til den private cloud-infrastruktur skal fuldføres.

56

3.5 omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Milepæl

Udvidelse af cloud-infrastrukturen til dataambassaden

Afslutning af udvidelsen af den nationale private sky til at omfatte infrastrukturen på Estlands dataambassade

4. kvartal

2023

Det skal være muligt at hoste og drive informationssystemer, der migreres til den private sky fra dataambassaden. Der skal anskaffes og etableres nye hardware- og licenser til dette formål.

57

3.5 omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Migration af kritiske systemer til dataambassadens nationale cloudinfrastruktur

Antal kritiske systemer

0

10

4. kvartal

2024

Antal kritiske systemer, der migreres til den nationale cloud-dataambassades infrastruktur og platform. Kritiske systemer er systemer, der er afgørende for statens bæredygtighed.

58

3.5 omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Central sikkerhedstest af offentlige myndigheders informationssystemer

Antal gennemførte test

0

16

4. kvartal

2024

Antal omfattende sikkerhedstest udført af Informationsmyndigheden — prøvningsresultaterne skal opsummeres i rapporter.

59

3.6 om den strategiske analyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Estland

Milepæl

Ikrafttrædelsen af ændringen af loven om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og af andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktlige ændringer, der er nødvendige for centret for strategisk analyse

Bestemmelse i loven med angivelse af datoen for ikrafttrædelsen af den ændrede retsakt og ikrafttrædelsen af andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktmæssige retsakter

 

 

4. kvartal

2024

Følgende skridt skal gennemføres for at give centret for strategisk analyse adgang til og behandle data, der er relevante for opdagelse og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:
(1) en ændring af loven om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme offentliggøres i Riigi Teataja og træder i kraft (2) ændringer af vedtægterne for de relevante nationale datasæt træder i kraft.(3) ændringer af vilkårene og betingelserne for den finansielle efterretningsenheds dataudvekslingskontrakter undertegnes af de kontraherende parter.

60

3.7 informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Milepæl

Udvikling af det nye tidstro IKT-analysesystem for centret for strategisk analyse og levering til den finansielle efterretningsenhed

Levering af det nye IKT-system til den finansielle efterretningsenhed

 

 

2. kvartal

2026

Udviklingen af IKT-systemet, der gør det muligt at foretage realtidsanalyser med henblik på at afsløre og forebygge hvidvaskning af penge, skal fuldføres. Systemet skal være operationelt og anvendes af den finansielle efterretningsenhed.

61

3.8 etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet

Mål

Udbygning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg

Antal områder

0

4 000

4. kvartal

2023

Antal nye anlæg (beboelsesejendomme, virksomheder, institutioner), der er omfattet af VHCN (og som dermed har mulighed for at få en tilslutning på mindst 100 Mbps) takket være foranstaltningen.

62

3.8 etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet

Mål

Udbygning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg

Antal områder

4 000

8 097

4. kvartal

2025

Antal yderligere anlæg (beboelsesejendomme, virksomheder, institutioner), der er omfattet af VHCN (og som dermed har mulighed for at få en tilslutning på mindst 100 Mbps) takket være foranstaltningen.

   D. KOMPONENT 4: Energi og energieffektivitet

Denne komponent i den estiske genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringen med dekarbonisering af energisektoren. Komponentens mål er at mindske afhængigheden af olieskifer, tilskynde til udbredelse af vedvarende energi og forbedre bygningers energieffektivitet.

Komponenten støtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om at fokusere investeringer på energiinfrastruktur og på ressource- og energieffektivitet og dermed bidrage til en gradvis dekarbonisering af økonomien (landespecifik henstilling nr. 3 i 2019 og 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

4.1.Reform: Fremme af energieffektivitet

Formålet med reformen er at mindske de administrative hindringer for energieffektive renoveringer ved at rådgive boligforeninger, private husholdninger og lokale myndigheder om lovgivning, tekniske aspekter og finansiering af renoveringer. Reformen støtter også anvendelsen af innovative løsninger såsom renovering ved hjælp af præfabrikerede elementer med henblik på at øge renoveringskapaciteten og reducere bygningsmassens kulstoffodaftryk (besparelser på materialerne og kvalitetssikring). Reformen har til formål at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.

Foranstaltningen består i oprettelse af et regionalt rådgivningsnetværk og uddannelse af tekniske konsulenter med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og tilskynde til renoveringer. Adgang til oplysninger om energieffektive renoveringer skal sikres yderligere ved at oprette et særligt websted og digitale værktøjer, der letter forståelsen af renoveringsresultater, omkostninger og fordele. Komponenten er knyttet til en foranstaltning vedrørende digitalisering af konstruktionsdata under komponent 1 i den estiske genopretnings- og resiliensplan.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

4.2.Investering: Støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Formålet med foranstaltningen er at fremme gennemgribende renoveringer af lejlighedskomplekser for at øge energieffektiviteten, reducere energiforbruget og forbedre beboernes levevilkår. Målet er også at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.

Der ydes støtte til boligforeninger til renoveringer, der opnår en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. Renoveringerne skal mindst svare til en mellemgennemgribende renovering, der repræsenterer en gennemsnitlig primærenergibesparelse på mindst 30 %. Differentierede regionale støttesatser anvendes: 30 % i Tallinn og Tartu, 40 % i områderne omkring Tallinn og Tartu baseret på ejendomsprisen og 50 % i alle andre områder. Uden for Tallinn og Tartu kan lejlighedskomiteerne udføre delvis genopbygningsarbejde for at forhindre, at bygningens tekniske stand forringes, i hvilket tilfælde støttesatsen er lavere. Desuden planlægger Estland som led i sine langsigtede nationale strategier at finansiere supplerende renoveringsforanstaltninger fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og REACT-EU.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

4.3.Investering: Støtte til renovering af små beboelsesejendomme

Formålet med foranstaltningen er at fremme gennemgribende renoveringer af private boliger for at øge energieffektiviteten, reducere energiforbruget og forbedre beboernes levevilkår. Målet er også at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.

Der ydes støtte til private ejere til renoveringer, der opnår en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energimærkningsklasse C, og som mindst svarer til en mellemdybderenovering, der repræsenterer et gennemsnitligt niveau for primærenergibesparelser på mindst 30 %. Differentierede regionale støttesatser anvendes: 30 % i Tallinn og Tartu, 40 % i områderne omkring Tallinn og Tartu baseret på ejendomsprisen og 50 % i alle andre områder. I forbindelse med foranstaltningen defineres boliger (bolig) som "en eller flere boliger i en enkelt bygning eller i en separat bygning, der er beregnet til en enkelt husstand hele året" (i overensstemmelse med Eurostat).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

4.4.Reform: Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Formålet med denne foranstaltning er at bidrage til dekarbonisering af energiproduktionen og -forbruget i Estland ved at ajourføre målene og foranstaltningerne i den estiske energipolitik (herunder dem, der vedrører udfasning af olieskifer) og ved at fjerne administrative hindringer for anlæg til vedvarende energi.

Den nationale udviklingsplan for energisektoren skal ajourføres og omfatte mål for produktion af vedvarende energi, energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Planen vil også omfatte foranstaltninger til at mindske afhængigheden af olieskifer i den estiske energisektor og mål for udfasning af olieskifer i energisektoren som helhed.

Reformen skal også bestå i vedtagelse af den nødvendige lovgivning og udarbejdelse af vejledende materiale med henblik på at fremskynde installationen af kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og foranstaltninger til afhjælpning af de forsvarsrelaterede højdebegrænsninger på vindmølleparker.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

4.5.Investering: Program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringer (f.eks. beskyttelse mod storme)

Formålet med denne foranstaltning er at bidrage til dekarbonisering af den estiske elproduktion ved at øge den sammenkoblingskapacitet, der er til rådighed for produktion af vedvarende energi.

Under denne foranstaltning samfinansieres transmissionssystemoperatørens investeringer i transmissionsnettet med det formål at tilføje mindst 310 MW yderligere tilslutningskapacitet.

Foranstaltningen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

4.6.Investering: Program til fremme af energiproduktionen i industriområder

Foranstaltningen har til formål at gøre elektricitetssystemet mere effektivt ved at tilskynde til produktion af elektricitet tæt på forbruget. Foranstaltningen skal tilskynde til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industriområder gennem samfinansiering af den nødvendige nettilslutning. Under denne foranstaltning støttes investeringer, som virksomheder foretager for at tilslutte kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder til nettet, gennem tilskud. For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 21 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 22 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 23 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 24 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

4.7.Investering: Pilotprogram for energilagring

Som supplement til ovennævnte foranstaltninger, udfasning af olieskifer og øget produktion af vedvarende energi skal pilotprojekter vedrørende lagring af vedvarende energi støttes.

Formålet med foranstaltningen er at afprøve lagring af vedvarende energi i Estland. Den viden, der er opnået i forbindelse med dette pilotprojekt, forventes at danne grundlag for fremtidige investeringer i lagerfaciliteter uden tilskud. Under denne foranstaltning ydes der tilskud til virksomheder, der investerer i anlæg til lagring af vedvarende energi.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

63

4.1 fremme af energieffektivitet

Milepæl

Indgåelse af samarbejdsaftalen om betingelserne for samarbejde mellem SA Kredex/Enterprise Estonia og lokale udviklingscentre

Indgåelse af samarbejdsaftalen mellem SA KredEx/Enterpise Estonia og de regionale udviklingscentre

4. kvartal

2022

Indgåelse af en samarbejdsaftale mellem SA KredEx/Enterpise Estonia med lokale udviklingscentre, hvor SA KredEx/Enterpise Estonia i hvert enkelt distrikt i Estland skal stille mindst én uddannet specialist i det regionale udviklingscenter til rådighed, som skal rådgive om renovering.

64

4.1 fremme af energieffektivitet

Milepæl

Digitale værktøjer til at lette adgangen til oplysninger om renovering, herunder visualisering af resultaterne af renoveringen og skøn over renoveringsomkostningerne, er blevet operationelle

Operationelt brugervenligt websted for renovering og prisfastsættelsesmodeller

4. kvartal

2024

SA KredEx/Enterprise Estonia skal opdatere boligens hjemmeside for at sikre hurtige, ajourførte og operationelle oplysninger for dem, der er interesseret i renovering, og for ansøgere.

Digitale onlineværktøjer skal gøres tilgængelige for at give parter, der er interesseret i renovering, mulighed for at visualisere det mulige resultat og beregne de potentielle omkostninger med og uden støtteordninger, når de tilføjer parametrene for deres bygning.

65

4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger om tilskud til renovering af beboelsesejendomme

Offentliggørelse af indkaldelser af boligrenoveringstilskud

2. kvartal

2022

SA KredEx/Enterprise Estonia offentliggør indkaldelser af ansøgninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten i beboelsesejendomme. Støtten differentieres mellem regioner på grundlag af værdien af den faste ejendom med en højere støttesats i regioner med lav gennemsnitlig ejendomsværdi.

Der ydes støtte til renoveringsprojekter, der opnår en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. Renoveringerne skal mindst svare til mellemstore renoveringer, der repræsenterer en gennemsnitlig primærenergibesparelse på mindst 30 % som fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786. Resultaterne skal attesteres ved forudgående og efterfølgende energiattester.

66

4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Mål

Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

Antal boliger

0

2 600

4. kvartal

2024

Mindst 2 600 boliger skal renoveres og opnå en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. Renoveringerne skal mindst svare til mellemstore renoveringer, der repræsenterer en gennemsnitlig primærenergibesparelse på mindst 30 % som fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786. Resultaterne skal attesteres ved forudgående og efterfølgende energiattester.

67

4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Mål

Anslået årlig reduktion af drivhusgasemissioner

Ikke relevant

ton CO2-ækvivalenter/år

0

2 200

2. kvartal

2026

Der er sparet årlige emissioner på mindst 2 200 ton CO2-ækvivalenter. Målet måles som reduktionen af drivhusgasemissionerne som summen af alle de renoveringsprojekter, der er afsluttet senest i 2024. Energieffektivitetsklassen for hver renoveret bygning måles senest i 2025 Og deres årlige drivhusgasemissioner anslået på dette grundlag. Basisscenariet skal henvise til de skønnede drivhusgasemissioner fra bygningen forud for renoveringen. Det vurderes, om aktiviteterne i forbindelse med støtteforanstaltningen er blevet gennemført, og alle nødvendige dokumenter er blevet forelagt af boligforeningerne (f.eks. energiattester, revision). Beregningen af resultatet af drivhusgasemissionsbesparelser baseres på modellen SA Kredex/Enterprise Estonia for energiforbrug og andre relevante data. De opnåede resultater leveres ved afslutningen af støtteaktiviteterne.

68

4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme

Milepæl

Offentliggjorte indkaldelser af renoveringstilskud

Offentliggørelse af indkaldelser

2. kvartal

2022

SA KredEx/Enterprise Estonia offentliggør indkaldelser af ansøgninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten i private beboelsesejendomme. Støtten differentieres mellem regioner på grundlag af værdien af den faste ejendom med en højere støttesats i regioner med lav gennemsnitlig ejendomsværdi.

Der ydes støtte til renoveringsprojekter, der opnår en forbedring af energieffektiviteten eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, som minimum energieffektivitetsklassen C Resultaterne skal attesteres ved forudgående og efterfølgende KredEx-beregninger af energimæssig ydeevne.

69

4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme

Mål

Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

Antal boliger

0

80

4. kvartal

2024

Mindst 80 boliger skal renoveres og opnå en forbedring af energieffektiviteten eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklassen C. Resultaterne skal attesteres ved forudgående og efterfølgende KredEx beregninger af energimæssig ydeevne.

70

4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Regeringens beslutning om de investeringer, der er nødvendige for at lette de forsvarsrelaterede højdebegrænsninger for vindmølleparker

Vedtagelse af regeringens beslutning

2. kvartal

2021

Regeringen vedtager en beslutning om at foretage de nødvendige investeringer for at lette de forsvarsrelaterede højdebegrænsninger på vindmølleparker.

71

4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Vedtagelse af regeringens beslutning om indledning af udarbejdelsen af den nationale udviklingsplan for energisektoren, udpegelse af de ansvarlige og frister

Vedtagelse af regeringens beslutning

4. kvartal

2021

Regeringens beslutning om at indlede udarbejdelsen af den nationale udviklingsplan for energisektoren godkendes, idet den fastlægger den eller de ansvarlige enheder og fastsætter de relevante frister. Udviklingsplanen skal bl.a. omhandle målene om at øge produktionen af vedvarende energi, energieffektiviteten og opretholdelse og forbedring af forsyningssikkerheden samt indstilling af anvendelsen af olieskifer til elproduktion i 2035 og udfasning af skiferolieproduktionen senest i 2040.

72

4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den relevante primære og/eller sekundære lovgivning og offentliggørelse af vejledende materiale for at mindske hindringerne for installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilageranlæg

Bestemmelse i loven om ikrafttrædelse af den relevante primære lovgivning og/eller ikrafttrædelse af afledt ret og offentliggørelse af vejledende materiale

4. kvartal

2024

De vejledende materialer, der er nødvendige for at lette og tilskynde til installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilageranlæg, skal offentliggøres, og relevant primær og/eller sekundær lovgivning skal træde i kraft for at fjerne hindringerne for installation af vedvarende energianlæg såsom strømlining af godkendelsesprocedurer og andre relevante identificerede hindringer.

73

4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Regeringens vedtagelse af den nationale udviklingsplan for energisektoren

Dokument vedtaget af regeringen

4. kvartal

2025

Den nationale udviklingsplan for energisektoren godkendes af regeringen. Planen skal omfatte foranstaltninger vedrørende udfasning af anvendelsen af olieskifer til elproduktion i 2035 og skiferolieproduktion senest i 2040. Den skal også omfatte mål for elproduktionskapacitet, der skal erstattes med vedvarende energi.

74

4.5 program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringer (f.eks. beskyttelse mod storme)

Milepæl

Underskrivelse af kontrakt om samfinansiering af netinvesteringer med transmissionssystemoperatøren

Underskrivelse af en kontrakt med transmissionssystemoperatøren

1. kvartal

2022

Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Elering AS indgår en samfinansieringsaftale for investeringer i elnettet. Kontrakten skal indeholde de forventede resultater og frister.

75

4.5 program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringer (f.eks. forbedret modstandsdygtighed over for storme)

Mål

Yderligere kapacitet til tilslutning af vedvarende energi skabt via investeringer i transmissionsnettet

Yderligere tilslutningskapacitet (MW)

0

310

2. kvartal

2026

Forøgelse af tilslutningskapaciteten for anlæg til vedvarende energi i det estiske eltransmissionsnet med mindst 310 MW.

76

4.6 program til fremme af energiproduktionen i industriområder

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til projekter til fremme af energiproduktion i industrianlæg

Indkaldelse af forslag offentliggjort

4. kvartal

2022

Environmental Investment Centre offentliggør en åben indkaldelse til støtte for omkostningerne ved nettilslutning for virksomheder, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder i industriområder.

Indkaldelsen skal baseres på projektudvælgelseskriterier og tildelingsbetingelser, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.

77

4.6 program til fremme af energiproduktionen i industriområder

Mål

Yderligere tilslutningskapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i eller nær industrianlæg, der er tilsluttet nettet

Etableret forbindelseskapacitet (MW)

0

28

2. kvartal

2026

Yderligere tilslutningskapacitet til elproduktion fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industrianlæg, der er opført for mindst 28 MW.

78

Pilotprogram for energilagring 4.7

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til et pilotprogram for energilagring

Indkaldelse af forslag offentliggjort

4. kvartal

2022

Miljøinvesteringscentret offentliggør en åben indkaldelse af forslag til støtte for pilotprogrammer for energilagring.

Indkaldelsen skal baseres på projektudvælgelseskriterier og tildelingsbetingelser, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning. Udvælgelses-/støtteberettigelseskriterierne skal præcisere, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, herunder målene for den cirkulære økonomi.

79

Pilotprogram for energilagring 4.7

Mål

Yderligere varmelagringskapacitet som følge af investeringsstøtte

Installeret kapacitet (m³)

0

35 000

2. kvartal

2026

Investeringsstøtteordningen skal resultere i installation af varmelagring på mindst 35 000 m³ i fjernvarmesystemer.

80

Pilotprogram for energilagring 4.7

Mål

Yderligere kapacitet til oplagring af elektricitet som følge af investeringsstøtte

Installeret kapacitet (MW)

0

4 MW

2. kvartal

2026

Investeringsstøtteordningen skal resultere i installering af mindst 4 MW eloplagringskapacitet.

   E. KOMPONENT 5: Bæredygtig transport

Komponenten i den estiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle udfordringen med dekarbonisering af transportsektoren. Formålet med komponenten er at reducere emissionerne og tilskynde til indførelse af bæredygtige transportformer.

Reformen af og investeringerne i komponenten støtter udviklingen af det grænseoverskridende Rail Baltic projekt, der forbinder de tre baltiske hovedstæder og lande med Polen og resten af Unionen. Foranstaltningerne i komponenten har til formål at forbinde Rail Baltic med andre nationale jernbaner og andre TEN-T-knudepunkter (Tallinn lufthavn og den gamle havn) og lette adgangen til dens lokale stoppesteder til fods eller ad cykel.

Komponenten støtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om at fokusere investeringer på ressourceeffektivitet og bæredygtig transport, der bidrager til dekarbonisering af økonomien (landespecifik henstilling nr. 3 i 2019 og 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

5.1.Reform: Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Formålet med reformen er at reducere transportsektorens CO2-emissioner og tilskynde til indførelse af bæredygtige transportformer.

Foranstaltningen består i vedtagelse og gennemførelse af den nye udviklingsplan for transport og mobilitet og den tilhørende gennemførelsesplan. Planen fokuserer på at reducere transportsystemernes miljøaftryk og skal omfatte foranstaltninger til udvikling af sammenkoblet og delt mobilitet i byområder på bekostning af privatbiler og fremme af en omfattende ramme for let mobilitet (til fods eller på cykel) i områder uden for større bycentre. Planen skal omfatte jernbaneinvesteringer, der skal være rettet mod at øge hastigheden og sikkerheden i forbindelse med rejser og tilføje forbindelser til både passager- og godstransport. De nøgleaktioner under denne plan, der skal gennemføres inden for tidsplanen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, omfatter opførelse og udvidelse af den elektrificerede jernbane fra Tallinn til Tartu og harmonisering af det offentlige transportsystem i Tallinns hovedstadsregion (billetsystemer og prisfastsættelse).

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

5.2.Investering: Anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla

Investeringen har til formål at forbinde den vestlige region Läänemaa med Tallinn og med de internationale TEN-T-knudepunkter såsom Tallinn lufthavn, Rail Baltic og færgeforbindelser fra Tallinns gamle havn.

Der ydes støtte til den nationale jernbaneinfrastrukturforvalter Eesti Raudtee til at opføre en strækning på 15 km elektrificeret etsporet jernbane mellem stationerne i Turba (hvor den nuværende forbindelse slutter) og Risti. Resten af sporet indtil stationen Rohuküla — en færgehavn med forbindelser til øerne Hiiumaa og Vormsi — forventes at blive finansieret over EFRU og det nationale budget og forventes afsluttet i 2026. Færdiggørelsen af den samlede længde af Tallinn-Rohuküla-jernbanen skal forbinde den vestlige region med de internationale TEN-T-knudepunkter i Tallinn.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

5.3.Investering: Anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Formålet med foranstaltningen er at øge andelen af bæredygtig mobilitet i Tallinn.

Tallinn-terminalen forventes at være udgangspunktet for Rail Baltic. Terminalen består af en terminalbygning, jernbaneinfrastruktur og den omgivende infrastruktur, som terminalbygningen finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Resten forventes at blive finansieret via Connecting Europe-faciliteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

5.4.Investering: Anlæg af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Formålet med foranstaltningen er at øge andelen af bæredygtig mobilitet i Tallinn. Med henblik herpå har foranstaltningen til formål at forbinde Rail Baltic med søforbindelserne med de nordiske lande gennem Tallinn Old Havn.

Der ydes støtte til Tallinns bytransportmyndighed, der er ansvarlig for driften af offentlig transport i Tallinn, til at anlægge en ny sporvognslinje på ca. 2 km, som forbinder Tallinn lufthavn, Rail Baltic hub, bycentrum, den gamle havn og den regionale togstation.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

5.5.Investering: Kommunernes investeringer i cykel- og gangstier

Formålet med foranstaltningen er at mindske afhængigheden af biler og øge den bæredygtige mobilitet i områder uden for de tre større bycentre (Tallinn, Tartu, Pärnu), hvor kommunernes finansielle kapacitet er en hindring for udviklingen af sikre og klimavenlige cykel- og fodgængerkorridorer.

Der ydes støtte til kommuner til opførelse af 24 km cykel- og gangstisinfrastruktur for at sikre sikker og bæredygtig adgang til offentlige tjenester, herunder offentlig transport, og arbejdspladser. Der vil også blive lagt vægt på de lokale jernbanestoppesteder og forbindelser til eksisterende cykel- og fodgængernetværk.

Foranstaltningen supplerer en lignende foranstaltning, der forventes finansieret af EFRU, og som bidrager til at øge mobiliteten med cykel i de tre større bycentre Tallinn, Tartu og Pärnu.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

E.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer
(for milepæle)

Kvantitative indikatorer
(for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

81

5.1 etablering af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Regeringens vedtagelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

Vedtagelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

1. kvartal

2022

Planen for udvikling af transport og mobilitet 2021-2035 skal godkendes af regeringen. Den skal omfatte oprettelsen af det fælles transportsystem i Tallinn hovedstadsregionen, aktioner til fremme af udbredelsen af lokal biomethan, foranstaltninger til udvikling af bæredygtig og aktiv mobilitet i større byer efter logikken bag integrerede transportkorridorer, planlægning af multimodal infrastruktur, forøgelse af jernbaneforbindelser, hastighed og sikkerhed, forbedring af søtransportsektorens konkurrenceevne og grønnere og multimodale forbindelser samt udvikling af hurtigere og sikrere vejtransport.

Planen skal indeholde et mål om at reducere CO2-emissionerne med 700 000 ton (eller 30 %) i forhold til 2018-niveauerne og nå op på en andel af vedvarende energi i transportsektoren på 24 % inden 2035.

82

5.1 etablering af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Vedtagelse af gennemførelsesplanen for grøn bæredygtig offentlig transport af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

Vedtagelse af gennemførelsesplanen

4. kvartal

2022

Gennemførelsesplanen skal godkendes af styringsudvalget for udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035. Det omfatter oprettelsen af det fælles transportsystem i Tallinn hovedstadsregionen, foranstaltninger til fremme af udbredelsen af lokal biomethan, foranstaltninger til udvikling af bæredygtig og aktiv mobilitet i større byer efter logikken bag integrerede transportkorridorer, planlægning af multimodal infrastruktur, forøgelse af jernbaneforbindelser, hastighed og sikkerhed, forbedring af søtransportsektorens konkurrenceevne, grønnere og multimodale forbindelser samt udvikling af hurtigere og sikrere vejtransport. Gennemførelsesplanen skal indeholde en forpligtelse for den ansvarlige minister til at aflægge rapport til regeringen hvert år.

83

5.1 etablering af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Gennemførelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

Gennemførelse af flere centrale foranstaltninger i udviklingsplanen for transport og mobilitet for 2021-2035 afsluttet

2. kvartal

2026

Gennemførelsen af centrale foranstaltninger i transport- og mobilitetsudviklingsplanen skal afsluttes, herunder opførelse og udvidelse af de elektrificerede jernbanelinjer fra Tallinn til Tartu og harmonisering af det offentlige transportsystem i Tallinns hovedstadsregion (herunder fælles billetsystemer og prisfastsættelsessystemer). 

84

5.2 anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla

Milepæl

Tildeling af en kontrakt om opførelse af en jernbane på strækningen Turba-Ellamaa og Ellamaa-Risti

Underskrevet kontrakt

2. kvartal

2022

Der tildeles en kontrakt om anlæg af et elektrificeret jernbanespor på strækningen Turba-Ellamaa og Ellamaa-Risti i hele deres længde.

85

5.2 anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla

Mål

Færdiggørelse af ny jernbane (klar til trafik)

Km jernbanespor

0

15

4. kvartal

2024

Færdiggørelse af et elektrificeret jernbanespor, der er klar til passagertrafik, mellem Turba og Risti på strækningen Tallinn-Rohuküla, der forbinder de vestlige jernbaner i Estland med Tallinns gamle havn og Tallinn lufthavn.

86

5.3 anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Tildeling af kontrakten om opførelse af den multimodale terminal Rail Baltic i Tallinn

Underskrevet kontrakt

1. kvartal

2022

Arkitekt- og ingeniørprojekteringen af den multimodale terminal Rail Baltic Ülemiste skal færdiggøres og godkendes af den ordregivende myndighed Rail Baltic Estonia OÜ, og bygge- og anlægskontrakten skal underskrives med konstruktøren for terminalbygningen.

87

5.3 anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Færdiggørelse af terminalpassagen

Lettrafikkunnel under den godkendte terminal

4. kvartal

2024

Myndigheden for Forbrugerbeskyttelse og teknisk overvågning udsteder en tilladelse til brug af tunnelen, som forbinder St. Petersborg med Tallinn lufthavn under Ülemiste-terminalen.

88

5.3 anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Færdiggørelse af den nye jernbanestation

Anlægsarbejder afsluttet

1. kvartal

2026

Anlægsarbejdet for den multimodale terminal Rail Baltic Ülemiste skal være afsluttet, og alle nødvendige tilladelser til brug skal være indhentet.

89

5.4 anlæggelse af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Milepæl

Færdiggørelse af projekteringen af sporvejsprojektet

Godkendelse af projektudformningen

4. kvartal

2021

Tallinn Byplanlægnings- og Forsyningsstyrelse vedtager udformningen af sporvejsbyggeprojektet.

90

5.4 anlæggelse af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Milepæl

Tildeling af bygge- og anlægskontrakt

Kontrakt om anlæggelse af sporvognslinjen

2. kvartal

2022

Bygge- og anlægskontrakt indgået mellem Tallinn Urban Planning og Utilities Board og entreprenøren om anlæggelse af sporvejsforbindelsen mellem Gonsiori street og Põhja Puiestee

91

5.4 anlæggelse af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Mål

Ny sporvognslinje i drift

Sporvejsmålere

0

2 500

2. kvartal

2024

Sporvejsstrækningen på 2500 meter skal udfyldes og tages i brug i overensstemmelse med den skriftlige tilladelse udstedt af byen Tallinn.

92

5.5 kommuners investeringer i cykel- og gangstier

Milepæl

Indkaldelse af forslag til tilskud

Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag til tilskud

4. kvartal

2022

Der skal offentliggøres en åben indkaldelse af kommunale investeringer i cykel- og gangstier

93

5.5 kommuners investeringer i cykel- og gangstier

Mål

Cykel- og gangstisinfrastruktur færdiggjort

Km cykel- og gangstier

0

24

4. kvartal

2025

Der skal anlægges mindst 24 km cykel og fortove som følge af støtteordningen. Der skal generelt være tale om nye metoder. I begrundede tilfælde er det tilladt at ombygge eksisterende cykel- og gangstier, f.eks. hvis bredden af den eksisterende gangbro ikke opfylder standarderne, hvilket gør det umuligt for fodgængere og cyklister at bevæge sig samtidigt på en sikker og ikke-interferensfri måde.

   F. KOMPONENT 6: Sundhedspleje og social beskyttelse

Denne komponent i den estiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle de udfordringer, der er forbundet med robustheden af og adgangen til sundhedssystemet, tilstrækkeligheden af det sociale sikkerhedsnet, tilgængeligheden af sociale tjenester og ungdomsarbejdsløshed. Målene for de foranstaltninger, der indgår i komponenten, er at: Afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren, styrke den primære sundhedspleje og hospitalsbehandling, forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed i perioder med høj arbejdsløshed, forbedre adgangen til sociale ydelser, afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden og mindske den kønsbestemte lønforskel.

Komponenten støtter håndteringen af den landespecifikke henstilling om forbedring af sundhedssystemets tilgængelighed og modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale, styrke den primære sundhedspleje og sikre forsyningen af kritiske medicinske produkter (landespecifik henstilling nr. 1 i 2020), om forbedring af det sociale sikkerhedsnet, øget adgang til sociale tjenesteydelser på en integreret måde (landespecifik henstilling nr. 2 i 2019 og landespecifik henstilling nr. 2 i 2020) og om reduktion af den kønsbestemte lønforskel, bl.a. ved at forbedre løngennemsigtigheden (landespecifik henstilling nr. 2 i 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

6.1.Reform: En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Formålet med reformen er at forbedre det estiske sundhedssystems modstandsdygtighed, herunder håndteringen af kriser, og dermed sikre, at folk har adgang til integrerede sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Estland. Reformen består af følgende elementer:

(I)Senest den 31. december 2024 skal der vedtages en udviklingsplan for hospitaler, som skitserer det konsoliderede hospitalsnet med henblik på at forbedre effektiviteten og infrastrukturen, og som definerer hospitalernes specialisering for at mindske det store uopfyldte behov for lægebehandling.

(II)Manglen på sundhedspersonale skal afhjælpes ved hjælp af tre foranstaltninger:

a.Der skal senest den 31. december 2022 vedtages en strategisk ramme, der skitserer leveringen af sundhedsydelser i de forskellige sundhedssektorer, navnlig specialbehandling, tildelingen af fysiske og menneskelige ressourcer og finansieringsmekanismen til sikring af levering af sundhedsydelser af god kvalitet i hele landet. Senest i 2023 skal adgangen til sygeplejerskeuddannelsen øges med 5 % i forhold til 2020.

b.Godtgørelsesordningen for læger, sygeplejersker og farmaceuter ændres senest den 31. marts 2023 for at tilskynde sundhedspersonale til at arbejde i fjerntliggende områder.

c.Aftalen mellem Socialministeriet og Tartu Universitet ændres for at fastsætte krav om en gradvis forøgelse af adgangen til visse erhverv med mangel på arbejdskraft, navnlig praktiserende læger, psykiatere og interne sygdomme. Disse ændringer træder i kraft den 30. juni 2026.

6.2.Investering: Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Investeringen har til formål at bidrage til optimering af det estiske hospitalsnetværk, øge effektiviteten og bidrage til at mindske det uopfyldte behov for specialiseret behandling, som er blandt de højeste i Unionen. Investeringen består i at opføre det nordlige Estland Medical Campus som et ekspertisecenter i Estland, hvor sundhedspleje af høj kvalitet ydes i et moderne og sikkert miljø for to tredjedele af den estiske befolkning. Det nordlige Estland Medical Campus oprettes ved konsolidering af to eksisterende hospitaler i Tallinn, navnlig det østlige og vestlige Tallinn centrale hospital. Reduktionen af hospitalsbygninger forventes at forbedre de leverede ydelser, og en ny moderne facilitet forventes at bidrage til at klare det pres, der forårsages af det stigende antal patienter, øge tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedstjenester samt hjælpe med at fastholde sundhedspersonale i Estland. Genopretnings- og resiliensfaciliteten finansierer kun delvis opførelsen af Campus.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

6.3.Reform: Styrkelse af den primære sundhedspleje

Formålet med reformen er at sikre adgang til almindelig lægebehandling, forbedre kontinuiteten i behandlingen og gøre leveringen af primær sundhedspleje mere fleksibel og menneskecentreret. Reformen består af tre delforanstaltninger. For det første blev anvendelsen af e-konsultation i den primære sundhedspleje udvidet den 30. september 2020 for at forbedre adgangen til speciallægehjælp, således at patienterne kunne rådgives af en specialist uden at skulle konsultere dem ansigt til ansigt. For det andet trådte lovgivningen i kraft den 31. marts 2021 ved at forbedre adgangen til sundhedspleje ved at øge støtten til alment praktiserende læger og ved at ændre finansieringsmodellen for generel lægebehandling med henblik på at gøre det mere attraktivt at arbejde i primære sundhedscentre i fjerntliggende områder. For det tredje ændres Health Services Organisation Act for så vidt angår forvaltning af patientlisten, sikring af kontinuitet i den primære sundhedspleje og udvidelse af sygeplejerskers ret til at ordinere lægemidler til patienter.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

6.4.Reform: Fornyelse af e-sundhedsforvaltningen

Formålet med reformen er at ajourføre forvaltningsrammen for e-sundhed med henblik på bedre at imødekomme sundhedssystemets behov og sikre udviklingen af digitale løsninger til støtte for et bæredygtigt sundhedssystem i Estland. Reformen består i at vedtage en revideret national forvaltningsmodel for informations- og kommunikationsteknologi i det nuværende sundhedssystem for at skabe en fremsynet ny styringsmodel for e-sundhed og fremme en fælles forståelse blandt partnerne af rolle- og ansvarsfordelingen inden for e-sundhed.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

6.5.Investering: Kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Formålet med investeringen er at sikre, at der — i tilfælde af begivenheder, der kræver akut lægehjælp (f.eks. alvorlige trafikulykker, masseramte redningsbegivenheder, lægehjælp om bord på skibe) — er hurtig adgang til sundhedsydelser for dem, der bor i fjerntliggende områder, navnlig fra øer, via specialiserede helikoptere. Investeringen består i køb af to multifunktionelle medicinske helikoptere, herunder hjælpeudstyr, vedligeholdelsesforsyninger og grunduddannelse af det personale, der er nødvendigt for at operere helikopterne, samt opførelse af landingspladser og landingssteder på nødlægecentre. Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal helikoptere til flere formål være den bedste tilgængelige teknologi med de laveste miljøvirkninger i sektoren. 

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

6.6.Investering: Tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Formålet med investeringen er at hjælpe unge med ringe erhvervserfaring med at komme i beskæftigelse. Lovgivningen om den fornyede ordning "Mit første job" (M1T) skal bestå af to komponenter: Et løntilskud, der udbetales til arbejdsgiveren, og godtgørelse af uddannelsesomkostninger for en ung. Der udbetales løntilskud og uddannelsestillæg (op til 2 500 EUR) til en arbejdsgiver, der beskæftiger en ung person mellem 16 og 29 år og er registreret som arbejdsløs uden eller kun kortvarig erhvervserfaring. M1T-foranstaltningen skal integreres med andre tjenester, navnlig med opfølgende støtte til unge og arbejdsgivere efter ansættelsesforholdets start. Formålet er navnlig at forebygge, at ansættelsesforholdet ophører for tidligt, og i samarbejde med arbejdsgiveren og den unge at identificere den unges uddannelsesbehov. Senest den 30. juni 2022 skal der forelægges en styrket handlingsplan for ungdomsgarantien, som skal støtte gennemførelsen af investeringen med yderligere foranstaltninger til støtte for unge arbejdsløse. Den skal navnlig omfatte foranstaltninger til at forbedre unges færdigheder, fastlægge foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, herunder opsøgende arbejde og forebyggelse af NEET-situationen, og definere centrale parter og deres rolle med hensyn til at forebygge og håndtere ungdomsarbejdsløshed.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

6.7.Reform: Forlængelse af arbejdsløshedsydelsernes varighed

Formålet med reformen er at tackle den langvarige udfordring med at forbedre det sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed. Reformen består i at etablere en mekanisme til at aktivere forlængelsen af perioden for arbejdsløshedsforsikringsydelser med 60 dage, navnlig når den registrerede arbejdsløshedsprocent overstiger den ikke-accelererende inflation/lønprocent (NAIRU/NAWRU) med en betydelig margen. Forlængelsesmekanismen og margenen, som ikke må være højere end 2 %, aftales i dialog med arbejdsmarkedets parter. Foranstaltningen har til formål at hjælpe folk med at slå bro over en længere periode med arbejdsløshed under vanskelige arbejdsmarkedsforhold.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2023.

6.8.Reform: Langtidspleje

Formålet med reformen er at forbedre udbuddet af langtidspleje. Reformen består af følgende elementer:

i) Ændringer af loven om social velfærd skal fastlægge definitionen af langtidspleje og forpligte de lokale myndigheder til at tage hensyn til princippet om, at en person skal kunne leve så længe som muligt i sit hjem i sit sædvanlige miljø med tilstrækkelige kvalitetsydelser til rådighed. Disse ændringer træder i kraft den 30. juni 2022.

ii) En handlingsplan for integreret levering af social- og sundhedsydelser skal indeholde bestemmelser om indførelse af en integreret plejemodel i hele Estland, fastlægge roller og ansvarsområder for de involverede aktører og fastlægge finansieringen af systemet. Handlingsplanen vedtages senest den 31. december 2022.

iii) Et dekret fra ministeren for social beskyttelse skal fastlægge udformningen af og kendetegnene ved de lokale myndigheders plejeydelser til personer med lavere plejebehov samt betingelserne for deres gennemførelse. Den skal navnlig omfatte passende investeringer og udvikling af tjenester fra de lokale myndigheders side for at sikre en uafhængig tilværelse for ældre med lavere plejebehov og handicappede med henblik på at støtte en uafhængig tilværelse. Dekret fra ministeren for social beskyttelse senest den 31. december 2024.

iv) Lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at forbedre støttesystemet for børn med større plejebehov, skal sikre modernisering og integration af tjenester for børn med større plejebehov. Navnlig skal tjenester inden for sundhed, uddannelse, social beskyttelse og beskæftigelse integreres med henblik på at yde omfattende støtte til familier, der er under omsorgsbyrde. Det nuværende støttesystem skal forenkles, og vurderingen af plejebehov konsolideres, således at forældrene har et sikkert kontaktpunkt for indledende rådgivning og støtte. Lovændringerne træder i kraft senest den 31. marts 2025.

6.9.Reform: Mindskelse af den kønsbestemte lønforskel

Formålet med reformen er at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder. Reformen består i vedtagelsen af velfærdsudviklingsplanen for 2023-2030 og gennemførelsen heraf og indførelsen af et digitalt løngab mellem mænd og kvinder.

Velfærdsudviklingsplanen vedtages senest den 31. marts 2024 og fastlægger de strategiske mål om at mindske sociale uligheder og fattigdom, sikre ligestilling mellem kønnene og større social inklusion og fremme ligebehandling af personer, der tilhører minoritetsgrupper. Udviklingsplanen skal skitsere foranstaltninger til at mindske den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at øge løngennemsigtigheden, mindske forekomsten og den negative indvirkning af kønsstereotyper på kvinders og mænds liv og beslutninger, herunder med hensyn til uddannelses- og karrierevalg og plejebyrden, og støtte en mere effektiv gennemførelse af ligestillingsloven.

Senest den 31. marts 2024 skal der indføres et digitalt løngab, som skal give arbejdsgiverne et enkelt og let redskab til at modtage og analysere data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte dem i at træffe informerede beslutninger og træffe effektive foranstaltninger til at gennemføre princippet om lige løn og mindske den kønsbestemte lønforskel.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2024.

F.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

94

6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af regeringens bekendtgørelse om udviklingsplanen for hospitalsnetværket

Forordningens ikrafttræden

4. kvartal

2024

Forordningens ikrafttræden, som:

— opstille en liste over regionale, centrale, lokale hospitaler og rehabiliteringshospitaler for at sikre lige adgang til sundhedsydelser

— de krav, mål og foranstaltninger, der skal træffes for at konsolidere hospitalsnettet

— de nødvendige investeringer til opførelse, renovering og omprofilering af de hospitaler, der er opført på listen over hospitaler.

95

6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Godkendelse af strategirammen for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale

Sundheds- og arbejdsministerens godkendelse af strategirammen for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale

4. kvartal

2022

Den strategiske ramme for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale skal skitsere:

— foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelse af sundhedstjenester i de forskellige sundhedssektorer, navnlig specialiserede sundhedsydelser

— tildeling af fysiske og menneskelige ressourcer til sikring af sundhedsplejen i hele landet

finansierings-, styrings- og informationsudvekslingsmekanismer, der sikrer resultater i hele landet.

96

6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af dekret fra ministeren for sundhed, arbejde og sundhed om lov om serviceorganisation om ændring af godtgørelsesordningen for læger, sygeplejersker og farmaceuter

Ikrafttræden af dekret fra ministeren for sundhed, arbejde og sundhed om lov om serviceorganisation

1. kvartal

2023

Ikrafttrædelsen af dekret fra ministeren for sundhed, arbejde og sundhed om lov om serviceorganisation, som skal forbedre refusionsordningen for læger, sygeplejersker og farmaceuter for at tilskynde sundhedspersonale til at arbejde i fjerntliggende områder.

97

6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Mål

Adgang til sygeplejerskeuddannelse

Procentvis stigning i antallet af personer, der får adgang til sygeplejersker

0

5

4. kvartal

2023

Adgangen til sygeplejersker er øget med 5 % i forhold til 2020.

98

6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem Socialministeriet og Tartu Universitet om mangel på læger inden for visse specialer

Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse og aftale mellem Socialministeriet og Tartu Universitet

2. kvartal

2026

Ikrafttrædelsen af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem Socialministeriet og Tartu Universitet, som fastsætter betingelserne for en gradvis forøgelse af adgangen til visse erhverv med mangler, navnlig praktiserende læger, psykiatere og interne sygdomme. 

99

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Undertegnelse af designkontrakten for Northern Estonia Medical Campus

Underskrivelse af projektaftalen

4. kvartal

2021

Den ordregivende myndighed, der er ejer af hospitalet, underskriver kontrakten om projekteringen af Northern Estonia Medical Campus. Kontrakten skal omfatte opnåelse af de nødvendige tilladelser til opførelsen.

100

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakterne om udgravning, vandforsyning og elektricitet og om de styrkede betonstrukturer i det nordlige Estland Medical Campus

Underskrivelse af kontrakter

4. kvartal

2023

Den ordregivende myndighed, der er ejer af hospitalet, underskriver kontrakter om:

— udgravningsarbejdet og forbindelserne til vandforsyning, infrastruktur til opsamling af spildevand og elektricitet og

— de forstærkede betonkonstruktioner.

101

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakten om opførelse af Medical Campus Northern Estonia

Underskrivelse af kontrakten

1. kvartal

2024

Den ordregivende myndighed, der er ejer af hospitalet, underskriver en kontrakt om opførelse af Northern Estonia Medical Campus, herunder installation af tekniske bygningsinstallationer, navnlig teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand, belysning og elproduktion, måle-, overvågnings- og kontrolsystemer og indendørs anlæg.

102

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Mål

10 % af byggekontraktens volumen er opfyldt

Fremskridt inden for bygge- og anlægsvirksomhed

0 %

10 %

4. kvartal

2024

10 % af den bygge- og anlægskontrakt, der er nævnt i milepæl 101, er blevet opfyldt, når entreprenøren har bekræftet færdiggørelsen af 10 % af bygge- og anlægsarbejdet som defineret i kontrakten, den ordregivende myndighed har accepteret arbejdet, og der er konstateret eventuelle mangler samt en frist for at afhjælpe dem. 

103

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Mål

50 % af byggekontraktens volumen er opfyldt

Fremskridt inden for bygge- og anlægsvirksomhed

10 %

50 %

4. kvartal

2025

50 % af den bygge- og anlægskontrakt, der er nævnt i milepæl 101, er blevet opfyldt, når entreprenøren har bekræftet færdiggørelsen af 50 % af bygge- og anlægsarbejdet som defineret i kontrakten, den ordregivende myndighed har accepteret arbejdet, og der er konstateret eventuelle mangler samt en frist for at afhjælpe dem.

104

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakten om at udstyre Northern Estonia Medical Campus med henblik på at gøre det fuldt funktionsdygtigt

Underskrivelse af kontrakten

2. kvartal

2025

Den ordregivende myndighed, der er ejer af hospitalet, indgår en kontrakt med henblik på at forsyne hospitalet med alt det udstyr, der er nødvendigt for at gøre hospitalet fuldt funktionsdygtigt (f.eks. hospitalssenge, medicinsk udstyr), efter at byggearbejdet er afsluttet.

105

6.2 etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Færdiggørelse af byggeriet

Attest for færdiggørelse af bygge- og anlægsarbejdet

2. kvartal

2026

Den ordregivende myndighed, der er ejer af hospitalet, modtager en attest fra kontrahenten, der attesterer, at bygge- og anlægsarbejderne er afsluttet. Den ordregivende myndighed skal godtgøre, at den har indledt proceduren for udstedelse af en attest for, at bygningen er færdiggjort og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser. .

106

6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttrædelsen af regeringsdekretet om ændring af listen over sundhedstjenesteydelser fra den estiske sygekasse om adgang til specialiseret lægebehandling

Ikrafttrædelse af lovændringer

Til regeringens dekret

3. kvartal

2020

Ikrafttræden af lovændringer, der skal forbedre adgangen til specialbehandling ved at udvide brugen af e-konsultation inden for primær sundhedspleje, således at patienter kan rådgives af en specialist uden at skulle konsultere dem ansigt til ansigt.

107

6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttræden af ændringer af regeringsdekretet om ændring af listen over sundhedstjenester i Estlands sygesikringsfond om udgifter og ydelser til alment praktiserende læger

Ikrafttrædelse af lovændringerne til regeringsdekretet

1. kvartal

2021

Lovændringer træder i kraft med henblik på finansiering af faste omkostninger og tjenester for alment praktiserende læger med henblik på at øge tildelingen af ressourcer til primær lægepraksis uden for storbyområder, navnlig i fjerntliggende områder, og for at øge patienternes adgang til diagnose- og screeningtjenester.

108

6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af ændringer af Health Services Organization Act

Bestemmelse i loven, der angiver lovens ikrafttræden

1. kvartal

2023

Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om sundhedsorganisationer, som skal ændre forvaltningen af patientlisten, sikre kontinuiteten i den primære sundhedspleje og udvide sygeplejerskers ret til at ordinere lægemidler til patienter.

109

6.4 fornyelse af e-sundhedsforvaltningen

Milepæl

Godkendelse af rammen for forvaltning af e-sundhed og køreplanen for gennemførelsen heraf

Styringsudvalget for "Eesti Tervise IKT juhtimise raamistik" godkender forslaget om en ramme for e-sundhedsforvaltning og gennemførelseskøreplan

2. kvartal

2023

Godkendelse af forslaget om forvaltningsrammen og køreplanen for gennemførelse, som skal ajourføre forvaltningsrammen for e-sundhed og koordineringen af udviklingen af e-sundhedstjenester.

110

6.5 kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Milepæl

Tildeling af kontrakter om multifunktionel kapacitet til medicinske helikoptere

Tildeling af offentlige indkøbskontrakter

4. kvartal

2023

Kontrakter indgået af den estiske politi- og grænsevagtstyrelse om indkøb af medicinske nødhelikoptere og om bygning af flyvebaser og landingssteder til helikopterbetjening af en ambulance. Ved indkøb af helikoptere til særligt formål skal der søges efter den bedste teknologi, der muliggør overholdelse af den tekniske vejledning om DNHS-princippet (2021/C58/01).

111

6.5 kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Mål

Modtagelse af helikoptere

Antal helikoptere

0

2

1. kvartal

2025

Levering af to helikoptere godkendt af Estlands politi- og grænsevagtkorps

112

6.5 kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Mål

Færdiggørelse af konstruerede eller udvidede airbaser

Antal helikopterbaser

0

2

2. kvartal

2026

To helikopterflyvebaser/landingssteder skal konstrueres/udvides og skal være klar til brug, hvilket fremgår af den estiske politi- og grænsevagtstyrelses formelle accept af opfyldelsen af kontrakten.

113

6.6 foranstaltninger på arbejdsmarkedet med henblik på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden

Milepæl

Ikrafttrædelsen af sundheds- og arbejdsministerens dekret om styrkelse af ordningen "Mit første job"

Ikrafttrædelse af sundheds- og arbejdsministerens dekret

1. kvartal

2022

Ikrafttrædelsen af sundheds- og arbejdsministerens dekret, som fastlægger ordningens karakteristika og betingelserne for dens gennemførelse, herunder finansiering og målgruppe. Formålet med ordningen er at give unge uden erhvervserfaring eller ringe erhvervserfaring mulighed for at få erhvervserfaring og forbedre deres kvalifikationer for at deltage på arbejdsmarkedet.

114

6.6 — arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Milepæl

Handlingsplan for ungdomsgarantien 

Regeringens vedtagelse af den styrkede handlingsplan for ungdomsgarantien

2. kvartal

2022

Regeringen vedtager en ændret handlingsplan for ungdomsgarantien for at støtte ungdomsbeskæftigelsen. Denne handlingsplan skal:

— omfatte foranstaltninger til forbedring af unges færdigheder

— definere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, herunder opsøgende arbejde og forebyggelse af NEET-situationen

— definere centrale partier og deres rolle med hensyn til at forebygge og håndtere ungdomsarbejdsløshed.

115

6.6 — arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Mål

Antal unge, der deltager i ordningen "Mit første job"

 

Antal deltagere

0

3178

4. kvartal

2025

Mindst 3 178 unge i alderen 16-29 år har deltaget i ordningen "Mit første job" (samlet antal deltagere).

116

6.7 forlængelse af arbejdsløshedsydelsernes varighed

Milepæl

Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedsforsikringsloven

Ikrafttrædelse af lovændringerne

2. kvartal

2023

Ikrafttrædelsen af lovændringerne, som fastsætter en permanent mekanisme til aktivering af forlængelsen af arbejdsløshedsforsikringsydelsernes varighed med 60 dage, navnlig når den registrerede arbejdsløshedsprocent overstiger den ikke-accelererende inflations-/lønprocent betydeligt. Forlængelsesmekanismen og margenen, som ikke må være højere end 2 %, aftales i dialog med arbejdsmarkedets parter.

117

6.8 langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af ændringer af socialloven

Ikrafttrædelse af lovændringer

2. kvartal

2022

Ikrafttrædelsen af lovændringer til loven om social velfærd, som skal fastlægge begrebet langtidspleje og forpligte de lokale myndigheder til at tage hensyn til princippet om, at en person skal kunne leve så længe som muligt i sit hjem i sit sædvanlige miljø med tilstrækkelige kvalitetsydelser til rådighed.

118

6.8 langtidspleje

Milepæl

Handlingsplan for en integreret plejemodel

Vedtagelse af handlingsplanen

4. kvartal

2022

Socialministeriet vedtager en handlingsplan, der indeholder bestemmelser om indførelse af en integreret plejemodel i hele Estland og rollerne og ansvarsområderne for de aktører, der er involveret i systemets fremtidige finansieringsmodel.

119

6.8 langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelsen af dekretet fra ministeren for social beskyttelse

Ikrafttrædelsen af dekretet fra ministeren for social beskyttelse

4. kvartal

2024

I dekret fra ministeren for social beskyttelse fastlægges udformningen af og kendetegnene ved de lokale myndigheders tjenesteydelser til personer med lavere plejebehov samt betingelserne for deres gennemførelse. Den skal navnlig omfatte lokale myndigheders investeringer og udvikling af tjenester for at sikre en uafhængig tilværelse for ældre med lavere plejebehov og handicappede med henblik på at støtte en uafhængig tilværelse.

120

6.8 langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af de lovgivningsmæssige ændringer af støtteordningen for børn med store plejebehov

Ikrafttrædelse af lovændringerne

1. kvartal

2025

Ikrafttræden af lovændringer, der skal sikre modernisering og integration af tjenester for børn med større plejebehov. Det drejer sig navnlig om følgende:

— tjenester inden for sundhed, uddannelse, social beskyttelse og beskæftigelse integreres med henblik på at yde omfattende støtte til familier, der er under pleje, og

— det nuværende støttesystem skal forenkles, og vurderingen af plejebehov konsolideres, således at forældrene har et sikkert kontaktpunkt for indledende rådgivning og støtte.

121

6.9 reduktion af kønsbestemte lønforskelle

Milepæl

Regeringens vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen 2023-2030

Vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen

1. kvartal

2024

Planen skal skitsere de foranstaltninger, der skal mindske den kønsbestemte lønforskel.

122

6.9 reduktion af kønsbestemte lønforskelle

Milepæl

Digitalt kønsbestemt løngab

Udvikling af en prototype på et redskab til kønsbestemte lønforskelle

4. kvartal

2022

Der skal udvikles en prototype for et redskab til kønsbestemte lønforskelle for arbejdsgivere med henblik på at give dem data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte, at der træffes informerede beslutninger og træffes effektive foranstaltninger med henblik på at gennemføre princippet om lige løn og mindske den kønsbestemte lønforskel.

123

6.9 reduktion af kønsbestemte lønforskelle

Milepæl

Digitalt kønsbestemt løngab

Indførelse af et digitalt løngab mellem mænd og kvinder 

1. kvartal

2024

Det digitale løngab skal være tilgængeligt for arbejdsgiverne med henblik på at give dem data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte, at der træffes informerede beslutninger, og at der træffes effektive foranstaltninger med henblik på at gennemføre princippet om lige løn og mindske den kønsbestemte lønforskel.

G. Revision og kontrol

G.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Formålet med reformen er at fastlægge de retlige rammer for gennemførelsen og overvågningen af genopretnings- og resiliensplanen. Den fastlægger de roller, som de relevante offentlige enheder spiller i forbindelse med gennemførelsen af planen, og hvordan disse organer skal udføre deres opgaver.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2021.

G.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for gennemførelse

Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Målsætning

Kvartal

År

124

Overvågning og gennemførelse af planen

Milepæl

Ikrafttrædelsen af regeringsforordningen om de retlige rammer for gennemførelse og overvågning af Estlands genopretnings- og resiliensplan.

Ikrafttrædelse af statslig regulering

4. kvartal

2021

Ikrafttrædelsen af forordningen om de retlige rammer for gennemførelsen og overvågningen af Estlands genopretnings- og resiliensplan, inden den første betalingsanmodning fremsættes.

Forordningen skal som minimum definere de myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan, og deres opgaver, herunder opgaverne for finansministeriet, sektorministerierne og det statslige fælles servicecenter.

2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Estlands genopretnings- og resiliensplan udgør 982 490 000 EUR.

AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE

1.Finansielt bidrag

De trancher, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tilrettelægges som følger:

Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

23

2,1. Grøn omstilling for virksomheder

Milepæl

Oprettelse af en taskforce for grøn omstilling, der skal gennemføre og overvåge den grønne omstilling

28

2,3. Programmer for udvikling af grøn teknologi

Milepæl

Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal planlægge og oprette udviklingsprogrammet

37

2,6. Grøn fond

Milepæl

Underskrivelse af en kontraktmæssig aftale mellem økonomi- og kommunikationsministeriet og SmartCap

38

2,6. Grøn fond

Milepæl

SmartCap vedtager investeringspolitikdokumentet

44

3,1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Milepæl

Oprettelse af et datastyringsteam i Det Statistiske Kontor, Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Statens Informationssystemmyndighed

70

4,4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Regeringens beslutning om de investeringer, der er nødvendige for at lette de forsvarsrelaterede højdebegrænsninger for vindmølleparker

71

4,4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Vedtagelse af regeringens beslutning om indledning af udarbejdelsen af den nationale udviklingsplan for energisektoren, udpegelse af de ansvarlige og frister

74

4,5. Program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringer (f.eks. beskyttelse mod storme)

Milepæl

Underskrivelse af kontrakt om samfinansiering af netinvesteringer med transmissionssystemoperatøren

81

5,1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Regeringens vedtagelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

86

5,3. Anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Tildeling af kontrakten om opførelse af den multimodale terminal Rail Baltic i Tallinn

89

5,4. Anlæg af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Milepæl

Færdiggørelse af projekteringen af sporvejsprojektet

99

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Undertegnelse af designkontrakten for Northern Estonia Medical Campus

106

6,3. Styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttrædelsen af regeringsdekretet om ændring af listen over sundhedstjenesteydelser fra den estiske sygekasse om adgang til specialiseret lægebehandling

107

6,3. Styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttræden af ændringer af regeringsdekretet om ændring af listen over sundhedstjenester i Estlands sygesikringsfond om udgifter og ydelser til alment praktiserende læger

113

6,6. Tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Milepæl

Ikrafttrædelsen af sundheds- og arbejdsministerens dekret om styrkelse af ordningen "Mit første job"

124

Revision og kontrol

Milepæl

Ikrafttrædelsen af regeringsforordningen om de retlige rammer for gennemførelse og overvågning af Estlands genopretnings- og resiliensplan.

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR



Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

1

1,1. Digital omstilling i virksomheder

Milepæl

Indkaldelse af forslag med tildelingskriterier og tildelingsbetingelser

11

1,4. Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Milepæl

Ikrafttrædelse af sekundær lovgivning, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af digitale færdigheder

16

1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier

Milepæl

Forberedelse af udviklingen af strategier

19

1.5.2. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

Milepæl

Forberedende analyse med henblik på at definere forretningscentrenes indhold og beliggenhed

21

1.5.3. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — globale e-eksportgrupper og virtuelle faser

Milepæl

Oprettelse af konsekvensgrupper og udvælgelse af destinationer til globale digitale missioner

25

2,2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Milepæl

Ikrafttrædelse af sekundær lovgivning, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af grønne færdigheder

32

2,4. Modernisering af fremstillingsvirksomhedernes forretningsmodeller

Milepæl

Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret, der fastsætter vilkårene og betingelserne for støtteberettigelse

34

2,5. Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til tilskud

51

3,4. ED-Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Adgang til digitale offentlige tjenester via platformen for virtuelle assistenter

54

3,5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Milepæl

Udvikling af centralt leverede/delte IT-basistjenester

65

4,2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Milepæl

Offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger om tilskud til renovering af beboelsesejendomme

68

4,3. Støtte til renovering af små beboelsesejendomme

Milepæl

Offentliggjorte indkaldelser af renoveringstilskud

84

5,2. Anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla

Milepæl

Tildeling af en kontrakt om opførelse af en jernbane på strækningen Turba-Ellamaa og Ellamaa-Risti

90

5,4. Anlæg af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Milepæl

Tildeling af bygge- og anlægskontrakt

114

6,6. Tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Milepæl

Handlingsplan for ungdomsgarantien 

117

6,8. Langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af ændringer af socialloven

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR

Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

7

1,3. Udvikling af digitale fragttjenester

Mål

udvikling af eFTI-platforme (elektronisk godstransportinformation)

24

2,1. Grøn omstilling for virksomheder

Milepæl

Vedtagelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i taskforcen for grøn omstilling

41

2,7. Skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Milepæl

Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret, der fastsætter vilkår og betingelser for tildeling af støtte

47

3,2. Udvikling af begivenhedstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner

Mål

Lancering af tjenester vedrørende personlige begivenheder og/eller proaktive tjenester

49

3,3. Udvikling af eventtjenester og digital portal for iværksættere

Mål

Ibrugtagning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gatewayfaciliteten for forretningsarrangementer

63

4,1. Fremme af energieffektivitet

Milepæl

Indgåelse af samarbejdsaftalen om betingelserne for samarbejde mellem SA Kredex/Enterprise Estonia og lokale udviklingscentre

76

4,6. Program til fremme af energiproduktionen i industriområder

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til projekter til fremme af energiproduktion i industrianlæg

78

4,7. Pilotprogram for energilagring

Milepæl

Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til et pilotprogram for energilagring

82

5,1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Vedtagelse af gennemførelsesplanen for grøn bæredygtig offentlig transport af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

92

5,5. Kommunernes investeringer i cykel- og gangstier

Milepæl

Indkaldelse af forslag til tilskud

95

6,1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Godkendelse af strategirammen for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale

96

6,1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af dekret fra ministeren for sundhed, arbejde og sundhed om lov om serviceorganisation om ændring af godtgørelsesordningen for læger, sygeplejersker og farmaceuter

108

6,3. Styrkelse af den primære sundhedspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af ændringer af Health Services Organization Act

109

6,4. Fornyelse af e-sundhedsforvaltningen

Milepæl

Godkendelse af rammen for forvaltning af e-sundhed og køreplanen for gennemførelsen heraf

116

6,7. Forlængelse af arbejdsløshedsydelsernes varighed

Milepæl

Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedsforsikringsloven

118

6,8. Langtidspleje

Milepæl

Handlingsplan for en integreret plejemodel

122

6,9. Mindskelse af den kønsbestemte lønforskel

Milepæl

Digitalt kønsbestemt løngab

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR

Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

2

1,1. Digital omstilling i virksomheder

Mål

Ydelse af tilskud

12

1,4. Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Tilmelding til uddannelsesaktiviteter

14

1,4. Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Antal nye opkvalificerings- og omskolingsmoduler

17

1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier

Milepæl

Indkøb af undersøgelser

26

2,2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Mål

Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler

29

2,3. Programmer for udvikling af grøn teknologi

Milepæl

Oprettelse af programmet for udvikling af grønne teknologier

35

2,5. Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Mål

Antal kontrakter tildelt efter indkaldelsen af forslag

55

3,5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Offentlige myndigheders udrulning af national privat cloudinfrastruktur

56

3,5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Milepæl

Udvidelse af cloud-infrastrukturen til dataambassaden

61

3,8. Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet

Mål

Udbygning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg

91

5,4. Anlæg af Tallinn Old Havnsporvognslinje

Mål

Ny sporvognslinje i drift

97

6,1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Mål

Adgang til sygeplejerskeuddannelse

100

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakterne om udgravning, vandforsyning og elektricitet og om de styrkede betonstrukturer i det nordlige Estland Medical Campus

101

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakten om opførelse af Medical Campus Northern Estonia

110

6,5. Kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Milepæl

Tildeling af kontrakter om multifunktionel kapacitet til medicinske helikoptere

121

6,9. Mindskelse af den kønsbestemte lønforskel

Milepæl

Regeringens vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen 2023-2030

123

6,9. Mindskelse af den kønsbestemte lønforskel

Milepæl

Digitalt kønsbestemt løngab

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR

Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

4

1,2. Udvikling af e-byggeriet

Milepæl

Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier i bygge- og anlægssektoren

8

1,3. Udvikling af digitale fragttjenester

Mål

udvikling af grænseflader mellem ECMR (elektronisk fragtbrev)

15

1,4. Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Revision af kvalifikationsstandarder for IKT-specialister.

39

2,6. Grøn fond

Mål

Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder

42

2,7. Skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Milepæl

Teknologier og udstyr til at skabe komplette værdikæder for grøn brint

57

3,5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Migration af kritiske systemer til dataambassadens nationale cloudinfrastruktur

58

3,5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker overgang til cloudinfrastruktur

Mål

Central sikkerhedstest af offentlige myndigheders informationssystemer

59

3,6. Om den strategiske analyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Estland

Milepæl

Ikrafttrædelsen af ændringen af loven om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og af andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktlige ændringer, der er nødvendige for centret for strategisk analyse

64

4,1. Fremme af energieffektivitet

Milepæl

Digitale værktøjer til at lette adgangen til oplysninger om renovering, herunder visualisering af resultaterne af renoveringen og skøn over renoveringsomkostningerne, er blevet operationelle

66

4,2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Mål

Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

69

4,3. Støtte til renovering af små beboelsesejendomme

Mål

Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

72

4,4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Ikrafttrædelse af den relevante primære og/eller sekundære lovgivning og offentliggørelse af vejledende materiale for at mindske hindringerne for installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilageranlæg

85

5,2. Anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla

Mål

Færdiggørelse af ny jernbane (klar til trafik)

87

5,3. Anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Færdiggørelse af terminalpassagen

94

6,1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af regeringens bekendtgørelse om udviklingsplanen for hospitalsnetværket

102

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Mål

10 % af byggekontraktens volumen er opfyldt

111

6,5. Kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Mål

Modtagelse af helikoptere

119

6,8. Langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelsen af dekretet fra ministeren for social beskyttelse

120

6,8. Langtidspleje

Milepæl

Ikrafttrædelse af de lovgivningsmæssige ændringer af støtteordningen for børn med store plejebehov

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR

Sjette tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

3

1,1. Digital omstilling i virksomheder

Mål

Ydelse af tilskud

5

1,2. Udvikling af e-byggeriet

Milepæl

Tilgængeligheden af offentlige tjenester på e-konstruktionsplatformen

6

1,2. Udvikling af e-byggeriet

Mål

Afslutning af udviklings- og prototypeprojekter

9

1,3. Udvikling af digitale fragttjenester

Mål

Antal afsluttede projekter i alt

33

2,4. Modernisering af fremstillingsvirksomhedernes forretningsmodeller

Mål

Antal støttede projekter

45

3,1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Mål

Afslutning af projekter til forbedring af datakvaliteten

46

3,1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for dataforvaltning og åbne data

Mål

Offentliggørelse af datasæt på den nationale portal for åbne data

48

3,2. Udvikling af begivenhedstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner

Mål

Lancering af personlige arrangementstjenester og proaktive tjenester

50

3,3. Udvikling af eventtjenester og digital portal for iværksættere

Mål

Ibrugtagning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gatewayfaciliteten for forretningsarrangementer

52

3,4. ED-Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Indførelse af Bürokratts virtuelle assistent i digitale offentlige tjenestemiljøer

53

3,4. ED-Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem)

Mål

Adgang til digitale offentlige tjenester via platformen for virtuelle assistenter

62

3,8. Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet

Mål

Udbygning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg

73

4,4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien

Milepæl

Regeringens vedtagelse af den nationale udviklingsplan for energisektoren

93

5,5. Kommunernes investeringer i cykel- og gangstier

Mål

Cykel- og gangstisinfrastruktur færdiggjort

103

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Mål

50 % af byggekontraktens volumen er opfyldt

104

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Underskrivelse af kontrakten om at udstyre Northern Estonia Medical Campus med henblik på at gøre det fuldt funktionsdygtigt

115

6,6. Tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden

Mål

Antal unge, der deltager i ordningen "Mit første job"

Tranche (beløb)

145 394 882 EUR

Syvende tranche (ikke-tilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer

Relevant foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/mål

Betegnelse

10

1,3. Udvikling af digitale fragttjenester

Milepæl

Efterfølgende evaluering af udviklingen og indførelsen af digitale fragtbreve

13

1,4. Reform af færdigheder med henblik på virksomhedernes digitale omstilling

Mål

Afslutning af uddannelsesaktiviteter

18

1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier

Mål

Antal lande- og regionale eksportstrategier

20

1.5.2. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder

Mål

Antal åbnede erhvervscentre

22

1.5.3. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — globale e-eksportgrupper og virtuelle faser

Mål

Antal tjenesterejser udført af grupper med globale virkninger og antal større arrangementer, hvor Estland var repræsenteret i "virtuelle faser"

27

2,2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling

Mål

Personer, der deltager i opkvalificerings- og omskolingsprogrammer

30

2,3. Programmer for udvikling af grøn teknologi

Mål

Antal klynger, der støttes gennem programmet for udvikling af grøn teknologi

31

2,3. Programmer for udvikling af grøn teknologi

Mål

Antal nystartede virksomheder, der støttes gennem programmet for udvikling af grøn teknologi, og som har modtaget private investeringer

36

2,5. Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier

Mål

Antal afsluttede projekter

40

2,6. Grøn fond

Mål

Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder

43

2,7. Skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi

Mål

Tilskud til teknologier baseret på grøn brint baseret på vedvarende energi svarende til mindst 49.49 mio. EUR

60

3,7. Informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Milepæl

Udvikling af det nye tidstro IKT-analysesystem for centret for strategisk analyse og levering til den finansielle efterretningsenhed

67

4,2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser

Mål

Anslået årlig reduktion af drivhusgasemissioner

75

4,5. Program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringer (f.eks. beskyttelse mod storme)

Mål

Yderligere kapacitet til tilslutning af vedvarende energi skabt via investeringer i transmissionsnettet

77

4,6. Program til fremme af energiproduktionen i industriområder

Mål

Yderligere tilslutningskapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i eller nær industrianlæg, der er tilsluttet nettet

79

4,7. Pilotprogram for energilagring

Mål

Yderligere varmelagringskapacitet som følge af investeringsstøtte

80

4,7. Pilotprogram for energilagring

Mål

Yderligere kapacitet til oplagring af elektricitet som følge af investeringsstøtte

83

5,1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur

Milepæl

Gennemførelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035

88

5,3. Anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltic

Milepæl

Færdiggørelse af den nye jernbanestation

98

6,1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland

Milepæl

Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem Socialministeriet og Tartu Universitet om mangel på læger inden for visse specialer

105

6,2. Etablering af Medical Campus Northern Estonia

Milepæl

Færdiggørelse af byggeriet

112

6,5. Kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål

Mål

Færdiggørelse af konstruerede eller udvidede airbaser

Tranche (beløb)

96 929 921 EUR

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Estlandsgenopretnings- og resiliensplan sker i overensstemmelse med følgende ordninger:

Finansministeriet varetager som det ledende ministerium og det statslige fælles servicecenter den overordnede koordinering, overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Det statslige fælles servicecenter varetager forvaltningsmyndighedens funktioner. Finansministeriets statslige budgetafdeling udfører i samarbejde med det statslige fælles servicecenter de opgaver, der er forbundet med overvågning og evaluering.

Sektorministerier og -agenturer udfører de opgaver, de har fået tildelt i forbindelse med gennemførelsen af planen. Deres tjenester skal også støtte overvågningen af fremskridtene i de projekter, der hører under deres kompetence, og opretholde et tæt samarbejde med det statslige fælles servicecenter og finansministeriet. Med henblik herpå skal det eksisterende operationelle system for strukturfondene (SFOS) anvendes til at registrere alle data vedrørende gennemførelsen og overvågningen af planen.

Finansministeriets finanskontrol, revisionsmyndigheden, foretager regelmæssig revision af de indførte forvaltnings- og kontrolsystemer. Den udarbejder også et resumé af de revisioner, der er foretaget i forbindelse med betalingsanmodninger. Revisionsmyndigheden er også vært for koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig.

Alle nationale og eksterne kilder opføres sammen i sektorspecifikke programmer, der muliggør en gennemsigtig overvågning af sektorfinansieringen og gør det muligt at identificere risici og forhindre dobbeltfinansiering.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

Statens fælles servicecenter har som forvaltningsmyndighed ansvaret for at indgive betalingsanmodninger til Europa-Kommissionen og for at udarbejde den forvaltningserklæring, hvorved det attesteres, at midlerne er blevet anvendt til det tilsigtede formål, at oplysningerne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at kontrolsystemet giver den nødvendige sikkerhed. Desuden varetages overvågningen og evalueringen også af finansministeriet i samarbejde med det statslige fælles servicecenter. 

Data vedrørende gennemførelsen og overvågningen af planen lagres i det eksisterende integrerede informationssystem, driftssystemet for strukturfondene (SFOS). SFOS er tilpasset kravene i forordning (EU) 2021/241 til dataindsamling, statusrapporter og betalingsanmodninger, herunder til indsamling af indikatorer og andre oplysninger, der er nødvendige for at påvise og rapportere opfyldelsen af milepæle og mål. SFOS skal anvendes af alle aktører, der er involveret i planens gennemførelse. Oplysningerne i SFOS skal løbende ajourføres om planens forløb og resultater, herunder identificerede mangler og alle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 forelægger Estland efter afslutningen af de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Estland sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både til vurdering af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og til revisions- og kontrolformål.

(1)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(2)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(3)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(4)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(5)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(6)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(7)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(8)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(9)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(10)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(11)

   Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(12)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(13)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(14)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(15)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(16)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(17)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(18)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(19)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(20)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(21)    Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
(22)      Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(23)    Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
(24)      Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genanvendelsesoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.